1989 BTL 148 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (FÆRDSELSSIKKERHEDSFREMMENDE FORANSTALTNINGER, FORENKLING OG MODERNISERING, ØNSKENUMMERPLADER M.V.) NR L 148 1989-90, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret dels
skriftligt, dels i samråd.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Automobil-Importørernes Sammenslutning,
Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget,
Dansk Cyklist Forbund,
Dansk Taxi Forbund,
Danske Kørelæreres Landsforbund,
Kunwald, Georg, Højbjerg, og
Nørskov, Niels, Brøndby.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom der henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med det stillede ændringsforslag og ønsker i den
forbindelse at udtale:
Betænkning nr. 1157/1988: Færdselssikkerhedspolitisk handlingsplan,
afgivet af Justitsministeriets Færdselssikkerhedskommission, blev modtaget
med begejstring af alle, inkl. regeringen, og både dengang og siden har
justitsministeren fastholdt, at regeringen stiller sig bag handlingsplanens
målsætning om at reducere antallet af ulykker med 40-45 pct. i løbet af 12 år
fra 1. januar 1989. Imidlertid viste det sig allerede med justitsministerens
redegørelse nr. R 21 af 10. maj 1989, at man ville være yderst
tilbageholdende med initiativer, der kostede penge. F.eks. blev et af
kommissionens mest virkningsfulde forslag, S-14, om øget færdselsovervågning
nærmest afvist, og nærværende lovforslag, som er ment som den
lovgivningsmæssige opfølgning af handlingsplanen, mangler også forslag S-16,
som er det forslag, der skal forbedre oversigten i kryds ved at udvide
Læs alt
parkeringsafstanden fra 5 til 10 m. Ministeren har begrundet udeladelsen med,
at det er belastende for færdselssikkerheden, hvis der ikke er
parkeringspladser nok og bilerne skal køre og søge efter plads. Denne påstand
strider imod Færdselssikkerhedskommissionens opfattelse og er samtidig en
utidig indblanding i kommunernes trafik- og parkeringspolitik, som om det
skulle være et færdselssikkerhedsmæssigt krav, at der skulle være
parkeringspladser »nok«.
Mindretallet har imidlertid ikke fundet det hensigtsmæssigt at forsøge at
indpasse dette forslag i nærværende lovforslag, men vil komme med det som
selvstændigt lovforslag i næste folketingsår. Derudover vil mindretallet
overveje, hvilke folketingsinitiativer der kan tages for at sikre, at også
S-14 om den øgede færdselskontrol bliver virkeliggjort.
Mindretallet tilslutter sig ændringsforslaget om ikke at gøre betalingen
for ønskenummerplader fradragsberettiget, men stiller sig i det hele
tvivlende til, om der kommer tilstrækkeligt med penge til at dække det
angivne formål.
Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det
Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) udtaler:
Fremskridtspartiet mener, at lovforslaget er sammensat af højst
forskelligartede ændringer af færdselsloven gående fra kørsel med nærlys uden
for lygtetændingstiden til indførelse af ønskenummerplader.
Fremskridtspartiet mener derfor, at hvis lovforslaget skulle vedtages i
denne folketingssamling, så ville det være naturligt, at justitsministeren
opdelte lovforslaget i to lovforslag, hvoraf det ene lovforslag omhandlede
ønskenummerplader.
Fremskridtspartiet så også gerne, at justitsministeren under
ønskenummerpladerne fik indført i lovteksten, at justitsministeren kunne
bestemme, at man ved salg af ønskenummerplader bl.a. kunne benytte sig af
halvårlige auktioner, således at man på denne måde kunne få de største
indtægter til statskassen for disse specielle nummerplader.
Fremskridtspartiet er lidt usikker på, hvor stor gevinsten vil blive rent
færdselssikkerhedsmæssigt for så vidt angår brug af nærlys uden for
lygtetændingstiden for motordrevne køretøjer, idet der vil kunne blive nogle
uforudsete påkørsler i skumringstiden af de svage trafikanter, fordi
bilisterne ikke er i stand til at se disse, når de bliver blændet af det
lyshav, som alle de motordrevne køretøjer vil udsende. En Nefa-lygte på en
cykel vil formentlig drukne i dette lyshav. Fremskridtspartiet vil desuden
påpege, at kravet om, at knallerter ligeledes skal køre med nærlys uden for
lygtetændingstiden, vil kunne give flere færdselsuheld i de tilfælde, hvor
andre trafikanter nu vil kunne forveksle de langsomtkørende knallerter med de
hurtigtkørende motorcykler.
Fremskridtspartiet er i øvrigt modstander af den tvungne ordning i
lovforslagets § 1, nr. 10, og herunder af den tvungne brug af
sikkerhedsseler/barnestol helt ned til 3 år. Forslaget strider imod
Fremskridtspartiets holdninger om frihed for den enkelte til selv at vælge.
Fremskridtspartiet vil desuden gøre opmærksom på, at man ved visse
færdselsuheld, hvor køretøjet efter sammenstød ruller rundt og vælter om på
taget og går i brand, ikke kan udelukke, at tvungen brug af sikkerhedsseler
på bagsædet kan give flere dødsofre. Fremskridtspartiet mener i øvrigt, at
regeringens forslag om tvungen brug af sikkerhedsseler m.v. på bilernes
bagsæde er uhensigtsmæssigt udformet, fordi forslaget i sin nuværende form
vil være uadministrerbart for politiet for så vidt angår tiltalerejsning i de
tilfælde, hvor forseelsen er begået af en person, som er under 15 år.
Fremskridtspartiet havde også gerne set, at lovforslaget ved fremsættelsen
havde indeholdt en hensigtserklæring om indførelse af førstehjælpskursus i
forbindelse med den obligatoriske køreuddannelse, sådan som FDM tidligere har
foreslået. I betragtning af de mange færdselsuheld med tilskadekomne, som
sker hvert år, vil en sådan førstehjælpsuddannelse muligvis kunne redde
menneskeliv, når ulykken er sket.
Fremskridtspartiet ville også gerne have haft, at justitsministeren havde
indfriet det løfte, den tidligere justitsminister gav i betænkningen af 25.
maj 1976 over forslag til færdselslov om at iværksætte en forsøgsordning om
hyrevognes adgang til på forsøgsbasis at benytte de for busser særligt
anlagte busbaner. En sådan ordning har man indført i mange andre storbyer, og
Fremskridtspartiet så gerne, at man også indførte en sådan forsøgsordning i
København.
Fremskridtspartiet finder det desuden betænkeligt, at man i lovforslaget
fastholder, at der også skal være og benyttes sikkerhedsseler på bagsædet i
hyrevogne. Med de mange korte ture og med mange ind- og udstigninger, som
hyrevogne foretager, vil det give uforholdsmæssigt mange ulemper.
Fremskridtspartiet vil til slut gerne påpege, at Fremskridtspartiet gerne
havde set indført nogle strammere regler vedrørende midlertidig
beslaglæggelse af køretøjers nummerplader i forbindelse med kørsel i
frakendelsestiden og ligeledes en udvidelse af konfiskationsmulighederne med
eventuelt salg for øje til fordel for staten i særlig grove tilfælde.
Fremskridtspartiet kan ikke stemme for Socialdemokratiets og Socialistisk
Folkepartis ændringsforslag om, at ønskenummerplader ikke er reklame og
derfor ikke kan fratrækkes rent skattemæssigt.
Fremskridtspartiet vil i øvrigt tilkendegive sin holdning ved 3.
behandling af lovforslaget.
Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil
ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede
ændringsforslag, men anmoder i øvrigt om, at lovforslaget henvises til
fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.
Ændringsforslag
Af et mindretal (S og SF):
Til § 1
1) I det under nr. 9 foreslåede nye § 73, stk. 2, indsættes
efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Ønskenummerplader er ikke reklame.«
2. og 3. pkt. bliver herefter 3. og 4. pkt.
Bemærkninger
Til nr. 1
Formålet med den foreslåede ændring er at begrænse adgangen til at
foretage skattemæssigt fradrag for udgifter til ønskenummerplader.
Grethe Fenger Møller (KF) fmd Fischer (KF) Helge Adam Møller (KF) Bjørn
Elmquist (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Knud Lind (FP) Kirsten Lee (RV) Nør
Christensen (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) Erling Christensen (S) Ole
Espersen (S) Søren Hansen (S) Torben Lund (S) Lissa Mathiasen (S) Carsten
Andersen (SF) Leif Hermann (SF) Ebba Strange (SF) nfmd.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i to møder.
Som bilag til tillægsbetænkningen er optrykt eet af de spørgsmål, udvalget
tidligere har stillet i forbindelse med behandlingen af lovforslaget sammen
med justitsministerens besvarelse heraf. Endvidere er optrykt en af
justitsministeren fremsendt notits til Justitsministeriet om virkningerne af
kørelys i dagtimerne udarbejdet af Rådet for Trafiksikkerhedsforskning.
Der er af justitsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Et flertal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Fremskridtspartiets,
Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) understreger i tilknytning til lovforslaget, at
justitsministeren har oplyst, at han vil anmode
Færdselssikkerhedskommissionen om at foretage en vurdering af, om det som led
i den samlede indsats for øget færdselssikkerhed skal gøres til en betingelse
for at opnå kørekort, at aspiranten har gennemgået et kursus i førstehjælp.
Forslaget vil herefter blive vurderet i Justitsministeriet.
Dette flertal finder endvidere, at der bør gennemføres en forsøgsordning
med hyrevognes adgang til at benytte de særlige busbaner, såfremt en kommune
og den stedlige politimyndighed er indstillet på at lade gennemføre et sådant
forsøg. Justitsministeren har i den forbindelse oplyst, at han vil være
indstillet på at tillade en forsøgsordning og vil rette henvendelse til et
antal kommuner herom.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af
justitsministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet og de af ministeren
stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til titlen
1) I undertitlen udgår ordet », ønskenummerplader«.
Til § 1
Af et mindretal (FP):
2) Nr. 3 udgår.
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
3) Nr. 9 udgår.
Af et mindretal (FP):
4) Nr. 10 udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 3
Under 1. behandling af lovforslaget blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt
ønskenummerplader bør kunne sælges på auktion. Fremskridtspartiets medlem af
Retsudvalget har i betænkningen over lovforslaget på ny peget på denne
mulighed.
Den under § 1, nr. 9, foreslåede bemyndigelse til justitsministeren til at
fastsætte regler om ønskenummerplader er ikke formuleret med henblik herpå og
giver ikke mulighed herfor i den foreliggende affattelse.
Salg af ønskenummerplader på auktion må efter Justitsministeriets
opfattelse forventes i almindelighed at ville indbringe større beløb end
almindeligt salg, således at statens indtægtsprovenu fra ordningen vil kunne
øges. Muligheden for at sælge ønskenummerplader på auktion vil også på
hensigtsmæssig måde kunne løse de problemer, som vil kunne opstå, hvor flere
ønsker den samme kombination.
Salg på auktion rejser imidlertid en række administrative og
kontrolmæssige problemer, som efter Justitsministeriets opfattelse bør
undersøges nærmere, inden der tages endelig stilling til, om auktionssalg bør
tillades.
Justitsministeriet finder derfor, at forslaget om ønskenummerplader bør
udgå af det foreliggende lovforslag, således at det i sin helhed afventer en
nærmere undersøgelse af spørgsmålet om auktionssalg.
Til nr. 2
Fremskridtspartiet er af den opfattelse, at tvungen brug af nærlys på
motordrevne motorkøretøjer i længden vil give flere færdselsuheld, og
Fremskridtspartiet mener, at det bl.a. vil flytte færdselsuheldsrisikoen i og
omkring solnedgangstid (og solopgangstid), idet bilisternes øjne vil fokusere
på modkørende bilers lygter og derved ikke opdage en cyklist eller gående.
Den foreslåede lysnarkomani vil sløve de bedst beskyttede trafikanter til
skade for de ubeskyttede svage trafikanter. Fremskridtspartiet havde hellere
set, at man havde lavet nogle kampagner, som fortalte trafikanterne, hvilke
bilfarver som var trafikrigtige.
Justitsministerens forslag får den samme uønskede effekt, som man kan
konstatere, når bilister bliver lysblinde på grund af brug af roterende gult
og blåt blink. Også her bliver bilisternes øjne tiltrukket af lyset, og
dermed trækker øjets pupil sig sammen, så bilisten ikke er i stand til at
skelne en cyklist, som befinder sig ved siden af det modkørende lys.
Til nr. 4
Fremskridtspartiet er principielt modstander af tvungen brug af
sikkerhedssele, også når det gælder brug af sikkerhedssele på bagsædet af en
bil eller »trehjulet motorcykel«.
Fremskridtspartiet mener, at risikoen for at indebrænde i en bil, som
efter en påkørsel er rullet rundt på taget, ikke kan udelukkes. Denne risiko
vil i øvrigt være større i bilmodeller med kun to fordøre.
Den hidtidige fritagelsesregel for hyrevogne er desuden heller ikke taget
med i ministerens forslag til affattelse af § 80.
Fremskridtspartiet finder i øvrigt justitsministerens forslag om tvungen
brug af sikkerhedsseler m.v. for børn under 15 år uadministrerbart for så
vidt angår politiets tiltalerejsning, idet der ifølge bemærkningerne til
justitsministerens lovforslag, 2.1.3., ikke vil være mulighed for at gøre
føreren strafferetligt ansvarlig for forkert eller manglende anvendelse af
selepuder og andet supplerende sikkerhedsudstyr. I stedet for at følge normal
straffepraksis paragraf for paragraf, så vil man forsøge at hente det tabte
hjem via færdselslovens § 82, stk. 2, hvilket virker lidt unaturligt.
Grethe Fenger Møller (KF) fmd. Fischer (KF) Helge Adam Møller
(KF) Elsebeth Kock-Petersen (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Knud Lind (FP) Kirsten
Lee (RV) Nør Christensen (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) Erling
Christensen (S) Ole Espersen (S) Søren Hansen (S) Torben Lund (S) Lissa
Mathiasen (S) Carsten Andersen (SF) Leif Hermann (SF) Ebba Strange (SF)
nfmd.
Bilag 1
Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelse heraf
Spørgsmål:
Findes der statistisk materiale med hensyn til taxauheld og dermed også
belysning af sikkerhedsselers betydning i forbindelse med taxauheld?
Svar:
Justitsministeriet har indhentet følgende oplysninger fra Rådet for
Trafiksikkerhedsforskning:
»Rådet for Trafiksikkerhedsforskning har i anledning af spørgsmålet
foretaget en analyse af oplysningerne i politiets indberetninger til Danmarks
Statistik om personskadeuheld med hyrevogne for årene 1987 og 1988.
I løbet af disse to år blev der registreret i alt 569 uheld med
personskade, hvori hyrevogne var indblandet. 287 af disse uheld skete i de
storkøbenhavnske politikredse.
De 569 uheld medførte følgende personskader:
Dræbte: 40, heraf 14 i hyrevognene
Alvorligt tilskadekomne: 409, heraf 103 i hyrevognene
Lettere tilskadekomne: 239, heraf 69 i hyrevognene
I alt personskader: 688, heraf 186 i hyrevognene.
Personskaderne i hyrevognene fordelte sig på førere og passagerer som
følger: tilskadekomne dræbte alvor- let- ligt tere i alt
Førere 11 55 38 104
Passagerer, forsæde 0 23 16 39
Passagerer, bagsæde 3 15 14 32
Passagerer, uoplyst 0 10 1 11
I alt i hyrevogne 14 103 69 186
Om de 14 dræbte er det i 11 tilfælde oplyst, at de ikke benyttede
sikkerhedssele, og i 3 tilfælde er selebrugen uoplyst. Om de 103 alvorligt
tilskadekomne er oplyst, at 11 benyttede sikkerhedssele, og 66 benyttede
ikke sikkerhedssele, mens brugen var uoplyst i 26 tilfælde.
Fordelingen af selebrug blandt de lettere tilskadekomne var følgende: 10
benyttede sikkerhedssele; 45 benyttede ikke sele; i 14 tilfælde var
brugen uoplyst.
Med internationale erfaringer om effekten af sikkerhedsseler anvendt på
ovennævnte oplysninger om sikkerhedsselebrug og tilskadekomne i hyrevogne
vurderes det, at hvis der i alle tilfælde var benyttet sikkerhedssele, ville
ca. 5 tilfælde af død og ca. 50 tilfælde af anden personskade kunne være
undgået.«
Bilag 2
RÅDET FOR TRAFIKSIKKERHEDSFORSKNING
15. november 1989
Notits til Justitsministeriet
Om virkningerne af kørelys i dagtimerne
F-Kommissionens forslag
Færdselssikkerhedskommissionens forslag om pligtig brug af kørelys i
dagtimerne skønner forsigtigt, at en sådan ordning vil forebygge 5 pct. af
alle flerpartuheld i dagslys, hvori mindst en af parterne er omfattet af
ordningen. På årsbasis vil dette betyde, at der forebygges gennemsnitligt 250
ulykker med ca. 340 tilskadekomne inkl. 17 omkomne. Brug af kørelys medfører
en stigning i benzinforbruget på ca. 1 pct. for personbiler. De årlige
driftsudgifter vil derfor stige med ca. 27 mio. kr. eksklusive skatter og
afgifter.
Baggrund
Forslaget har støtte i udenlandske videnskabelige undersøgelser, hvis
resultater siden er blevet bekræftet af erfaringer i flere lande, hvor
kørelys i dagtimerne har fundet anvendelse enten ved lovgivning eller som
praksis i større grupper af firmaejede køretøjer. Som det fremgår af det
følgende, er Færdselssikkerhedskommissionens vurdering særdeles forsigtig i
forhold til de effekter, der i praksis er opnået med kørelys.
NTR rapport nr. 17
Forslaget har også støtte i Nordisk Trafiksikkerhedsråds rapport nr. 17
(Varsellys - bilbelysning i dagtimerne, Stockholm 1976), som på grundlag af
den dengang tilgængelige viden utvetydigt anbefaler, at der stilles krav om,
at biler under kørsel altid skal have tændt belysning svarende til nærlys.
Kørelys på MC
NTR-rapporten var en del af baggrunden for, at Danmark i 1977 indførte
pligtig brug af kørelys på motorcykler. Når det på intet tidspunkt - heller
ikke i en analyse, som Rådet netop har gennemført - har været muligt at
påvise nogen effekt af denne foranstaltning i Danmark, kan det skyldes flere
forhold, bl.a. at antallet af påvirkelige uheld pr. år er relativt lavt og
derfor domineres af tilfældige variationer. Det kan også delvis skyldes, at
lygterne på mange motorcykler har lav lysintensitet, og at motorcykler især
træffes på vejene i Danmark på årstider og i vejrforhold, hvor
baggrundsbelysningen er høj og derfor kræver høj intensitet af kørelyset for
at give den nødvendige kontrast.
Kørelysets virkning beror nemlig på to forhold:
Kørelysets virkningsmåder
For det første medfører det, at køretøjet, som benytter dette lys, af
andre trafikanter kan udvælges tidligere til at indgå i bedømmelsen af dres
egne manøvremuligheder. Derved undgås en del af de situationer, hvor andre
trafikanter erkendes så sent, at en konflikt ikke længere kan afværges. Det
er ikke mindst de andre trafikanter, som befinder sig i synsfeltets periferi,
der på denne måde tiltrækker sig opmærksomhed og derpå indgår i trafikantens
informationsbehandling. Denne effekt har især betydning for undgåelse af
kollisioner mellem trafikanter på krydsende retninger.
For det andet har det vist sig i forsøg, at bedømmelsen af afstande til
andre trafikanter forbedres, hvis disse benytter kørelys, og at bilister, der
skal krydse andre bilers kørselsretning, generelt kræver større afstand, før
de indleder manøvren, hvis disse andre biler har kørelys.
Opdageafstanden, forstået som den afstand, i hvilken et køretøj kan ses,
når det befinder sig i iagttagerens centralsyn, er derimod ikke den afgørende
faktor i denne sammenhæng. Det er den derimod under reducerede
sigtbarhedsforhold, og den er baggrunden for færdselslovens nuværende krav
om, at nærlyset skal være tændt i tåge, dis og nedbør.
Betydning for cyklister og fodgængere
Kørelysets opmærksomhedsskabende virkning forklarer delvis, hvorfor det i
praksis synes at forebygge uheld med fodgængere og cyklister bedre end uheld
med andre trafikanter. Netop fodgængere og cyklister har særlige muligheder
for meget hurtigt at ændre fart og bevægelsesretning og kan ofte undgå at
blive påkørt, selv når de erkender faren meget sent.
Det er således rigtigt, som påpeget af cyklisterne, at den positive
virkning af kørelys for cyklister og fodgængere beror på dem selv. Det kan
heller ikke afvises, at kørelys måske under visse forhold kan virke blændende
og derved vanskeliggøre bilisternes opdagelse af cyklister og fodgængere.
Laboratorieforsøg har imidlertid hidtil ikke kunne bekræfte denne mulighed.
Det afgørende må vel også være, at cyklister og fodgængere opnår en
nettoforbedring, og det har hidtil overalt været tilfældet.
Geografiske begrænsninger
Det har været indvendt, at kørelysenes opmærksomhedsskabende effekt er
lettere at opnå under geografiske og klimatiske forhold, hvor dagslyset ofte
er begrænset på grund af skydække og lav solhøjde, og dette kan ikke afvises.
Det er imidlertid ikke tilstrækkelig grund til at afvise brugen af kørelys i
lande med gennemsnitligt stærkere dagslys, som alligevel ofte vil have
lysforhold, der gør kørelys til en effektiv foranstaltning.
Påkørsler bagfra
I Finland har man erfaret, at kørelys med tændte baglygter medfører en
stigning i antallet af påkørsler bagfra (fordi det bliver sværere at se, at
stoplygterne tændes ved bremsning). Stigningen har imidlertid ikke været
særlig stor (ca. 9 pct.), og nettoeffekten af kørelys i Finland, som nævnt
nedenfor, er et fald på 21 pct., inklusive stigningen i påkørsler bagfra. Det
bør i denne forbindelse betænkes, at de forebyggende uheld generelt har langt
alvorligere følger end de påkørsler bagfra, som kørelys kan medføre.
Sverige
I Sverige har kørelys været obligatorisk siden 1976. Lovkravet forøgede
brugen fra 55 pct. til 98 pct. og førte til en reduktion på 11 pct. i mængden
af flerpartuheld i dagtimerne.
Dette svarer til en total virkning af kørelys på -22,5 pct. For
cyklistulykkerne skønnedes den totale effekt at være -43 pct. og for
fodgængere -35 pct.
Finland
I Finland har kørelys være obligatorisk i landområder i perioden 1.
september til 30. april siden 1975. Herved steg brugen fra 65 pct. til 97
pct. og fulgtes af et fald på 21 pct. i antallet af påvirkelige ulykker,
svarende til en total effekt på -36,5 pct. Siden 1982 har det været påbudt at
bruge kørelys hele året, dog ikke i byområder.
Norge
I Norge har der været krav om kørelys på alle nye biler siden 1985, hvor
den frivillige brugsprocent allerede var 35. I 1986 var brugsprocenten steget
til 65, og effekten af denne stigning blev opgjort til -14 pct., svarende til
en total effekt på -40 pct. For fodgængere skønnedes den totale effekt at
være -49 pct. Siden 1. april 1988 har brugen af kørelys været pligtig for
alle motorkøretøjer i Norge.
Nordamerika
Seks undersøgelser i Nordamerika, spredt over årene 1965 til 1984, der
bygger på pligtig brug af kørelys blandt forskellige »flådeejere«,
udviser alle en ulykkesreducerende effekt af denne praksis, varierende fra -7
pct. til -32 pct. Det er for nylig oplyst fra Canada, at alle nyregistrerede
biler fra 1. januar 1990 skal være udstyret med automatisk kørelys, og det
forlyder, at tilsvarende krav er under overvejelse i USA.
Nye forsøg i Holland
I Holland er det netop besluttet at gennemføre et omfattende forsøg med
kørelys i dagtimerne. Forsøget er henlagt til byen Doordrecht og udføres
under videnskabelig kontrol med økonomisk støtte fra EF. En række europæiske
lande har udpeget forskere til en international gruppe, der skal følge
forsøget, og Danmark er netop indbudt til at lade sig repræsentere i denne
gruppe. Forsøget skal overbevise andre europæiske lande om de positive
effekter af kørelys, også på sydligere breddegrader. Det må desuden antages,
at det også skal demonstrere, at de hollandske cyklistorganisationers
betænkeligheder - især at kørelys ofte vil blænde og derved gøre det
vanskeligere at se cyklisterne - viser sig ubegrundede i praksis.
Jørgen Christensen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 148 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (FÆRDSELSSIKKERHEDSFREMMENDE FORANSTALTNINGER, FORENKLING OG MODERNISERING M.V.) Retsinformation · 14. juni 1990
- 1990 LSF 58 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (ØNSKENUMMERPLADER) Retsinformation · 1. november 1990
- 1990 LSF 65 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (ØNSKENUMMERPLADER) Retsinformation · 8. maj 1991
- 1994 BTL 142 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STYRELSEN AF DSB M.V. NR L 142 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 24. marts 1995
- 1986 BR 16 BERETNING OVER EN PRIORITERET HANDLINGSPLAN FOR DEN FREMTIDIGE HANDICAPPOLITIK NR 70016 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 1054 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1990 BTL 65 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (ØNSKENUMMERPLADER) NR L 65 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 8. maj 1991