1995 BTL 240 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM LITTERATUR NR L 240 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til kulturministeren, som denne har besvaret skriftligt. To af
udvalgets spørgsmål til kulturministeren og dennes besvarelse heraf er
optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Danske Skønlitterære Forfattere,
Foreningen af danske Kulturtidsskrifter og
Repræsentanter for Kulturministeriets litteraturpolitiske arbejdsgruppe.
Der er af kulturministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Kulturministeren har stillet ændringsforslag om, at Litteraturrådet ikke
skal fungere som en særlig høringsinstans for Kulturministeriet vedrørende
biblioteksafgiften.
I denne forbindelse har kulturministeren oplyst følgende om den
forestående revision af loven om biblioteksafgift af 1991:
Efter loven skal forslag til revision fremsættes i folketingssamlingen
1996-97. Et forslag agtes fremsat tidligt i samlingen, således at det kan
træde i kraft pr. 1. januar 1997, det vil sige samtidig med udløbet af den
overgangsfase, som loven indeholder. Lovforslaget vil bestå af to elementer,
nemlig afskaffelse af den nuværende undergrænse for beløb, som udbetales i
biblioteksafgift til de berettigede, og ophævelse af revisionsbestemmelsen.
Men herudover er det hensigten at nedsætte en arbejdsgruppe med den opgave
at analysere virkningerne af loven om biblioteksafgift. Tidshorisonten for
dette arbejde bør være et år. Gruppen tænkes sammensat af personer fra de
organisationer, der repræsenterer de berettigede forfattere, oversættere osv.
På baggrund af henvendelse fra Foreningen af danske Kulturtidsskrifter har
kulturministeren tilkendegivet, at Kulturministeriets
tidsskriftsstøtteordning vil fortsætte uændret i resten af
beskikkelsesperioden for tidsskriftstøtteudvalget, der udløber med udgangen
Læs alt
af 1997. Litteraturrådet skal i mellemtiden gennemføre en evaluering af
ordningen.
Da lovforslaget først forventes at træde i kraft i løbet af 1996, vil det
beløb, der i 1996 overføres til Litteraturrådet fra finansloven 1996 §
21.21.05.10. Kunstnerstøtte, udgøre 3,0 mio. kr.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) forstår Foreningen af Skønlitterære Forfatteres bekymring for
»indavl« i Litteraturrådets sammensætning. Bekymringen udspringer
af muligheden for genbeskikkelse af rådsmedlemmer.
Mindretallet finder det nødvendigt, at alle parter nøje følger udviklingen
med henblik på at tage affære, hvis det går galt.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling.
Et flertal inden for mindretallet (Venstres og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget) kan ikke tilslutte sig lovforslaget, der
vurderes som helt overflødigt.
Venstre og Det Konservative Folkeparti har lagt vægt på, at både
forfatter- og forlagsorganisationer stærkt har modsat sig etablering af et
centralt Litteraturråd. Flertallet inden for mindretallet har ligeledes
noteret sig, at de nugældende litteraturstøtteordninger fungerer
tilfredsstillende, og lægger vægt på, at administrationen af disse inddrager
et større antal personer, hvorved risiko for klikedannelser undgås. Venstre
og Det Konservative Folkeparti lægger endvidere vægt på, at forlagsbranchen
direkte frabeder sig statsstøtte. Lovforslaget rummer risiko for en
uhensigtsmæssig overmætning af det danske bogmarked.
ÆndringsforslagAf kulturministeren, tiltrådt af et flertal
(S, SF, RV og CD):
Til § 1 1) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Lovens virkeområde er dansk og oversat
skønlitteratur, herunder prosa, lyrik, dramatik, børne- og ungdomslitteratur
samt almen kultur- og faglitteratur.«
Til § 2 2) 3. pkt. udgår.
Til § 3 3) Stk. 1 affattes således:
»Litteraturrådet består af 5 sagkyndige medlemmer, der beskikkes af
kulturministeren for en periode af 4 år. 2 af medlemmerne udpeges af Dansk
Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere i fællesskab, og 3
medlemmer udpeges af kulturministeren. Umiddelbar genbeskikkelse kan ikke
finde sted.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget har til formål at præcisere litteraturlovens
virkefelt således, at også almen kultur- og faglitteratur er omfattet.
Til nr. 2 Bestemmelsen om at tillægge Litteraturrådet en funktion som
særlig høringsinstans vedrørende spørgsmål om biblioteksafgiften foreslås
udtaget. I stedet er det hensigten at nedsætte en arbejdsgruppe med den
opgave at analysere virkningerne af loven om biblioteksafgift.
Til nr. 3 Med henblik på at imødekomme de 2 forfatterforeningers ønske om
at kunne indstille medlemmer til Litteraturrådet foreslås det, at de 2
foreninger i fællesskab udpeger 2 medlemmer til rådet. De pågældende
medlemmer skal have en bred indsigt i de litterære områder, som loven
omfatter, dvs. prosa, lyrik, dramatik, børne- og ungdomslitteratur samt almen
kultur- og faglitteratur. De 2 forfatterforeningers indstilling skal afgives
under iagttagelse af lov om ligestilling.
Hanne Andersen (S) fmd. Søren Hansen (S) Eva Fatum (S) Poul
Qvist Jørgensen (S) Peder Sass (S) Margrete Auken (SF) Elsebeth Gerner
Nielsen (RV) Aage Frandsen (SF) Peter Duetoft (CD) Ester Larsen (V) Helge
Sander (V) Lars Løkke Rasmussen (V) nfmd. Hans Christian Schmidt (V)
Torben Rechendorff (KF) Agnete Laustsen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Ole Donner
(DF)
Fremskridtspartiet og Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
To af udvalgets spørgsmål til kulturministeren og dennes besvarelse heraf
Spørgsmål 26:
»Vil ministeren overveje at stille ændringsforslag, således at den
ydede støtte garanteres tilbageført til den samlede pulje, såfremt de
litterære projekter giver overskud, således at der er tale om
underskudsgaranti og ikke direkte støtte? Baggrunden for spørgsmålet er, at
en underskudsgaranti kan betyde, at bliver udgivelsen en succes, føres den
økonomiske støtte tilbage og kan stilles som garanti for et nyt projekt,
hvorved de økonomiske ressourcer udnyttes optimalt og man undgår at støtte
personer, hvis projekter kan gennemføres uden støtte.«
Svar:
Ministeriet finder det ikke muligt umiddelbart at tage stilling til
spørgsmålet. Ministeriet vil imidlertid anmode Litteraturrådet om at tage
spørgsmålet op til drøftelse og komme med et udspil i forbindelse med
udarbejdelsen af den aktivitetsplan, rådet i henhold til lovforslagets § 5,
stk. 1, skal afgive til Kulturministeriet forud for finansåret 1997.
Spørsmål 27:
»Vil ministeren overveje at stille ændringsforslag til lovforslaget
således, at den ydede støtte kun skal kunne gives til forlag og ikke til
enkeltpersoner? Baggrunden for spørgsmålet er, at støtten kan være en
økonomisk opmuntring til de små forlag, der yder en indsats for den smalle
litteratur. Samtidig tilskyndes de store forlag til at udgive smal
litteratur, hvis de skal have del i rådets økonomiske midler.«
Svar:
Ministeriet vil anmode Litteraturrådet om også at tage dette spørgsmål op
i forbindelse med den aktivitetsplan, der er nævnt i svaret på spørgsmål 26.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 240 FORSLAG TIL LOV OM LITTERATUR Retsinformation · 12. juni 1996
- Forslag til Lov om ændring af lov om biblioteksafgift (Ændrede beløbsgrænser m.v.) Retsinformation · 6. november 2002
- 1990 BTL 116 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BIBLIOTEKSAFGIFT NR L 116 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1991
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om biblioteksafgift Retsinformation · 15. januar 1999
- Forslag til Lov om Kunstrådet Retsinformation · 15. januar 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om biblioteksafgift Retsinformation · 28. oktober 1998