1991 BTL 168 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORSIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE NR L 168 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar
herpå er optrykt som bilag til den trykte betænkning.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Arbejdernes Fællesorganisation,
Assurandør-Societetet,
BAT-Kartellet,
Byggefagenes Samvirke i København,
Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Sygeplejeråd,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
Grafiske Forbunds Sikkerhedsudvalg,
HK's Fællesorganisation for Storbyerne,
JU-forsikring G/S,
Kommunernes Landsforening,
Landsorganisationen i Danmark,
Landssammenslutningen af Hospitalslaboranter,
Murerforbundet i Danmark,
Teknisk Landsforbund,
Sammenslutningen af Hospitalslaboranter,
Socialarbejdernes Fællesudvalg og
Socialpædagogernes Landsforbund.
Der er af socialministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
På baggrund af de overvejelser om mulighederne for forebyggelse af
arbejdsskader, som lovforslaget har givet anledning til, og af
Socialdemokratiets ændringsforslag til § 10 vedrørende udvidelse af
erhvervssygdomsbegrebet har socialministeren med hensyn til spørgsmålet om
Læs alt
nedsættelse af et udvalg om det fremtidige arbejdsskadesystem fundet
anledning til at bemærke, at der under lovforslagets behandling i Folketinget
har været bred enighed om, at det er vigtigt at forebygge, at arbejdsskader
opstår. Det har i den forbindelse været et ønske, at der overvejes et
erstatningssystem, som skaber yderligere motivation til at forebygge
arbejdsskader.
På denne baggrund vil regeringen nedsætte et udvalg, der skal komme med
forslag til et fremtidigt arbejdsskadesystem m.v.
Det har i denne forbindelse også været væsentligt, at direktivet om
samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte
forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring m.v. (Tredje
skadesforsikringsdirektiv) senest den 1. januar 1999 skal anvendes på
arbejdsskadeforsikringen i Danmark.
Udvalget skal fremlægge forslag til strukturen for et mere forebyggende
arbejdsskadesystem, herunder hvilke ydelser der bør omfattes af systemet, og
hvordan det skal finansieres og administreres.
Udvalget skal se på mulighederne for, at spontant opståede skader i
forbindelse med vanskeligt løftearbejde m.v., uden at der foreligger
ulykkestilfælde, kan blive anerkendt som arbejdsskader. Udvalget skal
endvidere se på, hvordan godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste og for svie
og smerte kan blive omfattet af systemet, samt i det hele taget forholdet til
ydelserne efter erstatningsansvarsloven.
Udvalget skal komme med forslag til indførelsen af et socialt
erstatningssystem for arbejdsskader (til afløsning af forsikringssystemet)
finansieret af afgifter og med graduering af afgifterne efter arbejdsmiljøets
tilstand på den enkelte virksomhed, således at systemet både erstatter
arbejdsskader som følge af dårligt arbejdsmiljø og samtidig bidrager til
forebyggelse af skaderne, eventuelt ved en fremadrettet risikovurdering.
Forslagene bør tage højde for inddragelse af afledede offentlige udgifter
ved arbejdsskader under systemet med forebyggende effekt. Eventuelt
kompensation til virksomhederne, således at udgifterne til ordningen ikke
skal belaste konkurrenceevnen unødigt, bør tages i betragtning.
Udvalget skal også komme med forslag til etableringen af et forenklet og
effektivt administrativt system, der inddrager arbejdsmarkedets parter i
ansvaret for udviklingen af både forebyggelsen af arbejdsskader og
erstatningen for arbejdsskader.
Den samlede administration bør ikke overskride de ressourcemæssige rammer,
som i det eksisterende system medgår til at administrere forebyggelse og
erstatning, og rollefordelingen skal defineres klart, således at
dobbeltadministration og kompetencestridigheder undgås. Det fremtidige
administrative system skal kunne varetage de samme opgaver og opfylde de
samme forpligtelser som det eksisterende system.
Der skal også peges på, hvilke andre instanser der kan styrkes for at opnå
en højere grad af forebyggelse af arbejdsskader samt på fornødne forsøgs- og
overgangsordninger.
Udvalget må redegøre for de administrative, økonomiske og
fordelingsmæssige konsekvenser af overvejelserne og kan indhente oplysninger
fra særligt sagkyndige. Udvalget nedsættes under Socialministeriet og
sammensættes af repræsentanter for de relevante ministerier og
arbejdsmarkedets parter.
Resultatet af udvalgets overvejelser bør foreligge inden den 1. oktober
1993. Udvalget har mulighed for at afgive delbetænkninger.
Med hensyn til spørgsmålet om en udvidelse af erhvervssygdomsbegrebet har
socialministeren noteret sig, at Socialdemokratiet havde stillet et
ændringsforslag til lovforslagets § 10, hvorefter der skulle indføres
speciallovgivning for skulder-nakke-lidelserne. Dette forslag er nu trukket
tilbage.
Socialministeren kunne ikke støtte Socialdemokratiets ændringsforslag, men
har imidlertid forståelse for de betragtninger, der ligger bag
ændringsforslaget.
Socialministeren vil derfor anmode chefen for Arbejdsskadestyrelsen om at
fremskynde overvejelserne om, under hvilke betingelser
skulder-nakke-lidelserne kan komme på erhvervssygdomsfortegnelsen, og
afslutte disse overvejelser i efteråret 1992.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse med de under nr. 2, 4, 11, 12, 13, 14 og 15 stillede
ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) udtaler, at med vedtagelsen af lovforslaget og de af ministeren og
af mindretallet stillede ændringsforslag og med socialministerens
tilkendegivelser i betænkningen lægges grundlaget for en række forbedringer
af arbejdsskadesystemet, som mindretallet gennem lang tid har ønsket.
Mindretallet lægger vægt på, at der af socialministeren og af et flertal i
udvalget er givet udtryk for, at der skal ske en tilpasning af
arbejdsskadesystemet, så der dels lægges vægt på den forebyggende virkning,
en præmiegraduering og en tilbageførsel af det offentliges udgifter til
skadevolderen, dels sker en tilpasning af arbejdsskadebegrebet, så det i
højere grad dækker de skader, der faktisk opstår i forbindelse med arbejdet
eller de forhold, hvorunder det udføres.
Den forebyggende virkning opnås bl.a. ved indførelse af et socialt
erstatningssystem finansieret ved afgifter, der gradueres efter en vurdering
af arbejdsmiljøets tilstand på den enkelte virksomhed. Mindretallet lægger
vægt på, at denne vurdering ikke udelukkende bliver erfaringsbaseret.
Med hensyn til udvidelse af arbejdsskadebegrebet lægger mindretallet vægt
på, at der nu skal tages stilling til, under hvilke omstændigheder
skulder-nakke-lidelserne kan optages på erhvervssygdomslisten, og hvorledes
ulykkesbegrebet kan udvides til at omfatte pludseligt opståede skader som
følge af f.eks. tungt løftearbejde.
Mindretallet ønsker at henlede opmærksomheden på, at ministeren har
redegjort for tillidsrepræsentanters stilling i forhold til arbejdsskadeloven
i svaret på spørgsmål 24, jf. bilag 26, og spørgsmål 36, jf. bilag 49, og
endvidere redegjort for forholdet til sygedagpengelovens 52-ugers-regel for
arbejdsskade i svaret på spørgsmål 38, jf. bilag 49.
Ministeren har endvidere som svar på spørgsmål 47, jf. bilag 59, i punkt 7
oplyst, at der allerede efter § 25 i gældende lov er adgang til at betale for
behandling hos psykolog og for optræning af hjerneskadede.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2, 3, 5, 7,
8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15 stillede ændringsforslag.
Mindretallet støtter nedsættelsen af det af socialministeren foreslåede
udvalg. Det er en nødvendighed, at der bliver taget skridt til at få
arbejdsskadelovgivningen i overensstemmelse med EF-reglerne allerede nu for
derved at forhindre hovsaløsninger den 1. januar 1999.
Mindretallet lægger vægt på, at den fremtidige ordning også inddrager de
afledede samfundsmæssige udgifter, der er forbundet med arbejdsskader.
Samtidig lægger mindretallet vægt på, at et fremtidigt system, som formuleret
af socialministeren, skal kunne varetage de samme opgaver og opfylde de samme
forpligtelser som det eksisterende system. Mindretallet ønsker i den
forbindelse at understrege hensynet til retssikkerheden i den konkrete
sagsbehandling, herunder at de almindelige forvaltningsmæssige krav til
saglig forvaltning opfyldes, og naturligvis at Folketingets Ombudsmand
fortsat vil have indsigt i den fremtidige forvaltning.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan dog
stemme for de under nr. 2, 3, 6, 7, 8, 11 og 15 stillede ændringsforslag.
Mindretallet kan ikke støtte lovforslaget trods de få ændringer, der vil
ske, idet det er mindretallets generelle holdning, at det offentlige slet
ikke skal blande sig i dette område, da det må være op til arbejdsmarkedets
parter.
Det er udelukkende i et forsøg på at få loven så lidt dårlig som muligt,
at mindretallet kan støtte nogle af ændringsforslagene, men disse ændringer
vil ikke være nok til, at mindretallet stemmer for lovforslaget.
Under udvalgsbehandlingen trak Socialdemokratiet sit ændringsforslag om,
at der skal foreligge en afgørelse efter 3 måneder i modsætning til de 9
måneder i dag. Mindretallet overtog i den anledning ændringsforslaget, idet
mindretallet ikke længere blot vil se passivt på, at ministeren og
Folketinget gang på gang opfordrer til kortere sagsbehandlingstider.
Forvaltningerne kan ikke forstå et vink med en vognstang, og derfor er vi
tvunget til at lovgive på en sådan måde, at de tvinges til kortere
sagsbehandlingstider.
Det drejer sig om menneskeskæbner, og så er det ikke rimeligt, at det
offentlige skal sidde og trække sagerne i langdrag. I det modsatte tilfælde,
hvor det er private, som skal aflevere ting til det offentlige, må
privatpersoner arbejde dag og nat for at overholde tidsfristerne. Den
forskelsbehandling og forkælelse af det offentlige kan mindretallet ikke
godkende.
Under udvalgsbehandlingen har desuden spørgsmålet om graduering af
arbejdsskadeforsikringerne været fremherskende. Her er det mindretallets
klare holdning, at det må være et anliggende mellem
arbejdsgiverne/arbejdstagerne og forsikringsselskaberne, hvilket også i stor
udstrækning er tilfældet i dag. Det offentlige skal således heller ikke
blande sig i dette område.
Ændringsforslag
Af et mindretal (SF):
Til § 3
1) I nr. 2 indsættes efter »virksomheden«:
»eller mellem flere arbejdspladser samt i øvrigt i forbindelse med
udøvelsen af deres tillidshverv i henhold til gældende regler«.
Af socialministeren , tiltrådt af udvalget:
Til § 10
2) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3. Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk.
2, kan kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. §
58. Disse sygdomme skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, medmindre
Arbejdsskadestyrelsen skønner, at forelæggelsen vil være udsigtsløs.«
Til § 12Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (FP):
3) Stk. 2 udgår.
Af et mindretal (S), tiltrådt af et flertal (KF, V, CD, RV
og KRF):
4) Stk. 2 affattes således:
» Stk. 2 . Godtgøres det, at den anmeldte personskade ikke
udelukkende er forvoldt af den anmeldte skade, skal skadelidte underrettes
herom senest samtidig med meddelelsen om skadestilfældets anerkendelse, jf. §
23.«
Af et mindretal (SF):
Til § 19 5) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Socialministeren fastsætter endvidere efter forhandling med
arbejdsministeren retningslinier for arbejdsmiljømyndighederne med det formål
at sikre, at erfaringer fra konkrete arbejdsskader indgår i
arbejdsmiljømyndighedernes videre arbejde.«
Af et mindretal (FP):
Til § 23 6) I stk. 1 affattes 2. pkt. således:
»Fristen er ligeledes 3 måneder for sygdomme på fortegnelsen over
erhvervssygdomme, jf. § 10, stk. 1, nr. 1.«
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (FP):
Til § 26 7) 2. pkt. udgår.
Til § 31 8) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Når en arbejdsskade medfører sygdom i 13 uger eller
derover, ydes der løbende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, dog
maksimalt, hvad der svarer til fuld erhvervsevnetabserstatning under
forudsætning af, at den pågældende ikke modtager løn under sygdom. Denne
erstatning ydes, indtil tilstanden er stationær eller raskmelding foreligger.
Erstatningen kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor arbejdsskaden er
anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen eller det pågældende
forsikringsselskab.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Af et mindretal (SF):
Til § 32 9) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Når revalidering eller omskoling bliver nødvendig
som følge af arbejdsskaden, er den forsikrede berettiget til en
revalideringsydelse, der svarer til fuld erhvervsevnetabserstatning. Efter
revalideringens eller omskolingens afslutning træffes den endelige afgørelse
om kapitalisering, jf. § 43. Ydelsen kan normalt løbe i indtil 5 år, idet
eventuel forrevalidering ikke indregnes heri. Ydelsen løber fra det
tidspunkt, hvor revalidering eller omskoling påbegyndes, dog tidligst fra det
tidspunkt, hvor skaden er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen eller til det
pågældende forsikringsselskab.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
Til § 39 10) Paragraffen udgår.
Af socialministeren , tiltrådt af udvalget:
Til § 42 11) Stk. 4 affattes således:
» Stk. 4 . Ved fastsættelsen af løbende erstatningsydelse,
kapitalerstatning samt godtgørelsesbeløb beregnes erstatningen og
godtgørelsen, som om arbejdsskaden var indtruffet på afgørelsens
tidspunkt.«
Af et mindretal (S), tiltrådt af et flertal (KF, V, SF, CD,
RV og KRF):
Til § 58 12) I stk. 2 ændres »6 andre« til:
»8 andre«.
13) I stk. 3 indsættes i 2. pkt. efter
»Arbejdstilsynet«: », et medlem efter indstilling fra de
offentlige arbejdsgivere, et medlem efter indstilling fra Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd«.
Ny paragraf 14) Efter § 68 indsættes i kapitel 11 som ny
paragraf:
»§ 01. Arbejdsskadestyrelsen aflægger skriftlig beretning med
statistiske oversigter een gang årligt. Beretningen og statistikken skal også
omfatte Erhvervssygdomsudvalgets arbejde.«
Af socialministeren , tiltrådt af udvalget:
Til § 70 15) Stk. 3 affattes således:
» Stk. 3 . I sager, der er omfattet af stk. 2, anvendes denne
lovs §§ 43, 44, 54 og 55 i stedet for §§ 39, 40, 53 og 54 i lov om
arbejdsskadeforsikring
1) ved omsætning af løbende årlig erstatning for tab af erhvervsevne og
for tab af forsørger til efterladt ægtefælle m.fl. til kapitalbeløb,
2) ved udbetaling af erstatning og godtgørelsesbeløb,
3) ved høring af sagens parter og
4) ved aktindsigt og klageadgang for sagens parter og
arbejdsgiveren.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Ved ændringsforslaget præciseres det, at også
tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter, der dækker flere
arbejdspladser, er dækket af forsikringen, når de som led i deres hverv
bevæger sig mellem de forskellige arbejdspladser.
Endvidere sikres personer i tillidshverv, når de deltager i møder og
kurser m.v. uden for arbejdstiden, når disse er en forudsætning for eller et
led i deres tillidshverv.
Til nr. 2 Der har under lovforslagets behandling vist sig et udtalt ønske
om, at adgangen til at forelægge sager for Erhvervssygdomsudvalget ikke
begrænses som foreslået. Da der på den anden side er forståelse for, at
Erhvervssygdomsudvalget ikke bør belastes af udsigtsløse sager, foreslås det,
at sager, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk. 2, skal forelægges for
udvalget, medmindre Arbejdsskadestyrelsen ud fra sit kendskab til
Erhvervssygdomsudvalgets praksis skønner, at sagen ikke kan anerkendes efter
forelæggelse for udvalget, det vil sige, når forelæggelse er åbenbart
irrelevant.
Til nr. 3 Ved ændringsforslaget bringes arbejdsskadelovgivningen i
overensstemmelse med erstatningsansvarsloven. Der åbnes hermed mulighed for,
at en forudbestående lidelse ikke får konsekvenser for en
erstatningsfastsættelse, når der ikke er tale om, at skadelidte har en nedsat
erhvervsevne.
Ved ændringsforslaget imødekommes den kritik, ombudsmanden har rejst.
Til nr. 4 Tilføjelsen af ordene »Godtgøres det« tjener det
formål at understrege, at det skal være klart dokumenteret, at den anmeldte
personskade ikke udelukkende er forvoldt af den anmeldte skade.
Til nr. 5 Ved ændringsforslaget sikres det, at der er hjemmel til at
fastsætte regler om samarbejde mellem de sociale myndigheder og
arbejdsmiljømyndighederne for så vidt angår det forebyggende arbejde, der
findes at være nødvendigt i anledning af konkrete arbejdsskader.
Til nr. 6 Ændringsforslaget tager alene sigte på at ændre den nugældende
frist i stk. 1, sidste pkt., fra 9 måneder til 3 måneder.
Der vil herefter gælde de samme frister for ulykker som for
erhvervssygdomme, som er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf. §
10, stk. 1, nr. 1.
Til nr. 7 Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3 (til § 12),
og der henvises til bemærkningerne hertil.
Til nr. 8 I perioden fra en arbejdsskade indtræder og til afgørelse kan
træffes, opstår undertiden den situation, at den skadelidte afskediges på
grund af sygdom og henvises til sygedagpenge. Ifølge sygedagpengeloven er der
en tidsgrænse, idet der er ret til sygedagpenge i 52 uger inden for de sidste
18 måneder. Herefter er skadelidte henvist til kontanthjælp, som, når der
foreligger ægteskab, ofte er forsvindende lille og medfører en del økonomiske
problemer for de ramte familier.
Da en afgørelse om, hvorvidt der tilkommer skadelidte erstatning for tab
af erhvervsevne og godtgørelse for varigt men, kan trække ud, fordi der ikke
foreligger en stationær situation, er der derfor behov for at sikre
skadelidte mulighed for en løbende ydelse.
Den foreslåede ydelse svarer ikke til fuld løn, men blot til 80 pct.
heraf, dog maksimalt ca. 280.000 kr. årligt, hvilket er i overensstemmelse
med arbejdsskadelovens øvrige erstatningsniveau ved erhvervsevnetab.
Til nr. 9 Arbejdsskadestyrelsen er ofte blevet kritiseret for, at
styrelsen ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til den arbejdsskadedes
mulighed for at generhverve sin arbejdskraft. Denne kritik er berettiget, men
lider dog af den mangel, at der i den hidtidige lovgivning ikke er hjemmel
til at foretage den fornødne indsats for at få reetableret erhvervsevnen.
Dette ændringsforslag åbner op for, at Arbejdsskadestyrelsen i langt
højere grad kan være aktiv i forsøget på at forhindre lang tids passivitet,
der ofte får den konsekvens, at erhvervsevnen helt forsvinder hos skadelidte.
Samtidig giver ændringsforslaget socialministeren et reelt redskab i forsøget
på at få et aktivt samarbejde mellem kommunerne og arbejdsskadestyrelsen i de
konkrete sager. Kommunerne vil kunne få en fordel herved, idet man ved en
hurtig indsats ofte kan forhindre en fremtidig pensionering.
Til nr. 10 Ved ændringsforslaget udgår bestemmelsen om, at der skal ske
modregninger på grund af tjenestemandspensionen. Det forekommer ikke
rimeligt, at mennesker, som ansættes efter tjenestemandsregler, på denne måde
stilles ringere end mennesker, der kan modtage pension via
pensionskasseopsparing eller via privat opsparing.
Til nr. 11 Da formuleringen i lovforslaget kan give anledning til tvivl,
fordi godtgørelsesbeløb ikke er nævnt, jf. § 33, foreslås det, at
retstilstanden præciseres med det foreslåede ændringsforslag. Der er ikke
indholdsmæssige ændringer i forhold til det foreliggende lovforslag.
Til nr. 12 og 13 Det synes rimeligt, at også repræsentanter for det
offentlige arbejdsmarked får indflydelse på udviklingen af
erhvervssygdomsbegrebet.
I store dele af de sektorer, der arbejder med mennesker f.eks. dele af
sundhedssektoren, politiet og lignende, optræder arbejdsskader, der er
specifikke for området, og det er ønskeligt, at disse gruppers særlige
problemer bliver kendt i udvalget.
Til nr. 14 Bestemmelsen er ny.
Den skriftlige beretning med statistiske oversigter, som
Arbejdsskadestyrelsen pålægges at udarbejde een gang årligt, skal ligeledes
omfatte Erhvervssygdomsudvalgets arbejde og bør derfor udarbejdes i
samarbejde med medlemmerne af Erhvervssygdomsudvalget.
Beretningen skal tjene bl.a. det formål at skabe et klart overblik over
skadesudviklingen.
Til nr. 15 Med ændringsforslaget præciseres, at reglerne i
forvaltningsloven og i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade om
partshøring, aktindsigt og klageadgang også anvendes i sager, der fortsat
behandles efter lov om arbejdsskadeforsikring, jf. § 70, stk. 2.
Jytte Andersen (S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Jørn
Pedersen (S) Jan Petersen (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd.
Hanne Thanning Jacobsen (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF)
Per Tærsbøl (KF) Grethe Fenger Møller (KF) Eva Kjer Hansen (V) Hanne
Severinsen (V) Tom Behnke (FP) Lone Dybkjær (RV) Kofod-Svendsen (KRF)
fmd.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå
Spørgsmål 24:
»Ministeren bedes redegøre for, i hvilken udstrækning
tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter er dækket af virksomhedens
arbejdsskadeforsikring under udførelse af tillidshvervet uden for
virksomhedens område.«
Svar:
En virksomhed har forsikringspligt efter arbejdsskadeforsikringsloven for
sine tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter under disses udførelse
af aktiviteter, som direkte vedrører tillids- og sikkerhedsforhold på
virksomheden.
I det omfang sådanne virksomhedsrelaterede aktiviteter foregår uden for
virksomhedens geografiske område, er repræsentanterne ligeledes omfattet af
virksomhedens arbejdsskadeforsikring.
Omvendt vil repræsentanterne ikke være omfattet af virksomhedens
forsikring under udførelse af aktiviteter, som måske er relevante for
varetagelsen af disse hverv generelt, men som ikke relaterer sig til konkrete
forhold på virksomheden. Dette gælder, selv om aktiviteten måtte finde sted
på virksomhedens område.
Følgende eksempler belyser forsikringsdækningens omfang og grænser.
Eksempel 1:
En tillidsrepræsentant arbejder med en konkret sag vedrørende forholdet
mellem en medarbejder og virksomhedens ledelse. Medarbejderen er sygemeldt og
må derfor besøges i hjemmet. Her vil tillidsrepræsentantens færden til
medarbejderens bopæl, opholdet hos medarbejderen og færden tilbage være
forsikret aktivitet.
Eksempel 2:
En tillidsrepræsentant kommer til skade, da han er i færd med på sit
kontor i virksomheden at skrive en ansøgning til sin fagorganisation om
deltagelse i et kursus i forhandlingsteknik. Dette tilfælde er ikke omfattet
af virksomhedens arbejdsskadeforsikring.
Spørgsmål 36:
Ad svaret på spørgsmål 24, jf. bilag 26, samt kommentaren til FTF's
forslag om tillidsrepræsentanterne, jf. bilag 28.
»a. Skal svaret og kommentaren forstås således, at en
fællestillidsrepræsentant, der dækker flere filialer af en virksomhed
placeret geografisk spredt, er omfattet af arbejdsskadeforsikringslovens
beskyttelse ved sin færden mellem disse filialer?
b. Hvad er begrundelsen for, at en tillidsrepræsentant ikke er omfattet af
loven ved udførelse af hverv som f.eks. deltagelse i kursusvirksomhed, når
dette sker i overensstemmelse med reglerne aftalt med arbejdsgiver og er en
del af almindelig tillidsrepræsentantuddannelse/-arbejde?»
Svar:
Ad a:
En fællestillidsrepræsentant, der færdes mellem forskellige geografisk
spredte filialer af samme virksomhed, er dækket efter lov om
arbejdsskadeforsikring under sin færden frem og tilbage samt under opholdet
på den »fremmede filial«.
Det er en forudsætning, at formålet med besøget på den »fremmede
filial« er et tillidshverv eller et led i den pågældendes arbejde på
virksomheden i øvrigt. Det vil sige, a tillidsmanden ikke er dækket, hvis
formålet er af privat karakter.
Ad b:
Det er arbejdsskadeforsikringslovens sigte at dække de risici, der er
forbundet med arbejdet.
Efter Arbejdsskadestyrelsens praksis vil skader, der rammer
tillidsrepræsentanter, blive anerkendt, når skaden opstår under
tillidsrepræsentantens direkte arbejde som tillidsrepræsentant.
For så vidt angår ansattes skader under deltagelse i kurser lægges der
blandt andet vægt på, i hvilket omfang arbejdsgiveren konkret har betalt for
kurset eller har givet den ansatte tjenestefri med løn eller har aftalt
kurset med den ansatte. Videre lægges der vægt på, om der er tale om en
kursusaktivitet i virksomhedens interesse eller i den ansattes interesse. I
mange tilfælde vil et kursus være i begge parters interesse, og her vil der
blive tale om en interesseafvejning.
Specielt for så vidt angår tillidsrepræsentantens deltagelse i
tillidsrepræsentantuddannelse anser styrelsen tillidsrepræsentantens
deltagelse i sådanne kurser m.v. for en personlig uddannelse af den
pågældende. Derfor anerkender styrelsen ikke skader, der indtræder under
sådan kursusaktivitet.
Spørgsmål 37:
Ad kommentaren fra FTF vedrørende § 12.
»Hvad er begrundelsen for, at vægtningen af forbeholdet først sker
ved erstatningsudmålingen?»
Svar:
Med lovforslaget indføres frister for anerkendelse/afvisning af anmeldte
skader.
Til brug for afgørelsen om anerkendelse/afvisning indhenter styrelsen
lægelige og andre oplysninger om den anmeldte skade og dens følger.
I forbindelse hermed får styrelsen også oplysninger om eventuelle
ikke-arbejdsrelaterede skader, men ikke nødvendigvis tilstrækkelige
oplysninger om disses følger.
Når der er truffet afgørelse om anerkendelse af en konkret skade som
arbejdsskade, indhenter styrelsen supplerende oplysninger om arbejdsskadens
følger med henblik på erstatningsudmålingen.
Styrelsen træffer afgørelse om erstatning, når de varige følger af skaden
kan vurderes (lovforslagets § 31, som afløser § 26 i gældende lov).
Det er først, når styrelsen kan vurdere de varige følger af arbejdsskaden,
at forbeholdet kan vægtes.
Derfor vægtes forbeholdet først ved erstatningsudmålingen.
Spørgsmål 38:
Ad kommentaren fra FTF vedrørende § 31.
»Ifølge bemærkningerne til de sidste ændringer af § 26 blev fristen
for afgørelse om erstatning ændret fra 3 år til 2 år med følgende
begrundelse: »Der opnås hermed harmoni mellem
arbejdsskadeforsikringslovens og sygedagpengelovens regler om
varighedsbegrænsningen, hvorefter dagpenge normalt ikke kan udbetales i mere
end 2 år.«
Hvordan harmonerer dette med kommentarens henvisning til, at der ikke i
forbindelse med sygedagpengelovens ændring af varighedsbegrænsningen var en
sådan sammenhæng?
Forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven går netop på den situation, hvor
der er en stationær tilstand med mulighed for revalidering, eller under
behandling/konkret ventetid på behandling, hvor der er mulighed for at få
genskabt arbejdsdygtigheden. Men efter arbejdsskadeforsikringsloven kan man
jo netop ikke skønne over erstatningens størrelse, før tilstanden er
stationær. De mennesker, som stadig er syge, hvor der ikke er
revalideringsmuligheder for tiden eller behandlingsmuligheder, falder derfor
i et hul mellem de to lovgivninger. Erstatningsfastsættelsen trækker ud,
fordi der ikke er mulighed for at skønne over skadelidtes fremtidige
helbredstilstand, og samtidig kan man ikke forlænge sygedagpengene ud over de
52 uger, fordi betingelserne ikke er opfyldt. Er det rimeligt?»
Svar:
Begrundelsen for at sætte varighedsbegrænsningen til et år i
sygedagpengeloven har været, at en for lang periode med sygedagpenge ikke må
virke som en barriere for, at de nødvendige foranstaltninger iværksættes, før
sygedagpengeperiodens varighed i sig selv bliver et problem for at vende
tilbage til arbejdsmarkedet. Der må inden for et år normalt kunne tages
stilling til, om pågældende kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, eller om
der skal søges om pension.
Formålet med nedsættelsen af varighedsbegrænsningen i sygedagpengeloven
har også relevans for arbejdsskade. Også i tilfælde hvor erstatningens
størrelse ikke har kunnet fastlægges inden for et år, vil det normalt være
muligt at afgøre, om der skal iværksættes revalidering eller søges pension.
En sådan afgørelse bør ikke udskydes blot for at afvente den endelige
afgørelse om størrelsen af erstatningen efter
arbejdsskadeforsikringslovgivningen.
Hertil kommer, at Arbejdsskadestyrelsen ved administrationen af loven er
opmærksom på et eventuelt dagpengeophør og søger at tilrettelægge
sagsbehandlingen efter dette.
Arbejdsskadestyrelsen søger således at imødegå uheldige følger af
dagpengeophør ved at træffe en foreløbig (midlertidig) afgørelse om
erstatning for tab af erhvervsevne med virkning fra dagpengenes ophør.
For at styrelsen kan benytte denne mulighed, er det en forudsætning, at
der er tale om en anerkendt arbejdsskade. Det kan i visse sager - typisk ved
erhvervssygdomssager og ved for sent anmeldte arbejdsulykkessager -
undtagelsesvis være vanskeligt at træffe denne afgørelse i rette tid.
For så vidt angår spørgsmålet om det rimelige i, at skadelidte kan falde i
et hul mellem de to lovgivninger, skal der henvises til,
at skadelidte efter bistandsloven har mulighed for bistand i denne
periode,
at Arbejdsskadestyrelsen, som det fremgår, har mulighed for at træffe
foreløbige (midlertidige) afgørelser i denne periode,
at Arbejdsskadestyrelsen efterfølgende har mulighed for at træffe
afgørelse om erstatning med tilbagevirkende kraft, og
at der i de retningslinjer, der skal fastsættes efter forslagets § 19,
også bliver mulighed for en koordinering mellem kommunerne og
Arbejdsskadestyrelsen på dette punkt.
Der henvises i øvrigt til socialministerens kommentarer af 11. marts 1992
til FTF's brev af 10. januar 1992.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2025/2044 af 29. september 2025 om beskikkelse af medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for perioden fra den 29. september 2025 til den 20. september 2030 EU-lovgivning · 29. september 2025
- 98-195.325 - Klage vedr. arbejdsskadesikring afvist (27. oktober 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 27. oktober 1999
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2025/1911 af 16. september 2025 om beskikkelse af medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for perioden fra den 21. september 2025 til den 20. september 2030 EU-lovgivning · 16. september 2025
- 1992 BRL 44 I. FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD ANVENDELSE AF GENETISKE TEST VED ANSÆTTELSER OG VED TEGNING AF PENSIONER OG FORSIKRINGER II. FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD ANVENDELSE AF GENETISKE TEST VED ANSÆTTELSER OG VED TEGNING AF PENSIONER OG FORSIKRINGER NR L 44 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 23. september 1993
- Bekendtgørelse om internt sikkerhedsarbejde ved bygge- og anlægsarbejde. (* 1) Retsinformation · 20. juli 1974
- 1985 BTL 264 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (YDERLIGERE NEDBRINGELSE AF ARBEJDSLØSHEDSKASSERNES FEJLUDBETALINGER M.V.) NR L 264 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 1053 Retsinformation · 21. maj 1988