Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 141 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING NR L 141 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 141Betænkning over lovforslagFolketinget11. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) finder ingen anledning til at ændre standpunkt i forhold til 1.

behandling af lovforslaget, idet mindretallet fortsat mener, at kommunerne

fuldt ud skal administrere byfornyelsesloven. Desuden ønsker mindretallet

ikke at bidrage til en øget bureaukratisering.

Et andet mindretal inden for flertallet (Det Radikale Venstres medlem af

udvalget) har med beklagelse set enkelte eksempler på, at kommuner ikke lever

op til ånden i byfornyelsesloven, når det gælder byfornyelse af kommunens

egne bygninger. Mindretallet har derfor forståelse for tankegangen i det

foreliggende lovforslag, men kan ikke stemme for dette, da man ikke ønsker at

bidrage til lovgivning på basis af enkeltsager.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse uændret.

Fremskridtspartiet henviser til tidligere stillede spørgsmål og

boligministerens besvarelse heraf vedrørende det problem, lovforslaget

omhandler. Spørgsmålene og svarene optrykkes i et bilag til betænkningen.

Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn

Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen

(SF) Pelle Voigt (SF) Sonja Albrink (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) Eva

Møller (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.

Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Bilag

Spørgsmål 57:

Med de store byfornyelsesproblemer, der er i København og andre storbyer,

mener ministeren da, at det er rimeligt, at Pandrup Kommune kan lægge beslag

på 3,6 mio. kr. til ombygning af et tidligere kommunekontor? Af vedlagte

Læs alt

artikel fremgår det, at ombygningsprisen for hver af de 6 lejligheder bliver

på 600.000 kr., hvori ikke er medregnet værdien af den eksisterende bygning

eller grundværdien.

Svar:

Som anført i min foreløbige besvarelse af 15.3.1990 er Pandrup Kommune

blevet anmodet om en redegørelse vedrørende den i avisartiklen omtalte

boligforbedringsbeslutning. Kommunens svar foreligger nu og vedlægges til

orientering.

Problemstillingen giver anledning til følgende generelle bemærkninger:

Adgangen til at træffe byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutning er

efter loven udlagt til den enkelte kommunalbestyrelse. Det er

kommunalbestyrelsen, der afgør, hvorvidt en konkret ejendom må anses for

utidssvarende i henhold til lovens § 3, og det er endvidere

kommunalbestyrelsen, der - inden for lovens rammer - vedtager eventuelle

forbedringsforslag for den pågældende ejendom.

På baggrund af redegørelsen fra Pandrup Kommune er det Boligministeriets

opfattelse, at den trufne boligforbedringsbeslutning ikke er i strid med de

gældende regler. Dette gælder såvel selve ombygningen af en tidligere

udlejningsejendom med blandet bolig og erhverv som de i redegørelsen

skitserede moderniseringsarbejder.

Det er imidlertid min klare opfattelse, at byfornyelsesmidlerne i langt

højere grad skal målrettes til afhjælpning af egentlige byfornyelsesproblemer

i tunge byfornyelsesområder. Jeg mener derfor ikke, det er rimeligt

generelt at anvende byfornyelsesmidler til ombygningsprojekter som det

foreliggende.

I forbindelse med fordelingen af de vejledende tilsagnsrammer til sanering

og byfornyelse for 1990-93 er der derfor også taget udgangspunkt i en

revideret opgørelse af den enkelte kommunes relative andel af det samlede

byfornyelsesbehov, hvor vægten især er lagt på en registrering af de tungeste

byfornyelsesproblemer.

Dette betyder, at der i de kommende 2-3 år sker en gradvis opprioritering

af kommuner med tunge eller tungere byfornyelsesproblemer. Tilsvarende vil

kommuner med mindre og mere enkeltstående behov for boligforbedring - men

uden egentlige byfornyelsesproblemer - blive tildelt en forholdsvis mindre

andel af byfornyelsesmidlerne.

Som følge af Bygge- og Boligstyrelsens rullende planlægningssystem med

tildeling af 1- og 4-årige tilsagnsrammer vil den ændrede fordeling af

midlerne imidlertid først slå igennem med fuld effekt i løbet af de kommende

år.

PANDRUP KOMMUNE

27. marts 1990

Boligministeriet

Bygge- og Boligstyrelsen 3. kontor

Vedrørende tilsagn til boligforbedringsbeslutningen, matr.nr. 1 ay,

Ingstrup Præstegaard,

Præstegaardsvej 34, Ingstrup, 9480 Løkken, tildelt den 31. januar 1990

I besvarelse af Boligministeriets skrivelse af 14. marts 1990 skal vi

herved fremsende de ønskede oplysninger.

Ejendommen har indtil kommunesammenlægningen i 1970 tjent som

kommunekontor for Ingstrup-V.Hjermitslev-Alstrup Kommune. Stueetagen var

indrettet til kommunekontor, 1. sal til bolig og tagetagen var uudnyttet.

Ejendommen har siden været udlejet til forskellige formål, men har siden

1988-89 stået tom med boligen på 1. sal og de gamle kontorer i stueetagen.

Ejendommen ejes af Pandrup Kommune, der ikke har kunnet afhænde

ejendommen. Dette skyldes bl.a. den utidssvarende indretning og manglende

varmeisolering af samtlige bygningsdele.

Ejendommen tænkes gennemrenoveret og indrettet med 60-80 m2 boliger. De

nedslidte konstruktioner og de brandmæssige forhold gøres forsvarlige.

Bygningens vinduer og udvendige døre udskiftes til nye tætte med 2 lag glas,

ligesom der varmeisoleres i ydervægge og imod tag. Varmeanlægges efterses og

renoveres og forsynes med automatik og termostater, så energiforbruget

begrænses. Bygningen istandsættes i øvrigt udvendigt og indvendigt, og de nye

lejligheder udstyres med eget køkken, bad og WC i tidssvarende standard.

Installationsopretning foretages af afløb, vand og el, og der indføres

forskriftsmæssig lydisolering og ventilation.

Man ønsker ikke at indrette egentlige ældreboliger, men at indrette

boliger, der er ældreegnede. Det er meningen at etablere 6 til 8 egentlige

udlejningsboliger af tidssvarende standard, som kan bruges af alle, ikke

mindst af hensyn til, at der ikke forefindes ret mange udlejningsboliger i

lokalområdet. Det er meningen at etablere hydraulisk elevator i ejendommen,

idet trapperummet er særdeles velegnet hertil på grund af hovedtrappens

specielle udformning.

Beslutningens finansiering er foreløbig skønnet til en bruttoinvestering

på mellem 3,3 og 3,6 mio. kr. Huslejen vurderes af kommunen til højst kr.

480,00 pr. m2 inkl. drift og vedligeholdelse. Dette skal ses i relation til

almennyttigt nybyggeri i Ingstrup, hvor huslejen er godkendt til imellem

410,00 og 460,00 kr. pr. m2.

Med venlig hilsen

Lars Dam Jensen/Poul E. Kloster

Borgmester Kommunaldirektør

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter