Spring til indhold

Retsinformation

1991 BTL 125 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM GODTGØRELSE VEDRØRENDE ERHVERVSVIRKSOMHEDERS UDGIFTER TIL ADMINISTRATION AF SKATTER OG AFGIFTER NR L 125 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BTL 125Betænkning over lovforslagFolketinget21. januar 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra

Storkøbenhavns Taxivognmænds Arbejdsgiversammenslutning.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter vil et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Mindretallet kan tiltræde de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet har for længst tilkendegivet, at sagen måtte finde sin

afklaring i sammenhæng med de nødvendige aftaler om finansloven.

Det ville føre til uoverskuelige og uacceptable virkninger for statens

finanser, hvis et uændret arbejdsmarkedsbidrag måtte blive underkendt af

EF-Domstolen, og en tilbagevenden til ordningen fra før 1987 ville være til

stor skade for beskæftigelsen i eksporterhvervene.

Derfor må en løsning findes med udgangspunkt i de fremsatte lovforslag.

Men for Socialdemokratiet er det aldeles afgørende, at der også i praksis

bliver tale om en rent teknisk omlægning, der ikke bruges som anledning til

pris- og avanceglidning.

Socialdemokratiet har derfor ved forhandling med regeringen fået ændret

lovteksten, så alle indgåede kontrakter automatisk tilpasses. Der bliver en

klar ret for køber til at nedsætte prisen eksklusive moms med det bortfaldne

arbejdsmarkedsbidrag, så prisen inklusive moms forbliver helt uændret.

Men det må sikres, at grossisterne i alle tilfælde har en klar pligt til

at fortælle deres kunder, hvorvidt prisen eksklusive moms er nedsat svarende

til bortfaldet af arbejdsmarkedsbidraget. Det vil sikre gennemsigtighed på

markedet og derved yderligere modvirke prisstigninger i detailleddet.

Endelig må det overvejes, hvordan momsfri virksomheder som f.eks.

taxavognmænd og læger undgår store forskydninger i betalingerne i forhold til

Læs alt

reglerne om arbejdsmarkedsbidrag.

Socialdemokratiet vil derfor sikre, at disse problemer tages op til

endelig afklaring mellem 2. og 3. behandling.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Mindretallet kan tiltræde de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre

for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet kan

tiltræde de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Et femte mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet kan ikke stemme for de stillede ændringsforslag.

Fremskridtspartiet kan ikke medvirke til et bureaukratisk system, som

opbygges omkring kompensationen, men mener, at alle, der fører momsregnskab

og skatteregnskaber, burde have en eller anden kompensation på et fast beløb.

Det, der indføres nu, præmierer jo et lille firma, der fyrer en ansat. Bl.a.

derfor kan Fremskridtspartiet ikke medvirke til gennemførelsen af

lovforslaget.

Et sjette mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet

kan tiltræde de stillede ændringsforslag.

Et syvende mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet

kan tiltræde de stillede ændringsforslag.

Et ottende mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)

vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Mindretallet kan tiltræde de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

Til § 1

1) I stk. 2 ændres »lønudgifter« til:

»udgifter til løn, som er A-indkomst for modtageren efter § 43, stk. 1,

i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat)».

2) Stk. 4 affattes således:

»Stk. 4. Godtgørelsen medregnes ved opgørelsen af modtagerens

skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Godtgørelsen modregnes

i den skattepligtiges slutskat efter de regler, der er angivet i § 60, stk.

1, i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), på samme måde som de i bestemmelsen nævnte beløb.«

3) Stk. 5 affattes således:

»Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

lovens administration, herunder om, hvilke oplysninger den skattepligtige

skal afgive, for at godtgørelsen kan fastsættes.«

4) Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 6. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger

dertil, træffer afgørelser efter denne lov, herunder afgørelser i sager om

klage over beregningen af godtgørelser. Skatteministeren kan fastsætte regler

om adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke

kan indbringes for højere administrativ myndighed.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Det præciseres, at det er lønbeløb omfattet af kildeskattelovens § 43,

stk. 1, der skal tillægges virksomhedens overskud ved beregningen efter § 1,

stk. 2. Det vil sige enhver form for vederlag i penge, såsom løn, tantieme og

feriepenge, samt kost og logi. Hermed kan A-indkomst-indberetningerne fra

lønoplysningssedlerne benyttes til beregningen af de lønudgifter, som skal

tillægges virksomhedens overskud.

Til nr. 2

Det foreslås fastsat i selve lovteksten, at godtgørelsen indgår i den

skattepligtiges skatteberegning på linje med forskudsskatter efter

kildeskattelovens regler herom. Hermed modregnes godtgørelserne i

skatteydernes slutskat, og godtgørelserne vil på denne måde reducere eventuel

restskat eller øge en eventuel overskydende skat. Fremgangsmåden medfører

endvidere, at godtgørelserne vil blive »forrentet« ved, at man

reducerer procenttillæggene eller udløser procentgodtgørelse.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af ændringsforslag nr. 2

og 4.

Til nr. 4

Ved ændringsforslaget foreslås det i selve lovteksten, at det er

skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, der træffer afgørelse i

sager efter denne lov, herunder sager om klage over fastsættelse af

godtgørelsen. Det er tanken at henlægge kompetencen til at træffe afgørelse i

disse sager til told- og skatteregionerne som første instans og med

klageadgang til Told- og Skattestyrelsen, som træffer den endelige

administrative afgørelse.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard

(S) Poul Nielson (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF)

Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V)

nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Der er af skatteministeren stillet et ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med det

stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse. Mindretallet kan ikke stemme for det

stillede ændringsforslag. Fremskridtspartiet henviser til partiets

tilkendegivelser i udvalgets betænkning.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

Til § 1

1) I stk. 1 affattes 1. pkt. således:

»Til skattepligtige personer, der driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, som i overvejende grad er afgiftspligtig efter momsloven

eller lov om afgift af lønsum m.v., kan der ydes en årlig godtgørelse på

6.000 kr., hvis den pågældende ikke har nogen ansatte.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter lovforslaget foreslås godtgørelsen forbeholdt selvstændigt

erhvervsdrivende, som i overvejende grad driver momspligtig virksomhed. De

ikkemomspligtige virksomheder er ikke omfattet af lovforslaget. I stedet skal

den lønsumsafgift, som disse virksomheder skal betale efter lovforslag nr. L

124 om ændring af lov om lønsumsafgifter for virksomheder inden for den

finansielle sektor, beregnes uden værdien af ejerens egen arbejdsindsats.

Ved et samtidig med dette ændringsforslag stillet ændringsforslag til

lovforslag nr. L 124 foreslås beregningsgrundlaget for lønsumsafgiften ændret

for de ikkemomspligtige virksomheder.

Som et led i denne ændring foreslås det ved nærværende ændringsforslag, at

også disse virksomheder bliver omfattet af godtgørelsesordningen efter

nærværende lovforslag.

Vedrørende de provenumæssige og administrative konsekvenser af

ændringsforslaget henvises til bemærkningerne til det nævnte ændringsforslag

til lovforslag nr. L 124.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard

(S) Poul Nielson (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF)

Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V)

nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter