Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 171 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN (EF-ASYLKONVENTIONEN) NR L 171 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 171Betænkning over lovforslagFolketinget20. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Amnesty

International.

Der er af justitsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det

Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes, Det Radikale

Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med det af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) er

principielt tilhænger af, at vesteuropæiske lande, der alle har tilsluttet

sig Geneve-konventionen af 28. juli 1951 og New York-protokollen af 31.

januar 1967 om flygtninges retsstilling, indgår bindende aftale, gerne i form

af en konvention om at behandle asylansøgninger. En klar førsteasyllandsregel

er en fordel for folk på flugt. Herigennem kan de sikres mod, at de imod

deres ønske bliver sendt fra det ene land til det andet.

Mindretallets udgangspunkt for en vesteuropæisk flygtningepolitik er det

fundamentale menneskerettighedsprincip, der er nedfældet i de ovenfor nævnte

flygtningekonventioner, nemlig ethvert menneskes ret til at søge beskyttelse

i et andet land, når den pågældende er forfulgt i sit eget. En sådan ret er

naturligvis kun noget værd, hvis der på den anden side påhviler en anden

nation en pligt til at yde beskyttelse, hvis asylansøgeren kan godtgøre at

befinde sig i en faktisk forfølgelsessituation.

Kun en lille brøkdel af verdens flygtninge søger beskyttelse i Europa. Det

forekommer naturligt og selvfølgeligt, at de europæiske demokratier, der i

øvrigt over for verdens øvrige nationer påberåber sig respekten for

menneskerettighederne, samarbejder om at sikre de flygtninge, der kan

dokumentere eller sandsynliggøre, at de befinder sig i en truet situation,

Læs alt

beskyttelse.

En sådan forpligtelse påtager EF-landene sig ikke med den foreliggende

konvention, ligesom Danmark ikke påtager sig den, hverken efter gældende

dansk lov eller efter de ændringer i dansk udlændingelovgivning, som er

foreslået i dette lovforslag.

Såvel konventionens præambel som dens artikel 3, nr. 1, forpligter

medlemsstaterne til, at een af dem behandler en asylansøgning indgivet i et

af medlemslandene. Alligevel indeholder konventionen i sin artikel 3, nr. 5,

en bestemmelse om, at denne overordnede regel ikke er til hinder for, at

f.eks. Danmark kan opretholde sin særlige lovbestemmelse om, at en

asylansøger kan afvises ved grænsen, hvis den pågældende kommer fra et land

uden for EF, der har tilsluttet sig Geneve-konventionen og New

York-protokollen. Dermed fralægger det pågældende medlemsland sig den

forpligtelse, som det netop har indgået.

Konventionens artikel 6 beskriver situationen, når en asylansøger ulovligt

har overskredet grænsen til et medlemsland fra et land uden for EF, og

fastslår, hvilket land der er pligtigt at behandle vedkommendes

asylansøgning. Det vil sige, at konventionen anerkender, at det for mange

flygtninge kan være vanskeligt for ikke at sige umuligt at skaffe sig lovligt

pas og visum. Alligevel har justitsministeren ikke i forbindelse med

tilslutning til konventionen foreslået at ophæve de danske regler om

afvisning af asylansøgere uden gyldigt pas og visum og om bøder til

transportselskaber, der bringer asylansøgere uden gyldige rejsedokumenter til

Danmark. Mindretallet er bekendt med, at andre EF-lande efter dansk mønster

har indført lignende regler. Herved har disse medlemslande gjort den

grundlæggende menneskerettighed, nemlig retten til at søge asyl, illusorisk

for en række mennesker, måske oven i købet for dem, der er i den

alleralvorligste situation, fordi de på grund af forfølgelse er afskåret fra

at skaffe sig gyldige rejsedokumenter.

Endelig ved udvalget ikke, hvilke regler der gælder for behandling af

asylansøgninger og tildeling af asyl i de andre EF-lande. Det vil sige:

Folketinget ved ikke, hvorledes en asylansøgers sag bliver behandlet, en

asylansøger, som måske havde ønsket at søge asyl i Danmark, men som nu bliver

henvist til et andet land. Det er helt utilfredsstillende.

Ganske vist opstiller konventionen i sin præambel et mål: at

asylpolitikken skal harmoniseres landene imellem. Det mål lyder umiddelbart

rigtigt. Desværre tyder de hidtidige harmoniseringsbestræbelser på, at de

tager sigte på at opstille så mange barrierer som muligt for at forhindre, at

flygtninge overhovedet kan komme til at indgive deres asylansøgning i et af

medlemslandene. Mindretallet ønsker ikke at medvirke til en lovgivning, der

kan komme til at fremme tendenserne til, at ønsket om åbne grænser mellem

EF-landene fører til en »venden ryggen til« og »slåen døren

i« over for forfulgte folk fra andre dele af verden.

Med baggrund i disse bemærkninger kan mindretallet ikke medvirke til

lovforslagets gennemførelse og vil derfor hverken stemme for eller imod

lovforslaget ved 3. behandling.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede

ændringsforslag og bemærker i øvrigt:

Mindretallet ser kun lovforslaget som en lappeløsning, der er nødvendig

her og nu, for at Danmark kan ratificere EF-asylkonventionen. Mindretallet

ser frem til den kommende brede debat om hele udlændingeloven.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (FP):

1) I det under nr. 4 i § 28, stk. 2, foreslåede

3. pkt. indsættes efter »har besvaret anmodningen« ordene:

», dog med en behandlingstid ikke over 1 måned«.

2) Den under nr. 10 foreslåede § 48 c udgår.

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

3) Den under nr. 10 foreslåede § 48 e affattes

således:

»§ 48 e. Træffer Direktoratet for Udlændinge ikke afgørelse

om afvisning eller udvisning og udsendelse, gøres udlændingen bekendt med

adgangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp.«

Af et mindretal (FP):

Til § 2

4) Paragraffen affattes således:

»§ 2

Loven træder i kraft samtidig med EF-asylkonventionens

ikrafttræden.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Asylansøgningen har allerede været behandlet een gang, inden et andet

EF-land anmodes om overtagelse, hvorfor en behandlingstid for en allerede

kendt sag ikke bør tage mere end en måned. Desuden er der hensyn til

asylansøgeren, der sidder i en urimelig venteposition, mens ansøgningen

behandles. Denne tid skal begrænses mest muligt, både af hensyn til ansøgeren

og af hensyn til Danmark.

Til nr. 2

Efter udlændingeloven er der så mange og så brede muligheder for at søge

og få asyl, at det er unødvendigt med den foreslåede paragraf, der i sin

udformning åbner mulighed for, at næsten alle vil kunne søge og få asyl.

Til nr. 3

Ændringsforslaget indebærer, at også asylansøgere, som skal overføres

eller tilbageføres til et andet EF-land efter reglerne i EF-asylkonventionen,

skal gøres bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk

Flygtningehjælp. I øvrigt opretholdes den gældende retstilstand på området.

Til nr. 4

Det er nødvendigt, at loven træder i kraft så hurtigt som muligt af hensyn

til Danmarks fremtid. Det skal således ikke være op til ministerens skøn at

afgøre, hvornår loven skal træde i kraft.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank

Jensen (S) Ove Fich (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd.

Gert Petersen (SF) Svend Aage Jensen (CD) Grove (KF) fmd. Helge

Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage

Jensby (V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen

(KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter