Spring til indhold

Retsinformation

1989 BTL 181 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (HASTIGHEDSGRÆNSER) NR L 181 1989-90, 1. SAMLING

1989/1 BTL 181Betænkning over lovforslagFolketinget9. maj 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Som bilag til betænkningen er optrykt ministerens besvarelse af to

spørgsmål fra udvalget samt materiale fra Rådet for Trafiksikkerhedsforskning

og Rådet for Større Færdselssikkerhed, som er indgået i udvalgsarbejdet.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det

Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Venstres, Det Radikale

Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal (Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Grethe Fenger Møller (KF) fmd. Fischer (KF) Helge Adam Møller (KF)

Bjørn Elmquist (V) Elsebeth Kock-Petersen (V) Knud Lind (FP) Kirsten Lee (RV)

Nør Christensen (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) Erling Christensen (S) Ole

Espersen (S) Søren Hansen (S) Torben Lund (S) Lissa Mathiasen (S) Carsten

Andersen (SF) Leif Hermann (SF) Ebba Strange (SF) nfmd.

Bilag 1

To spørgsmål fra Retsudvalget og justitsministerens besvarelse heraf

Spørgsmål:

Kan ministeren bekræfte oplysningerne i vedlagte artikel fra Berlingske

Tidende 30. oktober 1989 om sommerens svenske forsøg med lavere

hastighedsgrænser, hvori det bl.a. fortælles, at på de bedste veje, hvor

hastigheden blev nedsat fra 100 til 90 km/t, er antallet af dødsulykker

steget?

Spørgsmål:

Udvalget anmoder om at få tilstillet præmisserne for og konklusionerne af

de svenske forsøg med lavere hastighedsgrænser, når disse foreligger.

Svar:

Justitsministeriet har i anledning af spørgsmålene indhentet en udtalelse

Læs alt

fra Rådet for Trafiksikkerhedsforskning.

Rådet for Trafiksikkerhedsforskning har ved henvendelse til det svenske

Væg- och Trafikinstitut (VTI) fået oplyst følgende:

I perioden 22. juni-20. august 1989 blev den højest tilladte hastighed på

veje med en normal hastighedsbegrænsning på 110 km/t nedsat til 90 km/t.

Af de statistiske oplysninger fremgår, at der på veje, hvor

hastighedsgrænsen i sommeren 1989 blev nedsat til 90 km/t, var 15 dødsulykker

med 23 dræbte, mod 14 dødsulykker med 16 dræbte i 1988. Antallet af

dødsulykker i denne periode øgedes således med 1 i forhold til 1988 og faldt

med 4 sammenlignet med 1987, jf. nedenstående tabel 1.

Antallet af dødsulykker (Uh) og dræbte (Dr) i sommerperioden i årene

1985-1989 på veje uden for bymæssig bebyggelse var som anført i nedenstående

tabel, som er baseret på oplysninger fra VTI:

Tabel 1

År Hastighedsgrænsen

------------------------------------------------------------------

110*) 90 70 50 I alt

Uh Dr Uh Dr Uh Dr Uh Dr Uh Dr

------------------------------------------------------------------

1985 11 12 45 65 30 31 - - 86 108

1986 15 19 57 68 34 34 5 5 111 126

1987 19 21 60 69 29 33 7 7 115 130

1988 14 16 61 69 30 34 3 3 108 122

1989 15 23 35 42 31 36 5 5 86 106

------------------------------------------------------------------

*) for 1989 90 km/t. Det fremgår af tabellen, at der har været et

statistisk markant fald i antallet af dødsulykker på veje, hvor

hastighedsgrænsen uændret har været 90 km/t.

Af talmaterialet fra VTI, som angivet i nedenstående tabel, fremgår i

øvrigt, at antallet af døde og alvorligt tilskadekomne på svenske veje uden

for bymæssig bebyggelse i sommerperioden 1989 faldt ca. 12 pct. sammenlignet

med den tilsvarende periode i 1988.

Tabel 2

År Hastighedsgrænse

----------------------------------------------------------------

110*) 90 70 50 I alt

---- antal dræbte og alvorligt tilskadekomne ----

----------------------------------------------------------------

1985 75 375 307 59 816

1986 99 367 323 50 839

1987 119 375 299 59 852

1988 130 389 308 36 863

1989 109 340 268 43 760

---------------------------------------------------------------

*) for 1989 90 km/t. Som det ses af tabellen, kunne faldet også observeres

på motorveje med sænket hastighedsgrænse, hvor det procentuelt også var lidt

større, nemlig 16 pct.

Væg- och Trafikinstitutet har oplyst, at der i løbet af 1990 vil foreligge

en fyldestgørende analyse af forsøget med lavere hastighedsgrænser. De

endelige resultater vil blive tilsendt Retsudvalget, når disse foreligger.

Bilag 2

Forskningsnyt nr. 1, 1990, s. 3-4 (udarbejdet af Rådet for

Trafiksikkerhedsforskning til brug for Rådet for Større Færdselssikkerhed)

Svindende virkning af nye fartgrænser på Hollands motorveje

Indtil maj 1988 var den generelle hastighedsgrænse på motorveje i Holland

100 km/t, men respekten for denne grænse var ringe: middelhastigheden var 112

km/t.

Den 1. maj 1988 hævede man derfor den generelle hastighedsgrænse for

personbiler på motorveje til 120 km/t. Samtidig indførtes dog en lokal

hastighedsgrænse på 100 km/t på ca. 15 pct. af motorvejsnettet (som bærer ca.

30 pct. af trafikken). På det øvrige vejnet blev hastighedsgrænserne ikke

ændret. For lastbiler var grænsen fortsat 80 km/t på alle motorveje.

Ændringen blev ledsaget af en stor kampagne og en melding om, at politiets

indsats på motorvejene ville blive styrket.

Straks efter den 1. maj kunne det konstateres, at bilisterne kørte markant

langsommere. På de motorvejsstrækninger, hvor 100 km/t var fastholdt, faldt

middelhastigheden med ca. 10 km/t. Og på de øvrige strækninger, hvor 120 km/t

nu var tilladt, faldt den ca. 5 km/t. Lastbilernes hastigheder viste et mere

beskedent fald. Også på andre veje kunne der spores et vist, om end beskedent

fald i middelhastighederne. Det antages at skyldes »afsmitning« fra

forholdene på motorvejene.

I løbet af de følgende måneder begyndte de faktiske hastigheder atter at

vokse. Knap et år senere kan en tydelig, men svækket virkning dog stadig

observeres, hvor de 100 km/t blev fastholdt som lokal hastighedsgrænse. Og en

beskeden restvirkning kan endnu spores på strækninger med 120 km/t og på

lastbilernes hastigheder. Afsmitningsvirkningen på andre veje synes at være

forsvundet.

Som man måtte vente, medførte de betydelig lavere hastigheder, som kunne

observeres i de første måneder efter maj 1988, et markant fald i ulykkernes

tal. For hele det statslige vejnet faldt antallet af dræbte i maj-december

1988 med 16 pct. i forhold til 1987. En nærmere analyse, der fordeler

ændringerne på vejtyper, giver ikke et helt så tydeligt billede af

udviklingen på motorvejene. Resultaterne stemmer dog i rimelig grad med

forventningerne.

Følger man udviklingen ind i de første 4 måneder af 1989, kan der ikke

længere ses nogen virkning på antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne.

Også dette er i rimelig overensstemmelse med udviklingen i de faktiske

hastigheder. Men tallene er små og foreløbige.

Oplysningerne stammer fra en hollandsk rapport. Den forudser i øvrigt, at

udviklingen i løbet af 1990 vil føre til, at hastighederne på strækninger med

120 km/t stabiliserer sig på et niveau, der ligger over det oprindelige.

Hastighederne på strækninger, der nu har en skiltet lokal hastighedsgrænse på

100 km/t, vil stabilisere sig under det oprindelige niveau. Slutresultatet

for ulykkestallene ventes at blive en samlet stigning i antallet af alvorlige

ulykker.

ROSZBACH, R. & BLOKPOEL, A.: Korte termijn veiligheidseffekten van de

100/120 km/u snelheidslimiet. (Concept) Sichting Wetenschappelijk Onderzoek

Verkeersveiligheid SWOV. Leidschendam, augustus 1989. (JC)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter