Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 21 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYGNINGS- OG BOLIGREGISTRERING (SAMORDNING VEDRØRENDE STEDBESTEMTE OPLYSNINGER)

1988/1 LSF 21Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 243 af 12. maj 1976 om bygnings- og boligregistrering, som

ændret ved lov nr. 138 af 13. april 1983 og lov nr. 841 af 18. december 1987,

foretages følgende ændringer:

1. I § 7 indsættes efter »fast ejendom«: »og andre

stedbestemte oplysninger«.

2. I § 7 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Boligministeren kan bemyndige en styrelse under ministeriet

til at udøve de beføjelser, der er nævnt i stk. 1.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 243 af 12. maj 1976 om bygnings- og boligregistrering som ændret

ved lov nr. 138 af 13. april 1983 og lov nr. 841 af 18. december 1987

foretages følgende ændringer:

1. I § 7 indsættes efter »fast ejendom«: »og andre

stedbestemte oplysninger«.

2. I § 7 indsættes som stk. 2.:

»Stk. 2. Boligministeren kan bemyndige en styrelse under ministeriet

til at udøve de beføjelser, der er nævnt i stk. 1.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget.

Nærværende lovforslag er en genfremsættelse af lovforslag L 144, der blev

fremsat af boligministeren 13. januar 1988. Lovforslaget blev ikke

færdigbehandlet på grund af udskrivelsen af valg til afholdelse den 10. maj

1988.

Læs alt

Forslaget er et led i regeringens moderniseringsplan med henblik på at

effektivisere og videreudvikle produktion og anvendelse af stedbestemte

oplysninger - kort- og geodataprodukter - herunder disse i samspil med de

store administrative registersystemer vedrørende ejendomsdata.

Beslutningen ved kongelig resolution af 10. september 1987 om:

»at sager vedrørende Matrikeldirektoratet med undtagelse af

administrationen af landbrugslovenes kapitel 1-4 og jordfordelingslovens § 9

overføres fra Landbrugsministeriet til Boligministeriet, og

at sager vedrørende Geodætisk Institut og Søkortarkivet overføres fra

Forsvarsministeriet til Boligministeriet«

har gjort det naturligt at se samordningsbehovet for kort- og geodata i

sammenhæng med den eksisterende samordningsbeføjelse i BBR-lovens § 7.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig hermed fremsatte forslag

til lov om Kort- og Matrikelstyrelsen.

Forslaget tager sigte på, at samordnings- og forenklingsindsatsen

vedrørende ejendomsdata udvides til også at omfatte kort- og geodataprodukter

med henblik på at realisere de fordele af samfundsmæssig karakter, som en

sådan indsats vil muliggøre.

Ved samordningsindsatsen tilstræbes det at modvirke den risiko, der er

for, at registrering og produktudvikling vedrørende den offentlige

kortlægning, opmåling og anden registrering af stedbestemte oplysninger sker

ukoordineret med deraf følgende fejlinvesteringer af betydelig

størrelsesorden.

Ved indsatsen er det tanken at tilvejebringe en fælles referenceramme for

det samlede område, som i mange henseender er nært fagligt, teknisk og

økonomisk sammenhængende, men som tillige på en række punkter er så

afvigende, at den foreslåede udvidede samordningsbeføjelse indebærer en

nødvendig præcisering af, at området betragtes som en helhed.

Behovet for samordning er belyst i en lang række rapporter fra

arbejdsgrupper i såvel statsligt som kommunalt og privat regi. I betænkning

nr. 1073 af maj 1986 vedrørende den statslige kort- og geodataproduktion er

det således anført, at udviklingen på området har ført til en ustruktureret

opgave- og kompetencefordeling samt

» - at næsten identiske opgaver inden for den centrale og decentrale

kortproduktion løses af to eller flere offentlige myndigheder hver for sig

inden for samme tidsrum

-at en række enkeltopgaver/enkeltinvesteringer, der tilsammen kunne have

udgjort en samlet opgave/enkeltinvestering, løses/foretages ud fra så snævert

individuelle hensyn, at samordning senere ikke er mulig

-at en række opgaver af tidsmæssige eller økonomiske årsager må løses af

andre end dem, der udfra en uddannelsesmæssig eller teknisk betragtning må

anses for de rette

-at der sker fejlinvesteringer ved en ukoordineret edb-anvendelse og ved

opbygning af geografiske databehandlingssystemer

-at institutionelt betingede opgavebindinger vil kunne forhindre en reel

udnyttelse af det effektiviseringspotentiale, som er indeholdt i anvendelsen

af ny teknologi og nye samarbejdsformer.«

Det foreslås på denne baggrund, at boligministerens samordningsbeføjelse

generelt udvides til også at omfatte samordningen af den offentlige sektors

produktion og anvendelse af kort- og geodataprodukter. Herved vil der være

skabt mulighed for at tilrettelægge en langsigtet samordningsindsats

omfattende såvel kort- og geodata som de oplysninger vedrørende fast ejendom,

der i dag først og fremmest er relaterede til et kortgrundlag via

matrikelkortværket. Samtidig hermed foreslås, at boligministeren bemyndiges

til at delegere samordningen til Kort- og Matrikelstyrelsen, for hvilken der

samtidig hermed, som nævnt, er fremsat særskilt lovforslag.

2. Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser ud over de,

der er anført i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om Kort- og

Matrikelstyrelsen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om Kort- og

Matrikelstyrelsen indebærer i sig selv en styrkelse af den statslige kort- og

geodatavirksomhed. Det er hensigten med bestemmelsen snarest muligt at

henlægge samordningen af kort- og geodata til Kort- og Matrikelstyrelsen. Ved

snævert samarbejde mellem styrelsens virke og den samordning af ejendomsdata,

som fortsat påregnes varetaget af Boligministeriets Departement, tilgodeses

at samordningsindsatsen for de mange statslige, kommunale og øvrige

interessenter sker ud fra et helhedssynspunkt.

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 243 af 12. maj 1976 om bygnings- og boligregistrering som ændret

ved lov nr. 138 af 13. april 1983 og lov nr. 841 af 18. december 1987

foretages følgende ændringer:

1. I § 7 indsættes efter »fast ejendom«: »og andre

stedbestemte oplysninger«.

2. I § 7 indsættes som stk. 2.:

»Stk. 2. Boligministeren kan bemyndige en styrelse under ministeriet

til at udøve de beføjelser, der er nævnt i stk. 1.«

§ 7. Det påhviler boligministeren at søge gennemført sådanne regler eller

foranstaltninger, at der i videst muligt omfang sker en samordning og

forenkling af registreringen af oplysninger vedrørende fast ejendom.

Bilag 2

Folketingsforhandlinger vedrørende lov om Bygnings- og Boligregistrering

Folketingsåret 1975-76:

Sp. 4495, 5149, 5903, A 2541, B 945, 1067, C 443.

Loven stadfæstet 12. maj 1976 (Lovtidende nr. 243).

Folketingsåret 1982-83:

Sp. 4738, 5508, 8037, 8533, A 2321, B 1051, C 315.

Loven stadfæstet 13. april 1983 (Lovtidende nr. 138).

Folketingsåret 1987-88:

Sp. 782, 1092, 3361, 3609.

Betænkning afgivet af Boligudvalget 1. december 1987.

Loven stadfæstet 18. december 1987 (Lovtidende nr. 841).

Sp. 4501, 5244.

Betænkning afgivet af Boligudvalget 12. april 1988.

Forslaget blev ikke vedtaget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter