Spring til indhold

Retsinformation

1989 BTL 242 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF VISSE OLIEPRODUKTER NR L 242 1989-90, 1. SAMLING

1989/1 BTL 242Betænkning over lovforslagFolketinget6. september 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i et møde og har herunder

skriftligt stillet spørgsmål til skatteministeren,

indenrigsministeren, energiministeren og justitsministeren.

Herudover har skatteministeren og energiministeren besvaret

spørgsmål i et samråd.

Skatteministeren har under samrådet oplyst, at den foreslåede

ikrafttrædelsesbestemmelse er en skærpelse i forhold til sædvanlig praksis

ved ændringer af afgifter.

En række af de modtagne besvarelser er optrykt som bilag 1 til denne

betænkning.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Bach, Kai Dige, A/S, og

Texaco.

En af disse henvendelser er optrykt som bilag 2 til denne betænkning.

Herudover er der i bilag 3 og 4 optrykt materiale, som udvalget under alm.

del har modtaget om afgiftsfri petroleum.

Der er af skatteministeren og af to mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de

af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren og

de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet kan tilslutte sig, at afgiftshullet stoppes ved, at der

indføres afgift af petroleum leveret i beholdere på 10 l, men finder, at der

fortsat bør gælde en fritagelsesordning for betaling af petroleumsafgift for

personer med fast bopæl i boliger, der efter deres indretning forudsættes

Læs alt

opvarmet med petroleum leveret på dunk.

Socialdemokratiet henviser til beslutningsforslag nr. B 80 om en

fritagelsesordning for petroleumsafgift, der vil give Folketinget tid til at

udarbejde og vedtage en kompensationsordning, der vil være energipolitisk

rigtig, vil give beboere i petroleumsopvarmede boliger en retfærdig

kompensationsordning, vil være administrativt enkel og vil være neutral i

forhold til samtlige landets kommuner.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af

mindretallet og de af Socialdemokratiet stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

oplyser, at et flertal af Fremskridtspartiets gruppe vil stemme for

lovforslaget og de af ministeren stillede ændringsforslag.

Når Fremskridtspartiet indgår i denne afgiftsforhøjelse, skyldes det alene

to forudsætninger.

For det første var situationen den, at en genindførelse af

petroleumsafgift var sket, uanset om Fremskridtspartiet medvirkede eller ej,

hvorfor en aktiv forhandlingsdeltagelse blev valgt frem for passivt at se

til, at andre partier genindførte afgiften. For det andet opnåede

Fremskridtspartiet en række imødekommelser gennem et forlig med regeringen

den 8. august 1990, herunder en forlængelse af boligpakken til den 1. januar

1991.

Et mindretal af Fremskridtspartiets gruppe vil stemme imod lovforslaget

ved 3. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF):

Til § 1

1) Den foreslåede ændring affattes således:

» § 1, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) petroleum: 176 øre pr. l. Lejere, der bebor beboelseslejligheder,

hvor anvendelsen af petroleum i dunke på højst 10 l er nødvendig for

opvarmning af boligen, kan fritages for afgiften for maksimalt 1.200 l

petroleum pr. år. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for

administrationen heraf.«»

Til § 2

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, RV,

CD og KRF):

2) Paragraffen affattes således:

»§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. For virksomheder, der den 13. august 1990 var registreret

efter lov om afgift af visse olieprodukter, finder loven anvendelse på

petroleum, der fra og med den 14. august 1990 udleveres fra virksomheden

eller angives til fortoldning.

Stk. 3. For virksomheder, der efter § 3, stk. 1, skal registreres

efter lov om afgift af visse olieprodukter, finder loven anvendelse på

petroleum, der fra og med den 15. august 1990 udleveres fra

virksomheden.«

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 2

3) I den under ændringsforslag nr. 2 foreslåede affattelse af §

2, stk. 3, ændres »15. august 1990« til: »14. august

1990«.

Til § 3

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, RV,

CD og KRF):

4) Paragraffen affattes således:

»§ 3

Stk. 1. Virksomheder, der ikke allerede er registreret efter lov

om afgift af visse olieprodukter, men som den 15. august 1990 har en

beholdning af petroleum, skal anmelde sig til registrering inden den 21.

august 1990 hos told- og skatteregionerne. Registreringen har virkning fra og

med den 15. august 1990. Registreringspligten omfatter alene virksomheder,

der på denne dato har en beholdning af ikke tidligere afgiftsberigtiget

petroleum på mere end 1.000 l.

Stk. 2. Bestemmelserne i lov om afgift af visse olieprodukter

finder anvendelse for virksomheder, som registreres efter stk. 1, jf. dog

stk. 3 og 4.

Stk. 3. Registrering efter stk. 1 bortfalder, når virksomhedens

beholdning af ikke afgiftsberigtiget petroleum er afsat eller forbrugt.

Registrering medfører ikke ret til afgiftsfri tilførsel af olieprodukter.

Stk. 4. De i stk. 1 nævnte virksomheder skal sammen med

anmeldelsen til registrering fremsende en opgørelse over lagerbeholdninger af

ikke afgiftsberigtiget petroleum pr. 15. august 1990.

Stk. 5. Virksomheder med en beholdning af ikke afgiftsberigtiget

petroleum skal give told- og skattevæsenet adgang til at efterse

virksomhedernes beholdninger af petroleum og gennemgå forretningsbøger og

regnskabsmateriale m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne

beskæftigede personer skal yde told- og skattevæsenet fornøden vejledning og

hjælp ved eftersyn m.v.

Stk. 6. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger i forbindelse med

registreringspligten efter stk. 1 og 4, straffes med bøde. § 22, stk. 3 og 4,

og § 23 i lov om afgift af visse olieprodukter finder tilsvarende

anvendelse.«

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 4

5) I den under ændringsforslag nr. 4 foreslåede affattelse af §

3, stk. 1 og 4, ændres »15. august 1990« til: »14.

august 1990« (i alt 3 steder).

Bemærkninger

Til nr. 1

Forslagsstillerne forestiller sig, at ordningen omfatter de lejere, der

bor i en helårsbolig, hvor der anvendes dunkpetroleum i petroleumsovne og

-kaminer, hvor der ikke findes centralvarme og der ikke uden ændringer af

varmeinstallationen kan fyres med andet end dunkpetroleum. Det foreslås, at

ordningen administreres efter følgende model. Lejere, der bor i de nævnte

petroleumsopvarmede lejligheder, kan ved henvendelse til teknisk forvaltning

i bopælskommunen underskrive en tro og love-erklæring om, at den pågældendes

lejlighed opvarmes med petroleum. Teknisk forvaltning kan stikprøvevis ved

hjælp af BBR-registret kontrollere, at lejligheden rent faktisk opvarmes med

petroleum. Den pågældende erklæring fremvises ved køb af afgiftsfrit

petroleum hos brændselshandleren.

Til nr. 2 og 4

Det oprindelige lovforslag inddrager virksomheder, der ikke er

registreret, under afgiftspligten. Der er dog indsat en bundgrænse på 40.000

l for registrering.

Der har været rejst tvivl om, hvorvidt denne grænse vil indebære

omgåelsesmuligheder.

Der foreslås nu i stedet, at der indsættes en særlig ikrafttrædelsesdato

den 15. august 1990 for de ikke registrerede virksomheder. Samtidig fjernes

bundfradraget på 40.000 l. Af administrative grunde foreslås en bagatelgrænse

på 1.000 l. Herved friholdes f.eks. små detailhandlere for

registreringspligten.

Til nr. 3 og 5

En afgiftsfritagelse for indehavere af bevilling til aftapning af

afgiftsfri dunkpetroleum yderligere een dag vil kun bevirke, at

petroleumsafgiftsfarcen forlænges yderligere med denne ene dag. Denne

afgiftsfri petroleum vil typisk være indkøbt for nogle dage siden til priser,

der var væsentlig lavere end i dag, og vil derfor kunne afsættes med

fortjeneste også efter et afgiftspålæg.

Efter Socialdemokratiets opfattelse strider det endvidere mod

grundprincipperne i et retssamfund at behandle virksomheder, der fungerer

ens, forskelligt, alene fordi de formelt er registreret forskelligt.

Socialdemokratiet finder derfor ikke grundlag for at forlænge

petroleumsfarcen yderligere.

Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend

Heiselberg (V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling

Christensen (S) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Trøjborg (S) Stavad

(S) fmd. Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren, justitsministeren og

energiministeren samt disses besvarelse heraf

Spørgsmål til justitsministeren:

»Ad forslag til lov om ændring af lov om afgift af visse

olieprodukter (L 242).

Ministerens kommentarer udbedes til omstående artikel i Politiken den 10.

august 1990 af professor, dr. jur. W. E. v. Eyben.«

Politiken den 10. august 1990

Unødvendigt at indkalde Folketinget

Skatteministeren kan selv løse problemet

Artiklen er skrevet før det nye politiske forlig om petroleumsafgiften og

indkaldelsen af Folketinget til på mandag.

Det drejer sig om afgiften for petroleum på 10 liters dunke. Efter loven,

således som den blev vedtaget i 1988, er der ingen tvivl om, at denne

fritagelse for afgift gælder uanset persons anseelse. Også millionærer med

pragtvillaer kan efter lovteksten nyde godt af denne fritagelse.

Fremskridtspartiet har altså ret, når det siger, at loven ikke på det punkt

indeholder nogen som helst begrænsning - ifølge den klare lovtekst.

Men dermed er spørgsmålet ikke afklaret tilstrækkeligt, juridisk set.

Kristeligt Folkeparti har gjort gældende, at det under forhandlingerne i

Folketinget var helt klart, at man kun ville hjælpe syge, ældre og andre

svagtstillede i dårligt isolerede boliger.

At dette også er rigtigt, kan man let blive overbevist om ved at

gennemlæse Folketingets forhandlinger. Fra 1986 til 1988 gjaldt der i disse

tilfælde kun en regel om afgiftsnedsættelse, nemlig til en tredjedel, men i

1988 foreslog Fremskridtspartiet, at afgiften skulle falde helt bort. Det

siges i bemærkningerne til lovforslaget, at afgiften i horribel grad fordyrer

boligopvarmningen »især for syge, ældre og andre svagtstillede i ofte

dårligt isolerede boliger«. Da den tidligere gældende ordning ikke havde

givet anledning til fiskale vanskeligheder, var tiden inde til »helt at

ophæve afgiften på dette nødvendige fattigmandsgode«. Under

forhandlingerne i Folketinget satte Fremskridtspartiet tal på: »Det

drejer sig om 66.000 lejligheder i Københavns Kommune, og det gælder stort

set kun lejligheder på Nørrebro og Vesterbro, eventuelt nogle lejligheder på

Christianshavn og i tilsvarende kvarterer. (. . .) Derudover er der måske

rundt omkring i landet ca. 20.000-25.000, sådan at det alt i alt er små

100.000 mennesker, det drejer sig om. Hvad enten det er på Nørrebro,

Vesterbro, Christianshavn eller andre tilsvarende steder, drejer det sig

overvejende om pensionister og folkepensionister, men også om

førtidspensionister og andre, som faktisk sidder meget dårligt i det.«

Og senere: »Vi kan få lunet noget op i disse de dårligste boliger, vi

overhovedet har i dette land. Man kan vist roligt karakterisere de 66.000

eller 80.000 lejligheder, det her drejer sig om, som de absolut dårligste og

dårligst isolerede, vi har.«

Såvel fra regeringsside som fra andre sider blev der fremsat

betænkeligheder. »Der kan opstå ganske store misbrugsmuligheder, hvis

man diffentierer meget voldsomt mellem forskellige former for olieprodukters

beskatning« (Socialdemokratiet). »SF kan støtte forslaget. Vi ved

godt, at der kan være muligheder for misbrug i det, men på den anden side er

hensigten rigtig.« »Vi er selvfølgelig også opmærksomme på, hvad

der kan ske, hvis man helt fjerner afgiften på petroleum i dunke på 10 l,

således at prisforskellen mellem petroleum, der ikke er afgiftsbelagt, og

andre energiprodukter, der er afgiftsbelagt, bliver så stor, at der vil ske

et utilsigtet brug af petroleum i 10 liters dunke« (Kristeligt

Folkeparti).

Disse betænkeligheder blev imidlertid overvundet under udvalgsarbejdet.

Ministeren svarede på en række spørgsmål: Hvis man hælder petroleum i en

tank, samles den sandsynligvis i toppen, og når så olien er brugt, fyres der

med ren petroleum, det kræver justering af fyret, som ellers kan brænde

sammen. Det er vanskeligt at ramme det rigtige blandingsforhold hele tiden.

Almindelige oliefyr er godkendt til væsker med flammepunkt på over 55 grader,

fyringsolie har flammepunkt på 70 grader, petroleum på 40 grader. »Et

almindeligt oliefyr vil således ikke overholde de brandtekniske krav, hvis

der anvendes ren petroleum. Skal de brandtekniske regler derfor overholdes,

må petroleum højst udgøre ca. halvdelen af en sådan blanding.« Herudover

nævnes besværet med leveringen og opbevaringen, og at incitamentet til at

bruge dunke forøges, når prisdifferencen mellem de to slags petroleum

forøges. Med det daværende prisniveau ville prisforskellen mellem fyringsolie

og petroleum på dunke blive ca. 1100 kr. for 1000 liter. »Det må

imidlertid anses for tvivlsomt, om den besparelse, der opnås ved iblanding af

petroleum i fyringsolien, er af et sådant omfang, at det opvejer det besvær

og den risiko, blanderen påtager sig«.

På dette grundlag blev loven herefter vedtaget, uanset at der også blev

nævnt noget om faren for ulykker i de små hjem ude på Vesterbro og Nørrebro.

Det står altså ikke i lovens tekst og heller ikke i lovens motiver, at

ordningen udelukkende kan bruges af de socialt dårligst stillede med elendige

boliger. Men det er helt klart, at man som forudsætning for vedtagelsen har

forestillet sig, at dunkene i praksis kun ville blive brugt af sådanne

personer. Her tog man altså fejl. Den økonomiske gevinst sejrede over alle

besværligheder og risici for ødelæggelse af oliefyr, brandulykker og den

slags.

Spørgsmålet er så, om den slags forudsætninger under lovforarbejdet kan

sejre over lovteksten. Svaret er efter gældende ret et klart ja.

I de senere år har domstolene med Højesteret i spidsen anvendt lovmotiver

i en sådan udstrækning, at de må betragtes som lovens forlængede arm. Det

klassiske eksempel er en højesteretsdom fra 1951, der nægtede at pålægge en

roebane på Lolland ansvar for en gnistskade på en nærliggende ejendom, uanset

at loven klart ifølge sin titel angår al »jernbanedrift«, og

erstatningsbestemmelsen undtagelsesfrit omfatter gløder fra lokomotiver på

»jernbaner«.

Begrundelsen var, at udvalgets ordfører i Folketinget havde udtalt, at

bestemmelsen kun gjaldt baner anlagt i henhold til vedtagne love, således at

f.eks. mergelbaner, tørvebaner og den slags småbaner ikke kom ind under

begrebet. Det lollandske selskab havde endda i alt ca. 500 km jernbane, heraf

40 km med roetog med lokomotiver.

Denne respekt for lovmotiver er blevet yderligere forøget siden. Man kan

nu diskutere, om ikke domstolene efterhånden viser for stor respekt

for motivudtalelser. Men sådan er det altså.

Det vil derfor være helt i overensstemmelse med lovens motiver, hvis der i

denne indlægges en begrænsning, der svarer til forudsætningerne under

folketingsbehandlingen. Det synes derfor helt urimeligt og i hvert fald

juridisk uden betydning at indkalde Folketinget for at ordne den sag. Hvordan

man skal begrænse ordningen er det ikke min sag at udtale mig om. Det vil

blive vanskeligt at begrænse køberkredsen ved at opregne dem, der kan få

afgiftsfri petroleum, i en bekendtgørelse. At få ordningen afgrænset helt

præcist til dem, man ønskede at hjælpe, ladser sig næppe gøre. Men en generel

regel om, at sådan petroleum ikke må bruges i almindelige oliefyr, kunne

måske komme på tale. Og i hvert fald burde man hejse et faresignal i

overensstemmelse med de oplysninger, som blev givet af skatteministeren over

for folketingsudvalget. Det må de kyndige finde ud af. For mig er det blot

afgørende, at problemet kan og bør løses af skatteministeren uden

Folketingets hjælp.

Det er så heldigt, at den almindelige olieafgiftslov, hvor særreglen om

dunkene blev indsat, udtrykkeligt siger i sin § 28, at skatteministeren kan

fastsætte de fornødne regler til gennemførelse af loven. Dette må da også

gælde i forhold til den indføjede bestemmelse om dunkene. Han kan endda

støtte sig til den afsluttende udtalelse fra 2. behandlingen af lovforslaget:

»Jeg vil konkludere på Socialdemokratiets vegne, at vi ud fra det, jeg

har sagt her, godt kan støtte forslaget og stemme for forslaget, men vi går

ud fra, at skatteministeren vil leve op til at forhindre det misbrug, der

eventuelt kunne være tale om i forbindelse med, at afgiften bliver nedsat.

Svar:

I artiklen i Politiken den 10. august 1990 har professor W. E. v. Eyben

gjort sig til talsmand for, at det er unødvendigt at indkalde Folketinget til

gennemførelse af begrænsninger i adgangen til at købe afgiftsfri petroleum i

10-liters dunke.

Ifølge W. E. v. Eyben kan begrænsninger gennemføres administrativt af

skatteministeren uden Folketingets mellemkomst.

Det fremgår af redaktionens bemærkninger til artiklen, at den er skrevet

før det nye politiske forlig om petroleumsafgiften og indkaldelsen af

Folketinget til gennemførelse af forliget.

W. E. v. Eyben støtter sin opfattelse på, at selv om loven om

afgiftsfritagelse for petroleum i 10-liters dunke efter sin ordlyd gælder

alle, så var det en klar forudsætning under lovforarbejdet, at loven kun

ville blive anvendt af bestemte økonomisk svagt stillede personer.

W. E. v. Eyben anfører, at den slags forudsætninger efter gældende ret kan

»sejre« over lovteksten.

Som hjemmel for skatteministeren til administrativt at begrænse adgangen

til at købe afgiftsfri petroleum i 10-liters dunke anfører W. E. v. Eyben

olieafgiftslovens § 28.

Ifølge denne bestemmelses stk. 8 kan skatteministeren fastsætte de

fornødne regler til gennemførelse af loven.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at en gennemførelse af

petroleumsafgiften ifølge grundlovens § 43 kun kan ske ved lov og ikke

administrativt ved bekendtgørelse eller på anden måde som forudsat i W. E. v.

Eybens artikel.

Ifølge grundlovens § 43, 1. led, kan ingen skat pålægges, forandres eller

ophæves uden ved lov.

Ved »skat« forstås i almindelighed enhver offentligretlig

bestemt ydelse til det offentlige, der ikke kan ses under synspunkt af at

være vederlag for en speciel modydelse fra det offentliges side, jf. Alf

Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave v. Ole Espersen, side 838.

En petroleumsafgift som den omhandlede falder således klart ind under

begrebet »skat« i grundlovens forstand.

Det er i den statsretlige litteratur nu almindeligt antaget, at

bestemmelsen i grundlovens § 43 indeholder et bemyndigelsesforbud, således at

regulering af skatter kun kan ske ved lov, jf. Poul Andersen, Dansk

Statsforfatningsret (1954) side 552, der er uddybet i Poul Andersens

responsum i Folketingstidende 1956-57, tillæg B, sp. 527 ff, Alf Ross, a.st.,

side 488, jf. side 836, og Max Sørensen, Statsforfatningsret (2. udgave v.

Peter Germer), side 205 ff og 250 f.

Bestemmelsen i grundlovens § 43 er dog ikke til hinder for, at regler, som

ikke vedrører skattebyrden, men kun den administrative ordning af påligning

og opkrævning, træffes administrativt i henhold til bemyndigelse i lov, jf.

Max Sørensen, a.st., side 207, og tilsvarende Alf Ross, a.st., side 836.

I det foreliggende tilfælde er der dog ikke tale om sådanne rent

administrative gennemførelsesskridt, men, således som lovforslaget er lagt

frem, om en egentlig afgiftspålæggelse.

Der kan således ikke antages at være hjemmel i den af W. E. v. Eyben

omtalte bestemmelse i olieafgiftslovens § 28 til ved bekendtgørelse at

fastsætte afgift for noget, som ved lov er meddelt afgiftsfritagelse.

Der vil heller ikke, som W. E. v. Eyben lægger op til, være hjemmel til

administrativt at fastsætte begrænsninger med hensyn til den personkreds, som

ved loven er meddelt afgiftsfritagelse.

En sådan begrænsning af personkredsen ville reelt indebære en

afgiftspålæggelse for den udelukkede personkreds, og for at være i

overensstemmelse med grundlovens § 43 kan det derfor efter

Justitsministeriets opfattelse kun ske ved lov.

Hans Engell

Spørgsmål:

Ordlyden udbedes af den danske bestemmelse - der bestrides af

EF-Kommissionen - om, at fyringsolie ikke kan indføres som rejsegods ud over

10 liter pr. rejse.

Svar:

Der vedlægges uddrag af rejsegodsbekendtgørelsen, der i § 4, stk. 3,

indeholder 10-liter reglen for brændstof. § 4 i Skatteministeriets

bekendtgørelse nr. 58 af 20. januar 1989 om told- og afgiftsfrihed for

rejsegods m.v. har følgende ordlyd:

»Afgiftsfrihed for andre varer

§ 4. Ved indrejse i toldområdet kan rejsende afgiftsfrit medføre

andre varer end de i §§ 1-3 omhandlede i følgende omfang:

1) Ved indrejse fra EF-medlemslande kan medføres varer til en værdi, der

ikke overstiger 2.700 kr., jf. dog stk. 4. Der indrømmes dog ikke

afgiftsfrihed for varer, hvis enhedsværdi overstiger 2.200 kr.

2) Ved indrejse fra andre lande kan medføres varer til en værdi, der ikke

overstiger 350 kr.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 skal rejsende med bopæl i

toldområdet i alle tilfælde erlægge afgift ved indførsel af varer, der er

erhvervet i fly - bortset fra parfumevarer, chokolade- og sukkervarer samt

mindre rejseudstyrsgenstande - eller i skibe i Skagerrak, Kattegat, Øresund,

Østersøen, Flensborg Fjord eller Vesterhavet, dog bortset fra 1 kg chokolade-

og sukkervarer samt parfumevarer, når de er købt i skibe, hvor afgiftsfri

proviantering med parfumevarer er tilladt. Af de nævnte varer, der er

erhvervet i skibe mellem Danmark og tredjelande, erlægges endvidere de i § 5,

stk. 2, nævnte landbrugsimportafgifter og andre afgifter ved indførsel, som

er fastsat som led i De Europæiske Fællesskabers fælles landbrugspolitik m.v.

Stk. 3. Afgiftsfrihed for brændstof i transportable beholdere er

begrænset til 10 liter for hvert motorkøretøj.

Stk. 4. De i stk. 1, nr. 1, nævnte rejsende kan af varer, der er

købt i ubeskattet stand i lufthavnskiosker, i fly og på skibe m.v.,

afgiftsfrit højst medføre varer til en værdi, der ikke overstiger 350 kr.,

jf. dog stk. 2. De pågældende rejsende kan herudover kun afgiftsfrit medføre

varer, der er købt i beskattet stand i et andet EF-medlemsland, og således at

de i alt afgiftsfrit højst kan medføre varer til en værdi, der ikke

overstiger 2.750 kr.«

Spørgsmål:

Hvorledes vil tabellen se ud under forudsætning af, at L 242 vedtages

uændret?

Svar:

Den ønskede tabel vil se således ud:

Oversigt over afgifter på dunkpetroleum siden indførelsen af

punktafgift den 22. marts 1986

---------------------------------------------------------------------

Periode 1 2 3 4 1+2+3+4 2+3+4

Pris uden Punkt- Ambi Moms Pris Heraf

punktafgift, afgift i alt punktafgift

ambi og moms ambi og

moms

---------------------------------------------------------------------

øre/ øre/ øre/ øre/ øre/ øre/

liter liter liter liter liter liter

22.03.86-

13.12.87 240 60 0 66,0 366,0 126,0

14.12.87-

31.12.87 240 57 0 65,3 362,3 122,3

01.01.88-

31.12.88 240 57 7,6 67,0 371,6 131,6

01.01.89-

13.08.90 240 0 6,2 54,2 300,3 60,3

14.08.90- 240 176 10,7 93,9 520,5 280,5

---------------------------------------------------------------------

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere holdbarheden og betydningen af følgende

udsagn:

»Petroleum med flammepunkt over 55 grader anvendes ofte i

2-kammerkedler, hvor det ene kammer kan anvendes til flydende og det andet

til fast brændsel. I disse kedler fortrænges anvendelsen af meget

miljøbelastende fast brændsel såsom aviser, affaldstræ

(trykimprægneret/malet), våde bleer osv.

Der er her tale om familier, som ofte er dårligt stillet økonomisk og

socialt. På grund af at de kan spare nogle penge ved selv at tappe

opvarmningspetroleum, opnår de mulighed for, at de kan klare at betale

varmeregningen i deres ofte dårligt isolerede boliger.

Dette ønskværdige forhold er blevet langt mere udtalt i det sidste halve

års tid som følge af den massive oplysning om dunkpetroleumsbilligheden, som

medierne har givet så fremtrædende plads.

Svar:

Som allerede nævnt i min besvarelse af notatet af 28. maj 1990 (bilag

235) kan det vel ikke afvises, at petroleum i dunke kan have erstattet

afbrændingen af affald og lignende hos folk med 2-kammerkedler. Jeg har

imidlertid ingen oplysninger om, i hvilket omfang det skulle være sket.

Spørgsmål:

Ministeren bedes specificere og uddybe følgende udtalelse, som han

fremsatte på side 4 i udvalgets bilag 2:

»EF-Kommissionens forslag opererer med en væsentlig lavere afgift på

fyringsolie.«

Svar:

EF-Kommissionen har i sit forslag om harmonisering af punktafgifterne for

mineralolier foreslået, at fyringsolie beskattes inden for afgiftsbåndet

47-53 ECU pr. 1.000 liter. Med en ECU-kurs på ca. 8 kr. svarer det til ca. 40

øre pr. liter. Den gældende danske afgift på fyringsolie er som bekendt 176

øre pr. liter.

Spørgsmål:

Hvor stor en del af de i ministerens oplysninger anførte salg af

fyringspetroleum må antages at være videresolgt som brændstof til

dieselbiler?

Svar:

Jeg har i pressen set forskellige forlydender om, at fyringspetroleum

også skulle kunne anvendes i dieselbiler. Fyringspetroleum skulle efter det

oplyste kunne iblandes dieselolien i et vist blandingsforhold. Jeg har dog

bemærket, at forskellige eksperter samtidig har manet til forsigtighed

omkring noget sådant, vel nærmest har frarådet det. Jeg har ikke oplysninger,

der viser, i hvilket omfang en sådan opblanding skulle have fundet sted.

Spørgsmål:

Under henvisning til punkt 4 og 16 i bilag 235-notatet af 28. maj 1990

spørges, hvorvidt EF's regler (f.eks. Direktiv nr. 189 af 1983 som ændret ved

Direktiv nr. 182 fra 1988) indebærer, at et lovforslag som det af

skatteministeren den 13. august 1990 fremsatte om ændring i den tekniske

grænsedragning, så et hidtidigt afgiftsfrit produkt nu henføres under en

afgiftsklasse, først kan iværksættes senere end den i lovforslaget omhandlede

straksikrafttræden (antagelig tidligst et halvt år efter, at lovforslaget er

notificeret til EF-Kommissionen). Problemet er jo kommet meget stærkere i

fokus, efter at sommerens vækst i salg af afgiftsfrit fyringspetroleum som

hovedårsag har haft energiministerens store opkøb i EF-medlemslandet Spanien

af den pågældende vare, hvorfor spansk eksport bliver et af de store ofre for

det fremsatte lovforslag om betydelig handelshindring i samhandelen mellem

EF-landene.

Svar:

Som anført i min besvarelse til punkterne 4 og 16 i bilag 235-notatet af

28. maj 1990 mener jeg ikke, at der kan rejses tvivl om Folketingets ret til

at lægge afgift på den petroleum, som hidtil har været afgiftsfri. Der er

ikke som anført i spørgsmålet tale om ændring af en teknisk grænsedragning

eller indførelse af nye tekniske specifikationer, som eventuelt kunne henhøre

under EF's informationsprocedureregler.

ENERGIMINISTEREN

13. august 1990

Til Folketingets Skatteudvalg I fortsættelse af samrådet tidligere i aften

kan jeg oplyse, at Dansk Olieforsyning A/S i 1990 har indkøbt 60.000 tons (75

mio. liter) jet fuel/fyringspetroleum.

De 60.000 tons er kommet i 3 ladninger a 20.000 tons. Første ladning kom i

maj, og ved månedsskiftet juli/august er kommet yderligere to ladninger a

20.000 tons som følge af olieselskabernes øgede efterspørgsel efter

fyringspetroleum.

Dansk Olieforsyning A/S har ageret som mellemhandler på rent kommercielle

vilkår. Videresalget har i øvrigt været en god forretning for Dansk

Olieforsyning A/S.

Med venlig hilsen

Jens Bilgrav-Nielsen

Bilag 2

En henvendelse til udvalget

kai dige bach

Herlev, den 13. august 1990

Til skatteministeren

Vedrørende petroleum:

Selv om ministeren tidligere til os har givet udtryk for, at man først

til oktober ville tage lovgivningsinitiativ, er vi enige i, at der nu på

baggrund af de seneste måneders udvikling (som vi forudsagde den i foråret

til såvel udvalg som ministre) i dag gennemføres en lovgivning.

Vi vil imidlertid gerne advare mod en uhensigtsmæssig lovgivning.

1. Den eneste måde, hvorpå man kan undgå en længere varende omgåelse, er

at afslutte enhver form for levering af afgiftsfri petroleum til

endeforbrugere på een og samme dag. Hvis man vil tilgodese problemer med

lagerbeholdninger i distributionssystemet, kan man udskyde sluttidspunktet

med 24 eller 48 timer.

2. At begunstige forbrugere efter deres anvendelse af fyringsprodukt-

art (via tilskud baseret på klippekort eller anden form for

registrering) frygter vi vil føre til fortsatte omgåelser.

Sociallovgivningen hører ikke hjemme i skatte- og afgiftslovgivningen. Det

vil være overordentlig uhensigtsmæssigt og fortsat ressourcespild at lovgive,

så forbrugerne får en tilskyndelse til at skifte fra et rationelt

fyringsprodukt til et andet og reelt dyrere produkt.

Med venlig hilsen

kai dige bach a-s

Knud Gleie

direktør

Bilag 3

Nogle af udvalgets spørgsmål under alm. del til skatteministeren og

energiministeren om afgiftsfri petroleum og disses besvarelse heraf

Spørgsmål 130:

Udvalget ønsker en redegørelse for, hvor mange penge olieselskaberne har

anvendt til ekstraordinært indkøb af 10-liters dunke.

Svar:

Resultatet af en rundspørge hos olieselskaberne, som Oliebranchens

Fællesrepræsentation har medvirket i, viser, at olieselskabernes udgift til

indkøb af 10 liter-dunke i 1990 har været i størrelsesordenen 5,5 mio. kr.

ekskl. moms.

Der foreligger ikke fra selskaberne nogen præcise oplysninger om

størrelsen af de ordinære indkøb af petroleumsdunke.

Et enkelt selskab har dog oplyst, at dets indkøb af dunke i 1990 ca.

svarer til det samlede indkøb for hele 1989, medens et andet selskab har

oplyst, at hele indkøbet af dunke i 1990 må anses for ekstraordinært.

Jeg kan oplyse, at Told- og Skattestyrelsen ikke ligger inde med konkrete

oplysninger, men det må antages, at også andre virksomheder end

olieselskaber, der handler med dunkpetroleum, har foretaget ekstraordinære

indkøb af 10 liter-dunke.

Spørgsmål 131:

Der ønskes et skøn over statens indtægtstab i forbindelse med salg af

afgiftsfri petroleum både for så vidt angår energiafgift og moms.

Svar:

I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 1989 besluttede

Folketinget at fjerne den reducerede afgift på petroleum i dunk. Afgiften var

før 57 øre pr. liter, mens petroleum i tank og almindelig fyringsolie begge

var og er afgiftsbelagt med 176 øre pr. liter. Provenutabet ved at fjerne den

særlige dunkafgift blev anslået til 20 mio. kr.

Salget af dunkpetroleum indbragte i 1987 ca. 20 mio. kr. og i 1988 ca. 16

mio. kr. i afgift.

Salget af dunkpetroleum efter afgiftsnedsættelsen forløb i det meste af

1989 parallelt med salget, før afgiften blev fjernet. I slutningen af 1989

kan man dog konstatere en vis stigning i forbindelse med, at enkelte

olieselskaber begyndte at markedsføre en særlig slags petroleum til

villakunder m.fl. Det samlede salg i 1989 oversteg dog ikke salget i 1988, og

provenutabet ved fjernelse af den reducerede petroleumssats blev i 1989 på

ca. 16 mio. kr.

I 1990 har salget af dunkpetroleum taget et opsving, jf. vedlagte oversigt

over salget af dunkpetroleum fra januar 1987 til juli 1990. Hvis mersalget i

de første 7 måneder på 65-70 mio. liter har fortrængt fuldt afgiftspligtig

fyringsolie i samme mængde, kan provenutabet herved anslås til 115-125 mio.

kr.

De anførte provenuvirkninger er virkningerne på kontoen for olieafgift.

Ved overslag over provenuvirkningerne af ændringer i punktafgiftssatser på

momspligtige varer anføres sædvanligvis beløbet inklusive moms under

forudsætning af uændret forbrug.

Momsen medregnes for at kunne sammenligne provenuvirkningerne af ændringer

i punktafgifter med ændringer i direkte skatter, overførsler eller ikke

momspligtige afgifter (vægtafgift).

Hvis man således f.eks. giver en skattelettelse på 1.220 kr., kan

forbruget stige med 1.220 kr. Momsen heraf er 220 kr. Hvis forbruget uden

afgift og dermed aktivitetsniveauet skal være uændret, er det nødvendigt

enten at nedsætte overførslerne til borgerne med 1.220 kr. eller at forhøje

en momspligtig vareafgift med 1.000 kr.

Når man derimod foretager en isoleret nedsættelse af en punktafgift, er

der ikke grund til at forvente nogen effekt på de bogførte momsindtægter.

Momsprovenuet vil dog falde fra det forbrug, hvor afgiften sættes ned, men

befolkningen vil sandsynligvis anvende de sparede udgifter til andet

momsbelagt forbrug.

I det foreliggende tilfælde, hvor husstandene erstatter afgiftspligtig

fyringsolie med afgiftsfri petroleum, er det således alene

olieafgiftsprovenuet , der falder, mens de bogførte momsindtægter næppe

bliver påvirket.

Salget af afgiftsbegunstiget petroleum i 10 liter dunke

Millioner liter 1987 1988 1989 1990

------------------------------------------------

Januar 7,7 3,3 3,0 9,0

Februar 4,4 3,9 2,7 13,2

Marts 5,2 4,3 2,3 10,3

April 2,4 2,1 1,8 6,4

Maj 0,6 0,5 0,6 8,0

Juni 0,6 0,2 0,5 6,1

Juli 0,5 0,3 0,3 27,6

------------------------------------------------

Januar-juli 21,4 14,6 11,2 80,6

August 0,5 0,5 0,9

September 1,2 1,2 1,8

Oktober 2,4 2,6 3,9

November 3,4 4,2 4,7

December 4,9 5,6 6,7

------------------------------------------------

Hele året 33,8 28,6 29,1

Kilde: Told- og Skattestyrelsen

Spørgsmål 132:

Idet der henvises til centerchef i Norsk Hydro Jan Michaels' omtale af

»et smart pumpesystem«, jf. omstående artikel fra Frederiksborg

Amts Avis fra den 27. juli 1990, ønskes en nærmere redegørelse for, hvordan

dette pumpesystem virker, hvor leveringen af den afgiftsfri petroleum finder

sted, og for, hvorvidt denne fremgangsmåde efter ministerens vurdering er i

overensstemmelse med gældende ret.

Svar:

Jan Michaels, Norsk Hydro A/S, har oplyst, at selskabet kører petroleum

ud til kunderne i 10 liter-dunkene. Petroleumen hældes herefter over i en

medbragt tromle, hvorfra den pumpes over i kundernes olietanke.

Da afgiftsfritagelsen for petroleum i 10 liter-dunke ifølge

olieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, alene er betinget af, at petroleumen

afsættes i beholdere på 10 liter, er jeg af den opfattelse, at det må afhænge

af de nærmere omstændigheder, hvorvidt denne betingelse er opfyldt.

(Den i spørgsmålet nævnte artikel er ikke optrykt her).

Spørgsmål 134:

Hvad er varmeudgiften pr. år for en typisk lejlighed på 65 m2, der

opvarmes med petroleum (ekskl. varmt vand)?

Svar:

Varmeforbruget varierer afhængig af isoleringsgrad og af, hvilken

rumtemperatur beboerne ønsker.

Med udgangspunkt i et varmeforbrug på 1.500 liter, som er typisk for

lejligheder, der bebos af pensionister, kan det beregnes, at varmeudgiften

ekskl. varmt vand er på ca. 4.500 kr. ved de aktuelle forbrugerpriser.

Spørgsmål 135:

Kan ministeren oplyse, hvor mange varmecentraler (hvor stort årligt

forbrug) der efter varmeplanlægningen er bundet til en bestemt brændselsform

og derfor er afskåret fra at bruge afgiftsfri petroleum (leveret på dunke),

og hvor mange varmecentraler (hvor stort årligt forbrug) der ikke er bundet

til en bestemt brændselsform?

Spørgsmål 136:

Kan energiministeren oplyse, i hvilket omfang der kan gives dispensation

fra varmeplanlægningens bestemmelse om brug af en bestemt brændselsform, og i

hvilket omfang der er eller vil blive givet dispensation til brug af

afgiftsfri petroleum?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålene for Energistyrelsen, som har svaret

følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

»Cirka 11 pct. af brændselsforbruget i fjernvarmeværkerne i 1989

udgjordes af olie, heraf udgjorde gasolie (inkl. dieselolie og spildolie) ca.

3 PJ og fuelolie ca. 2,3 PJ. Det samlede brændselsforbrug var på ca. 52 PJ.

Foruden olie bruges naturgas, biogas, kul, affald, halm, træ m.v. i

fjernvarmeforsyningen. Ingen af disse brændsler må erstattes med olie uden

godkendelse af brændselsskift ifølge varmeforsyningsloven. Endvidere kræver

omlægning af brændselsforsyningen fra disse brændsler til olie ombygning af

anlæggene.

På spids- og reservelastcentralerne anvendes typisk gasolie af hensyn til

denne olietypes evne til at kunne lagres i flydende form uden opvarmning. På

grund af prisforskellene mellem de forskellige olieprodukter er det kun

gasolie, det har været på tale at erstatte med afgiftsfri petroleum (på

dunke). Det vil sige, at kun ca. 6 pct. af brændselsforbruget teoretisk vil

kunne erstattes med petroleum.

Energistyrelsens hidtidige praksis vedrørende brug af forskellige fossile

olieprodukter har været, at skift imellem forskellige olietyper ikke har

været godkendelsespligtige. Der har derfor heller ikke været givet

dispensationer for brug af en bestemt brændselsform i forbindelse med skift

mellem brug af forskellige olietyper.

Under henvisning til det lovforslag, som regeringen agter at fremsætte, om

ophævelse af afgiftsfritagelsen af petroleum på 10-liter dunke kan det

tilføjes, at fjernvarmeværkers og varmecentralers eventuelle ønsker om at

anvende petroleum på 10-liter dunke vil bortfalde ved en sådan ændring.«

Jens Bilgrav-Nielsen

Spørgsmål 138:

Hvor meget fyringspetroleum og/eller anden boligopvarmningsbrændstof kan

afgiftsfrit føres over den dansk-tyske grænse pr. rejse, dels før 1991, dels

fra 1. januar 1991, dels under forudsætning af, at Danmark EF-medholdeligt

kan opretholde sine på egen hånd iværksatte særrestriktioner, dels under

forudsætning af, at disse tilsidesættes.

Svar:

Rejsende kan uden for bilens tank medtage højst 10 liter brændstof. Dette

følger af de gældende rejsegodsregler, og der forventes ingen ændringer heri

efter 1. januar 1991. Denne begrænsning fortolkes her i landet således, at

den også omfatter fyringsolie og andre brændselsolier.

EF-Kommissionen er uenig i denne fortolkning og har i foråret netop anlagt

sag mod Danmark ved EF-Domstolen for overtrædelse af EF's rejsegodsdirektiv.

Hvis Danmark ikke får medhold ved EF-Domstolen i dette spørgsmål, kan reglen

selvsagt ikke uden videre opretholdes. Hvilke konsekvenser det vil få, vil i

givet fald afhænge af dommens nærmere udformning og præmisser, samt hvilke

regler m.v. for samhandel med energiprodukter der i øvrigt vil komme til at

gælde for privates indførsel.

Spørgsmål 139:

En udtømmende redegørelse udbedes for den nuværende status i de

EF-aktioner, som er i gang mod Danmark, og hvis udfald kan få betydning for

grænsehandelsindførsel af fyringspetroleum og/eller andet

boligopvarmningsbrændstof.

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 138.

Spørgsmål 141:

Hvor stor skønnes effekten at have været på salget af fyringspetroleum i

sommeren 1990 af den enormt store reklamekampagne, der har fundet sted i form

af, at radioavis, aviser, fjernsyn og andre medier har talt og talt om den

besparelse, forbrugeren kunne få, hvis han skyndte sig at købe ind før

nærværende »regeringsindgreb« (folketingslovvedtagelsen), der var

lige på trapperne.

Svar:

Salget af dunkpetroleum efter afgiftsnedsættelsen fra 1. januar 1989

svarede i det meste af 1989 til salget, før afgiften blev fjernet. I

slutningen af 1989 kunne dog konstateres en vis stigning i forbindelse med,

at enkelte olieselskaber begyndte at markedsføre en særlig slags petroleum

til villakunder m.fl.

I 1990 har salget af dunkpetroleum taget et opsving. Stærkt medvirkende

hertil har uden tvivl været den megen presseomtale af muligheden for at

anvende afgiftsfri dunkpetroleum i stedet for fyringsolie.

Effekten af presseomtalen kan ikke opgøres konkret. Det er imidlertid

meget sandsynligt, at oplysningerne i pressen har tilskyndet mange oliekunder

til at købe petroleum. Eventuelle betænkeligheder ved at anvende petroleum i

stedet for fyringsolie er formentlig blevet mindre hos de fleste, når mange

andre tilsyneladende gør det ifølge pressen. Desuden er der i dagspressen

fremkommet praktiske oplysninger om, hvilke selskaber der markedsfører

dunkene.

Mens det i første halvår af 1990 var de mindre olieselskaber, der

markedsførte petroleum i dunk til villakunder, er de store selskaber gået ind

på markedet i juli. Dette må forventes at medføre yderligere en stigning i

salget af dunkpetroleum til oliekunder, hvis ikke afgiftsfritagelsen ophæves.

Spørgsmål 142:

Hvilke bemærkninger har ministeren til ikrafttrædelsestidspunktet af

eventuel indførelse af energiafgift på fyringsdunkpetroleum i relation til

hans udtalelser efter indgåelsen af finanslovforslaget i december 1988 om, at

forliget nødvendigvis måtte ændres - og blev ændret - så ikrafttrædelsen

skete den 1. i en måned (1. januar 1989), mens det var teknisk umuligt med

ikrafttræden på anden dato ifølge ministerens udtalelser dengang?

Svar:

Som udgangspunkt er det i punktafgiftslove mest hensigtsmæssigt at

gennemføre ændringer i afgiftssatser med virkning fra et månedsskifte. Det

vil således være administrativt lettere for både de berørte virksomheder og

for told- og skattevæsenet. Sker ikrafttrædelsen midt i en måned

(afgiftsperiode), betyder det, at virksomhederne i deres afgiftsangivelser

skal opgøre salget henholdsvis før og efter ændringen.

Dette udgangspunkt må selvfølgelig fraviges, når der i forbindelse med

indførelse af nye afgifter eller afgiftsforhøjelser foreligger en særlig

risiko for hamstring og dermed behov for en hurtig ikrafttrædelse. Ved

indførelsen af en afgift også på petroleum i dunke må ikrafttrædelsen i den

foreliggende situation derfor skulle ske snarest efter fremsættelsen af et

lovforslag.

Spørgsmål 143:

Hvad ville afgiftsprovenuet blive for naturgas, hvis den blev pålagt en

afgift svarende til 1,76 kr. + moms + arbejdsmarkedsafgift på fyringsolie?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for energiministeren, som har indhentet

følgende udtalelse fra Dansk Olie og Naturgas A/S. Jeg kan henholde mig til

udtalelsen:

»Hvis der i 1990 havde været pålagt afgift på naturgas til

rumopvarmning svarende til 1,76 kr./l fyringsolie, ville det ekstra

afgiftsprovenu for 1990 blive godt 1,5 mia. kr. Det ekstra afgiftsprovenu for

1991 ville tilsvarende andrage godt 1,8 mia. kr. Stigningen fra 1990 til 1991

skyldes dels salgsforventninger, dels virkningen af et mildt første halvår

1990 i forhold til en forventning om et normalt graddageår i 1991.

Provenuet for 1990 fremkommer på følgende vis:

DANGAS forventer, at der i 1990 afsættes følgende mængder (mio. m3):

Naturgastarif 509,4

heraf erhvervssalg 156,1 353,3

Fjernvarmetarif 470,4

heraf erhvervssalg 49,0 421,4

I alt 774,7

Erhvervssalget er fratrukket, idet dette salg i dag er afgiftsfritaget.

Afgiften på 1,76 kr./l fyringsolie svarer til 1,958 kr./m3 naturgas.

Afgiftsprovenuet er derfor:

774,7 mio. m3 x 1,958 = 1.517 mio. kr.

Hertil kommer arbejdsmarkedsbidrag og moms på i alt 380 mio. kr., som

allerede i dag tilfalder statskassen, idet naturgas sælges til samme pris som

fyringsolie inkl. afgift, af hvilket beløb der betales moms og

arbejdsmarkedsbidrag.«

Spørgsmål 144:

Hvordan er den aktuelle situation i EF-forberedelserne til hel eller

delvis harmonisering af energiafgifter?

Svar:

Der er hidtil kun sket meget få fremskridt i retning af en harmonisering

af punktafgifterne i EF. Dette skyldes, at afstandene mellem medlemslandene

er meget stor. Der har i foråret kun været holdt et enkelt møde om

Kommissionens forslag om harmonisering af satserne for energiprodukter.

Kommissionen forventes til efteråret at komme med forslag til procedurerne

for samhandel med punktafgiftspligtige varer samt afgiftsstrukturerne. Det

forventes, at de næste drøftelser vil dreje sig om disse forslag, der altså

endnu ikke er fremlagt. Det tilføjes, at der også er en stigende

miljøpolitisk interesse i EF for energiafgifterne.

Spørgsmål 145:

Hvilke kommentarer har ministeren til oplysningen i Børsen for 6. august

1990 om, at EF har henstillet, at Danmark nedsætter literafgiften på

fyringsolie fra 1,76 kr. til EF-gennemsnit 0,39 kr. og også sletter momsen

(inkl. arbejdsgiverafgift) på 24,5 pct. (også af afgiftsdelen af prisen)?

Svar:

Ifølge artiklen i Børsen foreslår Oliebranchens Fællesrepræsentation, at

Danmark nedsætter afgiften af fyringsolie til det af Kommissionen foreslåede

niveau, dvs. fra 1,76 kr./liter til 39 øre/liter.

Dette vil regeringen ikke kunne acceptere. Regeringen er også modstander

af, at der indføres en differentieret lav moms af energileverancer, som

Kommissionen har foreslået.

Spørgsmål 146:

Hvordan beskattes fyringsolie i Vesttyskland?

Svar:

Afgiften i Vesttyskland er 58,20 DM pr. 1.000 liter fyringsgasolie. Med

en vekselkurs på ca. 3,80 kr./DM svarer det til omkring 222 kr. pr. 1.000

liter.

Spørgsmål 147:

Hvilke problemer opstår i relation til diesel, fiskeolie og lampeolie,

hvis fyringspetroleumsafgiften sættes til 176 øre pr. liter plus moms og

arbejdsgiverbidrag?

Svar:

Indførelsen af en afgift på petroleum i dunke anses ikke for at kunne

skabe særlige problemer i relation til de øvrige afgiftsbelagte

olieprodukter. Dieselolieprodukter ses således ikke at kunne blive berørt

heraf.

Brugen af fiskeolie til afbrænding i varmeværker og lignende er undergivet

regulering i varmeforsyningsloven. Der er ikke grundlag for at antage, at

fiskeolie skulle kunne erstatte dunkpetroleum i almindelige oliefyr.

Endelig skønnes lampeolie ikke at kunne finde anvendelse til opvarmning,

først og fremmest fordi prisen vil være væsentlig højere end prisen for

fyringsolie inkl. olieafgiften. Hertil kommer, at brugen af lampeolie til

afbrænding i oliefyr vil være forbundet med tekniske problemer.

Spørgsmål 148:

Udvalget ønsker en redegørelse for, hvor store dele af det i 1990 som

dunkpetroleum indberettede salg der må antages at være rigtig petroleum, og

hvor store dele der er enten fyringsvæsker, som skulle have været

afgiftsbelagt efter gældende lov, eller som i virkeligheden er afgiftsfri

uden at være petroleum, og som derfor lovligt kunne være kørt ud i tankvogn,

hvis ikke befolkningen af medierne var oppisket til at tro, at de absolut

skulle have det afgiftsfrie i 10-litersdunke?

Svar:

Jeg kan oplyse, at ud over et enkelt tilfælde, hvor der er solgt et

blandingsprodukt, er told- og skattevæsenet ikke bekendt med, at der er sket

uberettiget salg af olieprodukter i 10 liter-dunke.

Den iværksatte kontrol af virksomheder, der handler med dunkpetroleum, er

dog endnu ikke afsluttet.

Jeg har i pressen set, at et enkelt selskab har solgt et terpentinlignende

opløsningsmiddel på dunke i stedet for fyringspetroleum. Det indberettede

salg vedrører kun varer omfattet af olieafgiftsloven og derfor ikke det

pågældende produkt.

Bilag 4

Nogle af de henvendelser, der under alm. del er tilgået udvalget

vedrørende afgiftsfri petroleum samt skatteministerens og justitsministerens

kommentarer hertil

Skatte- og Afgiftsudvalget

(Alm. del - bilag 230)

15. maj 1990

Mogens Glistrup (FP)

Hr. skatteminister

Anders Fogh Rasmussen Hvorvidt kan du bekræfte følgende udsagn om

dunkpetroleum med flammepunkt over 55 grader:

1. Den sælges næsten udelukkende til socialt svagt stillede såsom folk,

der bor i landarbejderboliger og/eller hænger langt ude i

tvangsauktionsrisiko, mens mere velstillede ikke indlader sig på besværet med

at tappe deres opvarmningsolie på 10 liters-dunke. De får udbragt nogle

tusinde liter i tankvogn, mens aftapning i nogle få 10 literdunke er

møjsommeligt, til dels snavset arbejde for frysende fattigfolk, hvis

portemonæers indhold ikke strækker videre end til små indkøb ad gangen.

2. Den er så lidt brandfarlig, at den er nede i en lavere brandfareklasse

end anden petroleum.

3. Den er langt mere miljøvenlig end anden petroleum og fyringsolie blandt

andet ved at indeholde 80 pct. mindre svovl.

4. Den er petroleum efter de internationale definitioner heraf, hvor der

alene afgrænses for flammepunkt under 40 grader, så særskilt dansk

behandling, der væsentlig forskelsbehandler petroleum under og over 50

graders flammepunkt, vil være en handelshindring i relation til EF-regler.

Det førende internationale værk - H. E. Krex: »Maskin Stabi« (6.

udgave, 1978) - anfører endog 55 grader som det typiske flammepunkt for

petroleum. Danmarks Tekniske Højskoles Institut for Kemiteknik udtaler 12.

marts 1990:

»At benytte flammepunktet 55 grader C som kriterium for, om en given

væske er petroleum, forekommer helt urealistisk og arbitrært.«

5. Der er reelt ikke tale om nogen nævneværdig stigning i salget af

afgiftsfri petroleum. Når statistikken viser noget andet, skyldes det:

a) Hamstringsbølgen som følge af intens offentlig omtale fra begyndelsen

af 1990 af, at nu ville skattemyndighederne stoppe salg af petroleum med

flammepunkt over 55 grader, og

b) store udenlandske olieselskaber markedsførte fra slutningen af 1989 på

det danske marked produkter, der foregav at være afgiftsfri petroleum, men

som i virkeligheden repræsenterede lovovertrædelser, for hvilke der nu

verserer sager mod olieselskaberne, uden at de pågældende salg er pillet ud

af statistikken vedrørende afgiftsfri petroleum.

6. Optakten til at indføre flammepunktsgrænse i loven var pres fra de

nævnte udenlandske olieselskaber, som ønskede at ramme et mindre, dansk firma

(Haahr Benzin), som har investeret meget betydelige beløb i produktionsanlæg

m.v., og her fremstilles blandt andet den miljørigtige petroleum med alle de

- socialt som sikkerhedsmæssigt - gode egenskaber, som petroleum med

flammepunkt på op mod 60 grader frembyder sammenlignet med petroleum med

flammepunkt under 50 grader. Gennemførelse af det påtænkte lovforslag vil

derfor først og fremmest være en bistand til den internationale oliekapital

for at genere et mindre, men initiativrigt dansk firma, der har udviklet et

nyt opvarmningsbrændsel med fremtid i sig, hvis ikke skattevæsenet hindrer

dette - et produkt, som ingen anden på det danske marked (p.t.) er i stand

til at producere.

7. Et lovforslag som det af dig påtænkte vil indebære, at de folk, der nu

køber petroleum som godkendt ved momsnævnsafgørelsen af 18. april 1990, i

stedet vil købe petroleum med flammepunkt på ca. 49 grader og derefter uden

kontrol derhjemme opblande det med afgiftsfri fiskeolie, eller hvad de nu kan

få fat på.

8. EF-harmoniseringen må forventes at indebære, at Danmark ikke kan

opretholde forskellige petroleumsafgifter bestemt efter flammepunktshøjde.

9. EF-harmoniseringen må forventes at indebære, at den danske

fyringsolieafgift ikke vil kunne opretholdes - i al fald slet ikke på det

nuværende niveau.

10. Petroleumssalg foregår alene over nogle forholdsvis få

bevillingshavere. Kontrol med misbrugere føres derfor langt mere effektivt

ved at lade de pågældende betale for kontrol med, at de ulovligheder, som de

store olieselskaber har drevet med sammenblanding af produkter, ikke kan

fortsætte.

11. Optakten til den nuværende aktion var et middagsarrangement afholdt af

Oliebranchens Fællesrepræsentation for politikere og embedsmænd. Både i

formandstalen og på anden måde hetzedes her mod det nye danske

petroleumsprodukt med flammepunkt over 55 grader. Hele det politiske

initiativ, der har ført frem til dit lovudkast, kan spores tilbage til den

udvikling, som sattes i gang ved den nævnte oliemiddag.

12. En gennemførelse af dit lovforslag vil begunstige københavnere i

forhold til socialt lige så vanskeligt stillede personer i det jysk-fynske

område.

13. Toldvæsenet har meget indgående og på højt niveau gennemanalyseret det

eneste danske produktionsanlæg (i Aabenraa) for den ufarlige petroleum med

det høje flammepunkt og fundet alle de tekniske anklager, der var rettet

herimod, aldeles forfejlede.

14. Petroleum med flammepunkt over 55 grader er bedre egnet til

petroleumsovne og -kaminer i den ældre boligmasse end petroleum med

flammepunkt under 50 grader.

15. EF-Kommissionen har rejst anklage mod Danmark ved EF-Domstolen, fordi

vi forsøger at hindre grænsehandelsimport af petroleum med flammepunkt over

40 grader, og i det indre marked vil afgiftsfri petroleum med flammepunkt

over 55 grader under alle omstændigheder kunne indkøbes i andre EF-lande.

16. Justitsministeriets skrivelse af 30. marts 1990 om EF-direktiv nr. 189

fra 1983 (siden ændret ved direktiv nr. 182 fra 1988) friholder ikke et

lovforslag som det nu påtænkte, idet nævnte skrivelse påpeger, at direktivets

område er krav til produktet - altså præcis det, som det nu påtænkte

lovforslag går ud på.

17. Forud for Folketingets vedtagelse i december 1988 af afgiftsfritagelse

for petroleum meddelte skatteministeren til Folketingets skatteudvalg, at

almindelige oliefyr i de fleste tilfælde vil kunne fyre med en blanding af

petroleum og fyringsolie eller med ren petroleum efter mindre tekniske

ændringer af fyret. I forhold til de risikomomenter, der således er

indkalkuleret i petroleumsafgiftsfritagelsen, er den nu markedsførte

petroleum med flammepunkt på over 55 grader derfor i enhver henseende et

fremskridt.

18. Ved den ændring i skattesystemet, som ville bestå i indførelsen af

afgift på dunkpetroleum med over 50 graders flammepunkt, forringes

boligejerens samlede skattemæssige situation, fordi det efter det

foreliggende i højere grad er de (økonomisk hårdt trængte) boligejere, der

køber den type petroleum.

19. Petroleum med flammepunkt over 55 grader anvendes ofte i

2-kammerkedler, hvor det ene kammer kan anvendes til flydende og det andet

til fast brændsel. I disse kedler fortrænges anvendelsen af meget

miljøbelastende fast brændsel såsom aviser, affaldstræ

(trykimprægneret/malet), våde bleer osv.

Der er her tale om familier, som ofte er dårligt stillede økonomisk og

socialt. På grund af, at de kan spare nogle penge ved selv at tappe

opvarmningspetroleum, opnår de mulighed for, at de kan klare at betale

varmeregningen i deres ofte dårligt isolerede boliger.

Med venlig hilsen

Mogens Glistrup

Skatteministeriet

Departementet

15. maj 1990

Skatteudvalget

(Alm. del-bilag 231)

N O T A T

Kommentarer til Glistrups brev af 15. maj 1990. Nummereringen henviser til

de enkelte punkter i brevet.

ad. 1. Fyringspetroleum (dvs. petroleum med et flammepunkt over

550 C i 10 liter dunke) er et nyt fænomen, som formentlig kun lovligt er

blevet solgt øst for Storebælt af Haahr. Vi har netop i dag fået tal for

afgiftsfri udlevering af petroleum for de første 3 måneder i år. Tallene

viser som forventet en kraftig stigning. Stigningen skyldes naturligvis

Haahrs salg, hvilket kan ses af den særlig kraftige stigning i Jylland, især

Vejle. Hertil kommer andre selskabers salg af blandingsprodukter (petroleum +

gasolie). Dette salg har formentlig været ulovligt.

Hvilke befolkningsgrupper der har købt disse varer, kan vi ikke sige noget

om. Imidlertid er en besparelse på op mod 1.500 kr. for 1.000 liter

fyringspetroleum vel også lokkende for folk med større indkomster. Mersalget

forudsætter under alle omstændigheder, at køber har mulighed for at anvende

en bil, men det er ikke ensbetydende med høj indkomst.

ad. 2. Fyringspetroleum klassificeres i samme brandklasse, klasse

III, som almindelig fyringsolie.

Brandklasserne er:

Klasse I med flammepunkt under 21 grader C, klasse II med flammepunkt

mellem 21 og 55 grader C og klasse III med flammepunkt over 55 grader C.

ad. 3. Det er formentlig rigtigt, at fyringspetroleum indeholder

mindre svovl end almindelig fyringsolie. Der er dog også miljøgener ved

håndtering af fyringspetroleum (spild ved påfyldning og tømning samt udslip

af dampe). Dette punkt har konkurrenterne gjort opmærksom på.

ad. 4. I forbindelse med Momsnævnets behandling af petroleumssagen

blev der også rejst spørgsmål, om Told- og Skattestyrelsens afgørelse var i

overensstemmelse med EF-reglerne. Det blev således fra Isi Foighels side,

Haahrs advokat, anført, at der med Styrelsens afgørelse var tale om en

ændring af den tekniske beskrivelse af produktet »petroleum«, der

kan karakteriseres som en teknisk handelshindring i strid med EF's direktiv

83/189 om en informationsprocedure. Efter direktivet har medlemsstaterne

pligt til at underrette Kommissionen om ethvert udkast til »teknisk

forskrift« og til at udsætte vedtagelsen af sådanne forskrifter i 6

måneder regnet fra datoen for meddelelsen til EF-Kommissionen.

Spørgsmålet blev drøftet på et møde i Juridisk Specialudvalg.

Justitsministeriet har på baggrund af disse drøftelser konkluderet, at

direktivet om en informationsprocedure ikke finder anvendelse på de af

Styrelsen fastsatte begrænsninger. Disse begrænsninger vedrørte dels

fastsættelse af et flammepunkt på højst 55 grader C som forudsætning for

afgiftsfrihed, dels et krav om, at varen skulle markedsføres som petroleum og

ikke måtte markedsføres som fyringspetroleum.

At sagkyndige udtaler, at et flammepunkt på 55 grader C til at

definere petroleum er arbitrært, har ikke noget med denne sag at

gøre, da flammepunktet alene indsættes af afgiftsmæssige grunde.

ad. 5. Det anførte er formentlig stort set rigtigt, jf. punkt 1.

Det bemærkes, at Haahr jo i øjeblikket er den eneste, der kan producere

fyringspetroleum. Hans kapacitet er 40 tons dagligt, dvs. 1.200 tons ved

uafbrudt drift. Dette svarer til omkring 1,5 mio. liter månedligt. Efter det

foreliggende finder der ikke import sted af fyringspetroleum.

ad. 6. Det er rigtigt, at de store olieselskaber har været aktive

i deres bestræbelser for at få stoppet salget af (Haahrs) fyringspetroleum.

Som tidligere anført er besparelsen ved at anvende fyringspetroleum ca. 1.500

kr. Afgiften (inkl. moms) for 1.000 liter fyringsolie (eller petroleum i

tank) er ca. 2.150 kr. Ud over det afgiftsmæssige er der formentlig ingen

interesse i fyringspetroleum.

ad. 7. Dette er den gamle misbrugsmulighed, som allerede var

fremme ved den første afgiftsdifferentiering. Vi har ikke oplysninger, om

folk rent faktisk har foretaget blanding af almindelig afgiftsfri

dunkpetroleum og fyringsolie, eventuel fyret med ren petroleum, men det kan

naturligvis ikke afvises, at den megen opmærksomhed, sagen nu har fået, vil

få folk til i større udstrækning at overveje disse muligheder.

ad. 8. Det er rigtigt, at petroleum til opvarmningsformål skal

beskattes som fyringsolie efter EF-harmoniseringsforslaget. Forslaget levner

ikke plads til socialpolitiske initiativer i energiafgiftslovgivningen.

ad. 9. Det er korrekt, at EF-Kommissionens forslag opererer med en

væsentlig lavere afgift på fyringsolie.

ad. 10. Dette er svært forståeligt. Indgrebet har ikke

kontrolmæssige begrundelser, men alene fiskale. I givet fald må Glistrup

uddybe det.

ad. 11. Der henvises til punkt 6. Det er rigtigt, at der blev talt

meget om petroleum.

ad. 12. I Fremskridtspartiets lovforslag fra 1988, der foreslog

afgiftsfritagelsen, er det anført:

»Fremskridtspartiet har stedse påpeget, at det ledeste enkeltelement

i den lede fyringsoliebeskatning angår petroleum til boligopvarmning. Her er

vitterligt næsten 100 pct. tale om de svageste i befolkningen med de

forholdsmæssigt dyreste boliger at opvarme.«

Glistrup anførte under førstebehandlingen i Folketinget:

»Men i øvrigt vil jeg gøre opmærksom på, at dette først og fremmest

er et københavnerproblem. Det drejer sig om 66.000 lejligheder i Københavns

Kommune, og det gælder stort set kun lejligheder på Nørrebro og Vesterbro,

eventuelt nogle lejligheder på Christianshavn og i tilsvarende kvarterer.

Det er gamle og derfor dårligt isolerede lejligheder, og det er ganske

givet, at de mennesker, som er nødt til at tage til takke med så dårlige

lejligheder, som der her er tale om, bestemt ikke er mennesker, der lever på

livets solside.

Derudover er der måske rundt omkring i landet ca. 20.000-25.000, sådan at

det alt i alt er små 100.000 mennesker, det drejer sig om. Hvad enten det er

Nørrebro, Vesterbro, Christianshavn eller andre tilsvarende steder, drejer

det sig overvejende om pensionister og folkepensionister, men også om

førpensionister og andre, som faktisk sidder meget dårligt i det.«

Der var således efter Glistrups egne oplysninger tale om et

københavnerproblem, og derfor er det også dem, der får glæde af ordningen. At

parcelhusejere i Jylland har haft glæde af fyringspetroleum i en periode, har

intet med dette at gøre.

ad. 13. Ja.

ad. 14. Haahr har under sagen gjort gældende, at fyringspetroleum

i langt de fleste tilfælde også kan anvendes i petroleumsovne og -kaminer.

Under sagen har det derimod aldrig været nævnt, at fyringspetroleum skulle

være bedre end almindelig petroleum til sådant brug, tværtimod.

ad. 15. Indsættelse af et flammepunkt i loven vurderes ikke at

kunne få konsekvenser for grænsehandelen. Lige så lidt som det er muligt at

køre over grænsen og hente fyringsolie, vil der kunne grænsehandles med

fyringspetroleum. Hvis det var muligt at grænsehandle med sådanne varer,

kunne forbrugeren også lige så godt vælge fyringsolien frem for petroleum.

Hverken fyringsolie eller fyringspetroleum anerkendes således som rejsegods,

der kan medtages afgiftsfrit. Det bemærkes dog, at EF-Kommissionen ikke er

enig med Danmark i denne opfattelse og derfor har indledt en

EF-traktatkrænkelsessag mod Danmark. Sagen er netop blevet indbragt for

EF-Domstolen.

ad. 16. Se punkt 4.

ad. 17. Tankegangen er, at det er en fordel, såfremt folk, der i

dag anvender almindelig petroleum (i dunke) til opvarmning af parcelhuse, får

mulighed for at anvende fyringspetroleum (også i dunke). Herved er der ingen

brandtekniske problemer.

Det er naturligvis rigtigt, men tankegangen fører til, at man lige så godt

kunne fritage fyringsolie på dunke.

ad. 18. Ordningen tager ikke sigte på at hjælpe parcelhusejere,

jf. punkt 12.

ad. 19. Oplysningerne må stamme fra Haahr, ligesom også resten af

oplysningerne i brevet tyder på at have ham som kilde. Tankegangen er, at den

billige fyringspetroleum ikke fortrænger fyringsolie, men blot vil mindske

afbrændingen af affald hos folk med 2-kammerkedler.

Mogens Glistrup

Christiansborg, den 28. maj 1990

Skatteudvalget

Alm. del-bilag 235)

Skatteudvalget

Vedrørende: Planerne om skatteforhøjelse på opvarmningspetroleum

Hermed mit gensvar på udvalgets bilag 231 (skatteministerens kommentar

til de 19 punkter i bilag 230), idet jeg derudover fastholder, hvad jeg skrev

i bilag 230, og tillige henviser til bilag 222.

ad 1:

A) Den statistik, som Skatteministeriet anvender, er opstillet helt

forkert.

a) Store dele skyldes, at Q8 (og andre af de store olieselskaber) med

urette har deklareret salgsprodukter som værende afgiftsfri dunkpetroleum.

Det må fjernes igen fra statistikken.

Q8 (Kuwait Petroleum) har erkendt sin ulovlighed og efterbetalt

afgiftsunddragelsen samt ophørt med det pågældende salg ultimo marts 1990.

(Ifølge side 2 i Berlingske Erhverv for 24. januar 1990 startede Q8's

salgskampagne den 27. december 1989).

Endvidere verserer sager vedrørende produktet Varsol 60 med et flammepunkt

på 63 grader og lampeolieproduktet Varsol D 60. Statoil og Shell har i Norge

købt een eller flere skibsladninger Gas Oil Special, som er udbudt som

afgiftsfri petroleum fra blandt andet Statoiltanken Overlund i Viborg.

Man bør lade Toldvæsenet gøre undersøgelser og kontrol færdig, så disse

ulovligt deklarerede produkter tages ud af statistikken, før man ændrer nogen

lovgivning, hvor lovgiveren bygger på en urigtig statistik.

b) Afgiftsfri petroleum sælges i vidt omfang af benzinstationerne - ikke

som petroleum, men som autodiesel.

c) For femmånedersperioden december 1989-april 1990 har Haarhs salg været

9.810.826 liter, men på grund af en misforståelse (dobbeltindberetninger) er

salget statistikført med 1.594.491 liter mere, end der er solgt.

d) Presseomtale i foråret 1990 forårsaget af de store olieselskabers

kampagne har ganske givet udløst hamstringer til imødegåelse af de stort

opslåede forventninger om afgiftsforhøjelser. Dette gjaldt særlig efter

skattevæsenets meddelelse F 133 af 13. februar om 1. marts 1990 som slutdato

for afgiftsfriheden og derefter udskydelsen af datoen 1. marts 1990 til efter

den momsnævnsafgørelse, som faldt den 18. april 1990. Et skøn bør udskille

disse ekstraordinære hamstringspanikkvanta fra den almindelige statistik.

e) Det anførte bekræftes af faldet i i statistiktallene for april 1990.

Når de under a-d nævnte og andre fejl er taget ud af statistikken, vil det

være rart fra Skatteministeriet - som har fået genpart af nærværende - at få

oplyst salgstallene for januar kvartal fra hvert af årene 1987-1990, hvor

dunkpetroleum har været særbehandlet afgiftsmæssigt. Statistikfejlene

erkendes da også i det store og hele i Skatteministeriets notat (ad 5). Det,

som det nu gælder, er at statuere eksempler ved oprydning i de ulovligheder,

som er sat i værk, så disse endeligt fjernes fra markedet. Jf. også nedenfor

ad 10.

B) Begrebet fyringspetroleum som noget særligt er opfundet til denne

specielle lejlighed. Som påvist i bilag 230 har begrebet

»Petroleum« altid været et enhedsbegreb uden nogen grænse ved et

højere flammepunkt. For at en væske kan betegnes som petroleum, kræves blandt

andet et mindste flammepunkt på 40 grader, men der er intet belæg for at

opfinde en maksimalgrænse. Det eneste relevante i den forbindelse er det

selvindlysende, at jo højere flammepunkt, des mindre brandfarlighed - men her

er der tale om en glidende overgang og ikke belæg for at adskille den mere

brandsikre »Fyringspetroleum« fra den mindre brandsikre, som de

store olieselskaber og visse politikere ud fra helt bagvendte forestillinger

vil favorisere.

Hvad der er petroleum i relation til dunkafgiftslovgivningen, har

udkrystalliseret sig i praksis siden 1986, og i hele denne periode er det

Haahrprodukt, som man nu påtænker at særforfølge, blevet accepteret som

petroleum. Som det blandt andet fremgår af side 30 i udvalgets bilag 222, er

der intet belæg for nu at fravige det fastlagte kriterium, som også må anses

for godkendt ved Momsnævnets kendelse af 18. april 1990. Det er ikke så

mærkeligt, for Haahr-petroleum har nemlig alle de egenskaber som anden

petroleum, og derudover er den mere miljøvenlig og lettere håndterbar, fordi

den frembyder mindre brandfare.

Problemet i momsnævnssagen var, om skatteministeren havde ret, når han den

7. marts 1990 (Folketingstidende spalte 7210) udtalte, at det er »i god

overensstemmelse« med 1988-loven og forliget bag denne at fratage

Haahrpetroleum dens almindelige afgiftsfrihed. Momsnævnets afgørelse af 18.

april 1990 var en klar og fuldstændig forkastelse af dette ministersynspunkt.

C) Betragtningen om, at »besparelsen på op mod 1.500 kr. for 1.000

liter fyringspetroleum er lokkende«, var kendt af alle, da Folketinget

vedtog decemberloven 1988, og her er intet som helst sket, som på mindste

måde kan begrunde, at Folketingets forudsætninger for vedtagelsen skulle være

ændrede. Haahr har siden 1986 produceret og markedsført petroleum med

flammepunkt over 55 grader C.

ad 2:

Under dette punkt bekræfter skatteministeren blot, at petroleum fra

Haahrs anlæg i Aabenraa er at foretrække ud fra brandsikkerhedsmæssige

synspunkter og derfor måske burde begunstiges af lovgivningen og ikke, som

nogle nu er på vej til, særskilt skal udsættes for forringede

markedsmuligheder i forhold til den af Folketinget for 17 måneder siden

enstemmigt vedtagne gældende lov, som branchen med særdeles god føje har

kunnet indrette sig efter uden at blive underløbet af en hetzlovgivning, der

hastejaskes igennem som et hovsaindgreb, mens Folketinget er i gang med en

slutspurt, hvor kræfterne må samles om snesevis af andre emneområder.

ad 3:

Under alle omstændigheder er Haahrproduktet miljømæssigt langt at

foretrække frem for al anden petroleum på det danske marked som følge af det

langt mindre svovlindhold.

Hvis der er miljøgener ved spild ved påfyldning og tømning samt udslip af

dampe, er dette nok mere eklatant for de 10.000 forbrugere, som reelt skal

fortsætte som skattefri ifølge de skitserede socialministerielle planer, end

tilfældet er for Haahrkundekredsen.

For så vidt angår Haahrsalget oplyses, at langt de fleste forbrugere køber

små mængder, som kan transporteres i bagagerummet på en bil. Alene dette gør,

at brugerne er overordentlig påpasselige med spild, som vil kunne lugtes i

bilen lang tid efter.

Påstand om griseri af miljøet ved spild er således uden hold i

virkeligheden og alene affødt af de multinationale olieselskabers ønske om

også at påvirke politikerne ad denne vej. Endvidere påstår den samme kilde,

at udslip af dampe giver miljøgener. Disse er klart mindre end ved aflæsning

med tankbil, idet dunkens indhold hældes forsigtigt ud, mens tankbilen pumper

olien i en tank under tryk med stor hastighed. Uddunstningen er klart mindre

ved overhældning fra dunk til tank end fra bil til tank.

ad 4:

Hvis et hidtil afgiftsfrit produkt (her opvarmningspetroleum) bliver

gjort afgiftspligtigt, skal der i henhold til direktiv nr. 189 fra 1983 med

senere ændringer gives varsel til EF, og sådanne ændringer kan ikke vedtages

i det første halve år efter meddelelsen til EF-Kommissionen. Dette er jo en

helt anden situation end den af Skatteministeriet behandlede, hvorfor der

ikke aktuelt er relevans i at forlænge debatten om det af ministeriet

omtalte. Jf. også nedenfor ad 16.

ad 5:

Her bekræfter ministeriet, at det omtalte problem ud fra fiskale

betragtninger er bagatelagtigt.

Skal man endelig ind på skatteskærpelser på brændsel - hvad jeg kraftigt

fraråder - må man nok hellere bruge kræfterne på det for olieafgift

friholdte, menneskesundhedsværdifulde levnedsmiddel fiskeolie.

Det årlige forbrug heraf til afbrænding i varmeværker forventes at være på

ca. 80.000 tons (nemlig den samlede mængde, som forventes at kunne

fremskaffes indenlands og udenlands). Denne mængde fortrænger afbrændingen af

ca. 70.000 tons svær brændselsolie. Statens provenutab ved denne fortrængning

af svær brændselsolie med fiskeolie andrager ca. 175 millioner kroner pr. år.

Dette har været til stor gene for Haahr, der har været den største eller

næststørste leverandør af fuelolie.

Der er i dag 25-30 fjernvarmecentraler, som alene på grund af

afgiftsfritagelsen anvender fiskeolie som brændsel.

Salget af afgiftsfri petroleum aftappet i 10 liters dunke i 1989 var ca.

30.000.000 liter. Dette svarer til et bruttoprovenutab for staten på ca. 66

millioner kroner - altså ca. 38 pct. af det tab, man uden videre accepterer

på afbrænding af fiskeolie i danske varmeværker. Men som det fremgår af

Folketingstidende 1987-88 1. samling spalte 1876 f refunderer det offentlige

ca. 42 millioner af de 66 millioner over de offentlige budgetter.

Og afgiftsopkrævning plus socialadministration vil lægge beslag på en del

af de resterende 24 millioner. Der opnås derfor kun en forbedring af de

offentlige budgetter på mindre end 20 millioner kroner ved at gennemføre den

planlagte straffelovsekspedition mod Haahr. Og i første omgang må forventes,

at en fortsættelse uden lovændring bliver direkte lukrativ for statsøkonomien

(se nærmere nedenfor ad 10).

ad 6:

Det er ganske ukorrekt, at der ud over afgiftsproblematikken ikke skulle

være interesse for petroleum i 10 liters dunke. Det er for den heromhandlede

køberkreds særdeles afgørende at kunne foretage et indkøb for 25 kr. fremfor

1.000 liter fyringsolie på een gang til en pris af op mod 4.000 kr.

Der ligger derfor en social værdi i, at mange mennesker løbende kan

forsyne sig med små mængder i forhold til forbruget - især om sommeren.

Fremtidig beskatning ønskes også at tilgodese de mest miljøvenlige

produkter. Så længe boligopvarmning overhovedet bevares som skatteobjekt, må

det ske væsentlig lempeligere for petroleum med lavere svovlindhold i forhold

til fyringsolie. Petroleumsforbrug må derfor antages at have interesse langt

ud i fremtiden på grund af lavere miljøbelastning, jf. Energiplan 2000.

De internationale olieselskaber - der ikke råder over et anlæg som Haahrs

i Aabenraa - søger ved intens skræmmekampagne at få Haahrs salgsmuligheder

slækket ved en skærpelse af skatteloven, som alene vil ramme Haahr.

Hvis de i fair konkurrence skulle klare sig på dunkpetroleumsmarkedet,

måtte de iværksætte omlægninger, som ville skabe dem sådanne besværligheder,

at det ikke har sandsynligheden for sig, at det vil ske. Derfor bør

Folketinget slå koldt vand i blodet og i al fald vente med at tage hatten af,

til manden er i stuen.

Det vil derfor være dybt tragisk, om nogen politiker lod sig skræmme af

truslerne til at fragå et forlig, som han selv ikke syntes om på dette punkt

(jf. Folketingstidende for 15. november 1988 spalte 1871-1879), men hvor

modstanderpartierne måtte komme med skattefrihedsindrømmelsen for at opnå en

række foranstaltninger, som de betragtede som fordele, og som ikke havde

kunnet gennemføres uden at vedtage Fremskridtsforslaget nr. 65 af 25. oktober

1988 om total afgiftsfrihed for opvarmningspetroleum.

Motiverne til dette forslag indledtes med følgende hovedbetragtninger:

»Blandt alle lovsamlingens forbrugsafgifter er den ledeste afgiften

»af visse olieprodukter«. Årsagen hertil er først og fremmest, at

den i horribel grad fordyrer boligopvarmningen, som jo på de danske

breddegrader er et fundamentalt behov - især for syge, ældre og andre socialt

svagtstillede i ofte dårligt isolerede boliger.

Som følge af denne opfattelse slås Fremskridtspartiet indædt for at få

flertal for stærkest opnåelig nedsættelse af nævnte afgift, og for at der -

indtil tilfredsstillende afgiftsnedsættelser er opnået - i socialpolitikken

indgår styrket varmehjælp. Fremskridtspartiet har stedse påpeget, at det

ledeste enkeltelement i den lede fyringsoliebeskatning angår petroleum til

boligopvarmning. Her er vitterlig næsten 100 pct. tale om de svageste i

befolkningen med de forholdsmæssigt dyreste boliger at opvarme.'

Den den 15. december 1988 vedtagne lov, havde overskriften: »Ingen

skat på opvarmningspetroleum«. (Folketingstidende tillæg C, spalte 371

f. Betegnelsen går selvsagt videre i Lovtidende, se lov nr. 842 af 21.

december 1988). Dette har til stadighed været imod de store olieselskabers

egeninteresser, jf. for eksempel skatte- og afgiftsudvalgets bilag 14 og 30

til L 18 i første samling 1986-87 samt almindelig del bilag 181 af 30. marts

1987.

Når ministeriet fremdrager mine udtalelser ved førstebehandlingen den 15.

november 1988, gøres yderligere opmærksom på,

at jeg nok i spalte 1875 sagde, at det overvejende drejer sig om

pensionister, men jeg tilføjede i spalte 1876, at det også var »andre,

som faktisk sidder meget dårligt i det«, og

at jeg i spalte 1875 sagde, at dette »først og fremmest«

er et københavnerproblem, men derimod ikke, at det »udelukkende«

skulle være et problem for københavnerne.

Rent faktisk er den vedtagne lovtekst (og dermed forligsindholdet) hverken

begrænset til pensionister eller til københavnere. Derfor gælder den helt

klart på lige fod for alle danskere.

Ville man have haft begrænsninger på, havde man sandsynligvis ikke opnået

finanslovsforliget af 9. december 1988 med Fremskridtspartiet. Derfor vil det

være urent trav, om man nu fjerner indrømmelsen til Fremskridtspartiet, mens

man selv nyder godt af de foranstaltninger, som Fremskridtspartiet sagde ja

til med blødende hjerter for at få vedtaget sit forslag om »ingen skat

på opvarmningspetroleum«. 1988-loven blev vedtaget med fuldt åbent blik

for de såkaldte misbrugsmuligheder, jf. for eksempel Folketingstidende

1988-89 spalte 1872 (Lykketoft) og 1875 (Kofod-Svendsen). Derfor ændrer det

nu oplyste på ingen måde forudsætningerne for forliget. Jf. også

Folketingstidende for 14. marts 1990 (spalte 7248).

ad 7:

Det er uholdbart at motivere skatteskærpelse med, at sagen i 1990 har

fået stor opmærksomhed. Det kan i al fald ikke bebrejdes det 100 pct.

danskejede firma - Haahr - som alene vil blive ramt. Haahr kan nemlig under

alle omstændigheder under gældende lov med lethed sælge de 18 millioner

liter, som udgør maksimum for hans årsproduktionskapacitet.

ad 8:

Skatteministeriet har ret i, at EF-oplægget ikke levner plads til

socialpolitiske initiativer i energiafgiftslovgivningen. De nu verserende

planer om, at myndighederne skulle finde 10.000 værdigt trængende, som skulle

kunne bevare den nuværende afgiftsfrihed via øgede sociale tilskud, er derfor

ikke blot bureaukratisk afskrækkende og umuligt at administrere menneskeligt

rimeligt, det vil også vise sig EF-stridigt. I øvrigt påregnede man ved

Folketingets vedtagelse af loven, at afgiftsfriheden ville gælde for

»små 100.000 mennesker« (Folketingstidende 1988-89 spalte 1875), og

det er jo endnu ikke nået, end ikke gennem de stærkt overdrevne tal, som

findes i Skatteministeriets seneste statistik.

Det herskende kaos omkring de socialministerielle varmehjælpsregler er

aldeles uegnet til at opfange de socialt svage, der ifølge 1988-loven

forventedes at komme til at høre til blandt de afgiftsfritagne. Det bliver

ret tilfældigt, hvem der over socialbudgetterne overhovedet får kompensation

for afgiftsstigningen, og denne kompensation vil blive finansieret ved mindre

rådighedsbeløb til andre nødstedte folkepensionister - blot for at

tilfredsstille de multinationale gigantolieselskaber.

ad 9:

I konsekvens af skatteministerens oplysning om EF-prioriteringen må det

være stærkt indiceret, at man, hvis man finder misforhold i gældende lov,

nedsætter afgiften på de højt beskattede boligopvarmningsprodukter i stedet

for at indføre lovindgrebet som en skærpelse af afgiften på den afgiftsfri

petroleum.

ad 10:

Skræmmekampagnen mod gældende dunkpetroleumslov har først og fremmest

haft vind i sejlene i kraft af, at skræmmemagerne gennem egne ulovligheder

har fremkaldt statistiktal, der har foruroliget visse politikere. Ellers

havde vi ikke haft sagen. Dette er reelt erkendt af skatteministeren, blandt

andet gennem ministerens bemærkninger i bilag 231 (ad punkt 1 linie 9-11, ad

punkt 6, 1. sætning, og ad punkt 11). Som påpeget i udvalgsbilag nr. 230

punkt 10 kan dette problem løses via den bevillingsordning, som indførtes ved

Toldvæsenets cirkulæremeddelelse K 12465 af november 1986. Set på lidt

længere sigt vil de internationale olieselskabers forsøg på at sabotere

opvarmningspetroleumsskattefriheden (jf. foran under punkt 1 afsnit A

videreført a-b) bevirke en provenugevinst for statskassen.

Det er jo oplagt, at med statens kontrolmuligheder vil alt blive opdaget.

Alle kvanta, der ulovligt er deklareret som afgiftsfri petroleum, vil derfor

udløse efterbetaling af afgift 1,76 kr. pr. liter plus betydelige bøder. Og

her er der tale om nogle økonomiske straffe, der ikke medfører tab.

Debitorerne er jo ganske givet solvente nok til at indbetale disse betydelige

ekstrabeløb til statskassen.

ad 11:

Her bekræftes reelt, at hele denne affæres skrigende usaglighed nok

skyldes det flotte middagsarrangement, som Oliebranchens Fællesrepræsentation

holdt den 26. april 1990 for blandt andre de to folketingspolitikere, som har

været mest aktive i forsøget på via skatteskærpelseslovgivning at gå de store

olieselskabers ærinde over for deres danske konkurrent.

Det forekommer urimeligt, at multinationale olieselskaber ved ulovlig

adfærd og pression mod myndigheder og regering skal kunne give anledning til,

at en lov vedtaget med samtlige stemmer i det danske Folketing skal

latterliggøres og regeringen blive tvunget til at bede om ændring under pres

af multinationale olieselskabers aggression mod danske selskaber.

ad 12:

Det er altid så let at slynge ud, at meningen med en (skatte)lov ikke har

været det, som man oplever. Tocifrede milliardbeløb indgår i de offentlige

kasser hvert år, fordi skattelove udplyndrer folk i strid med, hvad meningen

var, da de pågældende regler indførtes. Her er der ingen kære mor, som

hjælper. Men når et mindre, dansk firma skal udmanøvreres af den

multinationale oliekapital, skriger man uden saglig fundering op om, at det

skam ikke var meningen, at loven om afgiftsfrihed for opvarmningspetroleum

skulle give afgiftsfrihed for opvarmningspetroleum.

Ved læsning af lov nr. 842 af 21. december 1988 om »ingen skat på

opvarmningspetroleum« er det svært at se, at »meningen« skulle

være tilsidesat ved det nu passerede, jf. nærmere bemærkningerne foran ad 6.

At loven gælder for alle, blev den 18. april 1990 til overmål bekræftet ved

afgørelse fra den højeste instans (det uafhængige momsnævn). Det er derfor

fastslået, at oliebranchen med sin heftige aktion vil underløbe det, som et

enigt Folketing vedtog, og som først og fremmest småkøbsfolk har fordel af.

Helt barokt bliver det, når de store oliefirmaer med deres vidtstrakte

ulovligheder søger at hindre, at varer bliver afgiftsfri for dem, der

opfylder lovens betingelser for afgiftsfrihed og derfor giver overfladiske

statistiklæsere det indtryk, at der skulle være tale om et stort problem for

de offentlige finanser. I 1990 ligger de offentlige udgifter på 570

milliarder skatteyderkroner. Denne sag drejer sig om småbrøkdele af en

promille af dette beløb, men skattefriheden betyder utvivlsomt, at mange

undgår at blive jaget ud af hus og hjem.

ad 13:

Her bekræfter skatteministeren uforbeholdent den totale ubeføjethed i de

rejste anklager mod Haahrs produktionsanlæg.

ad 14:

Der henvises til punkt 14 i bilag 230.

ad 15:

Danmark bør afvente EF-Domstolens afgørelse i stedet for at fremture med

lovgivningsskridt, der muligt vil rumme nye EF-lovovertrædelser eller i al

fald gå på tværs af EF's forsøg på at afskaffe eller stærkt nedsætte de

danske boligopvarmningsskatter.

I skrivelse af 30. april 1990 har EF's »ombudsmand«

(»Commission des petitions«) meddelt, at man fortsat behandler sag

nr. 38 fra 1986 om olierestriktioner ved den danske grænse, og at den danske

regering har afgivet en redegørelse, som for tiden er til undersøgelse. På

grund af den af Folketinget den 17. ds. kritiserede nonoffentlighed i

EF-sager (Folketingstidende spalte 9730) kan oplysninger fra nævnte sag alene

med regeringens samtykke fremskaffes til nærværende sag, men forhåbentlig vil

der blive givet aktindsigt i den pågældende sags i den danske

centraladministration beroende dokumenter.

Såfremt Haahr eller anden dansk distributør vælger at importere fra

udlandet petroleum med højere flammepunkt end 55 grader C, er problemet om

teknisk handelshindring til stede, jf. punkt 4.

ad 16:

Som nærmere udviklet under punkt 4 friholder Justitsministeriets

skrivelse af 30. marts 1990 om et EF-direktiv nr. 189 fra 1983 (siden ændret

ved direktiv nr. 182 fra 1988) ikke et lovforslag som det nu påtænkte.

Justitsministeriet påpeger nemlig, at direktivets område er krav til

produktet - altså præcis det, som det nu påtænkte lovforslag går ud på.

ad 17:

Skatteministeriet giver mig her ret, men af hurtiglæsning fremgår dette

måske ikke, fordi ministeriet tilføjer at så er der også argument for andre

skattelettelser. Og det er der utvivlsomt også, men modargumenterne vil være

andre og stærkere end her, hvor debatten står om at undgå en asocial

skatteskærpelse.

Fordi man i oliekamin eller lignende kan fyre med petroleum med

flammepunkt over 55 grader C, er det ikke givet, at man kan fyre med

fyringsolie, selv om dette er hældt på 10 liters dunke.

ad 18:

Hvad ordningen tilsigter, er behandlet blandt andet foran under punkt 11.

ad 19:

Det noteres med tilfredshed, at skatteministeren ikke på nogen måde tager

afstand fra argumentationen i bilag 230 for, at dunkpetroleum ikke fortrænger

fyringsolie (på utilbørlig vis).

Med venlig hilsen

Mogens Glistrup

kai dige bach

23. maj 1990

Skatteudvalget

(Alm. del-bilag 229)

Til Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg

Salg af petroleum i 10 liters dunke

Den 20. april skrev vi til skatteministeren med kopi til statsministeren

og finansministeren og påpegede, at den om sig gribende udnyttelse og

omgåelse af reglerne omkring salg af afgiftsfri petroleum i 10 liters dunke

vil betyde:

1. Provenutab for samfundet på mellem 1 milliard og 4 milliarder kr.

årligt.

2. Yderligere provenutab, når private dieselbiler begynder at køre på

afgiftstfri petroleum.

3. Omfattende miljøforurening ved spild fra dunke ved overhældning.

4. Samfundstab ved benyttelse af det reelt dyrere produkt petroleum i

stedet for almindelig fyringsolie.

5. Branchetab - og dermed samfundstab - i form af millioner investeret i

raffinaderi-omlægninger og tappeanlæg samt hundredtusindvis af dunke og

vognmateriel. Altsammen spildt, når »systemet« hører op.

6. Respekten for et rimeligt skattesystem vil vanskeligt kunne overleve,

når den enkelte forbruger selv kan bestemme, om og i hvilken udstrækning han

ønsker at betale energiafgift.

I et særskilt bilag argumenterede vi mere detaljeret for et lovindgreb

over for den utilsigtede situation efter afgiftsfritagelsen for petroleum i

10 liters dunke. Vi redegjorde for forbrugernes overtrædelser af en række

brandvedtægter vedrørende transport, tanke og brændere. Og vi påpegede, at

det ikke ville være tilstrækkeligt (om end dog bedre end ingen ændring) med

en lovgivning, der blot ændrede kravet til petroleums flammepunkt.

For os ser situationen således ud:

Når man kan tjene mere end 1.000 kr. skattefrit på ca. 1 times arbejde og

endda få en bedre vare, så køber forbrugeren den billigere vare og glæder sig

over kvalitetsforbedringen. Med Momsnævnets godkendelse af fyringspetroleum

med et flammepunkt på 55 grader vil hele oliebranchen blive tvunget til at

kunne levere et sådant produkt.

Hvis man som købmand i et åbent marked ikke leverer den bedste vare til

den billigste pris, mister man først sine kunder - og derefter går man

fallit. For at undgå den situation er det vort selskabs hensigt under de

nugældende lovregler at igangsætte et organiseret salg af afgiftsfri

petroleum i 10 liters dunke. Når vi må tage dette initiativ, skyldes det, at

vi rammes særlig hårdt, fordi vi ikke har et net af benzinstationer, hvorfra

der kan udleveres petroleum i dunke. En trafik, der efter Momsnævnets

afgørelse har taget et betydeligt omfang.

Vi kan ikke sidde roligt og se på, at den forretning, som vi på godt 30 år

har opbygget, bare smuldrer væk, uden at gøre noget. Vi er af den opfattelse,

at samfundets og vore interesser er helt sammenfaldende i denne sag.

For en brøkdel af det beløb, som samfundet vil blive unddraget, vil man

kunne yde petroleumstilskud - om ønskeligt op til 100 pct. - til alle de

mennesker, som det var lovens hensigt at hjælpe.

Vi vil gerne have lejlighed til at uddybe vore synspunkter ved et

foretræde for udvalget.

Med venlig hilsen

kai dige bach a-s

Knud Gleie

direktør

Skatteministeren

22. juni 1990

Skatteudvalget

(Alm. del-bilag 252)

kai dige bach A/S

Gl. Klausdalsbrovej 480

2730 Herlev Tak for Deres henvendelser, senest af 23. maj i år, om

misbruget af den afgiftsfri petroleum.

Lad mig med det samme slå fast, at jeg selvfølgelig er meget enig i det,

De skriver. Det er også med dyb bekymring, at jeg har fulgt den seneste

udvikling med salg af afgiftsfri petroleum til brug i almindelige oliefyr.

Som De jo ved, indgik afgiftsfritagelsen for petroleum i dunke som led i

finanslovsaftalen fra december 1988. Spørgsmålet om et eventuelt indgreb mod

det nu konstaterede misbrug har derfor været forhandlet med de partier, som

stod bag denne aftale.

Resultatet af forhandlingerne blev som bekendt, at regeringen besluttede

ikke at lave et hasteindgreb med fremsættelse af forslag om genindførelse af

afgiften inden sommerferien. Der skal imidlertid ikke herske tvivl om, at

regeringen ser med stor alvor på sagen.

Jeg har i en pressemeddelelse om sagen for nylig tilkendegivet, at vi i

den kommende tid nøje vil følge salget af den afgiftsfri petroleum, og at

regeringen vil gribe ind over for salget, hvis ikke det urimelige misbrug,

der nu finder sted, stopper. Der vil i så fald blive taget et

lovgivningsinitiativ straks ved starten af Folketingets samling til oktober.

Med venlig hilsen

Anders Fogh Rasmussen

kai dige bach

20. april 1990

Argumenter for lovindgreb imod salg af afgiftsfri petroleum i 10

liters dunke

Den nuværende situation betyder:

1. Et forventet provenutab for samfundet på mellem 1 milliard og 4

milliarder kr. årligt - alene på oliefyringsområdet.

2. Yderligere afgiftsunddragelser ved private dieselbilers overgang

til »petroleum«.

3. Yderligere fald i respekten for politikere i almindelighed og

regeringens politikere i særdeleshed.

4. En urimelig besværliggørelse for forbrugere og distributører

ved at skulle håndtere store leveringer (typisk fra 700 liter til flere

tusinde liter) i upraktiske 10 liters dunke.

5. »Systemet« medfører uvægerlig en stærkt voksende

miljøforurening.

At overhælde dusinvis af 10 liters dunke ned igennem en påfyldningsstuds

er besværligt. Rent faktisk er denne arbejdsgang næsten umulig, uden at der

spildes med deraf følgende forurening. Tilmed er det sådan, at en overvejende

del af olietanke til villaer er udendørs tanke, hvorved jordbundsforureningen

kan betragtes som et stigende, men åbenbart endnu ikke erkendt problem, så

længe denne påfyldning fra små dunke finder sted.

6. Overtrældelse af brandvedtægter.

»Systemet« med 10 liters dunke opfordrer til ulovlig privat

transport, dvs. til farlig privat transport af for store mængder petroleum i

private biler. Systemet opfordrer også til, at forbrugerne forsynder sig over

for brandvedtægter, dvs. opbevarer for store og derved farlige mængder

brændstof. (I den største del af landet foregår 10 liters salget af petroleum

med et flammepunkt på ca. 45 grader, der hører til fareklasse 2, hvoraf der

højst må opbevares 125 liter i et privat hjem).

7. Eksplosionsfare.

Ud over denne almindelige brandfare, som systemet opfordrer til, ligger

der for mange forbrugere en fristelse i at overgå til fyring med ren eller

næsten ren petroleum i deres oliefyrsbrænder. Ved svigt i forbrændingen og

senere genstart kan der nemt opstå livsfarlige eksplosioner.

8. Millioninvesteringer som samfundsspild.

Den skævvridning, der er opstået ved forskelsbehandling af afgifter på

brændstof leveret fra tankvogn og i 10 liters dunke, er

samfundsressourcekrævende, dårlig virksomhedsøkonomi og gør forbrugerne til

lovbrydere og miljøforurenere.

Vi er overbevist om, at i disse dage er oliebranchen i gang med kæmpe

millioninvesteringer i form af etablering af tapperier, der kan tappe på 10

liters dunke, anskaffelse af i titusindvis af dunke, etablering af en bilpark

til distribution af dunke til forbrugere - og til senere afhentning af de

tomme dunke, hvilket i sig selv slet og ret er »dobbelt« arbejde.

Hvis Momsnævnets kendelse ikke ændres ved lovgivning, vil en række

olieselskaber finde sig nødsaget til på kostbar vis at omlægge

raffineringsprocesser, så man fremover også producerer de nye produkter, som

især i Jylland markedsføres som fyringspetroleum med et højere flammepunkt

(der dog ikke modsvarer det flammepunkt, hvortil almindelige oliefyrsbrændere

er godkendt).

På den måde arbejdes der overordentlig uøkonomisk i erhvervslivet. Og

samfundet går glip af milliardafgifterne, som ellers ville have været lagt på

den fyringsolie, som erstattes af petroleum. At petroleum set uden afgifter

er et dyrere produkt end fyringsolie, gør kun samfundsspildet endnu større.

9. Ikke kun Momsnævnets afgørelse koster provenutab.

Det er væsentligt at notere, at det ikke kun drejer sig om en lovgivning,

der sætter Momsnævnets afgørelse og dermed den udvidede definition af

petroleum ud af funktion. For at undgå et samfundsprovenutab i

milliardstørrelse vil det under alle omstændigheder være nødvendigt med et

lovindgreb.

Uden en ny lovgivning vil statens provenutab og molbohistorien ikke alene

fortsætte, men vokse til et punkt, der under alle omstændigheder må kræve et

lovindgreb, hvorfor et sådant set ud fra alle sunde samfundsmæssige

synsvinkler haster.

10. Ensartede afgifter på fyringsolie og petroleum vil løse

problemerne.

Hele miseren kunne smidigt og effektivt klares ved at afgiftsbelægge al

petroleum med samme eller lignende sats, som er gældende for fyringsolie,

eventuelt nedsætte afgiften på fyringsolie i forbindelse med afgift på

petroleum, så totalprovenuet blev uforandret. Man kunne så hensigtsmæssigt og

retfærdigt styre og eventuelt udbygge det allerede eksisterende

varmetilskudssystem. I så fald ville man kunne hjælpe, hvor der er hjælp

behov - og ikke som nu, hvor afgiftsfritagelsen - også i etagebebyggelser - i

virkeligheden hjælper i flæng.

kai dige bach a-s

Knud Gleie

direktør

kai dige bach

herlev, den 20. april 1990

Skatteminister Anders Fogh Rasmussen

Ministeriet for Skatter og Afgifter

Herlev, den 20. april 1990

Vedrørende salg af petroleum i 10 liters dunke

Med Momsnævnets godkendelse af afgiftsfrit salg af petroleum i 10 liters

dunke er der opstået en samfundsmæssigt helt uholdbar situation, idet:

1. Provenutabet for samfundet årligt vil blive i størrelsesordenen fra 1

milliard kr. til 4 milliarder kr. Der er nemlig nu gået sport i at spare den

store energiafgift, dels fordi man kan lide at »snyde« samfundet

for skat, og dels fordi den realøkonomiske nødvendighed for besparelsen er

til stede i de fleste familier.

2. Næste katastrofale trin i udviklingen vil blive, at landets

skønsmæssigt 60-70.000 private dieselbiler vil køre på den af Momsnævnet

godkendte »petroleum«, hvor samfundet så mister yderligere

millionbeløb i afgifter.

3. Respekten for politikere vil blive forringet endnu en gang. Ingen

ræsonnabel dansker kan se fornuften i, at man kan spare en afgift på 1.760

kr. + moms eller i alt 2.147,20 kr. ved at få 1.000 liter

»fyringsolie« i 10 liters dunke i stedet for den rationelle og

ressourcebesparende tankvognsleverance.

4. Vort skattesystem vil indeholde en mulighed for legalt skattesnyd i

betydeligt omfang. Den eneste betingelse er, at man vil være med i det

aldeles »molboagtige« distributionssystem. Kan respekten for et

rimeligt skattesystem overleve med den mulighed?

Indtil Momsnævnets afgørelse har omgåelsen med almindelig petroleum i 10

liters dunke kun været voksende i moderat tempo og hovedsageligt praktiseret

af de mindre petroleumshandlere. Nu, da lovligheden af omgåelsen er blevet

udvidet, vil hele oliebranchen på kort sigt omlægge ca. 25 pct. af sit

fyringsoliesalg til petroleum i 10 liters dunke. Det vil kræve

uhensigtsmæssige millioninvesteringer, hvis formål alene er at give samfundet

et provenutab på energiafgiften og den tilhørende moms.

I løbet af en periode, når oliebranchen har omstillet sig, vil næsten al

fyringsolie kunne erstattes af den af Momsnævnet godkendte petroleumskvalitet

(med højt flammepunkt), hvorved samfundets provenutab kan blive i

størrelsesordenen 4 milliarder kr.

Denne »molbohistorie« kan undgås, hvis skatteministeren straks

tilkendegiver, at der vil blive taget et øjeblikkeligt lovinitiativ, således

at denne omgåelse af energiafgiften bliver ulovlig.

Vi beder Dem venligst oplyse, hvorvidt De vil og kan gennemføre et

omgående lovindgreb.

Vi vedlægger til Deres orientering et bilag til yderligere belysning af

forholdene omkring petroleum i 10 liters dunke og skal samtidig oplyse, at vi

har sendt kopi af nærværende til statsministeren og finansministeren.

Med venlig hilsen

kai dige bach a-s

Knud Gleie

direktør

cc. Statsminister Poul Schluter

Finansminister Henning Dyremose

Skatteudvalget

(Alm. del - bilag 234)

23. maj 1990

Ulemper ved den nugældende lov om afgiftsfritagelse for salg af

petroleum i 10 liters dunke

Samfundsøkonomi

1. Provenutab på indtil 4 milliarder kr. i manglende afgifter.

2. Samfundstab og forringelse af handelsbalancen med mere end 1 milliard

kr., fordi petroleum uden afgift sammenlignet med fyringsolie uden afgift er

35-40 pct. dyrere.

3. Millioner af kr. i provenutab, når private dieselbiler for alvor

begynder at køre på afgiftsfri petroleum.

4. Samfundstab ved miljøudbedring. Jordrensning hos private forbrugere,

der forurener ved overhældning. (Påfyldning af 2.000 liter petroleum = spild

ved overhældning fra 200 dunke. Påfyldningsstudser er meget lidt egnede til

nedhældning fra dunke, men beregnede til påfyldning med slangepistol).

5. Samfundstab ved anden miljøudbedring. Jordrensning på grund af spild

ved aftapning - især da mindre tapperier (brændselshandlere) ikke råder over

apparatur til den øgede efterspørgsel, men vil tappe »primitivt«.

6. Branchetab - og dermed samfundstab - i form af mange millioner kr. til

raffinaderiomlægninger, tappeanlæg, hundredtusindvis af dunke plus

kørselsmateriel.

7. Samfundstab i form af mangedoblede distributionsomkostninger for den

del, der vil blive distribueret i dunke af olieselskaberne. Antagelig et

samfundstab på langt over en halv milliard kr.

8. Mod alt dette står:

For en brøkdel af det beløb, som samfundet vil blive unddraget, vil man

kunne yde petroleumstilskud - om ønskeligt op til 100 pct. - til alle de

mennesker, som det var lovens hensigt at hjælpe (da man fjernede

petroleumsafgiften, udgjorde denne ca. 50 millioner kr.).

9. Der vil kunne spares betragtelige beløb i form af sparede omkostninger

til kontrol af lovens overholdelse, hvis der indføres afgift på petroleum.

Differentierede afgifter er vanskelige at administrere.

Overtrædelse af brandvedtægter m.m.

1. I private bilers lukkede bagagerum må højst transporteres 50 liter

petroleum.

2. Private olietanke er kun godkendt til fareklasse III, dvs. til

fyringsolie med flammepunkt på mindst 55 grader.

Det må antages, at langt den overvejende del af landets olietanke på grund

af deres placering ikke kan godkendes til petroleum. Dette gælder såvel

udendørs som indendørs placering.

3. Oliefyrsbrændere er kun typegodkendt til fyringsolie med minimum 55

grader flammepunkt.

Vil en lovgivning om et flammepunkt på 55 grader være en løsning?

1. Momsnævnets godkendelse af, at petroleum kan have et flammepunkt på 55

grader, vil bevirke, at forbrugernes opbevaring og afbrænding af petroleum

vil blive lovliggjort. Men stort set alle de andre problemstillinger vil ikke

blive løst ved dette krav.

Miljøforurening

1. Forurening i et uoverskueligt og ukontrollabelt omfang på private

grunde, når petroleum overhældes fra dunke (jf. Samfundsøkonomi pkt. 4).

2. Forurening ved tapning i stigende omfang på små »primitive«

tapperier (jf. Samfundsøkonomi pkt. 5).

3. Miljøforurening i form af kasserede dunke i hundredtusindvis ved

»systemets« ophør (jf. Samfundsøkonomi pkt. 6).

4. Miljøforurening i trafikken, når antallet af distributionsbiler

mangedobles for at klare en omstændelig distribution og afhentning af dunke.

Kommentarer til bemærkninger fremført i debatten

1. Er den »nye« fyringspetroleum med 55 grader flammepunkt

mindre svovlholdig end anden petroleum og fyringsolie?

- Ja, i det konkrete undersøgte tilfælde. Svovlmængden vil kunne varieres

ganske tilsvarende alle andre kvaliteter af petroleum og fyringsolie.

2. Sælges petroleum næsten udelukkende til fattige?

- Nej, langtfra. Efterspørgslen stiger kraftigt.

Således noterede et af landets største olieselskaber allerede i første

kvartal 1990 en eksplosionsagtig stigning af salget af petroleum i dunke,

nemlig en stigning på næsten 800 procent!

Alle vil gerne tjene mere end 1.000 kr. skattefrit på en times tid ved at

købe petroleum i 10 liters dunke.

3. Er 55-grader-petroleum mindre brandfarlig end normal petroleum?

- Ja, og det vil medvirke til et øget afgiftsfrit salg. Også derfor er en

lovgivning helt påtrængende.

4. Er det en EF-handelshindring at afgrænse alene ved flammepunkt?

- Hvis dette er tilfældet, er det jo blot et yderligere argument for at

afgiftsbelægge ensartet.

5. Er der tale om en reel stigning i salget af petroleum?

Ja. Der er en stigning. Et stort selskab melder om en næsten 800 procents

stigning i første kvartal 90 - til trods for, at kvartalet har været det

varmeste førstekvartal i mands minde!

Og der kan ikke være tale om hamstring fra lejlighedsbeboere. De har

ganske enkelt ikke tilstrækkelig plads (og måske økonomi dertil)?

6. Kan 55-grader-petroleum produceres af flere konkurrenter?

- Ja, kvaliteten kan både produceres her og i udlandet.

7. Blander forbrugerne produkter hjemme i deres tanke?

- Ja, enten blander man eller også overhælder man udelukkende petroleum.

Begge forhold begrunder hurtigst muligt indgreb.

8. Er der EF-problemer ved særlige danske definitioner for petroleum?

- Hvis der er det, betyder det kun en ekstra grund til indførelse af

afgift.

9. Kan de danske energiafgifter i EF opretholdes på nuværende niveau?

- EF-harmonisering på dette område svarer vel blot - uden dramatik - til

alle andre områder.

10. Har der været en »branchehetz« mod et flammepunkt på 55

grader?

- Nej, men det er da helt naturligt, at man på Oliebranchens

Fællesrepræsentations generalforsamling for nylig drøftede den meningsløse

situation, som gældende lov bringer såvel branche som hele nationen ud i.

11. Vil en afgift begunstige københavnere på bekostning af andre dele af

befolkningen?

- Nej. Godt nok er der flest petroleumsfyrede lejligheder i København. Dog

også mange i de store provinsbyer. Men helt afgørende er det, at en

varmetilskudsordning jo netop kan ramme socialt retfærdigt - overalt i

landet.

12. Er det vanskeligt at føre kontrol med omgåelse af de nugældende

regler?

- Ja, det er mere end vanskeligt. Det er umuligt at føre en effektiv

kontrol. (Spørg i toldvæsenet).

Den mest effektive kontrol er at forebygge og forhindre de oplagte

svindelmuligheder. Ved at afgiftsbelægge petroleum er kontrol unødvendig, i

modsætning til i dag, hvor der høres om:

A. Ulovlig direkte overpumpning til forbrugerne direkte fra tankvogn med

afgiftsfri fakturering, som om der var leveret i 10 liters dunke, mens der i

virkeligheden er solgt fra pumpe.

B. Ulovligt salg fra tankstationer, idet salg af dieselbrændstof opgives,

som om det var solgt i 10 liters dunk, mens det i virkeligheden er solgt fra

pumpe.

På denne måde svindles der, ved at forhandleren sælger billigt - noget

under normal udsalgspris inkl. afgift - men selv beholder den statsafgift,

som han unddrager staten for. Det menes, at der fra toldvæsenets side

arbejdes på sådanne tilfælde, idet man har konstateret, at forhandleren

umuligt har kunnet sælge til så lave priser, som tilfældet har været - uden

at snyde for afgift. Hvis vedkommende skulle have betalt afgift til staten,

måtte han nødvendigvis have købt sit produkt til ca. en fjerdedel af

Rotterdamprisen - hvilket jo er en fuldstændig umulighed.

Det må forventes, at afgiftsunddragelserne vil vokse markant, da

fristelsen til misbrug er nærliggende og ukontrollabel

13. Er det vanskeligt at fremstille petroleum med et flammepunkt på 55

grader eller et andet specifikt flammepunkt?

- Nej, det er ikke noget teknisk problem.

Men i øvrigt kan en afgift eller en afgiftsfritagelse vel ikke være et

spørgsmål om, hvorledes et produkt er fremstillet. Der bør vel kun kunne

beskattes efter en vares tekniske specifikation og/eller anvendelse. Om en

vare er fremstillet direkte i en enkelt proces, eller om den er blandet, kan

ikke teknisk kontrolleres - og da slet ikke, hvis produktionen er foregået i

»Sydamerika«. I denne problemstilling ligger der også et

retssikkerhedsproblem, idet man som importør (uagtet man aktivt har betinget

sig en ublandet vare) kan risikere at få leveret en blandet vare og dermed

afgiftspligtig vare uden at kunne vide dette.

14. Er petroleum med et flammepunkt på 55 grader bedre egnet til

petroleumsovne og -kaminer end almindelig petroleum?

- Nej, måske snarere tværtimod. Det er derimod forvirrende for forbrugere,

at den »nye« type petroleum ikke kan anvendes til vægebrændere og

lamper.

15. Er der problemer i relation til grænsehandel inden for EF?

- Hverken fyringsolie eller fyringspetroleum anses for rejsegods, der frit

kan medtages afgiftsfrit over grænsen. EF-Kommissionen er dog ikke enig med

Danmark i denne opfattelse og har derfor indledt en EF-traktatkrænkelsessag

mod Danmark.

16. Var det syge, ældre og andre socialt svagt stillede i ofte dårligt

isolerede boliger, man ville hjælpe, da petroleum i 10 liters dunke blev

afgiftsfri?

- Ja, men netop disse grupper kan man hjælpe mere direkte og målrettet ved

tilskud efter en varmetilskudsordning.

17. Når toldvæsenet tilsyneladende uden større fiskale vanskeligheder

kunne praktisere en særbehandling af petroleum, da afgiften på petroleum var

ca. en tredjedel af afgiften på fyringsolie, hvorfor er det så vanskeligt nu

helt uden afgift?

- Svaret er enkelt. Da petroleumsafgiften var ca. en tredjedel af

olieafgiften, kom salgspriserne for samme mængde af de to produkter relativt

tæt på hinanden. Forskellen bevirkede ikke nogen voldsom særefterspørgsel,

fordi ulejligheden ikke stod i samme forhold til besparelsen, som tilfældet

er nu. Situationen er nu den, at den allerede omfattende unddragelse vil

accelerere.

18. Har loven virket efter hensigten?

- Nej, målet er aldeles forfejlet. Ved at lovgive endnu mere målrettet mod

de rette sociale grupper - med varmetilskud - vil man langt bedre nå det, der

var lovens hensigt, da den blev indført. Og man vil samtidig spare samfundet

for et øget handelsbalanceunderskud og provenutab i milliardklassen.

Haahr Benzin

28. maj 1990

Skatteudvalget

(Alm. del-bilag 233)

Vedrørende: Afgiftsfri petroleum i 10 liters dunke

Det er imponerende at se olieselskabers adfærd - og påvirkning af

politikere og embedsmænd i denne sag.

Toldvæsenet er i øjeblikket i færd med at kontrollere alle olieselskaber

for at afsløre ulovligt blandet petroleum til videresalg som afgiftsfri

petroleum.

Toldvæsenet har haft held til at afsløre et udenlandsk selskab, som har

måttet foretage store efterbetalinger på grund af afgiftsunddragelse.

Dette selskab - Q 8 - har ved udgangen af januar kvartal måttet standse

salget.

For salg af afgiftsfri petroleum gælder, at sælgeren skal have bevilling

til salg af petroleum.

Misbrug som f.eks. benzinstationernes eventuelle salg af afgiftsfri

petroleum som afgiftsbelagt autodiesel sker sikkert i et vist omfang.

Der foretages kontrol med køb og salg af afgiftsbelagt autodiesel - for at

afsløre misbrug.

Overtrædelse og mersalg vil kunne efterbetales, ligesom der jf. loven vil

kunne kræves erstatning ud over efterbetaling af et tilsvarende beløb som

bøde.

Det vil således være lukrativt for staten, når alt ulovligt salg er

afsløret ved den storstilede kontrol. Haahr har også haft kontrolbesøg - uden

anmærkning.

Flere politikere og embedsmænd føler sig forulempet af oliebranchen og vil

søge at ændre »den utilsigtede virkning«.

Det utilsigtede består åbenbart i, at Haahr har fået mulighed for salg af

en petroleumsproduktion på ca. 40 tons pr. dag - ca. 1 tankvognslæs.

Salg af afgiftsfri petroleum i 1987, 1988 og 1989 under eet er i øvrigt

faldet.

Det er »gratis« at indberette til denne afgiftsfri

petroleumstatistik - så meget andet end petroleum har med overlæg medvirket

til forøgelse af »statistiksalget«.

Toldvæsenet har efter denne statistik, der er tilsendt Haahr, rettet disse

tal og orienteret Skatteministeriet. Dette er ifølge vore oplysninger sket

allerede den 16. maj 1990.

Endvidere er tallene for Nærum formodentlig Q 8's salg - som siden er

erkendt ulovligt og efterbeskattet.

Disse tal ses ligeledes ikke at være fjernet fra denne statistik.

Haahr har i tillid til lavere petroleumsafgift med salg i 10 liter dunke

investeret et betydeligt millionbeløb.

Blandt andet i tillid til, at samtlige partier i Folketinget stemte for

loven.

Folketingets samlede tilslutning bekræftede klart et ønske om at tilgodese

beboere i den svage boligmasse.

En målgruppe, der i stor udstrækning er Haahrs kunder - og som

selvfølgelig skulle have den mulighed for hjælp til selvhjælp - ved flid

(tapning/selvhentning). En præmiering efter dansk skik og tradition.

Haahrs forsyninger og produktion er tilrettelagt - med option - endeligt

bekræftet efter Momsnævnets kendelse. I øvrigt som bytte - med betaling af

olie købt af Haahr - hos DOFAS/DONG.

Såfremt Folketinget lader sig presse i konkurrence mellem olieselskaber,

må det give alvorlig anledning til eftertanke om forsvarligheden af et mindre

dansk alternativ til de udenlandske magtkoncentrationer og fremmede

statsmagters dominans af oliehandel i Danmark. Her ses bort fra mindre

brændselshandlere.

Provenutab - der tales af vore konkurrenter om vanvittige tab for staten -

fra 100 mio. - ja sågar op til 4 milliarder kr. om året! Enhver med blot

minimum teknisk viden må trække på smilebåndet.

Raffinaderier yder en beskeden petroleumsproduktion ud af en tønde råolie.

Det dækker ikke engang behovet for jetflybrændstof i Danmark. Der kan ikke

uden videre ændres på produktsammensætningen - derfor truer, overdriver og

skræmmer oliebranchen - helt ud over al moral.

Lad dem blot gå i gang - det er det, de ikke kan - lovligt - derfor truer

de og har opnået en brancheenighed vendt mod Haahrs 40 tons daglige

produktion fra Haahrs Raffinaderi i Aabenraa.

Hvis de havde kunnet, havde de gjort det uden at spørge!

Tænk - at multinationalselskaber spørger minister og Folketing til råds -

om dunkekøb.

Hvad bliver det næste? Skal Folketinget mon tage stilling til Texacos køb

af nye dæk til tankbiler?

Folketinget har jo magten og kan ændre loven. Når provenutabet

kommer på niveau med sildeolie, kan man genindføre 600 kr. afgiften - og

herefter justere efter udviklingen uden at lade sig true og latterliggøre af

en branche med almen lav moralkodeks.

Vedrørende: Fiskeolie - og lignende olietyper, som er friholdt for

olieafgift

Det er uforståeligt, at Folketinget ofrer en så stor indsats på at få

stoppet salg af afgiftsfri petroleum i 10 liters dunke, når man i øvrigt

ifølge pressen har accepteret at tillade et meget stort salg af fiskeolie -

som er friholdt for olieafgift - (et sundt og nærende levnedsmiddel) til

afbrænding i danske varmeværker.

Fiskeoliens importværdi eller manglende eksportværdi er ca. 300 pct. af

den fuelolie, der blev fortrængt og må eksporteres med tab - i forhold til

importværdien af fiskeolie.

Bortset fra det vanvittige i at bruge levnedsmidler som brændstof har

dette medført betydelig import af fiskeolie til en væsentlig højere pris, end

verdensmarkedet normalt tillader disse produkter.

Ifølge dagspressen har man fra myndighedernes side accepteret, at denne

afbrænding kan fortsætte 2-4 år endnu, indtil nye regler for varmeværker

træder i kraft.

Det årlige forbrug af fiskeolie til afbrænding i varmeværker forventes at

være på ca. 80.000 tons (den mængde, som forventes at kunne fremskaffes

indenlands/udenlands). Denne mængde fortrænger afbrændingen af ca. 70.000

tons svær brændselsolie. Statens provenutab ved denne fortrængning af svær

brændselsolie med fiskeolie andrager ca. kr. 175,0 mio. pr. år. Dette har

været til stor gene for Haahr, der har været den største eller næststørste

leverandør af svær brændselsolie (fuelolie). Der er således i dag 25-30

fjernvarmecentraler, som alene på grund af afgiftsfritagelsen anvender

fiskeolie som brændsel.

Salget af afgiftsfri petroleum aftappet i 10 liters dunke i 1989 var ca.

30.000.000 liter. Dette svarer til et provenutab for staten på ca. kr. 66

mio. - altså kun ca. 38 pct. af det tab, man uden videre accepterer på

afbrænding af fiskeolie i danske varmeværker.

Lampeolie:

Der er foruden fiskeolie flere andre udmærkede brændsler, der kan

anvendes til opvarmning uden afgift.

Ingen er dog konkurrencedygtig uden det fiskale islæt.

Såfremt petroleumssalget begrænses, er opmærksomheden vakt. - Derfor skal

et lovtiltag forberedes og gennemtænkes, hvis ikke tingene skal løbe løbsk.

Socialt har mange glæde af at kunne købe små mængder brændsel

såsom afgiftsfri petroleum, der kan hjemtages med 5-10 dunke ad gangen til 25

kr. pr. dunk, i stedet for at indkøbe større partier leveret med tankbil for

mindst 3.000-4.000 kr. ad gangen.

Her skal præsteres en ydelse for fordelen, medens fiskeolie uden besvær

køres ud i hele tankbillæs til fjernvarmecentraler.

Miljøet får heller ikke for lidt fra konkurrenternes side - her

tæller følelser og chikane mere end kendsgerninger.

Tapning eller dunkefyldning sker på betonplads med kloaksystem,

der er forbundet med olieudskiller godkendt af myndighederne.

Transport foregår normalt og for nok 80 pct.s vedkommende i

personbilers bagagerum. Her skal folk nok være forsigtige og motiverede for

at modvirke spild bl.a. på grund af efterfølgende lugtgener i bilen.

Aflæsning til eventuel forbrugstank sker også med stor

påpasselighed - man sviner nødig i egen have.

Dampe:

Højt flammepunkt giver væske færre flygtige

»lette/brandfarlige« dampe og er dermed ikke mindre miljøvenlig ved

håndtering.

Den samme mængde brændstof påfyldes, og dampe fortrænges under alle

omstændigheder - eventuelt med tankvogn, der aflæsser, altså pumper, med

betydelig større hastighed, end man kan tømme en dunk.

Petroleum er af alle kendt som fint og miljøvenligt brændsel, der

anvendes mange steder i udlandet efter miljøkrav i storbyer. Haahrs

fremstillede petroleum har kun 1/20 af det svovlindhold, andres petroleum kan

have - og er derfor et fremtidsrettet brændstof tilpasset påtænkte

miljøafgifter.

Miljøafgifter som Danmark agter at indføre og tilpasse

energiafgifterne med, jf. Energiplan 2000 og Brundtlandrapporten, er også

tilgodeset.

En beskatning efter disse principper vil placere Haahrs Petroleum i den

laveste afgiftsklasse - om nogen. Her er den altså allerede, den miljøvenlige

energikilde, som konkurrenter raser mod - og på uanstændig vis søger at

vildlede lovgiverne om.

Haahr Benzin

Vejle, den 10. august 1990

Skatteudvalget

(Alm. del-bilag 276)

Til alle medlemmer af Skatteudvalget

Vedrørende: Ikrafttrædelsesdato for afgift på dunkpetroleum

Ref.: Journal nr. 588-1103-1765 - Skatteministerens brev af 22. juni

1990

Vi har gennem dagspressen erfaret, at Folketinget agtes ekstraordinært

indkaldt førstkommende mandag - den 13. august 1990 - for at pålægge

dunkpetroleum samme afgift som på fyringsolie - kr. 1.760,00 pr. 1.000 liter.

Må vi i den forbindelse minde om skatteministerens ovennævnte brevs sidste

afsnit.

»Som det fremgår af min pressemeddelelse om sagen, vil regeringen

imidlertid gribe ind over for salget, hvis ikke det urimelige misbrug, der nu

finder sted, stopper. Der vil i så fald blive taget et

lovgivningsinitiativ straks ved starten af Folketingets samling til

oktober.«

I tillid hertil har vort selskab disponeret forsyninger frem til 2/10

d.å. En stor del af disse forsyninger er hjemtaget under indflydelse af

Kuwaitkrisen til meget høje priser.

Såfremt lovgivningsinitiativet nu hindrer salget, vil disse mængder kun

kunne realiseres på det danske marked med betydende tab.

Haahr anmoder derfor om, at det varslede lovinitiativ giver mulighed for

at nedbringe de varelagre, der er anskaffet i tillid til skatteministerens

brev - og under indflydelse af den spændte internationale situation.

Vort eneste alternativ vil, så vidt jeg kan se, være salg af produkterne

fra vore 6 tyske grænsestationer, hvor afgiftsniveauet er 200,00 kr. pr.

1.000 liter og momssatsen er 8 pct. lavere end i Danmark.

Et eventuelt salg af disse mængder vil naturligt afstedkomme en ikke

tilsigtet uro omkring grænsehandelen.

Med venlig hilsen

Olaf Haahr

Skatteministeriet

Departementet

10. august 1990

Skatteudvalget

(Alm. del-bilag 278)

Ad alm. del - bilag 276

Haahr Benzin, Vejle, har i en henvendelse givet udtryk for, at

lagre af afgiftsfri dunkpetroleum bør kunne sælges afgiftsfrit. I modsat fald

vil selskabet sælge varen fra sine tankstationer syd for grænsen.

Hertil bemærkes:

Der henvises til min besvarelse af spørgsmål 138, Alm. del, bilag 274.

Det er i øvrigt min opfattelse, at olieselskaberne må have kendt risikoen

for et hurtigt lovindgreb og har kunnet tage højde herfor. Jeg mener derfor

heller ikke, at der ved fremsættelsen af lovforslaget kan tages hensyn til

olieselskabernes lagre.

Anders Fogh Rasmussen

/ Kurt Hoffritz

Justitsministeriet

Lovafdelingen

30. marts 1990

Skatteudvalget

(Alm. del-bilag 222(uddrag))

Skatteministeriet,

12. kontor Under henvisning til drøftelsen i juridisk specialudvalg

vedrørende juridiske spørgsmål den 28. marts 1990 om definitionen af

petroleum fremsendes vedlagt et revideret notat. Notatet har været forelagt

Udenrigsministeriet og Industriministeriet, der ikke har haft bemærkninger

til konklusionen.

P. M. V.

K. Hagel-Sørensen

Justitsministeriet

Lovafdelingen

30. marts 1990

N O T A T

om, hvorvidt definitionen af petroleum i forhold til afgiftslovgivningen

er notificeringspligtig

1. I en skrivelse af 16. februar 1990 til Skatteministeriet har professor

dr. jur. Isi Foighel på vegne af firmaet Haahr Petroleum klaget over, at

Told- og Skattestyrelsen har meddelt, at petroleum, der sælges i dunke på 10

liter, kun er afdragsfritaget, hvis flammepunktet ikke overstiger 55 grader

og produktet markedsføres under den neutrale betegnelse »petroleum«

uden angivelse af, at produktet er anvendeligt i almindelige

oliefyringsanlæg. Det gøres gældende i skrivelsen, at en ensidig ændring af

den tekniske beskrivelse af produktet petroleum er en indførelse af en

teknisk handelshindring. Der henvises til EF's direktiv 83/189 om en

informationsprocedure, særlig art. 8 og 9.

2. Afgift på petroleum er fastsat ved lov om afgift af visse

olieprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 14. oktober 1988. § 1 i denne

lov har følgende ordlyd:

»§ 1. Af følgende olieprodukter svares der afgift til

statskassen således:

1) Gas- og dieselolie: 176 øre pr. liter.

2) Fuelolie: 198 øre pr. kilo.

3) Fyringstjære: 178 øre pr. kilo.

4) Petroleum: 176 øre pr. liter. Dog er der afgiftsfrihed for petroleum,

som afsættes i beholdere på 10 liter eller afsættes til mellemhandlere

udelukkende til aftapning på sådanne beholdere.«

Ingen af de 4 afgiftskategorier er defineret i loven, og det er oplyst, at

petroleum sælges i flere kvaliteter, dog normalt således at flammepunktet er

under 55 grader. Petroleum, der har et flammepunkt over 55 grader, er uegnet

til fyring i oliekaminer, men afgiftsfritagelsen for petroleum i 10 liters

dunke blev indført netop af hensyn til beboere af ældre ejendomme med

oliekamin.

3. Rådets direktiv af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med

hensyn til standarder og forskrifter (83/189) er ændret ved direktiv 88/182.

Efter artikel 8 i direktivet har medlemsstaterne pligt til at underrette

Kommissionen om ethvert udkast til »teknisk forskrift«, medmindre

der blot er tale om en gengivelse af en international eller europæisk

standard. Efter artikel 9 skal en medlemsstat udsætte vedtagelsen af et

udkast til teknisk forskrift i 6 måneder regnet fra datoen for meddelelsen

tilKommissionen. Under visse nærmere omstændigheder kan denne frist

forlænges. Udtrykket »teknisk forskrift« er defineret i direktivets

artikel 1, nr. 5, således:

»I dette direktiv forstås ved . . .

5. »Teknisk forskrift«, tekniske specifikationer herunder de

administrative bestemmelser, der gælder herfor, som retligt eller faktisk

skal overholdes, for at et produkt kan markedsføres eller anvendes i en

medlemsstat eller i en væsentlig del af denne stat, bortset fra de

specifikationer, som de lokale myndigheder fastsætter.'

I definitionen henvises således til udtrykket tekniske specifikationer,

der i samme artikel nr. 1 defineres således:

»Tekniske specifikationer«, en specifikation, der indeholdes i

et dokument, som fastlægger karakteristika for et produkt som f.eks.

kvalitet, brugsegenskaber, sikkerhed, dimensioner, herunder terminologiske

forskrifter for varen, symboler, prøvning og prøvningsmetoder, emballering,

mærkning eller etikettering samt fremstillingsmetoder og processer for

landbrugsprodukter efter traktatens artikel 38, stk. 1 . . .'

Det fremgår af præamblen til direktivet fra 1983, at

informationsproceduren er indført med henblik på at gøre det muligt for

Kommissionen at råde over nødvendige oplysninger inden medlemsstaternes

udstedelse af tekniske forskrifter. Underretningspligten tilsigter at styrke

forbudet mod kvantitative restriktioner og foranstaltninger med tilsvarende

virkninger, der er indeholdt i traktatens artikel 30, idet underretningen på

udkaststadiet kan forebygge udstedelsen af forskrifter, der ville være i

strid med artikel 30, og som ikke kunne retfærdiggøres efter de særlige

hensyn, der er anerkendt i Domstolens praksis om denne bestemmelse eller om

artikel 36.

4. EF-Domstolen har i en dom af 4. april 1968 i sag 27/67, Firma

Fink-Frucht mod det tyske toldvæsen, Sammlung 1968, s. 333, taget stilling

til, om en afgift, der blev opkrævet ved import af varer, der ikke fandtes i

importlandet, var i strid med traktatens artikel 95 eller artikel 30.

Domstolen udtalte, at artikel 95 ikke forbyder medlemsstaterne at pålægge

indførte varer indenlandske afgifter, selv om der hverken findes lignende

indenlandske varer eller andre indenlandske produktioner, som herved kunne

blive beskyttet. Domstolen fortsatte vedrørende spørgsmålet om en eventuel

overtrædelse af artikel 30:

»Indenlandske afgifter, der opkræves under de nævnte forudsætninger,

er heller ikke omfattet af det forbud, der er indeholdt i traktatens artikel

30 mod mængdemæssige restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende

virkning. Disse restriktioner, der tilsigter en begrænsning af importmængden,

adskiller sig med hensyn til funktionsmåde og formål fra afgiftsmæssige

foranstaltninger. Da endvidere artikel 30 på den ene side og artikel 95 på

den anden side forudser forskellige tidsfrister og procedurer for ophævelsen

af de handelshindringer, som de vedrører, kan det vanskeligt antages, at

samme afgift på samme tid kan være en foranstaltning med tilsvarende virkning

som en kvantitativ importrestriktion og en indenlandsk afgift.«

Domstolen har på ny taget stilling til afgrænsningen mellem art. 30 og

artikel 95 i en dom af 3. marts 1988 i sag 252/86, Bergandi, Saml. 1988, s.

1343. Sagen, der var forelagt af en fransk domstol, vedrørte lovligheden af

en afgift på spilleautomater, og den nationale domstol ønskede særlig oplyst,

om afgiften var i strid med 6. momsdirektiv artikel 33. Herudover blev der

spurgt, om en afgift kunne være i strid med traktatens artikel 30, når den

kunne begrænse importen fra andre EF-lande. Om dette spørgsmål udtalte

EF-Domstolen:

»Med hensyn til det sjette spørgsmål skal det blot bemærkes, at

EØF-traktatens artikel 30 generelt omfatter alle foranstaltninger, som kan

begrænse importen, og som ikke er særligt reguleret i andre

traktatbestemmelser. Da de i de præjudicielle spørgsmål nævnte begrænsninger

er af fiskal karakter, skal det følgelig alene afgøres på grundlag af

traktatens artikel 95, hvorvidt de er forenelige med traktaten.«

Endelig har spørgsmålet været fremme i sag 45/87, Kommissionen mod Irland,

dom af 22. september 1988. Denne sag drejede sig om Irlands overtrædelse af

direktiv 71/305 om udbud af offentlige anlægsarbejder og overtrædelse af

artikel 30. Fra irsk side havde man stillet krav om konstruktionen af nogle

vandrør med den virkning, at de kun kunne fremstilles i Irland.

Den irske regering gjorde bl.a. gældende, at sagen ikke kunne bedømmes ud

fra artikel 30, idet det afgørende ikke var brugen af vandrør, men

anlægsarbejdet. Det måtte derfor være traktatens regler om tjenesteydelser,

der fandt anvendelse. Traktatens artikel 30 omfatter ikke hindringer, som er

omhandlet i andre særlige bestemmelser i traktaten.

Hertil udtalte Domstolen:

»Denne argumentation kan ikke lægges til grund. Formålet med artikel

30 er at ophæve alle de foranstaltninger fra medlemsstaternes side, som

hindrer indførslerne ved samhandelen inden for Fællesskabet, uanset om

sådanne foranstaltninger direkte vedrører de importerede varers bevægelighed

eller de indirekte medfører en hindring af afsætningen af varer fra andre

medlemsstater. Den omstændighed, at visse af de nævnte hindringer skal

vurderes i relation til særlige bestemmelser i Traktaten som f.eks. artikel

95, der vedrører afgiftsmæssig forskelsbehandling, ændrer intet ved, at

artikel 30 er en generel forbudsbestemmelse.

Derimod vedrører de bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser, som

den irske regering har påberåbt sig, ikke varebevægelser, men retten til frit

at udøve virksomhed og drage fordel heraf; bestemmelserne indeholder ingen

konkret regel om bestemte hindringer for varers frie bevægelighed. Det

forhold, at en offentlig bygge- og anlægskontrakt vedrører en tjenesteydelse,

kan derfor ikke bevirke, at en begrænsning med hensyn til materialevalget,

som er optaget i en meddelelse om udbud, ikke er omfattet af

forbudsbestemmelserne i artikel 30.«

Efter Justitsministeriets opfattelse kan henvisningen i denne dom til

artikel 95 ikke fortolkes således, at Domstolen hermed ønskede at ændre sin

hidtidige faste praksis med den konsekvens, at afgiftsregler også kan rammes

af artikel 30. Spørgsmålet om afgrænsningen mellem artikel 30 og artikel 95

var ikke af betydning for den konkrete sag, og bemærkningen kan ikke

tillægges særlig vægt ved siden af de øvrige domme, der specielt tog stilling

til spørgsmålet.

Efter Justitsministeriets opfattelse må det derfor på grundlag af

domspraksis antages, at medlemslandenes afgiftslovgivning skal bedømmes efter

reglerne i traktatens artikel 9 om toldlignende afgifter og artikel 95 om

indenlandske afgifter, men ikke efter artikel 30-36 om mængdemæssige

begrænsninger. Heraf følger endvidere, at direktivet om en

informationsprocedure, der som nævnt er tilblevet som et supplement til

bestemmelserne i artikel 30-36, som udgangspunkt ikke finder anvendelse på

bestemmelser i afgiftslovgivningen.

5. Denne opfattelse har været fulgt i dansk lovgivningspraksis siden

direktivets vedtagelse, idet ingen afgiftslov er blevet notificeret for

Kommissionen efter direktivets regler, uanset om afgiftsloven i sig selv

indeholder en række tekniske specifikationer. Som eksempel kan for så vidt

henvises til afgiftsfritagelsen for petroleum i beholdere på 10 liter, som

blev gennemført ved lov nr. 842 fra 1988. Efter direktivets artikel 1, nr. 1,

er en teknisk specifikation også en specifikation, der fastlægger

karakteristika for produktets emballering, og en afgiftssondring, der er

afhængig af emballagens størrelse, er derfor en teknisk specifikation.

Imidlertid blev loven om afgiftsfritagelse ikke notificeret for Kommissionen.

Afgiftslovgivningen indeholder talrige andre eksempler på, at

afgiftskategorier er fastlagt ved hjælp af specifikationer, der ville være

omfattet af direktivet, hvis ikke de netop havde været indeholdt i en

afgiftslov. Som andre eksempler kan nævnes lov nr. 834 af 21. december 1988

om visse miljøafgifter, hvorefter der bl.a. svares afgift af »kemiske

stoffer og produkter, der ved denne lovs ikrafttræden er godkendelsespligtige

efter kapitel 7 i lov om kemiske stoffer og produkter, i emballager, der

indeholder mindre end 1 kg eller 1 liter i flydende form.«

Den opfattelse af informationsproceduredirektivet, der her er redegjort

for, er ikke anfægtet af Kommissionen for så vidt angår almindelige

afgiftslove. Imidlertid har Kommissionen i forbindelse med den danske

afgiftsfritagelse for miljøvenlige biler tilkendegivet, at en

afgiftsfritagelse, der knytter sig til en teknisk specifikation af, hvad der

skal forstås ved en miljøvenlig bil, er omfattet af direktivet. Kommissionen

har dog ikke fastholdt sit synspunkt på en sådan måde, at spørgsmålet har

været gjort til genstand for en egentlig meningsudveksling i en

traktatbrudssag. Regeringen har imidlertid antaget, at der ikke forelå en

notificeringsforpligtelse, idet man bl.a. baserede sig på et notat af 26.

oktober 1988 fra Udenrigsministeriet.

6. En anerkendelse af en notificeringspligt ville navnlig være ødelæggende

for vedtagelsen af afgiftslove, der jo normalt har en kort

ikrafttrædelsesfrist.

Spørgsmålet kan rejses, om man kunne anerkende, at efterfølgende

forskrifter, der afgrænser afgiftskategorierne i en afgiftslov, kan

sidestilles med en teknisk forskrift i direktivets forstand. Ved

overvejelserne herom må der lægges vægt på, om der er tale om en bestemmelse,

der på nogen måde direkte eller indirekte kan påvirke samhandelen mellem

EF-landene. Ved vurderingen af dette spørgsmål kan der lægges vægt på, om

kravene retter sig til udbyderen f.eks. ved alene at pålægge udbyderen at

opkræve afgift af varer, der opfylder bestemte kriterier af betydning for

afgiftspålæggelse eller -beregning eller mod selve produktet, dettes

karakteristika m.v., herunder især terminologiske forskrifter for varen,

emballering, mærkning eller etikettering. Herunder må også bestemmelser om

varens brug eller ikke tilladt forbrugsmåde tages i betragtning.

I den foreliggende sag finder Justitsministeriet ikke anledning til at

tage endelig stilling til, om informationsdirektivet kan antages at finde

anvendelse, fordi Told- og Skattestyrelsens skrivelse til Haahr Petroleum

ikke indeholder et markedsføringsforbud, men alene bestemmer, at et produkt

skal markedsføres under den generiske betegnelse »petroleum« og

kunne anvendes til oliekaminer for at være afgiftsfritaget. Der er således

tale om et krav til udbyderen snarere end til produktet.

7. Sammenfattende finder Justitsministeriet, at informationsdirektivet

ikke finder anvendelse i den konkrete sag.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter