1991 BTL 124 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNSUMSAFGIFT FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR DEN FINANSIELLE SEKTOR NR L 124 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt. En tilkendegivelse fra skatteministeren er optrykt som
bilag til denne betænkning.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Advokatfirmaet Bech-Bruun & Trolle,
Dansk Taxi Forbund,
Falcks Redningskorps A/S,
Finansrådet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og
Storkøbenhavns Taxivognmænds Arbejdsgiversammenslutning.
Herefter vil et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Socialdemokratiet har for længst tilkendegivet, at sagen måtte finde sin
afklaring i sammenhæng med de nødvendige aftaler om finansloven.
Det ville føre til uoverskuelige og uacceptable virkninger for statens
finanser, hvis et uændret arbejdsmarkedsbidrag måtte blive underkendt af
EF-Domstolen, og en tilbagevenden til ordningen fra før 1987 ville være til
stor skade for beskæftigelsen i eksporterhvervene.
Derfor må en løsning findes med udgangspunkt i de fremsatte lovforslag.
Men for Socialdemokratiet er det aldeles afgørende, at der også i praksis
bliver tale om en rent teknisk omlægning, der ikke bruges som anledning til
pris- og avanceglidning.
Socialdemokratiet har derfor ved forhandling med regeringen fået ændret
lovteksten, så alle indgåede kontrakter automatisk tilpasses. Der bliver en
klar ret for køber til at nedsætte prisen eksklusive moms med det bortfaldne
arbejdsmarkedsbidrag, så prisen inklusive moms forbliver helt uændret.
Men det må sikres, at grossisterne i alle tilfælde har klar pligt til at
fortælle deres kunder, hvorvidt prisen eksklusive moms er nedsat svarende til
Læs alt
bortfaldet af arbejdsmarkedsbidraget. Det vil sikre en gennemsigtighed på
markedet og derved yderligere modvirke prisstigninger i detailleddet.
Endelig må det overvejes, hvordan momsfri virksomheder som f.eks.
taxavognmænd og læger undgår store forskydninger i betalingerne i forhold til
reglerne om arbejdsmarkedsbidrag.
Socialdemokratiet vil derfor sikre, at disse problemer tages op til
endelig afklaring mellem 2. og 3. behandling.
Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Et tredje mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre
for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Et fjerde mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Et femte mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Fremskridtspartiet mener, der her lægges op til en kompliceret
beregningsmetode og en lang række indviklede bestemmelser, som efter
Fremskridtspartiets mening endog kan være EF-stridige.
Det provenu, regeringen kommer til at mangle, vil Fremskridtspartiet gerne
være med til at fremskaffe ved offentlige besparelser.
Et sjette mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Et syvende mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Et ottende mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)
vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard
(S) Poul Nielson (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF)
Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V)
nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)
Bilag
Folketingets Skatteudvalg 13. december 1991
Christiansborg I anledning af udvalgets spørgsmål 10 til L 124 kan jeg
oplyse, at Skatteministeriet er gået i gang med at bearbejde den skitserede
model, og jeg forventer at kunne redegøre for min stillingtagen ved 2.
behandlingen den 17. december 1991 og eventuelt fremsætte ændringsforslag.
Jeg agter samtidig ved ændringsforslag at præcisere, at grossister m.fl.
skal udsende nye prislister excl. moms pr. årsskiftet.
Med venlig hilsen
Anders Fogh Rasmussen
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har
herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har
besvaret skriftligt. Endvidere har udvalget modtaget skriftlige
henvendelser fra Dansk Tandlægeforening og Diners Club International.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Flertallet er opmærksom på, at bestemmelserne i § 5, stk. 2, nr. 4, svarer
til de gældende regler i arbejdsmarkedsbidragslovens § 8, stk. 2, jf. punkt 5
i bilaget til denne lov. Reglerne kan medføre, at selvejende institutioner
m.v., som udfører f.eks. undervisnings- og kursusaktivitet, kan blive hårdere
belastet end selskaber, som udfører tilsvarende aktiviteter.
Flertallet vil i foråret 1992 overveje indholdet i justeringer, der kan
sikre neutralitet i belastningen af lønsumsafgift mellem virksomheder med
forskellig organisationsform, der udfører samme aktiviteter.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil hverken
stemme for eller imod de stillede ændringsforslag.
Mindretallet bemærker, at ændringsforslagene er mere omfattende end det
oprindelige lovforslag. Det fremtvinger en vis morskab hos SF, der i denne
sag er Folketingets egentlige opposition, at det lovforslag, som ministeren
oprindelig betegnede som »helt problemfrit«, alligevel under
udvalgsbehandlingen har måttet korrigeres over 20 steder.
SF indstiller lovforslaget til forkastelse, fordi vi mener, det rammer
helt skævt. Naturligvis er SF tilfreds med, at den finansielle sektor må
betale lønsumsafgift, men vi finder det ikke acceptabelt, at f.eks.
almennyttigt byggeri stilles ringere end privat byggeri, og vi beklager, at
en lang række foreninger m.v. må betale afgiften.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet kan ikke stemme
for de stillede ændringsforslag. Fremskridtspartiet henviser til partiets
tilkendegivelser i udvalgets betænkning.
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af SF og FP):
Til § 1
1) Nr. 3 affattes således:
»3. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, 1. pkt., der
opgør afgiftsgrundlaget efter § 5, stk. 2, skal kun anmeldes til
registrering, hvis de beskæftiger lønnet arbejdskraft.«»
2) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 5
affattes stk. 1 således:
»Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud
eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i
indkomståret opgjort efter reglerne i § 4, stk. 1, i lov om
investeringsfonds, jf. dog stk. 2 og 5. Til virksomhedens overskud eller
underskud opgjort efter 1. pkt. medregnes ikke overskud eller underskud, der
hidrører fra virksomhed i udlandet.«
3) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 5
affattes stk. 4 således:
»Stk. 4. Virksomheder, der både udøver aktiviteter efter § 1,
stk. 1, 1. pkt., og andre aktiviteter, skal på grundlag af en sektoropdeling
af virksomheden foretage en fordeling af virksomhedens lønsum og overskud
eller underskud, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden,
henholdsvis den øvrige del af virksomheden. For virksomheder, der både skal
opgøre afgiftsgrundlaget efter stk. 1 og stk. 2, skal der foretages en
tilsvarende fordeling. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter 1. og 2. pkt.«
4) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 6, stk. 1, indsættes efter
»kvartalet«: », jf. dog §§ 6 a og 6 b«.'
5) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»02. Efter § 6 indsættes:
»§ 6 a. For virksomheder, der opgør afgiftsgrundlaget efter §
5, stk. 1, skal der foretages en foreløbig opgørelse og indbetaling af
afgiften alene på grundlag af virksomhedens lønsum. Opgørelsesperioden for
den foreløbige opgørelse er kvartalet. Den endelige opgørelse og indbetaling
af afgiften på grundlag af virksomhedens samlede afgiftsgrundlag skal
foretages efter reglerne i § 6 b.
Stk. 2. Virksomhederne skal senest 3 måneder og 20 dage efter
opgørelsesperiodens udløb til told- og skatteregionen angive virksomhedens
lønsum og afgiftens størrelse. Samme dag er sidste rettidige indbetalingsdag.
Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse. § 6,
stk. 2, 4. pkt., og § 6, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 6 b. Den foreløbige opgørelse og indbetaling af afgift efter § 6
a skal reguleres i forhold til virksomhedens samlede afgiftsgrundlag efter §
5, stk. 1. Reguleringen skal foretages efter udløbet af virksomhedens
indkomstår. Ved den endelige opgørelse og indbetaling af afgiften er
opgørelsesperioden virksomhedens indkomstår.
Stk. 2. Personligt ejede virksomheder skal senest den 20. august,
der følger mindst 5 måneder efter indkomstårets udløb, til told- og
skatteregionen angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse. Angivelsen
skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.
Stk. 3. Andre virksomheder end personligt ejede skal senest den
20. i den ottende måned efter udløbet af den måned, hvori indkomståret
udløber, angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse. Angivelsen skal
være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.
Stk. 4. Angivelsesfristen efter stk. 2 og 3 er sidste rettidige
indbetalingsdag. § 6, stk. 2, 4. pkt., og § 6, stk. 3 og 4, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Virksomheder skal ved indbetaling af afgiften efter stk. 4
fratrække tidligere indbetalt afgift efter § 6 a vedrørende virksomhedens
indkomstår. Overstiger virksomhedens foreløbige afgiftsindbetaling efter § 6
a den endeligt opgjorte afgift, tilbagebetales den for meget indbetalte
afgift senest 3 uger fra dagen for sidste rettidige indsendelse af angivelse,
for så vidt angivelsen er indsendt rettidigt.
Stk. 6. Kan told- og skatteregionen på grund af virksomhedens
forhold ikke kontrollere afgiftsgrundlaget for den pågældende
opgørelsesperiode, afbrydes udbetalingsfristen, indtil virksomhedens forhold
ikke længere hindrer kontrol.
Stk. 7. Udbetaling sker kun, såfremt angivelse vedrørende
tidligere opgørelsesperioder, herunder efter § 6 og § 6 a, er modtaget af
told- og skatteregionen.
Stk. 8. Krav på afgift og eventuelle renter for tidligere
opgørelsesperioder, herunder efter § 6 og § 6 a, modregnes ved udbetalingen,
selv om kravet ikke er forfaldent.
Stk. 9. Tilbagebetalingsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.
Stk. 10. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
administrationen af stk. 2 og 3.
§ 6 c. For virksomheder omfattet af § 5, stk. 4, 2. pkt., gælder
reglerne i § 6 a og § 6 b, for afgift, der beregnes efter § 5, stk. 1.
Reglerne i § 6 gælder for afgift, der beregnes efter § 5, stk. 2.«»
6) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 8, stk. 1, indsættes efter »§ 6, stk.
2,»: »§ 6 a, stk. 2, eller § 6 b, stk. 2 og 3,».«
7) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:
»04. I § 11, stk. 1, indsættes efter »§ 6, stk.
2,»: »§ 6 a, stk. 2, eller § 6 b, stk. 2 og 3,».«
8) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:
»05. I § 18, stk. 1, nr. 1, indsættes efter
»afgift«: »eller kontrollen med tilbagebetaling efter § 6 b,
stk. 5«.'
9) Nr. 16 affattes således:
»16. § 18, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 2 eller 3, § 6, stk. 2, 1.
eller 3. pkt., § 6 a, stk. 2, 1. eller 3. pkt., § 6 b, stk. 2 eller 3, § 14,
stk. 2 eller 3, § 15, stk. 3, 2. pkt., eller § 21, stk. 2.«»
Til § 2
10) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Virksomheder omfattet af § 6 a og § 6 b, der ikke
anvender kalenderåret som opgørelsesperiode, er virksomhedens første
opgørelsesperiode perioden fra 1. januar 1992 til indkomstårets udløb. For så
vidt angår virksomhedens overskud eller underskud, som anført i § 5, stk. 1,
beregnes afgiftsgrundlaget for denne opgørelsesperiode forholdsmæssigt
svarende til forholdet mellem længden af denne periode og virksomhedens
indkomstår.«
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslaget nedenfor under nr.
2, som medfører, at reglerne for opgørelse af afgiftsgrundlaget ændres for de
ikkemomspligtige virksomheder, der beregner arbejdsmarkedsbidrag efter
momsmetoden.
Til nr. 2
Reglen angår afgiftsgrundlaget for de ikkemomspligtige virksomheder, som
efter de gældende regler betaler arbejdsmarkedsbidrag efter momsmetoden. Det
drejer sig f.eks. om rejsebureauer, taxivognmænd, læger og tandlæger. Med
henblik på at størrelsen af lønsumsafgiften for disse virksomheder i højere
grad kommer til at svare til det, der hidtil er betalt i
arbejdsmarkedsbidrag, foreslås reglerne for afgiftsgrundlaget ændret.
Det foreslås, at afgiftsgrundlaget for disse virksomheder opgøres som
lønsummen med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af
selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i § 4,
stk. 1, i lov om investeringsfonds. Overskuddet eller underskuddet skal
således beregnes med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld
og med fradrag af rente- og udbytteindtægter m.v. Til virksomhedens
overskud/underskud medregnes dog ikke overskud/underskud, der hidrører fra
virksomhed i udlandet. Afgiftsgrundlaget kan ikke blive negativt. Reglerne
gælder både for personligt ejede virksomheder og andre virksomheder, herunder
selskaber.
Samtidig hermed foreslås det ved et ændringsforslag til lovforslag nr. L
125 om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til
administration af skatter og afgifter, at også de her berørte virksomheder,
der er personligt ejede, bliver omfattet af godtgørelsesordningen.
Ved ændringsforslagene føres afgiftsbelastningen for de ikkemomspligtige
virksomheder, der hidtil har opgjort arbejdsmarkedsbidraget efter momsmetoden
som forskellen mellem salg og køb, i store træk videre uændret. Den
væsentligste forskel bliver, at indkomstskattesystemets afskrivninger lægges
til grund ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget, der ikke kan blive negativt,
hvorimod momsmetoden har indebåret en form for straksafskrivning. Over tiden
udlignes denne forskel.
Indtægterne fra disse såkaldte køb/salg virksomheder vil således uændret
kunne skønnes til ca. 375 mio. kr. årligt før godtgørelse efter lovforslag
nr. L 125, som ifølge ændringsforslag stillet til dette lovforslag også skal
omfatte disse virksomheder, for så vidt de er personligt ejede. Provenuet
efter godtgørelse anslås til ca. 300 mio. kr. netto på helårsbasis svarende
til arbejdsmarkedsbidraget fra køb/salg virksomheder netto for moderation
efter gældende regler.
Ifølge det oprindeligt fremsatte lovforslag skulle virksomhederne betale
kvartalsvis afgift af lønsummen med tillæg af 45 pct. I 1992 ville der
således være kommet en indtægt på ca. 150 mio. kr. fra to kvartaler af 1992,
hvilket som følge af ændringsforslaget reduceres til ca. 100 mio. kr., medens
resten af afgiften for 1992 først vil blive indbetalt i 1993.
Godtgørelsen ifølge L 125 udvides ved ændringsforslag til også at omfatte
personligt ejede virksomheder, der skal svare lønsumsafgift ifølge nærværende
lovforslag. Isoleret betragtet indebærer dette et provenutab, der anslås til
ca. 75 mio. kr. årligt. Godtgørelsen udbetales første gang i 1992 efter samme
regler som for momspligtige virksomheder. Godtgørelsen er skattepligtig.
Ændringsforslagene vil ikke medføre merudgifter til administration i
forhold til det, der er oplyst i bemærkningerne til lovforslagene.
Til nr. 3
Affattelsen af § 5, stk.4, foreslås ændret som følge af de foreslåede
ændringer i afgiftsgrundlaget for de ikkemomspligtige virksomheder, der
beregner arbejdsmarkedsbidrag efter momsmetoden, jf. bemærkningerne til nr.
2.
Bestemmelsen angår fordeling af lønsum og overskud eller underskud i
tilfælde, hvor en virksomhed både har ikkemomspligtig virksomhed og
momspligtig virksomhed, eller hvor virksomheden både skal opgøre
afgiftsgrundlaget efter § 5, stk. 1 og stk. 2. Det foreslås, at fordelingen
skal foretages på grundlag af en sektoropdeling af virksomheden.
Sektoropdelingen skal gøre det muligt for virksomheden at opgøre den del af
lønsum og overskud eller underskud, der vedrører den afgiftspligtige del af
virksomheden. I tvivlstilfælde er forholdet mellem omsætningen i den
afgiftspligtige del af virksomheden og virksomhedens samlede indenlandske
omsætning i det pågældende indkomstår vejledende for fordelingen.
Til nr. 4
Ændringen er en konsekvens af det under nr. 5 stillede ændringsforslag.
Til nr. 5
Som følge af de foreslåede ændringer i afgiftsgrundlaget for de
ikkemomspligtige virksomheder, hvorefter der til lønsummen skal lægges
overskuddet eller fratrækkes underskuddet, er det nødvendigt at fastsætte
nogle særlige bestemmelser om opgørelsesperioden og frister for angivelse af
indbetaling af afgift for disse virksomheder.
For de nævnte virksomheder omfattet af § 5, stk. 1, foreslås det, at der
skal foretages en kvartalsvis acontoopgørelse og indbetaling af afgiften,
inden den endelige afregning af afgiften kan foretages. Disse virksomheders
afgiftsgrundlag kan således først fastlægges ved udløbet af indkomståret, da
overskud/underskud først kendes på dette tidspunkt.
Acontobetalingen skal alene foretages på grundlag af virksomhedens lønsum.
Den foreløbige opgørelse og indbetaling af afgift skal efter udløbet af
virksomhedens indkomstår reguleres i forhold til virksomhedens samlede
afgiftsgrundlag. Ved den endelige opgørelse og indbetaling af afgiften er
opgørelsesperioden derfor virksomhedens indkomstår.
Det foreslås, at personligt ejede virksomheder skal angive og indbetale
afgiften senest den 20. august, der følger mindst 5 måneder efter
indkomstårets udløb. For andre end personligt ejede virksomheder foreslås
angivelses- og indbetalingsfristen fastsat til 7 måneder og 20 dage efter
udløbet af den måned, hvori indkomståret udløber.
Har en virksomhed betalt for meget i acontoafgift, tilbagebetales den for
meget indbetalte afgift senest 3 uger fra dagen for sidste rettidige
indsendelse af angivelse. Tilbagebetalingsreglerne svarer til momslovens
regler om tilbagebetaling af overskydende afgiftsbeløb.
For virksomheder omfattet af § 5, stk. 1, vil der efter
indbetalingsfristens udløb kunne ske ændringer i virksomhedens opgørelse af
overskud eller underskud i forbindelse med den efterfølgende skattemæssige
ligning. Der foreslås derfor en bemyndigelse til skatteministeren til at
fastsætte regler om regulering af afgiftsbetalingen i disse tilfælde.
Til nr. 6-9
Ændringerne er en konsekvens af ændringsforslaget under nr. 5.
Til nr. 10
I § 2 foreslås indsat en overgangsregel i sammenhæng med de foreslåede
ændringer i afgiftsgrundlag og opgørelsesperiode m.v. for visse
ikkemomspligtige virksomheder, jf. bemærkningerne til nr. 2 og 3. For de
virksomheder, hvis opgørelsesperiode er indkomståret, og hvor kalenderåret
ikke anvendes som indkomstår, vil den første opgørelsesperiode kun dække en
del af indkomståret. For så vidt angår overskud eller underskud, foreslås
afgiftsgrundlaget for denne afgiftsperiode beregnet forholdsmæssigt svarende
til forholdet mellem længden af denne periode og virksomhedens indkomstår.
Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard
(S) Poul Nielson (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF)
Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V)
nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 BTL 125 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM GODTGØRELSE VEDRØRENDE ERHVERVSVIRKSOMHEDERS UDGIFTER TIL ADMINISTRATION AF SKATTER OG AFGIFTER NR L 125 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 21. januar 1992
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. og registreringsafgiftsloven (Ophævelse af betingelse om tilladelse til taxikørsel for udstedelse af tilladelse til offentlig servicetrafik og fritagelse for registreringsafgift af biler, der udfører kørsel på grundlag af tilladelse til offentlig servicetrafik) Retsinformation · 5. april 2012
- 1986 BTB 82 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SIKRING AF HYREVOGNSCHAUFFØRER NR B 82 1986-87, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1991 BTL 123 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSBIDRAG OG OM ÆNDRING AF MERVÆRDIAFGIFTSLOVEN (MOMSLOVEN) (TILLÆGSMOMS PÅ 3 PCT.) NR L 123 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 21. januar 1992
- 1996 BTL 141 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TAXIKØRSEL M.V. NR L 141 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 7. maj 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Etablering af kommunale fællesskaber) Retsinformation · 5. december 2006