Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 9 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF POSTLOVEN

1988/1 LSF 9Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I postloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 16. august 1983, som ændret

ved lov nr. 574 af 7. december 1983 og lov nr. 609 af 12. december 1984,

foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Postvæsenet skal besørge:

1) adresserede breve og blindeforsendelser (brevforsendelser),

2) adresserede pakker og

3) dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter.«

2. I § 18 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Trafik- og kommunikationsministeren fastsætter nærmere

regler for afsenders og modtagers rådighedsret i forbindelse med

postgiroforretninger.«

3. I § 30 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Trafik- og kommunikationsministeren kan fastsætte nærmere

regler for indgåelse af aftaler med tredjemand om udførelse af

postforretninger.«

Stk. 2 bliver stk. 3.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. december 1988, § 1, nr. 1, dog først den 16.

januar 1989.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I postloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 16. august 1983, som ændret

ved lov nr. 574 af 7. december 1983 og lov nr. 609 af 12. december 1984,

foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Postvæsenet skal besørge:

1) adresserede breve og blindeforsendelser (brevforsendelser),

2) adresserede pakker og

Læs alt

3) dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter.«

2. I § 18 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Trafik- og kommunikationsministeren fastsætter nærmere

regler for afsenders og modtagers rådighedsret i forbindelse med

postgiroforretninger.«

3. I § 30 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Trafik- og kommunikationsministeren kan fastsætte nærmere

regler for indgåelse af aftaler med trediemand om udførelse af

postforretninger.«

Stk. 2 bliver stk. 3.

§ 2

»Loven træder i kraft den . 1988, § 1, nr. 1, dog først den 1. januar

1989.«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget (nr. 155) blev fremsat af kultur- og kommunikationsministeren

den 13. januar 1988, jf. Folketingstidende 1987-88 (2. samling) sp. 4506, sp.

5483-5493 og betænkning af 7. april 1988 afgivet af Kulturudvalget, der

indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret. Lovforslaget nåede ikke at

blive færdigbehandlet, inden der blev udskrevet folketingsvalg. Lovforslaget

genfremsættes uændret.

I P&T gennemføres i disse år omfattende moderniseringer, der har til

formål at yde borgere og erhvervsliv tidssvarende tjenesteydelser af høj

kvalitet. For brevtjenesten, der er en monopoltjeneste, ønsker P&T at

fastholde uændrede eller faldende realtakster. For øvrige tjenesteydelser,

som udføres i konkurrence med andre udbydere, fastsættes taksterne ud fra de

vilkår, markedet byder. Udover at stille krav om øget fleksibilitet og

produktivitet, nødvendiggør moderniseringen af postvæsenet en tilpasning af

eksisterende tjenester og indførelse af nye tjenester til imødekommelse af

kundernes i stigende grad forskelligartede behov for postal service.

På postområdet er behovet for overgang til taksering efter befordringstid

fremfor efter indhold i dag så stort, at de nugældende regler ønskes ændret.

Ændringen vil betyde, at især erhvervslivet - uden hensyntagen til om brevets

indhold er overensstemmende med eksisterende bestemmelser vedrørende

tryksagsforsendelser - vil få mulighed for frit at vælge den befordringstid

og dermed den takst, som er mest hensigtsmæssig. I konsekvens af overgang til

taksering efter befordringstid, er der ikke længere behov for betegnelserne

postkort og tryksager.

Også på giroområdet er der behov for modernisering og tilpasning af de

tjenester, som kunderne tilbydes. Behovet er også her præget af de stadig

øgede og stadig mere differentierede krav, som stilles af erhvervsliv og

borgere. Dertil kommer, at behovet for nye og ændrede tjenesteydelser på

giroområdet i høj grad er knyttet til den teknologiske og stærkt

konkurrenceprægede udvikling på betalingsformidlingsområdet. Forholdene

betyder tilsammen, at postgiro må have en fleksibilitet i udbuddet af

tjenester, for at kunne stille et system til betalingsformidling til

rådighed, der efterspørges af kunderne. Fleksibiliteten er således afgørende,

hvis postgiro, der er et betalingsformidlingssystem uden tilknyttet

bankvirksomhed, skal kunne fastholdes som en effektiv tjeneste, der yder

kunderne den service, som efterspørges.

Loven forventes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser og

vil kunne holdes inden for det for P&T fastlagte nettotal.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Ændringen skyldes, at takseringsprincippet for breve, postkort og

tryksager ønskes ændret fra den 1. januar 1989, således at taksterne

fastsættes efter befordringstid i stedet for efter indholdet af forsendelsen.

Betegnelsen tryksager og postkort er derfor unødvendige i den indenlandske

posttjeneste, men de nævnte forsendelsesarter vil til og fra udlandet stadig

blive besørget efter reglerne i Verdenspostkonventionen.

Hjemmelen til at fastsætte en differentieret takst efter befordringstid

findes i postlovens § 34.

Ændringen vil ikke have økonomiske konsekvenser.

Til nr. 2

I takt med udviklingen i den elektroniske betalingsformidling udveksles

der i stort omfang betalinger mellem postgiro og pengeinstitutterne på

edb-medier. I den forbindelse er der, bl.a. på grundlag af drøftelser med Den

danske Bankforening og Danmarks Sparekasseforening, behov for hjermmel til

bekendtgørelsen om benyttelse af postvæsenet at give P&T mulighed for at

tilbageføre beløb, der fejlagtig er posteret på postgirokonti.

Sikring af denne mulighed nødvendiggør mere fleksibel brug af afsenderens

rådighedsret, således at der for P&T's kontohavere kan gennemføres

transaktioner i situationer, hvor dette i dag ikke er muligt. Til

illustration af sådanne situationer kan eksempelvis nævnes, at det

forekommer, at erhvervskontohavere i postgiro ved en fejltagelse indsender

betalingsordrer, hvor det samlede beløb overstiger morgenens saldo på

postgirokontoen. I sådanne tilfælde gennemføres i dag kun betalingsordrer,

som det er muligt at gennemføre, uden at kontoen bliver overtrukket,

hvorefter de overskydende betalinger returneres til afsenderen.

I et konkret tilfælde har dette betydet, at en betaling på ca. 10 mio. kr.

blev afvist, uanset at der på kontoen kun manglede nogle få tusinde kroner, i

at der var dækning for beløbet. Afvisningen og den deraf følgende forsinkelse

af nogle af betalingerne medfører ofte, at afsenderen må betale renter og

gebyrer for den forsinkede betaling, for eksempel til Toldvæsenet og

Skattevæsenet.

Regler af denne art vækker i dag berettiget utilfredshed hos postgiros

store kontohavere, især fordi deres konto samme dag, som afvisningen finder

sted, krediteres langt større beløb end det, der mangler i forhold til

morgenens saldo. Der er derfor behov for, at P&T mere fleksibelt kan

indgå aftaler om, at kontoen midlertidigt overtrækkes, når det bedømmes, at

risikoen er begrænset. Som et hovedgrundlag for bedømmelsen af risikoen vil

der fra P&T's side blive lagt vægt på, at der, uanset midleridig

overtræksmulighed, er tale om, at kontoen normalt har positivt indestående.

Et andet eksempel foreligger i forbindelse med, at P&T har indgået

aftale med en række store banker og Danmarks Sparekasseforening om, at

pengeinstitutternes kunder, via terminaler tilsluttet pengeinstitutternes

»telebank«-systemer, kan flytte beløb fra deres egen postgirokonto

til deres pengeinstituts postgirokonto eller omvendt. Forholdene i dag

medfører, at pengeinstitutterne til opfyldelse af denne aftale altid må have

et betydeligt indestående på deres postgirokonti til dækning af deres kunders

dispositioner. I forbindelse hermed har det været nødvendigt for P&T at

indgå foreløbige aftaler med pengeinstitutterne om, at kundernes træk på

pengeinstituttets postgirokonto gennemføres, selvom kontoen overtrækkes, idet

det ellers ville være nødvendigt med et for pengeinstitutterne yderligere

stort indestående til fjernelse af risikoen for, at kontoen lejlighedsvis går

i debet. Uanset, at det indgår i aftalen med pengeinstitutterne, at P&T

ydes fuld rentegodtgørelse, når kontoen overtrækkes på denne måde, er

pengeinstitutternes nuværende begrænsede rådighedsret ikke i overensstemmelse

med deres behov og P&T's ønske om at yde den kundebetjening, der

efterspørges.

Behovet for tidssvarende og fleksibel kundebetjening gælder også i forhold

til private postgirokunder. I takt med at flere postgirokonti bruges af

private til alle former for betalinger, herunder eksempelvis

terminsbetalinger, er der opstået et øget behov for, at privatkonti kan

overtrækkes midlertidigt typisk i de måneder, hvor de store betalinger finder

sted. Også her vil der fra P&T's side blive lagt stor vægt på, at der er

tale om midlertidigt overtræk, således at kontoen normalt har positivt

indestående.

Med den foreslåede øgede fleksibilitet vedrørende afsenderens brug af

postgirokonti er der ikke tale om at give mulighed for P&T til at drive

bankvirksomhed, men derimod at give effektive muligheder for

pengeoverførsler, som svarer til kundernes behov.

De ønskede ændringer forventes kun at medføre en beskeden forøgelse af tab

i forbindelse med dækningsløse overtræk på postgirokonti. Tabene forventes

mere end opvejet af en forøgelse af renteindtægterne i forbindelse med

overtræk.

De økonomiske følger af ændringer vil kunne holdes inden for det for

P&T fastlagte nettotal.

Til nr. 3

P&T indgår i betydeligt omfang aftaler med private erhvervsdrivende

m.v. om udførelse af post- og giroforretninger. Tilføjelsen af det nye stk. 2

ønskes foretaget med henblik på at tydeliggøre trafik- og

kommunikationsministerens hjemmel til i bekendtgørelsen om benyttelse af

postvæsenet at fastsætte regler vedrørende P&T's indgåelse af aftaler med

trediemand om udførelse af opgaver for P&T. Der kan eksempelvis være tale

om fastlæggelse af regler for trediemands udførelse af tillagte

forretningsopgaver, herunder vedrørende postforsendelsers behandling og

ansvarsregler.

Efter 2. behandling den 1. november 1988

§ 1

I postloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 16. august 1983, som ændret

ved lov nr. 574 af 7. december 1983 og lov nr. 609 af 12. december 1984,

foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Postvæsenet skal besørge:

1) adresserede breve og blindeforsendelser (brevforsendelser),

2) adresserede pakker og

3) dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter.«

2. I § 18 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Trafik- og kommunikationsministeren fastsætter nærmere

regler for afsenders og modtagers rådighedsret i forbindelse med

postgiroforretninger.«

3. I § 30 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Trafik- og kommunikationsministeren kan fastsætte nærmere

regler for indgåelse af aftaler med tredjemand om udførelse af

postforretninger.«

Stk. 2 bliver stk. 3.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. december 1988, § 1, nr. 1, dog først den 16.

januar 1989.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter