Spring til indhold

Retsinformation

1991 BTL 199 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM MÆLK, MÆLKEPRODUKTER, MARGARINE M.V. (MÆLKEPRODUKTLOVEN) NR L 199 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BTL 199Betænkning over lovforslagFolketinget5. maj 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

haft samråd med landbrugsministeren, der tillige skriftligt har

besvaret spørgsmål fra udvalget. Et af Landbrugsministeriet og

Kommunernes Landsforening udarbejdet brev til

levnedsmiddelkontrolenhederne og notat vedrørende udlægning af

opgaver fra Veterinærdirektoratet til levnedsmiddelkontrolenhederne

optrykkes som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Danske Husmandsforeninger,

Danske Mejeriers Fællesorganisation,

De Danske Landboforeninger,

Den Danske Dyrlægeforening,

Kommunernes Landsforening og

Margarine Industri Foreningen.

Der er af landbrugsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med

det stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af landbrugsministeren , tiltrådt af udvalget:

Til § 22

1) I stk. 4 indsættes efter »andelsselskaber«:

», anpartsselskaber«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Justitsministeriet har efter fremsættelsen af lovforslaget henstillet, at

der foretages en præcisering af lovforslagets straffebestemmelse, hvorved

bestemmelsen udvides til udtrykkeligt også at omfatte anpartsselskaber.

Erling Christensen (S) Eva Fatum (S) Arne Jensen (S) Henrik Dam

Læs alt

Kristensen (S) Jacob Lindenskov (S) Henning Nielsen (S) nfmd. Bjørn

Westh (S) Birthe Hansen (SF) Jens Thoft (SF) Rønholt (KF) Grove (KF) Mejdahl

(V) Sønderby (V) fmd. Svend Heiselberg (V) Niels Højland (FP) Marianne

Jelved (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Landbrugsministeriet

Kommunernes Landsforening

Slotsholmsgade 10,

Gyldenløvesgade 11,

1216 København K.

1600 København V.

Til levnedsmiddelkontrolenhederne

Lovgivning om kød, mælk og mælkeprodukter, ægprodukter m.v.

På foranledning af, at der i forbindelse med fremsættelse af ovennævnte

lovforslag om kød, mælkeprodukter, ægprodukter m.v. fra forskellig side er

blevet rejst spørgsmål om den fremtidige kontrol med visse produkter, har der

den 1. april 1992 været afholdt et møde mellem Kommunernes Landsforening og

Landbrugsministeriet om dette spørgsmål på grundlag af vedlagte notat

udarbejdet i fællesskab mellem Landbrugsministeriet og Kommunernes

Landsforening.

Særlig interesse har knyttet sig til kød- og kødproduktområdet, idet dette

område p.t. er reguleret af eksport- og hjemmemarkedsbestemmelser underlagt

henholdsvis kontrol via Veterinærdirektoratets kødkontroldistrikter og de

fælleskommunale levnedsmiddelkontrolenheder. Denne opdeling kan ikke

opretholdes ved etablering af det indre marked pr. 1. januar 1993, og

kommunalt godkendte kødengrosvirksomheder og private slagtehuse, der var i

drift pr. 1. januar 1992, skal ifølge EØF-regler inden 1. april 1992

fremsende ansøgning om den fremtidige status enten som EØF-godkendt

virksomhed, dvs. eksportvirksomhed efter gældende bestemmelser, eller

midlertidigt autoriseret virksomhed med de begrænsninger for forhandling,

forpligtelser vedrørende planer for opfyldelse af indretninger m.v., dette

indebærer. Efter den nugældende lovgivning skal ansøgning om

EØF-eksportautorisation behandles af Veterinærdirektoratet. Der er i loven

ikke hjemmel til, at sådanne ansøgninger behandles af kommunerne.

De fremsendte lovforslag indeholder alle en hjemmel for

landbrugsministeren til at fastsætte regler om andre offentlige myndigheders

eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven efter

forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale

organisation. Det er Landbrugsministeriets hensigt at udnytte disse

bestemmelser, således at kontrolopgaver omfattende tilsyns- og

laboratorievirksomhed inden for de nævnte lovgivninger fortsat skal udføres

af de fælleskommunale levnedsmiddelkontrolenheder, mindst i det omfang disse

hidtil er blevet varetaget af enhederne.

Det er endvidere hensigten at udlægge kontrolopgaver inden for en række

produktområder, som ikke tidligere er blevet varetaget af enhederne. Dette

gælder særligt mejeriprodukt-, margarine- samt æg- og ægproduktområderne.

En række produktområder er endnu ikke reguleret af

fællesskabsbestemmelser, og der er således betydelig uklarhed vedrørende

såvel hvilken kontrolaktivitet der vil blive tale om inden for det enkelte

produktområde, som hvilken status den enkelte virksomhed og grossist vil søge

autorisation til. Dette medfører, at det ikke p.t. er muligt at opgøre det

samlede ressourceforbrug, der nødvendiggøres af den forestående omfordeling

af opgavevaretagelserne.

Ud fra en samlet vurdering synes det imidlertid åbenbart, at der for så

vidt angår opgavevaretagelsen af de fælleskommunale

levnedsmiddelkontrolenheder vil blive tale om en nettotilgang.

Ovenstående fremsendes til orientering, idet det skal nævnes, at mødet har

været særdeles nyttigt og har medvirket til at skabe klarhed vedrørende

intentionerne med de myndigheds- og tilsynsbestemmelser, der er indeholdt i

de fremsatte lovforslag inden for det animalske produktområde.

Med venlig hilsen

Laurits Tørnæs Hilmar Sølund

Bilag

LandbrugsministerietKommunernes Landsforening

Den 1. april 1992

Notat vedrørende udlægning af opgaver fra Veterinærdirektoratet

til levnedsmiddelkontrolenhederne

A. Arbejdsfordeling mellem Veterinærdirektoratet og

levnedsmiddelkontrolenhederne

Landbrugsministeriet foreslår udlægning af varetagelsen af følgende nye

opgaver til levnedsmiddelkontrolenhederne:

- kontrol i henhold til direktiv 89/662 med indførsel af animalske

produkter fra andre EF-lande i engros- og detailleddet samt i relation til de

produktionsvirksomheder, hvor levnedsmiddelkontrolenhederne varetager

tilsynet,

- registrering og tilsyn med produktionsmælkbesætninger i det omfang, der

etableres et systematisk tilsyn efter vedtagelsen af direktivforslaget om

handel med rå mælk og mælkeprodukter. Registrering og tilsyn med engroslagre

og grossister på mejeriproduktområdet samt tilsyn med

mejeriproduktvirksomheder,

- autorisation/registrering og tilsyn med producenter af metodeæg,

ægpakkerier, ægeksportører og æggrossister. Tilsyn med ægproduktvirksomheder,

- autorisation/registrering og tilsyn med margarinegrossister,

-eksportører og -engroslagre. Tilsyn med margarinefabrikker,

- tilsyn med slagterier godkendt til hjemmemarked/lokalmarked. Tilsyn med

mindre EF-eksportautoriserede kødvirksomheder uden

tredjelandseksportautorisation (kødopskæringsvirksomheder samt kødengros- og

kødproduktvirksomheder, herunder virksomheder, autoriseret i henhold til

artikel 11 i direktiv 92/5, samt køle- og frysehuse for kød).

Udlægning af opgaverne forudsætter etablering af lovhjemmel, jf. de af

landbrugsministeren fremsatte lovforslag.

Det er Landbrugsministeriets opfattelse, at de kommunale

levnedsmiddelkontrolenheder herudover fortsat skal varetage de typer af

opgaver, som de hidtil har varetaget i henhold til særlovgivningen.

B. Principperne for samarbejde mellem Veterinærdirektoratet og

levnedsmiddelkontrolenhederne

Veterinærdirektoratet har fuld instruktionsbeføjelse, og direktoratet

udøver tilsyn med enhedernes virksomhed på området. Veterinærdirektoratet kan

bl.a. fastsætte tilsynsfrekvenser og antal og art prøver, der skal undtages.

Veterinærdirektoratet kan i særlige tilfælde overtage tilsynet med en

bestemt virksomhed eller virksomhedstype, hvis det skønnes fagligt påkrævet.

Veterinærdirektoratet er klagemyndighed med call-in beføjelser i forhold

til enhedernes afgørelser.

Enhedernes personale omfattes i relation til særlovsområdet af de samme

regler som Veterinærdirektoratets personale med hensyn til fortrolighed i

relation til prøveresultater m.v., herunder egenkontrolresultater.

Offentliggørelsen af oplysninger angående produktionsmæssige forhold i den

enkelte eksportvirksomhed kan have vidtgående konsekvenser, også for andre

virksomheder i branchen. Opgaver på særlovgivningens område varetages efter

delegation fra landbrugsministeren. Veterinærdirektoratet varetager

overtilsyn på området samt koordineringen af al kommunikation af

kontroloplysninger til EF-Kommissionen, Landbrugsministeriet eller

offentligheden.

Enhederne skal med hensyn til personalets kvalifikationer og

laboratoriefaciliteter være således udstyret, at de efter

Veterinærdirektoratets vurdering på fagligt forsvarlig måde kan varetage de

opgaver, der udlægges. Regeringen har besluttet ikke - i forbindelse med

udlægningen af opgaver på særlovsområdet - at fremsætte lovforslag om en

ændring af levnedsmiddelkontrollens organisation. Strukturrationalisering på

levnedsmiddelområdet, som fortsat er påkrævet, forventes derfor at ske ved en

fremskyndelse af de igangværende tendenser til sammenlægninger.

Kontrollen på EF-autoriserede kødvirksomheder udøves af enhederne ved

tilknyttede dyrlæger, som er autoriseret af Veterinærdirektoratet på

tilsvarende måde som dyrlæger ansat til udøvelse af kødkontrol ansat under

Veterinærdirektoratet.

Der etableres direkte elektronisk kommunikation mellem

Veterinærdirektoratet og enhederne, bl.a. af hensyn til udøvelsen af

importkontrollen.

Kontrollen forventes finansieret ved fuld brugerbetaling senest fra

finansåret 1994. Det forudsættes, at der ikke som følge af omlægningen i sig

selv sker en stigning i de samlede kontroludgifter inden for de pågældende

områder.

Der sikres mulighed for opgørelse af enhedens samlede kontroludgifter på

særlovsområdet og fordeling af kontroludgifter på de enkelte virksomheder.

Kontrolgebyrerne fastsættes af Veterinærdirektoratet under hensyn til de

direkte tilsyns- og analyseudgifter og relevante overhead udgifter.

Der tilstræbes ikrafttræden for så vidt angår importkontrollen 1. juli

1992 og de øvrige opgaveområder pr. 1. januar 1993 i overensstemmelse med

EF-reglerne.

Følgende skema afspejler de skønsmæssige konsekvenser af foranstående.

Skemaet omfatter alene opgaver, der påvirkes af aftalen, samt nye EF-regler.

Kommunal kontrol:

---------------------------------------------------------------------

I dag Direktiv- Korrektion

konse- ved afta-

kvenser ler mellem

(* 1) KL og

LM (* 1)

---------------------------------------------------------------------

Slagterier 0 - 10

Opskæring, kødprodukter og

grossister »20« »6«)

>=»30« (* 2)

Importkontrol - - 20-25 (* 3)

Andre områder (æg, mælk,

margarine m.v.) (* 4) - - 8

---------------------------------------------------------------------

Officielle noter

(* 1) Der er tale om et usikkert skøn på et tidspunkt, hvor ikke alle

direktiver er vedtaget/gennemført.

(* 2) Tallene i citationstegn. Udgangstallet på 20 årsværk er KL's

skøn på basis af tidligere oplyst ressourceforbrug på 5-6 mio. kr.

Det forventes, at der ved delingen vil ske overførsel af virksomheder

såvel fra som til LKE'erne, og at delingen vil medføre et

ressourceforbrug mindst svarende til det hidtidige forbrug. Som følge

af bestemmelserne i bl.a. ferskkøddirektivet kan der forudses et

behov for forøget kontrolintensitet, som på grundlag af foreliggende

foreløbige oplysninger skønnes at udgøre ca. 10 årsværk.

(* 3) Skønnet tal. Behovet vil bero på den nærmere tilrettelæggelse,

tilsynsfrekvens m.v.

(* 4) LKE'erne udfører i dag opgaver, som ikke er medregnet i oversigten.

De 8 årsværk efter korrektion er skøn over nye opgaver. Hertil kommer

eventuelt opgaver vedrørende kontrol med produktionsmælkbesætninger.

Lignende dokumenter