Spring til indhold

Retsinformation

1989 BTL 148 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (FÆRDSELSSIKKERHEDSFREMMENDE FORANSTALTNINGER, FORENKLING OG MODERNISERING, ØNSKENUMMERPLADER M.V.) NR L 148 1989-90, 1. SAMLING

1989/1 BTL 148Betænkning over lovforslagFolketinget18. juni 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Automobil-Importørernes Sammenslutning,

Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget,

Dansk Cyklist Forbund,

Dansk Taxi Forbund,

Danske Kørelæreres Landsforbund,

Kunwald, Georg, Højbjerg, og

Nørskov, Niels, Brøndby.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom der henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med det stillede ændringsforslag og ønsker i den

forbindelse at udtale:

Betænkning nr. 1157/1988: Færdselssikkerhedspolitisk handlingsplan,

afgivet af Justitsministeriets Færdselssikkerhedskommission, blev modtaget

med begejstring af alle, inkl. regeringen, og både dengang og siden har

justitsministeren fastholdt, at regeringen stiller sig bag handlingsplanens

målsætning om at reducere antallet af ulykker med 40-45 pct. i løbet af 12 år

fra 1. januar 1989. Imidlertid viste det sig allerede med justitsministerens

redegørelse nr. R 21 af 10. maj 1989, at man ville være yderst

tilbageholdende med initiativer, der kostede penge. F.eks. blev et af

kommissionens mest virkningsfulde forslag, S-14, om øget færdselsovervågning

nærmest afvist, og nærværende lovforslag, som er ment som den

lovgivningsmæssige opfølgning af handlingsplanen, mangler også forslag S-16,

som er det forslag, der skal forbedre oversigten i kryds ved at udvide

Læs alt

parkeringsafstanden fra 5 til 10 m. Ministeren har begrundet udeladelsen med,

at det er belastende for færdselssikkerheden, hvis der ikke er

parkeringspladser nok og bilerne skal køre og søge efter plads. Denne påstand

strider imod Færdselssikkerhedskommissionens opfattelse og er samtidig en

utidig indblanding i kommunernes trafik- og parkeringspolitik, som om det

skulle være et færdselssikkerhedsmæssigt krav, at der skulle være

parkeringspladser »nok«.

Mindretallet har imidlertid ikke fundet det hensigtsmæssigt at forsøge at

indpasse dette forslag i nærværende lovforslag, men vil komme med det som

selvstændigt lovforslag i næste folketingsår. Derudover vil mindretallet

overveje, hvilke folketingsinitiativer der kan tages for at sikre, at også

S-14 om den øgede færdselskontrol bliver virkeliggjort.

Mindretallet tilslutter sig ændringsforslaget om ikke at gøre betalingen

for ønskenummerplader fradragsberettiget, men stiller sig i det hele

tvivlende til, om der kommer tilstrækkeligt med penge til at dække det

angivne formål.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det

Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) udtaler:

Fremskridtspartiet mener, at lovforslaget er sammensat af højst

forskelligartede ændringer af færdselsloven gående fra kørsel med nærlys uden

for lygtetændingstiden til indførelse af ønskenummerplader.

Fremskridtspartiet mener derfor, at hvis lovforslaget skulle vedtages i

denne folketingssamling, så ville det være naturligt, at justitsministeren

opdelte lovforslaget i to lovforslag, hvoraf det ene lovforslag omhandlede

ønskenummerplader.

Fremskridtspartiet så også gerne, at justitsministeren under

ønskenummerpladerne fik indført i lovteksten, at justitsministeren kunne

bestemme, at man ved salg af ønskenummerplader bl.a. kunne benytte sig af

halvårlige auktioner, således at man på denne måde kunne få de største

indtægter til statskassen for disse specielle nummerplader.

Fremskridtspartiet er lidt usikker på, hvor stor gevinsten vil blive rent

færdselssikkerhedsmæssigt for så vidt angår brug af nærlys uden for

lygtetændingstiden for motordrevne køretøjer, idet der vil kunne blive nogle

uforudsete påkørsler i skumringstiden af de svage trafikanter, fordi

bilisterne ikke er i stand til at se disse, når de bliver blændet af det

lyshav, som alle de motordrevne køretøjer vil udsende. En Nefa-lygte på en

cykel vil formentlig drukne i dette lyshav. Fremskridtspartiet vil desuden

påpege, at kravet om, at knallerter ligeledes skal køre med nærlys uden for

lygtetændingstiden, vil kunne give flere færdselsuheld i de tilfælde, hvor

andre trafikanter nu vil kunne forveksle de langsomtkørende knallerter med de

hurtigtkørende motorcykler.

Fremskridtspartiet er i øvrigt modstander af den tvungne ordning i

lovforslagets § 1, nr. 10, og herunder af den tvungne brug af

sikkerhedsseler/barnestol helt ned til 3 år. Forslaget strider imod

Fremskridtspartiets holdninger om frihed for den enkelte til selv at vælge.

Fremskridtspartiet vil desuden gøre opmærksom på, at man ved visse

færdselsuheld, hvor køretøjet efter sammenstød ruller rundt og vælter om på

taget og går i brand, ikke kan udelukke, at tvungen brug af sikkerhedsseler

på bagsædet kan give flere dødsofre. Fremskridtspartiet mener i øvrigt, at

regeringens forslag om tvungen brug af sikkerhedsseler m.v. på bilernes

bagsæde er uhensigtsmæssigt udformet, fordi forslaget i sin nuværende form

vil være uadministrerbart for politiet for så vidt angår tiltalerejsning i de

tilfælde, hvor forseelsen er begået af en person, som er under 15 år.

Fremskridtspartiet havde også gerne set, at lovforslaget ved fremsættelsen

havde indeholdt en hensigtserklæring om indførelse af førstehjælpskursus i

forbindelse med den obligatoriske køreuddannelse, sådan som FDM tidligere har

foreslået. I betragtning af de mange færdselsuheld med tilskadekomne, som

sker hvert år, vil en sådan førstehjælpsuddannelse muligvis kunne redde

menneskeliv, når ulykken er sket.

Fremskridtspartiet ville også gerne have haft, at justitsministeren havde

indfriet det løfte, den tidligere justitsminister gav i betænkningen af 25.

maj 1976 over forslag til færdselslov om at iværksætte en forsøgsordning om

hyrevognes adgang til på forsøgsbasis at benytte de for busser særligt

anlagte busbaner. En sådan ordning har man indført i mange andre storbyer, og

Fremskridtspartiet så gerne, at man også indførte en sådan forsøgsordning i

København.

Fremskridtspartiet finder det desuden betænkeligt, at man i lovforslaget

fastholder, at der også skal være og benyttes sikkerhedsseler på bagsædet i

hyrevogne. Med de mange korte ture og med mange ind- og udstigninger, som

hyrevogne foretager, vil det give uforholdsmæssigt mange ulemper.

Fremskridtspartiet vil til slut gerne påpege, at Fremskridtspartiet gerne

havde set indført nogle strammere regler vedrørende midlertidig

beslaglæggelse af køretøjers nummerplader i forbindelse med kørsel i

frakendelsestiden og ligeledes en udvidelse af konfiskationsmulighederne med

eventuelt salg for øje til fordel for staten i særlig grove tilfælde.

Fremskridtspartiet kan ikke stemme for Socialdemokratiets og Socialistisk

Folkepartis ændringsforslag om, at ønskenummerplader ikke er reklame og

derfor ikke kan fratrækkes rent skattemæssigt.

Fremskridtspartiet vil i øvrigt tilkendegive sin holdning ved 3.

behandling af lovforslaget.

Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil

ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede

ændringsforslag, men anmoder i øvrigt om, at lovforslaget henvises til

fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (S og SF):

Til § 1

1) I det under nr. 9 foreslåede nye § 73, stk. 2, indsættes

efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Ønskenummerplader er ikke reklame.«

2. og 3. pkt. bliver herefter 3. og 4. pkt.

Bemærkninger

Til nr. 1

Formålet med den foreslåede ændring er at begrænse adgangen til at

foretage skattemæssigt fradrag for udgifter til ønskenummerplader.

Grethe Fenger Møller (KF) fmd Fischer (KF) Helge Adam Møller (KF) Bjørn

Elmquist (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Knud Lind (FP) Kirsten Lee (RV) Nør

Christensen (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) Erling Christensen (S) Ole

Espersen (S) Søren Hansen (S) Torben Lund (S) Lissa Mathiasen (S) Carsten

Andersen (SF) Leif Hermann (SF) Ebba Strange (SF) nfmd.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i to møder.

Som bilag til tillægsbetænkningen er optrykt eet af de spørgsmål, udvalget

tidligere har stillet i forbindelse med behandlingen af lovforslaget sammen

med justitsministerens besvarelse heraf. Endvidere er optrykt en af

justitsministeren fremsendt notits til Justitsministeriet om virkningerne af

kørelys i dagtimerne udarbejdet af Rådet for Trafiksikkerhedsforskning.

Der er af justitsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et flertal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Fremskridtspartiets,

Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) understreger i tilknytning til lovforslaget, at

justitsministeren har oplyst, at han vil anmode

Færdselssikkerhedskommissionen om at foretage en vurdering af, om det som led

i den samlede indsats for øget færdselssikkerhed skal gøres til en betingelse

for at opnå kørekort, at aspiranten har gennemgået et kursus i førstehjælp.

Forslaget vil herefter blive vurderet i Justitsministeriet.

Dette flertal finder endvidere, at der bør gennemføres en forsøgsordning

med hyrevognes adgang til at benytte de særlige busbaner, såfremt en kommune

og den stedlige politimyndighed er indstillet på at lade gennemføre et sådant

forsøg. Justitsministeren har i den forbindelse oplyst, at han vil være

indstillet på at tillade en forsøgsordning og vil rette henvendelse til et

antal kommuner herom.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af

justitsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet og de af ministeren

stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til titlen

1) I undertitlen udgår ordet », ønskenummerplader«.

Til § 1

Af et mindretal (FP):

2) Nr. 3 udgår.

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

3) Nr. 9 udgår.

Af et mindretal (FP):

4) Nr. 10 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 3

Under 1. behandling af lovforslaget blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt

ønskenummerplader bør kunne sælges på auktion. Fremskridtspartiets medlem af

Retsudvalget har i betænkningen over lovforslaget på ny peget på denne

mulighed.

Den under § 1, nr. 9, foreslåede bemyndigelse til justitsministeren til at

fastsætte regler om ønskenummerplader er ikke formuleret med henblik herpå og

giver ikke mulighed herfor i den foreliggende affattelse.

Salg af ønskenummerplader på auktion må efter Justitsministeriets

opfattelse forventes i almindelighed at ville indbringe større beløb end

almindeligt salg, således at statens indtægtsprovenu fra ordningen vil kunne

øges. Muligheden for at sælge ønskenummerplader på auktion vil også på

hensigtsmæssig måde kunne løse de problemer, som vil kunne opstå, hvor flere

ønsker den samme kombination.

Salg på auktion rejser imidlertid en række administrative og

kontrolmæssige problemer, som efter Justitsministeriets opfattelse bør

undersøges nærmere, inden der tages endelig stilling til, om auktionssalg bør

tillades.

Justitsministeriet finder derfor, at forslaget om ønskenummerplader bør

udgå af det foreliggende lovforslag, således at det i sin helhed afventer en

nærmere undersøgelse af spørgsmålet om auktionssalg.

Til nr. 2

Fremskridtspartiet er af den opfattelse, at tvungen brug af nærlys på

motordrevne motorkøretøjer i længden vil give flere færdselsuheld, og

Fremskridtspartiet mener, at det bl.a. vil flytte færdselsuheldsrisikoen i og

omkring solnedgangstid (og solopgangstid), idet bilisternes øjne vil fokusere

på modkørende bilers lygter og derved ikke opdage en cyklist eller gående.

Den foreslåede lysnarkomani vil sløve de bedst beskyttede trafikanter til

skade for de ubeskyttede svage trafikanter. Fremskridtspartiet havde hellere

set, at man havde lavet nogle kampagner, som fortalte trafikanterne, hvilke

bilfarver som var trafikrigtige.

Justitsministerens forslag får den samme uønskede effekt, som man kan

konstatere, når bilister bliver lysblinde på grund af brug af roterende gult

og blåt blink. Også her bliver bilisternes øjne tiltrukket af lyset, og

dermed trækker øjets pupil sig sammen, så bilisten ikke er i stand til at

skelne en cyklist, som befinder sig ved siden af det modkørende lys.

Til nr. 4

Fremskridtspartiet er principielt modstander af tvungen brug af

sikkerhedssele, også når det gælder brug af sikkerhedssele på bagsædet af en

bil eller »trehjulet motorcykel«.

Fremskridtspartiet mener, at risikoen for at indebrænde i en bil, som

efter en påkørsel er rullet rundt på taget, ikke kan udelukkes. Denne risiko

vil i øvrigt være større i bilmodeller med kun to fordøre.

Den hidtidige fritagelsesregel for hyrevogne er desuden heller ikke taget

med i ministerens forslag til affattelse af § 80.

Fremskridtspartiet finder i øvrigt justitsministerens forslag om tvungen

brug af sikkerhedsseler m.v. for børn under 15 år uadministrerbart for så

vidt angår politiets tiltalerejsning, idet der ifølge bemærkningerne til

justitsministerens lovforslag, 2.1.3., ikke vil være mulighed for at gøre

føreren strafferetligt ansvarlig for forkert eller manglende anvendelse af

selepuder og andet supplerende sikkerhedsudstyr. I stedet for at følge normal

straffepraksis paragraf for paragraf, så vil man forsøge at hente det tabte

hjem via færdselslovens § 82, stk. 2, hvilket virker lidt unaturligt.

Grethe Fenger Møller (KF) fmd. Fischer (KF) Helge Adam Møller

(KF) Elsebeth Kock-Petersen (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Knud Lind (FP) Kirsten

Lee (RV) Nør Christensen (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) Erling

Christensen (S) Ole Espersen (S) Søren Hansen (S) Torben Lund (S) Lissa

Mathiasen (S) Carsten Andersen (SF) Leif Hermann (SF) Ebba Strange (SF)

nfmd.

Bilag 1

Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål:

Findes der statistisk materiale med hensyn til taxauheld og dermed også

belysning af sikkerhedsselers betydning i forbindelse med taxauheld?

Svar:

Justitsministeriet har indhentet følgende oplysninger fra Rådet for

Trafiksikkerhedsforskning:

»Rådet for Trafiksikkerhedsforskning har i anledning af spørgsmålet

foretaget en analyse af oplysningerne i politiets indberetninger til Danmarks

Statistik om personskadeuheld med hyrevogne for årene 1987 og 1988.

I løbet af disse to år blev der registreret i alt 569 uheld med

personskade, hvori hyrevogne var indblandet. 287 af disse uheld skete i de

storkøbenhavnske politikredse.

De 569 uheld medførte følgende personskader:

Dræbte: 40, heraf 14 i hyrevognene

Alvorligt tilskadekomne: 409, heraf 103 i hyrevognene

Lettere tilskadekomne: 239, heraf 69 i hyrevognene

I alt personskader: 688, heraf 186 i hyrevognene.

Personskaderne i hyrevognene fordelte sig på førere og passagerer som

følger: tilskadekomne dræbte alvor- let- ligt tere i alt

Førere 11 55 38 104

Passagerer, forsæde 0 23 16 39

Passagerer, bagsæde 3 15 14 32

Passagerer, uoplyst 0 10 1 11

I alt i hyrevogne 14 103 69 186

Om de 14 dræbte er det i 11 tilfælde oplyst, at de ikke benyttede

sikkerhedssele, og i 3 tilfælde er selebrugen uoplyst. Om de 103 alvorligt

tilskadekomne er oplyst, at 11 benyttede sikkerhedssele, og 66 benyttede

ikke sikkerhedssele, mens brugen var uoplyst i 26 tilfælde.

Fordelingen af selebrug blandt de lettere tilskadekomne var følgende: 10

benyttede sikkerhedssele; 45 benyttede ikke sele; i 14 tilfælde var

brugen uoplyst.

Med internationale erfaringer om effekten af sikkerhedsseler anvendt på

ovennævnte oplysninger om sikkerhedsselebrug og tilskadekomne i hyrevogne

vurderes det, at hvis der i alle tilfælde var benyttet sikkerhedssele, ville

ca. 5 tilfælde af død og ca. 50 tilfælde af anden personskade kunne være

undgået.«

Bilag 2

RÅDET FOR TRAFIKSIKKERHEDSFORSKNING

15. november 1989

Notits til Justitsministeriet

Om virkningerne af kørelys i dagtimerne

F-Kommissionens forslag

Færdselssikkerhedskommissionens forslag om pligtig brug af kørelys i

dagtimerne skønner forsigtigt, at en sådan ordning vil forebygge 5 pct. af

alle flerpartuheld i dagslys, hvori mindst en af parterne er omfattet af

ordningen. På årsbasis vil dette betyde, at der forebygges gennemsnitligt 250

ulykker med ca. 340 tilskadekomne inkl. 17 omkomne. Brug af kørelys medfører

en stigning i benzinforbruget på ca. 1 pct. for personbiler. De årlige

driftsudgifter vil derfor stige med ca. 27 mio. kr. eksklusive skatter og

afgifter.

Baggrund

Forslaget har støtte i udenlandske videnskabelige undersøgelser, hvis

resultater siden er blevet bekræftet af erfaringer i flere lande, hvor

kørelys i dagtimerne har fundet anvendelse enten ved lovgivning eller som

praksis i større grupper af firmaejede køretøjer. Som det fremgår af det

følgende, er Færdselssikkerhedskommissionens vurdering særdeles forsigtig i

forhold til de effekter, der i praksis er opnået med kørelys.

NTR rapport nr. 17

Forslaget har også støtte i Nordisk Trafiksikkerhedsråds rapport nr. 17

(Varsellys - bilbelysning i dagtimerne, Stockholm 1976), som på grundlag af

den dengang tilgængelige viden utvetydigt anbefaler, at der stilles krav om,

at biler under kørsel altid skal have tændt belysning svarende til nærlys.

Kørelys på MC

NTR-rapporten var en del af baggrunden for, at Danmark i 1977 indførte

pligtig brug af kørelys på motorcykler. Når det på intet tidspunkt - heller

ikke i en analyse, som Rådet netop har gennemført - har været muligt at

påvise nogen effekt af denne foranstaltning i Danmark, kan det skyldes flere

forhold, bl.a. at antallet af påvirkelige uheld pr. år er relativt lavt og

derfor domineres af tilfældige variationer. Det kan også delvis skyldes, at

lygterne på mange motorcykler har lav lysintensitet, og at motorcykler især

træffes på vejene i Danmark på årstider og i vejrforhold, hvor

baggrundsbelysningen er høj og derfor kræver høj intensitet af kørelyset for

at give den nødvendige kontrast.

Kørelysets virkning beror nemlig på to forhold:

Kørelysets virkningsmåder

For det første medfører det, at køretøjet, som benytter dette lys, af

andre trafikanter kan udvælges tidligere til at indgå i bedømmelsen af dres

egne manøvremuligheder. Derved undgås en del af de situationer, hvor andre

trafikanter erkendes så sent, at en konflikt ikke længere kan afværges. Det

er ikke mindst de andre trafikanter, som befinder sig i synsfeltets periferi,

der på denne måde tiltrækker sig opmærksomhed og derpå indgår i trafikantens

informationsbehandling. Denne effekt har især betydning for undgåelse af

kollisioner mellem trafikanter på krydsende retninger.

For det andet har det vist sig i forsøg, at bedømmelsen af afstande til

andre trafikanter forbedres, hvis disse benytter kørelys, og at bilister, der

skal krydse andre bilers kørselsretning, generelt kræver større afstand, før

de indleder manøvren, hvis disse andre biler har kørelys.

Opdageafstanden, forstået som den afstand, i hvilken et køretøj kan ses,

når det befinder sig i iagttagerens centralsyn, er derimod ikke den afgørende

faktor i denne sammenhæng. Det er den derimod under reducerede

sigtbarhedsforhold, og den er baggrunden for færdselslovens nuværende krav

om, at nærlyset skal være tændt i tåge, dis og nedbør.

Betydning for cyklister og fodgængere

Kørelysets opmærksomhedsskabende virkning forklarer delvis, hvorfor det i

praksis synes at forebygge uheld med fodgængere og cyklister bedre end uheld

med andre trafikanter. Netop fodgængere og cyklister har særlige muligheder

for meget hurtigt at ændre fart og bevægelsesretning og kan ofte undgå at

blive påkørt, selv når de erkender faren meget sent.

Det er således rigtigt, som påpeget af cyklisterne, at den positive

virkning af kørelys for cyklister og fodgængere beror på dem selv. Det kan

heller ikke afvises, at kørelys måske under visse forhold kan virke blændende

og derved vanskeliggøre bilisternes opdagelse af cyklister og fodgængere.

Laboratorieforsøg har imidlertid hidtil ikke kunne bekræfte denne mulighed.

Det afgørende må vel også være, at cyklister og fodgængere opnår en

nettoforbedring, og det har hidtil overalt været tilfældet.

Geografiske begrænsninger

Det har været indvendt, at kørelysenes opmærksomhedsskabende effekt er

lettere at opnå under geografiske og klimatiske forhold, hvor dagslyset ofte

er begrænset på grund af skydække og lav solhøjde, og dette kan ikke afvises.

Det er imidlertid ikke tilstrækkelig grund til at afvise brugen af kørelys i

lande med gennemsnitligt stærkere dagslys, som alligevel ofte vil have

lysforhold, der gør kørelys til en effektiv foranstaltning.

Påkørsler bagfra

I Finland har man erfaret, at kørelys med tændte baglygter medfører en

stigning i antallet af påkørsler bagfra (fordi det bliver sværere at se, at

stoplygterne tændes ved bremsning). Stigningen har imidlertid ikke været

særlig stor (ca. 9 pct.), og nettoeffekten af kørelys i Finland, som nævnt

nedenfor, er et fald på 21 pct., inklusive stigningen i påkørsler bagfra. Det

bør i denne forbindelse betænkes, at de forebyggende uheld generelt har langt

alvorligere følger end de påkørsler bagfra, som kørelys kan medføre.

Sverige

I Sverige har kørelys været obligatorisk siden 1976. Lovkravet forøgede

brugen fra 55 pct. til 98 pct. og førte til en reduktion på 11 pct. i mængden

af flerpartuheld i dagtimerne.

Dette svarer til en total virkning af kørelys på -22,5 pct. For

cyklistulykkerne skønnedes den totale effekt at være -43 pct. og for

fodgængere -35 pct.

Finland

I Finland har kørelys være obligatorisk i landområder i perioden 1.

september til 30. april siden 1975. Herved steg brugen fra 65 pct. til 97

pct. og fulgtes af et fald på 21 pct. i antallet af påvirkelige ulykker,

svarende til en total effekt på -36,5 pct. Siden 1982 har det været påbudt at

bruge kørelys hele året, dog ikke i byområder.

Norge

I Norge har der været krav om kørelys på alle nye biler siden 1985, hvor

den frivillige brugsprocent allerede var 35. I 1986 var brugsprocenten steget

til 65, og effekten af denne stigning blev opgjort til -14 pct., svarende til

en total effekt på -40 pct. For fodgængere skønnedes den totale effekt at

være -49 pct. Siden 1. april 1988 har brugen af kørelys været pligtig for

alle motorkøretøjer i Norge.

Nordamerika

Seks undersøgelser i Nordamerika, spredt over årene 1965 til 1984, der

bygger på pligtig brug af kørelys blandt forskellige »flådeejere«,

udviser alle en ulykkesreducerende effekt af denne praksis, varierende fra -7

pct. til -32 pct. Det er for nylig oplyst fra Canada, at alle nyregistrerede

biler fra 1. januar 1990 skal være udstyret med automatisk kørelys, og det

forlyder, at tilsvarende krav er under overvejelse i USA.

Nye forsøg i Holland

I Holland er det netop besluttet at gennemføre et omfattende forsøg med

kørelys i dagtimerne. Forsøget er henlagt til byen Doordrecht og udføres

under videnskabelig kontrol med økonomisk støtte fra EF. En række europæiske

lande har udpeget forskere til en international gruppe, der skal følge

forsøget, og Danmark er netop indbudt til at lade sig repræsentere i denne

gruppe. Forsøget skal overbevise andre europæiske lande om de positive

effekter af kørelys, også på sydligere breddegrader. Det må desuden antages,

at det også skal demonstrere, at de hollandske cyklistorganisationers

betænkeligheder - især at kørelys ofte vil blænde og derved gøre det

vanskeligere at se cyklisterne - viser sig ubegrundede i praksis.

Jørgen Christensen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter