Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 116 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BIBLIOTEKSAFGIFT NR L 116 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 116Betænkning over lovforslagFolketinget21. maj 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til kulturministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Dansk Forfatterforening,

Dansk Oversætterforbund,

Den Skønlitterære Gruppe i Dansk Forfatterforening,

FTF,

Illustratorerne i Dansk Forfatterforening,

Koustrup, Søren, Farum, og

Petersen, Palle, Fanø.

Der er af kulturministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Kulturministeren har givet tilsagn om, at der efter ønske fra et flertal i

udvalget (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) fra lovens

ikrafttræden tilføres biblioteksafgiftsbevillingen 7,5 mio. kr. som et bidrag

til finansieringen af inddragelsen af de nye grupper af berettigede

(oversættere, forfattere til flerforfatterværker m.v.) i afgiftsordningen.

Beløbet vil blive tilvejebragt ved en forhøjelse af Kulturministeriets

samlede bevillingsramme. Forhøjelsen skønnes i overgangsperioden

gennemsnitligt at dække ca. halvdelen af udgifterne ved inddragelsen af de

nye grupper af berettigede.

Der er endvidere enighed mellem ministeren og flertallet om, at der ikke

med hjemmel i lovforslagets § 4, stk. 5, administrativt kan gennemføres en

overgang til fordeling af afgiften på grundlag af normalsidetal.

Flertallet har overvejet, om der i lighed med reduktionen af afgiften til

oversættere burde gennemføres en nedsættelse af afgiften til forfattere af

flerforfatterværker. Ministeren har over for udvalget henvist til, at mange

af de berettigede bidragydere til flerforfatterværker vil være de samme

Læs alt

personer, som modtager biblioteksafgift for eneforfatterværker, og at det

således i vidt omfang er de samme personer, der får afgiften på en anden

måde. Ministeren har yderligere anført, at det på baggrund af, at det har

været et hovedformål med omlægningen af afgiftsordningen af inddrage

flerforfatterværker i den almindelige afgiftsordning, principielt vil være

uheldigt, såfremt der foreslås en nedsættelse af de beløb, som skal deles

mellem flere berettigede.

Under udvalgsarbejdet har det bl.a. fra Dansk Forfatterforenings side

været foreslået, at redaktører ikke burde være omfattet af den almindelige

afgiftsordning. Ministeren har i den forbindelse henvist til, at det efter

lovforslagets § 2, stk. 1, alene vil være redaktører, hvis bidrag til en bog

er så væsentligt, at det er registreret i Nationalbibliografien, der er

berettiget til biblioteksafgift. Dette betyder, at eksempelvis

serieredaktører, forlagsredaktører, faglige og pædagogiske konsulenter m.v.

ikke er omfattet af afgiftsordningen. Endvidere har ministeren oplyst, at en

udelukkelse af redaktører vil være forbundet med administrative og tekniske

vanskeligheder og vil medføre en usikkerhed i afgiftsadministrationen, som

vil kunne indebære mulighed for et større antal klagesager.

Endvidere har flertallet overvejet at graduere afgiften efter bøgernes

udgivelsesår, eksempelvis således at afgiften blev halveret efter 10 år.

Ministeren har hertil oplyst, at en sådan 10-års-grænse i vidt omfang

allerede eksisterer i kraft af bibliotekernes kassationspraksis.

Endelig har ministeren tilkendegivet, at der fortsat i ministeriet vil

blive arbejdet med spørgsmålet om gennemførelse af en række

litteraturpolitiske initiativer for særlig sårbare områder.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af

kulturministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for de

under nr. 2, 3 og 5 stillede ændringsforslag og ønsker at udtale følgende:

Mindretallet kan ikke støtte lovforslaget. Det er mindretallets

opfattelse, at regering og folketingsflertal igennem 1980'erne helt har

mistet styringen af de statslige udgifter til biblioteksafgifter, der - som

oplyst af ministeriet - er steget fra ca. 33 mio. kr. i 1980 til ca. 109 mio.

kr. i 1990. Lovforslaget og de ændringsforslag, kulturministeren har stillet,

vil forstærke denne udgiftseksplosion til et udgiftsniveau på mere end 120

mio. kr. årligt i de kommende år.

Ministeriet har til sammenligning oplyst de senest foreliggende

udgiftsbeløb til biblioteksafgifter i en række andre lande. Efter det af

ministeriet oplyste er udgiftsniveauet i Tyskland ca. 60 mio. kr., i England

ca. 31 mio. kr., i Holland ca. 28 mio. kr. og i Sverige ca. 51 mio. kr. Det

virker særdeles stødende, at Danmark på dette område afholder flere

skatteyderudskrevne udgifter end Tyskland, England og Holland tilsammen. Det

er utroligt og udtryk for økonomisk uansvarlighed, at kulturministeren i en

regering, der hævder at ville gennemføre offentlige besparelser, i sin tale

ved 1. behandling kunne betegne udgifter i denne størrelsesorden som

»uhyre rimelige og fantastisk beskedne«.

Mindretallet mener i øvrigt, at det danske biblioteksvæsen formentlig er

det mest forkælede i hele verden, og at det bedste, der kunne ske, både for

bibliotekerne og for befolkningen, ville være en fuldstændig privatisering af

hele biblioteksområdet. Lovforslaget trækker i modsat retning med opbygning

af nye udgiftskrævende administrative procedurer. Også af denne grund stemmer

mindretallet imod lovforslaget.

Ændringsforslag

Af kulturministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

Til § 3

1) I stk. 1, nr. 4, ændres »21 år« til: »18

år«.

Af kulturministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 4

2) I stk. 4, 1. pkt., ændres »og kun halv afgift«

til: »og kun en tredjedel afgift«.

3) Efter stk. 4 indsættes som nye stykker:

»Stk. 5. Beløb under 1.200 kr. udbetales ikke. Beløbsgrænsen

reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.

Stk. 6. Fra og med 1997 udbetales der til en berettiget person

ikke over 200.000 kr. i biblioteksafgift. Beløbsgrænsen reguleres herefter

årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

Af kulturministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

Ny paragraf

4) Efter § 6 indsættes som ny paragraf:

»§ 01. Afgørelser truffet af Statens Bibliotekstjeneste efter

§ 6, stk. 2, kan indbringes for et af kulturministeren nedsat nævn, der har

den endelige administrative afgørelse. Ministeren fastsætter nærmere regler

for nævnets virksomhed.«

Af kulturministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 10

5) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Forslag til revision af loven fremsættes for

Folketinget i folketingsåret 1996-97.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter den gældende ordning og lovforslaget er børn under 21 år berettigede

til at modtage biblioteksafgift, såfremt den anden af forældrene er død eller

ikke er berettiget. Aldersgrænsen foreslås ændret til 18 år, således at den

kommer til at svare til den gældende myndighedsalder.

Til nr. 2

Efter lovforslaget er oversættere samt personer, der foretager

gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse af fremmedsprogede bøger til

dansk, berettigede til halvdelen af fuld afgift.

Det foreslås, at denne andel nedsættes til en tredjedel. Baggrunden herfor

er, at det ikke i den nuværende økonomiske situation skønnes muligt at

tilvejebringe midler af en størrelsesorden, der sikrer fuld dækning af de

merudgifter, der er forbundet med at yde halv afgift til oversættere. Når det

efter udløbet af overgangsperioden har været muligt fuldt ud at vurdere

konsekvenserne af oversætternes inddragelse i afgiftsordningen, bør det

overvejes at øge afgiften til oversættere til halv afgift.

Til nr. 3

Til det foreslåede nye stk. 5

Efter den gældende ordning ydes der ikke afgift til personer, som er

repræsenteret med mindre end 100 udlånsenheder på de af loven omfattede

biblioteker. 100 enheder svarer med de for 1991 gældende satser til 561 kr.

Af administrative og praktiske grunde foreslås denne bundgrænse fra lovens

ikrafttræden fordoblet, således at der kommer til at gælde en nedre grænse

for afgiftsbetaling på 1.200 kr.

Til det foreslåede nye stk. 6

Det har i udvalget været overvejet, om der bør gennemføres en øvre grænse

for udbetaling af biblioteksafgift. Gennemførelse af et sådant loft vil

imidlertid i de første år efter lovens ikrafttræden være stridende mod de

hensyn, der ligger bag den i lovforslagets § 4, stk. 3, foreslåede

overgangsordning, som har til formål at give de nuværende berettigede en blid

trinvis overgang til det nye afgiftssystem. Det vil på denne baggrund ikke

være hensigtsmæssigt at gennemføre et loft fra lovens ikrafttræden. Derimod

findes det principielt rigtigt, at der, når afgiftsomlægningen er fuldt ud

gennemført, fastsættes en sådan øvre grænse for afgiftsbetaling. I

overensstemmelse hermed foreslås det, at der fra og med 1997 til en

berettiget person ikke kan udbetales over 200.000 kr. i biblioteksafgift.

Til nr. 4

Under lovbehandlingen har der fra Dansk Forfatterforenings side været

rejst ønske om etablering af et nævn, som skulle tage stilling til klagesager

vedrørende fordelingen af biblioteksafgiften. Udvalgsflertallet har fundet

det rigtigt at imødekomme dette ønske. Kulturministeren foreslår derfor, at

der etableres en ankeinstans, som får kompetence til at træffe den endelige

administrative afgørelse i sager, hvor der er truffet afgørelse af Statens

Bibliotekstjeneste efter lovforslagets § 6, stk. 2. Det forudsættes, at

nævnet består af tre medlemmer. Kulturministeren udpeger formanden, som skal

have administrativ og juridisk sagkundskab, og et medlem, som skal have

biblioteksfaglig sagkundskab. Et medlem udpeges efter indstilling fra Dansk

Forfatterforening som repræsentant for de berettigede.

Til nr. 5

Det foreslås, at forslag til revision af loven skal fremsættes for

Folketinget i folketingsåret 1996-97. Ændringsforslaget tilsigter at gøre det

muligt i det sidste år af overgangsperioden at vurdere konsekvenserne af

omlægningen af afgiftsordningen.

Hanne Andersen (S) Eva Fatum (S) Søren Hansen (S) Qvist Jørgensen (S)

Peder Sass (S) Jimmy Stahr (S) fmd. Pernille Frahm (SF) Birthe Hansen

(SF) Jette Pors (CD) Agnete Laustsen (KF) Aagaard (KF) Helge Sander (V)

nfmd. Mariann Fischer Boel (V) Erik Larsen (V) Pia Kjærsgaard (FP) Ole Vig

Jensen (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter