1990 BTL 171 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN (EF-ASYLKONVENTIONEN) NR L 171 1990-91, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Amnesty
International.
Der er af justitsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes, Det Radikale
Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med det af justitsministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) er
principielt tilhænger af, at vesteuropæiske lande, der alle har tilsluttet
sig Geneve-konventionen af 28. juli 1951 og New York-protokollen af 31.
januar 1967 om flygtninges retsstilling, indgår bindende aftale, gerne i form
af en konvention om at behandle asylansøgninger. En klar førsteasyllandsregel
er en fordel for folk på flugt. Herigennem kan de sikres mod, at de imod
deres ønske bliver sendt fra det ene land til det andet.
Mindretallets udgangspunkt for en vesteuropæisk flygtningepolitik er det
fundamentale menneskerettighedsprincip, der er nedfældet i de ovenfor nævnte
flygtningekonventioner, nemlig ethvert menneskes ret til at søge beskyttelse
i et andet land, når den pågældende er forfulgt i sit eget. En sådan ret er
naturligvis kun noget værd, hvis der på den anden side påhviler en anden
nation en pligt til at yde beskyttelse, hvis asylansøgeren kan godtgøre at
befinde sig i en faktisk forfølgelsessituation.
Kun en lille brøkdel af verdens flygtninge søger beskyttelse i Europa. Det
forekommer naturligt og selvfølgeligt, at de europæiske demokratier, der i
øvrigt over for verdens øvrige nationer påberåber sig respekten for
menneskerettighederne, samarbejder om at sikre de flygtninge, der kan
dokumentere eller sandsynliggøre, at de befinder sig i en truet situation,
Læs alt
beskyttelse.
En sådan forpligtelse påtager EF-landene sig ikke med den foreliggende
konvention, ligesom Danmark ikke påtager sig den, hverken efter gældende
dansk lov eller efter de ændringer i dansk udlændingelovgivning, som er
foreslået i dette lovforslag.
Såvel konventionens præambel som dens artikel 3, nr. 1, forpligter
medlemsstaterne til, at een af dem behandler en asylansøgning indgivet i et
af medlemslandene. Alligevel indeholder konventionen i sin artikel 3, nr. 5,
en bestemmelse om, at denne overordnede regel ikke er til hinder for, at
f.eks. Danmark kan opretholde sin særlige lovbestemmelse om, at en
asylansøger kan afvises ved grænsen, hvis den pågældende kommer fra et land
uden for EF, der har tilsluttet sig Geneve-konventionen og New
York-protokollen. Dermed fralægger det pågældende medlemsland sig den
forpligtelse, som det netop har indgået.
Konventionens artikel 6 beskriver situationen, når en asylansøger ulovligt
har overskredet grænsen til et medlemsland fra et land uden for EF, og
fastslår, hvilket land der er pligtigt at behandle vedkommendes
asylansøgning. Det vil sige, at konventionen anerkender, at det for mange
flygtninge kan være vanskeligt for ikke at sige umuligt at skaffe sig lovligt
pas og visum. Alligevel har justitsministeren ikke i forbindelse med
tilslutning til konventionen foreslået at ophæve de danske regler om
afvisning af asylansøgere uden gyldigt pas og visum og om bøder til
transportselskaber, der bringer asylansøgere uden gyldige rejsedokumenter til
Danmark. Mindretallet er bekendt med, at andre EF-lande efter dansk mønster
har indført lignende regler. Herved har disse medlemslande gjort den
grundlæggende menneskerettighed, nemlig retten til at søge asyl, illusorisk
for en række mennesker, måske oven i købet for dem, der er i den
alleralvorligste situation, fordi de på grund af forfølgelse er afskåret fra
at skaffe sig gyldige rejsedokumenter.
Endelig ved udvalget ikke, hvilke regler der gælder for behandling af
asylansøgninger og tildeling af asyl i de andre EF-lande. Det vil sige:
Folketinget ved ikke, hvorledes en asylansøgers sag bliver behandlet, en
asylansøger, som måske havde ønsket at søge asyl i Danmark, men som nu bliver
henvist til et andet land. Det er helt utilfredsstillende.
Ganske vist opstiller konventionen i sin præambel et mål: at
asylpolitikken skal harmoniseres landene imellem. Det mål lyder umiddelbart
rigtigt. Desværre tyder de hidtidige harmoniseringsbestræbelser på, at de
tager sigte på at opstille så mange barrierer som muligt for at forhindre, at
flygtninge overhovedet kan komme til at indgive deres asylansøgning i et af
medlemslandene. Mindretallet ønsker ikke at medvirke til en lovgivning, der
kan komme til at fremme tendenserne til, at ønsket om åbne grænser mellem
EF-landene fører til en »venden ryggen til« og »slåen døren
i« over for forfulgte folk fra andre dele af verden.
Med baggrund i disse bemærkninger kan mindretallet ikke medvirke til
lovforslagets gennemførelse og vil derfor hverken stemme for eller imod
lovforslaget ved 3. behandling.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede
ændringsforslag og bemærker i øvrigt:
Mindretallet ser kun lovforslaget som en lappeløsning, der er nødvendig
her og nu, for at Danmark kan ratificere EF-asylkonventionen. Mindretallet
ser frem til den kommende brede debat om hele udlændingeloven.
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (FP):
1) I det under nr. 4 i § 28, stk. 2, foreslåede
3. pkt. indsættes efter »har besvaret anmodningen« ordene:
», dog med en behandlingstid ikke over 1 måned«.
2) Den under nr. 10 foreslåede § 48 c udgår.
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP):
3) Den under nr. 10 foreslåede § 48 e affattes
således:
»§ 48 e. Træffer Direktoratet for Udlændinge ikke afgørelse
om afvisning eller udvisning og udsendelse, gøres udlændingen bekendt med
adgangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp.«
Af et mindretal (FP):
Til § 2
4) Paragraffen affattes således:
»§ 2
Loven træder i kraft samtidig med EF-asylkonventionens
ikrafttræden.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Asylansøgningen har allerede været behandlet een gang, inden et andet
EF-land anmodes om overtagelse, hvorfor en behandlingstid for en allerede
kendt sag ikke bør tage mere end en måned. Desuden er der hensyn til
asylansøgeren, der sidder i en urimelig venteposition, mens ansøgningen
behandles. Denne tid skal begrænses mest muligt, både af hensyn til ansøgeren
og af hensyn til Danmark.
Til nr. 2
Efter udlændingeloven er der så mange og så brede muligheder for at søge
og få asyl, at det er unødvendigt med den foreslåede paragraf, der i sin
udformning åbner mulighed for, at næsten alle vil kunne søge og få asyl.
Til nr. 3
Ændringsforslaget indebærer, at også asylansøgere, som skal overføres
eller tilbageføres til et andet EF-land efter reglerne i EF-asylkonventionen,
skal gøres bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk
Flygtningehjælp. I øvrigt opretholdes den gældende retstilstand på området.
Til nr. 4
Det er nødvendigt, at loven træder i kraft så hurtigt som muligt af hensyn
til Danmarks fremtid. Det skal således ikke være op til ministerens skøn at
afgøre, hvornår loven skal træde i kraft.
Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank
Jensen (S) Ove Fich (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd.
Gert Petersen (SF) Svend Aage Jensen (CD) Grove (KF) fmd. Helge
Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage
Jensby (V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen
(KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1986 BTL 4 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN NR L 4 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 99 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1989 BTL 179 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM PRIVATE BIDRAG TIL POLITISKE PARTIER OG OFFENTLIGGØRELSE AF POLITISKE PARTIERS REGNSKABER NR L 179 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1990
- 1991 BTL 167 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN OG RETSPLEJELOVEN (BESKYTTELSE AF VIDNER M.V.) NR L 167 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 15. april 1992
- 1988 BTL 46 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KRIGSMATERIEL M.V. NR L 46 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 7. juni 1989
- 1988 BTL 161 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÅBEN UDDANNELSE (ERHVERVSRETTET VOKSENUDDANNELSE - DELTIDSUDDANNELSER OG ENKELTFAGSKURSER) NR L 161 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 23. maj 1989
- 1991 BTL 257 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN M.V. (FAMILIESAMMENFØRING, EFFEKTIVISERING AF ASYLSAGSBEHANDLINGEN M.V.) NR L 257 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 29. juni 1992