Spring til indhold

Retsinformation

1989 LSF 88 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE M.V. (OMLÆGNINGER I SELSKABSBESKATNINGEN M.V.)

1989/1 LSF 88Lovforslag som fremsatFolketinget2. januar 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988, foretages følgende

ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) gensidige forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af kapitel

21 i lov om forsikringsvirksomhed,».

2. § 13, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fradrage beløb, der hensættes til dækning af

forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser,

livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser

og bonusudjævningshensættelser).«

3. I § 17, stk. 1, § 17 B, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 21

ændres »50 pct.« til: »40 pct.«

4. I § 19 ændres »20 pct.« til: »16 pct.«

5. § 20 affattes således:

» § 20. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte

gensidige forsikringsforeninger samt de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte

foreninger m.v. udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5 a, nævnte

investeringsforeninger udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.«

6. I § 31, stk. 3, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) Gensidige forsikringsforeninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr.

5.«

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

7. Efter § 35 I indsættes:

»§ 35 J. For gensidige forsikringsforeninger, der overgår til

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, finder reglerne i § 5 C, stk. 2, og

fondsbeskatningslovens §§ 16-19 tilsvarende anvendelse.

Læs alt

§ 35 K. Ved opgørelse af tab eller fortjeneste efter

ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller

kursgevinstloven for gensidige forsikringsforeninger, der er overgået til

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, gælder 2.-8. punktum samt stk. 2-4, når

aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud for det

indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for

overgangsskatteåret. For fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste

vurdering forud for overgangsskatteåret i stedet for anskaffelsessummen.

Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. For aktier

træder kursværdien ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund

for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, i stedet for

anskaffelsessummen. Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til

grund. For fordringer og gæld træder kursværdien ved begyndelsen af det

indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for

overgangsskatteåret, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved

gældens påtagelse. Foreningen kan dog vælge at lægge sidstnævnte værdier til

grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser

under eet.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan fradrages eller

fortjeneste skal beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven,

aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, anvendes det faktiske

anskaffelsestidspunkt. Ved opgørelsen af tillæggene efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 5 og aktieavancebeskatningslovens § 5, stk.

6, og § 6, stk. 9, anses den pågældende ejendom eller den pågældende aktie

dog som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for

skatteansættelsen for overgangsskatteåret.

Stk. 3. Opgørelsen af tab eller fortjeneste efter

ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller

kursgevinstloven sker uden hensyn til stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., når

foreningen også forud for overgangen til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5,

har været skattepligtig af fortjeneste ved afståelse af de pågældende aktiver

eller ved hel eller delvis indfrielse af de pågældende forpligtelser.

Stk. 4. De beløb, der anvendes som anskaffelses- eller afståelsessummer

ved opgørelse af fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven, omregnes

til kontantværdier efter de herom fastsatte regler.«

§ 2

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.

(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 2. august 1989,

foretages følgende ændringer:

1. § 7 affattes således:

»§ 7. De i § 1, nr. 4, nævnte institutter m.v. kan i den efter § 3

opgjorte indkomst fradrage hensættelser til en restgældsreguleringsfond, jf.

§ 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om

realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987

af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr.

373 af 6. juli 1988. Låntagernes bidrag til fonden og indbetalinger fra

Finansieringsfonden af 1963 til fonden samt afkastet af fondens midler skal

ikke medregnes ved opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst opgjort

efter § 3.«

2. I § 11 ændres »50 pct.« til: »40 pct.«

§ 3

I lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 762 af 12. december 1988, ændres i § 6, stk. 3,

»50 pct.« til: »40 pct.«

§ 4

I lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i

skattesager, jf. lovbekendtgørelse nr. 518 af 8. august 1986, affattes §

3, stk. 3, 1. pkt., således:

»Betalte udgifter dækkes med 50 pct. for personer, dødsboer og

investeringsforeninger som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,

og 40 pct. for selskaber, andre foreninger og fonde m.v.«

§ 5

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 12. december

1988, som ændret ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, foretages følgende

ændringer:

1. § 2 affattes således:

»§ 2. Berettiget til at foretage henlæggelse til investeringsfond er

skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2. Henlæggelse til investeringsfond kan ikke foretages af dødsboer.

Stk. 3. Henlæggelse til investeringsfond kan heller ikke foretages af

vekselerere, bankierer og finansierings- og investeringsvirksomheder.«

2. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 6« til: »stk.

5«.

3. § 5, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

4. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår »henholdsvis 50

pct.«

5. § 8, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»I de i § 5, stk. 2, nævnte tilfælde hæves dog kun 70 pct. af

forlodsafskrivningen.«

6. I § 11, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 7,» til: »§ 5,

stk. 6,».

7. I § 17, stk. 1, udgår »henholdsvis 50 pct.«, og

»jf. § 5, stk. 2-3,» ændres til: »jf. § 5, stk. 2,», og

»jf. § 5, stk. 4,» ændres til: »jf. § 5, stk. 3,».

§ 6

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, indsættes

i § 5, stk. 4, som nyt nr. 5:

»5. forsikringsselskaber omfattet af lov om

forsikringsvirksomhed,».

Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.

§ 7

I lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 15.

december 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, indsættes efter »opgørelsesperiode«:

»efter denne lov og afgiften for samme opgørelsesperiode efter lov om

lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor«.

2. I § 16 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. For virksomheder, der har forkortet opgørelsesperiode efter

§ 10, stk. 1, i lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den

finansielle sektor, forkortes opgørelsesperioden efter denne lov

tilsvarende.«

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og

har virkning fra og med skatteåret 1991-92, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. Fradrag for henlæggelser til sikkerhedsfonds efter § 13, stk. 2,

2. pkt., i bekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988 af lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat) kan for skatteåret

1990-91 ikke foretages i det omfang, den skattepligtige indkomst eller summen

af sambeskattede selskabers skattepligtige indkomster herved bliver negativ.

For tidligere skatteår gælder 1. pkt. tilsvarende, såfremt selskabet ikke har

indgivet selvangivelse.

Stk. 3. § 1, nr. 1 og 7, har virkning fra og med skatteåret 1992-93.

Stk. 4. § 3 har virkning fra og med afgiftsåret 1990.

Stk. 5. § 5, nr. 5, har virkning for henlæggelser for henlæggelsesåret

1990 og senere år.

Stk. 6. § 7 har virkning fra og med 1. juli 1990.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988, foretages følgende

ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) gensidige forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af kapitel

21 i lov om forsikringsvirksomhed,».

2. § 13, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fradrage beløb, der hensættes til dækning af

forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser,

livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser

og bonusudjævningshensættelser).«.

3. I § 17, stk. 1, § 17 B, stk. 1, § 18, stk. 1 og § 21 ændres

»50 pct.« til: »40 pct.«.

4. I § 19 ændres »20 pct.« til: »16 pct.«.

5. § 20 affattes således:

» § 20. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte

gensidige forsikringsforeninger samt de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte

foreninger m.v. udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5a nævnte

investeringsforeninger udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.«.

6. Efter § 35 I indsættes:

»§ 35 J. For gensidige forsikringsforeninger, der overgår til

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, finder reglerne i § 5 C, stk. 2, og

fondsbeskatningslovens §§ 16-19 tilsvarende anvendelse.

§ 35 K. Ved opgørelse af tab eller fortjeneste efter

ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller

kursgevinstloven for gensidige forsikringsforeninger, der er overgået til

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, gælder 2.-8. punktum samt stk. 2-4, når

aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud for det

indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for

overgangsskatteåret. For fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste

vurdering forud for overgangsskatteåret i stedet for anskaffelsessummen.

Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. For aktier

træder kursværdien ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund

for skatteansættelsen for overgangsskatteåret i stedet for

anskaffelsessummen. Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til

grund. For fordringer og gæld træder kursværdien ved begyndelsen af det

indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for

overgangsskatteåret i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved

gældens påtagelse. Foreningen kan dog vælge at lægge sidstnævnte værdier til

grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser

under eet.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan fradrages eller

fortjeneste skal beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven,

aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, anvendes det faktiske

anskaffelsestidspunkt. Ved opgørelsen af tillæggene efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 5 og aktieavancebeskatningslovens § 5, stk.

6, og § 6, stk. 9, anses den pågældende ejendom eller den pågældende aktie

dog som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for

skatteansættelsen for overgangsskatteåret.

Stk. 3. Opgørelsen af tab eller fortjeneste efter

ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller

kursgevinstloven sker uden hensyn til stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., når

foreningen også forud for overgangen til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5,

har været skattepligtig af fortjeneste ved afståelse af de pågældende aktiver

eller ved hel eller delvis indfrielse af de pågældende forpligtelser.

Stk. 4. De beløb, der anvendes som anskaffelses- eller afståelsessummer

ved opgørelse af fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven, omregnes

til kontantværdier efter de herom fastsatte regler.«.

§ 2

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.

(Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 2. august 1989,

foretages følgende ændringer:

1. § 7 affattes således:

»§ 7. De i § 1, nr. 4, nævnte institutter m.v. kan i den efter § 3

opgjorte indkomst fradrage hensættelser til en restgældsreguleringsfond, jf.

§ 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om

realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987

af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr.

373 af 6. juli 1988. Låntagernes bidrag til fonden og indbetalinger fra

Finansieringsfonden af 1963 til fonden samt afkastet af fondens midler skal

ikke medregnes ved opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst opgjort

efter § 3.«.

2. I § 11 ændres »50 pct.« til: »40 pct.«.

§ 3

I lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.

(realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 12. december 1988,

ændres i § 6, stk. 3, »50 pct.« til: »40 pct.«.

§ 4

I lov nr. 233 af 23. maj 1984 om omkostningsdækning af udgifter til

sagkyndig bistand i skattesager, som ændret ved § 2 i lov nr. 192 af 9. april

1986, affattes § 3, stk. 3, 1. pkt., således:

»Betalte udgifter dækkes med 50 pct. for personer, dødsboer og

investeringsforeninger, som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5

a, og 40 pct. for selskaber, andre foreninger og fonde m.v.«.

§ 5

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 12. december

1988, som ændret ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, foretages følgende

ændringer:

1. § 2 affattes således:

»§ 2. Berettiget til at foretage henlæggelse til investeringsfond er

skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2. Henlæggelse til investeringsfond kan ikke foretages af dødsboer.

Stk. 3. Henlæggelse til investeringsfond kan heller ikke foretages af

vekselerere, bankierer, finansierings- og investeringsvirksomheder.«.

2. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 6« til: »stk.

5«.

3. § 5, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

4. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår: »henholdsvis 50

pct.«.

5. § 8, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»I de i § 5, stk. 2, nævnte tilfælde hæves dog kun 70 pct. af

forlodsafskrivningen.«.

6. I § 11, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 7,» til: »§ 5,

stk. 6,».

7. I § 17, stk. 1, udgår »henholdsvis 50 pct.« og

»jf. § 5, stk. 2-3,» ændres til: »jf. § 5, stk. 2,» og

»jf. § 5, stk. 4,» ændres til: »jf. § 5, stk. 3,».

§ 6

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, indsættes

i § 5, stk. 4, som nyt nr. 5:

»5. forsikringsselskaber omfattet af lov om

forsikringsvirksomhed,».

Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.

§ 7

I lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 15.

december 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, indsættes efter »opgørelsesperiode«:

»efter denne lov og afgiften for samme opgørelsesperiode efter lov om

lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor«.

2. I § 16 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. For virksomheder, der har forkortet opgørelsesperiode efter

§ 10, stk. 1, i lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den

finansielle sektor, forkortes opgørelsesperioden efter denne lov

tilsvarende.«.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og

har virkning fra og med skatteåret 1991-92, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. Fradrag for henlæggelser til sikkerhedsfonds efter § 13, stk. 2,

2. pkt., i bekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988 af lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat) kan for skatteåret

1990-91 ikke foretages i det omfang, den skattepligtige indkomst herved

bliver negativ. For tidligere skatteår gælder 1. pkt. tilsvarende, såfremt

selskabet ikke har indgivet selvangivelse.

Stk. 3. § 1, nr. 1 og 6, har virkning fra og med skatteåret 1992-93.

Stk. 4. § 3 har virkning fra og med afgiftsåret 1990.

Stk. 5. § 5, nr. 5, har virkning for henlæggelser for henlæggelsesåret

1990 og senere år.

Stk. 6. § 7 har virkning fra og med 1. juli 1990.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Indledning

Forslaget går ud på med virkning for indkomståret 1990 (skatteåret

1991-92) at omlægge dele af selskabsbeskatningen m.v. med henblik på samlet

at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne over for udlandet.

Dette skal ske ved:

- en nedsættelse af skatteprocenten for selskaber, foreninger og fonde

m.v. fra 50 til 40

- en ophævelse af adgangen til investeringsfondshenlæggelse for selskaber

m.v. og

- en ændret beskatning af forsikringsselskaber og realkreditinstitutter

m.v.

Desuden foreslås, at der indføres en lønsumsafgift for virksomheder inden

for den finansielle sektor. Dette sker ved et samtidig hermed fremsat

lovforslag.

Nedsættelsen af selskabsskatten til 40 pct. vil styrke dansk erhvervslivs

position i EF's indre marked og tilskynde virksomheder til at lokalisere sig

i Danmark.

Ophævelsen af adgangen for selskaber m.v. til at henlægge til

investeringsfonds skal ses som et led i finansieringen af den foreslåede

nedsættelse af selskabsskatten.

Den ændrede beskatning af forsikringsselskaber og realkreditinstitutter

omfatter afskaffelse af disse virksomheders skattefri henlæggelser til

henholdsvis sikkerhedsfonds og lovpligtige reservefonds. Herved bringes

beskatningen af disse virksomheder på linie med beskatningen af andre

finansielle virksomheder. Desuden skal gensidige forsikringsforeninger, der i

dag reelt er skattefrie, beskattes på linie med andre forsikringsselskaber.

Dette skal ske fra og med indkomståret 1991.

II. Forslagets nærmere indhold

Nedsættelse af selskabsskatteprocenten m.v.

Efter forslaget nedsættes den procent, hvormed skatten beregnes for

selskaber m.v. fra 50 til 40. Den nedsatte skatteprocent skal efter forslaget

være gældende for aktieselskaber, anpartsselskaber og andre selskaber,

sparekasser, Statsanstalten for Livsforsikring, brugsforeninger, gensidige

forsikringsforeninger, samt andre foreninger og institutioner m.v.

Skatteprocenten for akkumulerende investeringsforeninger foreslås dog

opretholdt uændret på 50 pct. for at modvirke skattetænkning.

Skatteprocenten nedsættes desuden for udenlandske selskaber og foreninger,

der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, b og

f.

Endvidere foreslås skatteprocenten for de af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 3 a og 4, omfattede indkøbs-, produktions- og salgsforeninger,

der beskattes på grundlag af en procentdel af foreningernes formue, nedsat

fra 20 til 16. Dette svarer til en forholdsmæssig nedsættelse af

selskabsskattesatsen fra 50 til 40.

Endelig foreslås beskatningsprocenten for fonde, visse foreninger og

institutter m.v. ligeledes nedsat fra 50 til 40.

Som følge af den omtalte nedsættelse af skatteprocenten indeholder

forslaget nogle konsekvensændringer til realrenteafgiftsloven og

omkostningsdækningsloven.

Ophævelse af adgangen til investeringsfondshenlæggelse for selskaber m.v.

Som led i finansieringen af den foreslåede nedsættelse af selskabsskatten

til 40 pct. foreslås adgangen for selskaber, foreninger, institutioner m.v.

til at henlægge til investeringsfonds ophævet med virkning fra og med

indkomståret 1990. Det vil samtidig betyde en forenkling.

Ændret beskatning af forsikringsselskaber, realkreditinstitutter m.v.

Forsikringsselskaber og realkreditinstitutter m.v. er i skattelovgivningen

tillagt særlige fradragsmuligheder. Således har forsikringsselskaberne en

særlig adgang til at foretage fradrag for henlæggelser til sikkerhedsfonds.

Realkreditinstitutterne kan foretage fradrag for henlæggelser til de

lovpligtige reservefonds.

Som et led i finansieringen af den foreslåede nedsættelse af

selskabsskatteprocenten foreslås det, at disse særlige fradragsmuligheder

ophæves. Der er tale om fradrag for henlæggelse til egenkapital, som andre

selskaber ikke har, og ophævelsen vil derfor bl.a. indebære, at

forsikringsselskaberne og realkreditinstitutterne ligestilles med andre

virksomheder inden for den finansielle sektor.

Gensidige forsikringsforeninger, der alene forsikrer medlemmerne, er

undergivet regler, der reelt betyder, at foreningerne er skattefri.

Det foreslås at indføre almindelig aktieselskabsbeskatning for alle de

foreninger, der er undergivet fuldt tilsyn, således at der som udgangspunkt

er ensartede beskatningsregler for alle forsikringsselskaber.

Endelig indeholder lovforslaget en tilpasning af selskabsskatteloven og

ligningsloven under hensyntagen til nogle ændringer i lov om

forsikringsvirksomhed.

III. Provenumæssige virkninger

Nedsættelse af selskabsskatteprocenten m.v.

Nedsættelsen af skatteprocenterne for selskaber, foreninger og fonde m.v.

skønnes at medføre et samlet provenutab på omkring 3,3 mia. kr. årligt

beregnet med udgangspunkt i provenuet i selskabsskatten m.v. for indkomståret

1987. Kommunernes andel skønnes at udgøre ca 400 mill. kr. årligt. På de

øvrige elementer i lovforslaget skønnes kommunernes provenugevinst til godt

250 mill. kr. årligt.

Angående ændringen af bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 6, stk. 3,

jf. lovforslagets § 3, bemærkes, at der er tale om en værnsregel, der har

betydning, når afgiftssatsen er højere end skatteprocenten efter

selskabsskatteloven. Den omhandlede ændring indebærer en tilpasning af

værnsreglen til den lavere selskabsskattesats og har derfor ingen selvstændig

provenumæssig betydning.

Nedsættelsen af omkostningsdækningsprocenten fra 50 til 40, jf. forslagets

§ 4, skønnes at medføre en mindre provenugevinst.

Afskaffelse af investeringsfondsordningen for selskaber m.v.

I regnskabsåret 1988-89 henlagde selskaber m.v. et beløb på ca. 3,5 mia.

kr. til investeringsfonds.

I nedenstående oversigt er skønnet over provenugevinsten ved at afskaffe

adgangen for selskaber til at henlægge til investeringsfonds. Skønnet er

behæftet med betydelig usikkerhed.

Provenugevinst ved afskaffelse af adgangen

for selskaber m.v. til at henlægge til investeringsfonds.

---------------------------------------------------------------------

1990 1991 1992

---------------------------------------------------------------------

----------- mill. kr. -----------

Samlet provenugevinst 1.400 1.350 1.300

Heraf kommunerne 170 160 150

---------------------------------------------------------------------

For selskaber m.v. er der regnet med en skattesats på 40 pct.

Afskaffelsen af investeringsfondsordningen for selskaber m.v. medfører et

umiddelbart provenu på ca. 1,4 mia. kr. Forslaget medfører imidlertid ikke,

at selskabernes samlede fradragsret set over en årrække formindskes.

Selskaberne kan i stedet anvende de almindelige afskrivningsregler, og ved

uændret investeringsomfang vil det fradrag, selskaberne efter gældende regler

opnår ved henlæggelse til investeringsfonds, gradvist blive erstattet af et

tilsvarende fradrag som følge af større afskrivninger efter

afskrivningsloven. Provenugevinsten ved afskaffelse af

investeringsfondsordningen for selskaber vil derfor gradvist aftage.

Ændret beskatning af forsikringsselskaber

Den foreslåede almindelige selskabsbeskatning af gensidige

forsikringsforeninger fra indkomståret 1991 (skatteåret 1992-93) skønnes at

medføre et årligt merprovenu i størrelsesordenen 250 mill.kr., hvoraf ca. 30

mill.kr. vil tilfalde kommunerne. Skønnet bygger på overskuddet hos de

pågældende foreninger de seneste år.

Ophævelsen af fradragsretten for henlæggelser til sikkerhedsfonds skønnes

for skadesforsikringsselskaber at medføre en provenugevinst i

størrelsesordenen 650 mill.kr. årligt, hvoraf ca. 80 mill.kr. vil tilfalde

kommunerne. Skønnet bygger på henlæggelserne til sikkerhedsfonds i

skadesforsikringsselskaberne de sidste år.

For livsforsikringsselskaber vil bortfaldet af fradragsretten for

henlæggelser til sikkerhedsfonds kun medføre meget beskedne provenuændringer,

idet en udvidet selskabsbeskatning vil blive modsvaret af et mindre grundlag

for realrenteafgift. Da realrenteafgiftssatsen i de kommende år ventes stort

set at svare til selskabsskattesatsen på 40 pct., vil nettovirkningen af

forslaget være beskeden for livsforsikringsselskaber.

Ophævelse af fradragsret for realkreditinstitutters henlæggelse til

reservefonds

Realkreditinstitutter beskattes efter gældende regler efter

fondsbeskatningsloven. Der er heri givet fradragsret for

reservefondshenlæggelser, når reserverne i realkreditinstitutterne er mindre

end de lovmæssige eller vedtægtsmæssige krav. Den foreslåede ophævelse af

denne fradragsret vil medføre en provenugevinst. Da reserverne i de fleste

realkreditinstitutter imidlertid opfylder de hidtil gældende krav, fremkommer

der i forhold hertil på kort sigt alene et merprovenu på skønsmæssigt 50

mill. kr., hvoraf godt 5 mill. kr. tilfalder kommunerne.

På længere sigt vil provenugevinsten vokse, efterhånden som flere

institutter får behov for at foretage henlæggelser for at opfylde

reservekravene. Det er ikke muligt mere præcist at angive, hvornår dette vil

ske og i hvilket omfang, da det afhænger af en række usikre faktorer såsom

væksten i udlånene og institutternes tab.

I det omfang de skærpede reservekrav i boligministerens forslag til ny

realkreditlov (L 26) under gældende skatteregler ville medføre større fradrag

til reservefondshenlæggelser i realkreditinstitutterne, neutraliseres

provenuvirkningen heraf ved nærværende lovforslag.

IV.Administrative virkninger

Afskaffelsen af investeringsfondsordningen for selskaber m.v. indebærer,

at skattemyndighedernes arbejdsbyrde ved administrationen af reglerne om

investeringsfonds mindskes.

Skatteministeriet skønner, at forenklingen efter en indkøringsperiode vil

indebære årlige statslige besparelser på 10 årsværk og årlige kommunale

besparelser på 40 årsværk.

Angående den ændrede beskatning af forsikringsselskaber,

realkreditinstitutter m.v. indebærer lovforslaget bl.a., at

forsikringsselskaber ikke længere vil kunne neutralisere en påtænkt

ligningsmæssig forhøjelse gennem øgede henlæggelser til sikkerhedsfonds.

Denne ændring skaber antagelig behov for en vis forøgelse af den

ligningsmæssige indsats på området.

De bestemmelser, hvorved fuldt gensidige forsikringsforeninger inddrages

under sædvanlig selskabsbeskatning, må formodes at kræve en begrænset, øget

indsats i forbindelse med ligningen og revisionen af de berørte foreninger.

Det er aftalt med kommunerne, at der een gang om året gennemføres

forhandlinger mellem kommunerne og Skatteministeriet med henblik på at opgøre

og udmønte de kommunale rationaliseringsgevinster ved det forløbne års

regelforenklinger i bloktilskuds- og personalereduktioner. Et eventuelt

kommunalt merforbrug som følge af lovændringer modregnes i de beregnede

rationaliseringsgevinster. Ændringer i det kommunale personaleforbrug som

følge af nærværende lovforslag vil blive endeligt fastlagt i forbindelse med

disse forhandlinger.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, omfatter efter

gældende regler alene de gensidige forsikringsforeninger, som også overtager

forsikringer uden forpligtelse til deltagelse i det gensidige ansvar. Disse

forsikringsforeninger er undergivet almindelig aktieselskabsbeskatning.

I modsætning hertil er gensidige forsikringsforeninger, der alene

forsikrer medlemmerne, skattepligtige efter bestemmelsen i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Dette indebærer, at foreningen alene

er skattepligtig af erhvervsmæssig virksomhed, og efter bestemmelsen i

selskabsskattelovens § 1, stk. 4, er leverancer til medlemmer ikke omfattet

heraf. Disse gensidige forsikringsforeninger er således i realiteten

skattefri.

Det foreslås at ændre § 1, stk. 1, nr. 5, således at den som udgangspunkt

omfatter alle gensidige forsikringsforeninger.

Forslaget indebærer, at alle gensidige forsikringsforeninger som

udgangspunkt skal være skattepligtige af deres overskud, således at der er

ensartede regler for alle forsikringsselskaber.

Små gensidige forsikringsselskaber kan være fritaget for tilsyn eller være

underlagt begrænset tilsyn, når de opfylder visse kriterier, som er nærmere

angivet i kapitel 21 i lov om forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet har for

tiden 4 gensidige forsikringsselskaber med en samlet præmieindtægt på ca. 1

mill. kr. under begrænset tilsyn efter disse regler. Antallet af små

gensidige forsikringsforeninger, der efter lovens regler helt er fritaget for

tilsyn, er ukendt. I alt 100 gensidige selskaber er for tiden undergivet

fuldt tilsyn.

Fælles for de gensidige forsikringsforeninger, der er undergivet begrænset

tilsyn, eller som slet ikke er undergivet tilsyn, er, at der er tale om meget

små, oftest lokale foreninger. På denne baggrund kan det forekomme mindre

hensigtsmæssigt, at disse foreninger undergives aktieselskabsbeskatning.

Det foreslås derfor, at beskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 5, kun

omfatter de forsikringsforeninger, der er undergivet fuldt tilsyn. De

foreninger, der i henhold til kapitel 21 i lov om forsikringsvirksomhed enten

er undergivet begrænset tilsyn, eller som slet ikke er undergivet tilsyn, vil

være skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 6.

En del af forsikringsforeningerne har forskudt indkomstår, og for disse

foreninger kan det til skatteåret 1991-92 knyttede indkomstår være påbegyndt

helt tilbage til den 2. april 1989.

På denne baggrund er det fastsat, at indførelsen af

aktieselskabsbeskatning for forsikringsforeningerne først skal have virkning

fra og med skatteåret 1992-93, jf. forslagets § 8, stk. 3.

Til nr. 2

Uanset at de fleste forsikringsvirksomheder er underlagt normal

beskatning, har selskaberne i praksis store muligheder for at foretage

henlæggelser med skattemæssig virkning og dermed minimere skattebetalingen.

Med hjemmel i § 13, stk. 2, 2. pkt. kan forsikringsselskaberne således

foretage fradrag for henlæggelser til sikkerhedsfonds.

Sikkerhedsfonden er en frivillig reserve, der udgør en del af selskabets

egenkapital. Reserven modsvarer således ikke forpligtelser over for de

forsikrede. Den eneste betingelse for henlæggelse med fradragsvirkning er en

vedtægtsmæssig klausul om, at beløbet kun kan anvendes til fordel for de

forsikrede. Der er ingen begrænsninger i henlæggelsesadgangen og ingen

betingelser om, at beløbet rent faktisk anvendes til fordel for de forsikrede

og ikke i stedet blot akkumuleres.

Idet fradraget for henlæggelser til sikkerhedsfonds er et særligt fradrag,

som andre lignende virksomheder ikke har, og idet det må anses for at være i

strid med de normale skattemæssige principper, at et selskab har adgang til

skattemæssigt fradrag for henlæggelse til egenkapital, foreslås det, at dette

fradrag ophæves med virkning fra og med indkomståret 1990 (skatteåret

1991-92).

Forslaget vil ligestille forsikringsselskaberne med andre selskaber

herunder bl.a. selskaberne i den finansielle sektor.

Adgangen til hensættelser til præmiereserver, skadesreserver og bonusfonde

i § 13, stk. 2, 1. pkt., foreslås opretholdt.

Præmiereserverne skal dække forpligtelser til at udrede erstatninger for

fremtidige erstatningsbegivenheder, mens skadesreserverne skal dække

forpligtelserne til at udrede erstatninger for allerede indtrufne

skadesbegivenheder.

Bonusfonde forekommer i livsforsikringsselskaber og er beløb, som

selskabet har hensat til fremtidig fordeling som bonus til

forsikringstagerne.

Hensættelserne til disse reserver er til dækning af beløb, som selskabet

skønsmæssigt skylder forsikringstagerne i henhold til de indgåede aftaler, og

der er således ikke tale om, at de udgør en del af selskabets egenkapital.

Ved lov nr. 325 af 24. maj 1989 er der sket en ændring af lov om

forsikringsvirksomhed. Ændringen indebærer bl.a. en modernisering af

forsikringsselskabernes regnskabsregler, således at de i systematik og

indhold svarer til årsregnskabsloven.

Ved ændringen er begreberne »reserver« og »fonds«

blevet erstattet af begrebet »hensættelser«. Nærværende lovforslag

indeholder på denne baggrund en ændret formulering af selskabsskattelovens §

13, stk. 2, 1. pkt., således at denne bestemmelse tilpasses den nye

terminologi.

Finanstilsynet udsteder endvidere bekendtgørelser, der fastsætter

udformningen af de mere detaljerede regnskabskrav. I denne forbindelse er det

hensigten at foretage en yderligere opdeling af de forsikringsmæssige

hensættelser, således at der udover præmiehensættelser (præmiereserver) og

erstatningshensættelser (erstatningsreserver) skal angives hvilke beløb, der

hensættes til udjævning af de årlige erstatningsudgifter.

Disse udjævningshensættelser var tidligere indeholdt i præmie- og

erstatningsreserverne, idet det må antages, at forsikringsselskaberne ved

fastsættelsen af disse skønsmæssige reserver tog hensyn til de forventede

udsving. En opdeling, således at disse hensættelser gives en særskilt post,

er foretaget for at give et mere retvisende billede af forsikringsdriften.

Ved nærværende lovforslag er der også taget højde for den nye opdeling.

Ved lovforslaget gives der således fradrag for præmiehensættelser,

livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser

og bonusudjævningshensættelser. Alle disse hensættelser er foretaget til

dækning af forpligtelser over for de forsikrede. Der er ikke tale om en

udvidelse af fradragsadgangen. Særligt med hensyn til

udjævningshensættelserne fastsættes det i Finanstilsynets bekendtgørelse, at

disse hensættelser ikke må overstige det beløb, som er nødvendigt. Det er

Finanstilsynet, der påser overholdelsen af disse bestemmelser, men

skattemyndighederne er dog også berettiget til at gribe ind i de tilfælde,

hvor der er tale om en urigtig opgørelse af indkomsten.

Til nr. 3 og 5

Det foreslås at nedsætte selskabsskatteprocenten fra 50 til 40. Omfattet

af nedsættelsen er herefter aktieselskaber, anpartsselskaber og andre

selskaber, sparekasser, Statsanstalten for Livsforsikring, brugsforeninger,

gensidige forsikringsforeninger, samt andre foreninger og institutioner m.v.,

jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 2 b, 3, 5 og 6.

Derimod foreslås beskatningsprocenten på 50 opretholdt uændret for

akkumulerende investeringforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 5 a. Dette skal ses på baggrund af, at en nedsættelse af skatteprocenten

til 40 for investeringsforeningerne ville kunne give anledning til

skattetænkning som følge af spændet mellem beskatningen af kapitalafkast hos

henholdsvis personer og akkumulerende investeringsforeninger.

Til nr. 4

Efter forslagets nr. 4 nedsættes beskatningsprocenten for de indkøbs-,

produktions- og salgsforeninger, der beskattes på grundlag af en procentdel

af foreningens formue, og som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 3 a og 4. Beskatningsprocenten foreslås nedsat fra 20 til 16, hvilket

svarer til en forholdsmæssig nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 50 til

40.

Til nr. 6

Det foreslås, at reglerne i selskabsskattelovens § 5 C, stk. 2, og

fondsbeskatningslovens §§ 16-19 skal finde tilsvarende anvendelse ved de

gensidige forsikringsforeningers overgang til ændret beskatningsform.

De gensidige forsikringsforeninger, der hidtil har været omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, har efter bestemmelsen i

selskabsskattelovens § 9, stk. 1, haft mulighed for at fradrage udgifter, som

vedrører indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige. Dette vil sige

udgifter, som knytter sig til den erhvervsmæssige virksomhed. Foreningerne

har også med hjemmel i denne bestemmelse haft mulighed for at foretage

afskrivninger på bygninger, driftsmidler m.v., der har tilknytning til den

erhvervsmæssige virksomhed.

Henvisningen i den foreslåede § 35 J til selskabsskattelovens § 5 C, stk.

2, indebærer, at foreningerne ved overgangen til den ændrede beskatning

succederer i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne for disse

formuegoder.

Overgangen til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5,

bevirker, at de gensidige forsikringsforeninger bliver skattepligtige af alle

aktiviteter. Samtidig hermed får de også afskrivningsret på alle

erhvervsaktiver, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsreglerne.

Henvisningen til fondsbeskatningslovens §§ 16-19 betyder, at det er

overgangsreglerne i disse bestemmelser, der skal finde anvendelse ved

afgørelsen af, hvorledes afskrivningerne skal foretages på de aktiver, der

hidtil ikke har kunnet afskrives på.

Ved den foreslåede § 35 K fastsættes overgangsregler for opgørelse af

fortjeneste og tab efter ejendomsavancebeskatningsloven,

aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven. Overgangsreglerne regulerer

beskatningen i en situation, hvor en gensidig forsikringsforening efter

overgangen til fuld skattepligt skal beskattes af gevinster eller tab på fast

ejendom, aktier eller fordringer eller skal beskattes af gevinst eller tab på

gæld, som er erhvervet henholdsvis påtaget forud for overgangen til fuld

skattepligt. Overgangsreglerne sikrer, at hvis fortjenesten på førnævnte

aktiver og gæld ikke har været omfattet af skattepligt forud for den fulde

skattepligts indtræden, vil foreningen alene kunne blive beskattet af den

fortjeneste, der vedrører perioden efter den fulde skattepligts

indtræden. Dette sikres ved, at værdien ved overgangen til fuld skattepligts

indtræden træder i stedet for anskaffelsessummen, når fortjeneste eller tab

senere skal opgøres. Foreningen får dog mulighed for at vælge at anvende

anskaffelsesummen, hvilket vil være fordelagtigt, hvis værdien af et aktiv på

overgangstidspunktet skulle være faldet i forhold til anskaffelsessummen.

Til § 2

Til nr. 1

Ved forslagets § 2 ophæves den hjemmel, der hidtil har været i

fondsbeskatningslovens § 7, stk. 1, for realkreditinstitutter m.v. til at

foretage fradrag for henlæggelser til fyldestgørelse af de minimumskrav til

reserver, der er fastsat i lovgivningen eller i vedtægter, der er godkendt af

en offentlig tilsynsførende myndighed.

I lighed med forsikringsselskabernes fradrag for henlæggelser til

sikkerhedsfonds er der tale om et særligt fradrag for henlæggelser til

egenkapital, som andre finansielle virksomheder ikke har.

På denne baggrund og som led i den generelle fradragssanering foreslås

det, at også dette særlige fradrag ophæves.

Ophævelsen af fradragsadgangen skal efter forslaget have virkning fra og

med indkomståret 1990 (skatteåret 1991-92).

Fradrag for hensættelser til en restgældsreguleringsfond, der blev indsat

i forbindelse med forliget om landbrugets refinansiering, foreslås opretholdt

for alle institutter m.v.

Til nr. 2

Det foreslås, at skatteprocenten for fonde, visse foreninger og

institutter m.v. nedsættes fra 50 til 40 svarende til nedsættelsen af

selskabsskatteprocenten.

Til § 3

Efter de gældende regler er skattepligtige livsforsikringsselskaber,

herunder Statsanstalten for Livsforsikring, og skattepligtige hjælpe- og

understøttelsesfonde indkomstskattepligtige efter selskabsskatteloven og

samtidig afgiftspligtige efter reglerne i realrenteafgiftsloven. Efter

selskabsskatteloven skal selskaberne dog ikke beskattes af den del af

indkomsten, der anvendes til forsikringsformål, hvorfor disse beløb kan

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. De indkomster, der

er skattepligtige, indgår samtidig i afgiftsgrundlaget efter

realrenteafgiftsloven.

Realrenteafgiftsloven indeholder derfor i § 6, stk. 1 og 2, nogle

bestemmelser, der tager sigte på, at der ikke både skal betales skat efter

selskabsskatteloven og realrenteafgift af det samme afkast.

Dette sker ved, at der indrømmes et fradrag i realrenteafgiftsgrundlaget

under hensyn til den del af den skattepligtige indkomst, der vedrører det

afgiftspligtige afkast.

Realrenteafgiftsloven indeholder imidlertid i § 6, stk. 3, en værnsregel,

der tilsigter at modvirke, at de skattepligtige livsforsikringsselskaber og

hjælpe- og understøttelsesfonde gennem en øget betaling af skat efter

selskabsskatteloven søger at nedbringe afgiftsgrundlaget, når afgiftssatsen

overstiger skatteprocenten på 50 i selskabsskatteloven.

Som følge af nedsættelsen af denne skatteprocent fra 50 til 40 foreslås

procenten i § 6, stk. 3, tilsvarende nedsat fra 50 til 40.

Til § 4

Udgifter til sagkyndig bistand i skatteretssager dækkes efter

omkostningsdækningsloven.

Efter gældende regler dækkes betalte udgifter med 50 pct. Det udbetalte

beløb medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Som følge af, at skatteprocenten for selskaber, foreninger og fonde m.v.

foreslås nedsat fra 50 til 40, og som følge af den hidtil nære sammenhæng

mellem disse skatteprocenter og omkostningsdækningsprocenten, foreslås denne

nu nedsat til 40 pct. for selskaber, foreninger og fonde m.v. Den gældende

omkostningsdækningsprocent for akkumulerende investeringsforeninger foreslås

dog opretholdt under hensyn til, at beskatningsprocenten for disse foreninger

ikke foreslås nedsat.

Til § 5

For selskaber, foreninger og institutioner m.v. foreslås adgangen til at

foretage henlæggelser til investeringsfonds afskaffet med virkning for

indkomståret 1990 og senere indkomstår.

For henlæggelser foretaget af selskaber m.v. i tidligere indkomstår,

finder investeringsfondsloven fortsat anvendelse.

Til § 6

Der er tale om en mindre konsekvensændring.

Forsikringsselskaberne er ikke omfattet af årsregnskabslovens regler og

efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 5, stk. 4, er der herefter

ikke noget tvungent krav om periodisering af renter i skattemæssig henseende.

Ved lov nr. 325 af 24. maj 1989 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed

er forsikringsselskaberne blevet undergivet tilsvarende regler om

periodisering som efter årsregnskabsloven. På denne baggrund er det

naturligt, at der også i skattemæssig henseende er krav om periodisering af

renter.

Til § 7

Til nr. 1

Efter den gældende regel i arbejdsmarkedsbidragslovens § 14, stk. 1, kan

indbetaling af bidragsbeløb under 50 kr. undlades. Af hensyn til told- og

skatteforvaltningens administration vil det være mest praktisk at integrere

opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift.

Det foreslås derfor, at § 14, stk. 1, affattes således, at virksomhederne

kan undlade at indbetale bidrags- og afgiftsbeløb, der tilsammen udgør under

50 kr.

Til nr. 2

Det bør sikres, at virksomheder, der er pålagt forkortet opgørelsesperiode

efter lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor,

kan pålægges forkortet opgørelsesperiode efter arbejdsmarkedsbidragsloven,

selv om de ikke har forbrudt sig mod loven. Dette er også en forudsætning

for, at virksomheden kan angive arbejdsmarkedbidrag på samme angivelse som

lønsumsafgiften.

Der foreslås derfor i § 16, stk. 2, indsat en bestemmelse om, at

virksomheder, der har forkortet opgørelsesperiode efter § 10, stk. 1, i lov

om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor, skal have

samme opgørelsesperiode efter arbejdsmarkedsbidragsloven.

Til § 8

Det foreslås, at loven har virkning fra og med skatteåret 1991-92.

Reglen i stk. 2 er en værnsregel, der skal hindre, at

forsikringsselskaberne for indkomståret 1989 eller tidligere år overfører

beløb fra de frie selskabsreserver til sikkerhedsfonden, således at der opnås

et fremførelsesberettiget underskud.

Indførelsen af almindelig aktieselskabsbeskatning for de gensidige

forsikringsforeninger, jf. § 1, nr. 1 og 6, skal først have virkning fra og

med skatteåret 1992-93.

§ 3 foreslås at have virkning fra og med afgiftsåret 1990.

Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 5, indebærer, at for henlæggelser

foretaget af selskaber, foreninger og institutioner m.v. forbliver

bestemmelsen i investeringsfondslovens § 8, stk. 1, 2. pkt., gældende i den

ved lovbekendtgørelse nr. 760 af 12. december 1988 anførte affattelse. Det

betyder, at når selskaber m.v. ønsker at anvende deres

investeringsfondshenlæggelser, så hæves på kontoen som hidtil alene et beløb

på 50 pct. af forlodsafskrivningen. Hertil svarer, at indskuddet på kontoen i

sin tid ved henlæggelsens foretagelse kun har andraget 50 pct. af

henlæggelsesbeløbet.

§ 7 foreslås at have virkning fra og med 1. juli 1990. Samme

ikrafttrædelsesdato er foreslået for lov om lønsumsafgift for virksomheder

inden for den finansielle sektor.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988, foretages følgende

ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) gensidige forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af kapitel

21 i lov om forsikringsvirksomhed,».

§ 1. Skattepligtigt i henhold til denne lov påhviler her i landet

hjemmehørende:

1)-4) . . .

5) gensidige forsikringsforeninger, som også overtager forsikringer uden

forpligtelse til deltagelse i det gensidige ansvar,

5a) . . .

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende

institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af

lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.

Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 2. . . .

Stk. 3. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 6,

omhandlede foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller

anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller

bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening

m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives

af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt

ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v.; dette gælder dog

ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller

tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.

Stk. 4. Overskud, som de i stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. indvinder

ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig

virksomhed.

2. § 13, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fradrage beløb, der hensættes til dækning af

forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser,

livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser

og bonusudjævningshensættelser).«.

§ 13. Stk. 1. . . .

Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fradrage beløb, der henlægges til dækning af de over for de

forsikrede indgåede forpligtelser (præmiereserve og skadesreserve) eller til

bonusfonds. Endvidere kan fradrages beløb, der af nævnte selskaber henlægges

til sikkerhedsfonds, såfremt det i selskabets vedtægter er fastsat, at

sikkerhedsfondens midler alene kan anvendes til styrkelse af præmiereserven

eller på anden måde til fordel for de forsikrede.

Stk. 3. . . .

3. I § 17, stk. 1, § 17 B, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 21 ændres

»50 pct.« til: »40 pct.«.

§ 17. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 2 b, nævnte

aktieselskaber m.v. udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2-4. . . .

§ 17 B. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 2 a, nævnte

skattepligtige sparekasser udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2-3. . . .

§ 18. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte skattepligtige

foreninger udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2-3. . . .

§ 21. Indkomstskatten for de i § 2, stk. 1, litra a), b) og f), nævnte

udenlandske selskaber og foreninger udgør 50 pct. af den skattepligtige

indkomst.

4. I § 19 ændres »20 pct.« til: »16 pct.«.

§ 19. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4, nævnte

indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger udgør 20 pct. af den

skattepligtige indkomst.

5. § 20 affattes således:

»§ 20. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte gensidige

forsikringsforeninger samt de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v.

udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5 a nævnte

investeringsforeninger udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.«.

§ 20. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte gensidige

forsikringsforeninger, de i § 1, stk. 1, nr. 5 a, nævnte

investeringsforeninger samt de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v.

udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.

6. Efter § 35 I indsættes:

»§ 35 J. For gensidige forsikringsforeninger, der overgår til

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, finder reglerne i § 5 C, stk. 2, og

fondsbeskatningslovens §§ 16-21 tilsvarende anvendelse.

§ 35 K. Ved opgørelse af tab eller fortjeneste efter

ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller

kursgevinstloven for gensidige forsikringsforeninger, der er overgået til

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, gælder 2.-8. punktum samt stk. 2-4, når

aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud for det

indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for

overgangsskatteåret. For fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste

vurdering forud for overgangsskatteåret i stedet for anskaffelsessummen.

Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. For aktier

træder kursværdien ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund

for skatteansættelsen for overgangsskatteåret i stedet for

anskaffelsessummen. Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til

grund. For fordringer og gæld træder kursværdien ved begyndelsen af det

indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for

overgangsskatteåret i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved

gældens påtagelse. Foreningen kan dog vælge at lægge sidstnævnte værdier til

grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser

under eet.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan fradrages eller

fortjeneste skal beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven,

aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, anvendes det faktiske

anskaffelsestidspunkt. Ved opgørelsen af tillæggene efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 5 og aktieavancebeskatningslovens § 5, stk.

6, og § 6, stk. 9, anses den pågældende ejendom eller den pågældende aktie

dog som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for

skatteansættelsen for overgangsskatteåret.

Stk. 3. Opgørelsen af tab eller fortjeneste efter

ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller

kursgevinstloven sker uden hensyn til stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., når

foreningen også forud for overgangen til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5,

har været skattepligtig af fortjeneste ved afståelse af de pågældende aktiver

eller ved hel eller delvis indfrielse af de pågældende forpligtelser.

Stk. 4. De beløb, der anvendes som anskaffelses- eller afståelsessummer

ved opgørelse af fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven, omregnes

til kontantværdier efter de herom fastsatte regler.«.

§ 2

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.

(Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 2. august 1989,

foretages følgende ændringer:

1. § 7 affattes således:

»§ 7. De i § 1, nr. 4, nævnte institutter m.v. kan i den efter § 3

opgjorte indkomst fradrage hensættelser til en restgældsreguleringsfond, jf.

§ 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om

realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987

af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr.

373 af 6. juli 1988. Låntagernes bidrag til fonden og indbetalinger fra

Finansieringsfonden af 1963 til fonden samt afkastet af fondens midler skal

ikke medregnes ved opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst opgjort

efter § 3.«.

§ 7. Institutter m.v. som nævnt i § 1, nr. 4, kan i den efter § 3 opgjorte

indkomst foretage fradrag for hensættelser til fyldestgørelse af de

minimumskrav til reserver, der er fastsat i den særlige lovgivning, der

regulerer de pågældende institutter, eller som er fastsat i vedtægter, der er

godkendt af en offentlig tilsynsførende myndighed.

Stk. 2. De i § 1, nr. 4, nævnte institutter m.v. kan endvidere i den efter

§ 3 opgjorte indkomst fradrage hensættelser til en restgældsreguleringsfond,

jf. § 23 g, stk. 1, i lov om realkreditinstitutter og § 4 b i lov om et

finansieringsinstitut for landbrug m.v. Låntagernes bidrag til fonden og

indbetalinger fra Finansieringsfonden af 1963 til fonden samt afkastet af

fondens midler skal ikke medregnes ved opgørelse af instituttets

skattepligtige indkomst opgjort efter § 3.

2. I § 11 ændres »50 pct.« til: »40 pct.«.

§ 11. Indkomstskatten udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. . . .

§ 3

I lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.

(realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 12. december 1988,

ændres i § 6, stk. 3, »50 pct.« til: »40 pct.«.

§ 6. For skattepligtige livsforsikringsselskaber herunder Statsanstalten

for Livsforsikring, nedsættes afgiftsgrundlaget med en procentdel af den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til afgiftsåret. Denne

procentdel udgør forholdet mellem på den ene side det afgiftspligtige

formueafkast efter § 3, stk. 1, og § 3 a og på den anden side summen af det

nævnte formueafkast og det afgiftsfri formueafkast efter § 3, stk. 3, ganget

med 100. Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, opgøres efter

selskabsskattelovgivningens regler.

Stk. 2. For skattepligtige hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i §

2, stk. 1, nr. 8, nedsættes afgiftsgrundlaget med en procentdel af den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til afgiftsåret. Denne

procentdel udgør forholdet mellem på den ene side det afgiftspligtige

formueafkast efter § 3, stk. 1, nr. 5, og på den anden side summen af det

nævnte formueafkast og det afgiftsfri formueafkast efter § 3, stk. 3, nr. 10

og 11, ganget med 100. Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, nr. 10 og 11,

opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.

Stk. 3. I år, hvor afgiftssatsen efter § 10 overstiger 50 pct., kan den

skattepligtige indkomst ved beregningen efter stk. 1 og 2 ikke indgå med et

større beløb end gennemsnittet af de skattepligtige indkomster i de

forudgående tre indkomstår.

§ 4

I lov nr. 233 af 23. maj 1984 om omkostningsdækning af udgifter til

sagkyndig bistand i skattesager, som ændret ved § 2 i lov nr. 192 af 9. april

1986, affattes § 3, stk. 3, 1. pkt., således:

»Betalte udgifter dækkkes med 50 pct. for personer, dødsboer og

investeringsforeninger, som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5

a, og 40 pct. for selskaber, andre foreninger og fonde m.v.«.

§ 3. Stk. 1-2. . . .

Stk. 3. Betalte udgifter dækkes med 50 pct. Det udbetalte beløb medregnes

ikke ved opgørelsen af den skattepligige indkomst.

Stk. 4-6. . . .

§ 5

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 12. december

1988, som ændret ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, foretages følgende

ændringer:

1. § 2 affattes således:

»§ 2. Berettiget til at foretage henlæggelse til investeringsfond er

skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2. Henlæggelse til investeringsfond kan ikke foretages af dødsboer.

Stk. 3. Henlæggelse til investeringsfond kan heller ikke foretages af

vekselerere, bankierer, finansierings- og investeringsvirksomheder.«.

§ 2. Berettiget til at foretage henlæggelse til investeringsfond er

skattepligtige personer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der

driver selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Henlæggelse til investeringsfond kan dog ikke foretages af

dødsboer samt indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger.

Stk. 3. Henlæggelse til investeringsfond kan heller ikke foretages af

følgende virksomheder og personer:

1. Banker, sparekasser, andelskasser, vekselerere, bankierer,

finansierings- og investeringsvirksomheder.

2. Forsikringsselskaber.

2. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 6« til: »stk.

5«.

3. § 5, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

4. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår: »henholdsvis 50

pct.«.

§ 5. Efter henlæggelsesårets udløb, men inden udløbet af fristen for

indgivelse af selvangivelse for henlæggelsesåret skal på særlig konto i et af

de to pengeinstitutter, der er nævnt i stk. 6, indsættes et beløb lig den

foretagne henlæggelse. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan

skatteministeren dog godkende investeringsfondshenlæggelsen, selv om indskud

foretages for sent.

Stk. 2. For skattepligtige personer, der skal føre regnskab i henhold til

bogføringsloven eller skattekontrolloven, eller som uden at have pligt dertil

fører et regnskab, der vedlægges selvangivelsen, skal indskuddet på særlig

konto kun andrage 70 pct. af henlæggelsen til investeringsfond.

Stk. 3. For selskaber, foreninger og institutioner m.v., der skal føre

regnskab i henhold til bogføringsloven, skal indskuddet på særlig konto kun

andrage 50 pct. af henlæggelsen til investeringsfond.

Stk. 4. Indskud på særlig konto af kun 70 pct. henholdsvis 50 pct. af

henlæggelsen er betinget af, at de pågældende regnskaber efter

skattemyndighedernes skøn kan danne grundlag for skatteansættelsen.

Stk. 5. Den særlige konto betegnes »konto for investeringsfond«

og skal bære påtegning om den skattepligtiges navn, adresse og eventuelle

personnummer eller CIR-nummer samt om virksomhedens regnskabsår og om

henlæggelsesåret.

Stk. 6. Konto for investeringsfond kan oprettes i danske banker,

sparekasser og andelskasser.

Stk. 7. Indskud på en konto kan dog helt eller delvis undlades, når den

skattepligtige inden udløbet af fristen efter stk. 1 for at foretage indskud

opfylder betingelserne i § 8 for at hæve beløb af samme størrelse.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter den skattepligtige

skal afgive oplysninger og dokumentation for, at betingelserne i § 8 er

opfyldt. Beløb, der er omfattet af 1. pkt., behandles efter reglerne om

indskud.

5. § 8, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»I de i § 5, stk. 2, nævnte tilfælde hæves dog kun 70 pct. af

forlodsafskrivningen.«.

§ 8. Når en skattepligtig ønsker helt eller delvis at anvende en

henlæggelse til investeringsfond, hæves et til forlodsafskrivningen svarende

beløb på kontoen efter § 5. I de i § 5, stk. 2 og 3, nævnte tilfælde hæves

dog kun 70 pct. henholdsvis 50 pct. af forlodsafskrivningen. Pengeinstituttet

må dog først udbetale midlerne, når det har modtaget et udfyldt skema fra den

skattepligtige. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om dette skema.

Stk. 2. . . .

6. I § 11, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 7,» til: »§ 5,

stk. 6,».

§ 11. Stk. 1. . . .

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 5, stk. 7, § 9, stk. 3,

§ 10, stk. 1, eller § 18, kan der fastsættes straf af bøde for den, der

forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3-4. . . .

7. I § 17, stk. 1, udgår »henholdsvis 50 pct.« og

»jf. § 5, stk. 2-3,» ændres til: »jf. § 5, stk. 2,» og

»jf. § 5, stk. 4,» ændres til: »jf. § 5, stk. 3,».

§ 17. Er indskud på konto for investeringsfond foretaget med 70 pct.

henholdsvis 50 pct. af henlæggelsen, jf. § 5, stk. 2-3, og statuerer

Ligningskommissionen, at det aflagte regnskab ikke kan danne grundlag for

skatteansættelsen, jf. § 5, stk. 4, indrømmes fradrag for

investeringsfondshenlæggelse med et beløb lig indskuddet på kontoen.

Stk. 2-3. . . .

§ 6

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, indsættes

i § 5, stk. 4, som nyt nr. 5:

»5. forsikringselskaber omfattet af lov om

forsikringsvirksomhed,».

Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.

§ 5. Renteudgifter vedrørende gæld fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til

betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8. Det samme gælder for udgifter til

løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, og

for præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges

gæld, jf. § 8, stk. 3, litra a og b.

Stk. 2-3. - - -

Stk. 4. Følgende selskaber m.v. fordeler renteudgifter og renteindtægter

på den i stk. 5 nævnte måde:

1. selskaber omfattet af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab

m.v.,

2. banker,

3. sparekasser,

4. selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter,

5. investeringsforeninger, der er skattepligtige efter reglerne i

selskabsskattelovens § 1, nr. 5 a,

6. fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde og

7. institutioner som nævnt i lov om beskatning af fonde, visse foreninger

og institutter m.v. § 1, nr. 4.

Tilsvarende gælder personer, der er hovedaktionærer eller

hovedanpartshavere i selskaber som nævnt i 1. pkt., og som har mellemregning

med disse.

Stk. 5. Ligningsrådet kan tillade, at fradraget for de i stk. 1 nævnte

renteudgifter m.v. fordeles over den periode, renteudgiften m.v. vedrører,

når den skattepligtiges renteindtægter tilsvarende fordeles over den periode,

renteindtægten vedrører. Er den i 1. pkt. nævnte fordeling af indtægter og

udgifter anvendt ved indkomst- og formueopgørelsen, skal samme fordeling

anvendes i senere indkomstår, medmindre Ligningsrådet tillader reglerne i

stk. 1 anvendt. Ligningsrådet kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelser

efter 1. og 2. pkt.

Stk. 6-8. - - -

§ 7

I lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 15.

december 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, indsættes efter »opgørelsesperiode«:

»efter denne lov og afgiften for samme opgørelsesperiode efter lov om

lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor«.

§ 14. Udgør bidraget for en opgørelsesperiode under 50 kr., kan

indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 2-3. . . .

2. I § 16 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. For virksomheder, der har forkortet opgørelsesperiode efter

§ 10, stk. 1, i lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den

finansielle sektor, forkortes opgørelsesperioden efter denne lov

tilsvarende.«.

§ 16. Såfremt en virksomhed gentagne gange ikke har indbetalt bidraget

rettidigt, kan toldvæsenet forkorte perioden for opgørelse af bidraget samt

fristen for angivelse og indbetaling af bidraget. Det samme gælder:

1) Virksomheder, der har forkortet afregningsperiode efter

merværdiafgiftslovens § 22 a, stk. 2.

2) Såfremt virksomheden eller dens indehaver:

a) ved udlæg er fundet ude af stand til at betale sin gæld,

b) har standset sine betalinger,

c) er under frivillig akkord eller likvidation,

d) er under konkursbehandling eller

e) der er åbnet forhandling om tvangsakkord.

3) Såfremt virksomhedsindehaverens dødsbo behandles efter skiftelovens

kapitel III.

Efter 2. behandling den 12. december 1989

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988, foretages følgende

ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) gensidige forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af kapitel

21 i lov om forsikringsvirksomhed,».

2. § 13, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fradrage beløb, der hensættes til dækning af

forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser,

livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser

og bonusudjævningshensættelser).«

3. I § 17, stk. 1, § 17 B, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 21

ændres »50 pct.« til: »40 pct.«

4. I § 19 ændres »20 pct.« til: »16 pct.«

5. § 20 affattes således:

» § 20. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte

gensidige forsikringsforeninger samt de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte

foreninger m.v. udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5 a, nævnte

investeringsforeninger udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.«

6. I § 31, stk. 3, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) Gensidige forsikringsforeninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr.

5.«

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

7. Efter § 35 I indsættes:

»§ 35 J. For gensidige forsikringsforeninger, der overgår til

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, finder reglerne i § 5 C, stk. 2, og

fondsbeskatningslovens §§ 16-19 tilsvarende anvendelse.

§ 35 K. Ved opgørelse af tab eller fortjeneste efter

ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller

kursgevinstloven for gensidige forsikringsforeninger, der er overgået til

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, gælder 2.-8. punktum samt stk. 2-4, når

aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud for det

indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for

overgangsskatteåret. For fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste

vurdering forud for overgangsskatteåret i stedet for anskaffelsessummen.

Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. For aktier

træder kursværdien ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund

for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, i stedet for

anskaffelsessummen. Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til

grund. For fordringer og gæld træder kursværdien ved begyndelsen af det

indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for

overgangsskatteåret, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved

gældens påtagelse. Foreningen kan dog vælge at lægge sidstnævnte værdier til

grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser

under eet.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan fradrages eller

fortjeneste skal beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven,

aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, anvendes det faktiske

anskaffelsestidspunkt. Ved opgørelsen af tillæggene efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 5 og aktieavancebeskatningslovens § 5, stk.

6, og § 6, stk. 9, anses den pågældende ejendom eller den pågældende aktie

dog som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for

skatteansættelsen for overgangsskatteåret.

Stk. 3. Opgørelsen af tab eller fortjeneste efter

ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller

kursgevinstloven sker uden hensyn til stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., når

foreningen også forud for overgangen til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5,

har været skattepligtig af fortjeneste ved afståelse af de pågældende aktiver

eller ved hel eller delvis indfrielse af de pågældende forpligtelser.

Stk. 4. De beløb, der anvendes som anskaffelses- eller afståelsessummer

ved opgørelse af fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven, omregnes

til kontantværdier efter de herom fastsatte regler.«

§ 2

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.

(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 2. august 1989,

foretages følgende ændringer:

1. § 7 affattes således:

»§ 7. De i § 1, nr. 4, nævnte institutter m.v. kan i den efter § 3

opgjorte indkomst fradrage hensættelser til en restgældsreguleringsfond, jf.

§ 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om

realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987

af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr.

373 af 6. juli 1988. Låntagernes bidrag til fonden og indbetalinger fra

Finansieringsfonden af 1963 til fonden samt afkastet af fondens midler skal

ikke medregnes ved opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst opgjort

efter § 3.«

2. I § 11 ændres »50 pct.« til: »40 pct.«

§ 3

I lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 762 af 12. december 1988, ændres i § 6, stk. 3,

»50 pct.« til: »40 pct.«

§ 4

I lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i

skattesager, jf. lovbekendtgørelse nr. 518 af 8. august 1986, affattes §

3, stk. 3, 1. pkt., således:

»Betalte udgifter dækkes med 50 pct. for personer, dødsboer og

investeringsforeninger som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,

og 40 pct. for selskaber, andre foreninger og fonde m.v.«

§ 5

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 12. december

1988, som ændret ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, foretages følgende

ændringer:

1. § 2 affattes således:

»§ 2. Berettiget til at foretage henlæggelse til investeringsfond er

skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2. Henlæggelse til investeringsfond kan ikke foretages af dødsboer.

Stk. 3. Henlæggelse til investeringsfond kan heller ikke foretages af

vekselerere, bankierer og finansierings- og investeringsvirksomheder.«

2. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 6« til: »stk.

5«.

3. § 5, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

4. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår »henholdsvis 50

pct.«

5. § 8, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»I de i § 5, stk. 2, nævnte tilfælde hæves dog kun 70 pct. af

forlodsafskrivningen.«

6. I § 11, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 7,» til: »§ 5,

stk. 6,».

7. I § 17, stk. 1, udgår »henholdsvis 50 pct.«, og

»jf. § 5, stk. 2-3,» ændres til: »jf. § 5, stk. 2,», og

»jf. § 5, stk. 4,» ændres til: »jf. § 5, stk. 3,».

§ 6

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, indsættes

i § 5, stk. 4, som nyt nr. 5:

»5. forsikringsselskaber omfattet af lov om

forsikringsvirksomhed,».

Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.

§ 7

I lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 15.

december 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, indsættes efter »opgørelsesperiode«:

»efter denne lov og afgiften for samme opgørelsesperiode efter lov om

lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor«.

2. I § 16 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. For virksomheder, der har forkortet opgørelsesperiode efter

§ 10, stk. 1, i lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den

finansielle sektor, forkortes opgørelsesperioden efter denne lov

tilsvarende.«

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og

har virkning fra og med skatteåret 1991-92, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. Fradrag for henlæggelser til sikkerhedsfonds efter § 13, stk. 2,

2. pkt., i bekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988 af lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat) kan for skatteåret

1990-91 ikke foretages i det omfang, den skattepligtige indkomst eller summen

af sambeskattede selskabers skattepligtige indkomster herved bliver negativ.

For tidligere skatteår gælder 1. pkt. tilsvarende, såfremt selskabet ikke har

indgivet selvangivelse.

Stk. 3. § 1, nr. 1 og 7, har virkning fra og med skatteåret 1992-93.

Stk. 4. § 3 har virkning fra og med afgiftsåret 1990.

Stk. 5. § 5, nr. 5, har virkning for henlæggelser for henlæggelsesåret

1990 og senere år.

Stk. 6. § 7 har virkning fra og med 1. juli 1990.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter