1988 LSF 9 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF POSTLOVEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I postloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 16. august 1983, som ændret
ved lov nr. 574 af 7. december 1983 og lov nr. 609 af 12. december 1984,
foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Postvæsenet skal besørge:
1) adresserede breve og blindeforsendelser (brevforsendelser),
2) adresserede pakker og
3) dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter.«
2. I § 18 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Trafik- og kommunikationsministeren fastsætter nærmere
regler for afsenders og modtagers rådighedsret i forbindelse med
postgiroforretninger.«
3. I § 30 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Trafik- og kommunikationsministeren kan fastsætte nærmere
regler for indgåelse af aftaler med tredjemand om udførelse af
postforretninger.«
Stk. 2 bliver stk. 3.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. december 1988, § 1, nr. 1, dog først den 16.
januar 1989.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I postloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 16. august 1983, som ændret
ved lov nr. 574 af 7. december 1983 og lov nr. 609 af 12. december 1984,
foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Postvæsenet skal besørge:
1) adresserede breve og blindeforsendelser (brevforsendelser),
2) adresserede pakker og
Læs alt
3) dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter.«
2. I § 18 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Trafik- og kommunikationsministeren fastsætter nærmere
regler for afsenders og modtagers rådighedsret i forbindelse med
postgiroforretninger.«
3. I § 30 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Trafik- og kommunikationsministeren kan fastsætte nærmere
regler for indgåelse af aftaler med trediemand om udførelse af
postforretninger.«
Stk. 2 bliver stk. 3.
§ 2
»Loven træder i kraft den . 1988, § 1, nr. 1, dog først den 1. januar
1989.«
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget (nr. 155) blev fremsat af kultur- og kommunikationsministeren
den 13. januar 1988, jf. Folketingstidende 1987-88 (2. samling) sp. 4506, sp.
5483-5493 og betænkning af 7. april 1988 afgivet af Kulturudvalget, der
indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret. Lovforslaget nåede ikke at
blive færdigbehandlet, inden der blev udskrevet folketingsvalg. Lovforslaget
genfremsættes uændret.
I P&T gennemføres i disse år omfattende moderniseringer, der har til
formål at yde borgere og erhvervsliv tidssvarende tjenesteydelser af høj
kvalitet. For brevtjenesten, der er en monopoltjeneste, ønsker P&T at
fastholde uændrede eller faldende realtakster. For øvrige tjenesteydelser,
som udføres i konkurrence med andre udbydere, fastsættes taksterne ud fra de
vilkår, markedet byder. Udover at stille krav om øget fleksibilitet og
produktivitet, nødvendiggør moderniseringen af postvæsenet en tilpasning af
eksisterende tjenester og indførelse af nye tjenester til imødekommelse af
kundernes i stigende grad forskelligartede behov for postal service.
På postområdet er behovet for overgang til taksering efter befordringstid
fremfor efter indhold i dag så stort, at de nugældende regler ønskes ændret.
Ændringen vil betyde, at især erhvervslivet - uden hensyntagen til om brevets
indhold er overensstemmende med eksisterende bestemmelser vedrørende
tryksagsforsendelser - vil få mulighed for frit at vælge den befordringstid
og dermed den takst, som er mest hensigtsmæssig. I konsekvens af overgang til
taksering efter befordringstid, er der ikke længere behov for betegnelserne
postkort og tryksager.
Også på giroområdet er der behov for modernisering og tilpasning af de
tjenester, som kunderne tilbydes. Behovet er også her præget af de stadig
øgede og stadig mere differentierede krav, som stilles af erhvervsliv og
borgere. Dertil kommer, at behovet for nye og ændrede tjenesteydelser på
giroområdet i høj grad er knyttet til den teknologiske og stærkt
konkurrenceprægede udvikling på betalingsformidlingsområdet. Forholdene
betyder tilsammen, at postgiro må have en fleksibilitet i udbuddet af
tjenester, for at kunne stille et system til betalingsformidling til
rådighed, der efterspørges af kunderne. Fleksibiliteten er således afgørende,
hvis postgiro, der er et betalingsformidlingssystem uden tilknyttet
bankvirksomhed, skal kunne fastholdes som en effektiv tjeneste, der yder
kunderne den service, som efterspørges.
Loven forventes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser og
vil kunne holdes inden for det for P&T fastlagte nettotal.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 1
Ændringen skyldes, at takseringsprincippet for breve, postkort og
tryksager ønskes ændret fra den 1. januar 1989, således at taksterne
fastsættes efter befordringstid i stedet for efter indholdet af forsendelsen.
Betegnelsen tryksager og postkort er derfor unødvendige i den indenlandske
posttjeneste, men de nævnte forsendelsesarter vil til og fra udlandet stadig
blive besørget efter reglerne i Verdenspostkonventionen.
Hjemmelen til at fastsætte en differentieret takst efter befordringstid
findes i postlovens § 34.
Ændringen vil ikke have økonomiske konsekvenser.
Til nr. 2
I takt med udviklingen i den elektroniske betalingsformidling udveksles
der i stort omfang betalinger mellem postgiro og pengeinstitutterne på
edb-medier. I den forbindelse er der, bl.a. på grundlag af drøftelser med Den
danske Bankforening og Danmarks Sparekasseforening, behov for hjermmel til
bekendtgørelsen om benyttelse af postvæsenet at give P&T mulighed for at
tilbageføre beløb, der fejlagtig er posteret på postgirokonti.
Sikring af denne mulighed nødvendiggør mere fleksibel brug af afsenderens
rådighedsret, således at der for P&T's kontohavere kan gennemføres
transaktioner i situationer, hvor dette i dag ikke er muligt. Til
illustration af sådanne situationer kan eksempelvis nævnes, at det
forekommer, at erhvervskontohavere i postgiro ved en fejltagelse indsender
betalingsordrer, hvor det samlede beløb overstiger morgenens saldo på
postgirokontoen. I sådanne tilfælde gennemføres i dag kun betalingsordrer,
som det er muligt at gennemføre, uden at kontoen bliver overtrukket,
hvorefter de overskydende betalinger returneres til afsenderen.
I et konkret tilfælde har dette betydet, at en betaling på ca. 10 mio. kr.
blev afvist, uanset at der på kontoen kun manglede nogle få tusinde kroner, i
at der var dækning for beløbet. Afvisningen og den deraf følgende forsinkelse
af nogle af betalingerne medfører ofte, at afsenderen må betale renter og
gebyrer for den forsinkede betaling, for eksempel til Toldvæsenet og
Skattevæsenet.
Regler af denne art vækker i dag berettiget utilfredshed hos postgiros
store kontohavere, især fordi deres konto samme dag, som afvisningen finder
sted, krediteres langt større beløb end det, der mangler i forhold til
morgenens saldo. Der er derfor behov for, at P&T mere fleksibelt kan
indgå aftaler om, at kontoen midlertidigt overtrækkes, når det bedømmes, at
risikoen er begrænset. Som et hovedgrundlag for bedømmelsen af risikoen vil
der fra P&T's side blive lagt vægt på, at der, uanset midleridig
overtræksmulighed, er tale om, at kontoen normalt har positivt indestående.
Et andet eksempel foreligger i forbindelse med, at P&T har indgået
aftale med en række store banker og Danmarks Sparekasseforening om, at
pengeinstitutternes kunder, via terminaler tilsluttet pengeinstitutternes
»telebank«-systemer, kan flytte beløb fra deres egen postgirokonto
til deres pengeinstituts postgirokonto eller omvendt. Forholdene i dag
medfører, at pengeinstitutterne til opfyldelse af denne aftale altid må have
et betydeligt indestående på deres postgirokonti til dækning af deres kunders
dispositioner. I forbindelse hermed har det været nødvendigt for P&T at
indgå foreløbige aftaler med pengeinstitutterne om, at kundernes træk på
pengeinstituttets postgirokonto gennemføres, selvom kontoen overtrækkes, idet
det ellers ville være nødvendigt med et for pengeinstitutterne yderligere
stort indestående til fjernelse af risikoen for, at kontoen lejlighedsvis går
i debet. Uanset, at det indgår i aftalen med pengeinstitutterne, at P&T
ydes fuld rentegodtgørelse, når kontoen overtrækkes på denne måde, er
pengeinstitutternes nuværende begrænsede rådighedsret ikke i overensstemmelse
med deres behov og P&T's ønske om at yde den kundebetjening, der
efterspørges.
Behovet for tidssvarende og fleksibel kundebetjening gælder også i forhold
til private postgirokunder. I takt med at flere postgirokonti bruges af
private til alle former for betalinger, herunder eksempelvis
terminsbetalinger, er der opstået et øget behov for, at privatkonti kan
overtrækkes midlertidigt typisk i de måneder, hvor de store betalinger finder
sted. Også her vil der fra P&T's side blive lagt stor vægt på, at der er
tale om midlertidigt overtræk, således at kontoen normalt har positivt
indestående.
Med den foreslåede øgede fleksibilitet vedrørende afsenderens brug af
postgirokonti er der ikke tale om at give mulighed for P&T til at drive
bankvirksomhed, men derimod at give effektive muligheder for
pengeoverførsler, som svarer til kundernes behov.
De ønskede ændringer forventes kun at medføre en beskeden forøgelse af tab
i forbindelse med dækningsløse overtræk på postgirokonti. Tabene forventes
mere end opvejet af en forøgelse af renteindtægterne i forbindelse med
overtræk.
De økonomiske følger af ændringer vil kunne holdes inden for det for
P&T fastlagte nettotal.
Til nr. 3
P&T indgår i betydeligt omfang aftaler med private erhvervsdrivende
m.v. om udførelse af post- og giroforretninger. Tilføjelsen af det nye stk. 2
ønskes foretaget med henblik på at tydeliggøre trafik- og
kommunikationsministerens hjemmel til i bekendtgørelsen om benyttelse af
postvæsenet at fastsætte regler vedrørende P&T's indgåelse af aftaler med
trediemand om udførelse af opgaver for P&T. Der kan eksempelvis være tale
om fastlæggelse af regler for trediemands udførelse af tillagte
forretningsopgaver, herunder vedrørende postforsendelsers behandling og
ansvarsregler.
Efter 2. behandling den 1. november 1988
§ 1
I postloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 16. august 1983, som ændret
ved lov nr. 574 af 7. december 1983 og lov nr. 609 af 12. december 1984,
foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Postvæsenet skal besørge:
1) adresserede breve og blindeforsendelser (brevforsendelser),
2) adresserede pakker og
3) dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter.«
2. I § 18 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Trafik- og kommunikationsministeren fastsætter nærmere
regler for afsenders og modtagers rådighedsret i forbindelse med
postgiroforretninger.«
3. I § 30 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Trafik- og kommunikationsministeren kan fastsætte nærmere
regler for indgåelse af aftaler med tredjemand om udførelse af
postforretninger.«
Stk. 2 bliver stk. 3.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. december 1988, § 1, nr. 1, dog først den 16.
januar 1989.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 155 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF POSTLOVEN Retsinformation · 21. maj 1988
- 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Retsinformation · 8. februar 1995
- 1990 LSF 168 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF POSTLOVEN Retsinformation · 21. maj 1991
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 10. april 2003
- 1992 LSF 160 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF POSTLOVEN (GODKENDELSE AF UDLANDSTAKSTER I FOLKETINGETS FINANSUDVALG) Retsinformation · 17. december 1992
- 1991 LSF 56 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF POSTLOVEN (GODKENDELSE AF UDLANDSTAKSTER I FOLKETINGETS FINANSUDVALG) Retsinformation · 11. november 1992