1991 LSF 56 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF POSTLOVEN (GODKENDELSE AF UDLANDSTAKSTER I FOLKETINGETS FINANSUDVALG)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I postloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 356 af 25. maj 1989, som ændret ved
lov nr. 323 af 31. maj 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 32 indsættes i 1. pkt. efter »der er
nævnt i § 1, stk. 1« ordene: »samt forsendelser til Færøerne,
Grønland og udlandet«.
2. I § 33 udgår nr. 2.
§ 2
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Generelle bemærkninger
Det er som udgangspunkt Fremskridtspartiets opfattelse, at postvæsenets
monopol på brevbesørgelse skal ophæves. Der vil derefter opstå tilsvarende
kundevenlig konkurrence mellem P&T og private firmaer, som vi har oplevet
på pakkeområdet.
Indtil det bliver politisk muligt at ophæve postvæsenets brevmonopol, er
det Fremskridtspartiets opfattelse, at der må være politisk indsigt med og
stillingtagen til de posttakster, statsmonopolet opkræver.
Dette forslag omhandler en simpel omlægning af godkendelsesproceduren for
de posttakster, der vedrører forsendelser til Færøerne, Grønland og udlandet.
Derved opnås der parallelitet mellem godkendelsesproceduren for de
indenlandske posttakster og de udenlandske. Omlægningen bestyder, at
ministeren skal forelægge udlandstaksterne til godkendelse i Finansudvalget
på nøjagtig samme vilkår som den nuværende procedure for de indenlandske
takster.
Nok er P&T en selvstændig virksomhed, der skal have betydelige
frihedsgrader til at tilrettelægge en fornuftig driftspolitik, men P&T
har som monopolvirksomhed også fraskrevet sig nogle frihedsgrader.
Når det drejer sig om størrelsen af de enkelte posttakster, er der to
modstridende hensyn, der skal tages.
Læs alt
For det første gælder det for postvæsenet om at få bedst mulig betaling
for den enkelte forsendelse. For det andet gælder det for kunderne om, at
posttaksterne står i et rimeligt forhold til den service, der ydes.
På et frit marked vil disse to modstridende interesser konstant søge et
balancepunkt mellem udbud og efterspørgsel. For postvæsenets brevbesørgelse
gælder imidlertid, at der er tale om et monopol. Staten har i medfør af
postlovens kapitel 2 en lovsikret eneret på at besørge breve m.v. Derfor er
der ikke tale om fri konkurrence, og derfor er det ikke muligt at udnytte de
normale markedskræfter til at finde ligevægtspunktet.
Politisk godkendte posttakster er selvfølgelig indgreb i P&T's
erhvervsfrihed, men indgrebet er et produkt af det politisk bestemte monopol.
P&T's monopol er imidlertid ikke totalt. Dels er det muligt ved hjælp
af forskellige budtjenester, fleksibel definition af begreberne brev kontra
pakke, telefax, elektronisk post, husstandsomdelte forsendelser og en række
andre alternativer at få sine brevforsendelser besørget uden om P&T. Dels
er det muligt at fragte større brevmængder til udlandet for derfra at sende
dem til modtagerne i Danmark eller det øvrige udland.
De først nævnte muligheder sker alle inden for lovgivningens rammer og
skaber meget få problemer. Derimod er den anden mulighed - med afsendelse fra
udlandet - en klar omgåelse/udnyttelse af lovgivningen. Selv om danske
firmaer opretter »datterselskaber« i udlandet i form af
postadresser, og selv om trafikken kræver en vis mængde post for at være
rentabel, så foregår den nævnte trafik i betydeligt omfang. Hovedincitamentet
for afsenderne er og har været en spekulation i portoforskelle mellem danske
og udenlandske takster.
For den mængde post, der går tilbage til Danmark, har postvæsenet en
rimelig mulighed for at holde øje med omfanget, eftersom det er danske
postbude, der har slæbet med at bringe posten ud - på trods af at det er
udenlandske postvæsener, der får portoindtægten.
Denne mulighed for at følge med i udviklingen på området gør selvfølgelig,
at P&T kan justere sine takster, såfremt den nævnte trafik tager
overhånd.
For den mængde post, der afsendes fra udlandet og sendes til modtager i
udlandet, har danske postmyndigheder derimod absolut ingen adgang til at
holde fingeren på pulsen og løbende vurdere, om mængden er stigende eller
faldende, og dermed have grundlag for at evaluere gældende posttakster.
Dette lovforslag går ud på at mindske muligheden for, at den sidstnævnte
trafik stiger.
Den 10. juni 1991 foretog P&T en række ændringer. Indtil 10. juni 1991
blev brevposten til udlandet opdelt i breve, postkort, tryksager og
småpakker. Efter 10. juni findes der kun to typer, breve og økonomibreve.
Forenklingen og rationaliseringen kan der argumenteres positivt for.
Problemet opstår, fordi nogle typer forsendelser bliver omklassificeret og
dermed pålagt højere porto. Afsenderen kan så overveje, om det kan betale sig
at samle al post sammen og køre den til f.eks. Tyskland for afsendelse.
Ifølge Erhvervs-Bladet fra den 12. juni 1991 kan man opleve følgende
prisdifference mellem Danmark og Tyskland:
»En tryksag på mellem 1.000 og 1.500 gram, der sendes fra Tyskland
til et andet europæisk land, koster lige godt 50 kr. i porto - inkl.
luftpostgebyr - (til dagskursen). Vejer forsendelsen mellem 1.500 og 2.000
gram, koster forsendelsen ca. 65 kr. Med de nye portotakster vil det koste
125 kr. at sende den samme forsendelse fra Danmark. En tryksag, der vejer
knap et kg koster ca. 39 kr. i forsendelse fra Tyskland, mens det koster 78
kr. at sende den fra Danmark. Og sendes en tryksag (på knap 500 gram) fra
Tyskland til en tysk modtager, koster det ca. 9,25 kr. i porto. Fra Danmark
er prisen 44 kr.«
Som det fremgår af prisoplysningerne i ErhvervsBladet, kan der altså
spares meget betydelige portoudgifter ved at samle sine forsendelser sammen
og begive sig syd for den dansk-tyske grænse. Der er næppe tvivl om, at
firmaer vil gøre (gør) det, og at grænsen for, hvor langt op i Jylland det
kan betale sig, alene vil afhænge af den aktuelle postmængde.
Den beskrevne situation er alt andet lige til ugunst for postvæsenet, som
derigennem mister indtægter. Men hvad meget værre er, så er den førte
portopolitik også til stor ugunst for de afsendere, typisk mindre
virksomheder, der har små mængder post, og hvor turen til Tyskland ikke kan
svare sig. De store virksomheder med betydelige mængder post vil derimod
finde frem til aftaler med vognmænd osv. for at spare porto.
Men ikke kun traditionelle erhvervsvirksomheder kom i klemme. Den 16. juli
skriver Den Danske Forlæggerforening til Finansudvalget med følgende
beskrivelse af situationen:
»Hidtil har bøger kunnet forsendes som tryksager over hele verden til
enhedstakst - 18 kr., 30 kr. og 42 kr. inden for vægtgrænserne 0,5 kg, 1 kg
og 2 kg. Efter systemomlægningen er disse takster væsentligt forøget - til en
række lande tre- eller firedoblet.«
Kommunikationsministeren forsvarer de ændrede posttakster (jf. f.eks.
Berlingske Tidende den 19. juni 1991) med, at P&T samlet ikke får flere
indtægter, og henviser til, at vægtgrænsen for de almindelige breve er blevet
forbedret med den nye 50-grams-grænse. Det hjælper imidlertid ikke meget for
den virksomhed, der fortrinsvis har tunge forsendelser - f.eks.
turistbranchens omfattende udsendelse af kataloger til udenlandske modtagere.
Det er særdeles utilfredsstillende, at P&T har lovhjemmel til
egenrådigt af fastsætte disse portotakster uden hensyntagen til de
samfundsøkonomiske konsekvenser heraf. Dansk erhvervsliv lider dagligt under
verdens højeste skatteniveau og har derfor ikke brug for flere omkostninger
til staten.
Dette lovforslag har derfor til sigte at flytte ansvaret for fastlæggelsen
af portoen for forsendelser til udlandet fra ensidig P&T-afgørelse
således, at det påhviler såvel ministeren som Finansudvalget.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte punkter
Ad § 1
Til nr. 1
Den foreslåede nye formulering er den egentlige operative ændring af
loven, hvorved den endelige godkendelse af postvæsenets takster for
forsendelser til Færøerne, Grønland og udlandet påhviler ministeren og
Finansudvalget - og ikke som nu alene postvæsenet selv.
Til nr. 2
Der er alene tale om en redaktionel ændring som følge af den under nr. 1
foreslåede ændring.
Ad § 2
Loven skal træde i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende, men får
selvfølgelig først praktisk betydning næste gang, postvæsenet ønsker at ændre
i gældende portotakster for såvel indland som udland.
Nærværende forslag er indeholdt i Fremskridtspartiets lovkatalog 1991-92,
udgivet af Fremskridtspartiets folketingsgruppe oktober 1991, forslag nr. 88.
(ISBN nr. 87-89766-00-8).
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 160 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF POSTLOVEN (GODKENDELSE AF UDLANDSTAKSTER I FOLKETINGETS FINANSUDVALG) Retsinformation · 17. december 1992
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2023/2388 af 10. august 2022 om statsstøtte SA.57991 — 2021/C (ex 2021/NN) gennemført af Danmark som kompensationen for befordringspligten til Post Danmark A/S for 2020 (meddelt under nummer C(2022) 5706) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 10. august 2022
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 20. april 2011 om Danmarks foranstaltninger (C 2/03) for TV2/Danmark (meddelt under nummer K(2011) 2612) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2011/839/EU) EU-lovgivning · 20. april 2011
- 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Retsinformation · 8. februar 1995
- 2002/753/EF: Kommissionens beslutning af 19. juni 2002 om Forbundsrepublikken Tysklands foranstaltninger til fordel for Deutsche Post AG (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 2144) EU-lovgivning · 19. juni 2002
- 1991 BTL 56 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF POSTLOVEN (GODKENDELSE AF UDLANDSTAKSTER I FOLKETINGETS FINANSUDVALG) NR L 56 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 10. marts 1992