1989 LSF 30 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (INDFØRELSE AF EN FAST BRUTTOREVALIDERINGSYDELSE OG ÆNDRING AF HUSVILDEBESTEMMELSEN OG FORSØGSREGLERNE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september
1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 31 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om betaling for brugen
af midlertidige opholdssteder, hvortil hjemløse anvises indkvartering, og
hvor det offentlige afholder udgifterne. Lejelovgivningens regler finder ikke
anvendelse, jf. lejelovens § 2, stk. 1.«
Stk. 2 og 3 bliver stk. 3 og 4.
2. I § 31, stk. 2, som bliver stk. 3, indføjes efter
»Betalingen«: »efter stk. 1 og 2«.
3. I § 37, stk. 2, sidste punktum, indsættes efter
»selv«: »eller der er truffet beslutning om at yde hjælp efter
§ 43, stk. 1, jf. stk. 6«.
4. I § 40, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 42« til: »§
43«.
5. § 42 ophæves.
6. Efter kapitel 9 indsættes som nyt kapitel:
»Kap. 10. Hjælp til uddannelse, erhvervsmæssig optræning eller
omskoling m.v.
§ 43. Når det må anses for påkrævet af hensyn til en persons mulighed for
fremtidig at klare sig selv og sørge for sin familie, ydes der hjælp til
uddannelse og erhvervsmæssig optræning eller omskoling, i det omfang der ikke
ydes hjælp hertil efter reglerne i anden lovgivning.
Stk. 2. Når der er iværksat en revalidering i overensstemmelse med en
forud fastlagt erhvervsplan, udbetales der en fast revalideringsydelse, der
udgør 10.387 kr. månedligt. For personer under 23 år udgør den faste
revalideringsydelse halvdelen af beløbet i første punktum, medmindre der
foreligger særlige forhold. Ud over den faste revalideringsydelse kan der
ydes hjælp til de særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller
Læs alt
handicappet.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for, hvornår en erhvervsplan
kan berettige til hjælp efter stk. 2, og for, hvornår unge under 23 år kan
opnå revalideringsydelse efter stk. 2, 1. pkt.
Stk. 4. Den faste revalideringsydelse efter stk. 2 udbetales, til
erhvervsplanen er gennemført. Ydes den faste revalideringsydelse til
uddannelse, udbetales ydelsen i en periode, der svarer til den normerede
uddannelsestid. Den faste revalideringsydelse kan dog højst udbetales for en
periode af 5 år. Kommunalbestyrelsen kan forlænge støtteperioden, hvis der
foreligger særlige grunde herfor. Socialministeren fastsætter regler herom.
Stk. 5. Ret til den faste revalideringsydelse er betinget af, at
erhvervsplanen følges. Udførelse af andet arbejde i en revalideringsperiode,
herunder arbejde uden for normal arbejdstid, kan kun ske i kortvarige
perioder med beskæftigelse, der kan anses for relevant eller forenelig med
revalideringens gennemførelse. Socialministeren fastsætter regler om, i
hvilket omfang arbejdsindtægter medfører fradrag i revalideringsydelsen.
Stk. 6. Der kan ydes hjælp til de særlige udgifter, der følger af en
uddannelse eller en anden aktivitet, som er nødvendig eller hensigtsmæssig
for at kunne tilrettelægge og iværksætte en revalidering i overensstemmelse
med en fastlagt erhvervsplan, samt til dækning af udgifter, der følger af et
handicap.
Stk. 7. Personer med nedsat erhvervsevne, jf. stk. 1, som under
uddannelse, erhvervsmæssig optræning eller omskoling modtager hjælp efter
anden lovgivning til dækning af deres leveomkostninger, kan få særskilt hjælp
til de særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller handicappet.
Stk. 8. Ved optræning eller oplæring på det almindelige arbejdsmarked kan
hjælpen ydes som løn eller løntilskud, der fastsættes uanset stk. 2, 1. og 2.
pkt. Herudover kan der ydes hjælp til nødvendige uddannelsesudgifter og
handicapbetingede udgifter.
Stk. 9. Der kan ydes særskilt hjælp til anskaffelse af værktøj og
arbejdsredskaber, hvis det er af afgørende betydning for en person med nedsat
erhvervsevne og hjælpen skønnes rimelig i forhold til den pågældendes
økonomiske situation. Der kan endvidere ydes hjælp til kortvarige kurser, der
er nødvendige for at opnå eller fastholde et bestemt arbejde.
Stk. 10. Under samme betingelser som i stk. 9, 1. pkt., kan der ydes hjælp
til iværksættelse af selvstændig virksomhed, herunder anskaffelse af et
motorkøretøj, der indgår som sædvanligt led i den pågældende virksomhed.
Stk. 11. Hjælp efter stk. 9, 1. pkt., og stk. 10 kan ydes som lån, når det
findes rimeligt under hensyn til den pågældendes fremtidige
erhvervsmuligheder. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom.
§ 44. Afgørelse om hjælp efter § 43, stk. 10, træffes af revaliderings- og
pensionsnævnet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Afgørelse om
henstand med tilbagebetaling eller eftergivelse af lån ydet efter § 43, stk.
9, 1. pkt., og stk. 10, træffes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån ydet efter §
43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, sker efter de regler, der er nævnt i § 7,
stk. 2.
Stk. 3. Den faste revalideringsydelse, der er nævnt i § 43, stk. 2,
reguleres en gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for
det pågældende år. Socialministeren bekendtgør størrelsen af det regulerede
beløb.
§ 45. Kommunalbestyrelsen skal påse, at modtagerne af den faste
revalideringsydelse overholder den fastlagte erhvervsplan, og mindst hvert
halve år indhente oplysning om revalideringens forløb.«
7. I § 138 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Socialministeren kan efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet for en forsøgsperiode godkende ordninger,
der fraviger reglerne om udgiftsfordelingen, også når det drejer sig om
foranstaltninger uden for afsnit VI og VII.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. oktober 1990, § 1, nr. 7, dog dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3
Stk. 1. Personer, der ved lovens ikrafttræden modtager hjælp efter
bistandslovens § 42, overgår til den faste revalideringsydelse, såfremt
revalideringen er iværksat efter en forud lagt erhvervsplan. Den i § 1, nr.
6, fastsatte varighedsbegrænsning på 5 år løber i disse tilfælde fra
revalideringens iværksættelse.
Stk. 2. For personer, hvor overgang til den faste revalideringsydelse
bevirker en nedgang i hjælpen, er grænsebeløbet for supplerende kontanthjælp
efter bistandslovens § 37 den hidtil udmålte hjælp efter § 42. Den i § 1, nr.
6, nævnte varighedsbegrænsning gælder også i disse tilfælde og løber også fra
revalideringens iværksættelse.
Stk. 3. Ydes hjælpen efter bistandslovens § 42 på grundlag af en
beslutning om revalidering, udmåles hjælpen efter de hidtidige regler, indtil
en erhvervsplan kan iværksættes, dog længst indtil den 1. januar 1991.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,
som senest ændret ved § 8 i lov nr. 389 af 7. juni 1989 foretages følgende
ændringer:
1. I § 31 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om betaling for brugen
af midlertidige opholdssteder, hvortil hjemløse anvises indkvartering, og
hvor det offentlige afholder udgifterne. Lejelovgivningens regler finder ikke
anvendelse, jf. lejelovens § 2, stk. 1.«.
Stk. 2 og 3 bliver stk. 3 og 4.
2. I § 31, stk. 2, som bliver stk. 3 indføjes efter
»Betalingen«: »efter stk. 1 og 2«.
3. I § 37, stk. 2, sidste punktum, indsættes efter
»selv«: »eller der er truffet beslutning om at yde hjælp efter
§ 43, stk. 1, jf. stk. 6.«.
4. I § 40, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 42« til: »§
43«.
5. § 42 ophæves.
6. Efter kapitel 9 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 10
Hjælp til uddannelse, erhvervsmæssig optræning eller omskoling m.v.
§ 43. Der kan ydes hjælp til uddannnelse og erhvervsmæssig optræning eller
omskoling i det omfang, der ikke ydes hjælp hertil efter regler i anden
lovgivning, når det må anses for påkrævet af hensyn til en persons mulighed
for fremtidig at klare sig selv og sørge for sin familie.
Stk. 2. Der kan udbetales en fast revalideringsydelse, der udgør 10.387
kr. månedlig, når der er iværksat en revalidering i overensstemmelse med en
forud fastlagt erhvervsplan. For personer under 23 år udgør den faste
revalideringsydelse halvdelen af beløbet i første punktum, medmindre der
foreligger særlige forhold. Udover den faste revalideringsydelse kan der ydes
hjælp til de særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller handicappet.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for, hvornår en erhvervsplan
kan berettige til hjælp efter § 43, stk. 2, og for hvornår unge under 23 år
kan opnå revalideringsydelse efter stk. 2, 1. pkt.
Stk. 4. Den faste revalideringsydelse efter stk. 2, udbetales til
erhvervsplanen er gennemført. Ydes den faste revalideringsydelse til
uddannelse, udbetales ydelsen i en periode, der svarer til den normerede
uddannelsestid. Den faste revalideringsydelse kan dog højst udbetales for en
periode af 5 år. Kommunalbestyrelsen kan forlænge støtteperioden, hvis der
foreligger særlige grunde herfor. Socialministeren fastsætter regler herom.
Stk. 5. Ret til den faste revalideringsydelse er betinget af, at
erhvervsplanen følges. Udførelse af andet arbejde i en revalideringsperiode,
herunder arbejde uden for normal arbejdstid, kan kun ske i kortvarige
perioder med beskæftigelse, der kan anses for relevant eller foreneligt med
revalideringens gennemførelse. Socialministeren fastsætter regler om, i
hvilket omfang arbejdsindtægter medfører fradrag i revalideringsydelsen.
Stk. 6. Der kan ydes hjælp til de særlige udgifter, der følger af en
uddannelse eller en anden aktivitet, som er nødvendig eller hensigtsmæssig
for at kunne tilrettelægge og iværksætte en revalidering i overensstemmelse
med en fastlagt erhvervsplan, samt til dækning af udgifter, der følger af et
handicap.
Stk. 7. Personer med nedsat erhvervsevne, jf. stk. 1,, som under
uddannelse, erhvervsmæssig optræning eller omskoling modtager hjælp efter
anden lovgivning til dækning af deres leveomkostninger, kan få særskilt hjælp
til de særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller handicappet.
Stk. 8. Ved optræning eller oplæring på det almindelige arbejdsmarked kan
hjælpen ydes som løn eller løntilskud, der fastsættes uanset stk. 2, 1. og 2.
pkt. Herudover kan der ydes hjælp til nødvendige uddannelsesudgifter og
handicapbetingede udgifter.
Stk. 9. Der kan ydes særskilt hjælp til anskaffelse af værktøj og
arbejdsredskaber, hvis det er af afgørende betydning for en person med nedsat
erhvervsevne, og hjælpen skønnes rimelig i forhold til den pågældendes
økonomiske situation. Der kan endvidere ydes hjælp til kortvarige kurser, der
er nøvdendige for at opnå eller fastholde et bestemt arbejde.
Stk. 10. Under samme betingelser som i stk. 9, 1. pkt., kan der ydes hjælp
til iværksættelse af selvstændig virksomhed, herunder anskaffelse af et
motorkøretøj, der indgår som sædvanligt led i den pågældende virksomhed.
Stk. 11. Hjælp efter stk. 9, 1. pkt. og stk. 10, kan ydes som lån, når det
findes rimeligt under hensyn til den pågældendes fremtidige
erhvervsmuligheder. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom.
§ 44. Afgørelse om hjælp efter § 43, stk. 10, træffes af revaliderings- og
pensionsnævnet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Afgørelse om
henstand med tilbagebetaling eller eftergivelse af lån ydet efter § 43, stk.
9, 1. pkt. og stk. 10, træffes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån ydet efter §
43, stk. 9, 1. pkt. og § 43, stk. 10, sker efter de regler, der er nævnt i §
7, stk. 2.
Stk. 3. Den faste revalideringsydelse, der er nævnt i § 43, stk. 2,
reguleres en gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for
det pågældende år. Socialministeren bekendtgør størrelsen af det regulerede
beløb.
§ 45. Kommunalbestyrelsen skal påse, at modtagerne af den faste
revalideringsydelse overholder den fastlagte erhvervsplan, og mindst hvert
halve år indhente oplysning om revalideringens forløb.«.
7. I § 138 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Socialministeren kan efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet for en forsøgsperiode godkende ordninger,
der fraviger reglerne om udgiftsfordelingen, også når det drejer sig om
foranstaltninger uden for afsnit VI og VII.«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. oktober 1990, § 1, nr. 7 dog dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3
Stk. 1. Personer, der ved lovens ikrafttræden modtager hjælp efter
bistandslovens § 42, overgår til den faste revalideringsydelse, såfremt
revalideringen er iværksat efter en forudlagt erhvervsplan. Den i § 1, nr. 6,
fastsatte varighedsbegrænsning på 5 år, løber i disse tilfælde fra
revalideringens iværksættelse.
Stk. 2. For personer, hvor overgang til den faste revalideringsydelse
bevirker en nedgang i hjælpen, er grænsebeløbet for supplerende kontanthjælp
efter bistandslovens § 37 den hidtil udmålte hjælp efter § 42. Den i § 1, nr.
6, nævnte varighedsbegrænsning gælder også i disse tilfælde og løber også fra
revalideringens iværksættelse.
Stk. 3. Ydes hjælpen efter bistandslovens § 42 på grundlag af en
beslutning om revalidering, udmåles hjælpen efter de hidtidige regler, indtil
en erhvervsplan kan iværksættes, dog længst indtil den 1. januar 1991.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Inden for Socialministeriets lovområder er den erhvervsrettede
revalidering af central betydning, fordi det er en af vejene til at gøre folk
selvhjulpne og forhindre, at de bliver i det sociale system. Efter
arbejdsskadeforsikringsloven har den arbejdsskadede ret til sygebehandling og
genoptræning, herunder revalidering. Der er dog her hovedsagelig tale om
helbredsmæssig revalidering, idet den skal tjene til at gøre det muligt at
fastsætte en erhvervsevnetabsprocent. Efter dagpengeloven skal social- og
sundhedsforvaltningen tage stilling til, om der er behov for sygebehandling
eller revalidering, og i så fald sørge for, at behandling eller revalidering
går i gang. Efter pensionsloven er det en betingelse for at få
førtidspension, at erhvervsevnen er varigt nedsat, og at det ikke er muligt
at iværksætte foranstaltninger, der mere varigt kan forbedre erhvervsevnen.
Revalidering skal i alle situationer iværksættes efter bistandslovens §
42, hvorefter der, når det anses for påkrævet af hensyn til en persons
mulighed for at forsørge sig selv og sin familie kan ydes hjælp til
uddannelse, erhvervsmæssig optræning m.v. Den økonomiske hjælp under en
revalidering ydes efter principperne i bistandslovens kontanthjælpsafsnit,
det vil blandt andet sige, at reglerne om fradrag for indtægter også gælder.
I forbindelse med reformovervejelserne på såvel arbejdsskade- som
dagpengeområdet har spørgsmålet om revalideringsmulighederne indtaget en
central plads. Også på pensionsområdet er det fundet helt afgørende at
forstærke revalideringsindsatsen, især over for yngre grupper, med henblik på
at mindske tilgangen til førtidspensionssystemet. For at støtte
bestræbelserne for at bremse udgiftsstigninger på disse områder er det
nødvendigt at fremme den aktiverende indsats, der bl.a. ligger i at yde
revalidering.
I betænkningen om en ny dagpengeordning (Socialministeriet juni 1989)
peges der imidlertid på en række barrierer i samspillet mellem sygedagpenge
og den nuværende revalideringsydelse efter bistandsloven.
Barriererne for modtagere af sygedagpenge vedrører både de begrænsede
muligheder for tidligt at iværksætte hensigtmæssige aktiverende tiltag og det
manglende økonomiske incitament til at gå i gang med en revalidering.
Mulighederne for at starte en revalideringsmæssig indsats så tidligt som
muligt i forløbet hæmmes af, at der under dagpengeforløbet er begrænsede
muligheder for sideløbende at iværksætte og betale erhvervsforberedende
tiltag, med mindre man overgår til revalidering. Ved overgang til
revalidering er der bedre mulighder for kommunen til at igangsætte og betale
nødvendige aktiverende uddannelses- og erhvervsrettede tiltag, men til
gengæld overgår dagpengemodtageren til revalideringshjælp, som ofte er på et
lavere niveau.
Det økonomiske incitament begrænses ved, at revalideringshjælpen - i
modsætning til dagpenge - ydes ud fra en samlet vurdering af familiens
økonoi, altså som en behovbestemt forsørgelsesydelse, hvor også økonomiske
forhold indgår og derfor i visse tilfælde på et betydeligt lavere niveau end
dagpengeydelsen.
Det er et problem for alle, som får behov for hjælp til revalidering, at
en ægtefælleindtægt skal fradrages fuldt ud, og at det kun er i begrænset
omfang og til begrænset formål, man kan bevare en eventuel formue. Hertil
kommer, at revalideringsydelsen ofte for en dels vedkommende er
tilbagebetalingspligtig, f.eks. hvis der ydes hjælp til terminsydelser eller
hvis halvdelen af hjælpen ydes som lån, som det er tilfældet ved visse
videregående uddannelser.
En forstærket revalideringsindsats vil utvivlsomt kunne opnås ved at
nedbryde nogle af de eksisterende barrierer. Dette kan gøres ved en fast
ydelse på et niveau, der svarer til dagpengemaksimum.
En stor del af de personer, der i dag modtager hjælp efter bistandslovens
§ 42, kommer fra kontanthjælp og ikke fra dagpengesystemet. Niveauet for en
fast indkomstuafhængig bruttoydelse bør derfor i visse tilfælde taget
udgangspunkt i et kontanthjælpsniveau, specielt når der er tale om unge uden
tidligere erhvervsindtægt.
Den økonomiske incitament til at gå i gang med en revalidering, vil
alligevel blive forstærket i forhold til de gældende relger, idet der nu
bliver tale om en indkomstuafhængig ydelse, og hjælpen ydes som tilskud uden
tilbagebetalinspligt.
Den faste revalideringsydelse skal være skattepligtig og principielt
indtægtsuafhængig, og der skal ligesom efter de gældende regler herudover
kunne gives skattefrit tilskud til de særlige udgifter, der er en følge af
uddannelsen eller handicappet.
Er der behov for yderligere hjælp til familiens forsørgelse, må den ydes
efter andre bestemmelser i bistandsloven.
Indførelse af en bruttoydelse forusætter følgeændringer i
skattelovgivningen.
Udbetaling af en revalideringsydelse af denne karakter forudsætter, at der
er tale om situationer, hvor der er et reelt behov for erhvervsmæssig
revalidering. Retten til en revalideringsydelse er derfor betinget af, at der
er lagt en realistisk erhvervsplan, d.v.s. en plan, som den pågældende med
rimelighed skønnes at kunne gennemføre, og som skønnes at kunne føre til en
placering på arbejdsmarkedet i en beskæftigelse den pågældende vil kunne
bestride på stort set normale vilkår. For at sikre, at der er tilstrækkeligt
grundlag for at give den fordelagtige faste revalideringsydelse, er det
hensigten, at socialministeren skal kunne fastsætte bindende regler for,
hvornår en fastsat erhvervsplan opfylder sit formål, nemlig at bringe
personer med nedsat erhvervsevne ind i eller tilbage til arbejdsmarkedet, og
derved berettiger til udbetaling af denne hjælp. Revalideringsydelsen vil
først kunne udbetales fra det tidspunkt, hvor den erhvervsmæssige
revalidering er iværksat. Det forudsættes, at den pågældende indtil
iværksættelsen, kan fortsætte på sit hidtidige forsørgelsesgrundlag,
eksempelvis sygedagpenge eller kontanthjælp, jf. bemærkningerne til § 43,
stk. 2 og 6.
Den faste revalideringsydelse er på samme måde som hjælp efter de gældende
regler subsidiær i forhold til støtte til uddannelse m.v. efter anden
lovgivning. Dette indebærer, at hvis en person med nedsat erhvervsevne kan
blive hjulpet ind i eller tilbage til arbejdsmarkedet ved at benytte
Arbejdsministeriets eller Undervisningsministeriets støtteordninger, kan der
ikke udbetales en fast revalideringsydelse. Der kan imidlertid i disse
situationer være behov for, at der kan ydes støtte til særlige uddannelses-
og handicapbetingede udgifter, som er nødvendige for at gennemføre eller
afslutte et uddannelsesforløb. På baggrund af et forslag i rapport fra
arbejdsgruppen til opfølgning af den socialpolitiske redegørelse
(Socialministeriet juni 1988) foreslås det derfor, at uddannelsessøgende med
en nedsat erhvervsevne, men som har ret til støtte efter de almindelige
støtteordninger til dækning af leveomkostninger, herudover kan få hjælp til
særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller handicappet.
Efter de gældende regler er maksimum for hjælp til revalidering 10/9 af
dagpengeloftet med fradrag af skat (efter en gennemsnitlig skatteberegning)
eller 90 pct. af det hidtidige leveniveau, hvis dette har været højere.
Efter lovforslaget vil revalideringsydelsen for alle over 23 år svare til
9/9 af et bruttodagpengeloft som A-indkomst og altså med individuelle
skattefradrag. Det vil sige, at ændringen i nogle tilfælde kan betyde en
nedgang i hjælpen. I de tilfælde, hvor de udmålte behov ikke når op til
grænsebeløbet, vil der blive tale om en forbedring.
Hvis der er behov for støttende foranstaltninger eller lignende før en
egentlig erhvervsplan kan tilrettelægges, kan der alene ydes hjælp til de
udgifter, der skyldes foranstaltningen og til eventuelle handicapbetingede
udgifter. Udgifter til forsørgelse må dækkes efter andre regler som f.eks.
kontanthjælp eller sygedagpenge m.m.
Udbetaling af en fast revalideringsydelse indebærer, at den nuværende
adgang til at få stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte bortfalder. Den
gældende ordning har i praksis medført en række administrative problemer,
herunder gensidige underretningsordninger, både for revalidend, kommuner og
Statens Uddannelsesstøtte.
I de tilfælde, hvor der ikke udbetales en fast revalideringsydelse, fordi
den pågældende kan klare sig med hjælp fra andre støtteordninger, vil f.eks.
stipendier og lån fra Statens Uddannelsesstøtte kunne suppleres med hjælp
alene til dækning af særlige uddannelsesudgifter og handicapbetingede
udgifter.
Som en konsekvens af forslaget om en fast skattepligtig
revalideringsydelse foreslås den gældende bemyndigelse for socialministeren
til at fastsætte regler om, hvornår hjælpen til den uddannelsessøgende og
dennes familie ydes som lån, ophævet. Reglerne herom omfatter kun en
begrænset gruppe revalidender på mellemlange og lange videregående
uddannelser, og har i praksis givet en række administrative problemer for
kommunerne både med hensyn til uddannelsesafgrænsninger og fastlæggelse af
tilbagebetalingen.
Da den foreslåede revalideringsydelse er en fast generel ydelse, hvor der
ikke ydes særskilt hjælp til terminsydelser, bortfalder også den nuværende
tilbagebetaling efter bistandslovens § 25, nr. 2, af hjælp til
terminsudgifter.
Ud over forslaget om den faste revalideringsydelse foreslås det at udbygge
husvildebestemmelsen i § 31 med henblik på indførelse af mulighed for at
fastsætte betaling for enlige personers og flygtninges ophold i midlertidig
indkvartering.
Endelig foreslås det at udvide forsøgsområdet i § 138 b, således at der i
bistandsloven indsættes en bestemmelse om, at socialministeren efter
indstilling fra kommunalbestyrelsen eller amtsrådet for en forsøgsperiode kan
godkende ordninger, der fraviger bistandslovens regler om udgiftsfordelingen,
også når det drejer sig om foranstaltninger uden for lovens afsnit VI og VII.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget vil næppe medføre væsentlige administrative konsekvenser for
de kommunale social- og sundhedsforvaltninger bortset fra de opgaver, der
følger af, at der skal foretages A-skattetræk af revalideringsydelsen, og af
den foreslåede regel om, at der i visse tilfælde alene kan ydes supplerende
hjælp til særlige uddannelsesudgifter og handicapbetingede udgifter. Til
gengæld indebærer forslaget store administrative lettelser for kommunerne,
dels fordi der nu bliver tale om en fast indkomstuafhængig ydelse (bortset
fra visse arbejdsindtægter), dels fordi beregnings- og kontrolopgaver i
forbindelse med tilbagebetaling af hjælp til terminsydelser og lån
bortfalder. Herudover vil både kommuner og Statens Uddannelsesstøtte få store
administrative lettelser, når det hidtidige samspil mellem SU-stipendium og
revalideringshjælpen bortfalder.
Økonomiske konsekvenser
Ved lovforslagets gennemførelse vil en skattefri revalideringshjælp udmålt
efter behovskriterier blive erstattet af en skattepligtig fast
revalideringsydelse. De økonomiske konsekvenser er derfor både opgjort brutto
og netto, således at skatteprovenuet af revalideringsydelsen er modregnet i
merudgifterne. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i det
gennemsnitlige pl-niveau for 1989.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår, at det er tanken,
at især unge, der netop har forladt skolesystemet, så langt det overhovedet
er muligt, skal klare sig med de normale støtteordninger i det almindelige
uddannelsessystem. På denne baggrund antages, at kun halvdelen af de unge,
der i dag modtager hjælp efter § 42, stk. 1, vil være berettiget til den nye
revalideringsydelse. De øvrige vil alene være berettiget til hjælp fra
Statens Uddannelsesstøtte med eventuelle tillæg til de særlige udgifter, som
følger af uddannelsen eller handicappet. Af de, der er berettiget til
revalideringsydelsen, antages halvdelen at være berettiget til normal
revalideringsydelse og halvdelen at være berettiget til halv
revalideringsydelse, jf. stk. 2, 2. punktum.
Kravet om, at der skal foreligge en revalideringsplan, for at
revalideringsydelsen kan udbetales, betyder, at nogle af de, der i dag
modtager hjælp efter § 42, ikke vil kunne få revalideringsydelse. På den
anden side vil den nye ydelse være et incitament til, at klienter, der i dag
af økonomiske grunde afstår fra revalidering, vil gå ind i et forløb. Der er
derfor regnet med en udskiftning på 10 pct. af klientellet over 23 år, og at
de nytilkomne i gennemsnit tidligere kun har fået halvdelen af den
kontanthjælp, som de tidligere § 42 hjælp-modtagere har fået.
Den faste revalideringsydelse vil betyde, at et mere usikkert
forsørgelsesgrundlag ikke fortsat vil være en barriere for visse
sygedagpengemodtagere mod at søge over i et revalideringsforløb. Uafhængigt
af en eventuel nedsættelse af varighedsbegrænsningen antages derfor, at 1000
sygedagpengemodtagere på årsbasis vil overgå til revalidering.
Den nye revalideringsydelse antages umiddelbart at medføre en offentlig
udgift på 3.039 mill. kr. Der forventes besparelser til hjælp i henhold til §
42 på 1.425 mill. kr., på Statens Uddannelsesstøtte på 237 mill. kr., på
boligsikring på 50 mill. kr. og på sygedagpenge på 107 mill. kr. I alt vil
der således være tale om offentlige nettomerudgifter på 1.220 mill. kr.,
fordelt med 458 mill. kr. til kommunerne og 762 mill. kr. til staten.
Stigningen i skatteprovenu som følge af omlægningen vil blive på 1.096 mill.
kr., fordelt med 635 mill. kr. til kommunerne og 461 mill. kr. til staten.
Det samlede nettoresultat for den offentlige sektor bliver en merudgift på
124 mill. kr., bestående af en kommunal besparelse på 177 mill. kr. og en
statslig merudgift på 301 mill. kr.
De unge, der efter den gamle lov kunne få § 42-hjælp, men efter den nye §
43 kun kan få supplerende hjælp efter stk. 7, vil kunne optage lån gennem
Statens Uddannelsesstøtte. Udnyttes disse muligheder fuldt ud, vil det betyde
en øget låntagning på 57 mill kr. årligt.
Forslaget medfører endvidere, at tilbagebetalinger af støtte i henhold til
§ 42, der er givet som lån, efterhånden vil bortfalde. Disse
tilbagebetalinger udgør i dag ca. 19 mill kr. årligt.
Loven træder i kraft 1. oktober 1990. Som følge af overgangsbestemmelserne
antages revalideringsydelsen dette år at medføre en offentlig udgift på 793,5
mill. kr. Der forventes besparelser til hjælp i henhold til § 42 på 376 mill.
kr., på Statens Uddannelsesstøtte på 59 mill. kr., på boligsikring på 12,5
mill. kr. og på sygedagpenge på 27 mill. kr. I alt vil der således i
overgangsåret være tale om offentlige nettomerudgifter på 319 mill. kr.,
fordelt med 122 mill. kr. til kommunerne og 197 mill. kr. til staten.
Stigningen i skatteprovenu som følge af omlægningen vil i 1990 blive på 220
mill. kr., fordelt med 131 mill. kr. til kommunerne og 89 mill. kr. til
staten. Det samlede nettoresultat for den offentlige sektor bliver en
merudgift på 99 mill. kr., bestående af en kommunal besparelse på 9 mill. kr.
og en statslig merudgift på 108 mill. kr. At det offentliges udgifter bliver
relativt store i overgangsåret, skyldes dels, at skattefradraget får relativ
stor betydning i de tre måneder bruttorevalideringsydelsen bliver udbetalt i
1990 og dels at alle unge under 23 år, der inden lovens ikrafttræden får § 42
hjælp, efter lovens ikrafttræden mindst vil være berettiget til halv
revalideringsydelse med supplerende hjælp op til hidtidige § 42-niveau.
Overgangsreglerne vil i øvrigt bevirke en yderligere merudgift i 1991 på 34
mill. kr., i 1992 på 13 mill. kr, i 1993 på 5 mill. kr., i 1994 på 2 mill.
kr. og i 1995 på 1 mill. kr.
Merudgifterne ved indførelse af revalideringsydelsen skal ses i sammenhæng
med de besparelser, der opnås ved at nedsætte varighedsgrænsen for at modtage
sygedagpenge fra to til et år. På længere sigt forventes de to forslag samlet
at give offentlige besparelser som følge af, at flere fastholdes i
arbejdsstyrken i stedet for at modtage overførselsindkomster. Det er
vanskeligt at kvantificere de langsigtede virkninger.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Forslaget giver mulighed for, at der kan fastsættes betaling, når enlige
indkvarteres midlertidigt, selv om de ikke er omfattet af stk. 1, og for at
der kan fastsættes betaling for flygtninges ophold i midlertidig
indkvartering, når udgifterne afholdes af det offentlige. Det foreslås, at
lejelovgivningens regler ikke skal finde anvendelse i disse tilfælde.
Herved kan det undgås, at midlertidigt indkvarterede personer i visse
tilfælde får en utilsigtet økonomisk fordel. Bestemmelsen får navnlig
betydning i tilfælde, hvor den indkvarterede modtager en kontanthjælpsydelse,
der skal dække såvel udgifter til underhold som til bolig, dvs. den
foreslåede bruttorevalideringsydelse samt unge-ydelsen efter § 37, stk. 2, 2.
pkt.
De to øvrige ændringer er konsekvensændringer.
Til nr. 3
Tilføjelsen er nødvendig for at sikre at modtagere af kontanthjælp ikke
får nedsat hjælpen efter 9 måneder, når der er truffet beslutning om at yde
hjælp til dækning af nødvendige uddannelsesudgifter inden der tilrettelægges
en erhvervsplan, så en egentlig erhvervsrettet revalidering kan iværksættes.
Til nr. 4
Der er kun tale om en konsekvensændring, fordi § 42 ophæves, og hjælp til
uddannelse m.v. ydes efter en ny § 43.
Til nr. 5
§ 42 ophæves, da det er mest hensigtsmæssigt at flytte
revalideringsbestemmelsen til et særligt kapitel.
Til nr. 6
§ 43, stk. 1
Kriterierne for at få hjælp er de samme som efter den hidtidige
bestemmelse i § 42, d.v.s. der skal være tale om personer med nedsat
erhvervsevne. Hjælpen er fortsat subsidiær i forhold til hjælp efter anden
lovgivning, forstået på den måde, at der kun kan ydes hjælp efter § 43, når
andre støtteordninger ikke kan anvendes eller ikke er tilstrækkelige til at
bringe den pågældende ind på eller tilbage til det almindelige arbejdsmarked.
§ 43, stk. 2.
Den foreslåede faste revalideringsydelse på dagpengeniveau kan som nævnt
under de almindelige bemærkninger kun ydes, når der er lagt en realistisk
erhvervsplan. Ydelsen udbetales fra revalideringens iværksættelse. Det
forudsættes, at den pågældende indtil iværksættelsen kan fortsætte på sit
hidtidige forsørgelsesgrundlag, eksempelvis sygedagpenge eller kontanthjælp.
Dette er i harmoni med dagpengeforslagets § 21, nr. 1, hvorefter sygedagpenge
kan udbetales ud over 52 uger, når det må betragtes som overvejende
sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat. Revalideringsydelsen er
A-skattepligtig og indkomstuafhængig (jf. dog stk. 5 om arbejdsindtægt),
herunder uafhængig af ægtefælles indkomstforhold.
Til unge under 23 år foreslås i 2. punktum en særlig ydelse, som er
harmoniseret med uddannelsesydelse efter anden lovgivning, dog således, at
der kan dispenseres herfra i særlige tilfælde. Ydelsen foreslås fastsat til
et beløb, der svarer til det halve af den foreslåede faste
revalideringsydelse efter 1. punktum, således at incitamentet til at
påbegynde en revalidering bevares.
Kommunerne bør dog i særlige tilfælde kunne dispensere herfra, f.eks. hvis
der er tale om personer, som gennem forudgående tilknytning til
arbejdsmarkedet har indrettet sig på et leveniveau på minimum det højeste
dagpengebeløb eller personer med store forsørgerudgifter. Socialministeren
fastsætter nærmere regler herom, jf. bemærkningerne til stk. 3.
Ydelsen skal ikke tilbagebetales, jf. almindelige bemærkninger. Hvis der
er behov for hjælp til familien, ydes denne som hidtil efter de almindelige
regler om kontanthjælp efter kapitel 9. Der vil også kunne ydes supplerende
kontanthjælp til revalideringsydelsen, hvis en beregning efter § 37 giver
grundlag for det. Ved hjælpens beregning fratrækkes revalideringsydelsen
efter skattetræk. Som efter de gældende regler i § 42, stk. 2, kan der ydes
skattefri hjælp til uddannelsesudgifter og handicapbetingede udgifter, jf. 3.
pkt. i stk. 2.
§ 43, stk. 3.
Der foreslås en bemyndigelsesregel, så socialministeren dels kan fastsætte
bindende regler for, hvornår betingelserne for at få den faste
revalideringsydelse er opfyldt, jf. de almindelige bemærkninger, dels for
hvornår personer, der er omfattet af stk. 2, 2. punktum, undtagelsesvis kan
få udbetalt den faste revalideringsydelse efter stk. 2, 1. punktum, jf.
bemærkningerne til stk. 2.
Til stk. 4.
Det forudsættes, at erhvervsplanen gennemføres på så kort tid som muligt.
Drejer det sig om uddannelser, hvor der er en normeret uddannelsestid, vil
denne danne udgangspunkt. Støtte til længerevarende videregående uddannelser
bør kun ydes, såfremt revalidendens interesser og evner i udpræget grad peger
imod en sådan uddannelse, og omstændighederne i øvrigt taler herfor.
Der foreslås en varighedsbegrænsning på 5 år for ydelsen. Da sygdom eller
sociale forhold kan påvirke revalideringsforløbet, er det nødvendigt, at have
en dispensationsadgang. Regler herom vil blive fastsat af socialministeren,
herunder regler om i hvilket omfang der kan dispenseres for personer, der har
påbegyndt en revalidering før lovens ikrafttræden, og som overgår til den
faste revalideringsydelse, jf. bemærkningerne til § 3.
§ 43, stk. 5.
Revalidering skal gennemføres på så kort tid som muligt og med størst
muligt udbytte. Sideløbende arbejde samtidig med den faste
revalideringsydelse er derfor som regel ikke foreneligt med revalideringen.
Da det ikke kan udelukkes, at en vis praktisk erfaring, f.eks. i form af
sommerferiejob eller andre kortvarige perioder med praktisk arbejde, kan have
en gavnlig indflydelse på revalideringsforløbet, er der åbnet mulighed for
kortvarige perioder med beskæftigelse.
Socialministeren fastsætter regler for, i hvilket omfang arbejdsindtægter
skal fradrages i den faste revalideringsydelse.
§ 43, stk. 6.
Uddannelsesudgifter og handicapbetingede udgifter kan afholdes i
forbindelse med den egentlige revalidering, hvor forsørgelse består i den
faste revalideringsydelse efter stk. 2, 1. og 2. pkt, men bør også kunne
afholdes i den forberedende fase, hvor et tidligere forsørgelsesgrundlag
bevares. Der tænkes her navnlig på kontanthjælp og sygedagpenge. Efter
dagpengeforslagets § 5, stk. 2, kan socialministeren fastsætte nærmere regler
for adgangen til dagpenge ved deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse af
begrænset omfang.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at flygtninge kan få dækket
transportudgifter i forbindelse med deres deltagelse i danskundervisning.
§ 43, stk. 7.
Som nævnt under de almindelige bemærkninger foreslås det, at der indføres
en adgang til at personer der er i gang med en uddannelse, og som har ret til
støtte efter de almindelige støtteordninger, kan få hjælp alene til dækning
af særlige uddannelses- og handicapbetingede udgifter, hvis de har nedsat
erhvervsevne, jf. stk. 1.
§ 43, stk. 8.
Bestemmelsen svarer til den hidtidige § 42, stk. 3 og er uændret.
Efter aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening undersøges
mulighederne for, at beskæftigelse med løn og løntilskud efter denne
bestemmelse kan betragtes som arbejde i relation til betingelserne for at
blive arbejdsløshedsforsikret. Der nedsættess under Arbejdsministeriet en
arbejdsgruppe med deltagelse af Socialministeriet og Kommunernes
Landsforening, der skal arbejde videre med disse spørgsmål.
§ 43, stk. 9.
Bestemmelsens første pkt. er omformuleret, men svarer indholdsmæssigt til
den hidtidige § 42, stk. 7. Hensigten med omformuleringen er at fremhæve, at
selv om modtagerens økonomiske forhold kan have en vis betydning, så skal den
økonomiske situation altid ses og vurderes i relation til hjælpen i det
konkrete tilfælde, specielt da der ofte kan være tale om større og kostbare
arbejdsredskaber, hvor det er mest hensigtsmæssigt at yde hjælpen som udlån.
Tilføjelsen i stk. 9, sidste pkt. om hjælp til kortvarige kurser for at opnå
eller fastholde et bestemt arbejde, har hidtil fremgået af pkt. 78, 3.
afsnit, i vejledningen om § 42, men optages hermed i selve lovteksten.
§ 43, stk. 10.
Svarer indholdsmæssigt til den hidtidige § 42, stk. 8.
§ 43, stk. 11.
Den hidtidige praksis på området viser, at det er hensigtsmæssigt, hvis
der gives regler for, hvornår hjælpen skal ydes som lån, udlån, eller
tilskud.
§ 44, stk. 1.
Svarer til den hidtidige § 42, stk. 9.
§ 44, stk. 2.
Svarer til den hidtidige § 42, stk. 10.
§ 44, stk. 3.
Bestemmelsen er udelukkende en reguleringsbestemmelse, og svarer til den
tilsvarende reguleringsbestemmelse i § 37, stk. 8.
§ 45 For at sikre, at revalideringsplanen gennemføres på så kort tid som
muligt foreslås indføjet en bestemmelse i selve loven om opfølgning af
erhvervsplanen.
Til nr. 7
Forslaget sigter på at udvide forsøgsområdet, således at der også kan
godkendes forslag, hvor forsøgselementet alene går på en fravigelse af
bistandslovens finansieringsregler.
Baggrunden for forslaget er primært, at Socialministeriet af
Amtsrådsforeningen er blevet opfordret til ved forsøg at afprøve en
finansieringsomlægning, som vil muliggøre en fælles finansiering mellem
amtskommuner og kommuner af den målrettede indsats over for børn og unge.
Forslaget om amtskommunal medfinansiering af udgifter til forebyggende
initiativer er fremsat i Amtsrådsforeningens rapport »Børn og unge -
tidlig indsats, planlægning og samarbejde«.
Efter bistandslovens § 46, b og c, kan kommunerne yde hjælp til afholdelse
af udgifter, der står i direkte sammenhæng med henstilling eller pålæg
vedrørende børn og unge, ligesom kommunerne under forbigående vanskeligheder
kan yde hjælp til foranstaltninger, der bevirker, at børn og unges
anbringelse uden for hjemmet kan undgås. Kommunernes udgifter hertil
refunderes af staten med 50 pct.
Både kommuner og amter har en faglig og økonomisk interesse i, at
indsatsen er fleksibel og har sammenhæng med ressourcerne på
anbringelsesområdet, hvor finansieringen er delt mellem kommuner og
amtskommuner.
Formålet med forslaget er at søge finansieringssystemet indrettet således,
at det i sig selv understøtter den størst mulige forebyggende indsats.
Ansøgning om godkendelse af forsøg som det nævnte indgives af amtsrådet
efter, at der lokalt er opnået enighed med kommunalbestyrelserne i de
implicerede kommuner om afprøvningen af en ændret finansiering.
Forsøgene er økonomisk neutrale. Ved projektgodkendelsen fastsættes regler
om en refusionsmæssig udligning mellem de finansieringspartnere, som berøres
af de godkendte forsøgsprojekter.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft samtidig med at de påtænkte
ændringer i dagpengelovens regler om varighedsbegrænsninger får virkning i
praksis, d.v.s. den 1. oktober 1990. Det foreslås dog, at § 1, nr. 7 om
ændring af forsøgsbestemmelsen træder i kraft efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Til § 3
Ved overgang til en skattepligtig fast revalideringsydelse på
dagpengeniveau vil det som nævnt under de almindelige bemærkninger i nogle
tilfælde betyde en nedgang i hjælpen, hvorfor der foreslås en
overgangsbestemmelse, så den faste revalideringsydelse i disse tilfælde kan
suppleres med kontanthjælp efter bistandslovens § 37, men med et grænsebeløb,
svarende til den hidtil udmålte hjælp efter bistandslovens § 42. Dette vil
især få betydning for enlige forsørgere med store forsørgelsesudgifter og for
ægtepar, hvor revalidendens ægtefælle modtager hjælp efter § 37.
For personer, der får hjælp udelukkende på grundlag af en beslutning om
revalidering, vil overgang til den foreslåede regel i § 43, stk. 6, ligeledes
bevirke en nedgang i hjælpen. Der foreslås derfor en overgangsordning i
perioden, indtil en erhvervsplan kan iværksættes, dog længst indtil 1. januar
1991.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,
som senest ændret ved § 8 i lov nr. 389 af 7. juni 1989 foretages følgende
ændringer:
1. I § 31 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. For midlertidige opholdssteder, hvortil udgifterne
afholdes af offentlige midler, og hvor hjemløse personer, der er omfattet af
denne lov, anvises indkvartering, kan socialministeren fastsætte en efter
omstændighederne passende betalingstakst.«.
Stk. 2 og 3 bliver stk. 3 og 4.
2. I § 31, stk. 2, som bliver stk. 3 indføjes efter
»Betalingen«: »efter stk. 1 og 2«.
§ 31. Når en familie er husvild, er det sociale udvalg forpligtet til at
anvise familien husly mod betaling, der ikke må overstige hverken lejeværdien
af den beboelse, der anvises, eller den sædvanlige boligudgift på stedet for
en familie af denne størrelse.
Stk. 2. Betalingen inddrives efter de regler, der er nævnt i § 7, stk. 2.
Stk. 3. Det sociale udvalgs afgørelser efter denne bestemmelse kan
indbringes for amtsankenævnet, men ikke for højere administrativ myndighed.
3. I § 37, stk. 2, sidste punktum, indsættes efter
»selv«: »eller der er truffet beslutning om at yde hjælp efter
§ 43, stk. 1, jf. stk. 6.«.
§ 37. Til en person, der på grund af ændringer i sine forhold er afskåret
fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold, ydes der
efter dette kapitel kontanthjælp, der består af en grundydelse, et
boligtillæg og et børnetillæg.
Stk. 2. ......Når der er ydet hjælp i en sammenhængende periode på 9
måneder, udgør grundydelsen efter 1. pkt. 2.269 kr. månedlig, medmindre det
kan godtgøres, at pågældende i den nærmeste fremtid vil være i stand til at
klare sig selv.
4. I § 40, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 42« til: »§
43«.
§ 40. Ydelse af hjælp forudsætter, at såvel den, der søger hjælpen, som
ægtefællen har udnyttet sine arbejdsmuligheder. Dette kan f.eks. anses for,
godtgjort,
3) Når pågældende ikke kan påtage sig indtægtsgivende arbejde af hensyn
til en uddannelse eller omskoling, der er begyndt eller fortsat efter
tilskyndelse fra det sociale udvalg, jf. § 42.
5. § 42 ophæves.
§ 42. Når det må anses for påkrævet af hensyn til en persons mulighed for
fremtidig at klare sig selv og sørge for sin familie, kan der ydes pågældende
hjælp til uddannelse og erhvervsmæssig optræning eller omskoling i det
omfang, der ikke kan ydes tilskud hertil af Statens Uddannelsesstøtte eller
efter andre regler uden for den sociale lovgivning.
Stk. 2. Når der er truffet beslutning efter stk. 1, beregnes hjælpen efter
reglerne i § 37. Dog udgør grundydelsen til unge under 23 år altid 2.579 kr.
månedlig. Bestemelsen i § 37, stk. 2, 5. pkt. finder ikke anvendelse, og
grænsebeløbet i § 37, stk. 5, 2 og 3. pkt., erstattes af det beløb, som
svarer til 10/9 af højeste dagpengesats efter § 47 i lov om arbejdsformidling
og arbejdsløshedsforsikring m.v. med fradrag for skat af dette beløb. Ud over
grundydelse, boligtillæg og børnetillæg kan der ydes hjælp til de særlige
udgifter, der er en følge af uddanelsen eller handicappet.
Stk. 3. Ved optræning eller oplæring på det almindelige arbejdsmarked kan
hjælpen ydes som løn eller løntilskud, der fastsættes uanset stk. 2.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler for, hvornår hjælpen til den
uddannelsessøgende og dennes familie ydes som lån.
Stk. 5. Lån ydet efter stk. 4 tilbagebetales ved en
tilbagebetalingsordning, der fastsættes af det sociale udvalg efter
forhandling med låntageren. Lånet, der er rentefrit, skal normalt være
afdraget over en tiårig periode. De enkelte afdrag fastsættes således, at den
pågældende kan udrede disse uden at komme til at mangle, hvad der må anses
for nødvendigt til eget eller familiens underhold.
Stk. 6. Hvis låntageren i en periode på 5 år ikke har haft øknomisk
mulighed for at tilbagebetale lånet, bortfalder den resterende del af
tilbagebetalingskravet.
Stk. 7. Hvis det skønnes rimeligt ud fra den pågældendes øknonomiske
forhold, kan der ydes hjælp til anskaffelse af værktøj og arbejdsmaskiner,
når det er af afgørende betydning for en person med nedsat erhvervsevne.
Stk. 8. Der kan ydes hjælp til iværksættelse af selvstændig virksomhed,
herunder anskaffelse af et motorkøretøj, der indgår som et sædvanligt led i
den pågældende virskomhed. Hjælpen kan ydes som lån, når det findes rimeligt
under henysn til pågældendes fremtidige erhvervsmuligheder.
Stk. 9. Afgørelse om hjælp efter stk. 8 træffes af revaliderings- og
pensionsnævnet efter indstilling fra det sociale udvalg. Afgørelse om
henstand med tilbagebetaling eller eftergivelse af lån ydet efter stk. 8.
træffes af det sociale udvalg.
Stk. 10. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån ydet efter
stk. 4, 7 og 8 sker efter de regler, der er nævnt i § 7, stk. 2.
6. Efter kapitel 9 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 10
Hjælp til uddannelse, erhvervsmæssig optræning eller omskoling m.v.
§ 43. Der kan ydes hjælp til uddannelse og erhvervsmæssig optræning eller
omskoling i det omfang, der ikke ydes hjælp hertil efter regler i anden
lovgivning, når det må anses for påkrævet af hensyn til en persons mulighed
for fremtidig at klare sig selv og sørge for sin familie.
Stk. 2. Der kan udbetales en fast revalideringsydelse, der udgør 10.387
kr. månedlig, når der er iværksat en revalidering i overensstemmelse med en
forud fastlagt erhvervsplan. For personer under 23 år udgør den faste
revalideringsydelse halvdelen af beløbet i første punktum, medmindre der
foreligger særlige forhold. Udover den faste revalideringsydelse kan der ydes
hjælp til de særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller handicappet.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for, hvornår en erhvervsplan
kan berettige til hjælp efter § 43, stk. 2, og for hvornår unge under 23 år
kan opnå revalideringsydelse efter stk. 2, 1.pkt.
Stk. 4. Den faste revalideringsydelse efter stk. 2, udbetales til
erhvervsplanen er gennemført. Ydes den faste revalideringsydelse til
uddannelse, udbetales ydelsen i en periode, der svarer til den normerede
uddannelsestid. Den faste revalideringsydelse kan dog højst udbetales for en
periode af 5 år. Kommunalbestyrelsen kan forlænge støtteperioden, hvis der
foreligger særlige grunde herfor. Socialministeren fastsætter regler herom.
Stk. 5. Ret til den faste revalideringsydelse er betinget af, at
erhvervsplanen følges. Udførelse af andet arbejde i en revalideringsperiode,
herunder arbejde uden for normal arbejdstid, kan kun ske i kortvarige
perioder med beskæftigelse, der kan anses for relevant eller foreneligt med
revalideringens gennemførelse. Socialministeren fastsætter regler om, i
hvilket omfang arbejdsindtægter medfører fradrag i revalideringsydelsen.
Stk. 6. Der kan ydes hjælp til de særlige udgifter, der følger af en
uddannelse eller en anden aktivitet, som er nødvendig eller hensigtsmæssig
for at kunne tilrettelægge og iværksætte en revalidering i overensstemmelse
med en fastlagt erhvervsplan, samt til dækning af udgifter, der følger af et
handicap.
Stk. 7. Personer med nedsat erhvervsevne, jf. stk. 1, som under
uddannelse, erhvervsmæssig optræning eller omskoling modtager hjælp efter
anden lovgivning til dækning af deres leveomkostninger, kan få særskilt hjælp
til de særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller handicappet.
Stk. 8. Ved optræning eller oplæring på det almindelige arbejdsmarked kan
hjælpen ydes som løn eller løntilskud, der fastsættes uanset stk. 2, 1. og 2.
pkt. Herudover kan der ydes hjælp til nødvendige uddannelsesudgifter og
handicapbetingede udgifter.
Stk. 9. Der kan ydes særskilt hjælp til anskaffelse af værktøj og
arbejdsredskaber, hvis det er af afgørende betydning for en person med nedsat
erhvervsevne, og hjælpen skønnes rimelig i forhold til den pågældendes
økonomiske situation. Der kan endvidere ydes hjælp til kortvarige kurser, der
er nødvendige for at opnå eller fastholde et bestemt arbejde.
Stk. 10. Under samme betingelser som i stk. 9, 1. pkt., kan der ydes hjælp
til iværksættelse af selvstændig virksomhed, herunder anskaffelse af et
motorkøretøj, der indgår som sædvanligt led i den pågældende virksomhed.
Stk. 11. Hjælp efter stk. 9, 1. pkt. og stk. 10, kan ydes som lån, når det
findes rimeligt, under hensyn til den pågældendes fremtidige
erhvervsmuligheder. Socialministeren, fastsætter nærmere regler herom.
Kap. 10. Varig hjælp
(Ophævet)
§ 43. (Ophævet)
§ 44. Afgørelse om hjælp efter § 43, stk. 10, træffes af revaliderings- og
pensionsnævnet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Afgørelse om
henstand med tilbagebetaling eller eftergivelse af lån ydet efter § 43, stk.
9, 1. pkt. og stk. 10, træffes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån ydet efter §
43, stk. 9, 1. pkt. og § 43, stk. 10, sker efter de regler, der er nævnt i §
7, stk. 2.
Stk. 3. Den faste revalideringsydelse, der er nævnt i § 43, stk. 2,
reguleres en gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for
det pågældende år. Socialministeren bekendtgør størrelsen af det regulerede
beløb.
§ 44. (Ophævet)
§ 45. Kommunalbestyrelsen skal påse, at modtagerne af den faste
revalideringsydelse overholder den fastlagte erhvervsplan, og mindst hvert
halve år indhente oplysning om revalideringens forløb.«.
§ 45. (Ophævet)
7. I § 138 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Socialministeren kan efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet for en forsøgsperiode godkende ordninger,
der fraviger reglerne om udgiftsfordelingen, også når det drejer sig om
foranstaltninger uden for afsnit VI og VII.«.
§ 138 b. Socialministeren kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen
eller amtsrådet tillade, at der for en forsøgsperiode oprettes andre
socialpædagogiske tilbud for børn og andre institutionsformer for børn og
voksne end dem, der er omtalt i afsnit VI og VII. På tilsvarende måde kan der
gives tilladelse til andre forsøgsordninger, der sigter mod at nedbringe
ventelister til dagtilbud for børn.
Stk. 2. Socialministeren kan i forbindelse med en tilladelse efter stk. 1
godkende betalingsordninger og ordninger vedrørende udgiftsfordeling, selv om
ordningerne fraviger reglerne herom. Forældrebetalingen kan dog ikke ved
sådanne ordninger fastsættes højere end den sædvanlige forældrebetaling for
tilsvarende pædagogiske tilbud til samme aldersgruppe i kommunen.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. oktober 1990, § 1, nr. 7 dog dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3.
Stk. 1. Personer, der ved lovens ikrafttræden modtager hjælp efter
bistandslovens § 42, overgår til den faste revalideringsydelse, såfremt
revalideringen er iværksat efter en forudlagt erhvervsplan. Den i § 1, nr. 6,
fastsatte varighedsbegrænsning på 5 år, løber i disse tilfælde fra
revalideringens iværksættelse.
Stk. 2. For personer, hvor overgang til den faste revalideringsydelse
bevirker en nedgang i hjælpen, er grænsebeløbet for supplerende kontanthjælp
efter bistandslovens § 37 den hidtil udmålte hjælp efter § 42. Den i § 1, nr.
6, nævnte varighedsbegrænsning gælder også i disse tilfælde og løber også fra
revalideringens iværksættelse.
Stk. 3. Ydes hjælpen efter bistandslovens § 42 på grundlag af en
beslutning om revalidering, udmåles hjælpen efter de hidtidige regler, indtil
en erhvervsplan kan iværksættes, dog længst indtil den 1. januar 1991.
Ændringsforslag
Af socialministeren:
Til § 1
8) I den under nr. 6 foreslåede § 43 affattes stk. 1
således:
»Når det må anses for påkrævet af hensyn til en persons mulighed for
fremtidig at klare sig selv og sørge for sin familie, ydes der hjælp til
uddannelse og erhvervsmæssig optræning eller omskoling i det omfang, der ikke
ydes hjælp hertil efter reglerne i anden lovgivning.«
9) I den under nr. 6 foreslåede § 43 affattes stk. 2, 1.
pkt. således:
»Når der er iværksat en revalidering i overensstemmelse med en forud
fastlagt erhvervsplan, udbetales der en fast revalideringsydelse, der udgør
10.387 kr. månedelig.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en tydeliggørelse, således at det fremgår, at kommunerne er
forpligtet til at yde revalideringshjælp, når betingelserne efter stk. 1 er
til stede.
Til nr. 2
Der er tale om en tydeliggørelse af, at der skal udbetales en fast
revalideringsydelse, når der er iværksat en revalidering i overensstemmelse
med en forud fastlagt erhvervsplan.
Efter 2. behandling den 12. december 1989
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september
1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 31 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om betaling for brugen
af midlertidige opholdssteder, hvortil hjemløse anvises indkvartering, og
hvor det offentlige afholder udgifterne. Lejelovgivningens regler finder ikke
anvendelse, jf. lejelovens § 2, stk. 1.«
Stk. 2 og 3 bliver stk. 3 og 4.
2. I § 31, stk. 2, som bliver stk. 3, indføjes efter
»Betalingen«: »efter stk. 1 og 2«.
3. I § 37, stk. 2, sidste punktum, indsættes efter
»selv«: »eller der er truffet beslutning om at yde hjælp efter
§ 43, stk. 1, jf. stk. 6«.
4. I § 40, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 42« til: »§
43«.
5. § 42 ophæves.
6. Efter kapitel 9 indsættes som nyt kapitel:
»Kap. 10. Hjælp til uddannelse, erhvervsmæssig optræning eller
omskoling m.v.
§ 43. Når det må anses for påkrævet af hensyn til en persons mulighed for
fremtidig at klare sig selv og sørge for sin familie, ydes der hjælp til
uddannelse og erhvervsmæssig optræning eller omskoling, i det omfang der ikke
ydes hjælp hertil efter reglerne i anden lovgivning.
Stk. 2. Når der er iværksat en revalidering i overensstemmelse med en
forud fastlagt erhvervsplan, udbetales der en fast revalideringsydelse, der
udgør 10.387 kr. månedligt. For personer under 23 år udgør den faste
revalideringsydelse halvdelen af beløbet i første punktum, medmindre der
foreligger særlige forhold. Ud over den faste revalideringsydelse kan der
ydes hjælp til de særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller
handicappet.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for, hvornår en erhvervsplan
kan berettige til hjælp efter stk. 2, og for, hvornår unge under 23 år kan
opnå revalideringsydelse efter stk. 2, 1. pkt.
Stk. 4. Den faste revalideringsydelse efter stk. 2 udbetales, til
erhvervsplanen er gennemført. Ydes den faste revalideringsydelse til
uddannelse, udbetales ydelsen i en periode, der svarer til den normerede
uddannelsestid. Den faste revalideringsydelse kan dog højst udbetales for en
periode af 5 år. Kommunalbestyrelsen kan forlænge støtteperioden, hvis der
foreligger særlige grunde herfor. Socialministeren fastsætter regler herom.
Stk. 5. Ret til den faste revalideringsydelse er betinget af, at
erhvervsplanen følges. Udførelse af andet arbejde i en revalideringsperiode,
herunder arbejde uden for normal arbejdstid, kan kun ske i kortvarige
perioder med beskæftigelse, der kan anses for relevant eller forenelig med
revalideringens gennemførelse. Socialministeren fastsætter regler om, i
hvilket omfang arbejdsindtægter medfører fradrag i revalideringsydelsen.
Stk. 6. Der kan ydes hjælp til de særlige udgifter, der følger af en
uddannelse eller en anden aktivitet, som er nødvendig eller hensigtsmæssig
for at kunne tilrettelægge og iværksætte en revalidering i overensstemmelse
med en fastlagt erhvervsplan, samt til dækning af udgifter, der følger af et
handicap.
Stk. 7. Personer med nedsat erhvervsevne, jf. stk. 1, som under
uddannelse, erhvervsmæssig optræning eller omskoling modtager hjælp efter
anden lovgivning til dækning af deres leveomkostninger, kan få særskilt hjælp
til de særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller handicappet.
Stk. 8. Ved optræning eller oplæring på det almindelige arbejdsmarked kan
hjælpen ydes som løn eller løntilskud, der fastsættes uanset stk. 2, 1. og 2.
pkt. Herudover kan der ydes hjælp til nødvendige uddannelsesudgifter og
handicapbetingede udgifter.
Stk. 9. Der kan ydes særskilt hjælp til anskaffelse af værktøj og
arbejdsredskaber, hvis det er af afgørende betydning for en person med nedsat
erhvervsevne og hjælpen skønnes rimelig i forhold til den pågældendes
økonomiske situation. Der kan endvidere ydes hjælp til kortvarige kurser, der
er nødvendige for at opnå eller fastholde et bestemt arbejde.
Stk. 10. Under samme betingelser som i stk. 9, 1. pkt., kan der ydes hjælp
til iværksættelse af selvstændig virksomhed, herunder anskaffelse af et
motorkøretøj, der indgår som sædvanligt led i den pågældende virksomhed.
Stk. 11. Hjælp efter stk. 9, 1. pkt., og stk. 10 kan ydes som lån, når det
findes rimeligt under hensyn til den pågældendes fremtidige
erhvervsmuligheder. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom.
§ 44. Afgørelse om hjælp efter § 43, stk. 10, træffes af revaliderings- og
pensionsnævnet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Afgørelse om
henstand med tilbagebetaling eller eftergivelse af lån ydet efter § 43, stk.
9, 1. pkt., og stk. 10, træffes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån ydet efter §
43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, sker efter de regler, der er nævnt i § 7,
stk. 2.
Stk. 3. Den faste revalideringsydelse, der er nævnt i § 43, stk. 2,
reguleres en gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for
det pågældende år. Socialministeren bekendtgør størrelsen af det regulerede
beløb.
§ 45. Kommunalbestyrelsen skal påse, at modtagerne af den faste
revalideringsydelse overholder den fastlagte erhvervsplan, og mindst hvert
halve år indhente oplysning om revalideringens forløb.«
7. I § 138 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Socialministeren kan efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet for en forsøgsperiode godkende ordninger,
der fraviger reglerne om udgiftsfordelingen, også når det drejer sig om
foranstaltninger uden for afsnit VI og VII.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. oktober 1990, § 1, nr. 7, dog dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3
Stk. 1. Personer, der ved lovens ikrafttræden modtager hjælp efter
bistandslovens § 42, overgår til den faste revalideringsydelse, såfremt
revalideringen er iværksat efter en forud lagt erhvervsplan. Den i § 1, nr.
6, fastsatte varighedsbegrænsning på 5 år løber i disse tilfælde fra
revalideringens iværksættelse.
Stk. 2. For personer, hvor overgang til den faste revalideringsydelse
bevirker en nedgang i hjælpen, er grænsebeløbet for supplerende kontanthjælp
efter bistandslovens § 37 den hidtil udmålte hjælp efter § 42. Den i § 1, nr.
6, nævnte varighedsbegrænsning gælder også i disse tilfælde og løber også fra
revalideringens iværksættelse.
Stk. 3. Ydes hjælpen efter bistandslovens § 42 på grundlag af en
beslutning om revalidering, udmåles hjælpen efter de hidtidige regler, indtil
en erhvervsplan kan iværksættes, dog længst indtil den 1. januar 1991.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Udsættelse af husvildebolig Retsinformation · 1. marts 2005
- 1989 BTL 30 BETÆNKNING OVER LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (INDFØRELSE AF EN FAST BRUTTOREVALIDERINGSYDELSE OG ÆNDRING AF HUSVILDEBESTEMMELSEN OG FORSØGSREGLERNE) NR L 30 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 26. juli 1990
- 1989 LSF 170 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ÆNDRING AF REGLER OM BOLIGTILLÆG) Retsinformation · 14. maj 1990
- 1989 BTL 29 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL NR B 29 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 26. juli 1990
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 6. juni 2019. — Zubair Haqbin mod Federaal Agentschap voor de opvang van asielzoekers. EU-domme · 6. juni 2019
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat L. Medina fremsat den 10. april 2025. — S.A. og R.J. mod The Minister for Children, Equality, Disability, Integration and Youth m.fl. EU-domme · 10. april 2025