1989 LSF 88 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE M.V. (OMLÆGNINGER I SELSKABSBESKATNINGEN M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988, foretages følgende
ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) gensidige forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af kapitel
21 i lov om forsikringsvirksomhed,».
2. § 13, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradrage beløb, der hensættes til dækning af
forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser,
livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser
og bonusudjævningshensættelser).«
3. I § 17, stk. 1, § 17 B, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 21
ændres »50 pct.« til: »40 pct.«
4. I § 19 ændres »20 pct.« til: »16 pct.«
5. § 20 affattes således:
» § 20. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte
gensidige forsikringsforeninger samt de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte
foreninger m.v. udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5 a, nævnte
investeringsforeninger udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.«
6. I § 31, stk. 3, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) Gensidige forsikringsforeninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr.
5.«
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
7. Efter § 35 I indsættes:
»§ 35 J. For gensidige forsikringsforeninger, der overgår til
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, finder reglerne i § 5 C, stk. 2, og
fondsbeskatningslovens §§ 16-19 tilsvarende anvendelse.
Læs alt
§ 35 K. Ved opgørelse af tab eller fortjeneste efter
ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller
kursgevinstloven for gensidige forsikringsforeninger, der er overgået til
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, gælder 2.-8. punktum samt stk. 2-4, når
aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud for det
indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for
overgangsskatteåret. For fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste
vurdering forud for overgangsskatteåret i stedet for anskaffelsessummen.
Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. For aktier
træder kursværdien ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund
for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, i stedet for
anskaffelsessummen. Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til
grund. For fordringer og gæld træder kursværdien ved begyndelsen af det
indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for
overgangsskatteåret, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved
gældens påtagelse. Foreningen kan dog vælge at lægge sidstnævnte værdier til
grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser
under eet.
Stk. 2. Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan fradrages eller
fortjeneste skal beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven,
aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, anvendes det faktiske
anskaffelsestidspunkt. Ved opgørelsen af tillæggene efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 5 og aktieavancebeskatningslovens § 5, stk.
6, og § 6, stk. 9, anses den pågældende ejendom eller den pågældende aktie
dog som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for
skatteansættelsen for overgangsskatteåret.
Stk. 3. Opgørelsen af tab eller fortjeneste efter
ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller
kursgevinstloven sker uden hensyn til stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., når
foreningen også forud for overgangen til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5,
har været skattepligtig af fortjeneste ved afståelse af de pågældende aktiver
eller ved hel eller delvis indfrielse af de pågældende forpligtelser.
Stk. 4. De beløb, der anvendes som anskaffelses- eller afståelsessummer
ved opgørelse af fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven, omregnes
til kontantværdier efter de herom fastsatte regler.«
§ 2
I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.
(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 2. august 1989,
foretages følgende ændringer:
1. § 7 affattes således:
»§ 7. De i § 1, nr. 4, nævnte institutter m.v. kan i den efter § 3
opgjorte indkomst fradrage hensættelser til en restgældsreguleringsfond, jf.
§ 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om
realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987
af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr.
373 af 6. juli 1988. Låntagernes bidrag til fonden og indbetalinger fra
Finansieringsfonden af 1963 til fonden samt afkastet af fondens midler skal
ikke medregnes ved opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst opgjort
efter § 3.«
2. I § 11 ændres »50 pct.« til: »40 pct.«
§ 3
I lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 762 af 12. december 1988, ændres i § 6, stk. 3,
»50 pct.« til: »40 pct.«
§ 4
I lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i
skattesager, jf. lovbekendtgørelse nr. 518 af 8. august 1986, affattes §
3, stk. 3, 1. pkt., således:
»Betalte udgifter dækkes med 50 pct. for personer, dødsboer og
investeringsforeninger som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,
og 40 pct. for selskaber, andre foreninger og fonde m.v.«
§ 5
I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 12. december
1988, som ændret ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, foretages følgende
ændringer:
1. § 2 affattes således:
»§ 2. Berettiget til at foretage henlæggelse til investeringsfond er
skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Henlæggelse til investeringsfond kan ikke foretages af dødsboer.
Stk. 3. Henlæggelse til investeringsfond kan heller ikke foretages af
vekselerere, bankierer og finansierings- og investeringsvirksomheder.«
2. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 6« til: »stk.
5«.
3. § 5, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
4. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår »henholdsvis 50
pct.«
5. § 8, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»I de i § 5, stk. 2, nævnte tilfælde hæves dog kun 70 pct. af
forlodsafskrivningen.«
6. I § 11, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 7,» til: »§ 5,
stk. 6,».
7. I § 17, stk. 1, udgår »henholdsvis 50 pct.«, og
»jf. § 5, stk. 2-3,» ændres til: »jf. § 5, stk. 2,», og
»jf. § 5, stk. 4,» ændres til: »jf. § 5, stk. 3,».
§ 6
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, indsættes
i § 5, stk. 4, som nyt nr. 5:
»5. forsikringsselskaber omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed,».
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.
§ 7
I lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 15.
december 1988, foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 1, indsættes efter »opgørelsesperiode«:
»efter denne lov og afgiften for samme opgørelsesperiode efter lov om
lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor«.
2. I § 16 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. For virksomheder, der har forkortet opgørelsesperiode efter
§ 10, stk. 1, i lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den
finansielle sektor, forkortes opgørelsesperioden efter denne lov
tilsvarende.«
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og
har virkning fra og med skatteåret 1991-92, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. Fradrag for henlæggelser til sikkerhedsfonds efter § 13, stk. 2,
2. pkt., i bekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988 af lov om
indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat) kan for skatteåret
1990-91 ikke foretages i det omfang, den skattepligtige indkomst eller summen
af sambeskattede selskabers skattepligtige indkomster herved bliver negativ.
For tidligere skatteår gælder 1. pkt. tilsvarende, såfremt selskabet ikke har
indgivet selvangivelse.
Stk. 3. § 1, nr. 1 og 7, har virkning fra og med skatteåret 1992-93.
Stk. 4. § 3 har virkning fra og med afgiftsåret 1990.
Stk. 5. § 5, nr. 5, har virkning for henlæggelser for henlæggelsesåret
1990 og senere år.
Stk. 6. § 7 har virkning fra og med 1. juli 1990.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988, foretages følgende
ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) gensidige forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af kapitel
21 i lov om forsikringsvirksomhed,».
2. § 13, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradrage beløb, der hensættes til dækning af
forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser,
livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser
og bonusudjævningshensættelser).«.
3. I § 17, stk. 1, § 17 B, stk. 1, § 18, stk. 1 og § 21 ændres
»50 pct.« til: »40 pct.«.
4. I § 19 ændres »20 pct.« til: »16 pct.«.
5. § 20 affattes således:
» § 20. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte
gensidige forsikringsforeninger samt de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte
foreninger m.v. udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5a nævnte
investeringsforeninger udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.«.
6. Efter § 35 I indsættes:
»§ 35 J. For gensidige forsikringsforeninger, der overgår til
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, finder reglerne i § 5 C, stk. 2, og
fondsbeskatningslovens §§ 16-19 tilsvarende anvendelse.
§ 35 K. Ved opgørelse af tab eller fortjeneste efter
ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller
kursgevinstloven for gensidige forsikringsforeninger, der er overgået til
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, gælder 2.-8. punktum samt stk. 2-4, når
aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud for det
indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for
overgangsskatteåret. For fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste
vurdering forud for overgangsskatteåret i stedet for anskaffelsessummen.
Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. For aktier
træder kursværdien ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund
for skatteansættelsen for overgangsskatteåret i stedet for
anskaffelsessummen. Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til
grund. For fordringer og gæld træder kursværdien ved begyndelsen af det
indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for
overgangsskatteåret i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved
gældens påtagelse. Foreningen kan dog vælge at lægge sidstnævnte værdier til
grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser
under eet.
Stk. 2. Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan fradrages eller
fortjeneste skal beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven,
aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, anvendes det faktiske
anskaffelsestidspunkt. Ved opgørelsen af tillæggene efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 5 og aktieavancebeskatningslovens § 5, stk.
6, og § 6, stk. 9, anses den pågældende ejendom eller den pågældende aktie
dog som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for
skatteansættelsen for overgangsskatteåret.
Stk. 3. Opgørelsen af tab eller fortjeneste efter
ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller
kursgevinstloven sker uden hensyn til stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., når
foreningen også forud for overgangen til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5,
har været skattepligtig af fortjeneste ved afståelse af de pågældende aktiver
eller ved hel eller delvis indfrielse af de pågældende forpligtelser.
Stk. 4. De beløb, der anvendes som anskaffelses- eller afståelsessummer
ved opgørelse af fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven, omregnes
til kontantværdier efter de herom fastsatte regler.«.
§ 2
I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.
(Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 2. august 1989,
foretages følgende ændringer:
1. § 7 affattes således:
»§ 7. De i § 1, nr. 4, nævnte institutter m.v. kan i den efter § 3
opgjorte indkomst fradrage hensættelser til en restgældsreguleringsfond, jf.
§ 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om
realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987
af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr.
373 af 6. juli 1988. Låntagernes bidrag til fonden og indbetalinger fra
Finansieringsfonden af 1963 til fonden samt afkastet af fondens midler skal
ikke medregnes ved opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst opgjort
efter § 3.«.
2. I § 11 ændres »50 pct.« til: »40 pct.«.
§ 3
I lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.
(realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 12. december 1988,
ændres i § 6, stk. 3, »50 pct.« til: »40 pct.«.
§ 4
I lov nr. 233 af 23. maj 1984 om omkostningsdækning af udgifter til
sagkyndig bistand i skattesager, som ændret ved § 2 i lov nr. 192 af 9. april
1986, affattes § 3, stk. 3, 1. pkt., således:
»Betalte udgifter dækkes med 50 pct. for personer, dødsboer og
investeringsforeninger, som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5
a, og 40 pct. for selskaber, andre foreninger og fonde m.v.«.
§ 5
I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 12. december
1988, som ændret ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, foretages følgende
ændringer:
1. § 2 affattes således:
»§ 2. Berettiget til at foretage henlæggelse til investeringsfond er
skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Henlæggelse til investeringsfond kan ikke foretages af dødsboer.
Stk. 3. Henlæggelse til investeringsfond kan heller ikke foretages af
vekselerere, bankierer, finansierings- og investeringsvirksomheder.«.
2. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 6« til: »stk.
5«.
3. § 5, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
4. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår: »henholdsvis 50
pct.«.
5. § 8, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»I de i § 5, stk. 2, nævnte tilfælde hæves dog kun 70 pct. af
forlodsafskrivningen.«.
6. I § 11, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 7,» til: »§ 5,
stk. 6,».
7. I § 17, stk. 1, udgår »henholdsvis 50 pct.« og
»jf. § 5, stk. 2-3,» ændres til: »jf. § 5, stk. 2,» og
»jf. § 5, stk. 4,» ændres til: »jf. § 5, stk. 3,».
§ 6
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, indsættes
i § 5, stk. 4, som nyt nr. 5:
»5. forsikringsselskaber omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed,».
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.
§ 7
I lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 15.
december 1988, foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 1, indsættes efter »opgørelsesperiode«:
»efter denne lov og afgiften for samme opgørelsesperiode efter lov om
lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor«.
2. I § 16 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. For virksomheder, der har forkortet opgørelsesperiode efter
§ 10, stk. 1, i lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den
finansielle sektor, forkortes opgørelsesperioden efter denne lov
tilsvarende.«.
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og
har virkning fra og med skatteåret 1991-92, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. Fradrag for henlæggelser til sikkerhedsfonds efter § 13, stk. 2,
2. pkt., i bekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988 af lov om
indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat) kan for skatteåret
1990-91 ikke foretages i det omfang, den skattepligtige indkomst herved
bliver negativ. For tidligere skatteår gælder 1. pkt. tilsvarende, såfremt
selskabet ikke har indgivet selvangivelse.
Stk. 3. § 1, nr. 1 og 6, har virkning fra og med skatteåret 1992-93.
Stk. 4. § 3 har virkning fra og med afgiftsåret 1990.
Stk. 5. § 5, nr. 5, har virkning for henlæggelser for henlæggelsesåret
1990 og senere år.
Stk. 6. § 7 har virkning fra og med 1. juli 1990.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I. Indledning
Forslaget går ud på med virkning for indkomståret 1990 (skatteåret
1991-92) at omlægge dele af selskabsbeskatningen m.v. med henblik på samlet
at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne over for udlandet.
Dette skal ske ved:
- en nedsættelse af skatteprocenten for selskaber, foreninger og fonde
m.v. fra 50 til 40
- en ophævelse af adgangen til investeringsfondshenlæggelse for selskaber
m.v. og
- en ændret beskatning af forsikringsselskaber og realkreditinstitutter
m.v.
Desuden foreslås, at der indføres en lønsumsafgift for virksomheder inden
for den finansielle sektor. Dette sker ved et samtidig hermed fremsat
lovforslag.
Nedsættelsen af selskabsskatten til 40 pct. vil styrke dansk erhvervslivs
position i EF's indre marked og tilskynde virksomheder til at lokalisere sig
i Danmark.
Ophævelsen af adgangen for selskaber m.v. til at henlægge til
investeringsfonds skal ses som et led i finansieringen af den foreslåede
nedsættelse af selskabsskatten.
Den ændrede beskatning af forsikringsselskaber og realkreditinstitutter
omfatter afskaffelse af disse virksomheders skattefri henlæggelser til
henholdsvis sikkerhedsfonds og lovpligtige reservefonds. Herved bringes
beskatningen af disse virksomheder på linie med beskatningen af andre
finansielle virksomheder. Desuden skal gensidige forsikringsforeninger, der i
dag reelt er skattefrie, beskattes på linie med andre forsikringsselskaber.
Dette skal ske fra og med indkomståret 1991.
II. Forslagets nærmere indhold
Nedsættelse af selskabsskatteprocenten m.v.
Efter forslaget nedsættes den procent, hvormed skatten beregnes for
selskaber m.v. fra 50 til 40. Den nedsatte skatteprocent skal efter forslaget
være gældende for aktieselskaber, anpartsselskaber og andre selskaber,
sparekasser, Statsanstalten for Livsforsikring, brugsforeninger, gensidige
forsikringsforeninger, samt andre foreninger og institutioner m.v.
Skatteprocenten for akkumulerende investeringsforeninger foreslås dog
opretholdt uændret på 50 pct. for at modvirke skattetænkning.
Skatteprocenten nedsættes desuden for udenlandske selskaber og foreninger,
der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, b og
f.
Endvidere foreslås skatteprocenten for de af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 3 a og 4, omfattede indkøbs-, produktions- og salgsforeninger,
der beskattes på grundlag af en procentdel af foreningernes formue, nedsat
fra 20 til 16. Dette svarer til en forholdsmæssig nedsættelse af
selskabsskattesatsen fra 50 til 40.
Endelig foreslås beskatningsprocenten for fonde, visse foreninger og
institutter m.v. ligeledes nedsat fra 50 til 40.
Som følge af den omtalte nedsættelse af skatteprocenten indeholder
forslaget nogle konsekvensændringer til realrenteafgiftsloven og
omkostningsdækningsloven.
Ophævelse af adgangen til investeringsfondshenlæggelse for selskaber m.v.
Som led i finansieringen af den foreslåede nedsættelse af selskabsskatten
til 40 pct. foreslås adgangen for selskaber, foreninger, institutioner m.v.
til at henlægge til investeringsfonds ophævet med virkning fra og med
indkomståret 1990. Det vil samtidig betyde en forenkling.
Ændret beskatning af forsikringsselskaber, realkreditinstitutter m.v.
Forsikringsselskaber og realkreditinstitutter m.v. er i skattelovgivningen
tillagt særlige fradragsmuligheder. Således har forsikringsselskaberne en
særlig adgang til at foretage fradrag for henlæggelser til sikkerhedsfonds.
Realkreditinstitutterne kan foretage fradrag for henlæggelser til de
lovpligtige reservefonds.
Som et led i finansieringen af den foreslåede nedsættelse af
selskabsskatteprocenten foreslås det, at disse særlige fradragsmuligheder
ophæves. Der er tale om fradrag for henlæggelse til egenkapital, som andre
selskaber ikke har, og ophævelsen vil derfor bl.a. indebære, at
forsikringsselskaberne og realkreditinstitutterne ligestilles med andre
virksomheder inden for den finansielle sektor.
Gensidige forsikringsforeninger, der alene forsikrer medlemmerne, er
undergivet regler, der reelt betyder, at foreningerne er skattefri.
Det foreslås at indføre almindelig aktieselskabsbeskatning for alle de
foreninger, der er undergivet fuldt tilsyn, således at der som udgangspunkt
er ensartede beskatningsregler for alle forsikringsselskaber.
Endelig indeholder lovforslaget en tilpasning af selskabsskatteloven og
ligningsloven under hensyntagen til nogle ændringer i lov om
forsikringsvirksomhed.
III. Provenumæssige virkninger
Nedsættelse af selskabsskatteprocenten m.v.
Nedsættelsen af skatteprocenterne for selskaber, foreninger og fonde m.v.
skønnes at medføre et samlet provenutab på omkring 3,3 mia. kr. årligt
beregnet med udgangspunkt i provenuet i selskabsskatten m.v. for indkomståret
1987. Kommunernes andel skønnes at udgøre ca 400 mill. kr. årligt. På de
øvrige elementer i lovforslaget skønnes kommunernes provenugevinst til godt
250 mill. kr. årligt.
Angående ændringen af bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 6, stk. 3,
jf. lovforslagets § 3, bemærkes, at der er tale om en værnsregel, der har
betydning, når afgiftssatsen er højere end skatteprocenten efter
selskabsskatteloven. Den omhandlede ændring indebærer en tilpasning af
værnsreglen til den lavere selskabsskattesats og har derfor ingen selvstændig
provenumæssig betydning.
Nedsættelsen af omkostningsdækningsprocenten fra 50 til 40, jf. forslagets
§ 4, skønnes at medføre en mindre provenugevinst.
Afskaffelse af investeringsfondsordningen for selskaber m.v.
I regnskabsåret 1988-89 henlagde selskaber m.v. et beløb på ca. 3,5 mia.
kr. til investeringsfonds.
I nedenstående oversigt er skønnet over provenugevinsten ved at afskaffe
adgangen for selskaber til at henlægge til investeringsfonds. Skønnet er
behæftet med betydelig usikkerhed.
Provenugevinst ved afskaffelse af adgangen
for selskaber m.v. til at henlægge til investeringsfonds.
---------------------------------------------------------------------
1990 1991 1992
---------------------------------------------------------------------
----------- mill. kr. -----------
Samlet provenugevinst 1.400 1.350 1.300
Heraf kommunerne 170 160 150
---------------------------------------------------------------------
For selskaber m.v. er der regnet med en skattesats på 40 pct.
Afskaffelsen af investeringsfondsordningen for selskaber m.v. medfører et
umiddelbart provenu på ca. 1,4 mia. kr. Forslaget medfører imidlertid ikke,
at selskabernes samlede fradragsret set over en årrække formindskes.
Selskaberne kan i stedet anvende de almindelige afskrivningsregler, og ved
uændret investeringsomfang vil det fradrag, selskaberne efter gældende regler
opnår ved henlæggelse til investeringsfonds, gradvist blive erstattet af et
tilsvarende fradrag som følge af større afskrivninger efter
afskrivningsloven. Provenugevinsten ved afskaffelse af
investeringsfondsordningen for selskaber vil derfor gradvist aftage.
Ændret beskatning af forsikringsselskaber
Den foreslåede almindelige selskabsbeskatning af gensidige
forsikringsforeninger fra indkomståret 1991 (skatteåret 1992-93) skønnes at
medføre et årligt merprovenu i størrelsesordenen 250 mill.kr., hvoraf ca. 30
mill.kr. vil tilfalde kommunerne. Skønnet bygger på overskuddet hos de
pågældende foreninger de seneste år.
Ophævelsen af fradragsretten for henlæggelser til sikkerhedsfonds skønnes
for skadesforsikringsselskaber at medføre en provenugevinst i
størrelsesordenen 650 mill.kr. årligt, hvoraf ca. 80 mill.kr. vil tilfalde
kommunerne. Skønnet bygger på henlæggelserne til sikkerhedsfonds i
skadesforsikringsselskaberne de sidste år.
For livsforsikringsselskaber vil bortfaldet af fradragsretten for
henlæggelser til sikkerhedsfonds kun medføre meget beskedne provenuændringer,
idet en udvidet selskabsbeskatning vil blive modsvaret af et mindre grundlag
for realrenteafgift. Da realrenteafgiftssatsen i de kommende år ventes stort
set at svare til selskabsskattesatsen på 40 pct., vil nettovirkningen af
forslaget være beskeden for livsforsikringsselskaber.
Ophævelse af fradragsret for realkreditinstitutters henlæggelse til
reservefonds
Realkreditinstitutter beskattes efter gældende regler efter
fondsbeskatningsloven. Der er heri givet fradragsret for
reservefondshenlæggelser, når reserverne i realkreditinstitutterne er mindre
end de lovmæssige eller vedtægtsmæssige krav. Den foreslåede ophævelse af
denne fradragsret vil medføre en provenugevinst. Da reserverne i de fleste
realkreditinstitutter imidlertid opfylder de hidtil gældende krav, fremkommer
der i forhold hertil på kort sigt alene et merprovenu på skønsmæssigt 50
mill. kr., hvoraf godt 5 mill. kr. tilfalder kommunerne.
På længere sigt vil provenugevinsten vokse, efterhånden som flere
institutter får behov for at foretage henlæggelser for at opfylde
reservekravene. Det er ikke muligt mere præcist at angive, hvornår dette vil
ske og i hvilket omfang, da det afhænger af en række usikre faktorer såsom
væksten i udlånene og institutternes tab.
I det omfang de skærpede reservekrav i boligministerens forslag til ny
realkreditlov (L 26) under gældende skatteregler ville medføre større fradrag
til reservefondshenlæggelser i realkreditinstitutterne, neutraliseres
provenuvirkningen heraf ved nærværende lovforslag.
IV.Administrative virkninger
Afskaffelsen af investeringsfondsordningen for selskaber m.v. indebærer,
at skattemyndighedernes arbejdsbyrde ved administrationen af reglerne om
investeringsfonds mindskes.
Skatteministeriet skønner, at forenklingen efter en indkøringsperiode vil
indebære årlige statslige besparelser på 10 årsværk og årlige kommunale
besparelser på 40 årsværk.
Angående den ændrede beskatning af forsikringsselskaber,
realkreditinstitutter m.v. indebærer lovforslaget bl.a., at
forsikringsselskaber ikke længere vil kunne neutralisere en påtænkt
ligningsmæssig forhøjelse gennem øgede henlæggelser til sikkerhedsfonds.
Denne ændring skaber antagelig behov for en vis forøgelse af den
ligningsmæssige indsats på området.
De bestemmelser, hvorved fuldt gensidige forsikringsforeninger inddrages
under sædvanlig selskabsbeskatning, må formodes at kræve en begrænset, øget
indsats i forbindelse med ligningen og revisionen af de berørte foreninger.
Det er aftalt med kommunerne, at der een gang om året gennemføres
forhandlinger mellem kommunerne og Skatteministeriet med henblik på at opgøre
og udmønte de kommunale rationaliseringsgevinster ved det forløbne års
regelforenklinger i bloktilskuds- og personalereduktioner. Et eventuelt
kommunalt merforbrug som følge af lovændringer modregnes i de beregnede
rationaliseringsgevinster. Ændringer i det kommunale personaleforbrug som
følge af nærværende lovforslag vil blive endeligt fastlagt i forbindelse med
disse forhandlinger.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, omfatter efter
gældende regler alene de gensidige forsikringsforeninger, som også overtager
forsikringer uden forpligtelse til deltagelse i det gensidige ansvar. Disse
forsikringsforeninger er undergivet almindelig aktieselskabsbeskatning.
I modsætning hertil er gensidige forsikringsforeninger, der alene
forsikrer medlemmerne, skattepligtige efter bestemmelsen i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Dette indebærer, at foreningen alene
er skattepligtig af erhvervsmæssig virksomhed, og efter bestemmelsen i
selskabsskattelovens § 1, stk. 4, er leverancer til medlemmer ikke omfattet
heraf. Disse gensidige forsikringsforeninger er således i realiteten
skattefri.
Det foreslås at ændre § 1, stk. 1, nr. 5, således at den som udgangspunkt
omfatter alle gensidige forsikringsforeninger.
Forslaget indebærer, at alle gensidige forsikringsforeninger som
udgangspunkt skal være skattepligtige af deres overskud, således at der er
ensartede regler for alle forsikringsselskaber.
Små gensidige forsikringsselskaber kan være fritaget for tilsyn eller være
underlagt begrænset tilsyn, når de opfylder visse kriterier, som er nærmere
angivet i kapitel 21 i lov om forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet har for
tiden 4 gensidige forsikringsselskaber med en samlet præmieindtægt på ca. 1
mill. kr. under begrænset tilsyn efter disse regler. Antallet af små
gensidige forsikringsforeninger, der efter lovens regler helt er fritaget for
tilsyn, er ukendt. I alt 100 gensidige selskaber er for tiden undergivet
fuldt tilsyn.
Fælles for de gensidige forsikringsforeninger, der er undergivet begrænset
tilsyn, eller som slet ikke er undergivet tilsyn, er, at der er tale om meget
små, oftest lokale foreninger. På denne baggrund kan det forekomme mindre
hensigtsmæssigt, at disse foreninger undergives aktieselskabsbeskatning.
Det foreslås derfor, at beskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 5, kun
omfatter de forsikringsforeninger, der er undergivet fuldt tilsyn. De
foreninger, der i henhold til kapitel 21 i lov om forsikringsvirksomhed enten
er undergivet begrænset tilsyn, eller som slet ikke er undergivet tilsyn, vil
være skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 6.
En del af forsikringsforeningerne har forskudt indkomstår, og for disse
foreninger kan det til skatteåret 1991-92 knyttede indkomstår være påbegyndt
helt tilbage til den 2. april 1989.
På denne baggrund er det fastsat, at indførelsen af
aktieselskabsbeskatning for forsikringsforeningerne først skal have virkning
fra og med skatteåret 1992-93, jf. forslagets § 8, stk. 3.
Til nr. 2
Uanset at de fleste forsikringsvirksomheder er underlagt normal
beskatning, har selskaberne i praksis store muligheder for at foretage
henlæggelser med skattemæssig virkning og dermed minimere skattebetalingen.
Med hjemmel i § 13, stk. 2, 2. pkt. kan forsikringsselskaberne således
foretage fradrag for henlæggelser til sikkerhedsfonds.
Sikkerhedsfonden er en frivillig reserve, der udgør en del af selskabets
egenkapital. Reserven modsvarer således ikke forpligtelser over for de
forsikrede. Den eneste betingelse for henlæggelse med fradragsvirkning er en
vedtægtsmæssig klausul om, at beløbet kun kan anvendes til fordel for de
forsikrede. Der er ingen begrænsninger i henlæggelsesadgangen og ingen
betingelser om, at beløbet rent faktisk anvendes til fordel for de forsikrede
og ikke i stedet blot akkumuleres.
Idet fradraget for henlæggelser til sikkerhedsfonds er et særligt fradrag,
som andre lignende virksomheder ikke har, og idet det må anses for at være i
strid med de normale skattemæssige principper, at et selskab har adgang til
skattemæssigt fradrag for henlæggelse til egenkapital, foreslås det, at dette
fradrag ophæves med virkning fra og med indkomståret 1990 (skatteåret
1991-92).
Forslaget vil ligestille forsikringsselskaberne med andre selskaber
herunder bl.a. selskaberne i den finansielle sektor.
Adgangen til hensættelser til præmiereserver, skadesreserver og bonusfonde
i § 13, stk. 2, 1. pkt., foreslås opretholdt.
Præmiereserverne skal dække forpligtelser til at udrede erstatninger for
fremtidige erstatningsbegivenheder, mens skadesreserverne skal dække
forpligtelserne til at udrede erstatninger for allerede indtrufne
skadesbegivenheder.
Bonusfonde forekommer i livsforsikringsselskaber og er beløb, som
selskabet har hensat til fremtidig fordeling som bonus til
forsikringstagerne.
Hensættelserne til disse reserver er til dækning af beløb, som selskabet
skønsmæssigt skylder forsikringstagerne i henhold til de indgåede aftaler, og
der er således ikke tale om, at de udgør en del af selskabets egenkapital.
Ved lov nr. 325 af 24. maj 1989 er der sket en ændring af lov om
forsikringsvirksomhed. Ændringen indebærer bl.a. en modernisering af
forsikringsselskabernes regnskabsregler, således at de i systematik og
indhold svarer til årsregnskabsloven.
Ved ændringen er begreberne »reserver« og »fonds«
blevet erstattet af begrebet »hensættelser«. Nærværende lovforslag
indeholder på denne baggrund en ændret formulering af selskabsskattelovens §
13, stk. 2, 1. pkt., således at denne bestemmelse tilpasses den nye
terminologi.
Finanstilsynet udsteder endvidere bekendtgørelser, der fastsætter
udformningen af de mere detaljerede regnskabskrav. I denne forbindelse er det
hensigten at foretage en yderligere opdeling af de forsikringsmæssige
hensættelser, således at der udover præmiehensættelser (præmiereserver) og
erstatningshensættelser (erstatningsreserver) skal angives hvilke beløb, der
hensættes til udjævning af de årlige erstatningsudgifter.
Disse udjævningshensættelser var tidligere indeholdt i præmie- og
erstatningsreserverne, idet det må antages, at forsikringsselskaberne ved
fastsættelsen af disse skønsmæssige reserver tog hensyn til de forventede
udsving. En opdeling, således at disse hensættelser gives en særskilt post,
er foretaget for at give et mere retvisende billede af forsikringsdriften.
Ved nærværende lovforslag er der også taget højde for den nye opdeling.
Ved lovforslaget gives der således fradrag for præmiehensættelser,
livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser
og bonusudjævningshensættelser. Alle disse hensættelser er foretaget til
dækning af forpligtelser over for de forsikrede. Der er ikke tale om en
udvidelse af fradragsadgangen. Særligt med hensyn til
udjævningshensættelserne fastsættes det i Finanstilsynets bekendtgørelse, at
disse hensættelser ikke må overstige det beløb, som er nødvendigt. Det er
Finanstilsynet, der påser overholdelsen af disse bestemmelser, men
skattemyndighederne er dog også berettiget til at gribe ind i de tilfælde,
hvor der er tale om en urigtig opgørelse af indkomsten.
Til nr. 3 og 5
Det foreslås at nedsætte selskabsskatteprocenten fra 50 til 40. Omfattet
af nedsættelsen er herefter aktieselskaber, anpartsselskaber og andre
selskaber, sparekasser, Statsanstalten for Livsforsikring, brugsforeninger,
gensidige forsikringsforeninger, samt andre foreninger og institutioner m.v.,
jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 2 b, 3, 5 og 6.
Derimod foreslås beskatningsprocenten på 50 opretholdt uændret for
akkumulerende investeringforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 5 a. Dette skal ses på baggrund af, at en nedsættelse af skatteprocenten
til 40 for investeringsforeningerne ville kunne give anledning til
skattetænkning som følge af spændet mellem beskatningen af kapitalafkast hos
henholdsvis personer og akkumulerende investeringsforeninger.
Til nr. 4
Efter forslagets nr. 4 nedsættes beskatningsprocenten for de indkøbs-,
produktions- og salgsforeninger, der beskattes på grundlag af en procentdel
af foreningens formue, og som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 3 a og 4. Beskatningsprocenten foreslås nedsat fra 20 til 16, hvilket
svarer til en forholdsmæssig nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 50 til
40.
Til nr. 6
Det foreslås, at reglerne i selskabsskattelovens § 5 C, stk. 2, og
fondsbeskatningslovens §§ 16-19 skal finde tilsvarende anvendelse ved de
gensidige forsikringsforeningers overgang til ændret beskatningsform.
De gensidige forsikringsforeninger, der hidtil har været omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, har efter bestemmelsen i
selskabsskattelovens § 9, stk. 1, haft mulighed for at fradrage udgifter, som
vedrører indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige. Dette vil sige
udgifter, som knytter sig til den erhvervsmæssige virksomhed. Foreningerne
har også med hjemmel i denne bestemmelse haft mulighed for at foretage
afskrivninger på bygninger, driftsmidler m.v., der har tilknytning til den
erhvervsmæssige virksomhed.
Henvisningen i den foreslåede § 35 J til selskabsskattelovens § 5 C, stk.
2, indebærer, at foreningerne ved overgangen til den ændrede beskatning
succederer i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne for disse
formuegoder.
Overgangen til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5,
bevirker, at de gensidige forsikringsforeninger bliver skattepligtige af alle
aktiviteter. Samtidig hermed får de også afskrivningsret på alle
erhvervsaktiver, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsreglerne.
Henvisningen til fondsbeskatningslovens §§ 16-19 betyder, at det er
overgangsreglerne i disse bestemmelser, der skal finde anvendelse ved
afgørelsen af, hvorledes afskrivningerne skal foretages på de aktiver, der
hidtil ikke har kunnet afskrives på.
Ved den foreslåede § 35 K fastsættes overgangsregler for opgørelse af
fortjeneste og tab efter ejendomsavancebeskatningsloven,
aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven. Overgangsreglerne regulerer
beskatningen i en situation, hvor en gensidig forsikringsforening efter
overgangen til fuld skattepligt skal beskattes af gevinster eller tab på fast
ejendom, aktier eller fordringer eller skal beskattes af gevinst eller tab på
gæld, som er erhvervet henholdsvis påtaget forud for overgangen til fuld
skattepligt. Overgangsreglerne sikrer, at hvis fortjenesten på førnævnte
aktiver og gæld ikke har været omfattet af skattepligt forud for den fulde
skattepligts indtræden, vil foreningen alene kunne blive beskattet af den
fortjeneste, der vedrører perioden efter den fulde skattepligts
indtræden. Dette sikres ved, at værdien ved overgangen til fuld skattepligts
indtræden træder i stedet for anskaffelsessummen, når fortjeneste eller tab
senere skal opgøres. Foreningen får dog mulighed for at vælge at anvende
anskaffelsesummen, hvilket vil være fordelagtigt, hvis værdien af et aktiv på
overgangstidspunktet skulle være faldet i forhold til anskaffelsessummen.
Til § 2
Til nr. 1
Ved forslagets § 2 ophæves den hjemmel, der hidtil har været i
fondsbeskatningslovens § 7, stk. 1, for realkreditinstitutter m.v. til at
foretage fradrag for henlæggelser til fyldestgørelse af de minimumskrav til
reserver, der er fastsat i lovgivningen eller i vedtægter, der er godkendt af
en offentlig tilsynsførende myndighed.
I lighed med forsikringsselskabernes fradrag for henlæggelser til
sikkerhedsfonds er der tale om et særligt fradrag for henlæggelser til
egenkapital, som andre finansielle virksomheder ikke har.
På denne baggrund og som led i den generelle fradragssanering foreslås
det, at også dette særlige fradrag ophæves.
Ophævelsen af fradragsadgangen skal efter forslaget have virkning fra og
med indkomståret 1990 (skatteåret 1991-92).
Fradrag for hensættelser til en restgældsreguleringsfond, der blev indsat
i forbindelse med forliget om landbrugets refinansiering, foreslås opretholdt
for alle institutter m.v.
Til nr. 2
Det foreslås, at skatteprocenten for fonde, visse foreninger og
institutter m.v. nedsættes fra 50 til 40 svarende til nedsættelsen af
selskabsskatteprocenten.
Til § 3
Efter de gældende regler er skattepligtige livsforsikringsselskaber,
herunder Statsanstalten for Livsforsikring, og skattepligtige hjælpe- og
understøttelsesfonde indkomstskattepligtige efter selskabsskatteloven og
samtidig afgiftspligtige efter reglerne i realrenteafgiftsloven. Efter
selskabsskatteloven skal selskaberne dog ikke beskattes af den del af
indkomsten, der anvendes til forsikringsformål, hvorfor disse beløb kan
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. De indkomster, der
er skattepligtige, indgår samtidig i afgiftsgrundlaget efter
realrenteafgiftsloven.
Realrenteafgiftsloven indeholder derfor i § 6, stk. 1 og 2, nogle
bestemmelser, der tager sigte på, at der ikke både skal betales skat efter
selskabsskatteloven og realrenteafgift af det samme afkast.
Dette sker ved, at der indrømmes et fradrag i realrenteafgiftsgrundlaget
under hensyn til den del af den skattepligtige indkomst, der vedrører det
afgiftspligtige afkast.
Realrenteafgiftsloven indeholder imidlertid i § 6, stk. 3, en værnsregel,
der tilsigter at modvirke, at de skattepligtige livsforsikringsselskaber og
hjælpe- og understøttelsesfonde gennem en øget betaling af skat efter
selskabsskatteloven søger at nedbringe afgiftsgrundlaget, når afgiftssatsen
overstiger skatteprocenten på 50 i selskabsskatteloven.
Som følge af nedsættelsen af denne skatteprocent fra 50 til 40 foreslås
procenten i § 6, stk. 3, tilsvarende nedsat fra 50 til 40.
Til § 4
Udgifter til sagkyndig bistand i skatteretssager dækkes efter
omkostningsdækningsloven.
Efter gældende regler dækkes betalte udgifter med 50 pct. Det udbetalte
beløb medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Som følge af, at skatteprocenten for selskaber, foreninger og fonde m.v.
foreslås nedsat fra 50 til 40, og som følge af den hidtil nære sammenhæng
mellem disse skatteprocenter og omkostningsdækningsprocenten, foreslås denne
nu nedsat til 40 pct. for selskaber, foreninger og fonde m.v. Den gældende
omkostningsdækningsprocent for akkumulerende investeringsforeninger foreslås
dog opretholdt under hensyn til, at beskatningsprocenten for disse foreninger
ikke foreslås nedsat.
Til § 5
For selskaber, foreninger og institutioner m.v. foreslås adgangen til at
foretage henlæggelser til investeringsfonds afskaffet med virkning for
indkomståret 1990 og senere indkomstår.
For henlæggelser foretaget af selskaber m.v. i tidligere indkomstår,
finder investeringsfondsloven fortsat anvendelse.
Til § 6
Der er tale om en mindre konsekvensændring.
Forsikringsselskaberne er ikke omfattet af årsregnskabslovens regler og
efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 5, stk. 4, er der herefter
ikke noget tvungent krav om periodisering af renter i skattemæssig henseende.
Ved lov nr. 325 af 24. maj 1989 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed
er forsikringsselskaberne blevet undergivet tilsvarende regler om
periodisering som efter årsregnskabsloven. På denne baggrund er det
naturligt, at der også i skattemæssig henseende er krav om periodisering af
renter.
Til § 7
Til nr. 1
Efter den gældende regel i arbejdsmarkedsbidragslovens § 14, stk. 1, kan
indbetaling af bidragsbeløb under 50 kr. undlades. Af hensyn til told- og
skatteforvaltningens administration vil det være mest praktisk at integrere
opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift.
Det foreslås derfor, at § 14, stk. 1, affattes således, at virksomhederne
kan undlade at indbetale bidrags- og afgiftsbeløb, der tilsammen udgør under
50 kr.
Til nr. 2
Det bør sikres, at virksomheder, der er pålagt forkortet opgørelsesperiode
efter lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor,
kan pålægges forkortet opgørelsesperiode efter arbejdsmarkedsbidragsloven,
selv om de ikke har forbrudt sig mod loven. Dette er også en forudsætning
for, at virksomheden kan angive arbejdsmarkedbidrag på samme angivelse som
lønsumsafgiften.
Der foreslås derfor i § 16, stk. 2, indsat en bestemmelse om, at
virksomheder, der har forkortet opgørelsesperiode efter § 10, stk. 1, i lov
om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor, skal have
samme opgørelsesperiode efter arbejdsmarkedsbidragsloven.
Til § 8
Det foreslås, at loven har virkning fra og med skatteåret 1991-92.
Reglen i stk. 2 er en værnsregel, der skal hindre, at
forsikringsselskaberne for indkomståret 1989 eller tidligere år overfører
beløb fra de frie selskabsreserver til sikkerhedsfonden, således at der opnås
et fremførelsesberettiget underskud.
Indførelsen af almindelig aktieselskabsbeskatning for de gensidige
forsikringsforeninger, jf. § 1, nr. 1 og 6, skal først have virkning fra og
med skatteåret 1992-93.
§ 3 foreslås at have virkning fra og med afgiftsåret 1990.
Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 5, indebærer, at for henlæggelser
foretaget af selskaber, foreninger og institutioner m.v. forbliver
bestemmelsen i investeringsfondslovens § 8, stk. 1, 2. pkt., gældende i den
ved lovbekendtgørelse nr. 760 af 12. december 1988 anførte affattelse. Det
betyder, at når selskaber m.v. ønsker at anvende deres
investeringsfondshenlæggelser, så hæves på kontoen som hidtil alene et beløb
på 50 pct. af forlodsafskrivningen. Hertil svarer, at indskuddet på kontoen i
sin tid ved henlæggelsens foretagelse kun har andraget 50 pct. af
henlæggelsesbeløbet.
§ 7 foreslås at have virkning fra og med 1. juli 1990. Samme
ikrafttrædelsesdato er foreslået for lov om lønsumsafgift for virksomheder
inden for den finansielle sektor.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988, foretages følgende
ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) gensidige forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af kapitel
21 i lov om forsikringsvirksomhed,».
§ 1. Skattepligtigt i henhold til denne lov påhviler her i landet
hjemmehørende:
1)-4) . . .
5) gensidige forsikringsforeninger, som også overtager forsikringer uden
forpligtelse til deltagelse i det gensidige ansvar,
5a) . . .
6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende
institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af
lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.
Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 2. . . .
Stk. 3. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 6,
omhandlede foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller
anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller
bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening
m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives
af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt
ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v.; dette gælder dog
ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller
tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.
Stk. 4. Overskud, som de i stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. indvinder
ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig
virksomhed.
2. § 13, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradrage beløb, der hensættes til dækning af
forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser,
livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser
og bonusudjævningshensættelser).«.
§ 13. Stk. 1. . . .
Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst fradrage beløb, der henlægges til dækning af de over for de
forsikrede indgåede forpligtelser (præmiereserve og skadesreserve) eller til
bonusfonds. Endvidere kan fradrages beløb, der af nævnte selskaber henlægges
til sikkerhedsfonds, såfremt det i selskabets vedtægter er fastsat, at
sikkerhedsfondens midler alene kan anvendes til styrkelse af præmiereserven
eller på anden måde til fordel for de forsikrede.
Stk. 3. . . .
3. I § 17, stk. 1, § 17 B, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 21 ændres
»50 pct.« til: »40 pct.«.
§ 17. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 2 b, nævnte
aktieselskaber m.v. udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2-4. . . .
§ 17 B. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 2 a, nævnte
skattepligtige sparekasser udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2-3. . . .
§ 18. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte skattepligtige
foreninger udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2-3. . . .
§ 21. Indkomstskatten for de i § 2, stk. 1, litra a), b) og f), nævnte
udenlandske selskaber og foreninger udgør 50 pct. af den skattepligtige
indkomst.
4. I § 19 ændres »20 pct.« til: »16 pct.«.
§ 19. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4, nævnte
indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger udgør 20 pct. af den
skattepligtige indkomst.
5. § 20 affattes således:
»§ 20. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte gensidige
forsikringsforeninger samt de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v.
udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5 a nævnte
investeringsforeninger udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.«.
§ 20. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte gensidige
forsikringsforeninger, de i § 1, stk. 1, nr. 5 a, nævnte
investeringsforeninger samt de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v.
udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.
6. Efter § 35 I indsættes:
»§ 35 J. For gensidige forsikringsforeninger, der overgår til
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, finder reglerne i § 5 C, stk. 2, og
fondsbeskatningslovens §§ 16-21 tilsvarende anvendelse.
§ 35 K. Ved opgørelse af tab eller fortjeneste efter
ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller
kursgevinstloven for gensidige forsikringsforeninger, der er overgået til
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, gælder 2.-8. punktum samt stk. 2-4, når
aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud for det
indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for
overgangsskatteåret. For fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste
vurdering forud for overgangsskatteåret i stedet for anskaffelsessummen.
Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. For aktier
træder kursværdien ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund
for skatteansættelsen for overgangsskatteåret i stedet for
anskaffelsessummen. Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til
grund. For fordringer og gæld træder kursværdien ved begyndelsen af det
indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for
overgangsskatteåret i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved
gældens påtagelse. Foreningen kan dog vælge at lægge sidstnævnte værdier til
grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser
under eet.
Stk. 2. Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan fradrages eller
fortjeneste skal beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven,
aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, anvendes det faktiske
anskaffelsestidspunkt. Ved opgørelsen af tillæggene efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 5 og aktieavancebeskatningslovens § 5, stk.
6, og § 6, stk. 9, anses den pågældende ejendom eller den pågældende aktie
dog som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for
skatteansættelsen for overgangsskatteåret.
Stk. 3. Opgørelsen af tab eller fortjeneste efter
ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller
kursgevinstloven sker uden hensyn til stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., når
foreningen også forud for overgangen til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5,
har været skattepligtig af fortjeneste ved afståelse af de pågældende aktiver
eller ved hel eller delvis indfrielse af de pågældende forpligtelser.
Stk. 4. De beløb, der anvendes som anskaffelses- eller afståelsessummer
ved opgørelse af fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven, omregnes
til kontantværdier efter de herom fastsatte regler.«.
§ 2
I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.
(Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 2. august 1989,
foretages følgende ændringer:
1. § 7 affattes således:
»§ 7. De i § 1, nr. 4, nævnte institutter m.v. kan i den efter § 3
opgjorte indkomst fradrage hensættelser til en restgældsreguleringsfond, jf.
§ 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om
realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987
af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr.
373 af 6. juli 1988. Låntagernes bidrag til fonden og indbetalinger fra
Finansieringsfonden af 1963 til fonden samt afkastet af fondens midler skal
ikke medregnes ved opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst opgjort
efter § 3.«.
§ 7. Institutter m.v. som nævnt i § 1, nr. 4, kan i den efter § 3 opgjorte
indkomst foretage fradrag for hensættelser til fyldestgørelse af de
minimumskrav til reserver, der er fastsat i den særlige lovgivning, der
regulerer de pågældende institutter, eller som er fastsat i vedtægter, der er
godkendt af en offentlig tilsynsførende myndighed.
Stk. 2. De i § 1, nr. 4, nævnte institutter m.v. kan endvidere i den efter
§ 3 opgjorte indkomst fradrage hensættelser til en restgældsreguleringsfond,
jf. § 23 g, stk. 1, i lov om realkreditinstitutter og § 4 b i lov om et
finansieringsinstitut for landbrug m.v. Låntagernes bidrag til fonden og
indbetalinger fra Finansieringsfonden af 1963 til fonden samt afkastet af
fondens midler skal ikke medregnes ved opgørelse af instituttets
skattepligtige indkomst opgjort efter § 3.
2. I § 11 ændres »50 pct.« til: »40 pct.«.
§ 11. Indkomstskatten udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. . . .
§ 3
I lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.
(realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 12. december 1988,
ændres i § 6, stk. 3, »50 pct.« til: »40 pct.«.
§ 6. For skattepligtige livsforsikringsselskaber herunder Statsanstalten
for Livsforsikring, nedsættes afgiftsgrundlaget med en procentdel af den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til afgiftsåret. Denne
procentdel udgør forholdet mellem på den ene side det afgiftspligtige
formueafkast efter § 3, stk. 1, og § 3 a og på den anden side summen af det
nævnte formueafkast og det afgiftsfri formueafkast efter § 3, stk. 3, ganget
med 100. Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, opgøres efter
selskabsskattelovgivningens regler.
Stk. 2. For skattepligtige hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i §
2, stk. 1, nr. 8, nedsættes afgiftsgrundlaget med en procentdel af den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til afgiftsåret. Denne
procentdel udgør forholdet mellem på den ene side det afgiftspligtige
formueafkast efter § 3, stk. 1, nr. 5, og på den anden side summen af det
nævnte formueafkast og det afgiftsfri formueafkast efter § 3, stk. 3, nr. 10
og 11, ganget med 100. Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, nr. 10 og 11,
opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.
Stk. 3. I år, hvor afgiftssatsen efter § 10 overstiger 50 pct., kan den
skattepligtige indkomst ved beregningen efter stk. 1 og 2 ikke indgå med et
større beløb end gennemsnittet af de skattepligtige indkomster i de
forudgående tre indkomstår.
§ 4
I lov nr. 233 af 23. maj 1984 om omkostningsdækning af udgifter til
sagkyndig bistand i skattesager, som ændret ved § 2 i lov nr. 192 af 9. april
1986, affattes § 3, stk. 3, 1. pkt., således:
»Betalte udgifter dækkkes med 50 pct. for personer, dødsboer og
investeringsforeninger, som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5
a, og 40 pct. for selskaber, andre foreninger og fonde m.v.«.
§ 3. Stk. 1-2. . . .
Stk. 3. Betalte udgifter dækkes med 50 pct. Det udbetalte beløb medregnes
ikke ved opgørelsen af den skattepligige indkomst.
Stk. 4-6. . . .
§ 5
I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 12. december
1988, som ændret ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, foretages følgende
ændringer:
1. § 2 affattes således:
»§ 2. Berettiget til at foretage henlæggelse til investeringsfond er
skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Henlæggelse til investeringsfond kan ikke foretages af dødsboer.
Stk. 3. Henlæggelse til investeringsfond kan heller ikke foretages af
vekselerere, bankierer, finansierings- og investeringsvirksomheder.«.
§ 2. Berettiget til at foretage henlæggelse til investeringsfond er
skattepligtige personer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der
driver selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Henlæggelse til investeringsfond kan dog ikke foretages af
dødsboer samt indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger.
Stk. 3. Henlæggelse til investeringsfond kan heller ikke foretages af
følgende virksomheder og personer:
1. Banker, sparekasser, andelskasser, vekselerere, bankierer,
finansierings- og investeringsvirksomheder.
2. Forsikringsselskaber.
2. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 6« til: »stk.
5«.
3. § 5, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
4. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår: »henholdsvis 50
pct.«.
§ 5. Efter henlæggelsesårets udløb, men inden udløbet af fristen for
indgivelse af selvangivelse for henlæggelsesåret skal på særlig konto i et af
de to pengeinstitutter, der er nævnt i stk. 6, indsættes et beløb lig den
foretagne henlæggelse. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan
skatteministeren dog godkende investeringsfondshenlæggelsen, selv om indskud
foretages for sent.
Stk. 2. For skattepligtige personer, der skal føre regnskab i henhold til
bogføringsloven eller skattekontrolloven, eller som uden at have pligt dertil
fører et regnskab, der vedlægges selvangivelsen, skal indskuddet på særlig
konto kun andrage 70 pct. af henlæggelsen til investeringsfond.
Stk. 3. For selskaber, foreninger og institutioner m.v., der skal føre
regnskab i henhold til bogføringsloven, skal indskuddet på særlig konto kun
andrage 50 pct. af henlæggelsen til investeringsfond.
Stk. 4. Indskud på særlig konto af kun 70 pct. henholdsvis 50 pct. af
henlæggelsen er betinget af, at de pågældende regnskaber efter
skattemyndighedernes skøn kan danne grundlag for skatteansættelsen.
Stk. 5. Den særlige konto betegnes »konto for investeringsfond«
og skal bære påtegning om den skattepligtiges navn, adresse og eventuelle
personnummer eller CIR-nummer samt om virksomhedens regnskabsår og om
henlæggelsesåret.
Stk. 6. Konto for investeringsfond kan oprettes i danske banker,
sparekasser og andelskasser.
Stk. 7. Indskud på en konto kan dog helt eller delvis undlades, når den
skattepligtige inden udløbet af fristen efter stk. 1 for at foretage indskud
opfylder betingelserne i § 8 for at hæve beløb af samme størrelse.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter den skattepligtige
skal afgive oplysninger og dokumentation for, at betingelserne i § 8 er
opfyldt. Beløb, der er omfattet af 1. pkt., behandles efter reglerne om
indskud.
5. § 8, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»I de i § 5, stk. 2, nævnte tilfælde hæves dog kun 70 pct. af
forlodsafskrivningen.«.
§ 8. Når en skattepligtig ønsker helt eller delvis at anvende en
henlæggelse til investeringsfond, hæves et til forlodsafskrivningen svarende
beløb på kontoen efter § 5. I de i § 5, stk. 2 og 3, nævnte tilfælde hæves
dog kun 70 pct. henholdsvis 50 pct. af forlodsafskrivningen. Pengeinstituttet
må dog først udbetale midlerne, når det har modtaget et udfyldt skema fra den
skattepligtige. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om dette skema.
Stk. 2. . . .
6. I § 11, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 7,» til: »§ 5,
stk. 6,».
§ 11. Stk. 1. . . .
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 5, stk. 7, § 9, stk. 3,
§ 10, stk. 1, eller § 18, kan der fastsættes straf af bøde for den, der
forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3-4. . . .
7. I § 17, stk. 1, udgår »henholdsvis 50 pct.« og
»jf. § 5, stk. 2-3,» ændres til: »jf. § 5, stk. 2,» og
»jf. § 5, stk. 4,» ændres til: »jf. § 5, stk. 3,».
§ 17. Er indskud på konto for investeringsfond foretaget med 70 pct.
henholdsvis 50 pct. af henlæggelsen, jf. § 5, stk. 2-3, og statuerer
Ligningskommissionen, at det aflagte regnskab ikke kan danne grundlag for
skatteansættelsen, jf. § 5, stk. 4, indrømmes fradrag for
investeringsfondshenlæggelse med et beløb lig indskuddet på kontoen.
Stk. 2-3. . . .
§ 6
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, indsættes
i § 5, stk. 4, som nyt nr. 5:
»5. forsikringselskaber omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed,».
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.
§ 5. Renteudgifter vedrørende gæld fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til
betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8. Det samme gælder for udgifter til
løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, og
for præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges
gæld, jf. § 8, stk. 3, litra a og b.
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. Følgende selskaber m.v. fordeler renteudgifter og renteindtægter
på den i stk. 5 nævnte måde:
1. selskaber omfattet af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab
m.v.,
2. banker,
3. sparekasser,
4. selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter,
5. investeringsforeninger, der er skattepligtige efter reglerne i
selskabsskattelovens § 1, nr. 5 a,
6. fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde og
7. institutioner som nævnt i lov om beskatning af fonde, visse foreninger
og institutter m.v. § 1, nr. 4.
Tilsvarende gælder personer, der er hovedaktionærer eller
hovedanpartshavere i selskaber som nævnt i 1. pkt., og som har mellemregning
med disse.
Stk. 5. Ligningsrådet kan tillade, at fradraget for de i stk. 1 nævnte
renteudgifter m.v. fordeles over den periode, renteudgiften m.v. vedrører,
når den skattepligtiges renteindtægter tilsvarende fordeles over den periode,
renteindtægten vedrører. Er den i 1. pkt. nævnte fordeling af indtægter og
udgifter anvendt ved indkomst- og formueopgørelsen, skal samme fordeling
anvendes i senere indkomstår, medmindre Ligningsrådet tillader reglerne i
stk. 1 anvendt. Ligningsrådet kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelser
efter 1. og 2. pkt.
Stk. 6-8. - - -
§ 7
I lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 15.
december 1988, foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 1, indsættes efter »opgørelsesperiode«:
»efter denne lov og afgiften for samme opgørelsesperiode efter lov om
lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor«.
§ 14. Udgør bidraget for en opgørelsesperiode under 50 kr., kan
indbetaling af beløbet undlades.
Stk. 2-3. . . .
2. I § 16 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. For virksomheder, der har forkortet opgørelsesperiode efter
§ 10, stk. 1, i lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den
finansielle sektor, forkortes opgørelsesperioden efter denne lov
tilsvarende.«.
§ 16. Såfremt en virksomhed gentagne gange ikke har indbetalt bidraget
rettidigt, kan toldvæsenet forkorte perioden for opgørelse af bidraget samt
fristen for angivelse og indbetaling af bidraget. Det samme gælder:
1) Virksomheder, der har forkortet afregningsperiode efter
merværdiafgiftslovens § 22 a, stk. 2.
2) Såfremt virksomheden eller dens indehaver:
a) ved udlæg er fundet ude af stand til at betale sin gæld,
b) har standset sine betalinger,
c) er under frivillig akkord eller likvidation,
d) er under konkursbehandling eller
e) der er åbnet forhandling om tvangsakkord.
3) Såfremt virksomhedsindehaverens dødsbo behandles efter skiftelovens
kapitel III.
Efter 2. behandling den 12. december 1989
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988, foretages følgende
ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) gensidige forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af kapitel
21 i lov om forsikringsvirksomhed,».
2. § 13, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradrage beløb, der hensættes til dækning af
forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser,
livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser
og bonusudjævningshensættelser).«
3. I § 17, stk. 1, § 17 B, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 21
ændres »50 pct.« til: »40 pct.«
4. I § 19 ændres »20 pct.« til: »16 pct.«
5. § 20 affattes således:
» § 20. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte
gensidige forsikringsforeninger samt de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte
foreninger m.v. udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5 a, nævnte
investeringsforeninger udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.«
6. I § 31, stk. 3, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) Gensidige forsikringsforeninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr.
5.«
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
7. Efter § 35 I indsættes:
»§ 35 J. For gensidige forsikringsforeninger, der overgår til
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, finder reglerne i § 5 C, stk. 2, og
fondsbeskatningslovens §§ 16-19 tilsvarende anvendelse.
§ 35 K. Ved opgørelse af tab eller fortjeneste efter
ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller
kursgevinstloven for gensidige forsikringsforeninger, der er overgået til
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, gælder 2.-8. punktum samt stk. 2-4, når
aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud for det
indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for
overgangsskatteåret. For fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste
vurdering forud for overgangsskatteåret i stedet for anskaffelsessummen.
Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. For aktier
træder kursværdien ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund
for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, i stedet for
anskaffelsessummen. Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til
grund. For fordringer og gæld træder kursværdien ved begyndelsen af det
indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for
overgangsskatteåret, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved
gældens påtagelse. Foreningen kan dog vælge at lægge sidstnævnte værdier til
grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser
under eet.
Stk. 2. Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan fradrages eller
fortjeneste skal beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven,
aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, anvendes det faktiske
anskaffelsestidspunkt. Ved opgørelsen af tillæggene efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 5 og aktieavancebeskatningslovens § 5, stk.
6, og § 6, stk. 9, anses den pågældende ejendom eller den pågældende aktie
dog som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for
skatteansættelsen for overgangsskatteåret.
Stk. 3. Opgørelsen af tab eller fortjeneste efter
ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller
kursgevinstloven sker uden hensyn til stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., når
foreningen også forud for overgangen til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5,
har været skattepligtig af fortjeneste ved afståelse af de pågældende aktiver
eller ved hel eller delvis indfrielse af de pågældende forpligtelser.
Stk. 4. De beløb, der anvendes som anskaffelses- eller afståelsessummer
ved opgørelse af fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven, omregnes
til kontantværdier efter de herom fastsatte regler.«
§ 2
I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.
(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 2. august 1989,
foretages følgende ændringer:
1. § 7 affattes således:
»§ 7. De i § 1, nr. 4, nævnte institutter m.v. kan i den efter § 3
opgjorte indkomst fradrage hensættelser til en restgældsreguleringsfond, jf.
§ 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om
realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987
af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr.
373 af 6. juli 1988. Låntagernes bidrag til fonden og indbetalinger fra
Finansieringsfonden af 1963 til fonden samt afkastet af fondens midler skal
ikke medregnes ved opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst opgjort
efter § 3.«
2. I § 11 ændres »50 pct.« til: »40 pct.«
§ 3
I lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 762 af 12. december 1988, ændres i § 6, stk. 3,
»50 pct.« til: »40 pct.«
§ 4
I lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i
skattesager, jf. lovbekendtgørelse nr. 518 af 8. august 1986, affattes §
3, stk. 3, 1. pkt., således:
»Betalte udgifter dækkes med 50 pct. for personer, dødsboer og
investeringsforeninger som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,
og 40 pct. for selskaber, andre foreninger og fonde m.v.«
§ 5
I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 12. december
1988, som ændret ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, foretages følgende
ændringer:
1. § 2 affattes således:
»§ 2. Berettiget til at foretage henlæggelse til investeringsfond er
skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Henlæggelse til investeringsfond kan ikke foretages af dødsboer.
Stk. 3. Henlæggelse til investeringsfond kan heller ikke foretages af
vekselerere, bankierer og finansierings- og investeringsvirksomheder.«
2. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 6« til: »stk.
5«.
3. § 5, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
4. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår »henholdsvis 50
pct.«
5. § 8, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»I de i § 5, stk. 2, nævnte tilfælde hæves dog kun 70 pct. af
forlodsafskrivningen.«
6. I § 11, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 7,» til: »§ 5,
stk. 6,».
7. I § 17, stk. 1, udgår »henholdsvis 50 pct.«, og
»jf. § 5, stk. 2-3,» ændres til: »jf. § 5, stk. 2,», og
»jf. § 5, stk. 4,» ændres til: »jf. § 5, stk. 3,».
§ 6
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, indsættes
i § 5, stk. 4, som nyt nr. 5:
»5. forsikringsselskaber omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed,».
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.
§ 7
I lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 15.
december 1988, foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 1, indsættes efter »opgørelsesperiode«:
»efter denne lov og afgiften for samme opgørelsesperiode efter lov om
lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor«.
2. I § 16 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. For virksomheder, der har forkortet opgørelsesperiode efter
§ 10, stk. 1, i lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den
finansielle sektor, forkortes opgørelsesperioden efter denne lov
tilsvarende.«
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og
har virkning fra og med skatteåret 1991-92, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. Fradrag for henlæggelser til sikkerhedsfonds efter § 13, stk. 2,
2. pkt., i bekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988 af lov om
indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat) kan for skatteåret
1990-91 ikke foretages i det omfang, den skattepligtige indkomst eller summen
af sambeskattede selskabers skattepligtige indkomster herved bliver negativ.
For tidligere skatteår gælder 1. pkt. tilsvarende, såfremt selskabet ikke har
indgivet selvangivelse.
Stk. 3. § 1, nr. 1 og 7, har virkning fra og med skatteåret 1992-93.
Stk. 4. § 3 har virkning fra og med afgiftsåret 1990.
Stk. 5. § 5, nr. 5, har virkning for henlæggelser for henlæggelsesåret
1990 og senere år.
Stk. 6. § 7 har virkning fra og med 1. juli 1990.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 99 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTE- OG AFGIFTSLOVE (KONSEKVENSÆNDRINGER I FORBINDELSE MED GENNEMFØRELSEN AF PENSIONSAFKASTBESKATNINGSLOVEN OG OPHÆVELSE AF REALRENTEAFGIFTSLOVEN) Retsinformation · 30. juni 1998
- Livsforsikring, beregningsgrundlag (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Sag om, hvorvidt bonusudbetalinger fra sagsøgte, TryghedsGruppen smba, til medlemmer, der er fysiske personer, skal beskattes som aktieudbytte Domsdatabasen · 18. marts 2022
- 031-2023 (Kendelse af 15. marts 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. marts 2024
- 02-229.200 - Engangskorrektion egenkapital (10. marts 2006) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. marts 2006
- 1997 LSF 81 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN OG REALRENTEAFGIFTSLOVEN (FORSIKRINGSSELSKABERS FRADRAG) Retsinformation · 30. juni 1998