1989 LSF 140 FORSLAG TIL LOV OM KURSUS TIL HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN OG OM STUDIEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING FOR VOKSNE M.V.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Uddannelser og eksamen
§ 1. Kursus til højere forberedelseseksamen er en almen og
studieforberedende uddannelse for voksne og unge.
Stk. 2. Studieforberedende enkeltfagsundervisning er et tilbud til
voksne om supplerende uddannelse på flere niveauer.
Kursus til højere forberedelseseksamen
§ 2. Ved kursus til højere forberedelseseksamen gives
undervisning i billedkunst, biologi, dansk, datalogi, design, dramatik,
engelsk, erhvervsøkonomi, film- og tv-kundskab, filosofi, fransk, fysik,
geografi, historie, idræt, italiensk, kemi, matematik, musik,
oldtidskundskab, psykologi, religion, russisk, samfundsfag, spansk, teknikfag
og tysk. Der gives endvidere kursisterne kollektiv uddannelses- og
erhvervsorientering.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
der skal gives undervisning i yderligere fag.
§ 3. Højere forberedelseseksamen giver adgang til videregående
uddannelser med de begrænsninger, der fremgår af de regler, der er fastsat
herom.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om kursus til højere forberedelseseksamen, herunder om, hvilke fag der
er fællesfag, og hvilke der tillige eller alene er tilvalgsfag, samt om
mindstekrav med hensyn til antallet og sammensætningen af tilvalgsfag, der
sammen med fællesfagene udgør en samlet eksamen for den enkelte studerende.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om, at et fag i en samlet hf-eksamen kan erstattes af det samme fag
fra en anden gymnasial uddannelse på tilsvarende eller højere niveau.
Stk. 4. Hf-uddannelsen kan gennemføres som et samlet 2-årigt
forløb eller tilrettelægges som enkeltfagsundervisning.
Studieforberedende enkeltfagsundervisning
Læs alt
§ 4. Studieforberedende enkeltfagsundervisning omfatter de fag og
de niveauer, som indgår i højere forberedelseseksamen, jf. § 2. Endvidere kan
der gives undervisning i fag fra gymnasiets fagrække, herunder det højeste
gymnasiale niveau, jf. lov om gymnasiet m.v.
§ 5. Studieforberedende enkeltfagsundervisning giver gennem
undervisning i enkelte fag eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb
voksne grundlag for videregående uddannelse og mulighed for at supplere
tidligere uddannelse eller for at forbedre deres erhvervsmuligheder.
Stk. 2. Prøver i enkelte fag i hf's fagrække kan sammenstykkes til
en højere forberedelseseksamen, jf. § 3.
Stk. 3. Prøver i enkelte fag i gymnasiets fagrække kan
sammenstykkes til en studentereksamen efter nærmere regler, som fastsættes af
undervisnings- og forskningsministeren.
Fælles bestemmelser
§ 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om undervisningen, herunder om det enkelte fags indhold og omfang og
om, på hvilket niveau fagene tilbydes. Hvor et fag har flere niveauer, kan
der bygges videre fra et lavere til et højere niveau.
Stk. 2. Undervisningen i hvert fag, bortset fra billedkunst, idræt
og musik som fællesfag i et samlet 2-årigt hf-forløb, jf. § 3, afsluttes med
prøve.
Stk. 3. Studerende, der ikke har deltaget i undervisningen til
højere forberedelseseksamen eller i studieforberedende
enkeltfagsundervisning, kan aflægge prøve som selvstuderende.
§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
eksamen, herunder om fordringer og eksamensopgivelser, prøver, censur og
karakterer, samt om udstedelse af eksamensbevis.
§ 8. Der tilbydes de studerende individuel uddannelses- og
erhvervsvejledning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og
forskningsministeren.
§ 9. Til handicappede studerende gives der specialundervisning
eller anden specialpædagogisk bistand. Undervisnings- og forskningsministeren
fastsætter regler herom.
Stk. 2. For kursister, der midlertidigt på grund af sygdom i
længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, iværksættes der
undervisning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og
forskningsministeren.
§ 10. Studerende, der tilhører et trossamfund uden for
folkekirken, fritages efter anmodning for at deltage i undervisning og prøve
i religion. Er den studerende undergivet forældremyndighed, kan fritagelse
kun ske med samtykke fra dennes indehaver.
Kapitel 2
Optagelse
§ 11. En ansøger kan optages på et 2-årigt forløb til højere
forberedelseseksamen, hvis
1) ansøgeren har afsluttet 10. klassetrin i grundskolen og aflagt udvidet
afgangsprøve i dansk samt i to af fagene matematik, engelsk, tysk eller
fransk og desuden efter den afleverende skoles opfattelse forventes at kunne
følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid,
eller
2) ansøgeren har afsluttet grundskoleuddannelsen mindst eet år forinden og
på baggrund af personlige og faglige kvalifikationer, der vurderes konkret af
rektor eller forstanderen på den modtagende institution, forventes at kunne
følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om optagelsen, herunder om, i hvilke tilfælde en ansøger, der ikke
opfylder betingelserne i stk. 1, kan optages.
§ 12. En ansøger kan optages til studieforberedende
enkeltfagsundervisning efter reglerne i § 11, stk.1, nr. 2.
§ 13. Optagelse til undervisning, der fører til højeste gymnasiale
niveau i et fag, jf. § 4, sker efter rektors eller forstanderens konkrete
vurdering af ansøgerens kvalifikationer.
§ 14. Ansøgere optages på den institution, de ønsker, såfremt der
er plads. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
fordelingen af kursister mellem kurserne.
Kapitel 3
Regional styring og kursusstruktur
§ 15. Undervisningen foregår på amtskommunale, statslige eller
private uddannelsesinstitutioner. Undervisningen indgår enten som en del af
institutionens virksomhed eller foregår på et selvstændigt kursus efter denne
lov.
Stk. 2. Der kan mellem institutioner samarbejdes om
undervisningsmidler, lokaler, administration, ledelse, lærerkræfter og
holddannelse.
Stk. 3. Et selvstændigt kursus kan tillige tilbyde undervisning i
henhold til anden lovgivning.
§ 16. Amtsrådene kan oprette og nedlægge kurser og har det
overordnede ansvar for disse kursers drift.
Stk. 2. En beslutning om nedlæggelse af et selvstændigt
amtskommunalt kursus skal ledsages af en afviklingsplan, som skal godkendes
af undervisnings- og forskningsministeren.
§ 17. Amtsrådene sikrer kursuskapacitet til de 2-årige
hf-undervisningsforløb i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder
optagelsesbetingelserne i § 11, kan optages.
Stk. 2. Amtsrådene sikrer, at kvalificerede ansøgere til
studieforberedende enkeltfagsundervisning inden for en rimelig tid og en
rimelig geografisk afstand kan optages på den ønskede undervisning.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om koordinering af undervisningstilbudet i bestemte fag, der er
nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, samt pålægge
amtskommuner at oprette undervisning i sådanne fag.
§ 18. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at
private opretter kurser, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov.
Stk. 2. Private kurser skal være selvejende institutioner, hvis
vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren efter nærmere
fastsatte regler. Undervisnings- og forskningsministeren kan i øvrigt
fastsætte regler for godkendelsen.
Stk. 3. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis kurset ikke
overholder fastsatte regler eller meddelte påbud.
Kapitel 4
Kursernes ledelse
Selvstændige amtskommunale kurser
§ 19. Amtsrådet træffer beslutning om:
1) bevilling til amtskommunens kurser og den økonomiske ramme for det
enkelte kursus,
2) ansættelse af rektor, jf. dog § 35. Ansættelsen sker, efter at
Undervisnings- og Forskningsministeriet har udtalt sig om, hvilke ansøgere
der har de nødvendige kvalifikationer til at bestride stillingen,
3) ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale i øvrigt, jf.
dog § 35. Ansættelse og afskedigelse sker efter indstilling fra rektor,
4) specialundervisning,
5) kursisters afholdelse af udgifter til undervisningsmidler, jf. § 29, og
6) kursets maksimale antal klasser samt det mindste antal kursister,
kurset er forpligtet til at optage efter ansøgning.
Stk. 2. Amtsrådet kan pålægge et kursus at tilbyde bestemte fag,
jf. § 17, stk. 3.
Stk. 3. Amtsrådet kan delegere sin kompetence eller dele heraf
efter denne lov til bestyrelserne bortset fra bevillings- og
arbejdsgiverkompetencen.
§ 20. Ved selvstændige amtskommunale kurser oprettes en
bestyrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen omfatter repræsentanter for amtsrådet,
kommunalbestyrelserne i kursets opland, kursisterne og personalet og kan
omfatte andre, herunder repræsentanter for de videregående uddannelser og
erhvervslivet. Repræsentanterne for kursister og personale må ikke udgøre et
flertal i bestyrelsen. Kursets rektor er tilforordnet bestyrelsen uden
stemmeret.
Stk. 3. Bestyrelsens sammensætning, valgmåde og kompetence skal
fremgå af kursets vedtægter, som fastsættes af amtsrådet.
Stk. 4. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor det
maksimale antal kursister i klasserne, jf. § 19, stk. 1, nr. 6, og kursets
fagudbud, jf. dog § 19, stk. 2, samt ferieplan. Bestyrelsen skal herudover
medvirke ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til kursus, fastsætte
kursets ordensregler og medvirke ved byggesager og kan stille forslag til
amtsrådet om bygningernes forbedring m.v.
Stk. 5. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og
inden for den økonomiske ramme, der er fastlagt af amtsrådet, kursets budget.
§ 21. Rektor er kursets daglige leder og er ansvarlig for kursets
virksomhed over for amtsrådet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Rektor har det pædagogiske ansvar for kursets undervisning
og eksaminer over for undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 3. Rektor leder og fordeler arbejdet mellem kursets ansatte
og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende de studerende, herunder om
optagelse af kursister.
Stk. 4. Rektor afholder eksamen og udsteder bevis herfor.
§ 22. Hvert kursus nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter
rektor og alle kursets lærere.
Stk. 2. Det pædagogiske råd er rådgivende for rektor.
Stk. 3. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden
og vælger sin formand.
§ 23. Hvert kursus nedsætter et kursistråd, som vælges af og
blandt kursisterne.
Stk. 2. Kursistrådet afgiver udtalelser til rektor, herunder i
generelle sager om kursisternes forhold.
Selvstændige private kurser
§ 24. For selvstændige private kurser finder § 20, stk. 1, § 21,
jf. dog stk. 3, § 22 og § 23 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Bestyrelsen for et privat kursus ansætter og afskediger
rektor. Ansættelsen skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 3. Rektor er ansvarlig for kursets virksomhed over for
bestyrelsen.
Andre uddannelsesinstitutioner
§ 25. For undervisning, der finder sted på
uddannelsesinstitutioner, der er oprettet i henhold til anden lovgivning,
finder bestemmelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, 3, 4, 5 og 6, tilsvarende
anvendelse. På kommunale, statslige og private institutioner varetages
amtsrådets funktioner af henholdsvis kommunalbestyrelsen, undervisnings- og
forskningsministeren og bestyrelsen, jf. § 34. § 19, stk. 2, finder
anvendelse ved amtskommunale uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2. I øvrigt følges de ledelsesregler, der er fastlagt for de
nævnte institutioner, ligesom der tillægges lederne samme beføjelser, som er
tillagt rektor på et selvstændigt kursus, jf. § 21. Endvidere tillægges der
forstandere for voksenuddannelsescentre beføjelsen til at fastlægge kursets
fagudbud til højere forberedelseseksamen og studieforberedende
enkeltfagsundervisning, jf. dog § 19, stk. 2.
Det centrale pædagogiske tilsyn
§ 26. Undervisnings- og forskningsministeren har det overordnede
ansvar for og fører tilsyn med undervisning og eksamen i henhold til denne
lov.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan give pålæg til
rektor eller forstanderen i pædagogiske anliggender samt fastsætte regler om
klage over og omgørelse af trufne afgørelser i forbindelse med eksamen.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan, jf. stk. 1,
fordre de nødvendige oplysninger vedrørende kurserne, herunder foranstalte
besøg på kurserne.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om indsamling af oplysninger fra kurserne.
Kapitel 5
Finansiering
§ 27. Undervisningen finder sted på uddannelsesinstitutioner, der
drives af amtsrådene, staten eller af private. Driften indebærer, at der
sikres midler til efteruddannelse af personalet.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud til
forsøgs- og udviklingsarbejde, til efteruddannelse og eventuelt til andre
formål.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
bestemmelser, der regulerer amtskommunernes driftsudgifter pr. studerende.
§ 28. Den amtskommune, der på en amtskommunal institution optager
en ansøger med hjemsted uden for amtskommunen, kan kræve godtgørelse for de
hermed forbundne udgifter fra den amtskommune, hvor den pågældende er
hjemmehørende.
Stk. 2. En person anses for hjemmehørende i den amtskommune, hvor
folkeregisterkommunen er beliggende.
Stk. 3. Amtskommunen kan kræve betaling fra en anden amtskommune
for udgifter til undervisning af personer, der er hjemmehørende i
amtskommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden
amtskommune.
§ 29. Undervisningen i henhold til denne lov på offentlige
uddannelsesinstitutioner samt på erhvervsskoler er vederlagsfri.
Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for
undervisningen, skal stilles til rådighed for kursisterne uden betaling, jf.
dog stk. 3.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
kursisterne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling
for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en
gennemsnitsbetaling for kursets kursister eller for grupper af kursister på
institutionen.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sin
beføjelse efter stk. 3 til vedkommende amtsråd eller til institutionerne.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om, at studerende, som indstiller sig til prøve uden at være tilmeldt
undervisningen (selvstuderende), skal betale et gebyr.
§ 30. Staten yder tilskud til private kurser efter reglerne i lov
om statsstøtte til visse private skoler under følgende betingelser:
1) Kursus skal som et gennemsnit af de tre seneste finansår, i hvilke der
har været virksomhed, have haft mindst 8 kursister pr. klasse.
2) Kursets rektor og lærere skal være aflønnet efter de for offentlige
kurser gældende regler.
3) Kursets rektor og lærere skal være medlemmer af vedkommende
pensionskasse eller over for undervisnings- og forskningsministeren godtgøre,
at der på anden måde er sikret dem en passende pension.
Kapitel 6
Lærerne
§ 31. Ansættelse som adjunkt eller lektor til undervisning i
henhold til denne lov eller som rektor for et selvstændigt kursus er betinget
af, at den pågældende inden for den i § 2, stk. 1, nævnte fagrække har
bestået kandidateksamen eller magisterkonferens ved et universitet eller et
universitetscenter. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at
ansøgere, som har gennemført anden tilstrækkelig uddannelse, ansættes i de
nævnte stillinger. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler for, hvilke faglige betingelser der skal være opfyldt som betingelse
for ansættelse.
Stk. 2. Fast ansættelse som lærer til undervisning i henhold til
denne lov er betinget af, at den pågældende har bestået en af undervisnings-
og forskningsministeren foranstaltet prøve i teoretisk og praktisk pædagogik
samt deltaget i fagligt-pædagogisk kursus. Undervisnings- og
forskningsministeren kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren tildeler lærere
undervisningskompetence i eet eller flere fag i henhold til reglerne i stk. 1
og 2.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om kursus og prøve i teoretisk og praktisk pædagogikum. Undervisnings-
og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangsregulering til
pædagogikum og kan endvidere fastsætte regler om, at pædagogikum kun tilbydes
lærere, der er ansat ved en institution, der tilbyder undervisning i henhold
til denne lov.
Stk. 5. Alle institutioner, der tilbyder undervisning i henhold
til denne lov, har pligt til efter anvisning fra undervisnings- og
forskningsministeren at modtage lærerkandidater til gennemgang af kursus i
praktisk pædagogik.
Kapitel 7
Forskellige bestemmelser
§ 32. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige
tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme
forsøgsarbejde. Forsøgene må ikke forringe de studerendes muligheder for at
gøre brug af deres uddannelse som grundlag for videregående studier eller
rettigheder i anden henseende.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige
bestemmelserne i denne lov, hvor et kursus tilbyder undervisning, der sigter
mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til
videregående uddannelser i Danmark.
§ 33. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over rektors eller forstanderens afgørelser i
pædagogiske anliggender indbringes for ministeren.
Stk. 2. Klager over afgørelser, der er truffet af bestyrelser
eller tilsvarende organer ved amtskommunale kurser, indbringes for amtsrådet.
§ 34. For så vidt angår kommunale kurser, der tilbyder
undervisning i henhold til denne lov i Københavns og Frederiksberg Kommuner,
træder kommunalbestyrelsen i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte
sammenhænge.
Stk. 2. For så vidt angår statslige kurser udøver undervisnings-
og forskningsministeren de beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådet.
Stk. 3. For så vidt angår private kurser træder den private
institutions bestyrelse i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte
sammenhænge.
§ 35. Rektorer for offentlige selvstændige kurser bortset fra
kommunale kurser i Københavns Kommune ansættes som tjenestemænd i henhold til
reglerne i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Stk. 2. Uansøgt afskedigelse af tjenestemandsansatte rektorer og
lærere foretages af undervisnings- og forskningsministeren bortset fra
uansøgt afsked på grund af svagelighed eller ved opnåelse af 70 års alder.
§ 36. Tilskud til befordring ydes i henhold til § 28 i lov om
gymnasiet m.v.
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 37. Lovens § 26 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. De øvrige bestemmelser træder i kraft den 1. januar 1991, men har
for så vidt angår undervisningen først virkning fra den 1. august 1991.
Stk. 2. Lov om højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse
nr. 608 af 22. september 1987, ophæves. Bestemmelserne i loven samt §§ 1 og
3-5, § 7, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, 3 og 4, og §§ 9, 11, 11a og 13 i lov om
prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli l983, finder fortsat anvendelse på den
undervisning, der er påbegyndt inden den 1. august 1991.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan ophæve de
enkelte bestemmelser i lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler
og -kursus m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986.
Stk. 4. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31.
august 1989, som senest ændret ved lov nr. 58 af 7. februar 1990, ophæves
§ 46 b, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter den i stk. 4
nævnte paragraf, bevarer deres gyldighed.
§ 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Uddannelser og eksamen
§ 1. Kursus til højere forberedelseseksamen er en almen og
studieforberedende uddannelse for voksne og unge.
Stk. 2. Studieforberedende enkeltfagsundervisning er et tilbud til voksne
om supplerende uddannelse på flere niveauer.
§ 2. Der gives undervisning i billedkunst, biologi, dansk, datalogi,
design, dramatik, engelsk, erhvervsøkonomi, film- og tv-kundskab, filosofi,
fransk, fysik, geografi, græsk, historie, idræt, italiensk, kemi, latin,
matematik, musik, naturfag, oldtidskundskab, psykologi, religion, russisk,
samfundsfag, spansk, teknikfag og tysk. Der gives endvidere kursisterne
kollektiv uddannelses- og erhvervsorientering.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at der skal
gives undervisning i yderligere fag.
Stk. 3. Undervisningen gives med forskel fra fag til fag på flere
niveauer, herunder det højeste gymnasiale niveau. Hvor et fag har flere
niveauer, kan der bygges videre fra et lavere til et højere niveau.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler
om undervisningen, herunder om det enkelte fags indhold og omfang og om, på
hvilket niveau fagene skal tilbydes.
Stk. 5. Undervisningen i hvert fag, bortset fra billedkunst, idræt og
musik som fællesfag i et samlet 2-årigt forløb, jf. § 3, afsluttes med prøve.
Prøverne kan sammenstykkes til en højere forberedelseseksamen, jf. § 3, eller
en studentereksamen, jf. § 4, stk. 2 .
Stk. 6. Studerende, der ikke har deltaget i undervisningen til højere
forberedelseseksamen eller i studieforberedende enkeltfagsundervisning, kan
aflægge prøve som selvstuderende.
§ 3. Højere forberedelseseksamen giver afhængigt af de foretagne fagvalg
grundlag for videregående uddannelse.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler
om kursus til højere forberedelseseksamen, herunder om hvilke fag der er
fællesfag, og hvilke der tillige eller alene er tilvalgsfag, samt om
mindstekrav med hensyn til antallet og sammensætningen af tilvalgsfag, der
sammen med fællesfagene udgør en samlet eksamen for den enkelte studerende.
Stk. 3. Uddannelsen efter stk. 1 og 2 kan gennemføres som et samlet
2-årigt forløb eller tilrettelægges som enkeltfagsundervisning.
§ 4. Studieforberedende enkeltfagsunder-visning giver gennem undervisning
i enkelte fag eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb voksne grundlag
for videregående uddannelse og mulighed for at supplere tidligere uddannelse
eller for at forbedre deres erhvervsmuligheder.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler
om aflæggelse af studentereksamen i henhold til denne lov.
§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om eksamen,
herunder om fordringer og eksamensopgivelser, prøver, censur, karakterer samt
om udstedelse af eksamensbevis.
§ 6. Der tilbydes de studerende individuel uddannelses- og
erhvervsvejledning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og
forskningsministeren.
§ 7. Til handicappede studerende gives der specialundervisning eller anden
specialpædagogisk bistand. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
regler herom.
Stk. 2. For kursister, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid
ikke kan følge den almindelige undervisning, iværksættes der undervisning
efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.
§ 8. Studerende, der tilhører et trossamfund uden for folkekirken,
fritages efter anmodning for at deltage i undervisning og prøve i religion.
Er den studerende undergivet forældremyndighed, kan fritagelse kun ske med
samtykke fra dennes indehaver.
Kapitel 2
Optagelse
§ 9. En ansøger kan optages på et 2-årigt forløb til højere
forberedelseseksamen, hvis
1) ansøgeren har afsluttet 10. klassetrin i grundskolen og aflagt udvidet
afgangsprøve i dansk samt i to af fagene matematik, engelsk, tysk eller
fransk og desuden efter den afleverende skoles opfattelse forventes at kunne
følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid,
eller
2) ansøgeren har afsluttet grundskoleuddannelsen mindst eet år forinden og
på baggrund af personlige og faglige kvalifikationer, der vurderes konkret af
rektor eller forstanderen på den modtagende institution, forventes at kunne
følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler
om optagelsen, herunder om i hvilke tilfælde en ansøger, der ikke opfylder
betingelserne i stk. 1, kan optages.
§ 10. En ansøger kan optages til studieforberedende enkeltfagsundervisning
efter reglerne i § 9, stk.1, nr. 2.
§ 11. Optagelse til undervisning, der i et 2-årigt forløb fører til højt
niveau i et fag, sker efter rektors eller forstanderens konkrete vurdering af
ansøgerens kvalifikationer.
§ 12. Ansøgere optages på den institution, de ønsker, såfremt der er
plads. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
fordelingen af kursister mellem kurserne.
Kapitel 3
Regional styring og kursusstruktur
§ 13. Undervisningen foregår på amtskommunale, statslige eller private
uddannelsesinstitutioner. Undervisningen indgår enten som en del af
institutionens virksomhed eller foregår på et selvstændigt kursus efter denne
lov.
Stk. 2. Der kan mellem institutioner samarbejdes om undervisningsmidler,
lokaler, administration, ledelse, lærerkræfter og holddannelse.
Stk. 3. Et selvstændigt kursus kan tillige tilbyde undervisning i henhold
til anden lovgivning.
§ 14. Amtsrådene kan oprette og nedlægge kurser og har det overordnede
ansvar for disse kursers drift.
Stk. 2. En beslutning om nedlæggelse af et selvstændigt amtskommunalt
kursus skal ledsages af en afviklingsplan, som skal godkendes af
undervisnings- og forskningsministeren.
§ 15. Amtsrådene sikrer kursuskapacitet til de 2-årige
hf-undervisningsforløb i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder
optagelsesbetingelserne i § 9, kan optages.
Stk. 2. Amtsrådene sikrer, at kvalificerede ansøgere til
studieforberedende enkeltfagsundervisning inden for en rimelig tid og en
rimelig geografisk afstand kan optages på den ønskede undervisning.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
koordinering af undervisningstilbuddet i bestemte fag, der er nødvendige for
optagelse til videregående uddannelse, samt pålægge amtskommuner at oprette
undervisning i sådanne fag.
§ 16. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at private
opretter kurser, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov.
Stk. 2. Private kurser skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter
godkendes af undervisnings- og forskningsministeren efter nærmere fastsatte
regler. Undervisnings- og forskningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler
for godkendelsen.
Stk. 3. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis kurset ikke overholder
fastsatte regler eller meddelte påbud.
Kapitel 4
Kursernes ledelse
Selvstændige amtskommunale kurser
§ 17. Amtsrådet træffer beslutning om:
1) bevilling til amtskommunens kurser og den økonomiske ramme for det
enkelte kursus,
2) ansættelse af rektor, jf. dog § 33. Ansættelsen sker, efter at
Undervisnings- og Forskningsministeriet har udtalt sig om, hvilke ansøgere
der har de nødvendige kvalifikationer til at bestride stillingen,
3) ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale i øvrigt, jf.
dog § 33. Ansættelse og afskedigelse sker efter indstilling fra rektor,
4) specialundervisning,
5) kursisters afholdelse af udgifter til undervisningsmidler, jf. § 27, og
6) kursets maksimale antal klasser samt det mindste antal kursister,
kurset er forpligtet til at optage efter ansøgning.
Stk. 2. Amtsrådet kan pålægge et kursus at tilbyde bestemte fag jf. § 15,
stk. 3.
Stk. 3. Amtsrådet kan delegere sin kompetence eller dele heraf efter denne
lov til bestyrelserne, bortset fra bevillings- og arbejdsgiverkompetencen.
§ 18. Ved selvstændige amtskommunale kurser oprettes en bestyrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen omfatter repræsentanter for amtsrådet,
kommunalbestyrelserne i kursets opland, kursisterne og personalet og kan
omfatte andre, herunder repræsentanter for de videregående uddannelser og
erhvervslivet. Repræsentanterne for kursister og personale må ikke udgøre et
flertal i bestyrelsen. Kursets rektor er tilforordnet bestyrelsen uden
stemmeret.
Stk. 3. Bestyrelsens sammensætning, valgmåde og kompetence skal fremgå af
kursets vedtægter, som fastsættes af amtsrådet.
Stk. 4. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor det maksimale
antal kursister i klasserne, jf. § 17, stk. 1, nr. 6, og kursets fagudbud,
jf. dog § 17, stk. 2, samt ferieplan. Bestyrelsen skal herudover medvirke ved
løsningen af sociale opgaver i tilknytning til kursus, fastsætte kursets
ordensregler og medvirke ved byggesager og kan stille forslag til amtsrådet
om bygningernes forbedring mv.
Stk. 5. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og inden for
den økonomiske ramme, der er fastlagt af amtsrådet, kursets budget.
§ 19. Rektor er kursets daglige leder og er ansvarlig for kursets
virksomhed over for amtsrådet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Rektor har det pædagogiske ansvar for kursets undervisning og
eksaminer over for undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 3. Rektor leder og fordeler arbejdet mellem kursets ansatte og
træffer alle konkrete afgørelser vedrørende de studerende, herunder om
optagelse af kursister.
Stk. 4. Rektor afholder eksamen og udsteder bevis herfor.
§ 20. Hvert kursus nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter rektor og
alle kursets lærere.
Stk. 2. Det pædagogiske råd er rådgivende for rektor.
§ 21. Hvert kursus nedsætter et kursistråd, som vælges af og blandt
kursisterne.
Stk. 2. Kursistrådet afgiver udtalelser til rektor, herunder i generelle
sager om kursisternes forhold.
Selvstændige private kurser
§ 22. For selvstændige private kurser finder § 18, stk. 1, § 19, jf. dog
stk. 3, § 20 og § 21 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Bestyrelsen for et privat kursus ansætter og afskediger rektor.
Ansættelsen skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 3. Rektor er ansvarlig for kursets virksomhed over for bestyrelsen.
Andre uddannelsesinstitutioner
§ 23. For undervisning, der finder sted på uddannelsesinstitutioner, der
er oprettet i henhold til anden lovgivning, finder bestemmelserne i § 17,
stk. 1, nr. 1, 3, 4, 5 og 6, tilsvarende anvendelse. På kommunale, statslige
og private institutioner varetages amtsrådets funktioner af henholdsvis
kommunalbestyrelsen, undervisnings- og forskningsministeren og bestyrelsen,
jf. § 32. § 17, stk. 2, finder anvendelse ved amtskommunale
uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2. I øvrigt følges de ledelsesregler, der er fastlagt for de nævnte
institutioner. Der tillægges dog institutionslederne, bortset fra lederne af
erhvervsskoler, beføjelsen til at fastlægge kursets fagudbud jf. § 18, stk.
4, ligesom lederne tillægges samme beføjelser, som er tillagt rektor på et
selvstændigt kursus, jf. § 19.
Det centrale pædagogiske tilsyn
§ 24. Undervisnings- og forskningsministeren har det overordnede ansvar
for og fører tilsyn med undervisning og eksamen i henhold til denne lov.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan give pålæg til rektor
eller forstanderen i pædagogiske anliggender samt fastsætte regler om klage
over og omgørelse af trufne afgørelser i forbindelse med eksamen.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan, jf. stk. 1, fordre de
nødvendige oplysninger vedrørende kurserne, herunder foranstalte besøg på
kurserne.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
indsamling af oplysninger fra kurserne.
Kapitel 5
Finansiering
§ 25. Undervisningen finder sted på uddannelsesinstitutioner, der drives
af amtsrådene, staten eller af private.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud til
forsøgs- og udviklingsarbejde, til udvikling af efteruddannelseskurser og
evt. til andre formål.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser,
der regulerer amtskommunernes driftsudgifter pr. studerende.
§ 26. Den amtskommune, der på en amtskommunal institution optager en
ansøger med hjemsted uden for amtskommunen, kan kræve godtgørelse for de
hermed forbundne udgifter fra den amtskommune, hvor den pågældende er
hjemmehørende.
Stk. 2. En person anses for hjemmehørende i den amtskommune, hvor
folkeregisterkommunen er beliggende.
Stk. 3. Amtskommunen kan kræve betaling fra en anden amtskommune for
udgifter til undervisning af personer, der er hjemmehørende i amtskommunen,
men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
og amtskommuner indgår i folketallet i den anden amtskommune.
§ 27. Undervisningen i henhold til denne lov på offentlige
uddannelsesinstitutioner samt på erhvervsskoler er vederlagsfri.
Stk. 2.De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal
stilles til rådighed for de studerende uden betaling, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at de
studerende i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling
for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en
gennemsnitsbetaling for kursets studerende eller for grupper af studerende på
institutionen.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sin beføjelse
efter stk. 3 til vedkommende amtsråd eller til institutionerne.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at
studerende, som indstiller sig til prøve uden at være tilmeldt undervisningen
(selvstuderende), skal betale et gebyr.
§ 28. Staten yder tilskud til private kurser efter reglerne i lov om
statsstøtte til visse private skoler under følgende betingelser:
1) Kursus skal som et gennemsnit af de tre seneste finansår, i hvilke der
har været virksomhed, have haft mindst 8 kursister pr. klasse.
2) Kursets rektor og lærere skal være aflønnet efter de for offentlige
kurser gældende regler.
3) Kursets rektor og lærere skal være medlemmer af vedkommende
pensionskasse eller over for undervisnings- og forskningsministeren godtgøre,
at der på anden måde er sikret dem en passende pension.
Kapitel 6
Lærerne
§ 29. Ansættelse som adjunkt eller lektor til undervisning i henhold til
denne lov eller som rektor for et selvstændigt kursus er betinget af, at den
pågældende inden for den i § 2, stk. 1, nævnte fagrække har bestået
kandidateksamen eller magisterkonferens ved et universitet eller et
universitetscenter. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at
ansøgere, som har gennemført anden tilstrækkelig uddannelse, ansættes i de
nævnte stillinger. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler for, hvilke faglige betingelser der skal være opfyldt som betingelse
for ansættelse.
Stk. 2. Fast ansættelse som lærer til undervisning i henhold til denne lov
er betinget af, at den pågældende har bestået en af undervisnings- og
forskningsministeren foranstaltet prøve i teoretisk og praktisk pædagogik
samt deltaget i fagligt-pædagogisk kursus. Undervisnings- og
forskningsministeren kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren tildeler lærere
undervisningskompetence i eet eller flere fag i henhold til reglerne i stk. 1
og 2.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler
om kursus og prøve i teoretisk og praktisk pædagogikum. Undervisnings- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangsregulering til
pædagogikum og kan endvidere fastsætte regler om, at pædagogikum kun tilbydes
lærere, der er ansat ved en institution, der tilbyder undervisning i henhold
til denne lov.
Stk. 5. Alle institutioner, der tilbyder undervisning i henhold til denne
lov, har pligt til efter anvisning fra undervisnings- og forskningsministeren
at modtage lærerkandidater til gennemgang af kursus i praktisk pædagogik.
Kapitel 7
Forskellige bestemmelser
§ 30. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre
undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde. Forsøgene
må ikke forringe de studerendes muligheder for at gøre brug af deres
uddannelse som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden
henseende.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige bestemmelserne
i denne lov, hvor et kursus tilbyder undervisning, der sigter mod en
tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående
uddannelser i Danmark.
§ 31. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over rektors eller forstanderens afgørelser i
pædagogiske anliggender indbringes for ministeren.
Stk. 2. Klager over afgørelser, der er truffet af bestyrelser eller
tilsvarende organer ved amtskommunale kurser, indbringes for amtsrådet.
§ 32. For så vidt angår kommunale kurser, der tilbyder undervisning i
henhold til denne lov i Københavns og Frederiksberg kommuner, træder
kommunalbestyrelsen i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.
Stk. 2. For så vidt angår statslige kurser udøver undervisnings- og
forskningsministeren de beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådet.
Stk. 3. For så vidt angår private kurser træder den private institutions
bestyrelse i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.
§ 33. Rektorer for offentlige selvstændige kurser bortset fra kommunale
kurser i Københavns Kommune ansættes som tjenestemænd i henhold til reglerne
i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Stk. 2. Uansøgt afskedigelse af tjenestemandsansatte rektorer og lærere
foretages af undervisnings- og forskningsministeren, bortset fra uansøgt
afsked på grund af svagelighed, eller ved opnåelse af 70 års alder.
§ 34. Tilskud til befordring ydes i henhold til § 28 i lov om gymnasiet
m.v.
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 35. Loven træder i kraft den 1. april 1991. Lovens § 24 træder dog i
kraft den 1. maj 1990 og § 27 den 1. januar 1991.
Stk. 2. Lov om højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608
af 22. september 1987, ophæves. Bestemmelserne i loven samt §§ 1 og 3-5, § 7,
stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, 3 og 4, og §§ 9, 11, 11a og 13 i lov om
prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli l983, finder fortsat anvendelse på den
undervisning, der er påbegyndt inden den 1. august 1991.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan ophæve de enkelte
bestemmelser i lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler og
-kursus mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986.
Stk. 4. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31. august
1989, ophæves § 46b, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter den i stk. 4 nævnte
paragraf, bevarer deres gyldighed.
§ 36. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
A. Almindelige Bemærkninger
1. Indledning
Forslaget til lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om
studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. afløser gældende
lov om højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 22.
september 1987, samt de dele af lov om prøveforberedende
enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 320 af
4.juli 1983, der ikke blev ophævet i forbindelse med vedtagelsen af lov om
almen voksenuddannelse. Endvidere er de bestemmelser vedr. hf mv., som hidtil
har stået i skolestyrelsesloven, indføjet i lovforslaget. I alt er tre love
blevet til een.
I forhold til gældende regler indeholder lovforslaget følgende
hovedændringer:
- Bestemmelserne om hf-enkeltfag og 2-årige kurser samles i een lov.
- Der skabes større fleksibilitet i uddannelsesstrukturen og bedre
samarbejdsmuligheder på alle planer mellem uddannelsesinstitutionerne.
- Undervisningstilbuddet udvides med fag på gymnasiets højniveau både som
enkeltfag og som valgmulighed på 2-årigt kursus.
- Gymnasiale suppleringskurser (GSK) indbygges i loven med undtagelse af
de »skræddersyede« suppleringskurser på de videregående
uddannelser.
- Det bliver muligt inden for lovens rammer at tage en studentereksamen.
Studentereksamen kan tages enten som 2-årigt forløb efter tilsvarende regler
som på studenterkursus, eller som sammenstykning af enkeltfag.
Studenterkurserne vil kunne tilbyde enkeltfagsundervisning.
- Optagelsesbetingelserne strammes for ansøgere direkte fra folkeskolen,
idet der indføres en egnethedserklæring og stilles krav om flere udvidede
prøver fra folkeskolen. Samtidig nedtones de formelle optagelseskrav for
voksne ansøgere.
- Der indføres en ny styrelsesmodel på kurserne parallel med den, der
indføres på gymnasieområdet.
- Der påtænkes foretaget mindre justeringer i fagrækken og i fagenes
indhold med henblik på en større sammenlignelighed med niveauet i de øvrige
gymnasiale uddannelser. Desuden opblødes tilrettelæggelsen af de enkelte fag,
og der indføres flere nye valgfag.
2. Baggrunden for lovforslaget
I forlængelse af en statusrapport om højere forberedelseseksamen
udarbejdet af Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere
Forberedelseseksamen (Tema 6, 1987) nedsatte undervisnings- og
forskningsministeren i nov. 1987 et bredt sammensat udvalg om højere
forberedelseseksamen med daværende højskoleforstander Niels Højlund som
formand.
Udvalget skulle først og fremmest overveje hf's placering i det samlede
uddannelsesbillede og foreslå løsninger på de konstaterede problemer i
uddannelsen.
I udvalgets betænkning (Betænkning nr. 1160, januar 1989), er det en
hovedkonklusion, at hf-uddannelsen i sin mere end 20-årige levetid har vist
sin berettigelse som adgangsvej for unge og voksne til yderligere
kvalificering og videre uddannelse. Det er en uddannelse med en særlig
profil, som har givet nye grupper i befolkningen adgang til en
kompetencegivende eksamen. Rekrutteringen til uddannelsen er bred og svarer
socialt set til gennemsnittet af befolkningen, og hf har endvidere vist sig i
særlig grad at appellere til kvindelige uddannelsessøgende - 70 pct. af
kursisterne på de 2-årige kurser og 75 pct. på enkeltfagskurserne er kvinder.
Helt i overensstemmelse med forudsætningerne i loven har hf-uddannelsen især
fundet anvendelse ved optagelse på de korte og mellemlange videregående
uddannelser.
Men i betænkningen peges også på en række påtrængende problemer i
forbindelse med uddannelsens struktur og indhold. De vigtigste er:
- Den eksisterende kursusstruktur med stramme holddannelsesregler og
tilrettelæggelsesformer er en hindring for en hensigtsmæssig
ressourceudnyttelse og for samarbejdsmulighederne mellem 2-årige kurser og
enkeltfagskurser og med andre uddannelser.
- Hf's status som generelt adgangsgivende eksamen også til lange
videregående uddannelser på linie med studentereksamen giver problemer med
den specifikke studiekompetence for de hf'ere, der starter på tunge,
teoretiske studier. Problemet er blevet mere påtrængende efter
gymnasiereformen, idet en student nu har mindst to højniveaufag.
Undersøgelser tyder da også på, at hf'ernes gennemførselsprocent ved lange
videregående uddannelser er lavere end studenternes. Det gælder især ved de
teknisk-naturvidenskabelige uddannelser samt ved visse samfundsvidenskabelige
uddannelser.
- Frafaldet fra hf-uddannelsen har været relativt stort. Ved
enkeltfagskurserne gennemfører under 50 pct. af de studerende de(t) fag, de
er tilmeldt, med prøve, og på de 2-årige kurser har gennemførselsprocenten i
en årrække ligget konstant på ca. 70 (10 - 15 pct. lavere end gymnasiet).
Ved siden af disse problemer har andre ændringer inden for
uddannelsesområdet fremmet behovet for en revision af lovgrundlaget for hf:
- Hidtil har lovgrundlaget været 2 love: lov om højere
forberedelseseksamen og lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning mv.
for voksne. Efter vedtagelsen af lov om almen voksenuddannelse er store dele
af loven om prøveforberedende enkeltfagsundervisning ophævet, og loven om
almen voksenuddannelse nødvendiggør desuden ændringer i udbuds- og
styrelsesregler for hf-enkeltfagsområdet. Det vil være en åbenlys fordel at
få samlet alle bestemmelser om hf i een lov (regelsanering).
- Som følge af gymnasiereformen samt de planlagte ændrede
optagelsesbetingelser til de videregående uddannelser skal systemet med
gymnasiale suppleringskurser (GSK) revideres. Det er naturligt - og
ressourcebesparende - at indbygge GSK i form af suppleringsmulighed op til
gymnasiets højeste niveauer.
- Endelig gør den påtænkte gradvise ophævelse af skolestyrelsesloven det
påkrævet, at de bestemmelser gældende for hf, der ønskes opretholdt, finder
plads i en ny lov.
3. Væsentlige elementer i lovforslaget
Det foreliggende lovforslag bygger på indstillingerne og forslagene i
betænkning nr.1160, inddrager de oven for nævnte ydre faktorer og tager højde
for den forventede udvikling i de kompetencegivende ungdoms- og
voksenuddannelser som helhed.Forslaget følger betænkningens hovedkonklusion,
nemlig at hf også i fremtiden skal være en almen og studieforberedende
uddannelse for unge og voksne med et fælles overordnet regelsæt for
undervisning og eksamen, uanset om der er tale om enkeltfag eller 2-årigt
kursus. Hf-uddannelsen skal være et tilbud til de voksne, der på et senere
tidspunkt ønsker at kvalificere sig yderligere til uddannelse og erhverv, og
den skal fortsat kunne påbegyndes direkte efter folkeskolen (normalt efter
10.klasse) for de unge, der ønsker en samlet eksamen på 2 år.
I betænkningen fremhæves det, at udviklingen frem mod år 2000 vil medføre,
at hf som ungdomsuddannelse vil have mindre betydning end hf som
kompetencegivende voksenuddannelse. Derfor giver forslaget i højere grad, end
det er tilfældet i dag, mulighed for, at uddannelsen kan tillempes voksnes
meget forskelligartede uddannelsesbehov. Der skabes videre rammer for en
varieret tilrettelæggelse, der tillader specialisering for voksne samtidig
med, at den samlede uddannelse for unge stadig giver et bredt alment
fundament. Desuden udvides undervisningstilbuddet med fag på gymnasiets høje
niveauer.
Det skarpe skel mellem enkeltfagskurser og 2-årige kurser ophæves, og der
lægges op til nye samarbejdsformer både på de enkelte institutioner og
imellem forskellige institutioner. På enkeltfagskurserne (for voksne) skal
man kunne tage en samlet eksamen på under tre år, hvilket ikke er muligt i
dag. Modsat skal de 2-årige kurser (selvstændige eller i tilknytning til
gymnasier eller seminarier), der fortrinsvis søges af unge, og hvor man i dag
kun kan tage en samlet eksamen, også kunne tilbyde enkeltfagsundervisning.
Herved åbnes der også for, at enkeltfagskursister og kursister på 2-årigt
kursus kan gå på fælles hold. Hvor særlige lokale forhold taler for det,
muliggøres en sammenlægning af de to kursustyper.
Gennem en udvidelse af undervisningstilbuddet med fag på gymnasiets
højniveau, både som enkeltfag og som valgmuligheder på 2-årigt kursus, skabes
mulighed for, at studerende kan skaffe sig bedre forudsætninger for
studiestart gennem hf-uddannelsen eller specifik kompetence ved supplering af
tidligere uddannelse. Herved sikres, at der ikke opstår blindgyder i
uddannelsessystemet, og samtidig overflødiggøres de gymnasiale
suppleringskurser (GSK) bortset fra særlige kurser på videregående
uddannelsesinstitutioner. Den suppleringsmulighed, som GSK hidtil har udgjort
i universitetsbyerne, får en større geografisk spredning, og samtidig
tilgodeses de voksne, der ønsker at kvalificere sig på højt niveau i enkelte
fag (f.eks. fremmedsprog).
Idet der etableres en større sammenlignelighed i niveau - men ikke
nødvendigvis i indhold - mellem hf-fagene og tilsvarende niveauer i de øvrige
gymnasiale uddannelser, især gymnasiet, kan prøver i hf-fag for fremtiden i
højere grad give merit på linie med fagene på samme niveau i de øvrige
uddannelser.
Som helhed forventes det, at denne fleksible struktur vil fremstå som et
attraktivt og brugervenligt uddannelsestilbud for både voksne og unge. Dertil
kommer, at strukturen vil bidrage til at mindske de uheldige virkninger af
den demografisk betingede nedgang i antallet af kursister på 2-årigt hf fra
begyndelsen af 90'erne, idet den kan sikre, at uddannelsen fortsat kan
tilbydes mange steder i landet.
Ifølge lovforslaget giver hf afhængigt af fagvalget den samme generelle
kompetence til optagelse til videregående uddannelse som i dag. Kravet om
specifikke fagvalg vil være i overensstemmelse med de kommende adgangsregler
for de videregående uddannelser, der forventes udformet således, at der i
større omfang end i dag tages hensyn til, hvilke fagkombinationer den enkelte
har valgt. Muligheden for at vælge højniveaufag giver allerede hf'erne
mulighed for bedre studiestartbetingelser, og desuden kan yderligere
kvalificering opnås ved supplering på enkeltfagsbasis.
I overensstemmelse med betænkningens forslag foretages en mindre stramning
af optagelsesbetingelserne til hf for ansøgere, der kommer direkte fra
folkeskolen, mens de formelle optagelseskrav til voksne ansøgere nedtones.
Prøver aflagt efter lov om almen voksenuddannelse indgår i vurderingen af den
voksne ansøgers reelle kvalifikationer.
Det forventes i betænkningen, at en stærkere sortering af de unge ansøgere
ud fra faglige kriterier vil mindske frafaldet ved uddannelsen, og derfor
foreslås optagelsesgrundlaget ændret fra det nuværende krav om eet
10.klassesfag på udvidet niveau (dansk) til 3 (dansk samt 2 af fagene
matematik, engelsk, tysk eller fransk). Lovforslaget stiller yderligere som
betingelse, at ansøgeren er erklæret egnet af den afleverende skole (i lighed
med reglerne for gymnasiet). Ud fra det synspunkt, at kundskaber og modenhed
kan opnås ad forskellige veje, og at det formelle uddannelsessystem kun er
een af disse, stilles der kun det formelle krav til voksne ansøgere, at de
skal have afsluttet grundskoleuddannelsen mindst eet år forinden. I øvrigt
overlades det til rektor eller forstanderen på hf-kurset at vurdere
ansøgerens kvalifikationer, og forudsætningen for optagelse er, at ansøgeren
forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre
den på normal tid. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om optagelse af
ansøgere, der ikke opfylder disse betingelser, herunder om at særligt egnede
ansøgere kan optages allerede fra 9.klasse.
4. Økonomi
Lovforslagets økonomiske konsekvenser har været drøftet mellem
Amtsrådsforeningen i Danmark og Undervisningsministeriet, og der er enighed
om, at lovforslaget, som det foreligger, kan udmøntes på udgiftsneutral måde.
Udmøntningen vil blive drøftet med Amtsrådsforeningen med henblik på at sikre
denne udgiftsneutralitet.
5. Væsentlige ændringer på bekendtgørelsesplan
Som et led i den større fleksibilitet i uddannelsen, der lægges op til i
lovforslaget, påtænkes der gennemført en deregulering på bekendtgørelsesplan,
således at kurserne får større frihedsgrader i tilrettelæggelsen af
undervisningen og i det hele taget en større grad af selvforvaltning.
Følgende ændringer påtænkes gennemført:
- Holddannelsesreglerne fjernes.
- De maximale klasse- og holdkvotienter afskaffes (kræver aftaleændring!).
- De faste ugetimetal i fagene erstattes af årstimetalsrammer. Derved
åbnes for en større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen i de
enkelte fag, og det bliver muligt at organisere undervisningen med stor
variation også på 2-årigt kursus.
- Der foretages justeringer af timetal, og fagenes mål- og
indholdsbeskrivelser gennemgås med henblik på en evt. opstramning og en
større grad af sammenlignelighed i niveau med de øvrige gymnasiale
uddannelser.
- Der etableres mulighed for samlæsning mellem visse hf-fag og
gymnasiefag.
B. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen bibeholder den samlede højere forberedelseseksamen som en
bred almen og studieforberedende uddannelse for unge og voksne - og dermed
både som indgang til og tilbagevenden til uddannelsessystemet - parallelt med
enkeltfagssystemet beregnet for voksne, der ønsker en mere målrettet,
supplerende uddannelse.
Til § 2
Lovforslagets fagrække betyder en udvidelse i forhold til de gældende
hf-bestemmelser. Udvidelsen af fagrækken skal ses i lyset af de ændringer,
der er sket i samfundet, og det deraf følgende behov både for en
nyorientering af indholdet i en fuld almen uddannelse og for en specifik
supplering af tidligere uddannelse. Ved at udvide fagrækken til også at
omfatte gymnasiets fagrække åbnes der desuden mulighed for, at en
studentereksamen kan aflægges inden for rammerne af denne lov.
Til stk.2
Der tilstræbes sammenlignelighed i fagenes niveau - men ikke nødvendigvis
i indhold - med fagene i de øvrige gymnasiale uddannelser, især gymnasiet,
samtidig med at niveauerne ligger i naturlig forlængelse af de afsluttende
niveauer i henholdsvis grundskole og almen voksenuddannelse.
En vigtig nyskabelse er muligheden for at tilbyde fagene på gymnasiets
højniveau. Det er en forudsætning for, at der kan aflægges en
studentereksamen inden for rammerne af denne lov, men højniveaufagenes
funktion bliver imidlertid nok så meget at tjene som tilbud om specifik
kvalificering og som suppleringsmulighed i forbindelse med optagelse til
videregående uddannelse, dvs. som afløser for GSK (jf. i øvrigt de
almindelige bemærkninger og bem. til § 15, stk. 3).
Det er forudsat, at de skriftlige prøver i højniveaufagene er identiske
med de tilsvarende prøver ved studentereksamen. En studentereksamen i henhold
til denne lov vil desuden kræve, at den skriftlige prøve i dansk er identisk
med prøven ved studentereksamen (jf. bem. til stk.5).
Til stk. 3
Denne bestemmelse svarer til gældende hf-lovs § 2, stk. 2.
Til stk. 5
To væsentlige særkender ved hf er bibeholdt: Obligatorisk afsluttende
prøve i alle fag og muligheden for at sammenstykke en samlet eksamen gennem
enkeltfagsprøver. Som efter gældende ordning er der ikke prøve i fagene
billedkunst, idræt og musik som fællesfag i et 2-årigt forløb.
Den hidtidige minimumstidsgrænse på tre år for sammenstykning af en samlet
eksamen ophæves, således at studerende på baggrund af særlige forudsætninger
eller gennem en særlig indsats kan aflægge en samlet eksamen på kortere tid,
evt. som helt eller delvis selvstuderende.
Som noget nyt indføres muligheden for at aflægge en studentereksamen ved
et hf-kursus. Ved tilrettelæggelsen af undervisning til studentereksamen over
2 år anvendes de fag- og timeplaner, der gælder for studenterkurser.
Endvidere åbnes for, at studentereksamen kan sammenstykkes af enkeltfag, og
der etableres mulighed for meritoverførsel mellem visse hf-fag og fag til
studentereksamen.
Til stk.6
Bestemmelsen svarer til gældende hf-lovs § 6, stk. 3, og hermed bevares et
andet centralt hf-princip: muligheden for at aflægge både enkelte prøver og
en samlet eksamen efter selvstudium.
Til § 3
Det er bestemmelsens intention, at hf fortsat skal føre frem til et felt
af videregående uddannelser, der er så bredt som muligt. Erfaringer fra hf's
mere end 20 årige historie har vist, at en samlet hf-eksamen primært bruges
til korte eller mellemlange uddannelser. Kun godt 10 pct. af en årgang
hf-kursister benytter i dag deres eksamen til en lang videregående
uddannelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til § 4
Der henvises til bemærkningerne til § 1.
Til § 5
Bestemmelsen afløser hf-lovens § 8 stk. 2, og § 9.
Bestemmelserne i gældende hf-lovs § 8, stk. 1, er forudsat opretholdt i de
bestemmelser, ministeren fastsætter. Det vil således fortsat være gældende,
- at prøverne er dels mundtlige, dels skriftlige,
- at ministeren giver opgaverne til de skriftlige prøver,
- at mundtlige prøver er offentlige,
- at ministeren beskikker censorer til eksamen og
- at læreren eksaminerer ved de mundtlige prøver og stiller
eksamensspørgsmålene, som skal godkendes af censor.
Det er endvidere forudsat, at eksamensbevis udstedes på en blanket, der
udfærdiges af ministeren, med angivelse af eksamenskarakterer og deres
gennemsnit, og at de nuværende betingelser for indstilling til eksamen
(mødepligt) opretholdes.
Til § 6
Med indførelsen af hf i 1967 var uddannelses-og erhvervsvejledningen
(studievejledningen) en af hf's nyskabelser, og ordningen har i det forløbne
tidsrum bevist sin store berettigelse. Ændringerne i uddannelsen i øvrigt
skaber imidlertid behov for en mindre justering af vejledningen. Reglerne
agtes udformet i overensstemmelse med betænkningens forslag, således at der
lægges mere vægt på optagelsesvejledningen og den individuelle vejledning i
det hele taget. Begrundelsen er de øgede valgmuligheder, friere
tilrettelæggelsesformer samt et forsøg på at mindske frafaldet under
uddannelsen. Den kollektive, klassebaserede uddannelsesorientering er nævnt i
§ 2, stk. 1.
Til § 7
Bestemmelserne i denne paragraf er nye for hf-området. Hidtil har
handicappede og langtidssyge hf-kursister i stor udstrækning, men med
variation fra amtskommune til amtskommune modtaget støtte i analogi med den
støtte, der ydes til gymnasieelever. En egentlig lovhjemmel har imidlertid
ikke eksisteret, men etableres hermed i overensstemmelse med betænkningens
forslag og med gældende praksis i de fleste amter. Begrundelsen er, at
hf-uddannelsen på linie med de andre kompetencegivende uddannelser bør være
et uddannelsestilbud til alle kvalificerede. De foreslåede bestemmelser
svarer til gældende bestemmelser på gymnasieområdet.
Til § 8
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende hf-lovs § 2, stk. 3.
Til §§ 9 - 10
Vedr. de ændrede optagelsesbetingelser henvises til de almindelige
bemærkninger.
Til § 9, stk. 2
Bemyndigelsen sigter mod en fastsættelse af optagelsesproceduren og mod at
skabe mulighed for, at ansøgere med utraditionelt skoleforløb eller ganske
særligt egnede ansøgere fra 9.klasse kan optages.
Til § 11
Der bør ved optagelse til den 2-årige højniveau-undervisning i fagene
engelsk, tysk, fransk, matematik, fysik eller kemi lægges vægt på, at
ansøgeren har bestået folkeskolens udvidede afgangsprøve i det pågældende fag
med et tilfredsstillende resultat eller på anden måde, fx gennem prøver ved
almen voksenuddannelse har opnået mindst tilsvarende niveau.
Til § 12
Bestemmelsen fastslår det frie valg af institution inden for den fastsatte
kapacitet. Bestemmelsen giver endvidere ministeren hjemmel til at fastsætte
regler om fordeling af ansøgere, hvis ikke alle kan optages på den ønskede
institution.
Til § 13
2-årigt hf-kursus findes i dag på 69 gymnasier og otte seminarier samt på
fire selvstændige kurser. Hf-enkeltfag tilbydes som en hovedaktivitet på 78
amtslige voksenuddannelsescentre samt på 35 handels- og tekniske skoler, der
hver kun har ganske få hold. Der er forholdsvis vandtætte skodder mellem de
2-årige kurser og enkeltfagskurserne, selv om der på cirkulæreplan er åbnet
for begrænsede samarbejdsmuligheder.
Lovforslaget ændrer i sig selv ikke ved den eksisterende
institutionsstruktur, men for at fremme fleksibiliteten vil alle
institutionstyper for fremtiden kunne tilbyde såvel 2-årige forløb som
enkeltfagsundervisning. Desuden kan studenterkurserne tilbyde undervisning
inden for denne lovs rammer, ligesom det er tænkeligt, at de selvstændige
kurser får behov for at tilbyde undervisning, der henhører under anden
lovgivning som fx. almen voksenuddannelse.
Der åbnes for samarbejde mellem institutionerne på alle planer, og
omfanget af dette samarbejde må bestemmes af lokale forhold.
En sådan fleksibel struktur, der også rummer muligheden for, at der kan
ske sammenlægning af institutioner, hvis forholdene tilsiger det, vil under
hensyn til befolknings- og samfundsudviklingen - det faldende antal unge og
det stigende behov for voksenuddannelse - sikre, at uddannelsestilbuddet
fortsat kan være landsdækkende.
Til § 14
Bestemmelsen svarer til § 5 i lov om amtskommuners overtagelse af visse
statsskoler og -kurser m.v.
Til § 15
Bestemmelsen i stk. 1 fastslår, at det fortsat er amtsrådene, der
er ansvarlige for, at der er tilstrækkelig kapacitet til at optage de
kursister, der opfylder betingelserne for optagelse til et samlet forløb på
hf efter § 9. Heri ligger tillige, at det fortsat er amtskommunerne, der
stiller lokaler med fornødent inventar til rådighed for skolerne.
I stk. 2 fastslås, at amtsrådene skal tilbyde
enkeltfagsundervisning i et sådant omfang, at voksne, der opfylder
optagelsesbetingelserne i § 10, sikres et reelt uddannelsestilbud.
Forpligtelsen skal ses i sammenhæng med det lokale behov for den pågældende
undervisning. Hvor der er tale om undervisning, der kun har ringe lokal
søgning, må deltagerne være indstillet på, at undervisningen af
ressourcemæssige årsager oprettes med et noget større tidsinterval end
normalt og f.eks. kun på en enkelt centralt placeret uddannelsesinstitution i
amtskommunen eller uden for amtskommunen i et samarbejde flere amtskommuner
imellem.
Til stk. 3
Bestemmelsen sigter mod den del af GSK-suppleringen, der hidtil har været
finansieret af staten og centralt styret. GSK-suppleringen vil bortset fra
særlige kurser på videregående uddannelsesinstitutioner indgå i amternes
almindelige undervisningsplaner, men der vil formodentlig fortsat være behov
for en central koordinering af aktiviteten.
Bestemmelsen skal sikre, at ansøgere til videregående
uddannelsesinstitutioner, der ikke umiddelbart opfylder adgangsbetingelserne
lokalt, kan supplere i fornødent omfang.
På tilsvarende måde forudsættes laboratoriekurser, som i statsligt regi
etableres for selvstuderende i hf-fagene fysik, kemi, biologi og idræt
decentraliseret til amtskommunerne.
Til § 16
Bestemmelsen afløser den gældende hf-lovs § 3. Ministeren fastsætter
regler for godkendelsen af private hf-kurser, og der er ikke tilsigtet nogen
ændring i øvrigt i forhold til gældende ordning. Efter den gældende lov gives
godkendelsen af et privat hf-kursus for en bestemt årrække. Dette er ikke
opretholdt i lovforslaget, idet det findes overflødigt som følge af den
udtrykkelige bestemmelse i stk. 3 om, at en godkendelse kan tilbagekaldes,
hvis kurset ikke overholder fastsatte regler eller meddelte påbud.
Til § 17
I forhold til de gældende regler er amtsrådets kompetence eksplicit
opregnet i lovforslaget.
Til stk. 1
Det er amtskommunen, der fastsætter kursets budgetramme, og det
henstilles, jf. almindelige bemærkninger pkt. 4, at amtsrådene lader kurserne
følge et bloktilskudssystem med kursisttalsafhængige bevillinger.
Som efter gældende praksis skal amtskommunen indhente en udtalelse fra
ministeriet om samtlige ansøgere forud for udvælgelse og ansættelse af
rektor. Ministeriet skal i udtalelsen om ansøgerne anføre, hvem der har de
nødvendige kvalifikationer til at kunne bestride stillingen.
Det er nu kursernes bestyrelser, der skal tage stilling til, hvor mange
kursister der skal optages i klasserne, mens amtsrådet skal tage stilling til
kursets maksimale antal klasser samt det mindste antal kursister, kurset er
forpligtet til at optage.
Til stk. 2
Amtsrådet kan pålægge et kursus at tilbyde bestemte fag, som amtskommunen
forpligtes til at oprette for ansøgere, der vil søge optagelse på
videregående uddannelser (tidligere GSK-undervisning).
Til stk. 3
Hvis en amtskommune delegerer (dele af) sine beføjelser til bestyrelsen,
kan der efter de almindelige delegationsregler klages til amtsrådet over
bestyrelsens beslutninger på de udlagte områder.
Til § 18
Til stk. 1
Bestemmelsen om oprettelse af en skolebestyrelse ved alle selvstændige
kurser er ny og skal ses i sammenhæng med forslaget i lov om gymnasiet m.v.
om indførelse af skolebestyrelser ved gymnasierne. Bestemmelsen er kun aktuel
for de få kurser, der ikke er tilknyttet et gymnasium, et seminarium, et
voksenuddannelsescenter mv. Ved alle de hf-kurser, der er knyttet til
gymnasieskoler, har også hf-eleverne været repræsenteret i skolerådene, der
nu foreslås afløst af skolebestyrelser.
Med forslaget får de amtskommunale hf-kurser således en bestyrelse på
samme måde, som tilfældet er ved de private kurser.
Til stk. 2
Ifølge forslaget skal bestyrelsen omfatte repræsentanter for amtsrådet og
kommunalbestyrelserne i kursets opland, for kursisterne og for personalet.
Repræsentanterne for amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal ikke
nødvendigvis vælges blandt de kommunale råds medlemmer.
Herudover er der åbnet mulighed for, at der i bestyrelsen kan optages
andre udefra kommende repræsentanter, og der er nævnt som eksempler
repræsentanter for videregående uddannelser og for erhvervslivet.
Sammensætningen af en bestyrelse kan således variere fra kursus til kursus
afhængig af de lokale forhold, men et flertal af medlemmerne skal være udefra
kommende og må ikke udgøres af kursister og personale ved kurset. Rektor er i
alle tilfælde tilforordnet bestyrelsen.
Til stk. 3
Den nærmere sammensætning af bestyrelsen skal fremgå af kursets vedtægter,
der fastsættes af amtsrådet.
Til stk. 4
Bestyrelsens opgaver er udvidet i forhold til kompetencen for skolerådene.
Det er således bestyrelsen, der fastsætter det maksimale antal kursister i
klasserne og fagudbudet samt har ansvaret for kursets budget.
Til § 19
Bestemmelsen afløser skolestyrelseslovens § 57, hvorefter rektor har den
kompetence, der ikke udtrykkeligt er tillagt andre.
Den kompetence, der er tillagt rektor, svarer til de beføjelser, rektor
har efter den gældende lov med de ændringer, der følger af, at der er
oprettet en bestyrelse, som rektor har indstillingsret til for så vidt angår
kursets maksimale antal kursister i klasserne, kursets fagudbud og budgettet.
Til stk. 3
Ud over optagelsen af kursister er det forudsat, at rektor som hidtil
træffer afgørelser i sager vedr. mødepligtsregler, bortvisning af studerende
fra kursus m.v.
Til § 20
Bestemmelsen om et pædagogisk råd, der omfatter kursets rektor og lærere ,
afløser de gældende regler om lærerråd. I lighed med ordningen på
folkeskoleområdet og i overensstemmelse med forslag til ny gymnasielov
etableres det pædagogiske råd som rådgivende for rektor. Der er ikke fastsat
bestemmelser om mødeledelse. Det enkelte amtsråd vil kunne beslutte, enten at
rektor skal være mødeleder, eller at de pædagogiske råd selv vælger deres
mødeleder. I sidstnævnte tilfælde får den pågældende ikke andre udførende
funktioner og indgår ikke i ledelsesstrukturen.
Lærernes og øvrige ansattes indflydelse i øvrigt kanaliseres gennem deres
medlemskab af skolebestyrelsen og gennem de sædvanlige samarbejdsregler
(samarbejdsudvalg). Hvorvidt der herudover på det enkelte kursus fortsat er
behov for opretholdelse af et lærerråd og et fællesudvalg, er en lokal
afgørelse. Som en konsekvens heraf vil de meget detaillerede bestemmelser om
sammensætning og kompetence for de enkelte lokale organer, som fremgår af den
gældende lærerrådsbekendtgørelse, ikke blive opretholdt.
Til § 21
Kursistrådet afløser elevrådet i henhold til skolestyrelseslovens § 80 b.
Det er forudsat, at kursistrådet ikke kan udtale sig om enkelte læreres
forhold.
Til § 22
Bestemmelsen præciserer kompetencefordelingen på private kurser efter
denne lov, uden at der med bestemmelsen er tilsigtet en ændring i bestående
forhold på området.
Til § 23
Bestemmelsen sikrer, at de ledelsesregler, der er gældende for
uddannelsesinstitutioner, der er oprettet i henhold til anden lovgivning,
fortsat er gældende. Her tænkes i første omgang på voksenuddannelsescentrene,
der er oprettet i henhold til lov om almen voksenuddannelse, samt på
erhvervsskolerne.
Stk. 2 fastslår endvidere, at lederne af de ovenfor nævnte institutioner i
relation til forhold vedrørende hf yderligere tillægges beføjelser, der
svarer til de beføjelser, rektor for et selvstændigt kursus er tillagt.
Hertil kommer, at lederne tillægges beføjelsen til at fastlægge kursets
fagudbud. Det forudsættes, at den gældende ordning med tilforordnet rektor
afskaffes.
Til § 24
Bestemmelsen afløser § 3, stk. 4, i hf-loven, hvorefter
undervisningsministeren foranstalter tilsyn med kurserne.
Med overtagelsesloven, hvorefter de statslige kurser overgik til
amtskommunerne, ønskede man at fastholde det centrale pædagogiske tilsyn
uændret. Der er heller ikke med det foreliggende forslag tilsigtet en ændring
af det pædagogiske tilsyn, herunder den direkte kontakt mellem ministeriet og
det enkelte kursus, jf. bemærkningerne til forslaget til overtagelsesloven og
uddybet i Rapport af maj 1985 fra Udvalget vedrørende det centrale
pædagogiske tilsyn.
Bl. a. med udgangspunkt i den såkaldte »Ribe-sag«, hvor
Folketingets Ombudsmand fastslog, at der ikke var hjemmel i den gældende
gymnasielov til at omgøre eksamensresultater, har man dog i lighed med
forholdet på gymnasieområdet fundet det hensigtsmæssigt at præcisere rammerne
for det centrale pædagogiske tilsyn, samtidig med at man i forslaget har
medtaget en hjemmel til at omgøre trufne afgørelser i forbindelse med
eksamen.
Man har således forestillet sig, at der med hjemmel i bestemmelsen i stk.
2 skal fastsættes regler, hvorefter ministeren - i tilfælde hvor der måtte
foreligge graverende og åbenlyse fejl i forbindelse med eksamen - skal kunne
gå ind og annullere en eksamen. Hvor en sådan situation måtte foreligge, er
det tanken at give de studerende lejlighed til omeksamen under de efter
omstændighederne gunstigst mulige vilkår.
I stk. 2 har man udtrykkeligt fastslået, at ministeren kan give
pålæg til rektor i pædagogiske anliggender, hvorimod det fortsat vil være
amtsrådet, der som ansættelsesmyndighed kan give tjenstlig påtale. Hvis en
rektor sidder pålæg fra ministeriet overhørig, retter ministeriet henvendelse
til amtskommunen om tjenstlig forfølgelse af sagen.
Til stk. 4
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte
regler om etablering af de nødvendige informationssystemer, herunder måden
hvorpå indberetning sker. Det forudsættes, at der efter forhandling med
Amtsrådsforeningen i Danmark sker en udvikling af det gymnasieadministrative
system (GAS), samtidig med at systemet udvides til også at omfatte
enkeltfagsundervisningen.
Til § 25
Bestemmelsen i stk. 3 har til hensigt at give ministeren mulighed
for at sikre, at der ikke sker en standardglidning på hf-området på samme
måde, som det er sket på folkeskoleområdet. Bestemmelsen er parallel til
folkeskolelovens § 15, stk. 2.
Til § 26
Bestemmelsen i stk. 3 er indsat som følge af, at der ved lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner er
ændret i befolkningsopgørelsen vedr. personer, som i medfør af bistandslovens
§ 11, nr. 1, ved medvirken fra anden kommune eller offentlig myndighed
anbringes f.eks. i institution og pleje i kommunen.
Til § 27
Bestemmelsen i stk. 3 går ud på, at der med udgangspunkt i, at
undervisningsmidlerne normalt er gratis for de studerende, kan træffes
bestemmelse om, at de studerende i begrænset omfang selv skal anskaffe
undervisningsmidler. Dette gælder således ordbøger, lommeregnere, papir og
lignende til eget brug, herunder fotokopier. Men herudover åbnes der mulighed
for, at de studerende i et vist omfang selv køber og dermed kommer til at eje
lærebøger, der kan have varig værdi for de pågældende studerende. Det
forudsættes dog, at det offentlige som hidtil afholder størsteparten af
udgifterne til de undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen.
Hensigten er at åbne for en forøgelse af bogindkøbene i det omfang, de
studerende for fremtiden kommer til selv at anskaffe undervisningsmidler.
Undervisnings- og Forskningsministeriet vil således ikke kræve
bloktilskudsregulering for elevbetalingen af undervisningsmidler ud over
ordbøger, lommeregnere, papir og lignende til eget brug, herunder fotokopier.
Der henvises i øvrigt til lov om depositum ved ungdomsuddannelser mv.,
hvorefter kursister på de 2-årige hf-kurser opkræves et depositum, der
tilbagebetales efter gennemført uddannelse, mens deltagere i prøveforberende
enkeltfagsundervisning til hf skal betale et gebyr pr. fag. Denne bestemmelse
gælder efter stk. 4 nu også selvstuderende, og der er dermed skabt
parallellitet til lov om almen voksenuddannelse.
Til § 28
Bestemmelsen i § 28 afløser § 4 i hf-loven og vedrører betingelserne for
tilskud til private kurser i henhold til støtteloven.
Til § 29
Lovbestemmelsen er ny, men er en præcisering af den gældende praksis,
hvorefter man på hf-området har anvendt kvalifikationskravene til
gymnasielærere analogt, jf. den gældende gymnasielovs § 16. Bestemmelsen er
formuleret på samme måde som den tilsvarende i forslaget til ny gymnasielov.
Til § 30
Bestemmelsen giver ministeren udtrykkelig hjemmel til at fravige lovens
bestemmelser til fremme af forsøgsarbejde. En sådan generel hjemmel har ikke
været medtaget i hf-loven, men en speciel forsøgsbestemmelse om
ledelsesforsøg har været optaget i skolestyrelseslovens § 80 a.
Bestemmelsen i stk. 2 giver ministeren mulighed for at fastsætte
særlige betingelser for et kursus, der tilbyder undervisning, der sigter mod
en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til de
videregående uddannelser. Der er ikke for øjeblikket kendte planer om sådanne
tilbud på kurserne.
Til § 31
Det præciseres i denne bestemmelse, at klager over rektors pædagogiske
afgørelser kan indbringes for ministeren, mens bestyrelsens afgørelser på de
amtskommunale kurser kan indbringes for amtsrådet.
Til § 32
I forslaget har man generelt fastsat bestemmelser, der omfatter såvel
amtskommunale som kommunale, statslige og private kurser, idet man dog har
haft det amtskommunale kursus som hovedmodel.
I denne bestemmelse har man fastsat, hvilke organer der for de kommunale,
statslige og private kurser skal udøve de beføjelser, der generelt er tillagt
amtsrådene for de amtskommunale kurser.
For de private kurser vil kompetencefordelingen i øvrigt være fastslået i
kursets vedtægter.
Bestemmelsen i stk.1 betyder, at de særordninger for så vidt angår
Københavns og Frederiksberg kommuner, der for øjeblikket gælder i henhold til
skolestyrelsesloven, ophæves.
Til § 33
I stk. 1 anføres, at rektorerne uden for Københavns Kommune er
ansat som tjenestemænd efter reglerne i lov om tjenestemænd i staten,
folkekirken og folkeskolen. De er således tjenestemænd ved det amtskommunale
skolevæsen og omfattet også af lovens særbestemmelser om folkeskolens
tjenestemænd. Dette gælder dog ikke de tjenestemænd, der i forbindelse med
statskursernes overgang til amtskommunerne valgte at opretholde deres
ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Det foreslås, at kompetencen til at
foretage uansøgt afskedigelse af en tjenestemand bortset fra ved opnået 70
års alder tilkommer undervisnings- og forskningsministeren som hidtil (jf.
tjenestemandslovens § 26, stk. 2, og skolestyrelseslovens § 40, stk. 3). Dog
foreslås det, at kompetencen til at foretage uansøgt afsked på grund af
svagelighed overføres til amtsrådet.
Afsked på grund af svagelighed sker fortsat efter forelæggelse for
Finansministeriet med henblik på stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt
den pågældende tjenestemands svagelighed kan begrunde krav om pension ved
afsked. Finansministeriet skal således kunne tiltræde, at der er grundlag for
afsked på grundlag af svagelighed. Der er med forslaget om, at uansøgt afsked
på grund af svagelighed fremtidig skal foretages af ansættelsesmyndigheden
(amtsrådet) ikke tilsigtet en ændring af statens praksis på dette
område.Forslaget er et udtryk for et ønske om forenkling af de gældende
procedurer.
Til § 34
Som en konsekvens af ophævelsen af skolestyrelsesloven er lovhjemmelen for
befordringsordningen for elever i ungdomsuddannelser overført til
gymnasieloven, jf. forslaget til lov om gymnasiet mv. Befordringsordningen,
der finansieres og administreres af amtskommunerne, omfatter elever i
ungdomsuddannelserne under Undervisnings- og Forskningsministeriet. Ved
ungdomsuddannelser forstås uddannelser, der af Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte er godkendt som støtteberettigede ungdomsuddannelser.
Ordningen omfatter derfor kun heltidsuddannelser og kun skolebaserede
uddannelser. Der vil blive udstedt en fælles bekendtgørelse, der omfatter
samtlige ungdomsuddannelser i Undervisnings- og Forskningsministeriet.
Det følger af de almindelige forvaltningsretlige regler, at
amtskommunernes afgørelse om befordringstilskud ikke kan indbringes for
ministeren.
Til § 35
Til stk. 3
En række bestemmelser i overtagelsesloven er fortsat relevante, men vil
efterhånden blive overflødige, hvorfor det foreslås, at ministeren bemyndiges
til at ophæve disse bestemmelser.
Til stk. 4 og 5
I henhold til bestemmelsen i § 46 b i frikommuneloven er der godkendt
frikommuneforsøg vedrørende holdoprettelse (§ 3 , stk. 1 og 3, i lov om
prøveforberedende enkeltfagsundervisning), ændret styring, herunder
nedlæggelse af repræsentantskab og kursusnævn (§ 2, stk. 4 og 5, i
enkeltfagsloven ) samt fravigelse af reglerne om deltagergebyr (§ 8, stk. 1,
i enkeltfagsloven ).
Da lovforslaget indeholder ændringer i de nævnte bestemmelser, der
overflødiggør forsøg som de etablerede - idet reglerne om gebyr for så vidt
angår kursister på hf-enkeltfagskurser nu findes i gebyrloven, og derfor
falder uden for dette lovforslag - foreslås § 46 b i frikommuneloven ophævet.
De frikommuneforsøg, der er etableret i medfør af bestemmelsen,
forudsættes gennemført efter deres indhold i godkendelsesperioden.
Der er ikke i frikommuneloven hjemmel til at fravige hf-loven. På dette
område er der kun godkendt et enkelt frikommuneforsøg med fravigelse af
bekendtgørelsen om fordeling af ansøgere til de 2-årige hf-kurser. Dette
forsøg er ikke aktuelt efter gennemførelsen af bestemmelserne om optagelse i
dette lovforslag, men forsøget forudsættes gennemført i godkendelsesperioden.
I takt med et evt. behov for at fravige reglerne i lovforslaget er
Undervisnings- og Forskningsministeriet indstillet på at medvirke til at
tilvejebringe en hertil svarende hjemmel i frikommuneloven.
Efter 2. behandling den 22. maj 1990
Kapitel 1
Uddannelser og eksamen
§ 1. Kursus til højere forberedelseseksamen er en almen og
studieforberedende uddannelse for voksne og unge.
Stk. 2. Studieforberedende enkeltfagsundervisning er et tilbud til
voksne om supplerende uddannelse på flere niveauer.
Kursus til højere forberedelseseksamen
§ 2. Ved kursus til højere forberedelseseksamen gives
undervisning i billedkunst, biologi, dansk, datalogi, design, dramatik,
engelsk, erhvervsøkonomi, film- og tv-kundskab, filosofi, fransk, fysik,
geografi, historie, idræt, italiensk, kemi, matematik, musik,
oldtidskundskab, psykologi, religion, russisk, samfundsfag, spansk, teknikfag
og tysk. Der gives endvidere kursisterne kollektiv uddannelses- og
erhvervsorientering.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
der skal gives undervisning i yderligere fag.
§ 3. Højere forberedelseseksamen giver adgang til videregående
uddannelser med de begrænsninger, der fremgår af de regler, der er fastsat
herom.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om kursus til højere forberedelseseksamen, herunder om, hvilke fag der
er fællesfag, og hvilke der tillige eller alene er tilvalgsfag, samt om
mindstekrav med hensyn til antallet og sammensætningen af tilvalgsfag, der
sammen med fællesfagene udgør en samlet eksamen for den enkelte studerende.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om, at et fag i en samlet hf-eksamen kan erstattes af det samme fag
fra en anden gymnasial uddannelse på tilsvarende eller højere niveau.
Stk. 4. Hf-uddannelsen kan gennemføres som et samlet 2-årigt
forløb eller tilrettelægges som enkeltfagsundervisning.
Studieforberedende enkeltfagsundervisning
§ 4. Studieforberedende enkeltfagsundervisning omfatter de fag og
de niveauer, som indgår i højere forberedelseseksamen, jf. § 2. Endvidere kan
der gives undervisning i fag fra gymnasiets fagrække, herunder det højeste
gymnasiale niveau, jf. lov om gymnasiet m.v.
§ 5. Studieforberedende enkeltfagsundervisning giver gennem
undervisning i enkelte fag eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb
voksne grundlag for videregående uddannelse og mulighed for at supplere
tidligere uddannelse eller for at forbedre deres erhvervsmuligheder.
Stk. 2. Prøver i enkelte fag i hf's fagrække kan sammenstykkes til
en højere forberedelseseksamen, jf. § 3.
Stk. 3. Prøver i enkelte fag i gymnasiets fagrække kan
sammenstykkes til en studentereksamen efter nærmere regler, som fastsættes af
undervisnings- og forskningsministeren.
Fælles bestemmelser
§ 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om undervisningen, herunder om det enkelte fags indhold og omfang og
om, på hvilket niveau fagene tilbydes. Hvor et fag har flere niveauer, kan
der bygges videre fra et lavere til et højere niveau.
Stk. 2. Undervisningen i hvert fag, bortset fra billedkunst, idræt
og musik som fællesfag i et samlet 2-årigt hf-forløb, jf. § 3, afsluttes med
prøve.
Stk. 3. Studerende, der ikke har deltaget i undervisningen til
højere forberedelseseksamen eller i studieforberedende
enkeltfagsundervisning, kan aflægge prøve som selvstuderende.
§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
eksamen, herunder om fordringer og eksamensopgivelser, prøver, censur og
karakterer, samt om udstedelse af eksamensbevis.
§ 8. Der tilbydes de studerende individuel uddannelses- og
erhvervsvejledning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og
forskningsministeren.
§ 9. Til handicappede studerende gives der specialundervisning
eller anden specialpædagogisk bistand. Undervisnings- og forskningsministeren
fastsætter regler herom.
Stk. 2. For kursister, der midlertidigt på grund af sygdom i
længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, iværksættes der
undervisning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og
forskningsministeren.
§ 10. Studerende, der tilhører et trossamfund uden for
folkekirken, fritages efter anmodning for at deltage i undervisning og prøve
i religion. Er den studerende undergivet forældremyndighed, kan fritagelse
kun ske med samtykke fra dennes indehaver.
Kapitel 2
Optagelse
§ 11. En ansøger kan optages på et 2-årigt forløb til højere
forberedelseseksamen, hvis
1) ansøgeren har afsluttet 10. klassetrin i grundskolen og aflagt udvidet
afgangsprøve i dansk samt i to af fagene matematik, engelsk, tysk eller
fransk og desuden efter den afleverende skoles opfattelse forventes at kunne
følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid,
eller
2) ansøgeren har afsluttet grundskoleuddannelsen mindst eet år forinden og
på baggrund af personlige og faglige kvalifikationer, der vurderes konkret af
rektor eller forstanderen på den modtagende institution, forventes at kunne
følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om optagelsen, herunder om, i hvilke tilfælde en ansøger, der ikke
opfylder betingelserne i stk. 1, kan optages.
§ 12. En ansøger kan optages til studieforberedende
enkeltfagsundervisning efter reglerne i § 11, stk.1, nr. 2.
§ 13. Optagelse til undervisning, der fører til højeste gymnasiale
niveau i et fag, jf. § 4, sker efter rektors eller forstanderens konkrete
vurdering af ansøgerens kvalifikationer.
§ 14. Ansøgere optages på den institution, de ønsker, såfremt der
er plads. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
fordelingen af kursister mellem kurserne.
Kapitel 3
Regional styring og kursusstruktur
§ 15. Undervisningen foregår på amtskommunale, statslige eller
private uddannelsesinstitutioner. Undervisningen indgår enten som en del af
institutionens virksomhed eller foregår på et selvstændigt kursus efter denne
lov.
Stk. 2. Der kan mellem institutioner samarbejdes om
undervisningsmidler, lokaler, administration, ledelse, lærerkræfter og
holddannelse.
Stk. 3. Et selvstændigt kursus kan tillige tilbyde undervisning i
henhold til anden lovgivning.
§ 16. Amtsrådene kan oprette og nedlægge kurser og har det
overordnede ansvar for disse kursers drift.
Stk. 2. En beslutning om nedlæggelse af et selvstændigt
amtskommunalt kursus skal ledsages af en afviklingsplan, som skal godkendes
af undervisnings- og forskningsministeren.
§ 17. Amtsrådene sikrer kursuskapacitet til de 2-årige
hf-undervisningsforløb i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder
optagelsesbetingelserne i § 11, kan optages.
Stk. 2. Amtsrådene sikrer, at kvalificerede ansøgere til
studieforberedende enkeltfagsundervisning inden for en rimelig tid og en
rimelig geografisk afstand kan optages på den ønskede undervisning.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om koordinering af undervisningstilbudet i bestemte fag, der er
nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, samt pålægge
amtskommuner at oprette undervisning i sådanne fag.
§ 18. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at
private opretter kurser, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov.
Stk. 2. Private kurser skal være selvejende institutioner, hvis
vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren efter nærmere
fastsatte regler. Undervisnings- og forskningsministeren kan i øvrigt
fastsætte regler for godkendelsen.
Stk. 3. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis kurset ikke
overholder fastsatte regler eller meddelte påbud.
Kapitel 4
Kursernes ledelse
Selvstændige amtskommunale kurser
§ 19. Amtsrådet træffer beslutning om:
1) bevilling til amtskommunens kurser og den økonomiske ramme for det
enkelte kursus,
2) ansættelse af rektor, jf. dog § 35. Ansættelsen sker, efter at
Undervisnings- og Forskningsministeriet har udtalt sig om, hvilke ansøgere
der har de nødvendige kvalifikationer til at bestride stillingen,
3) ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale i øvrigt, jf.
dog § 35. Ansættelse og afskedigelse sker efter indstilling fra rektor,
4) specialundervisning,
5) kursisters afholdelse af udgifter til undervisningsmidler, jf. § 29, og
6) kursets maksimale antal klasser samt det mindste antal kursister,
kurset er forpligtet til at optage efter ansøgning.
Stk. 2. Amtsrådet kan pålægge et kursus at tilbyde bestemte fag,
jf. § 17, stk. 3.
Stk. 3. Amtsrådet kan delegere sin kompetence eller dele heraf
efter denne lov til bestyrelserne bortset fra bevillings- og
arbejdsgiverkompetencen.
§ 20. Ved selvstændige amtskommunale kurser oprettes en
bestyrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen omfatter repræsentanter for amtsrådet,
kommunalbestyrelserne i kursets opland, kursisterne og personalet og kan
omfatte andre, herunder repræsentanter for de videregående uddannelser og
erhvervslivet. Repræsentanterne for kursister og personale må ikke udgøre et
flertal i bestyrelsen. Kursets rektor er tilforordnet bestyrelsen uden
stemmeret.
Stk. 3. Bestyrelsens sammensætning, valgmåde og kompetence skal
fremgå af kursets vedtægter, som fastsættes af amtsrådet.
Stk. 4. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor det
maksimale antal kursister i klasserne, jf. § 19, stk. 1, nr. 6, og kursets
fagudbud, jf. dog § 19, stk. 2, samt ferieplan. Bestyrelsen skal herudover
medvirke ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til kursus, fastsætte
kursets ordensregler og medvirke ved byggesager og kan stille forslag til
amtsrådet om bygningernes forbedring m.v.
Stk. 5. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og
inden for den økonomiske ramme, der er fastlagt af amtsrådet, kursets budget.
§ 21. Rektor er kursets daglige leder og er ansvarlig for kursets
virksomhed over for amtsrådet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Rektor har det pædagogiske ansvar for kursets undervisning
og eksaminer over for undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 3. Rektor leder og fordeler arbejdet mellem kursets ansatte
og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende de studerende, herunder om
optagelse af kursister.
Stk. 4. Rektor afholder eksamen og udsteder bevis herfor.
§ 22. Hvert kursus nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter
rektor og alle kursets lærere.
Stk. 2. Det pædagogiske råd er rådgivende for rektor.
Stk. 3. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden
og vælger sin formand.
§ 23. Hvert kursus nedsætter et kursistråd, som vælges af og
blandt kursisterne.
Stk. 2. Kursistrådet afgiver udtalelser til rektor, herunder i
generelle sager om kursisternes forhold.
Selvstændige private kurser
§ 24. For selvstændige private kurser finder § 20, stk. 1, § 21,
jf. dog stk. 3, § 22 og § 23 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Bestyrelsen for et privat kursus ansætter og afskediger
rektor. Ansættelsen skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 3. Rektor er ansvarlig for kursets virksomhed over for
bestyrelsen.
Andre uddannelsesinstitutioner
§ 25. For undervisning, der finder sted på
uddannelsesinstitutioner, der er oprettet i henhold til anden lovgivning,
finder bestemmelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, 3, 4, 5 og 6, tilsvarende
anvendelse. På kommunale, statslige og private institutioner varetages
amtsrådets funktioner af henholdsvis kommunalbestyrelsen, undervisnings- og
forskningsministeren og bestyrelsen, jf. § 34. § 19, stk. 2, finder
anvendelse ved amtskommunale uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2. I øvrigt følges de ledelsesregler, der er fastlagt for de
nævnte institutioner, ligesom der tillægges lederne samme beføjelser, som er
tillagt rektor på et selvstændigt kursus, jf. § 21. Endvidere tillægges der
forstandere for voksenuddannelsescentre beføjelsen til at fastlægge kursets
fagudbud til højere forberedelseseksamen og studieforberedende
enkeltfagsundervisning, jf. dog § 19, stk. 2.
Det centrale pædagogiske tilsyn
§ 26. Undervisnings- og forskningsministeren har det overordnede
ansvar for og fører tilsyn med undervisning og eksamen i henhold til denne
lov.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan give pålæg til
rektor eller forstanderen i pædagogiske anliggender samt fastsætte regler om
klage over og omgørelse af trufne afgørelser i forbindelse med eksamen.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan, jf. stk. 1,
fordre de nødvendige oplysninger vedrørende kurserne, herunder foranstalte
besøg på kurserne.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om indsamling af oplysninger fra kurserne.
Kapitel 5
Finansiering
§ 27. Undervisningen finder sted på uddannelsesinstitutioner, der
drives af amtsrådene, staten eller af private. Driften indebærer, at der
sikres midler til efteruddannelse af personalet.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud til
forsøgs- og udviklingsarbejde, til efteruddannelse og eventuelt til andre
formål.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
bestemmelser, der regulerer amtskommunernes driftsudgifter pr. studerende.
§ 28. Den amtskommune, der på en amtskommunal institution optager
en ansøger med hjemsted uden for amtskommunen, kan kræve godtgørelse for de
hermed forbundne udgifter fra den amtskommune, hvor den pågældende er
hjemmehørende.
Stk. 2. En person anses for hjemmehørende i den amtskommune, hvor
folkeregisterkommunen er beliggende.
Stk. 3. Amtskommunen kan kræve betaling fra en anden amtskommune
for udgifter til undervisning af personer, der er hjemmehørende i
amtskommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden
amtskommune.
§ 29. Undervisningen i henhold til denne lov på offentlige
uddannelsesinstitutioner samt på erhvervsskoler er vederlagsfri.
Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for
undervisningen, skal stilles til rådighed for kursisterne uden betaling, jf.
dog stk. 3.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
kursisterne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling
for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en
gennemsnitsbetaling for kursets kursister eller for grupper af kursister på
institutionen.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sin
beføjelse efter stk. 3 til vedkommende amtsråd eller til institutionerne.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om, at studerende, som indstiller sig til prøve uden at være tilmeldt
undervisningen (selvstuderende), skal betale et gebyr.
§ 30. Staten yder tilskud til private kurser efter reglerne i lov
om statsstøtte til visse private skoler under følgende betingelser:
1) Kursus skal som et gennemsnit af de tre seneste finansår, i hvilke der
har været virksomhed, have haft mindst 8 kursister pr. klasse.
2) Kursets rektor og lærere skal være aflønnet efter de for offentlige
kurser gældende regler.
3) Kursets rektor og lærere skal være medlemmer af vedkommende
pensionskasse eller over for undervisnings- og forskningsministeren godtgøre,
at der på anden måde er sikret dem en passende pension.
Kapitel 6
Lærerne
§ 31. Ansættelse som adjunkt eller lektor til undervisning i
henhold til denne lov eller som rektor for et selvstændigt kursus er betinget
af, at den pågældende inden for den i § 2, stk. 1, nævnte fagrække har
bestået kandidateksamen eller magisterkonferens ved et universitet eller et
universitetscenter. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at
ansøgere, som har gennemført anden tilstrækkelig uddannelse, ansættes i de
nævnte stillinger. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler for, hvilke faglige betingelser der skal være opfyldt som betingelse
for ansættelse.
Stk. 2. Fast ansættelse som lærer til undervisning i henhold til
denne lov er betinget af, at den pågældende har bestået en af undervisnings-
og forskningsministeren foranstaltet prøve i teoretisk og praktisk pædagogik
samt deltaget i fagligt-pædagogisk kursus. Undervisnings- og
forskningsministeren kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren tildeler lærere
undervisningskompetence i eet eller flere fag i henhold til reglerne i stk. 1
og 2.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om kursus og prøve i teoretisk og praktisk pædagogikum. Undervisnings-
og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangsregulering til
pædagogikum og kan endvidere fastsætte regler om, at pædagogikum kun tilbydes
lærere, der er ansat ved en institution, der tilbyder undervisning i henhold
til denne lov.
Stk. 5. Alle institutioner, der tilbyder undervisning i henhold
til denne lov, har pligt til efter anvisning fra undervisnings- og
forskningsministeren at modtage lærerkandidater til gennemgang af kursus i
praktisk pædagogik.
Kapitel 7
Forskellige bestemmelser
§ 32. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige
tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme
forsøgsarbejde. Forsøgene må ikke forringe de studerendes muligheder for at
gøre brug af deres uddannelse som grundlag for videregående studier eller
rettigheder i anden henseende.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige
bestemmelserne i denne lov, hvor et kursus tilbyder undervisning, der sigter
mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til
videregående uddannelser i Danmark.
§ 33. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over rektors eller forstanderens afgørelser i
pædagogiske anliggender indbringes for ministeren.
Stk. 2. Klager over afgørelser, der er truffet af bestyrelser
eller tilsvarende organer ved amtskommunale kurser, indbringes for amtsrådet.
§ 34. For så vidt angår kommunale kurser, der tilbyder
undervisning i henhold til denne lov i Københavns og Frederiksberg Kommuner,
træder kommunalbestyrelsen i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte
sammenhænge.
Stk. 2. For så vidt angår statslige kurser udøver undervisnings-
og forskningsministeren de beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådet.
Stk. 3. For så vidt angår private kurser træder den private
institutions bestyrelse i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte
sammenhænge.
§ 35. Rektorer for offentlige selvstændige kurser bortset fra
kommunale kurser i Københavns Kommune ansættes som tjenestemænd i henhold til
reglerne i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Stk. 2. Uansøgt afskedigelse af tjenestemandsansatte rektorer og
lærere foretages af undervisnings- og forskningsministeren bortset fra
uansøgt afsked på grund af svagelighed eller ved opnåelse af 70 års alder.
§ 36. Tilskud til befordring ydes i henhold til § 28 i lov om
gymnasiet m.v.
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 37. Lovens § 26 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. De øvrige bestemmelser træder i kraft den 1. januar 1991, men har
for så vidt angår undervisningen først virkning fra den 1. august 1991.
Stk. 2. Lov om højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse
nr. 608 af 22. september 1987, ophæves. Bestemmelserne i loven samt §§ 1 og
3-5, § 7, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, 3 og 4, og §§ 9, 11, 11a og 13 i lov om
prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli l983, finder fortsat anvendelse på den
undervisning, der er påbegyndt inden den 1. august 1991.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan ophæve de
enkelte bestemmelser i lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler
og -kursus m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986.
Stk. 4. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31.
august 1989, som ændret ved lov nr. 58 af 7. februar 1990, ophæves § 46
b, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter den i stk. 4
nævnte paragraf, bevarer deres gyldighed.
§ 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 BTL 140 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KURSUS TIL HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN OG OM STUDIEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING FOR VOKSNE M.V. NR L 140 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 20. juni 1990
- 1986 LSF 183 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GYMNASIESKOLER OG STUDENTERKURSUS (ÆNDRING AF GYMNASIETS STRUKTUR) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 LSF 226 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GYMNASIESKOLER OG STUDENTERKURSUS (ÆNDRING AF GYMNASIETS STRUKTUR) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1994 LSF 110 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GYMNASIET M.V. OG LOV OM KURSUS TIL HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN OG OM STUDIEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING FOR VOKSNE M.V. Retsinformation · 15. juni 1995
- 1989 LSF 75 FORSLAG TIL LOV OM GYMNASIET M.V. Retsinformation · 14. juni 1990
- Forslag til Lov om ændring af lov om almen voksenuddannelse og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. Retsinformation · 21. marts 2000