1992 BTL 344 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (TILSKUD TIL FORÆLDRE MED PRIVAT BØRNEPASNING) NR L 344 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget en mundtlig og skriftlig henvendelse fra
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret .
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Et flertal inden for mindretallet (Det Konservative Folkepartis og
Venstres medlemmer af udvalget) bemærker:
Flertallet inden for mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske
udspil som en helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er
modstandere af regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle
regeringens lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af
lovforslagene, hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af
lovforslagene har partierne ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i
helt andre sammenhænge.
Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye
offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af
skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den
økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk
uansvarlig.
For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12
mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme
udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.
For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private
erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af
Læs alt
avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at
erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere
vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de
offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe
vilkårene for ny privat pensionsopsparing.
For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet
ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer
de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til
arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.
Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor
den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større
byrder på den private sektor.
Flertallet inden for mindretallet finder det aldeles utroværdigt og
uansvarligt, når regeringen lover skattelettelser samtidig med, at de
offentlige udgifter og underskuddet på de offentlige budgetter vokser.
Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store
skatteregninger i fremtiden.
Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som
flertallet inden for mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne
støtte.
En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og
finansiering hører sammen.
Flertallet inden for mindretallet er derfor nødt til at se lovforslagene
om lettelser og skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ
til reelle forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har flertallet inden
for mindretallet ikke fået mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i
regeringens udspil. I konsekvens heraf vil flertallet inden for mindretallet
stemme imod alle regeringens lovforslag.
Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) bemærker, at socialministeren under udvalgets behandling af
lovforslaget over for udvalget har oplyst, at Danmark er det land i Norden og
EF, hvor private børnepasningsordninger udgør den mindste andel af
børnepasningen uden for hjemmet, jf. bilag 4.
Det er samtidig af ministeren oplyst, at andelen af børn i offentlig
pasning er øget gennem de seneste år, jf. bilag 4. Det er yderst uheldigt, at
situationen har udviklet sig således. Alle kræfter burde sættes ind for at
privatisere alle eller størstedelen af børnepasningsordningerne her i landet.
Det er opfattelsen hos mindretallet inden for mindretallet, at privat
børnepasning giver større tryghed for børn og forældre end offentlige
institutioner. Også for ledelse og medarbejdere vil der være klare fordele
ved at få pasningsordningerne ud af det offentliges favntag og ind i mere
menneskelige og varme rammer. Hertil kommer den bedre ressourceanvendelse,
der vil være forbundet med privat drift af børnepasningsordningerne.
Lovforslaget tager slet ikke fat om hovedproblemet: At det offentlige har
lagt sit jerngreb om børnepasningen, således at Danmark, efter at de
tidligere kommunistiske lande har privatiseret store dele af deres
børnepasningsordninger, i dag markerer sig klart som den nation i verden, der
har socialiseret børnepasningen i størst omfang.
Lovforslaget illustrerer begrebet »government failure«, dvs. at
det offentlige ikke magter at løse opgaver, det offentlige har påtaget sig.
Men lovforslaget er imidlertid kun en lappeløsning, der vil få den virkning,
at også private børnepasningsordninger omfattes af offentlige
betalingstransaktioner med transaktionsomkostninger og ressourcespild til
følge.
Mindretallet inden for mindretallet anbefaler, at Folketingets partier, så
snart det fornødne flertal er tilstede, overvejer at tage fat på en
konsekvent og gennemgribende privatisering af hele børnepasningsområdet.
Det er under udvalgsarbejdet ved henvendelser udefra påpeget, at
tilskudsordningen må forventes benyttet også af familier, der ikke har et
faktisk og dokumenterbart pasningsbehov. Det er yderst beklageligt, at
regeringen har valgt at se bort fra oplysningerne herom.
Det er ligeledes påpeget, at der er en række tekniske problemer, der ikke
er tilstrækkeligt belyst.
Peder Sass (S) Bjarne Laustsen (S) Jørn Pedersen (S) Jan Petersen (S)
Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. Lilli Gyldenkilde (SF) Bente Juncker
(CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl (KF) Grethe Fenger Møller (KF)
Else Winther Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V) Bertel Haarder (V) Steffen
Kjærulff-Schmidt (FP) Bent Aa. Rasmussen (RV) Arne Nielsen (KRF)
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har
herunder stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har
besvaret skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål og socialministerens
svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen. Herefter
indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Centrum-Demokraternes,
Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret .
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Et flertal inden for mindretallet (Det Konservative Folkepartis og
Venstres medlemmer af udvalget) bemærker, at lovforslaget indgår som et led i
regeringens samlede reformpakke, hvis helhed mindretallet afviser af de i
betænkningen nævnte grunde.
Om selve lovforslaget skal mindretallet dog ikke undlade at beklage den
diskrimination, der lægges op til, af den forældregruppe, der ønsker selv at
passe deres egne børn.
Mindretallet ønsker fortsat at appellere til flertallet om i stedet at
give tilslutning til Det Konservative Folkepartis og Venstres lovforslag, L
82, hvorefter alle kommuner vil kunne give alle forældregrupper større og
friere muligheder for selv at vælge en pasningsløsning. Ifølge dette
lovforslag vil også forældre, der selv passer deres egne børn, få en
håndsrækning. Regeringens forslag står i skarp kontrast hertil, da præcis
denne forældregruppe pr. definition udelukkes fra at få så meget som en
eneste krone. Det er ganske enkelt urimeligt. Regeringens urimelige
forskelsbehandling af de forskellige forældregrupper bliver kun større, når
dette lovforslag ses i sammenhæng med L 316 (om supplerende tilskud til
forældre på orlov til børnepasning).
Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) finder det principielt rigtigt og vigtigt, at der gennemføres en
hjemmel, der har karakter af et retskrav for forældre til at kunne få deres
børn passet, når der er et pasningsbehov.
Generelt mener SF, at kommunale udgifter til børnepasning bør anvendes til
at udbygge de traditionelle eller alternative dagtilbud, og at alle tilbud
bør være af en forsvarlig pædagogisk kvalitet.
Det er ikke muligt at konstatere, om det bliver tilfældet med en
vedtagelse af dette lovforslag.
Det er aldeles uklart, hvilke personer der vil kunne påtage sig jobbet som
dagplejer på de meget diffuse betingelser.
Mindretallet ønsker at sikre en ensartet behandling af borgerne, hvorfor
kravene til dokumentation af pasningsbehovet burde være præciseret. Hermed
ville der være garanti imod proformaaftaler. Af samme grund burde det være et
krav, at der ikke kunne gives tilskud til børnepasning til personer, der
tilhører forældrenes husstand eller er beslægtet i opad- eller nedadstigende
linie.
Tilsagnet om at præcisere omfanget af denne ordning ved en kommende
revision af dagtilbudscirkulæret er utilfredsstillende.
Det er mindretallets holdning, at denne præcisering burde finde sted i
denne lov.
Da mindretallet frygter, at dette forslag forsinker incitamentet til en
forstærket indsats for skabelse af regulære, kvalitative dagtilbud,
indstiller mindretallet lovforslaget til forkastelse.
Peder Sass (S) Bjarne Laustsen (S) Jørn Pedersen (S) Jan Petersen (S)
Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. (fungerende formand) Lilli
Gyldenkilde (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl
(KF) Grethe Fenger Møller (KF) Else Winther Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V)
Bertel Haarder (V) Steffen Kjærulff-Schmidt (FP) Bent Aa. Rasmussen (RV) Arne
Nielsen (KRF)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes besvarelse heraf
Spørgsmål 5:
Hvor stor en andel af børnepasningen for børn mellem 24 uger og 2 år
varetages i de enkelte EF-lande af offentlige institutioner, henholdsvis
private?
Svar:
Som forarbejde til Udgiftsanalyser 1992 har Socialministeriet i
sommeren 1992 (sammen med Finansministeriet) indhentet oplysninger fra
enkelte EF-lande (Tyskland, Holland, Storbritannien og Frankrig) om dækningen
med offentlige børnepasningsordninger for bl.a. 0-2 årige. Hovedresultaterne
heraf var:
Danmark er det land i EF og Norden, hvor private ordninger udgør
den mindste andel af børnepasningen uden for hjemmet. Under 30 pct. af de
børn mellem 0-6 år, som ikke passes kun af forældrene, er i en privat
pasningsordning (Christoffersen m.fl. 1987). Det drejer sig om privat
dagpleje, hushjælp og slægtninge.
Det skønnes, at over halvdelen af pasningsbehovet i de øvrige EF-lande
dækkes ved private ordninger uden nævneværdige offentlige tilskud. I f.eks.
Storbritannien skønnes det, at over halvdelen af pasningsbehovet dækkes ved
ordninger helt uden eller med lav offentlig støtte. Det samme er tilfældet i
Frankrig for så vidt angår børn under 3 år, idet dog forskellige
skattefradrag og tilskud til pasning i hjemmet her spiller en rolle.
Offentlige pasningsordninger omfatter alle former for dagtilbud,
som hovedsageligt er finansieret af det offentlige - uanset om det udbydes af
private (f.eks. selvejende) organisationer eller har karakter af dagpleje.
Tabel 4.1. Offentlige børnepasningsordninger (* 1) (1988).
Dækningsprocenter
---------------------------------------------------------------------
0-2 år 3 år -
skolestart
---------------------------------------------------------------------
Danmark (* 2) .................. 47 64
Sverige ........................ 31 62
Norge .......................... 9 53
Tyskland (* 3) ................. 3 66
Holland (* 2) .................. 1 4
Storbritannien ................. 3 38
Frankrig ....................... 24 98
---------------------------------------------------------------------
Kilde: EF-Kommissionens børnepasningsnetværk (1990) og
Finansministeriet/Socialministeriet (1992).
Note: (* 1) Pasningsordninger for førskolebørn: vuggestuer,
børnehaver, aldersintegrerede institutioner og dagpleje.
(* 2) 1990.
(* 3) 1989.
For de øvrige EF-lande har Socialministeriet ikke nyere oplysninger end
vedrørende 1988, og der må tages forbehold for sammenligneligheden. De senest
kendte dækningsprocenter for offentlige børnepasningsordninger for børn under
3 år var:
Belgien 20 pct.
Portugal 6 pct.
Italien 5 pct.
Grækenland 4 pct.
Luxembourg 2 pct.
Irland 2 pct.
Der foreligger ikke oplysninger om, hvordan børn, der alene passes privat,
dvs. ikke er i offentlige børnepasningsordninger, fordeler sig på pasning
alene i familien og evt. på forskellige former for private pasningsordninger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 311 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM MIDLERTIDIG REFUSION AF KOMMUNERNES MERUDGIFTER PÅ BØRNEPASNINGS- OG ÆLDREOMRÅDET NR L 311 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 1. september 1993
- 1995 BTL 91 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER INDEN FOR BISTANDS-, PLEJE- OG OMSORGSOMRÅDET M.V. (PÆDAGOGISK GRUNDUDDANNELSE) NR L 91 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 13. juni 1996
- 1992 BTL 89 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (OPHÆVELSE AF REVISIONSBESTEMMELSE TIL § 70 VEDRØRENDE PRIVATE PASNINGSORDNINGER FOR BØRN) (OPTAGET AF PIA CHRISTMAS-MØLLER (KF) OG EVA KJER HANSEN (V)) NR L 89 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 20. april 1993
- 1986 BTL 37 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (OPHÆVELSE AF REVISIONSBESTEMMELSE VEDRØRENDE SKOLEFRITIDSORDNINGER) NR L 37 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 660 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1989 BTL 48 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V., LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER OG OPHÆVELSE AF LOV OM UDVANDRING (OPHÆVELSE AF AF'S MONOPOL, NEDLÆGGELSE AF KURSUSNÆVNET FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE OG INDFØRELSE AF BRUGERBETALING FOR VISSE AF AF'S YDELSER M.V.) NR L 48 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 5. februar 1990
- 1995 BTL 147 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (INDSATS FOR TOSPROGEDE BØRN, REGELSANERING M.V.) NR L 147 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 2. maj 1996