Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 56 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF POSTLOVEN (GODKENDELSE AF UDLANDSTAKSTER I FOLKETINGETS FINANSUDVALG)

1991/1 LSF 56Lovforslag som fremsatFolketinget11. november 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I postloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 356 af 25. maj 1989, som ændret ved

lov nr. 323 af 31. maj 1991, foretages følgende ændringer:

1. I § 32 indsættes i 1. pkt. efter »der er

nævnt i § 1, stk. 1« ordene: »samt forsendelser til Færøerne,

Grønland og udlandet«.

2. I § 33 udgår nr. 2.

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Generelle bemærkninger

Det er som udgangspunkt Fremskridtspartiets opfattelse, at postvæsenets

monopol på brevbesørgelse skal ophæves. Der vil derefter opstå tilsvarende

kundevenlig konkurrence mellem P&T og private firmaer, som vi har oplevet

på pakkeområdet.

Indtil det bliver politisk muligt at ophæve postvæsenets brevmonopol, er

det Fremskridtspartiets opfattelse, at der må være politisk indsigt med og

stillingtagen til de posttakster, statsmonopolet opkræver.

Dette forslag omhandler en simpel omlægning af godkendelsesproceduren for

de posttakster, der vedrører forsendelser til Færøerne, Grønland og udlandet.

Derved opnås der parallelitet mellem godkendelsesproceduren for de

indenlandske posttakster og de udenlandske. Omlægningen bestyder, at

ministeren skal forelægge udlandstaksterne til godkendelse i Finansudvalget

på nøjagtig samme vilkår som den nuværende procedure for de indenlandske

takster.

Nok er P&T en selvstændig virksomhed, der skal have betydelige

frihedsgrader til at tilrettelægge en fornuftig driftspolitik, men P&T

har som monopolvirksomhed også fraskrevet sig nogle frihedsgrader.

Når det drejer sig om størrelsen af de enkelte posttakster, er der to

modstridende hensyn, der skal tages.

Læs alt

For det første gælder det for postvæsenet om at få bedst mulig betaling

for den enkelte forsendelse. For det andet gælder det for kunderne om, at

posttaksterne står i et rimeligt forhold til den service, der ydes.

På et frit marked vil disse to modstridende interesser konstant søge et

balancepunkt mellem udbud og efterspørgsel. For postvæsenets brevbesørgelse

gælder imidlertid, at der er tale om et monopol. Staten har i medfør af

postlovens kapitel 2 en lovsikret eneret på at besørge breve m.v. Derfor er

der ikke tale om fri konkurrence, og derfor er det ikke muligt at udnytte de

normale markedskræfter til at finde ligevægtspunktet.

Politisk godkendte posttakster er selvfølgelig indgreb i P&T's

erhvervsfrihed, men indgrebet er et produkt af det politisk bestemte monopol.

P&T's monopol er imidlertid ikke totalt. Dels er det muligt ved hjælp

af forskellige budtjenester, fleksibel definition af begreberne brev kontra

pakke, telefax, elektronisk post, husstandsomdelte forsendelser og en række

andre alternativer at få sine brevforsendelser besørget uden om P&T. Dels

er det muligt at fragte større brevmængder til udlandet for derfra at sende

dem til modtagerne i Danmark eller det øvrige udland.

De først nævnte muligheder sker alle inden for lovgivningens rammer og

skaber meget få problemer. Derimod er den anden mulighed - med afsendelse fra

udlandet - en klar omgåelse/udnyttelse af lovgivningen. Selv om danske

firmaer opretter »datterselskaber« i udlandet i form af

postadresser, og selv om trafikken kræver en vis mængde post for at være

rentabel, så foregår den nævnte trafik i betydeligt omfang. Hovedincitamentet

for afsenderne er og har været en spekulation i portoforskelle mellem danske

og udenlandske takster.

For den mængde post, der går tilbage til Danmark, har postvæsenet en

rimelig mulighed for at holde øje med omfanget, eftersom det er danske

postbude, der har slæbet med at bringe posten ud - på trods af at det er

udenlandske postvæsener, der får portoindtægten.

Denne mulighed for at følge med i udviklingen på området gør selvfølgelig,

at P&T kan justere sine takster, såfremt den nævnte trafik tager

overhånd.

For den mængde post, der afsendes fra udlandet og sendes til modtager i

udlandet, har danske postmyndigheder derimod absolut ingen adgang til at

holde fingeren på pulsen og løbende vurdere, om mængden er stigende eller

faldende, og dermed have grundlag for at evaluere gældende posttakster.

Dette lovforslag går ud på at mindske muligheden for, at den sidstnævnte

trafik stiger.

Den 10. juni 1991 foretog P&T en række ændringer. Indtil 10. juni 1991

blev brevposten til udlandet opdelt i breve, postkort, tryksager og

småpakker. Efter 10. juni findes der kun to typer, breve og økonomibreve.

Forenklingen og rationaliseringen kan der argumenteres positivt for.

Problemet opstår, fordi nogle typer forsendelser bliver omklassificeret og

dermed pålagt højere porto. Afsenderen kan så overveje, om det kan betale sig

at samle al post sammen og køre den til f.eks. Tyskland for afsendelse.

Ifølge Erhvervs-Bladet fra den 12. juni 1991 kan man opleve følgende

prisdifference mellem Danmark og Tyskland:

»En tryksag på mellem 1.000 og 1.500 gram, der sendes fra Tyskland

til et andet europæisk land, koster lige godt 50 kr. i porto - inkl.

luftpostgebyr - (til dagskursen). Vejer forsendelsen mellem 1.500 og 2.000

gram, koster forsendelsen ca. 65 kr. Med de nye portotakster vil det koste

125 kr. at sende den samme forsendelse fra Danmark. En tryksag, der vejer

knap et kg koster ca. 39 kr. i forsendelse fra Tyskland, mens det koster 78

kr. at sende den fra Danmark. Og sendes en tryksag (på knap 500 gram) fra

Tyskland til en tysk modtager, koster det ca. 9,25 kr. i porto. Fra Danmark

er prisen 44 kr.«

Som det fremgår af prisoplysningerne i ErhvervsBladet, kan der altså

spares meget betydelige portoudgifter ved at samle sine forsendelser sammen

og begive sig syd for den dansk-tyske grænse. Der er næppe tvivl om, at

firmaer vil gøre (gør) det, og at grænsen for, hvor langt op i Jylland det

kan betale sig, alene vil afhænge af den aktuelle postmængde.

Den beskrevne situation er alt andet lige til ugunst for postvæsenet, som

derigennem mister indtægter. Men hvad meget værre er, så er den førte

portopolitik også til stor ugunst for de afsendere, typisk mindre

virksomheder, der har små mængder post, og hvor turen til Tyskland ikke kan

svare sig. De store virksomheder med betydelige mængder post vil derimod

finde frem til aftaler med vognmænd osv. for at spare porto.

Men ikke kun traditionelle erhvervsvirksomheder kom i klemme. Den 16. juli

skriver Den Danske Forlæggerforening til Finansudvalget med følgende

beskrivelse af situationen:

»Hidtil har bøger kunnet forsendes som tryksager over hele verden til

enhedstakst - 18 kr., 30 kr. og 42 kr. inden for vægtgrænserne 0,5 kg, 1 kg

og 2 kg. Efter systemomlægningen er disse takster væsentligt forøget - til en

række lande tre- eller firedoblet.«

Kommunikationsministeren forsvarer de ændrede posttakster (jf. f.eks.

Berlingske Tidende den 19. juni 1991) med, at P&T samlet ikke får flere

indtægter, og henviser til, at vægtgrænsen for de almindelige breve er blevet

forbedret med den nye 50-grams-grænse. Det hjælper imidlertid ikke meget for

den virksomhed, der fortrinsvis har tunge forsendelser - f.eks.

turistbranchens omfattende udsendelse af kataloger til udenlandske modtagere.

Det er særdeles utilfredsstillende, at P&T har lovhjemmel til

egenrådigt af fastsætte disse portotakster uden hensyntagen til de

samfundsøkonomiske konsekvenser heraf. Dansk erhvervsliv lider dagligt under

verdens højeste skatteniveau og har derfor ikke brug for flere omkostninger

til staten.

Dette lovforslag har derfor til sigte at flytte ansvaret for fastlæggelsen

af portoen for forsendelser til udlandet fra ensidig P&T-afgørelse

således, at det påhviler såvel ministeren som Finansudvalget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte punkter

Ad § 1

Til nr. 1

Den foreslåede nye formulering er den egentlige operative ændring af

loven, hvorved den endelige godkendelse af postvæsenets takster for

forsendelser til Færøerne, Grønland og udlandet påhviler ministeren og

Finansudvalget - og ikke som nu alene postvæsenet selv.

Til nr. 2

Der er alene tale om en redaktionel ændring som følge af den under nr. 1

foreslåede ændring.

Ad § 2

Loven skal træde i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende, men får

selvfølgelig først praktisk betydning næste gang, postvæsenet ønsker at ændre

i gældende portotakster for såvel indland som udland.

Nærværende forslag er indeholdt i Fremskridtspartiets lovkatalog 1991-92,

udgivet af Fremskridtspartiets folketingsgruppe oktober 1991, forslag nr. 88.

(ISBN nr. 87-89766-00-8).

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter