1989 LSF 49 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BORGERLIG STRAFFELOV (UAGTSOMT MANDDRAB OG LEGEMSBESKADIGELSE I FORBINDELSE MED SPIRITUSINDTAGELSE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I borgerlig straffelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 607 af 6. september
1986, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 373 af 7. juni 1989, foretages
følgende ændringer:
1. I § 241 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Er døden forvoldt under færdsel eller ophold på vej eller i
køretøj på vej af en person, der har indtaget spiritus i et sådant omfang, at
alkoholkoncentrationen i blodet i eller efter gerningsøjeblikket overstiger
0,50 promille, kan straffen stige til fængsel i 5 år.«
2. I § 249 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Er skaden forvoldt under færdsel eller ophold på vej eller i
køretøj på vej af en person, der har indtaget spiritus i et sådant omfang, at
alkoholkoncentrationen i blodet i eller efter gerningsøjeblikket overstiger
0,50 promille, kan straffen stige til fængsel i 5 år.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1990.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Antallet af trafikuheld har fortsat et sådant omfang, at nye og måske
utraditionelle initiativer er påkrævet, hvis de menneskelige og økonomiske
omkostninger, som færdselsuheld påfører samfundet, skal reduceres mest
muligt.
Lovforslaget indeholder forslag om skærpelse af strafferammen i
straffelovens §§ 241 og 249.
Forslaget tilsigter en generel skærpelse af strafniveauet, når
gerningsindholdet i straffelovens §§ 241 og 249 realiseres af en trafikant,
der i gerningsøjeblikket er spirituspåvirket, dvs. når blodalkoholpromillen
overstiger 0,50 på gerningstidspunktet.
2. Baggrunden for forslaget
Læs alt
Det forholder sig sådan, at en væsentlig del af trafikuheldene sker efter
indtagelse af alkohol. I Færdselssikkerhedskommissionens
færdselssikkerhedspolitiske handlingsplan (betænkning nr. 1157, december
1988), side 23 ff., er der redegjort således for udviklingen:
»I treårsperioden 1985-87 registreredes 6.735 personskadeuheld som
spiritusuheld, idet politiet i hvert af disse uheld havde fundet en
alkoholpromille over 0,50 hos en fører eller fodgænger. I alt 694 trafikanter
omkom efter sådanne ulykker.
I forhold til treårsperioden 1976-78 er der tale om en nedgang i antallet
af spiritusuheld og i antallet af omkomne ved disse: I 1976-78 blev der
registreret 8.827 personskadeuheld med påvirkede førere eller fodgængere, og
750 trafikanter omkom som følge af disse uheld.
Faldet i antallet af spiritusuheld er på 24 pct. og dermed mindre end
faldet i antallet af ikkespiritusuheld, som er på 33 pct. De generelle
uheldsforebyggende foranstaltninger har altså forholdsvis mindre effekt på
spiritusuheld end på uheld i øvrigt.
Da antallet af spiritusuheld er faldet mindre end øvrige uheld, er deres
andel af samtlige uheld steget: fra 18,5 pct. i 1976-78 til ca. 20,5 pct. i
1985-87. I 1976-78 omkom ca. 29,5 pct. af alle trafikdræbte i
spiritusulykker. I 1985-87 var denne andel steget til ca. 31,5 pct.
Førere af biler, motorcykler og traktorer er ansvarlige for flertallet af
spiritusuheldene. Det bør dog ikke overses, at også knallertkørere, cyklister
og fodgængere - som kun i ringe grad er omfattet af indsatsen mod
spiritusuheld - tegner sig for en ikke ringe del af disse uheld, nemlig ca.
30 pct. Denne andel er uændret fra 1976-78 til 1985-87.
Ved spiritusulykker er ca. 8 pct. af alle personskader dødelige. I
ulykker, der ikke er registreret som spiritusulykker, er dødeligheden ca. 4,5
pct.
Det må således konkluderes, at indsatsen for at begrænse antallet af
spiritusuheld ikke har været nær så succesrig som indsatsen for at nedbringe
antallet af ikkespiritusuheld. Når henses til den manglende succes med at
nedbringe antallet af spiritusuheld og disse uhelds farlige karakter, er det
særdeles relevant at styrke indsatsen på dette felt. Forslagsstillerne er af
den opfattelse, at der i forbindelse hermed også bør ske skærpelse af
straffen for spirituspåvirkede trafikanter, der overtræder straffelovens §§
241 og 249.
3. Gennemgang af retspraksis
Under skærpende omstændigheder går frihedsstraffen i de to bestemmelser op
til 4 år. Fra retspraksis kan nedennævnte domme trækkes frem:
§ 241
31-årig T, der havde indtaget spiritus (0,91 promille ca. 9 timer senere),
mistede en nat herredømmet over sin bil og ramte nogle træer m.m., hvorefter
han bortfjernede sig fra stedet, hvor han lod sin passager P henligge livløs
på kørebanen. P blev senere på natten fundet af en trafikant, men var da død
som følge af de kvæstelser, hun havde pådraget sig ved færdselsuheldet. T
blev for overtrædelse af bl.a. § 9, stk. 2, 1. punktum, og § 53, stk. 1, i FL
samt efter straffelovens §§ 241 og 253, nr. 2, 1. led, idømt fængsel i 6
måneder. Førerretten frakendtes i 5 år.
(ØLD i U 1981.1063).
20-årig T, der førte personbil efter at have indtaget spiritus (2,53
promille ca. 1 time senere), påkørte i venstre side en modkørende cyklist,
der dræbtes. T blev for overtrædelse af straffelovens § 241 og forskellige
bestemmelser i FL, herunder § 53, stk. 1, idømt fængsel i 6 måneder. Under
hensyn til grovheden af den begåede forseelse og henset til T's unge alder,
hans gode personlige forhold og den udviste vilje til at erstatte de
økonomiske følger af ulykken blev T frakendt førerretten i 6 år.
(ØLD i U 1982.489).
23-årig T, der i 1980 for spirituskørsel var idømt bøde og frakendt
førerretten i 1 år, påkørte i december 1983 i spirituspåvirket tilstand (1,84
promille ca. 11/2 time efter kørsel) under overhaling i mørke en modkørende
15-årig cyklist, der dræbtes. T forlod uheldsstedet. For overtrædelse af
straffelovens § 241 og FL § 53, stk. 1, m.v. idømtes T fængsel i 8 måneder og
frakendtes førerretten i 10 år.
(VLD af 10.09.1984).
25-årig T, der i 1984 for promillekørsel (0,81 promille 2 timer efter
kørsel med uheld) var idømt bøde og frakendt førerretten betinget, førte i
august 1985 personbil i spirituspåvirket tilstand (1,65 promille ca. 21/2
time efter kørsel) og med en efter forholdene for stor hastighed ad ca. 3
meter bred skovvej. I en højredrejende kurve påkørte han frontalt et træ, og
en af fire passagerer i bilen blev dræbt. T idømtes fængsel i 6 måneder og
frakendtes førerretten i 10 år.
(VLD 18.09.1986).
T førte lastbil med anhænger i spirituspåvirket tilstand (2,30 promille
ca. 21/4 time efter uheld) ad hovedvej og kørte efter længere tids slingrende
kørsel over i den modsatte kørebanehalvdel, hvor en modkørende taxa med
passagerer måtte vige ud i rabatten for at undgå påkørsel. Herved mistede
taxachaufføren A herredømmet over taxaen, der kurede over i modsatte
kørebanehalvdel og kolliderede med en bag T kommende lastbil, hvorved A
dræbtes og en passager kvæstedes (bækkenbrud m.v.). Den af T førte lastbil
var behæftet med mangler ved styretøjet, der bevirkede, at lastbilen var
vanskelig at styre. T blev for overtrædelse af bl.a. straffelovens §§ 241 og
249 idømt fængsel i 6 måneder og frakendt førerretten i 8 år.
(VLD af 01.10.1986).
Dagældende § 249, stk. 1
T, som 1 time efter kørslen havde 1,05 promille, gjorde under kørsel med
en varevogn udsving mod højre, hvorved han ramte en fodgænger, som befandt
sig på en rabat mellem kørebane og cykelsti. Fodgængeren pådrog sig et
kompliceret lårbensbrud og et totalt ledskred svarende til højre skulderled
og var hospitalsindlagt i 21/2 måned. T idømtes for overtrædelse af FL § 53,
stk. 2, m.v. samt straffelovens § 249, stk. 1, hæfte i 20 dage og frakendtes
førerretten for 2 år. (Dissens af 2 af 5 dommere for hæfte i 30 dage og
frakendelse i 3 år).
(HRD i U 1979.522).
Som fører af en personbil påkørte den 41-årige T i et gadekryds en
knallertfører, som pådrog sig åbent benbrud og antagelig blivende
invaliditet. T, der havde undladt at overholde sin vigepligt, og som ca. 2
timer senere havde en alkoholkoncentration i blodet på mindst 2,61 promille,
fandtes skyldig efter bl.a. FL § 53, stk. 1, og straffelovens § 249, stk. 1.
Han idømtes fængsel i 3 måneder og frakendtes førerretten for 5 år.
(ØLD i U 1980.652).
20-årig T, der ca. 1 time efter kørsel havde en blodalkoholkoncentration
på 1,54 promille, mistede under kørsel om natten på grund af døsighed
herredømmet over sin personbil, der kørte i grøften og væltede. En passager i
bilen pådrog sig bl.a. armbrud og splintret lårbensbrud og var
hospitalsindlagt i ca. 21/2 måned. T idømtes for overtrædelse af FL § 53,
stk. 1, m.v. og straffelovens § 249, stk. 1, hæfte i 30 dage og frakendtes
førerretten for 3 år.
(VLD af 19.02.1980).
T førte bil i spirituspåvirket tilstand med for stor hastighed og mistede
herunder herredømmet over bilen, der fortsatte over i den modsatte
kørebanehalvdel og ud i rabatten, hvor den ramte et stendige. Ved uheldet kom
en passager i T's bil til skade og fik bl.a. læderet milten, der måtte
bortopereres. Skaden ansås omfattet af § 249, stk. 1, og T blev for
overtrædelsen af bl.a. denne bestemmelse straffet med 20 dages hæfte og
frakendt førerretten i 3 år.
(ØLD i 1983.1134).
28-årig T blev fundet skyldig i spirituskørsel efter FL § 53, stk. 2,
(1,09 promille) og overtrædelse af straffelovens § 249, stk. 1, ved under
overhaling af en lastbil frontalt at være stødt sammen med en modkørende bil
i dennes halvdel af vejen og derved at have tilføjet føreren af denne bil
bækkenbrud samt knusningsbrud af venstre albueben og den store fodrodsknogle
i højre fodrod. Straffen blev fastsat til hæfte i 20 dage, og førerretten
blev frakendt i 2 år.
(ØLD af 05.11.1985).
Dagældende § 249, stk. 2
26-årig T, der i 1976 var straffet for overtrædelse af FL § 53, stk. 1,
(blodalkoholkoncentration 1,56 promille 11/4-13/4 time efter kørslen) med
hæfte i 10 dage og frakendt førerretten i 1 år og 6 måneder, havde gjort sig
skyldig i spirituskørsel, idet han med en blodalkoholkoncentration ca. 21/2
time efter kørslen på 1,15 promille førte personbil med en efter forholdene
for stor hastighed, hvorunder han i en vejkurve mistede herredømmet over
bilen, der påkørte et færdselsskilt og en bygning. Ved uheldet pådrog en
passager sig kraniebrud, brud i knogleloftet over øjenhulen samt
kindbensbrud, hvilket bl.a. medførte blindhed på det ene øje og synssvækkelse
på det andet øje. For overtrædelse af FL § 53, stk. 1, m.v. samt
straffelovens § 249, stk. 2, idømtes T fængsel i 80 dage og frakendtes
førerretten for 8 år.
(VLD af 18.04.1979).
53-årig T havde gjort sig skyldig i spirituskørsel, idet han med en
blodalkoholkoncentration ca. 11/2 time efter kørslen på 1,89 promille havde
ført personbil, hvorunder han mistede herredømmet over bilen og påkørte et
rækværk ved et fortov. Ved uheldet pådrog en passager sig væsentlig
forringelse af syn, idet venstre øje måtte fjernes. For overtrædelse af FL §
53, stk. 1, og straffelovens § 249, stk. 2, idømtes T hæfte i 40 dage og
frakendtes førerretten for 3 år.
(VLD af 08.12.1982).
Retspraksis viser en temmelig standardiseret strafudmåling. Hvor
gerningsindholdet i straffelovens § 241 realiseres af en person i
spirituspåvirket tilstand, udmåles straffen som udgangspunkt til 6 måneders
fængsel.
Hvor der er sket uagtsom legemsbeskadigelse, jf. straffelovens § 249, stk.
1, udmåles frihedsstraffen som udgangspunkt til 20 dages hæfte. I de
tilfælde, hvor der foreligger skærpende omstændigheder, ligger
frihedsstraffen som udgangspunkt over 40 dages hæfte, men sjældent på mere
end 3 måneders fængsel. Som det fremgår af retspraksis, udnytter domstolene
alene den nederste del af strafferammen, når straffen for uagtsom
legemsbeskadigelse og manddrab skal udmåles for personer, der har realiseret
gerningsindholdet i spirituspåvirket tilstand.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at domstolene udmåler for lave
straffe, når spirituspåvirkede personer overtræder straffelovens §§ 241 og
249. Forslagsstillerne mener, at hensynet til ofrenes og de pårørendes
retsfølelse må have en højere prioritet. Endvidere må præventionshensyn
tillægges større betydning.
Der er en nøje sammenhæng mellem retssystemets effektivitet og det
forhold, at retssystemet opleves retfærdigt. Mange trafikofre eller pårørende
til disse oplever retssystemet som uretfærdigt, når der udmåles lave straffe
for personer, der i spirituspåvirket tilstand har overtrådt straffelovens §§
241 og 249. Deres retsfølelse bliver krænket. Dette forhold taler for en
generel strafskærpelse.
Forslagsstillerne mener desuden, at hensynet til såvel generalpræventionen
som individualpræventionen taler for skærpelse af straffen for personer, der
overtræder straffelovens §§ 241 og 249 i spirituspåvirket tilstand. Der må
være en kraftig formodning for, at potentielle lovovertrædere i nogen
udstrækning vil lade sig afskrække af et generelt højere strafniveau.
Ligeledes må det antages, at den enkelte lovovertræder i højere grad vil
ændre adfærd, når den pågældende udsættes for, at der udmåles hårdere
straffe.
Det vil være i modstrid med dansk retstradition at bedømme uagtsomt
manddrab og legemsbeskadigelse forårsaget af en spirituspåvirket trafikant
som forsætligt manddrab og vold i stedet for som uagtsomt manddrab og
legemsbeskadigelse. Imidlertid kan det med rette hævdes, at en spritbilists
uagtsomme manddrab eller legemsbeskadigelse sker på en måde, der
tilnærmelsesvis bringer forholdet ind under forsætsbegrebet i dansk ret.
Til forsætsbegrebet i dansk ret hører forsætsgraden dolus eventualis.
Betingelsen for at statuere sådant forsæt er, at gerningsmanden har anset det
for muligt, at et til forbrydelsen hørende gerningsmoment var til stede eller
en følge kunne indtræde. Har denne bevidsthed om en mulighed været til stede,
vil den dog som udgangspunkt højst udgøre bevidst uagtsomhed. Det springende
punkt er, hvilke forhold der da kan bevirke, at det subjektive forhold
alligevel betragtes som forsæt.
Den ene opfattelse af dolus eventualis betegnes som læren om positiv
indvilligelse. Knud Waaben beskriver denne lære i »Strafferettens
ansvarslære« (G.E.C. Gad, København, 1987), side 151, på følgende måde:
». . . I forskellige udformninger kredser læren om den tanke at de
der har set noget som muligt kan deles i to grupper: nogle forholder sig
accepterende til muligheden (forsæt), andre handler i tillid til eller i håb
om at det mulige ikke er eller vil blive en realitet (bevidst uagtsomhed).
Den snævreste og mest brugbare definition lyder således. Den der har set et
gerningsmoment eller en følge for en mulighed anses som forsætligt handlende,
såfremt han, idet han indså muligheden, psykologisk har forholdt sig
godkendende eller accepterende til det mulige for det tilfælde at det måtte
være den faktiske sammenhæng eller blive den faktiske følge.«
Legemsbeskadigelse og manddrab forårsaget af en spirituspåvirket trafikant
falder ikke ind under forsætsbegrebet i dansk ret. Men efter
forslagsstillernes opfattelse er der tale om særdeles grov uagtsomhed, der
tilnærmelsesvis bringer forholdet ind under forsætsgraden dolus eventualis.
Ud fra dette forhold er det således relevant at skærpe strafniveauet.
Spirituspåvirkede trafikanters overtrædelse af straffelovens §§ 241 og 249 må
i høj grad anses for strafværdige.
Bilag
I dette bilag er optrykt den gældende affattelse af straffelovens §§ 241
og 249 § 241. Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med hæfte
eller bøde, under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år.
§ 249. Den, som uagtsomt tilføjer nogen betydelig skade på legeme eller
helbred, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 4 måneder eller under
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 110 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (UAGTSOMT MANDDRAB OG LEGEMSBESKADIGELSE I FORBINDELSE MED SPIRITUSINDTAGELSE). Retsinformation · 27. november 1992
- 1997 BTL 100 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (PROMILLEKØRSEL M.V.) NR L 100 1997-98. 1. SAMLING Retsinformation · 11. februar 1998
- 1996 LSF 176 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN(SPIRITUS- OG PROMILLEKØRSEL, MOBILTELEFONER M.V.) Retsinformation · 27. februar 1997
- 1996 LSF 176A FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN(TAXI I BUSBANER) Retsinformation · 16. juni 1997
- 1996 LSF 176B FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN(SPIRITUS- OG PROMILLEKØRSEL, MOBILTELEFONER M.V.) Retsinformation · 16. juni 1997
- 1991 LSF 114 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (PROMILLEGRÆNSEN) Retsinformation · 17. marts 1992