Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 91 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYGNINGS- OG BOLIGREGISTRERING (ADGANG TIL REGISTRETS OPLYSNINGER)

1990/2 LSF 91Lovforslag som fremsatFolketinget8. maj 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af

28. februar 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 1-3, affattes således:

»Offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber, personer og

virksomheder kan rekvirere oplysninger fra bygnings- og boligregistret.

Stk. 2. Oplysninger fra bygnings- og boligregistret rekvireret via

terminal, abonnementsordning, i form af masseoplysninger eller anden

systematisk indhentning må ikke anvendes til opdyrkning af nye kundeforhold

eller videregives kommercielt til tredje part. Boligministeren fastsætter

nærmere regler herom.

Stk. 3. Oplysninger, der er afgivet fra bygnings- og

boligregistret, skal opbevares forsvarligt.«

2. I § 6, stk. 4, ændres »stk. 3« til: »stk.

1«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af

28. februar 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 1-3, affattes således:

» § 6. Offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber,

personer og virksomheder kan rekvirere oplysninger fra bygnings- og

boligregistret.

Stk. 2. Oplysninger fra bygnings- og boligregistret rekvireret via

terminal, abonnementsordning, i form af masseoplysninger eller anden

systematisk indhentning må ikke anvendes til opdyrkning af nye kundeforhold

eller videregives kommercielt til tredie part. Boligministeren fastsætter

nærmere regler herom.

Læs alt

Stk. 3. Oplysninger, der er afgivet fra bygnings- og

boligregistret, skal opbevares forsvarligt.«.

2. I § 6, stk. 4, ændres »stk. 3« til: »stk.

1«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Almindelige bemærkninger

Nærværende forslag er et led i regeringens bestræbelser for at skabe

lettere adgang og større åbenhed omkring dataregistreringerne vedrørende fast

ejendom. De store landsdækkende registreringer af oplysninger vedr. fast

ejendom er omlagt eller søges løbende omlagt til EDB. Parallelt hermed er

sket en stadig forbedring af adgangen til at søge oplysninger i

EDB-registreringerne i stedet for den langt mere besværlige og

ressourcekrævende indhentning af oplysninger pr. telefon, ved personlig

henvendelse, ved søgning i arkiver m.v. I forbindelse hermed sigter forslaget

på at skabe en enkel og let adgang til oplysningerne i bygnings- og

boligregistret (BBR). Disse oplysninger repræsenterer i meget betydeligt

omfang oplysninger, der i forvejen indgår i sager (eksempelvis byggesager),

og som her er underkastet bestemmelserne i offentlighedsloven.

Med forslaget sigtes mod at lette arbejdet hos kommunale og statslige

myndigheder med afgivelse af oplysninger om bygnings~ og boligforhold samt

disse i tilknytning til offentligt tilgængelige oplysninger i øvrige

ejendomsdataregistreringer. Dette vil tillige fremme anvendeligehden og

håndteringen af ejendomsdata, som i betydeligt omfang foregår hos private,

hos rådgivere, hos institutioner mv.

Efter forslaget skabes en tilsvarende mulighed for at videregive

oplysninger fra BBR, som i de seneste år har været gældende for afgivelse af

oplysninger fra Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem. Herfra kan uden

ejers tilladelse afgives oplysninger, der i forvejen er offentligt

tilgængelige, d.v.s. oplysninger der i medfør af lov, forskrifter, der er

fastsat i henhold til lov eller andet særligt retsgrundlag, er gjort

offentligt tilgængelige. Omfanget af de offentligt tilgængelige oplysninger

er gradvist blevet udvidet. For tiden kan følgende oplysninger afgives:

- ejers navn

- matrikelbetegnelse

- ejendomsnummer

- ejendommens beliggenhed

- zonestatus

- arealer

- benyttelsesforhold

- ejendomsværdi

- grundværdi

- stuehusværdi/heraf grundværdi

- dato for vurdering

- skødedato

- købesum

- bygning på lejet grund samt

- diverse tekniske arts- og sorteringskoder.

Videregivelsesadgangen gælder generelt for enkeltstående oplysninger

vedrørende en bestemt fast ejendom, hvorimod det er en betignelse for, at de

offentligt tilgængelige oplysninger kan afgives for en større kreds af

ejendomme - masseoplysninger, at den registeransvarlige myndighed (kommunen)

anser formålet hermed for anerkendelsesværdigt. De afgivne oplysninger må

ikke videregives til tredie part og ikke anvendes til opdyrkning af

nye kundeforhold.

Oplysningerne i matrikelregistret samt tinglysningen er i forvejen

offentligt tilgængelige.

Ved en lovændring i 1987 (lov nr. 841 af 18. december 1987 bl.a.

vedrørende en ny § 6, stk. 3) blev skabt adgang til at afgive oplysninger fra

bygnings- og boligregistret til personer eller virksomheder, som i medfør af

autorisation, lovgivning eller på baggrund af en aftale med ejendommens ejer

udfører arbejdsopgaver i forbindelse med udstykning, bebyggelse, omsætning,

finansiering og forsikring m.v. Adgangen blev gjort betinget af, at de

pågældende senest samtidig med indhentning af oplysningerne vedrørende

ejendom havde indhentet ejerens skriftlige tilladelse hertil.

Erfaringerne har vist, at en række af de virksomheder - herunder især

virksomheder der er beskæftiget inden for finansiering, forsikring og

bebyggelse - ikke efter de gældende bestemmelser har fundet det

formålstjenligt at anvende oplysningerne i BBR og derfor i stedet for

opbygger egne registreringer til brug for administration, takstfastsættelse

m.v. Boligministeriet har ved forhandlinger med de forskellige brancher fået

tilkendegivet, at det er bestemmelsen om forud indhentet tilladelse fra

ejeren, der er til hinder for en intensiv anvendelse af BBR's oplysninger og

dermed en samfundsmæssig lavere ressourcebelastning for at varetage de

forskellige funktioner. Tilladelsen fra ejer kan nok i vid udstrækning

indhentes uden væsentlig administrativ belastning ved nye sager, der

implicerer personlig kontakt mellem virksomheden og ejeren. Ved den

betydelige portefølje af eksisterende sager - der i øvrigt i forvejen

varetages af den pågældende virksomhed - forekommer indhentning af ejers

tilladelse uforholdsmæssig tung ressourcemæssigt. Hertil kommer, at den mest

hensigtsmæssige anvendelse af BBR-oplysninger kun kan finde sted, hvis den

kan anvendes systematisk, d.v.s. for alle aftaleforhold. For virksomhederne

vil således anvendelse af 2 alternative arbejdsprocedurer (den ene baseret på

registeroplysninger og den anden baseret på anden indhentning af oplysninger)

være så belastende, at de hellere helt undlader at anvende BBR- og andre

registeroplysninger.

Den store potentielle interesse, som virksomheder i den private sektor har

for at få elektronisk adgang til BBR og BBR sammenstillet med øvrige

ejendomsdataregistre, er afdækket i 2 undersøgelser:

- Elektronisk adgang til ejendomsdata for den private sektor, den private

sektors håndtering af ejendomsdata

- Elektronisk adgang til ejendomsdata og digitale kortoplysninger for

ledningsejeres, telekommunikations- og forsyningsvirksomheders håndtering af

ejendosmdata og digitale kortoplysninger

som blev gennemført i 1988 og 1989 i form af interviewundersøgelser af

virksomheder inden for de forskellige samfundssektorer, som lovens § 6, stk.

3, giver adgang til BBR-oplysninger for.

Med hensyn til afgrænsning af hvilke oplysninger der fra BBR vil kunne

videregives, er det tanken at videregive alle registrets oplysninger med

undtagelse af sådanne oplysninger (notatlinier), som alene anvendes af

kommunerne til brug for registrets førelse. Baggrunden herfor er, at

oplysninger i BBR i det væsentlige svarer til de typer af oplysninger, som i

øvrigt findes inden for den kommunale forvaltning i tilknytning til bygnings-

og boligforhold, afløbsforhold og vandforsyningsforhold m.v.

Den foreslåede mere lempelige adgang til BBR skaber således ikke en

egentlig udvidet adgang til oplysninger, men gør denne væsentligt mere

operationel og hensigtsmæssig, idet oplysninger kan afgives i EDB-mæssig form

enten via terminalopslag, i form af abonnementsordninger eller ved levering

af masseoplysninger m.v. En sådan systematisk videregivelse af oplysninger

forudsætter, at modtageren har indgået aftale herom med Boligministeriet -

eller en af Boligministeriet bemyndiget anden offentlig myndighed.

Erfaringerne med den foreslåede systematiske videregivelse vil blive

opsummeret i en beretning, som boligministeren vil tilstille Folketingets

Boligudvalg senest 2 år efter ordningens ikrafttræden.

2. Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget skønnes at indebære en langt videre anvendelse af bygnings- og

boligregistrerets oplysninger med deraf følgende forøget samfundsmæssig

nytte. Administrative besparelser vil først og fremmest forekomme hos private

virksomheder, som efter forslaget får adgang til systematisk at

anvende BBR's oplysninger.

Denne nytte kommer særligt til udtryk, når der fra de forskellige

ejendomsdataregistreringer kan leveres EDB-mæssig sammenstillede sæt af

oplysninger, der er målrettet de enkelte virksomheders opgaver. Efter

forslaget er det tanken at videreudbygge mulighederne for at give adgang til

sammenstillede ejendomsdataoplysninger ved EDB-mæssigt at sammenkøre

oplysninger fra bygnings- og boligregistret, Det fælleskommunale

Ejendomssdatasystem, Københavns Kommunes Ejendomsdatasystem,

Matrikelregistret, Planregistret, Statens Salgs- og Vurderingsregister samt

registre indeholdende digitaliserede topografiske, matrikel- og

ledningsregistreringsoplysninger.

Kommunerne har givet Boligministeriet muligheder for at videregive

sammenstillede ejendomsdataoplysninger, bortset fra nogle få kommuner, der

inden for kort tid forventes at give endelig tilladelse hertil. Dette

indebærer for virksomhederne, at de alene skal henvende sig til een

myndighed, når de ønsker sammenstilling af ejendomsdataoplysninger, der er

offentlig tilgængelige. Forslaget vil dermed yderligere fremme en enkel

administrativ fremgangsmåde.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

til § 1

Efter forslaget skabes en udvidet adgang til enkel og systematisk

anvendelse af oplysninger om bygnings- og boligforhold m.v.

Videregivelse af oplysninger fra bygnings- og boligregistret vil -

svarende til videregivelse efter de gældende bestemmelser - være betinget af,

at den pågældende personer, institution, virksomhed og lignende aftalemæssigt

forpligter sig til at overholde en række betingelser for modtagelse af

oplysningerne, jf. de almindelige bemærkninger herom.

Efter aftalen er det muligt for de pågældende via bl.a.

terminalforbindelse at modtage oplysninger til brug for en konkret

sagsekspedition eller mere generelt for at opbygge integrerede

sagsbehandlingsfunktioner som led i virksomhedens teknologiske udvikling. Ved

terminaladgangen føres der i lighed med efter gældende bestemmelser en

opgørelse over, hvilke ejendomme den enkelte modtager har indhentet

oplysninger om - en såkaldt - EDB-mæssig »log« over

terminaladgangen. Denne »log« anvendes dels til afregning over for

de pågældende modtagere og dels muliggørelse af tilsyn og kontrol med, at

anvendelsen falder inden for den aftale, der er indgået for modtagelsen af

oplysninger.

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af

28. februar 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 1-3, affattes således:

» § 6. Offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber,

personer og virksomheder kan rekvirere oplysninger fra bygnings- og

boligregistret.

Stk. 2. Oplysninger fra bygnings- og boligregistret rekvireret via

terminal, abonnementsordninger, i form af masseoplysninger eller anden

systematisk indhentning må ikke anvendes til opdyrkning af nye kundeforhold

eller videregives kommercielt til tredie part. Boligministeren fastsætter

nærmere regler herom.

Stk. 3. Oplysninger, der er afgivet fra bygnings- og

boligregistret, skal opbevares forsvarligt.«.

2. I § 6, stk. 4, ændres »stk. 3« til: »stk.

1«.

§ 6. Boligministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang

oplysninger om bygnings- og boligforhold skal meddeles til offentlige

myndigheder og koncessionerede selskaber samt andre virksomheder, der udfører

opgaver inden for forsyningsområdet såsom kraft, varme, vand, samt

virksomheder, der har påtaget sig fjernelse af affald og lignende.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om adgang til at

videregive oplysninger modtaget efter stk. 1 til private virksomheder, der i

henhold til lov eller aftale medvirker ved løsning af myndigheders opgaver.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang

og på hvilken måde oplysninger fra bygnings- og boligregistreringen kan

meddeles personer eller virksomheder, som i medfør af autorisation,

lovgivning eller på baggrund af en aftale med ejendommens ejer udfører

arbejdsopgaver i forbindelse med udstykning, bebyggelse, omsætning,

finansiering og forsikring m.v. af fast ejendom. Det er en betingelse, at

samtykke fra ejendommens ejer foreligger.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte regler om opbevaring,

tilintegørelse og videregivelse af oplysninger efter stk. 3.

Stk. 5. Boligministeren fastsætter regler om vederlag for

registrets ydelser.

Bilag 2

Folketingsforhandlinger vedrørende lov om Bygnings- og Boligregistrering

Folketingsåret 1975-76:

Sp. 4495, 5149, 5903, A 2541, B 945, 1067, C 443.

Loven stadfæstet 12. maj 1976

(Lovtidende nr. 243).

Folketingsåret 1982-83:

Sp. 4738, 5508, 8037, 8533, A 2321,

B 1051, C 315.

Loven stadfæstet 13. april 1983

(Lovtidende nr. 138).

Folketingsåret 1987-88:

Sp. 782, 1092, 3361, 3609, A 913, B 59,

C 89.

Loven stadfæstet 18. december 1987

(Lovtidende nr. 841).

Sp. 4501, 5244, A 2923, B 719.

Forslaget blev ikke vedtaget.

Folketingsåret 1988-89:

Sp. 95, 393, 2760, 3094, A 487, B 133,

C 263.

Loven stadfæstet 7. december 1988

(Lovtidende nr. 750).

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter