Spring til indhold

Retsinformation

1991 BTL 124 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNSUMSAFGIFT FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR DEN FINANSIELLE SEKTOR NR L 124 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BTL 124Betænkning over lovforslagFolketinget21. januar 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt. En tilkendegivelse fra skatteministeren er optrykt som

bilag til denne betænkning.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Advokatfirmaet Bech-Bruun & Trolle,

Dansk Taxi Forbund,

Falcks Redningskorps A/S,

Finansrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og

Storkøbenhavns Taxivognmænds Arbejdsgiversammenslutning.

Herefter vil et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Socialdemokratiet har for længst tilkendegivet, at sagen måtte finde sin

afklaring i sammenhæng med de nødvendige aftaler om finansloven.

Det ville føre til uoverskuelige og uacceptable virkninger for statens

finanser, hvis et uændret arbejdsmarkedsbidrag måtte blive underkendt af

EF-Domstolen, og en tilbagevenden til ordningen fra før 1987 ville være til

stor skade for beskæftigelsen i eksporterhvervene.

Derfor må en løsning findes med udgangspunkt i de fremsatte lovforslag.

Men for Socialdemokratiet er det aldeles afgørende, at der også i praksis

bliver tale om en rent teknisk omlægning, der ikke bruges som anledning til

pris- og avanceglidning.

Socialdemokratiet har derfor ved forhandling med regeringen fået ændret

lovteksten, så alle indgåede kontrakter automatisk tilpasses. Der bliver en

klar ret for køber til at nedsætte prisen eksklusive moms med det bortfaldne

arbejdsmarkedsbidrag, så prisen inklusive moms forbliver helt uændret.

Men det må sikres, at grossisterne i alle tilfælde har klar pligt til at

fortælle deres kunder, hvorvidt prisen eksklusive moms er nedsat svarende til

Læs alt

bortfaldet af arbejdsmarkedsbidraget. Det vil sikre en gennemsigtighed på

markedet og derved yderligere modvirke prisstigninger i detailleddet.

Endelig må det overvejes, hvordan momsfri virksomheder som f.eks.

taxavognmænd og læger undgår store forskydninger i betalingerne i forhold til

reglerne om arbejdsmarkedsbidrag.

Socialdemokratiet vil derfor sikre, at disse problemer tages op til

endelig afklaring mellem 2. og 3. behandling.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et tredje mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre

for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et fjerde mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et femte mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Fremskridtspartiet mener, der her lægges op til en kompliceret

beregningsmetode og en lang række indviklede bestemmelser, som efter

Fremskridtspartiets mening endog kan være EF-stridige.

Det provenu, regeringen kommer til at mangle, vil Fremskridtspartiet gerne

være med til at fremskaffe ved offentlige besparelser.

Et sjette mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et syvende mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et ottende mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)

vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard

(S) Poul Nielson (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF)

Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V)

nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Bilag

Folketingets Skatteudvalg 13. december 1991

Christiansborg I anledning af udvalgets spørgsmål 10 til L 124 kan jeg

oplyse, at Skatteministeriet er gået i gang med at bearbejde den skitserede

model, og jeg forventer at kunne redegøre for min stillingtagen ved 2.

behandlingen den 17. december 1991 og eventuelt fremsætte ændringsforslag.

Jeg agter samtidig ved ændringsforslag at præcisere, at grossister m.fl.

skal udsende nye prislister excl. moms pr. årsskiftet.

Med venlig hilsen

Anders Fogh Rasmussen

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har

besvaret skriftligt. Endvidere har udvalget modtaget skriftlige

henvendelser fra Dansk Tandlægeforening og Diners Club International.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Flertallet er opmærksom på, at bestemmelserne i § 5, stk. 2, nr. 4, svarer

til de gældende regler i arbejdsmarkedsbidragslovens § 8, stk. 2, jf. punkt 5

i bilaget til denne lov. Reglerne kan medføre, at selvejende institutioner

m.v., som udfører f.eks. undervisnings- og kursusaktivitet, kan blive hårdere

belastet end selskaber, som udfører tilsvarende aktiviteter.

Flertallet vil i foråret 1992 overveje indholdet i justeringer, der kan

sikre neutralitet i belastningen af lønsumsafgift mellem virksomheder med

forskellig organisationsform, der udfører samme aktiviteter.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil hverken

stemme for eller imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet bemærker, at ændringsforslagene er mere omfattende end det

oprindelige lovforslag. Det fremtvinger en vis morskab hos SF, der i denne

sag er Folketingets egentlige opposition, at det lovforslag, som ministeren

oprindelig betegnede som »helt problemfrit«, alligevel under

udvalgsbehandlingen har måttet korrigeres over 20 steder.

SF indstiller lovforslaget til forkastelse, fordi vi mener, det rammer

helt skævt. Naturligvis er SF tilfreds med, at den finansielle sektor må

betale lønsumsafgift, men vi finder det ikke acceptabelt, at f.eks.

almennyttigt byggeri stilles ringere end privat byggeri, og vi beklager, at

en lang række foreninger m.v. må betale afgiften.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet kan ikke stemme

for de stillede ændringsforslag. Fremskridtspartiet henviser til partiets

tilkendegivelser i udvalgets betænkning.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af SF og FP):

Til § 1

1) Nr. 3 affattes således:

»3. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, 1. pkt., der

opgør afgiftsgrundlaget efter § 5, stk. 2, skal kun anmeldes til

registrering, hvis de beskæftiger lønnet arbejdskraft.«»

2) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 5

affattes stk. 1 således:

»Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud

eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i

indkomståret opgjort efter reglerne i § 4, stk. 1, i lov om

investeringsfonds, jf. dog stk. 2 og 5. Til virksomhedens overskud eller

underskud opgjort efter 1. pkt. medregnes ikke overskud eller underskud, der

hidrører fra virksomhed i udlandet.«

3) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 5

affattes stk. 4 således:

»Stk. 4. Virksomheder, der både udøver aktiviteter efter § 1,

stk. 1, 1. pkt., og andre aktiviteter, skal på grundlag af en sektoropdeling

af virksomheden foretage en fordeling af virksomhedens lønsum og overskud

eller underskud, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden,

henholdsvis den øvrige del af virksomheden. For virksomheder, der både skal

opgøre afgiftsgrundlaget efter stk. 1 og stk. 2, skal der foretages en

tilsvarende fordeling. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for

opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter 1. og 2. pkt.«

4) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 6, stk. 1, indsættes efter

»kvartalet«: », jf. dog §§ 6 a og 6 b«.'

5) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:

»02. Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a. For virksomheder, der opgør afgiftsgrundlaget efter §

5, stk. 1, skal der foretages en foreløbig opgørelse og indbetaling af

afgiften alene på grundlag af virksomhedens lønsum. Opgørelsesperioden for

den foreløbige opgørelse er kvartalet. Den endelige opgørelse og indbetaling

af afgiften på grundlag af virksomhedens samlede afgiftsgrundlag skal

foretages efter reglerne i § 6 b.

Stk. 2. Virksomhederne skal senest 3 måneder og 20 dage efter

opgørelsesperiodens udløb til told- og skatteregionen angive virksomhedens

lønsum og afgiftens størrelse. Samme dag er sidste rettidige indbetalingsdag.

Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse. § 6,

stk. 2, 4. pkt., og § 6, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 6 b. Den foreløbige opgørelse og indbetaling af afgift efter § 6

a skal reguleres i forhold til virksomhedens samlede afgiftsgrundlag efter §

5, stk. 1. Reguleringen skal foretages efter udløbet af virksomhedens

indkomstår. Ved den endelige opgørelse og indbetaling af afgiften er

opgørelsesperioden virksomhedens indkomstår.

Stk. 2. Personligt ejede virksomheder skal senest den 20. august,

der følger mindst 5 måneder efter indkomstårets udløb, til told- og

skatteregionen angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse. Angivelsen

skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 3. Andre virksomheder end personligt ejede skal senest den

20. i den ottende måned efter udløbet af den måned, hvori indkomståret

udløber, angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse. Angivelsen skal

være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 4. Angivelsesfristen efter stk. 2 og 3 er sidste rettidige

indbetalingsdag. § 6, stk. 2, 4. pkt., og § 6, stk. 3 og 4, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Virksomheder skal ved indbetaling af afgiften efter stk. 4

fratrække tidligere indbetalt afgift efter § 6 a vedrørende virksomhedens

indkomstår. Overstiger virksomhedens foreløbige afgiftsindbetaling efter § 6

a den endeligt opgjorte afgift, tilbagebetales den for meget indbetalte

afgift senest 3 uger fra dagen for sidste rettidige indsendelse af angivelse,

for så vidt angivelsen er indsendt rettidigt.

Stk. 6. Kan told- og skatteregionen på grund af virksomhedens

forhold ikke kontrollere afgiftsgrundlaget for den pågældende

opgørelsesperiode, afbrydes udbetalingsfristen, indtil virksomhedens forhold

ikke længere hindrer kontrol.

Stk. 7. Udbetaling sker kun, såfremt angivelse vedrørende

tidligere opgørelsesperioder, herunder efter § 6 og § 6 a, er modtaget af

told- og skatteregionen.

Stk. 8. Krav på afgift og eventuelle renter for tidligere

opgørelsesperioder, herunder efter § 6 og § 6 a, modregnes ved udbetalingen,

selv om kravet ikke er forfaldent.

Stk. 9. Tilbagebetalingsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 10. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

administrationen af stk. 2 og 3.

§ 6 c. For virksomheder omfattet af § 5, stk. 4, 2. pkt., gælder

reglerne i § 6 a og § 6 b, for afgift, der beregnes efter § 5, stk. 1.

Reglerne i § 6 gælder for afgift, der beregnes efter § 5, stk. 2.«»

6) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 8, stk. 1, indsættes efter »§ 6, stk.

2,»: »§ 6 a, stk. 2, eller § 6 b, stk. 2 og 3,».«

7) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 11, stk. 1, indsættes efter »§ 6, stk.

2,»: »§ 6 a, stk. 2, eller § 6 b, stk. 2 og 3,».«

8) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:

»05. I § 18, stk. 1, nr. 1, indsættes efter

»afgift«: »eller kontrollen med tilbagebetaling efter § 6 b,

stk. 5«.'

9) Nr. 16 affattes således:

»16. § 18, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) Overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 2 eller 3, § 6, stk. 2, 1.

eller 3. pkt., § 6 a, stk. 2, 1. eller 3. pkt., § 6 b, stk. 2 eller 3, § 14,

stk. 2 eller 3, § 15, stk. 3, 2. pkt., eller § 21, stk. 2.«»

Til § 2

10) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Virksomheder omfattet af § 6 a og § 6 b, der ikke

anvender kalenderåret som opgørelsesperiode, er virksomhedens første

opgørelsesperiode perioden fra 1. januar 1992 til indkomstårets udløb. For så

vidt angår virksomhedens overskud eller underskud, som anført i § 5, stk. 1,

beregnes afgiftsgrundlaget for denne opgørelsesperiode forholdsmæssigt

svarende til forholdet mellem længden af denne periode og virksomhedens

indkomstår.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslaget nedenfor under nr.

2, som medfører, at reglerne for opgørelse af afgiftsgrundlaget ændres for de

ikkemomspligtige virksomheder, der beregner arbejdsmarkedsbidrag efter

momsmetoden.

Til nr. 2

Reglen angår afgiftsgrundlaget for de ikkemomspligtige virksomheder, som

efter de gældende regler betaler arbejdsmarkedsbidrag efter momsmetoden. Det

drejer sig f.eks. om rejsebureauer, taxivognmænd, læger og tandlæger. Med

henblik på at størrelsen af lønsumsafgiften for disse virksomheder i højere

grad kommer til at svare til det, der hidtil er betalt i

arbejdsmarkedsbidrag, foreslås reglerne for afgiftsgrundlaget ændret.

Det foreslås, at afgiftsgrundlaget for disse virksomheder opgøres som

lønsummen med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af

selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i § 4,

stk. 1, i lov om investeringsfonds. Overskuddet eller underskuddet skal

således beregnes med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld

og med fradrag af rente- og udbytteindtægter m.v. Til virksomhedens

overskud/underskud medregnes dog ikke overskud/underskud, der hidrører fra

virksomhed i udlandet. Afgiftsgrundlaget kan ikke blive negativt. Reglerne

gælder både for personligt ejede virksomheder og andre virksomheder, herunder

selskaber.

Samtidig hermed foreslås det ved et ændringsforslag til lovforslag nr. L

125 om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til

administration af skatter og afgifter, at også de her berørte virksomheder,

der er personligt ejede, bliver omfattet af godtgørelsesordningen.

Ved ændringsforslagene føres afgiftsbelastningen for de ikkemomspligtige

virksomheder, der hidtil har opgjort arbejdsmarkedsbidraget efter momsmetoden

som forskellen mellem salg og køb, i store træk videre uændret. Den

væsentligste forskel bliver, at indkomstskattesystemets afskrivninger lægges

til grund ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget, der ikke kan blive negativt,

hvorimod momsmetoden har indebåret en form for straksafskrivning. Over tiden

udlignes denne forskel.

Indtægterne fra disse såkaldte køb/salg virksomheder vil således uændret

kunne skønnes til ca. 375 mio. kr. årligt før godtgørelse efter lovforslag

nr. L 125, som ifølge ændringsforslag stillet til dette lovforslag også skal

omfatte disse virksomheder, for så vidt de er personligt ejede. Provenuet

efter godtgørelse anslås til ca. 300 mio. kr. netto på helårsbasis svarende

til arbejdsmarkedsbidraget fra køb/salg virksomheder netto for moderation

efter gældende regler.

Ifølge det oprindeligt fremsatte lovforslag skulle virksomhederne betale

kvartalsvis afgift af lønsummen med tillæg af 45 pct. I 1992 ville der

således være kommet en indtægt på ca. 150 mio. kr. fra to kvartaler af 1992,

hvilket som følge af ændringsforslaget reduceres til ca. 100 mio. kr., medens

resten af afgiften for 1992 først vil blive indbetalt i 1993.

Godtgørelsen ifølge L 125 udvides ved ændringsforslag til også at omfatte

personligt ejede virksomheder, der skal svare lønsumsafgift ifølge nærværende

lovforslag. Isoleret betragtet indebærer dette et provenutab, der anslås til

ca. 75 mio. kr. årligt. Godtgørelsen udbetales første gang i 1992 efter samme

regler som for momspligtige virksomheder. Godtgørelsen er skattepligtig.

Ændringsforslagene vil ikke medføre merudgifter til administration i

forhold til det, der er oplyst i bemærkningerne til lovforslagene.

Til nr. 3

Affattelsen af § 5, stk.4, foreslås ændret som følge af de foreslåede

ændringer i afgiftsgrundlaget for de ikkemomspligtige virksomheder, der

beregner arbejdsmarkedsbidrag efter momsmetoden, jf. bemærkningerne til nr.

2.

Bestemmelsen angår fordeling af lønsum og overskud eller underskud i

tilfælde, hvor en virksomhed både har ikkemomspligtig virksomhed og

momspligtig virksomhed, eller hvor virksomheden både skal opgøre

afgiftsgrundlaget efter § 5, stk. 1 og stk. 2. Det foreslås, at fordelingen

skal foretages på grundlag af en sektoropdeling af virksomheden.

Sektoropdelingen skal gøre det muligt for virksomheden at opgøre den del af

lønsum og overskud eller underskud, der vedrører den afgiftspligtige del af

virksomheden. I tvivlstilfælde er forholdet mellem omsætningen i den

afgiftspligtige del af virksomheden og virksomhedens samlede indenlandske

omsætning i det pågældende indkomstår vejledende for fordelingen.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvens af det under nr. 5 stillede ændringsforslag.

Til nr. 5

Som følge af de foreslåede ændringer i afgiftsgrundlaget for de

ikkemomspligtige virksomheder, hvorefter der til lønsummen skal lægges

overskuddet eller fratrækkes underskuddet, er det nødvendigt at fastsætte

nogle særlige bestemmelser om opgørelsesperioden og frister for angivelse af

indbetaling af afgift for disse virksomheder.

For de nævnte virksomheder omfattet af § 5, stk. 1, foreslås det, at der

skal foretages en kvartalsvis acontoopgørelse og indbetaling af afgiften,

inden den endelige afregning af afgiften kan foretages. Disse virksomheders

afgiftsgrundlag kan således først fastlægges ved udløbet af indkomståret, da

overskud/underskud først kendes på dette tidspunkt.

Acontobetalingen skal alene foretages på grundlag af virksomhedens lønsum.

Den foreløbige opgørelse og indbetaling af afgift skal efter udløbet af

virksomhedens indkomstår reguleres i forhold til virksomhedens samlede

afgiftsgrundlag. Ved den endelige opgørelse og indbetaling af afgiften er

opgørelsesperioden derfor virksomhedens indkomstår.

Det foreslås, at personligt ejede virksomheder skal angive og indbetale

afgiften senest den 20. august, der følger mindst 5 måneder efter

indkomstårets udløb. For andre end personligt ejede virksomheder foreslås

angivelses- og indbetalingsfristen fastsat til 7 måneder og 20 dage efter

udløbet af den måned, hvori indkomståret udløber.

Har en virksomhed betalt for meget i acontoafgift, tilbagebetales den for

meget indbetalte afgift senest 3 uger fra dagen for sidste rettidige

indsendelse af angivelse. Tilbagebetalingsreglerne svarer til momslovens

regler om tilbagebetaling af overskydende afgiftsbeløb.

For virksomheder omfattet af § 5, stk. 1, vil der efter

indbetalingsfristens udløb kunne ske ændringer i virksomhedens opgørelse af

overskud eller underskud i forbindelse med den efterfølgende skattemæssige

ligning. Der foreslås derfor en bemyndigelse til skatteministeren til at

fastsætte regler om regulering af afgiftsbetalingen i disse tilfælde.

Til nr. 6-9

Ændringerne er en konsekvens af ændringsforslaget under nr. 5.

Til nr. 10

I § 2 foreslås indsat en overgangsregel i sammenhæng med de foreslåede

ændringer i afgiftsgrundlag og opgørelsesperiode m.v. for visse

ikkemomspligtige virksomheder, jf. bemærkningerne til nr. 2 og 3. For de

virksomheder, hvis opgørelsesperiode er indkomståret, og hvor kalenderåret

ikke anvendes som indkomstår, vil den første opgørelsesperiode kun dække en

del af indkomståret. For så vidt angår overskud eller underskud, foreslås

afgiftsgrundlaget for denne afgiftsperiode beregnet forholdsmæssigt svarende

til forholdet mellem længden af denne periode og virksomhedens indkomstår.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard

(S) Poul Nielson (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF)

Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V)

nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter