Spring til indhold

Retsinformation

1989 BTL 71 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSTILSKUD TIL UDNYTTELSE AF VEDVARENDE ENERGIKILDER M.V. (GODKENDELSE AF VINDKRAFTANLÆG M.V.) NR L 71 1989-90, 1. SAMLING

1989/1 BTL 71Betænkning over lovforslagFolketinget9. maj 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til energiministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Danske Elværkers Forening,

Danske Vindkraftværker,

Foreningen af Danske Vindmøllefabrikanter/FDV og

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi.

Der er af energiministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Nogle af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag til betænkningen tillige

med energiministerens svar herpå.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med det af

energiministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) ønsker at fremsætte følgende bemærkninger:

En væsentlig del af lovens hensigt er at fremme sikkerheden ved

vindmølledrift i Danmark og at styrke dansk vindkrafts stilling i udlandet.

Der er derfor behov for en klar og gennemskuelig godkendelsesordning, som

kan medvirke til at bevare Danmarks nuværende stilling. Dette kræver, at der

indarbejdes en helt ensartet sagsbehandling, som hviler på et alment

tilgængeligt og fyldestgørende regelgrundlag.

Sker det ikke, vil dette kunne skade dansk vindmølleeksport, f.eks. til

det tyske marked.

Under behandlingen af lovforslaget er der kommet en række indvendinger fra

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, hvorefter det frygtes, at der

vil kunne opstå problemer for dansk vindmølleeksport, dersom der ikke sikres

en adskillelse af den rådgivende og den godkendende funktion.

Læs alt

Socialistisk Folkeparti forventer, at det ved administrationen af denne

lov sikres, at det problem, der peges på fra Nordvestjysk Folkecenter for

Vedvarende Energi, ikke opstår, sådan at den danske praksis ikke vil volde

problemer for dansk vindmølleeksport.

Kristeligt Folkeparti er fremkommet med et betænkningsbidrag vedrørende

offshoremøller m.v. Dette kan SF ikke støtte. SF er her tilfreds med

ministerens hidtidige svar, og Kristeligt Folkepartis bidrag er efter SF's

mening møntet på at forhindre offshoremøller i Århus Bugt. De møller ønsker

SF opstillet.

Et andet mindretal inden for flertallet (Kristeligt Folkepartis medlem af

udvalget) ønsker at udtale følgende:

Mindretallet er generelt positiv over for anvendelse af vedvarende

energiformer og ønsker disse fremmet mest muligt til gavn for miljøet.

Mindretallet finder, at det bør sikres, at en yderligere udnyttelse af

vedvarende energikilder ikke medfører forringelser af miljøet i bred

forstand. Det må sikres, at naturværdier ikke går tabt ved udnyttelsen af

miljøvenlige energiformer.

Specielt med hensyn til etablering af vindmøller finder mindretallet, at

der skal tages hensyn til naturen. Der bør ikke være uoverensstemmelse mellem

ejerens og naboernes æstetiske opfattelse, ligesom det bør sikres, at

naboerne ikke generes af støj fra vindmøllerne.

Disse hensyn til naboer skal tages ved etablering af vindkraftanlæg såvel

på land- som på søterritorier. Ved etablering på søterritorier må der

yderligere tages hensyn til dyre- og plantemiljøet i havet samt til brugerne

af havet, f.eks. skibsfarten, lystsejlere, erhvervs- og fritidsfiskere.

Der bør ikke placeres demonstrationsprojekter for vindkraftanlæg, hvor det

efter lokalbefolkningens opfattelse vil give store gener.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) kan tiltræde

det af energiministeren stillede ændringsforslag, men indstiller lovforslaget

til forkastelse og bemærker:

Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at alle såkaldte alternative

energikilder - herunder også vindmøller - alene skal nyde fremme, hvis de kan

konkurrere frit med mere traditionelle energiformer.

Det er en fejlagtig politik at yde tilskud, hvad enten det er i

fremstillingsleddet, driftleddet eller i form af særligt gunstige afregninger

fra f.eks. elværker.

Fremskridtspartiet mener, at den bedste måde, hvorpå man kan fremme

anvendelsen af alternativ energi, er gennem afbureaukratiseret behandling af

ansøgninger om fabrikation eller opstilling af anlæggene. Tilskudsordninger

skaber samfundsskadelig markedsforvridning.

Nærværende lovforslag bør erstattes af en ret til for enhver at fremstille

og/eller opstille vindmøller, såfremt det ikke sker til væsentlig gene for

naboer og natur. En sådan regel er det eneste lovgrundlag, der bør være for

vindmøller.

Fremskridtspartiet tilslutter sig fuldt ud de ophævelser, der er blevet

gjort fra Danske Elværkers Forening vedrørende den i lovforslaget foreslåede

§ 10 b. Det er helt urimeligt, at elværkerne skal have ekstra udgifter og

besvær med de mange vindmøller, udgifter, som i den sidste ende betyder øgede

eludgifter for dem, der aftager traditionelt fremstillet elektricitet.

Fremskridtspartiet mener således også, at § 10 b burde udgå, men må

erkende, at der er flertal for den skadelige paragraf.

Ændringsforslag

Af energiministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 2

1) Stk. 1 affattes således:

»Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1990.«

Bemærkninger

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at lovforslaget ikke blev vedtaget

inden den 1. januar 1990.

Helge Adam Møller (KF) Eva Møller (KF) Else Theill Sørensen (KF) Svend

Erik Hovmand (V) Svend Heiselberg (V) Behnke (FP) Elisabeth Arnold (RV)

Duetoft (CD) fmd. Inger Stilling Pedersen (KRF) Graversen (S) Tove Lindbo

Larsen (S) Helge Mortensen (S) Poul Nielson (S) Ingrid Rasmussen (S)

Taanquist (S) Riishøj (SF) nfmd. Stillinger (SF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til energiministeren og dennes svar herpå:

Spørgsmål 9:

»Udvalget udbeder sig ministerens kommentar til henvendelserne af

henholdsvis 29. og 31. januar 1990 fra Nordvestjysk Folkecenter for

Vedvarende Energi vedrørende ovennævnte lovforslag, jf. bilag 8 og 9.«

Svar:

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi fremsætter i henvendelserne

en række bemærkninger til et nyt udkast til Bekendtgørelse om godkendelse og

certificering af vindmøller.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er jeg enig i, at

godkendelsesmyndigheden skal være uvildig, samt at ordningen skal hvile på et

præcist, sikkert og entydigt grundlag. Der er i lovbemærkningerne taget

hensyn til de bemærkninger, der er kommet fra forskellig side under

forarbejdet med godkendelsesordningen.

Der er således lagt vægt på, at der opbygges et regelgrundlag, der blandt

andet kan opfylde brugernes krav. Der er endvidere lagt vægt på, at såvel

ordningen som sådan samt de instanser, der skal godkende og certificere, kan

leve op til de til enhver tid gældende nationale og internationale regler

herfor.

For så vidt angår bemærkningerne til udkastet til Bekendtgørelse om

godkendelse og certificering af vindmøller kan jeg anføre, at udkastet i

overensstemmelse med normal praksis er udsendt til høring blandt en række

organisationer. I lyset af de indkomne høringssvar, herunder Nordvestjysk

Folkecenters, vil der blive taget stilling til den endelige udformning af

bekendtgørelsen.

Spørgsmål 11:

»Ministeren bedes oplyse, hvordan det kan sikres, at den godkendende

og certificerende myndighed holdes adskilt fra den rådgivende.«

Svar:

Af de generelle bemærkninger til lovforslaget fremgår, at det vil være

Energistyrelsen, der skal sikre autorisation af de institutioner,

certificeringsselskaber m.v., der medvirker ved ordningens praktiske

gennemførelse. Endvidere fremgår det, at udpegningen af disse vil ske i

overensstemmelse med anerkendte regler bl.a. for at sikre deres uafhængighed

af øvrige parter.

Konkret vil den nødvendige uvildighed i sagsbehandlingen bl.a. blive

sikret ved krav om, at det pågældende institut, klassifikationsselskab eller

lignende er akkrediteret (autoriseret) i henhold til regler herom fastsat af

industriministeren. Reglerne vil betyde, at der inden for de pågældende

institutioner foretages en adskillelse mellem godkendende (certificerende)

funktioner og de rådgivende.

Spørgsmål 13:

»Ministeren bedes oplyse, om Statens Tekniske Prøvnings- og

Certificeringsnævn har været hørt om ovennævnte lovforslag, og i bekræftende

fald bedes høringssvaret tilstillet udvalget.«

Svar:

Lovforslagets forberedelse, herunder udarbejdelsen af det tekniske

grundlag, har fundet sted bl.a. på baggrund af mundtlige drøftelser med

Industri- og Handelsstyrelsens sekretariat for Statens Tekniske Prøvenævn.

Sekretariatet har endvidere været indkaldt som sagkyndig ved

Energiministeriets forhandlinger i oktober 1989 med

vindmøllefabrikantforeningen og Dansk Smedemesterforening.

Sekretariatet har meddelt Energistyrelsen, at det er af den opfattelse, at

der i forslaget er taget hensyn til prøvenævnets principielle synspunkter

vedrørende brugen af autoriseret prøvning. Da prøvenævnet således har været

direkte inddraget i lovforslagets forberedelse, foreligger der ikke noget

skriftligt høringssvar fra nævnet.

I forbindelse med Energistyrelsens videre arbejde med det tekniske

grundlag for typegodkendelse og certificering af vindmøller vil prøvenævnet

blive hørt i henhold til Industriministeriets cirkulære af 18. december 1985

om offentlige myndigheders samarbejde omkring teknisk prøvning.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 14.

Spørgsmål 14:

»Hvilke tekniske og standardiseringsmæssige institutioner er blevet

hørt om ovennævnte lovforslag eller udkastet hertil? (Der tænkes især på

Dansk Standardiseringsråd, Svejsecentralen, Elektronikcentralen m.fl.).

Findes der høringssvar, som kan tilstilles udvalget?»

Svar:

Lovens kapitel 2 er blevet forberedt på grundlag af et oplæg til

organisation og teknisk indhold af en ny og bredere godkendelsesordning for

vindmøller udarbejdet i maj 1989 af Energistyrelsen med bistand fra et

rådgivende udvalg og en teknisk arbejdsgruppe. Dette oplæg har endvidere

inden fremsendelsen til Energiministeriet været udsendt til høring i en

bredere kreds. Sammensætningen af det rådgivende udvalg og den tekniske

arbejdsgruppe samt høringskredsen fremgår af de vedlagte bilag 1 til 3.

Høringssvarene kan tilstilles udvalget, såfremt det måtte ønskes.

Det kan endvidere nævnes, at Energistyrelsen har truffet en principaftale

med Dansk Standardiseringsråd om igangsættelse af standardiseringsarbejde på

prøvningsområdet, og at Elektronikcentralen er blevet anmodet om at udarbejde

et teknisk oplæg til godkendelsesregler for styresystemer for vindmøller.

Endelig kan det nævnes, at Energistyrelsen har anmodet en lang række

institutioner, herunder også de i spørgsmålet nævnte, om at pege på

repræsentanter til et permanent regeludvalg og tilhørende arbejdsgrupper

inden for de fagdiscipliner, der vedrører vindmøller.

Spørgsmål 15:

ad svaret på spørgsmål 11

»Hvorledes kan der med tilstrækkelig sikkerhed ske en adskillelse af

godkendende og rådgivende funktioner, hvis begge funktioner udføres af samme

institution/virksomhed?»

Svar:

I fortsættelse af mit svar på spørgsmål 11 kan jeg oplyse, at de af

industriministeren fastsatte regler også finder anvendelse på virksomheder og

institutioner, der udfører rådgivende og godkendende funktioner.

Adskillelse af de to funktioner vil bl.a. bestå i en række strukturelle

organisatoriske krav til den del, der udfører godkendende arbejde, herunder

reference direkte til institutionens øverste ledelse/bestyrelse, økonomisk

uafhængighed af de øvrige afdelinger samt et løbende tilsyn med hensyn til

organisation, procedure, uvildighed m.v.

I øvrigt har Energistyrelsen som den ansvarlige myndighed nedsat et

rådgivende udvalg bestående af repræsentanter fra de egentlige brugere af

ordningen og et bredt sammensat regeludvalg til løbende vurdering af

grundlaget for ordningen.

Spørgsmål 20:

»Hvordan vil ministeren sikre, at berørte ejere af såvel helårshuse

som sommerhuse får medindflydelse på placeringen af demonstrationsprojekter

for vindkraftanlæg på søterritoriet?»

Spørgsmål 21:

»Hvordan vil ministeren sikre, at berørte ejere af såvel helårshuse

som sommerhuse får medindflydelse på den eventuelle endelige placering af

vindkraftanlæg på søterritoriet?»

Svar:

Det er min hensigt, at offentligheden, herunder berørte grundejere, skal

søges inddraget i samme omfang som gældende for lignende projekter på

landterritoriet.

I det omfang natur- eller rekreative interesser berøres, vil lokale

myndigheder eller organisationer blive hørt.

Spørgsmål 22:

»Hvilken værdi tillægger ministeren det, at et elselskab deltager i

opførelsen af vindkraftanlæg på søterritoriet?»

Svar:

Jeg tillægger det generelt betydelig værdi, at elværkerne deltager i

vindkraftudbygningen såvel på landterritoriet som på søterritoriet.

Elværkernes medvirken må endvidere anses for afgørende i tilfælde, hvor

projekterne er af en sådan karakter, at der kan være begrundet tvivl om, at

andre kan forestå en gennemførelse på forsvarlig måde.

Spørgsmål 23:

»Hvilken holdning har ministeren til placering af vindkraftanlæg på

søterritoriet i tvivlsomme områder, f.eks. hvor grundejernes udsigt forringes

på grund af vindmøllerne, sådan som det bl.a. vil ske ved placeringen i Århus

Bugt?»

Svar:

Jeg er af den opfattelse, at placeringen af vindkraftanlæg på

søterritoriet bør basere sig på en samlet afvejning af de berørte interesser,

herunder også hensynet til grundejerne langs kysten. Sådanne rekreative

interesser vil derfor kunne føre til alternative placeringer.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter