Spring til indhold

Retsinformation

1989 LSF 140 FORSLAG TIL LOV OM KURSUS TIL HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN OG OM STUDIEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING FOR VOKSNE M.V.

1989/1 LSF 140Lovforslag som fremsatFolketinget14. juni 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Uddannelser og eksamen

§ 1. Kursus til højere forberedelseseksamen er en almen og

studieforberedende uddannelse for voksne og unge.

Stk. 2. Studieforberedende enkeltfagsundervisning er et tilbud til

voksne om supplerende uddannelse på flere niveauer.

Kursus til højere forberedelseseksamen

§ 2. Ved kursus til højere forberedelseseksamen gives

undervisning i billedkunst, biologi, dansk, datalogi, design, dramatik,

engelsk, erhvervsøkonomi, film- og tv-kundskab, filosofi, fransk, fysik,

geografi, historie, idræt, italiensk, kemi, matematik, musik,

oldtidskundskab, psykologi, religion, russisk, samfundsfag, spansk, teknikfag

og tysk. Der gives endvidere kursisterne kollektiv uddannelses- og

erhvervsorientering.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

der skal gives undervisning i yderligere fag.

§ 3. Højere forberedelseseksamen giver adgang til videregående

uddannelser med de begrænsninger, der fremgår af de regler, der er fastsat

herom.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om kursus til højere forberedelseseksamen, herunder om, hvilke fag der

er fællesfag, og hvilke der tillige eller alene er tilvalgsfag, samt om

mindstekrav med hensyn til antallet og sammensætningen af tilvalgsfag, der

sammen med fællesfagene udgør en samlet eksamen for den enkelte studerende.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om, at et fag i en samlet hf-eksamen kan erstattes af det samme fag

fra en anden gymnasial uddannelse på tilsvarende eller højere niveau.

Stk. 4. Hf-uddannelsen kan gennemføres som et samlet 2-årigt

forløb eller tilrettelægges som enkeltfagsundervisning.

Studieforberedende enkeltfagsundervisning

Læs alt

§ 4. Studieforberedende enkeltfagsundervisning omfatter de fag og

de niveauer, som indgår i højere forberedelseseksamen, jf. § 2. Endvidere kan

der gives undervisning i fag fra gymnasiets fagrække, herunder det højeste

gymnasiale niveau, jf. lov om gymnasiet m.v.

§ 5. Studieforberedende enkeltfagsundervisning giver gennem

undervisning i enkelte fag eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb

voksne grundlag for videregående uddannelse og mulighed for at supplere

tidligere uddannelse eller for at forbedre deres erhvervsmuligheder.

Stk. 2. Prøver i enkelte fag i hf's fagrække kan sammenstykkes til

en højere forberedelseseksamen, jf. § 3.

Stk. 3. Prøver i enkelte fag i gymnasiets fagrække kan

sammenstykkes til en studentereksamen efter nærmere regler, som fastsættes af

undervisnings- og forskningsministeren.

Fælles bestemmelser

§ 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om undervisningen, herunder om det enkelte fags indhold og omfang og

om, på hvilket niveau fagene tilbydes. Hvor et fag har flere niveauer, kan

der bygges videre fra et lavere til et højere niveau.

Stk. 2. Undervisningen i hvert fag, bortset fra billedkunst, idræt

og musik som fællesfag i et samlet 2-årigt hf-forløb, jf. § 3, afsluttes med

prøve.

Stk. 3. Studerende, der ikke har deltaget i undervisningen til

højere forberedelseseksamen eller i studieforberedende

enkeltfagsundervisning, kan aflægge prøve som selvstuderende.

§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

eksamen, herunder om fordringer og eksamensopgivelser, prøver, censur og

karakterer, samt om udstedelse af eksamensbevis.

§ 8. Der tilbydes de studerende individuel uddannelses- og

erhvervsvejledning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og

forskningsministeren.

§ 9. Til handicappede studerende gives der specialundervisning

eller anden specialpædagogisk bistand. Undervisnings- og forskningsministeren

fastsætter regler herom.

Stk. 2. For kursister, der midlertidigt på grund af sygdom i

længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, iværksættes der

undervisning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og

forskningsministeren.

§ 10. Studerende, der tilhører et trossamfund uden for

folkekirken, fritages efter anmodning for at deltage i undervisning og prøve

i religion. Er den studerende undergivet forældremyndighed, kan fritagelse

kun ske med samtykke fra dennes indehaver.

Kapitel 2

Optagelse

§ 11. En ansøger kan optages på et 2-årigt forløb til højere

forberedelseseksamen, hvis

1) ansøgeren har afsluttet 10. klassetrin i grundskolen og aflagt udvidet

afgangsprøve i dansk samt i to af fagene matematik, engelsk, tysk eller

fransk og desuden efter den afleverende skoles opfattelse forventes at kunne

følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid,

eller

2) ansøgeren har afsluttet grundskoleuddannelsen mindst eet år forinden og

på baggrund af personlige og faglige kvalifikationer, der vurderes konkret af

rektor eller forstanderen på den modtagende institution, forventes at kunne

følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om optagelsen, herunder om, i hvilke tilfælde en ansøger, der ikke

opfylder betingelserne i stk. 1, kan optages.

§ 12. En ansøger kan optages til studieforberedende

enkeltfagsundervisning efter reglerne i § 11, stk.1, nr. 2.

§ 13. Optagelse til undervisning, der fører til højeste gymnasiale

niveau i et fag, jf. § 4, sker efter rektors eller forstanderens konkrete

vurdering af ansøgerens kvalifikationer.

§ 14. Ansøgere optages på den institution, de ønsker, såfremt der

er plads. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

fordelingen af kursister mellem kurserne.

Kapitel 3

Regional styring og kursusstruktur

§ 15. Undervisningen foregår på amtskommunale, statslige eller

private uddannelsesinstitutioner. Undervisningen indgår enten som en del af

institutionens virksomhed eller foregår på et selvstændigt kursus efter denne

lov.

Stk. 2. Der kan mellem institutioner samarbejdes om

undervisningsmidler, lokaler, administration, ledelse, lærerkræfter og

holddannelse.

Stk. 3. Et selvstændigt kursus kan tillige tilbyde undervisning i

henhold til anden lovgivning.

§ 16. Amtsrådene kan oprette og nedlægge kurser og har det

overordnede ansvar for disse kursers drift.

Stk. 2. En beslutning om nedlæggelse af et selvstændigt

amtskommunalt kursus skal ledsages af en afviklingsplan, som skal godkendes

af undervisnings- og forskningsministeren.

§ 17. Amtsrådene sikrer kursuskapacitet til de 2-årige

hf-undervisningsforløb i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder

optagelsesbetingelserne i § 11, kan optages.

Stk. 2. Amtsrådene sikrer, at kvalificerede ansøgere til

studieforberedende enkeltfagsundervisning inden for en rimelig tid og en

rimelig geografisk afstand kan optages på den ønskede undervisning.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om koordinering af undervisningstilbudet i bestemte fag, der er

nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, samt pålægge

amtskommuner at oprette undervisning i sådanne fag.

§ 18. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at

private opretter kurser, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov.

Stk. 2. Private kurser skal være selvejende institutioner, hvis

vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren efter nærmere

fastsatte regler. Undervisnings- og forskningsministeren kan i øvrigt

fastsætte regler for godkendelsen.

Stk. 3. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis kurset ikke

overholder fastsatte regler eller meddelte påbud.

Kapitel 4

Kursernes ledelse

Selvstændige amtskommunale kurser

§ 19. Amtsrådet træffer beslutning om:

1) bevilling til amtskommunens kurser og den økonomiske ramme for det

enkelte kursus,

2) ansættelse af rektor, jf. dog § 35. Ansættelsen sker, efter at

Undervisnings- og Forskningsministeriet har udtalt sig om, hvilke ansøgere

der har de nødvendige kvalifikationer til at bestride stillingen,

3) ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale i øvrigt, jf.

dog § 35. Ansættelse og afskedigelse sker efter indstilling fra rektor,

4) specialundervisning,

5) kursisters afholdelse af udgifter til undervisningsmidler, jf. § 29, og

6) kursets maksimale antal klasser samt det mindste antal kursister,

kurset er forpligtet til at optage efter ansøgning.

Stk. 2. Amtsrådet kan pålægge et kursus at tilbyde bestemte fag,

jf. § 17, stk. 3.

Stk. 3. Amtsrådet kan delegere sin kompetence eller dele heraf

efter denne lov til bestyrelserne bortset fra bevillings- og

arbejdsgiverkompetencen.

§ 20. Ved selvstændige amtskommunale kurser oprettes en

bestyrelse.

Stk. 2. Bestyrelsen omfatter repræsentanter for amtsrådet,

kommunalbestyrelserne i kursets opland, kursisterne og personalet og kan

omfatte andre, herunder repræsentanter for de videregående uddannelser og

erhvervslivet. Repræsentanterne for kursister og personale må ikke udgøre et

flertal i bestyrelsen. Kursets rektor er tilforordnet bestyrelsen uden

stemmeret.

Stk. 3. Bestyrelsens sammensætning, valgmåde og kompetence skal

fremgå af kursets vedtægter, som fastsættes af amtsrådet.

Stk. 4. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor det

maksimale antal kursister i klasserne, jf. § 19, stk. 1, nr. 6, og kursets

fagudbud, jf. dog § 19, stk. 2, samt ferieplan. Bestyrelsen skal herudover

medvirke ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til kursus, fastsætte

kursets ordensregler og medvirke ved byggesager og kan stille forslag til

amtsrådet om bygningernes forbedring m.v.

Stk. 5. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og

inden for den økonomiske ramme, der er fastlagt af amtsrådet, kursets budget.

§ 21. Rektor er kursets daglige leder og er ansvarlig for kursets

virksomhed over for amtsrådet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Rektor har det pædagogiske ansvar for kursets undervisning

og eksaminer over for undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. Rektor leder og fordeler arbejdet mellem kursets ansatte

og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende de studerende, herunder om

optagelse af kursister.

Stk. 4. Rektor afholder eksamen og udsteder bevis herfor.

§ 22. Hvert kursus nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter

rektor og alle kursets lærere.

Stk. 2. Det pædagogiske råd er rådgivende for rektor.

Stk. 3. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden

og vælger sin formand.

§ 23. Hvert kursus nedsætter et kursistråd, som vælges af og

blandt kursisterne.

Stk. 2. Kursistrådet afgiver udtalelser til rektor, herunder i

generelle sager om kursisternes forhold.

Selvstændige private kurser

§ 24. For selvstændige private kurser finder § 20, stk. 1, § 21,

jf. dog stk. 3, § 22 og § 23 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Bestyrelsen for et privat kursus ansætter og afskediger

rektor. Ansættelsen skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. Rektor er ansvarlig for kursets virksomhed over for

bestyrelsen.

Andre uddannelsesinstitutioner

§ 25. For undervisning, der finder sted på

uddannelsesinstitutioner, der er oprettet i henhold til anden lovgivning,

finder bestemmelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, 3, 4, 5 og 6, tilsvarende

anvendelse. På kommunale, statslige og private institutioner varetages

amtsrådets funktioner af henholdsvis kommunalbestyrelsen, undervisnings- og

forskningsministeren og bestyrelsen, jf. § 34. § 19, stk. 2, finder

anvendelse ved amtskommunale uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. I øvrigt følges de ledelsesregler, der er fastlagt for de

nævnte institutioner, ligesom der tillægges lederne samme beføjelser, som er

tillagt rektor på et selvstændigt kursus, jf. § 21. Endvidere tillægges der

forstandere for voksenuddannelsescentre beføjelsen til at fastlægge kursets

fagudbud til højere forberedelseseksamen og studieforberedende

enkeltfagsundervisning, jf. dog § 19, stk. 2.

Det centrale pædagogiske tilsyn

§ 26. Undervisnings- og forskningsministeren har det overordnede

ansvar for og fører tilsyn med undervisning og eksamen i henhold til denne

lov.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan give pålæg til

rektor eller forstanderen i pædagogiske anliggender samt fastsætte regler om

klage over og omgørelse af trufne afgørelser i forbindelse med eksamen.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan, jf. stk. 1,

fordre de nødvendige oplysninger vedrørende kurserne, herunder foranstalte

besøg på kurserne.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om indsamling af oplysninger fra kurserne.

Kapitel 5

Finansiering

§ 27. Undervisningen finder sted på uddannelsesinstitutioner, der

drives af amtsrådene, staten eller af private. Driften indebærer, at der

sikres midler til efteruddannelse af personalet.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud til

forsøgs- og udviklingsarbejde, til efteruddannelse og eventuelt til andre

formål.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

bestemmelser, der regulerer amtskommunernes driftsudgifter pr. studerende.

§ 28. Den amtskommune, der på en amtskommunal institution optager

en ansøger med hjemsted uden for amtskommunen, kan kræve godtgørelse for de

hermed forbundne udgifter fra den amtskommune, hvor den pågældende er

hjemmehørende.

Stk. 2. En person anses for hjemmehørende i den amtskommune, hvor

folkeregisterkommunen er beliggende.

Stk. 3. Amtskommunen kan kræve betaling fra en anden amtskommune

for udgifter til undervisning af personer, der er hjemmehørende i

amtskommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden

amtskommune.

§ 29. Undervisningen i henhold til denne lov på offentlige

uddannelsesinstitutioner samt på erhvervsskoler er vederlagsfri.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for

undervisningen, skal stilles til rådighed for kursisterne uden betaling, jf.

dog stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

kursisterne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling

for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en

gennemsnitsbetaling for kursets kursister eller for grupper af kursister på

institutionen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sin

beføjelse efter stk. 3 til vedkommende amtsråd eller til institutionerne.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om, at studerende, som indstiller sig til prøve uden at være tilmeldt

undervisningen (selvstuderende), skal betale et gebyr.

§ 30. Staten yder tilskud til private kurser efter reglerne i lov

om statsstøtte til visse private skoler under følgende betingelser:

1) Kursus skal som et gennemsnit af de tre seneste finansår, i hvilke der

har været virksomhed, have haft mindst 8 kursister pr. klasse.

2) Kursets rektor og lærere skal være aflønnet efter de for offentlige

kurser gældende regler.

3) Kursets rektor og lærere skal være medlemmer af vedkommende

pensionskasse eller over for undervisnings- og forskningsministeren godtgøre,

at der på anden måde er sikret dem en passende pension.

Kapitel 6

Lærerne

§ 31. Ansættelse som adjunkt eller lektor til undervisning i

henhold til denne lov eller som rektor for et selvstændigt kursus er betinget

af, at den pågældende inden for den i § 2, stk. 1, nævnte fagrække har

bestået kandidateksamen eller magisterkonferens ved et universitet eller et

universitetscenter. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at

ansøgere, som har gennemført anden tilstrækkelig uddannelse, ansættes i de

nævnte stillinger. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler for, hvilke faglige betingelser der skal være opfyldt som betingelse

for ansættelse.

Stk. 2. Fast ansættelse som lærer til undervisning i henhold til

denne lov er betinget af, at den pågældende har bestået en af undervisnings-

og forskningsministeren foranstaltet prøve i teoretisk og praktisk pædagogik

samt deltaget i fagligt-pædagogisk kursus. Undervisnings- og

forskningsministeren kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren tildeler lærere

undervisningskompetence i eet eller flere fag i henhold til reglerne i stk. 1

og 2.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om kursus og prøve i teoretisk og praktisk pædagogikum. Undervisnings-

og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangsregulering til

pædagogikum og kan endvidere fastsætte regler om, at pædagogikum kun tilbydes

lærere, der er ansat ved en institution, der tilbyder undervisning i henhold

til denne lov.

Stk. 5. Alle institutioner, der tilbyder undervisning i henhold

til denne lov, har pligt til efter anvisning fra undervisnings- og

forskningsministeren at modtage lærerkandidater til gennemgang af kursus i

praktisk pædagogik.

Kapitel 7

Forskellige bestemmelser

§ 32. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige

tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme

forsøgsarbejde. Forsøgene må ikke forringe de studerendes muligheder for at

gøre brug af deres uddannelse som grundlag for videregående studier eller

rettigheder i anden henseende.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige

bestemmelserne i denne lov, hvor et kursus tilbyder undervisning, der sigter

mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til

videregående uddannelser i Danmark.

§ 33. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over rektors eller forstanderens afgørelser i

pædagogiske anliggender indbringes for ministeren.

Stk. 2. Klager over afgørelser, der er truffet af bestyrelser

eller tilsvarende organer ved amtskommunale kurser, indbringes for amtsrådet.

§ 34. For så vidt angår kommunale kurser, der tilbyder

undervisning i henhold til denne lov i Københavns og Frederiksberg Kommuner,

træder kommunalbestyrelsen i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte

sammenhænge.

Stk. 2. For så vidt angår statslige kurser udøver undervisnings-

og forskningsministeren de beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådet.

Stk. 3. For så vidt angår private kurser træder den private

institutions bestyrelse i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte

sammenhænge.

§ 35. Rektorer for offentlige selvstændige kurser bortset fra

kommunale kurser i Københavns Kommune ansættes som tjenestemænd i henhold til

reglerne i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Stk. 2. Uansøgt afskedigelse af tjenestemandsansatte rektorer og

lærere foretages af undervisnings- og forskningsministeren bortset fra

uansøgt afsked på grund af svagelighed eller ved opnåelse af 70 års alder.

§ 36. Tilskud til befordring ydes i henhold til § 28 i lov om

gymnasiet m.v.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 37. Lovens § 26 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende. De øvrige bestemmelser træder i kraft den 1. januar 1991, men har

for så vidt angår undervisningen først virkning fra den 1. august 1991.

Stk. 2. Lov om højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse

nr. 608 af 22. september 1987, ophæves. Bestemmelserne i loven samt §§ 1 og

3-5, § 7, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, 3 og 4, og §§ 9, 11, 11a og 13 i lov om

prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jf.

lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli l983, finder fortsat anvendelse på den

undervisning, der er påbegyndt inden den 1. august 1991.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan ophæve de

enkelte bestemmelser i lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler

og -kursus m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986.

Stk. 4. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31.

august 1989, som senest ændret ved lov nr. 58 af 7. februar 1990, ophæves

§ 46 b, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter den i stk. 4

nævnte paragraf, bevarer deres gyldighed.

§ 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Uddannelser og eksamen

§ 1. Kursus til højere forberedelseseksamen er en almen og

studieforberedende uddannelse for voksne og unge.

Stk. 2. Studieforberedende enkeltfagsundervisning er et tilbud til voksne

om supplerende uddannelse på flere niveauer.

§ 2. Der gives undervisning i billedkunst, biologi, dansk, datalogi,

design, dramatik, engelsk, erhvervsøkonomi, film- og tv-kundskab, filosofi,

fransk, fysik, geografi, græsk, historie, idræt, italiensk, kemi, latin,

matematik, musik, naturfag, oldtidskundskab, psykologi, religion, russisk,

samfundsfag, spansk, teknikfag og tysk. Der gives endvidere kursisterne

kollektiv uddannelses- og erhvervsorientering.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at der skal

gives undervisning i yderligere fag.

Stk. 3. Undervisningen gives med forskel fra fag til fag på flere

niveauer, herunder det højeste gymnasiale niveau. Hvor et fag har flere

niveauer, kan der bygges videre fra et lavere til et højere niveau.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler

om undervisningen, herunder om det enkelte fags indhold og omfang og om, på

hvilket niveau fagene skal tilbydes.

Stk. 5. Undervisningen i hvert fag, bortset fra billedkunst, idræt og

musik som fællesfag i et samlet 2-årigt forløb, jf. § 3, afsluttes med prøve.

Prøverne kan sammenstykkes til en højere forberedelseseksamen, jf. § 3, eller

en studentereksamen, jf. § 4, stk. 2 .

Stk. 6. Studerende, der ikke har deltaget i undervisningen til højere

forberedelseseksamen eller i studieforberedende enkeltfagsundervisning, kan

aflægge prøve som selvstuderende.

§ 3. Højere forberedelseseksamen giver afhængigt af de foretagne fagvalg

grundlag for videregående uddannelse.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler

om kursus til højere forberedelseseksamen, herunder om hvilke fag der er

fællesfag, og hvilke der tillige eller alene er tilvalgsfag, samt om

mindstekrav med hensyn til antallet og sammensætningen af tilvalgsfag, der

sammen med fællesfagene udgør en samlet eksamen for den enkelte studerende.

Stk. 3. Uddannelsen efter stk. 1 og 2 kan gennemføres som et samlet

2-årigt forløb eller tilrettelægges som enkeltfagsundervisning.

§ 4. Studieforberedende enkeltfagsunder-visning giver gennem undervisning

i enkelte fag eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb voksne grundlag

for videregående uddannelse og mulighed for at supplere tidligere uddannelse

eller for at forbedre deres erhvervsmuligheder.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler

om aflæggelse af studentereksamen i henhold til denne lov.

§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om eksamen,

herunder om fordringer og eksamensopgivelser, prøver, censur, karakterer samt

om udstedelse af eksamensbevis.

§ 6. Der tilbydes de studerende individuel uddannelses- og

erhvervsvejledning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og

forskningsministeren.

§ 7. Til handicappede studerende gives der specialundervisning eller anden

specialpædagogisk bistand. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

regler herom.

Stk. 2. For kursister, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid

ikke kan følge den almindelige undervisning, iværksættes der undervisning

efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

§ 8. Studerende, der tilhører et trossamfund uden for folkekirken,

fritages efter anmodning for at deltage i undervisning og prøve i religion.

Er den studerende undergivet forældremyndighed, kan fritagelse kun ske med

samtykke fra dennes indehaver.

Kapitel 2

Optagelse

§ 9. En ansøger kan optages på et 2-årigt forløb til højere

forberedelseseksamen, hvis

1) ansøgeren har afsluttet 10. klassetrin i grundskolen og aflagt udvidet

afgangsprøve i dansk samt i to af fagene matematik, engelsk, tysk eller

fransk og desuden efter den afleverende skoles opfattelse forventes at kunne

følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid,

eller

2) ansøgeren har afsluttet grundskoleuddannelsen mindst eet år forinden og

på baggrund af personlige og faglige kvalifikationer, der vurderes konkret af

rektor eller forstanderen på den modtagende institution, forventes at kunne

følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler

om optagelsen, herunder om i hvilke tilfælde en ansøger, der ikke opfylder

betingelserne i stk. 1, kan optages.

§ 10. En ansøger kan optages til studieforberedende enkeltfagsundervisning

efter reglerne i § 9, stk.1, nr. 2.

§ 11. Optagelse til undervisning, der i et 2-årigt forløb fører til højt

niveau i et fag, sker efter rektors eller forstanderens konkrete vurdering af

ansøgerens kvalifikationer.

§ 12. Ansøgere optages på den institution, de ønsker, såfremt der er

plads. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

fordelingen af kursister mellem kurserne.

Kapitel 3

Regional styring og kursusstruktur

§ 13. Undervisningen foregår på amtskommunale, statslige eller private

uddannelsesinstitutioner. Undervisningen indgår enten som en del af

institutionens virksomhed eller foregår på et selvstændigt kursus efter denne

lov.

Stk. 2. Der kan mellem institutioner samarbejdes om undervisningsmidler,

lokaler, administration, ledelse, lærerkræfter og holddannelse.

Stk. 3. Et selvstændigt kursus kan tillige tilbyde undervisning i henhold

til anden lovgivning.

§ 14. Amtsrådene kan oprette og nedlægge kurser og har det overordnede

ansvar for disse kursers drift.

Stk. 2. En beslutning om nedlæggelse af et selvstændigt amtskommunalt

kursus skal ledsages af en afviklingsplan, som skal godkendes af

undervisnings- og forskningsministeren.

§ 15. Amtsrådene sikrer kursuskapacitet til de 2-årige

hf-undervisningsforløb i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder

optagelsesbetingelserne i § 9, kan optages.

Stk. 2. Amtsrådene sikrer, at kvalificerede ansøgere til

studieforberedende enkeltfagsundervisning inden for en rimelig tid og en

rimelig geografisk afstand kan optages på den ønskede undervisning.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

koordinering af undervisningstilbuddet i bestemte fag, der er nødvendige for

optagelse til videregående uddannelse, samt pålægge amtskommuner at oprette

undervisning i sådanne fag.

§ 16. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at private

opretter kurser, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov.

Stk. 2. Private kurser skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter

godkendes af undervisnings- og forskningsministeren efter nærmere fastsatte

regler. Undervisnings- og forskningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler

for godkendelsen.

Stk. 3. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis kurset ikke overholder

fastsatte regler eller meddelte påbud.

Kapitel 4

Kursernes ledelse

Selvstændige amtskommunale kurser

§ 17. Amtsrådet træffer beslutning om:

1) bevilling til amtskommunens kurser og den økonomiske ramme for det

enkelte kursus,

2) ansættelse af rektor, jf. dog § 33. Ansættelsen sker, efter at

Undervisnings- og Forskningsministeriet har udtalt sig om, hvilke ansøgere

der har de nødvendige kvalifikationer til at bestride stillingen,

3) ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale i øvrigt, jf.

dog § 33. Ansættelse og afskedigelse sker efter indstilling fra rektor,

4) specialundervisning,

5) kursisters afholdelse af udgifter til undervisningsmidler, jf. § 27, og

6) kursets maksimale antal klasser samt det mindste antal kursister,

kurset er forpligtet til at optage efter ansøgning.

Stk. 2. Amtsrådet kan pålægge et kursus at tilbyde bestemte fag jf. § 15,

stk. 3.

Stk. 3. Amtsrådet kan delegere sin kompetence eller dele heraf efter denne

lov til bestyrelserne, bortset fra bevillings- og arbejdsgiverkompetencen.

§ 18. Ved selvstændige amtskommunale kurser oprettes en bestyrelse.

Stk. 2. Bestyrelsen omfatter repræsentanter for amtsrådet,

kommunalbestyrelserne i kursets opland, kursisterne og personalet og kan

omfatte andre, herunder repræsentanter for de videregående uddannelser og

erhvervslivet. Repræsentanterne for kursister og personale må ikke udgøre et

flertal i bestyrelsen. Kursets rektor er tilforordnet bestyrelsen uden

stemmeret.

Stk. 3. Bestyrelsens sammensætning, valgmåde og kompetence skal fremgå af

kursets vedtægter, som fastsættes af amtsrådet.

Stk. 4. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor det maksimale

antal kursister i klasserne, jf. § 17, stk. 1, nr. 6, og kursets fagudbud,

jf. dog § 17, stk. 2, samt ferieplan. Bestyrelsen skal herudover medvirke ved

løsningen af sociale opgaver i tilknytning til kursus, fastsætte kursets

ordensregler og medvirke ved byggesager og kan stille forslag til amtsrådet

om bygningernes forbedring mv.

Stk. 5. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og inden for

den økonomiske ramme, der er fastlagt af amtsrådet, kursets budget.

§ 19. Rektor er kursets daglige leder og er ansvarlig for kursets

virksomhed over for amtsrådet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Rektor har det pædagogiske ansvar for kursets undervisning og

eksaminer over for undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. Rektor leder og fordeler arbejdet mellem kursets ansatte og

træffer alle konkrete afgørelser vedrørende de studerende, herunder om

optagelse af kursister.

Stk. 4. Rektor afholder eksamen og udsteder bevis herfor.

§ 20. Hvert kursus nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter rektor og

alle kursets lærere.

Stk. 2. Det pædagogiske råd er rådgivende for rektor.

§ 21. Hvert kursus nedsætter et kursistråd, som vælges af og blandt

kursisterne.

Stk. 2. Kursistrådet afgiver udtalelser til rektor, herunder i generelle

sager om kursisternes forhold.

Selvstændige private kurser

§ 22. For selvstændige private kurser finder § 18, stk. 1, § 19, jf. dog

stk. 3, § 20 og § 21 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Bestyrelsen for et privat kursus ansætter og afskediger rektor.

Ansættelsen skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. Rektor er ansvarlig for kursets virksomhed over for bestyrelsen.

Andre uddannelsesinstitutioner

§ 23. For undervisning, der finder sted på uddannelsesinstitutioner, der

er oprettet i henhold til anden lovgivning, finder bestemmelserne i § 17,

stk. 1, nr. 1, 3, 4, 5 og 6, tilsvarende anvendelse. På kommunale, statslige

og private institutioner varetages amtsrådets funktioner af henholdsvis

kommunalbestyrelsen, undervisnings- og forskningsministeren og bestyrelsen,

jf. § 32. § 17, stk. 2, finder anvendelse ved amtskommunale

uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. I øvrigt følges de ledelsesregler, der er fastlagt for de nævnte

institutioner. Der tillægges dog institutionslederne, bortset fra lederne af

erhvervsskoler, beføjelsen til at fastlægge kursets fagudbud jf. § 18, stk.

4, ligesom lederne tillægges samme beføjelser, som er tillagt rektor på et

selvstændigt kursus, jf. § 19.

Det centrale pædagogiske tilsyn

§ 24. Undervisnings- og forskningsministeren har det overordnede ansvar

for og fører tilsyn med undervisning og eksamen i henhold til denne lov.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan give pålæg til rektor

eller forstanderen i pædagogiske anliggender samt fastsætte regler om klage

over og omgørelse af trufne afgørelser i forbindelse med eksamen.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan, jf. stk. 1, fordre de

nødvendige oplysninger vedrørende kurserne, herunder foranstalte besøg på

kurserne.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

indsamling af oplysninger fra kurserne.

Kapitel 5

Finansiering

§ 25. Undervisningen finder sted på uddannelsesinstitutioner, der drives

af amtsrådene, staten eller af private.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud til

forsøgs- og udviklingsarbejde, til udvikling af efteruddannelseskurser og

evt. til andre formål.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser,

der regulerer amtskommunernes driftsudgifter pr. studerende.

§ 26. Den amtskommune, der på en amtskommunal institution optager en

ansøger med hjemsted uden for amtskommunen, kan kræve godtgørelse for de

hermed forbundne udgifter fra den amtskommune, hvor den pågældende er

hjemmehørende.

Stk. 2. En person anses for hjemmehørende i den amtskommune, hvor

folkeregisterkommunen er beliggende.

Stk. 3. Amtskommunen kan kræve betaling fra en anden amtskommune for

udgifter til undervisning af personer, der er hjemmehørende i amtskommunen,

men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

og amtskommuner indgår i folketallet i den anden amtskommune.

§ 27. Undervisningen i henhold til denne lov på offentlige

uddannelsesinstitutioner samt på erhvervsskoler er vederlagsfri.

Stk. 2.De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal

stilles til rådighed for de studerende uden betaling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at de

studerende i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling

for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en

gennemsnitsbetaling for kursets studerende eller for grupper af studerende på

institutionen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sin beføjelse

efter stk. 3 til vedkommende amtsråd eller til institutionerne.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at

studerende, som indstiller sig til prøve uden at være tilmeldt undervisningen

(selvstuderende), skal betale et gebyr.

§ 28. Staten yder tilskud til private kurser efter reglerne i lov om

statsstøtte til visse private skoler under følgende betingelser:

1) Kursus skal som et gennemsnit af de tre seneste finansår, i hvilke der

har været virksomhed, have haft mindst 8 kursister pr. klasse.

2) Kursets rektor og lærere skal være aflønnet efter de for offentlige

kurser gældende regler.

3) Kursets rektor og lærere skal være medlemmer af vedkommende

pensionskasse eller over for undervisnings- og forskningsministeren godtgøre,

at der på anden måde er sikret dem en passende pension.

Kapitel 6

Lærerne

§ 29. Ansættelse som adjunkt eller lektor til undervisning i henhold til

denne lov eller som rektor for et selvstændigt kursus er betinget af, at den

pågældende inden for den i § 2, stk. 1, nævnte fagrække har bestået

kandidateksamen eller magisterkonferens ved et universitet eller et

universitetscenter. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at

ansøgere, som har gennemført anden tilstrækkelig uddannelse, ansættes i de

nævnte stillinger. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler for, hvilke faglige betingelser der skal være opfyldt som betingelse

for ansættelse.

Stk. 2. Fast ansættelse som lærer til undervisning i henhold til denne lov

er betinget af, at den pågældende har bestået en af undervisnings- og

forskningsministeren foranstaltet prøve i teoretisk og praktisk pædagogik

samt deltaget i fagligt-pædagogisk kursus. Undervisnings- og

forskningsministeren kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren tildeler lærere

undervisningskompetence i eet eller flere fag i henhold til reglerne i stk. 1

og 2.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler

om kursus og prøve i teoretisk og praktisk pædagogikum. Undervisnings- og

forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangsregulering til

pædagogikum og kan endvidere fastsætte regler om, at pædagogikum kun tilbydes

lærere, der er ansat ved en institution, der tilbyder undervisning i henhold

til denne lov.

Stk. 5. Alle institutioner, der tilbyder undervisning i henhold til denne

lov, har pligt til efter anvisning fra undervisnings- og forskningsministeren

at modtage lærerkandidater til gennemgang af kursus i praktisk pædagogik.

Kapitel 7

Forskellige bestemmelser

§ 30. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre

undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde. Forsøgene

må ikke forringe de studerendes muligheder for at gøre brug af deres

uddannelse som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden

henseende.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige bestemmelserne

i denne lov, hvor et kursus tilbyder undervisning, der sigter mod en

tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående

uddannelser i Danmark.

§ 31. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over rektors eller forstanderens afgørelser i

pædagogiske anliggender indbringes for ministeren.

Stk. 2. Klager over afgørelser, der er truffet af bestyrelser eller

tilsvarende organer ved amtskommunale kurser, indbringes for amtsrådet.

§ 32. For så vidt angår kommunale kurser, der tilbyder undervisning i

henhold til denne lov i Københavns og Frederiksberg kommuner, træder

kommunalbestyrelsen i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

Stk. 2. For så vidt angår statslige kurser udøver undervisnings- og

forskningsministeren de beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådet.

Stk. 3. For så vidt angår private kurser træder den private institutions

bestyrelse i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

§ 33. Rektorer for offentlige selvstændige kurser bortset fra kommunale

kurser i Københavns Kommune ansættes som tjenestemænd i henhold til reglerne

i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Stk. 2. Uansøgt afskedigelse af tjenestemandsansatte rektorer og lærere

foretages af undervisnings- og forskningsministeren, bortset fra uansøgt

afsked på grund af svagelighed, eller ved opnåelse af 70 års alder.

§ 34. Tilskud til befordring ydes i henhold til § 28 i lov om gymnasiet

m.v.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 35. Loven træder i kraft den 1. april 1991. Lovens § 24 træder dog i

kraft den 1. maj 1990 og § 27 den 1. januar 1991.

Stk. 2. Lov om højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608

af 22. september 1987, ophæves. Bestemmelserne i loven samt §§ 1 og 3-5, § 7,

stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, 3 og 4, og §§ 9, 11, 11a og 13 i lov om

prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jf.

lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli l983, finder fortsat anvendelse på den

undervisning, der er påbegyndt inden den 1. august 1991.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan ophæve de enkelte

bestemmelser i lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler og

-kursus mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986.

Stk. 4. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31. august

1989, ophæves § 46b, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter den i stk. 4 nævnte

paragraf, bevarer deres gyldighed.

§ 36. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

A. Almindelige Bemærkninger

1. Indledning

Forslaget til lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om

studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. afløser gældende

lov om højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 22.

september 1987, samt de dele af lov om prøveforberedende

enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 320 af

4.juli 1983, der ikke blev ophævet i forbindelse med vedtagelsen af lov om

almen voksenuddannelse. Endvidere er de bestemmelser vedr. hf mv., som hidtil

har stået i skolestyrelsesloven, indføjet i lovforslaget. I alt er tre love

blevet til een.

I forhold til gældende regler indeholder lovforslaget følgende

hovedændringer:

- Bestemmelserne om hf-enkeltfag og 2-årige kurser samles i een lov.

- Der skabes større fleksibilitet i uddannelsesstrukturen og bedre

samarbejdsmuligheder på alle planer mellem uddannelsesinstitutionerne.

- Undervisningstilbuddet udvides med fag på gymnasiets højniveau både som

enkeltfag og som valgmulighed på 2-årigt kursus.

- Gymnasiale suppleringskurser (GSK) indbygges i loven med undtagelse af

de »skræddersyede« suppleringskurser på de videregående

uddannelser.

- Det bliver muligt inden for lovens rammer at tage en studentereksamen.

Studentereksamen kan tages enten som 2-årigt forløb efter tilsvarende regler

som på studenterkursus, eller som sammenstykning af enkeltfag.

Studenterkurserne vil kunne tilbyde enkeltfagsundervisning.

- Optagelsesbetingelserne strammes for ansøgere direkte fra folkeskolen,

idet der indføres en egnethedserklæring og stilles krav om flere udvidede

prøver fra folkeskolen. Samtidig nedtones de formelle optagelseskrav for

voksne ansøgere.

- Der indføres en ny styrelsesmodel på kurserne parallel med den, der

indføres på gymnasieområdet.

- Der påtænkes foretaget mindre justeringer i fagrækken og i fagenes

indhold med henblik på en større sammenlignelighed med niveauet i de øvrige

gymnasiale uddannelser. Desuden opblødes tilrettelæggelsen af de enkelte fag,

og der indføres flere nye valgfag.

2. Baggrunden for lovforslaget

I forlængelse af en statusrapport om højere forberedelseseksamen

udarbejdet af Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere

Forberedelseseksamen (Tema 6, 1987) nedsatte undervisnings- og

forskningsministeren i nov. 1987 et bredt sammensat udvalg om højere

forberedelseseksamen med daværende højskoleforstander Niels Højlund som

formand.

Udvalget skulle først og fremmest overveje hf's placering i det samlede

uddannelsesbillede og foreslå løsninger på de konstaterede problemer i

uddannelsen.

I udvalgets betænkning (Betænkning nr. 1160, januar 1989), er det en

hovedkonklusion, at hf-uddannelsen i sin mere end 20-årige levetid har vist

sin berettigelse som adgangsvej for unge og voksne til yderligere

kvalificering og videre uddannelse. Det er en uddannelse med en særlig

profil, som har givet nye grupper i befolkningen adgang til en

kompetencegivende eksamen. Rekrutteringen til uddannelsen er bred og svarer

socialt set til gennemsnittet af befolkningen, og hf har endvidere vist sig i

særlig grad at appellere til kvindelige uddannelsessøgende - 70 pct. af

kursisterne på de 2-årige kurser og 75 pct. på enkeltfagskurserne er kvinder.

Helt i overensstemmelse med forudsætningerne i loven har hf-uddannelsen især

fundet anvendelse ved optagelse på de korte og mellemlange videregående

uddannelser.

Men i betænkningen peges også på en række påtrængende problemer i

forbindelse med uddannelsens struktur og indhold. De vigtigste er:

- Den eksisterende kursusstruktur med stramme holddannelsesregler og

tilrettelæggelsesformer er en hindring for en hensigtsmæssig

ressourceudnyttelse og for samarbejdsmulighederne mellem 2-årige kurser og

enkeltfagskurser og med andre uddannelser.

- Hf's status som generelt adgangsgivende eksamen også til lange

videregående uddannelser på linie med studentereksamen giver problemer med

den specifikke studiekompetence for de hf'ere, der starter på tunge,

teoretiske studier. Problemet er blevet mere påtrængende efter

gymnasiereformen, idet en student nu har mindst to højniveaufag.

Undersøgelser tyder da også på, at hf'ernes gennemførselsprocent ved lange

videregående uddannelser er lavere end studenternes. Det gælder især ved de

teknisk-naturvidenskabelige uddannelser samt ved visse samfundsvidenskabelige

uddannelser.

- Frafaldet fra hf-uddannelsen har været relativt stort. Ved

enkeltfagskurserne gennemfører under 50 pct. af de studerende de(t) fag, de

er tilmeldt, med prøve, og på de 2-årige kurser har gennemførselsprocenten i

en årrække ligget konstant på ca. 70 (10 - 15 pct. lavere end gymnasiet).

Ved siden af disse problemer har andre ændringer inden for

uddannelsesområdet fremmet behovet for en revision af lovgrundlaget for hf:

- Hidtil har lovgrundlaget været 2 love: lov om højere

forberedelseseksamen og lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning mv.

for voksne. Efter vedtagelsen af lov om almen voksenuddannelse er store dele

af loven om prøveforberedende enkeltfagsundervisning ophævet, og loven om

almen voksenuddannelse nødvendiggør desuden ændringer i udbuds- og

styrelsesregler for hf-enkeltfagsområdet. Det vil være en åbenlys fordel at

få samlet alle bestemmelser om hf i een lov (regelsanering).

- Som følge af gymnasiereformen samt de planlagte ændrede

optagelsesbetingelser til de videregående uddannelser skal systemet med

gymnasiale suppleringskurser (GSK) revideres. Det er naturligt - og

ressourcebesparende - at indbygge GSK i form af suppleringsmulighed op til

gymnasiets højeste niveauer.

- Endelig gør den påtænkte gradvise ophævelse af skolestyrelsesloven det

påkrævet, at de bestemmelser gældende for hf, der ønskes opretholdt, finder

plads i en ny lov.

3. Væsentlige elementer i lovforslaget

Det foreliggende lovforslag bygger på indstillingerne og forslagene i

betænkning nr.1160, inddrager de oven for nævnte ydre faktorer og tager højde

for den forventede udvikling i de kompetencegivende ungdoms- og

voksenuddannelser som helhed.Forslaget følger betænkningens hovedkonklusion,

nemlig at hf også i fremtiden skal være en almen og studieforberedende

uddannelse for unge og voksne med et fælles overordnet regelsæt for

undervisning og eksamen, uanset om der er tale om enkeltfag eller 2-årigt

kursus. Hf-uddannelsen skal være et tilbud til de voksne, der på et senere

tidspunkt ønsker at kvalificere sig yderligere til uddannelse og erhverv, og

den skal fortsat kunne påbegyndes direkte efter folkeskolen (normalt efter

10.klasse) for de unge, der ønsker en samlet eksamen på 2 år.

I betænkningen fremhæves det, at udviklingen frem mod år 2000 vil medføre,

at hf som ungdomsuddannelse vil have mindre betydning end hf som

kompetencegivende voksenuddannelse. Derfor giver forslaget i højere grad, end

det er tilfældet i dag, mulighed for, at uddannelsen kan tillempes voksnes

meget forskelligartede uddannelsesbehov. Der skabes videre rammer for en

varieret tilrettelæggelse, der tillader specialisering for voksne samtidig

med, at den samlede uddannelse for unge stadig giver et bredt alment

fundament. Desuden udvides undervisningstilbuddet med fag på gymnasiets høje

niveauer.

Det skarpe skel mellem enkeltfagskurser og 2-årige kurser ophæves, og der

lægges op til nye samarbejdsformer både på de enkelte institutioner og

imellem forskellige institutioner. På enkeltfagskurserne (for voksne) skal

man kunne tage en samlet eksamen på under tre år, hvilket ikke er muligt i

dag. Modsat skal de 2-årige kurser (selvstændige eller i tilknytning til

gymnasier eller seminarier), der fortrinsvis søges af unge, og hvor man i dag

kun kan tage en samlet eksamen, også kunne tilbyde enkeltfagsundervisning.

Herved åbnes der også for, at enkeltfagskursister og kursister på 2-årigt

kursus kan gå på fælles hold. Hvor særlige lokale forhold taler for det,

muliggøres en sammenlægning af de to kursustyper.

Gennem en udvidelse af undervisningstilbuddet med fag på gymnasiets

højniveau, både som enkeltfag og som valgmuligheder på 2-årigt kursus, skabes

mulighed for, at studerende kan skaffe sig bedre forudsætninger for

studiestart gennem hf-uddannelsen eller specifik kompetence ved supplering af

tidligere uddannelse. Herved sikres, at der ikke opstår blindgyder i

uddannelsessystemet, og samtidig overflødiggøres de gymnasiale

suppleringskurser (GSK) bortset fra særlige kurser på videregående

uddannelsesinstitutioner. Den suppleringsmulighed, som GSK hidtil har udgjort

i universitetsbyerne, får en større geografisk spredning, og samtidig

tilgodeses de voksne, der ønsker at kvalificere sig på højt niveau i enkelte

fag (f.eks. fremmedsprog).

Idet der etableres en større sammenlignelighed i niveau - men ikke

nødvendigvis i indhold - mellem hf-fagene og tilsvarende niveauer i de øvrige

gymnasiale uddannelser, især gymnasiet, kan prøver i hf-fag for fremtiden i

højere grad give merit på linie med fagene på samme niveau i de øvrige

uddannelser.

Som helhed forventes det, at denne fleksible struktur vil fremstå som et

attraktivt og brugervenligt uddannelsestilbud for både voksne og unge. Dertil

kommer, at strukturen vil bidrage til at mindske de uheldige virkninger af

den demografisk betingede nedgang i antallet af kursister på 2-årigt hf fra

begyndelsen af 90'erne, idet den kan sikre, at uddannelsen fortsat kan

tilbydes mange steder i landet.

Ifølge lovforslaget giver hf afhængigt af fagvalget den samme generelle

kompetence til optagelse til videregående uddannelse som i dag. Kravet om

specifikke fagvalg vil være i overensstemmelse med de kommende adgangsregler

for de videregående uddannelser, der forventes udformet således, at der i

større omfang end i dag tages hensyn til, hvilke fagkombinationer den enkelte

har valgt. Muligheden for at vælge højniveaufag giver allerede hf'erne

mulighed for bedre studiestartbetingelser, og desuden kan yderligere

kvalificering opnås ved supplering på enkeltfagsbasis.

I overensstemmelse med betænkningens forslag foretages en mindre stramning

af optagelsesbetingelserne til hf for ansøgere, der kommer direkte fra

folkeskolen, mens de formelle optagelseskrav til voksne ansøgere nedtones.

Prøver aflagt efter lov om almen voksenuddannelse indgår i vurderingen af den

voksne ansøgers reelle kvalifikationer.

Det forventes i betænkningen, at en stærkere sortering af de unge ansøgere

ud fra faglige kriterier vil mindske frafaldet ved uddannelsen, og derfor

foreslås optagelsesgrundlaget ændret fra det nuværende krav om eet

10.klassesfag på udvidet niveau (dansk) til 3 (dansk samt 2 af fagene

matematik, engelsk, tysk eller fransk). Lovforslaget stiller yderligere som

betingelse, at ansøgeren er erklæret egnet af den afleverende skole (i lighed

med reglerne for gymnasiet). Ud fra det synspunkt, at kundskaber og modenhed

kan opnås ad forskellige veje, og at det formelle uddannelsessystem kun er

een af disse, stilles der kun det formelle krav til voksne ansøgere, at de

skal have afsluttet grundskoleuddannelsen mindst eet år forinden. I øvrigt

overlades det til rektor eller forstanderen på hf-kurset at vurdere

ansøgerens kvalifikationer, og forudsætningen for optagelse er, at ansøgeren

forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre

den på normal tid. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om optagelse af

ansøgere, der ikke opfylder disse betingelser, herunder om at særligt egnede

ansøgere kan optages allerede fra 9.klasse.

4. Økonomi

Lovforslagets økonomiske konsekvenser har været drøftet mellem

Amtsrådsforeningen i Danmark og Undervisningsministeriet, og der er enighed

om, at lovforslaget, som det foreligger, kan udmøntes på udgiftsneutral måde.

Udmøntningen vil blive drøftet med Amtsrådsforeningen med henblik på at sikre

denne udgiftsneutralitet.

5. Væsentlige ændringer på bekendtgørelsesplan

Som et led i den større fleksibilitet i uddannelsen, der lægges op til i

lovforslaget, påtænkes der gennemført en deregulering på bekendtgørelsesplan,

således at kurserne får større frihedsgrader i tilrettelæggelsen af

undervisningen og i det hele taget en større grad af selvforvaltning.

Følgende ændringer påtænkes gennemført:

- Holddannelsesreglerne fjernes.

- De maximale klasse- og holdkvotienter afskaffes (kræver aftaleændring!).

- De faste ugetimetal i fagene erstattes af årstimetalsrammer. Derved

åbnes for en større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen i de

enkelte fag, og det bliver muligt at organisere undervisningen med stor

variation også på 2-årigt kursus.

- Der foretages justeringer af timetal, og fagenes mål- og

indholdsbeskrivelser gennemgås med henblik på en evt. opstramning og en

større grad af sammenlignelighed i niveau med de øvrige gymnasiale

uddannelser.

- Der etableres mulighed for samlæsning mellem visse hf-fag og

gymnasiefag.

B. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen bibeholder den samlede højere forberedelseseksamen som en

bred almen og studieforberedende uddannelse for unge og voksne - og dermed

både som indgang til og tilbagevenden til uddannelsessystemet - parallelt med

enkeltfagssystemet beregnet for voksne, der ønsker en mere målrettet,

supplerende uddannelse.

Til § 2

Lovforslagets fagrække betyder en udvidelse i forhold til de gældende

hf-bestemmelser. Udvidelsen af fagrækken skal ses i lyset af de ændringer,

der er sket i samfundet, og det deraf følgende behov både for en

nyorientering af indholdet i en fuld almen uddannelse og for en specifik

supplering af tidligere uddannelse. Ved at udvide fagrækken til også at

omfatte gymnasiets fagrække åbnes der desuden mulighed for, at en

studentereksamen kan aflægges inden for rammerne af denne lov.

Til stk.2

Der tilstræbes sammenlignelighed i fagenes niveau - men ikke nødvendigvis

i indhold - med fagene i de øvrige gymnasiale uddannelser, især gymnasiet,

samtidig med at niveauerne ligger i naturlig forlængelse af de afsluttende

niveauer i henholdsvis grundskole og almen voksenuddannelse.

En vigtig nyskabelse er muligheden for at tilbyde fagene på gymnasiets

højniveau. Det er en forudsætning for, at der kan aflægges en

studentereksamen inden for rammerne af denne lov, men højniveaufagenes

funktion bliver imidlertid nok så meget at tjene som tilbud om specifik

kvalificering og som suppleringsmulighed i forbindelse med optagelse til

videregående uddannelse, dvs. som afløser for GSK (jf. i øvrigt de

almindelige bemærkninger og bem. til § 15, stk. 3).

Det er forudsat, at de skriftlige prøver i højniveaufagene er identiske

med de tilsvarende prøver ved studentereksamen. En studentereksamen i henhold

til denne lov vil desuden kræve, at den skriftlige prøve i dansk er identisk

med prøven ved studentereksamen (jf. bem. til stk.5).

Til stk. 3

Denne bestemmelse svarer til gældende hf-lovs § 2, stk. 2.

Til stk. 5

To væsentlige særkender ved hf er bibeholdt: Obligatorisk afsluttende

prøve i alle fag og muligheden for at sammenstykke en samlet eksamen gennem

enkeltfagsprøver. Som efter gældende ordning er der ikke prøve i fagene

billedkunst, idræt og musik som fællesfag i et 2-årigt forløb.

Den hidtidige minimumstidsgrænse på tre år for sammenstykning af en samlet

eksamen ophæves, således at studerende på baggrund af særlige forudsætninger

eller gennem en særlig indsats kan aflægge en samlet eksamen på kortere tid,

evt. som helt eller delvis selvstuderende.

Som noget nyt indføres muligheden for at aflægge en studentereksamen ved

et hf-kursus. Ved tilrettelæggelsen af undervisning til studentereksamen over

2 år anvendes de fag- og timeplaner, der gælder for studenterkurser.

Endvidere åbnes for, at studentereksamen kan sammenstykkes af enkeltfag, og

der etableres mulighed for meritoverførsel mellem visse hf-fag og fag til

studentereksamen.

Til stk.6

Bestemmelsen svarer til gældende hf-lovs § 6, stk. 3, og hermed bevares et

andet centralt hf-princip: muligheden for at aflægge både enkelte prøver og

en samlet eksamen efter selvstudium.

Til § 3

Det er bestemmelsens intention, at hf fortsat skal føre frem til et felt

af videregående uddannelser, der er så bredt som muligt. Erfaringer fra hf's

mere end 20 årige historie har vist, at en samlet hf-eksamen primært bruges

til korte eller mellemlange uddannelser. Kun godt 10 pct. af en årgang

hf-kursister benytter i dag deres eksamen til en lang videregående

uddannelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Der henvises til bemærkningerne til § 1.

Til § 5

Bestemmelsen afløser hf-lovens § 8 stk. 2, og § 9.

Bestemmelserne i gældende hf-lovs § 8, stk. 1, er forudsat opretholdt i de

bestemmelser, ministeren fastsætter. Det vil således fortsat være gældende,

- at prøverne er dels mundtlige, dels skriftlige,

- at ministeren giver opgaverne til de skriftlige prøver,

- at mundtlige prøver er offentlige,

- at ministeren beskikker censorer til eksamen og

- at læreren eksaminerer ved de mundtlige prøver og stiller

eksamensspørgsmålene, som skal godkendes af censor.

Det er endvidere forudsat, at eksamensbevis udstedes på en blanket, der

udfærdiges af ministeren, med angivelse af eksamenskarakterer og deres

gennemsnit, og at de nuværende betingelser for indstilling til eksamen

(mødepligt) opretholdes.

Til § 6

Med indførelsen af hf i 1967 var uddannelses-og erhvervsvejledningen

(studievejledningen) en af hf's nyskabelser, og ordningen har i det forløbne

tidsrum bevist sin store berettigelse. Ændringerne i uddannelsen i øvrigt

skaber imidlertid behov for en mindre justering af vejledningen. Reglerne

agtes udformet i overensstemmelse med betænkningens forslag, således at der

lægges mere vægt på optagelsesvejledningen og den individuelle vejledning i

det hele taget. Begrundelsen er de øgede valgmuligheder, friere

tilrettelæggelsesformer samt et forsøg på at mindske frafaldet under

uddannelsen. Den kollektive, klassebaserede uddannelsesorientering er nævnt i

§ 2, stk. 1.

Til § 7

Bestemmelserne i denne paragraf er nye for hf-området. Hidtil har

handicappede og langtidssyge hf-kursister i stor udstrækning, men med

variation fra amtskommune til amtskommune modtaget støtte i analogi med den

støtte, der ydes til gymnasieelever. En egentlig lovhjemmel har imidlertid

ikke eksisteret, men etableres hermed i overensstemmelse med betænkningens

forslag og med gældende praksis i de fleste amter. Begrundelsen er, at

hf-uddannelsen på linie med de andre kompetencegivende uddannelser bør være

et uddannelsestilbud til alle kvalificerede. De foreslåede bestemmelser

svarer til gældende bestemmelser på gymnasieområdet.

Til § 8

Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende hf-lovs § 2, stk. 3.

Til §§ 9 - 10

Vedr. de ændrede optagelsesbetingelser henvises til de almindelige

bemærkninger.

Til § 9, stk. 2

Bemyndigelsen sigter mod en fastsættelse af optagelsesproceduren og mod at

skabe mulighed for, at ansøgere med utraditionelt skoleforløb eller ganske

særligt egnede ansøgere fra 9.klasse kan optages.

Til § 11

Der bør ved optagelse til den 2-årige højniveau-undervisning i fagene

engelsk, tysk, fransk, matematik, fysik eller kemi lægges vægt på, at

ansøgeren har bestået folkeskolens udvidede afgangsprøve i det pågældende fag

med et tilfredsstillende resultat eller på anden måde, fx gennem prøver ved

almen voksenuddannelse har opnået mindst tilsvarende niveau.

Til § 12

Bestemmelsen fastslår det frie valg af institution inden for den fastsatte

kapacitet. Bestemmelsen giver endvidere ministeren hjemmel til at fastsætte

regler om fordeling af ansøgere, hvis ikke alle kan optages på den ønskede

institution.

Til § 13

2-årigt hf-kursus findes i dag på 69 gymnasier og otte seminarier samt på

fire selvstændige kurser. Hf-enkeltfag tilbydes som en hovedaktivitet på 78

amtslige voksenuddannelsescentre samt på 35 handels- og tekniske skoler, der

hver kun har ganske få hold. Der er forholdsvis vandtætte skodder mellem de

2-årige kurser og enkeltfagskurserne, selv om der på cirkulæreplan er åbnet

for begrænsede samarbejdsmuligheder.

Lovforslaget ændrer i sig selv ikke ved den eksisterende

institutionsstruktur, men for at fremme fleksibiliteten vil alle

institutionstyper for fremtiden kunne tilbyde såvel 2-årige forløb som

enkeltfagsundervisning. Desuden kan studenterkurserne tilbyde undervisning

inden for denne lovs rammer, ligesom det er tænkeligt, at de selvstændige

kurser får behov for at tilbyde undervisning, der henhører under anden

lovgivning som fx. almen voksenuddannelse.

Der åbnes for samarbejde mellem institutionerne på alle planer, og

omfanget af dette samarbejde må bestemmes af lokale forhold.

En sådan fleksibel struktur, der også rummer muligheden for, at der kan

ske sammenlægning af institutioner, hvis forholdene tilsiger det, vil under

hensyn til befolknings- og samfundsudviklingen - det faldende antal unge og

det stigende behov for voksenuddannelse - sikre, at uddannelsestilbuddet

fortsat kan være landsdækkende.

Til § 14

Bestemmelsen svarer til § 5 i lov om amtskommuners overtagelse af visse

statsskoler og -kurser m.v.

Til § 15

Bestemmelsen i stk. 1 fastslår, at det fortsat er amtsrådene, der

er ansvarlige for, at der er tilstrækkelig kapacitet til at optage de

kursister, der opfylder betingelserne for optagelse til et samlet forløb på

hf efter § 9. Heri ligger tillige, at det fortsat er amtskommunerne, der

stiller lokaler med fornødent inventar til rådighed for skolerne.

I stk. 2 fastslås, at amtsrådene skal tilbyde

enkeltfagsundervisning i et sådant omfang, at voksne, der opfylder

optagelsesbetingelserne i § 10, sikres et reelt uddannelsestilbud.

Forpligtelsen skal ses i sammenhæng med det lokale behov for den pågældende

undervisning. Hvor der er tale om undervisning, der kun har ringe lokal

søgning, må deltagerne være indstillet på, at undervisningen af

ressourcemæssige årsager oprettes med et noget større tidsinterval end

normalt og f.eks. kun på en enkelt centralt placeret uddannelsesinstitution i

amtskommunen eller uden for amtskommunen i et samarbejde flere amtskommuner

imellem.

Til stk. 3

Bestemmelsen sigter mod den del af GSK-suppleringen, der hidtil har været

finansieret af staten og centralt styret. GSK-suppleringen vil bortset fra

særlige kurser på videregående uddannelsesinstitutioner indgå i amternes

almindelige undervisningsplaner, men der vil formodentlig fortsat være behov

for en central koordinering af aktiviteten.

Bestemmelsen skal sikre, at ansøgere til videregående

uddannelsesinstitutioner, der ikke umiddelbart opfylder adgangsbetingelserne

lokalt, kan supplere i fornødent omfang.

På tilsvarende måde forudsættes laboratoriekurser, som i statsligt regi

etableres for selvstuderende i hf-fagene fysik, kemi, biologi og idræt

decentraliseret til amtskommunerne.

Til § 16

Bestemmelsen afløser den gældende hf-lovs § 3. Ministeren fastsætter

regler for godkendelsen af private hf-kurser, og der er ikke tilsigtet nogen

ændring i øvrigt i forhold til gældende ordning. Efter den gældende lov gives

godkendelsen af et privat hf-kursus for en bestemt årrække. Dette er ikke

opretholdt i lovforslaget, idet det findes overflødigt som følge af den

udtrykkelige bestemmelse i stk. 3 om, at en godkendelse kan tilbagekaldes,

hvis kurset ikke overholder fastsatte regler eller meddelte påbud.

Til § 17

I forhold til de gældende regler er amtsrådets kompetence eksplicit

opregnet i lovforslaget.

Til stk. 1

Det er amtskommunen, der fastsætter kursets budgetramme, og det

henstilles, jf. almindelige bemærkninger pkt. 4, at amtsrådene lader kurserne

følge et bloktilskudssystem med kursisttalsafhængige bevillinger.

Som efter gældende praksis skal amtskommunen indhente en udtalelse fra

ministeriet om samtlige ansøgere forud for udvælgelse og ansættelse af

rektor. Ministeriet skal i udtalelsen om ansøgerne anføre, hvem der har de

nødvendige kvalifikationer til at kunne bestride stillingen.

Det er nu kursernes bestyrelser, der skal tage stilling til, hvor mange

kursister der skal optages i klasserne, mens amtsrådet skal tage stilling til

kursets maksimale antal klasser samt det mindste antal kursister, kurset er

forpligtet til at optage.

Til stk. 2

Amtsrådet kan pålægge et kursus at tilbyde bestemte fag, som amtskommunen

forpligtes til at oprette for ansøgere, der vil søge optagelse på

videregående uddannelser (tidligere GSK-undervisning).

Til stk. 3

Hvis en amtskommune delegerer (dele af) sine beføjelser til bestyrelsen,

kan der efter de almindelige delegationsregler klages til amtsrådet over

bestyrelsens beslutninger på de udlagte områder.

Til § 18

Til stk. 1

Bestemmelsen om oprettelse af en skolebestyrelse ved alle selvstændige

kurser er ny og skal ses i sammenhæng med forslaget i lov om gymnasiet m.v.

om indførelse af skolebestyrelser ved gymnasierne. Bestemmelsen er kun aktuel

for de få kurser, der ikke er tilknyttet et gymnasium, et seminarium, et

voksenuddannelsescenter mv. Ved alle de hf-kurser, der er knyttet til

gymnasieskoler, har også hf-eleverne været repræsenteret i skolerådene, der

nu foreslås afløst af skolebestyrelser.

Med forslaget får de amtskommunale hf-kurser således en bestyrelse på

samme måde, som tilfældet er ved de private kurser.

Til stk. 2

Ifølge forslaget skal bestyrelsen omfatte repræsentanter for amtsrådet og

kommunalbestyrelserne i kursets opland, for kursisterne og for personalet.

Repræsentanterne for amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal ikke

nødvendigvis vælges blandt de kommunale råds medlemmer.

Herudover er der åbnet mulighed for, at der i bestyrelsen kan optages

andre udefra kommende repræsentanter, og der er nævnt som eksempler

repræsentanter for videregående uddannelser og for erhvervslivet.

Sammensætningen af en bestyrelse kan således variere fra kursus til kursus

afhængig af de lokale forhold, men et flertal af medlemmerne skal være udefra

kommende og må ikke udgøres af kursister og personale ved kurset. Rektor er i

alle tilfælde tilforordnet bestyrelsen.

Til stk. 3

Den nærmere sammensætning af bestyrelsen skal fremgå af kursets vedtægter,

der fastsættes af amtsrådet.

Til stk. 4

Bestyrelsens opgaver er udvidet i forhold til kompetencen for skolerådene.

Det er således bestyrelsen, der fastsætter det maksimale antal kursister i

klasserne og fagudbudet samt har ansvaret for kursets budget.

Til § 19

Bestemmelsen afløser skolestyrelseslovens § 57, hvorefter rektor har den

kompetence, der ikke udtrykkeligt er tillagt andre.

Den kompetence, der er tillagt rektor, svarer til de beføjelser, rektor

har efter den gældende lov med de ændringer, der følger af, at der er

oprettet en bestyrelse, som rektor har indstillingsret til for så vidt angår

kursets maksimale antal kursister i klasserne, kursets fagudbud og budgettet.

Til stk. 3

Ud over optagelsen af kursister er det forudsat, at rektor som hidtil

træffer afgørelser i sager vedr. mødepligtsregler, bortvisning af studerende

fra kursus m.v.

Til § 20

Bestemmelsen om et pædagogisk råd, der omfatter kursets rektor og lærere ,

afløser de gældende regler om lærerråd. I lighed med ordningen på

folkeskoleområdet og i overensstemmelse med forslag til ny gymnasielov

etableres det pædagogiske råd som rådgivende for rektor. Der er ikke fastsat

bestemmelser om mødeledelse. Det enkelte amtsråd vil kunne beslutte, enten at

rektor skal være mødeleder, eller at de pædagogiske råd selv vælger deres

mødeleder. I sidstnævnte tilfælde får den pågældende ikke andre udførende

funktioner og indgår ikke i ledelsesstrukturen.

Lærernes og øvrige ansattes indflydelse i øvrigt kanaliseres gennem deres

medlemskab af skolebestyrelsen og gennem de sædvanlige samarbejdsregler

(samarbejdsudvalg). Hvorvidt der herudover på det enkelte kursus fortsat er

behov for opretholdelse af et lærerråd og et fællesudvalg, er en lokal

afgørelse. Som en konsekvens heraf vil de meget detaillerede bestemmelser om

sammensætning og kompetence for de enkelte lokale organer, som fremgår af den

gældende lærerrådsbekendtgørelse, ikke blive opretholdt.

Til § 21

Kursistrådet afløser elevrådet i henhold til skolestyrelseslovens § 80 b.

Det er forudsat, at kursistrådet ikke kan udtale sig om enkelte læreres

forhold.

Til § 22

Bestemmelsen præciserer kompetencefordelingen på private kurser efter

denne lov, uden at der med bestemmelsen er tilsigtet en ændring i bestående

forhold på området.

Til § 23

Bestemmelsen sikrer, at de ledelsesregler, der er gældende for

uddannelsesinstitutioner, der er oprettet i henhold til anden lovgivning,

fortsat er gældende. Her tænkes i første omgang på voksenuddannelsescentrene,

der er oprettet i henhold til lov om almen voksenuddannelse, samt på

erhvervsskolerne.

Stk. 2 fastslår endvidere, at lederne af de ovenfor nævnte institutioner i

relation til forhold vedrørende hf yderligere tillægges beføjelser, der

svarer til de beføjelser, rektor for et selvstændigt kursus er tillagt.

Hertil kommer, at lederne tillægges beføjelsen til at fastlægge kursets

fagudbud. Det forudsættes, at den gældende ordning med tilforordnet rektor

afskaffes.

Til § 24

Bestemmelsen afløser § 3, stk. 4, i hf-loven, hvorefter

undervisningsministeren foranstalter tilsyn med kurserne.

Med overtagelsesloven, hvorefter de statslige kurser overgik til

amtskommunerne, ønskede man at fastholde det centrale pædagogiske tilsyn

uændret. Der er heller ikke med det foreliggende forslag tilsigtet en ændring

af det pædagogiske tilsyn, herunder den direkte kontakt mellem ministeriet og

det enkelte kursus, jf. bemærkningerne til forslaget til overtagelsesloven og

uddybet i Rapport af maj 1985 fra Udvalget vedrørende det centrale

pædagogiske tilsyn.

Bl. a. med udgangspunkt i den såkaldte »Ribe-sag«, hvor

Folketingets Ombudsmand fastslog, at der ikke var hjemmel i den gældende

gymnasielov til at omgøre eksamensresultater, har man dog i lighed med

forholdet på gymnasieområdet fundet det hensigtsmæssigt at præcisere rammerne

for det centrale pædagogiske tilsyn, samtidig med at man i forslaget har

medtaget en hjemmel til at omgøre trufne afgørelser i forbindelse med

eksamen.

Man har således forestillet sig, at der med hjemmel i bestemmelsen i stk.

2 skal fastsættes regler, hvorefter ministeren - i tilfælde hvor der måtte

foreligge graverende og åbenlyse fejl i forbindelse med eksamen - skal kunne

gå ind og annullere en eksamen. Hvor en sådan situation måtte foreligge, er

det tanken at give de studerende lejlighed til omeksamen under de efter

omstændighederne gunstigst mulige vilkår.

I stk. 2 har man udtrykkeligt fastslået, at ministeren kan give

pålæg til rektor i pædagogiske anliggender, hvorimod det fortsat vil være

amtsrådet, der som ansættelsesmyndighed kan give tjenstlig påtale. Hvis en

rektor sidder pålæg fra ministeriet overhørig, retter ministeriet henvendelse

til amtskommunen om tjenstlig forfølgelse af sagen.

Til stk. 4

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte

regler om etablering af de nødvendige informationssystemer, herunder måden

hvorpå indberetning sker. Det forudsættes, at der efter forhandling med

Amtsrådsforeningen i Danmark sker en udvikling af det gymnasieadministrative

system (GAS), samtidig med at systemet udvides til også at omfatte

enkeltfagsundervisningen.

Til § 25

Bestemmelsen i stk. 3 har til hensigt at give ministeren mulighed

for at sikre, at der ikke sker en standardglidning på hf-området på samme

måde, som det er sket på folkeskoleområdet. Bestemmelsen er parallel til

folkeskolelovens § 15, stk. 2.

Til § 26

Bestemmelsen i stk. 3 er indsat som følge af, at der ved lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner er

ændret i befolkningsopgørelsen vedr. personer, som i medfør af bistandslovens

§ 11, nr. 1, ved medvirken fra anden kommune eller offentlig myndighed

anbringes f.eks. i institution og pleje i kommunen.

Til § 27

Bestemmelsen i stk. 3 går ud på, at der med udgangspunkt i, at

undervisningsmidlerne normalt er gratis for de studerende, kan træffes

bestemmelse om, at de studerende i begrænset omfang selv skal anskaffe

undervisningsmidler. Dette gælder således ordbøger, lommeregnere, papir og

lignende til eget brug, herunder fotokopier. Men herudover åbnes der mulighed

for, at de studerende i et vist omfang selv køber og dermed kommer til at eje

lærebøger, der kan have varig værdi for de pågældende studerende. Det

forudsættes dog, at det offentlige som hidtil afholder størsteparten af

udgifterne til de undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen.

Hensigten er at åbne for en forøgelse af bogindkøbene i det omfang, de

studerende for fremtiden kommer til selv at anskaffe undervisningsmidler.

Undervisnings- og Forskningsministeriet vil således ikke kræve

bloktilskudsregulering for elevbetalingen af undervisningsmidler ud over

ordbøger, lommeregnere, papir og lignende til eget brug, herunder fotokopier.

Der henvises i øvrigt til lov om depositum ved ungdomsuddannelser mv.,

hvorefter kursister på de 2-årige hf-kurser opkræves et depositum, der

tilbagebetales efter gennemført uddannelse, mens deltagere i prøveforberende

enkeltfagsundervisning til hf skal betale et gebyr pr. fag. Denne bestemmelse

gælder efter stk. 4 nu også selvstuderende, og der er dermed skabt

parallellitet til lov om almen voksenuddannelse.

Til § 28

Bestemmelsen i § 28 afløser § 4 i hf-loven og vedrører betingelserne for

tilskud til private kurser i henhold til støtteloven.

Til § 29

Lovbestemmelsen er ny, men er en præcisering af den gældende praksis,

hvorefter man på hf-området har anvendt kvalifikationskravene til

gymnasielærere analogt, jf. den gældende gymnasielovs § 16. Bestemmelsen er

formuleret på samme måde som den tilsvarende i forslaget til ny gymnasielov.

Til § 30

Bestemmelsen giver ministeren udtrykkelig hjemmel til at fravige lovens

bestemmelser til fremme af forsøgsarbejde. En sådan generel hjemmel har ikke

været medtaget i hf-loven, men en speciel forsøgsbestemmelse om

ledelsesforsøg har været optaget i skolestyrelseslovens § 80 a.

Bestemmelsen i stk. 2 giver ministeren mulighed for at fastsætte

særlige betingelser for et kursus, der tilbyder undervisning, der sigter mod

en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til de

videregående uddannelser. Der er ikke for øjeblikket kendte planer om sådanne

tilbud på kurserne.

Til § 31

Det præciseres i denne bestemmelse, at klager over rektors pædagogiske

afgørelser kan indbringes for ministeren, mens bestyrelsens afgørelser på de

amtskommunale kurser kan indbringes for amtsrådet.

Til § 32

I forslaget har man generelt fastsat bestemmelser, der omfatter såvel

amtskommunale som kommunale, statslige og private kurser, idet man dog har

haft det amtskommunale kursus som hovedmodel.

I denne bestemmelse har man fastsat, hvilke organer der for de kommunale,

statslige og private kurser skal udøve de beføjelser, der generelt er tillagt

amtsrådene for de amtskommunale kurser.

For de private kurser vil kompetencefordelingen i øvrigt være fastslået i

kursets vedtægter.

Bestemmelsen i stk.1 betyder, at de særordninger for så vidt angår

Københavns og Frederiksberg kommuner, der for øjeblikket gælder i henhold til

skolestyrelsesloven, ophæves.

Til § 33

I stk. 1 anføres, at rektorerne uden for Københavns Kommune er

ansat som tjenestemænd efter reglerne i lov om tjenestemænd i staten,

folkekirken og folkeskolen. De er således tjenestemænd ved det amtskommunale

skolevæsen og omfattet også af lovens særbestemmelser om folkeskolens

tjenestemænd. Dette gælder dog ikke de tjenestemænd, der i forbindelse med

statskursernes overgang til amtskommunerne valgte at opretholde deres

ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Det foreslås, at kompetencen til at

foretage uansøgt afskedigelse af en tjenestemand bortset fra ved opnået 70

års alder tilkommer undervisnings- og forskningsministeren som hidtil (jf.

tjenestemandslovens § 26, stk. 2, og skolestyrelseslovens § 40, stk. 3). Dog

foreslås det, at kompetencen til at foretage uansøgt afsked på grund af

svagelighed overføres til amtsrådet.

Afsked på grund af svagelighed sker fortsat efter forelæggelse for

Finansministeriet med henblik på stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt

den pågældende tjenestemands svagelighed kan begrunde krav om pension ved

afsked. Finansministeriet skal således kunne tiltræde, at der er grundlag for

afsked på grundlag af svagelighed. Der er med forslaget om, at uansøgt afsked

på grund af svagelighed fremtidig skal foretages af ansættelsesmyndigheden

(amtsrådet) ikke tilsigtet en ændring af statens praksis på dette

område.Forslaget er et udtryk for et ønske om forenkling af de gældende

procedurer.

Til § 34

Som en konsekvens af ophævelsen af skolestyrelsesloven er lovhjemmelen for

befordringsordningen for elever i ungdomsuddannelser overført til

gymnasieloven, jf. forslaget til lov om gymnasiet mv. Befordringsordningen,

der finansieres og administreres af amtskommunerne, omfatter elever i

ungdomsuddannelserne under Undervisnings- og Forskningsministeriet. Ved

ungdomsuddannelser forstås uddannelser, der af Styrelsen for Statens

Uddannelsesstøtte er godkendt som støtteberettigede ungdomsuddannelser.

Ordningen omfatter derfor kun heltidsuddannelser og kun skolebaserede

uddannelser. Der vil blive udstedt en fælles bekendtgørelse, der omfatter

samtlige ungdomsuddannelser i Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Det følger af de almindelige forvaltningsretlige regler, at

amtskommunernes afgørelse om befordringstilskud ikke kan indbringes for

ministeren.

Til § 35

Til stk. 3

En række bestemmelser i overtagelsesloven er fortsat relevante, men vil

efterhånden blive overflødige, hvorfor det foreslås, at ministeren bemyndiges

til at ophæve disse bestemmelser.

Til stk. 4 og 5

I henhold til bestemmelsen i § 46 b i frikommuneloven er der godkendt

frikommuneforsøg vedrørende holdoprettelse (§ 3 , stk. 1 og 3, i lov om

prøveforberedende enkeltfagsundervisning), ændret styring, herunder

nedlæggelse af repræsentantskab og kursusnævn (§ 2, stk. 4 og 5, i

enkeltfagsloven ) samt fravigelse af reglerne om deltagergebyr (§ 8, stk. 1,

i enkeltfagsloven ).

Da lovforslaget indeholder ændringer i de nævnte bestemmelser, der

overflødiggør forsøg som de etablerede - idet reglerne om gebyr for så vidt

angår kursister på hf-enkeltfagskurser nu findes i gebyrloven, og derfor

falder uden for dette lovforslag - foreslås § 46 b i frikommuneloven ophævet.

De frikommuneforsøg, der er etableret i medfør af bestemmelsen,

forudsættes gennemført efter deres indhold i godkendelsesperioden.

Der er ikke i frikommuneloven hjemmel til at fravige hf-loven. På dette

område er der kun godkendt et enkelt frikommuneforsøg med fravigelse af

bekendtgørelsen om fordeling af ansøgere til de 2-årige hf-kurser. Dette

forsøg er ikke aktuelt efter gennemførelsen af bestemmelserne om optagelse i

dette lovforslag, men forsøget forudsættes gennemført i godkendelsesperioden.

I takt med et evt. behov for at fravige reglerne i lovforslaget er

Undervisnings- og Forskningsministeriet indstillet på at medvirke til at

tilvejebringe en hertil svarende hjemmel i frikommuneloven.

Efter 2. behandling den 22. maj 1990

Kapitel 1

Uddannelser og eksamen

§ 1. Kursus til højere forberedelseseksamen er en almen og

studieforberedende uddannelse for voksne og unge.

Stk. 2. Studieforberedende enkeltfagsundervisning er et tilbud til

voksne om supplerende uddannelse på flere niveauer.

Kursus til højere forberedelseseksamen

§ 2. Ved kursus til højere forberedelseseksamen gives

undervisning i billedkunst, biologi, dansk, datalogi, design, dramatik,

engelsk, erhvervsøkonomi, film- og tv-kundskab, filosofi, fransk, fysik,

geografi, historie, idræt, italiensk, kemi, matematik, musik,

oldtidskundskab, psykologi, religion, russisk, samfundsfag, spansk, teknikfag

og tysk. Der gives endvidere kursisterne kollektiv uddannelses- og

erhvervsorientering.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

der skal gives undervisning i yderligere fag.

§ 3. Højere forberedelseseksamen giver adgang til videregående

uddannelser med de begrænsninger, der fremgår af de regler, der er fastsat

herom.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om kursus til højere forberedelseseksamen, herunder om, hvilke fag der

er fællesfag, og hvilke der tillige eller alene er tilvalgsfag, samt om

mindstekrav med hensyn til antallet og sammensætningen af tilvalgsfag, der

sammen med fællesfagene udgør en samlet eksamen for den enkelte studerende.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om, at et fag i en samlet hf-eksamen kan erstattes af det samme fag

fra en anden gymnasial uddannelse på tilsvarende eller højere niveau.

Stk. 4. Hf-uddannelsen kan gennemføres som et samlet 2-årigt

forløb eller tilrettelægges som enkeltfagsundervisning.

Studieforberedende enkeltfagsundervisning

§ 4. Studieforberedende enkeltfagsundervisning omfatter de fag og

de niveauer, som indgår i højere forberedelseseksamen, jf. § 2. Endvidere kan

der gives undervisning i fag fra gymnasiets fagrække, herunder det højeste

gymnasiale niveau, jf. lov om gymnasiet m.v.

§ 5. Studieforberedende enkeltfagsundervisning giver gennem

undervisning i enkelte fag eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb

voksne grundlag for videregående uddannelse og mulighed for at supplere

tidligere uddannelse eller for at forbedre deres erhvervsmuligheder.

Stk. 2. Prøver i enkelte fag i hf's fagrække kan sammenstykkes til

en højere forberedelseseksamen, jf. § 3.

Stk. 3. Prøver i enkelte fag i gymnasiets fagrække kan

sammenstykkes til en studentereksamen efter nærmere regler, som fastsættes af

undervisnings- og forskningsministeren.

Fælles bestemmelser

§ 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om undervisningen, herunder om det enkelte fags indhold og omfang og

om, på hvilket niveau fagene tilbydes. Hvor et fag har flere niveauer, kan

der bygges videre fra et lavere til et højere niveau.

Stk. 2. Undervisningen i hvert fag, bortset fra billedkunst, idræt

og musik som fællesfag i et samlet 2-årigt hf-forløb, jf. § 3, afsluttes med

prøve.

Stk. 3. Studerende, der ikke har deltaget i undervisningen til

højere forberedelseseksamen eller i studieforberedende

enkeltfagsundervisning, kan aflægge prøve som selvstuderende.

§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

eksamen, herunder om fordringer og eksamensopgivelser, prøver, censur og

karakterer, samt om udstedelse af eksamensbevis.

§ 8. Der tilbydes de studerende individuel uddannelses- og

erhvervsvejledning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og

forskningsministeren.

§ 9. Til handicappede studerende gives der specialundervisning

eller anden specialpædagogisk bistand. Undervisnings- og forskningsministeren

fastsætter regler herom.

Stk. 2. For kursister, der midlertidigt på grund af sygdom i

længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, iværksættes der

undervisning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og

forskningsministeren.

§ 10. Studerende, der tilhører et trossamfund uden for

folkekirken, fritages efter anmodning for at deltage i undervisning og prøve

i religion. Er den studerende undergivet forældremyndighed, kan fritagelse

kun ske med samtykke fra dennes indehaver.

Kapitel 2

Optagelse

§ 11. En ansøger kan optages på et 2-årigt forløb til højere

forberedelseseksamen, hvis

1) ansøgeren har afsluttet 10. klassetrin i grundskolen og aflagt udvidet

afgangsprøve i dansk samt i to af fagene matematik, engelsk, tysk eller

fransk og desuden efter den afleverende skoles opfattelse forventes at kunne

følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid,

eller

2) ansøgeren har afsluttet grundskoleuddannelsen mindst eet år forinden og

på baggrund af personlige og faglige kvalifikationer, der vurderes konkret af

rektor eller forstanderen på den modtagende institution, forventes at kunne

følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om optagelsen, herunder om, i hvilke tilfælde en ansøger, der ikke

opfylder betingelserne i stk. 1, kan optages.

§ 12. En ansøger kan optages til studieforberedende

enkeltfagsundervisning efter reglerne i § 11, stk.1, nr. 2.

§ 13. Optagelse til undervisning, der fører til højeste gymnasiale

niveau i et fag, jf. § 4, sker efter rektors eller forstanderens konkrete

vurdering af ansøgerens kvalifikationer.

§ 14. Ansøgere optages på den institution, de ønsker, såfremt der

er plads. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

fordelingen af kursister mellem kurserne.

Kapitel 3

Regional styring og kursusstruktur

§ 15. Undervisningen foregår på amtskommunale, statslige eller

private uddannelsesinstitutioner. Undervisningen indgår enten som en del af

institutionens virksomhed eller foregår på et selvstændigt kursus efter denne

lov.

Stk. 2. Der kan mellem institutioner samarbejdes om

undervisningsmidler, lokaler, administration, ledelse, lærerkræfter og

holddannelse.

Stk. 3. Et selvstændigt kursus kan tillige tilbyde undervisning i

henhold til anden lovgivning.

§ 16. Amtsrådene kan oprette og nedlægge kurser og har det

overordnede ansvar for disse kursers drift.

Stk. 2. En beslutning om nedlæggelse af et selvstændigt

amtskommunalt kursus skal ledsages af en afviklingsplan, som skal godkendes

af undervisnings- og forskningsministeren.

§ 17. Amtsrådene sikrer kursuskapacitet til de 2-årige

hf-undervisningsforløb i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder

optagelsesbetingelserne i § 11, kan optages.

Stk. 2. Amtsrådene sikrer, at kvalificerede ansøgere til

studieforberedende enkeltfagsundervisning inden for en rimelig tid og en

rimelig geografisk afstand kan optages på den ønskede undervisning.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om koordinering af undervisningstilbudet i bestemte fag, der er

nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, samt pålægge

amtskommuner at oprette undervisning i sådanne fag.

§ 18. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at

private opretter kurser, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov.

Stk. 2. Private kurser skal være selvejende institutioner, hvis

vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren efter nærmere

fastsatte regler. Undervisnings- og forskningsministeren kan i øvrigt

fastsætte regler for godkendelsen.

Stk. 3. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis kurset ikke

overholder fastsatte regler eller meddelte påbud.

Kapitel 4

Kursernes ledelse

Selvstændige amtskommunale kurser

§ 19. Amtsrådet træffer beslutning om:

1) bevilling til amtskommunens kurser og den økonomiske ramme for det

enkelte kursus,

2) ansættelse af rektor, jf. dog § 35. Ansættelsen sker, efter at

Undervisnings- og Forskningsministeriet har udtalt sig om, hvilke ansøgere

der har de nødvendige kvalifikationer til at bestride stillingen,

3) ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale i øvrigt, jf.

dog § 35. Ansættelse og afskedigelse sker efter indstilling fra rektor,

4) specialundervisning,

5) kursisters afholdelse af udgifter til undervisningsmidler, jf. § 29, og

6) kursets maksimale antal klasser samt det mindste antal kursister,

kurset er forpligtet til at optage efter ansøgning.

Stk. 2. Amtsrådet kan pålægge et kursus at tilbyde bestemte fag,

jf. § 17, stk. 3.

Stk. 3. Amtsrådet kan delegere sin kompetence eller dele heraf

efter denne lov til bestyrelserne bortset fra bevillings- og

arbejdsgiverkompetencen.

§ 20. Ved selvstændige amtskommunale kurser oprettes en

bestyrelse.

Stk. 2. Bestyrelsen omfatter repræsentanter for amtsrådet,

kommunalbestyrelserne i kursets opland, kursisterne og personalet og kan

omfatte andre, herunder repræsentanter for de videregående uddannelser og

erhvervslivet. Repræsentanterne for kursister og personale må ikke udgøre et

flertal i bestyrelsen. Kursets rektor er tilforordnet bestyrelsen uden

stemmeret.

Stk. 3. Bestyrelsens sammensætning, valgmåde og kompetence skal

fremgå af kursets vedtægter, som fastsættes af amtsrådet.

Stk. 4. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor det

maksimale antal kursister i klasserne, jf. § 19, stk. 1, nr. 6, og kursets

fagudbud, jf. dog § 19, stk. 2, samt ferieplan. Bestyrelsen skal herudover

medvirke ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til kursus, fastsætte

kursets ordensregler og medvirke ved byggesager og kan stille forslag til

amtsrådet om bygningernes forbedring m.v.

Stk. 5. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og

inden for den økonomiske ramme, der er fastlagt af amtsrådet, kursets budget.

§ 21. Rektor er kursets daglige leder og er ansvarlig for kursets

virksomhed over for amtsrådet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Rektor har det pædagogiske ansvar for kursets undervisning

og eksaminer over for undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. Rektor leder og fordeler arbejdet mellem kursets ansatte

og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende de studerende, herunder om

optagelse af kursister.

Stk. 4. Rektor afholder eksamen og udsteder bevis herfor.

§ 22. Hvert kursus nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter

rektor og alle kursets lærere.

Stk. 2. Det pædagogiske råd er rådgivende for rektor.

Stk. 3. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden

og vælger sin formand.

§ 23. Hvert kursus nedsætter et kursistråd, som vælges af og

blandt kursisterne.

Stk. 2. Kursistrådet afgiver udtalelser til rektor, herunder i

generelle sager om kursisternes forhold.

Selvstændige private kurser

§ 24. For selvstændige private kurser finder § 20, stk. 1, § 21,

jf. dog stk. 3, § 22 og § 23 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Bestyrelsen for et privat kursus ansætter og afskediger

rektor. Ansættelsen skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. Rektor er ansvarlig for kursets virksomhed over for

bestyrelsen.

Andre uddannelsesinstitutioner

§ 25. For undervisning, der finder sted på

uddannelsesinstitutioner, der er oprettet i henhold til anden lovgivning,

finder bestemmelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, 3, 4, 5 og 6, tilsvarende

anvendelse. På kommunale, statslige og private institutioner varetages

amtsrådets funktioner af henholdsvis kommunalbestyrelsen, undervisnings- og

forskningsministeren og bestyrelsen, jf. § 34. § 19, stk. 2, finder

anvendelse ved amtskommunale uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. I øvrigt følges de ledelsesregler, der er fastlagt for de

nævnte institutioner, ligesom der tillægges lederne samme beføjelser, som er

tillagt rektor på et selvstændigt kursus, jf. § 21. Endvidere tillægges der

forstandere for voksenuddannelsescentre beføjelsen til at fastlægge kursets

fagudbud til højere forberedelseseksamen og studieforberedende

enkeltfagsundervisning, jf. dog § 19, stk. 2.

Det centrale pædagogiske tilsyn

§ 26. Undervisnings- og forskningsministeren har det overordnede

ansvar for og fører tilsyn med undervisning og eksamen i henhold til denne

lov.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan give pålæg til

rektor eller forstanderen i pædagogiske anliggender samt fastsætte regler om

klage over og omgørelse af trufne afgørelser i forbindelse med eksamen.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan, jf. stk. 1,

fordre de nødvendige oplysninger vedrørende kurserne, herunder foranstalte

besøg på kurserne.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om indsamling af oplysninger fra kurserne.

Kapitel 5

Finansiering

§ 27. Undervisningen finder sted på uddannelsesinstitutioner, der

drives af amtsrådene, staten eller af private. Driften indebærer, at der

sikres midler til efteruddannelse af personalet.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud til

forsøgs- og udviklingsarbejde, til efteruddannelse og eventuelt til andre

formål.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

bestemmelser, der regulerer amtskommunernes driftsudgifter pr. studerende.

§ 28. Den amtskommune, der på en amtskommunal institution optager

en ansøger med hjemsted uden for amtskommunen, kan kræve godtgørelse for de

hermed forbundne udgifter fra den amtskommune, hvor den pågældende er

hjemmehørende.

Stk. 2. En person anses for hjemmehørende i den amtskommune, hvor

folkeregisterkommunen er beliggende.

Stk. 3. Amtskommunen kan kræve betaling fra en anden amtskommune

for udgifter til undervisning af personer, der er hjemmehørende i

amtskommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden

amtskommune.

§ 29. Undervisningen i henhold til denne lov på offentlige

uddannelsesinstitutioner samt på erhvervsskoler er vederlagsfri.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for

undervisningen, skal stilles til rådighed for kursisterne uden betaling, jf.

dog stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

kursisterne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling

for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en

gennemsnitsbetaling for kursets kursister eller for grupper af kursister på

institutionen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sin

beføjelse efter stk. 3 til vedkommende amtsråd eller til institutionerne.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om, at studerende, som indstiller sig til prøve uden at være tilmeldt

undervisningen (selvstuderende), skal betale et gebyr.

§ 30. Staten yder tilskud til private kurser efter reglerne i lov

om statsstøtte til visse private skoler under følgende betingelser:

1) Kursus skal som et gennemsnit af de tre seneste finansår, i hvilke der

har været virksomhed, have haft mindst 8 kursister pr. klasse.

2) Kursets rektor og lærere skal være aflønnet efter de for offentlige

kurser gældende regler.

3) Kursets rektor og lærere skal være medlemmer af vedkommende

pensionskasse eller over for undervisnings- og forskningsministeren godtgøre,

at der på anden måde er sikret dem en passende pension.

Kapitel 6

Lærerne

§ 31. Ansættelse som adjunkt eller lektor til undervisning i

henhold til denne lov eller som rektor for et selvstændigt kursus er betinget

af, at den pågældende inden for den i § 2, stk. 1, nævnte fagrække har

bestået kandidateksamen eller magisterkonferens ved et universitet eller et

universitetscenter. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at

ansøgere, som har gennemført anden tilstrækkelig uddannelse, ansættes i de

nævnte stillinger. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler for, hvilke faglige betingelser der skal være opfyldt som betingelse

for ansættelse.

Stk. 2. Fast ansættelse som lærer til undervisning i henhold til

denne lov er betinget af, at den pågældende har bestået en af undervisnings-

og forskningsministeren foranstaltet prøve i teoretisk og praktisk pædagogik

samt deltaget i fagligt-pædagogisk kursus. Undervisnings- og

forskningsministeren kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren tildeler lærere

undervisningskompetence i eet eller flere fag i henhold til reglerne i stk. 1

og 2.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om kursus og prøve i teoretisk og praktisk pædagogikum. Undervisnings-

og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangsregulering til

pædagogikum og kan endvidere fastsætte regler om, at pædagogikum kun tilbydes

lærere, der er ansat ved en institution, der tilbyder undervisning i henhold

til denne lov.

Stk. 5. Alle institutioner, der tilbyder undervisning i henhold

til denne lov, har pligt til efter anvisning fra undervisnings- og

forskningsministeren at modtage lærerkandidater til gennemgang af kursus i

praktisk pædagogik.

Kapitel 7

Forskellige bestemmelser

§ 32. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige

tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme

forsøgsarbejde. Forsøgene må ikke forringe de studerendes muligheder for at

gøre brug af deres uddannelse som grundlag for videregående studier eller

rettigheder i anden henseende.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige

bestemmelserne i denne lov, hvor et kursus tilbyder undervisning, der sigter

mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til

videregående uddannelser i Danmark.

§ 33. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over rektors eller forstanderens afgørelser i

pædagogiske anliggender indbringes for ministeren.

Stk. 2. Klager over afgørelser, der er truffet af bestyrelser

eller tilsvarende organer ved amtskommunale kurser, indbringes for amtsrådet.

§ 34. For så vidt angår kommunale kurser, der tilbyder

undervisning i henhold til denne lov i Københavns og Frederiksberg Kommuner,

træder kommunalbestyrelsen i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte

sammenhænge.

Stk. 2. For så vidt angår statslige kurser udøver undervisnings-

og forskningsministeren de beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådet.

Stk. 3. For så vidt angår private kurser træder den private

institutions bestyrelse i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte

sammenhænge.

§ 35. Rektorer for offentlige selvstændige kurser bortset fra

kommunale kurser i Københavns Kommune ansættes som tjenestemænd i henhold til

reglerne i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Stk. 2. Uansøgt afskedigelse af tjenestemandsansatte rektorer og

lærere foretages af undervisnings- og forskningsministeren bortset fra

uansøgt afsked på grund af svagelighed eller ved opnåelse af 70 års alder.

§ 36. Tilskud til befordring ydes i henhold til § 28 i lov om

gymnasiet m.v.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 37. Lovens § 26 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende. De øvrige bestemmelser træder i kraft den 1. januar 1991, men har

for så vidt angår undervisningen først virkning fra den 1. august 1991.

Stk. 2. Lov om højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse

nr. 608 af 22. september 1987, ophæves. Bestemmelserne i loven samt §§ 1 og

3-5, § 7, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, 3 og 4, og §§ 9, 11, 11a og 13 i lov om

prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jf.

lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli l983, finder fortsat anvendelse på den

undervisning, der er påbegyndt inden den 1. august 1991.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan ophæve de

enkelte bestemmelser i lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler

og -kursus m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986.

Stk. 4. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31.

august 1989, som ændret ved lov nr. 58 af 7. februar 1990, ophæves § 46

b, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter den i stk. 4

nævnte paragraf, bevarer deres gyldighed.

§ 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter