Spring til indhold

Retsinformation

1991 BTL 102 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MARKEDSFØRING(OPHÆVELSE AF MARKEDSFØRINGSFORBUD) NR L 102 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BTL 102Betænkning over lovforslagFolketinget17. marts 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret

skriftligt og i samråd.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

De Samvirkende Købmandsforeninger,

Detailhandelens Fællesråd,

Erhvervenes Transportudvalg,

Forbrugerrådet,

Kræftens Bekæmpelse,

SAS, Scandinavian Airlines System, og

Sterling Airways.

Der er af industriministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Industriministeren har under samrådet bl.a. oplyst, at der som

udgangspunkt må gøres opmærksom på, at begrebet rutelufttrafik er et begreb,

der er ved at forsvinde, når man taler om luftfart. Sondringen ruteflyvning

kontra charterflyvning er en luftfartspolitisk sondring. Fra 1. januar 1993

vil EF-medlemslandenes ret til selv at fastlægge deres luftfartspolitik

bortfalde. Det medfører blandt andet, at man ikke længere kan give SAS

fortrinsret til rutetrafik, og den pågældende sondring vil dels på grund af

dette forhold, dels på grund af de fælles EF-regler om markedsadgang

bortfalde.

Med hensyn til tilladelse til at drive luftfart i henhold til

luftfartslovens § 75 giver basiskoncessionerne til f.eks. Sterling Airways,

Maersk Air og Conair selskaberne ret til at udføre luftfart, herunder såvel

charter- som rutetrafik.

Dette forhold giver sig udtryk i, at f.eks. Sterling Airways i dag på

baggrund af samme koncession driver både rutetrafik til Luxembourg og

chartertrafik til Spanien.

Læs alt

Skulle man på anden vis forsøge at skelne mellem rutetrafik og

chartertrafik, må man være opmærksom på, at det vil medføre uligheder i

behandlingen af den enkelte passager. For eksempel kan Conair hver uge med

fast program flyve til Malaga både med charterpassagerer, som har købt et

tilknyttet landearrangement i forbindelse med flytransporten, og med

»seat only«-passagerer, som kun har købt flytransporten, siddende i

samme maskine.

Tilsvarende kan SAS flyve til London med både passagerer, som kun har købt

flytransporten, og passagerer, der har købt transporten med et tilknyttet

landearrangement hos en rejsearrangør, siddende i samme maskine.

Det har i den forbindelse ingen betydning, hos hvilken rejsearrangør

rejsen er købt, idet samme rejsearrangør kan sælge rejser til både rute- og

charterflyvninger. Rejsebureauvirksomhed reguleres i øvrigt ikke i

luftfartsloven.

At ville begrænse den foreslåede lovændring til kun at omfatte

rutelufttrafik kræver således, at der foretages en sondring, som dagens og

fremtidens forhold i luftfart ikke giver mulighed for at gennemføre. En

ændring af markedsføringsloven, der skal tillade »frequent

flyver«-programmer, må således udformes, så alle danske og udenlandske

luftfartsselskaber får samme muligheder.

I øvrigt var det ministerens opfattelse, at disse ordninger i det

væsentligste ville blive benyttet i forbindelse med ordinære ruteflyvninger,

idet charterselskabsformen ikke gør det sandsynligt, at der kan blive tale om

individuelle bonusordninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af

industriministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 3 stillede

ændringsforslag. Mindretallet stemmer imod de under nr. 1 og 2 stillede

ændringsforslag. Mindretallet ønsker endvidere at udtale følgende:

Det forekommer overordentlig besynderligt, at flertallet ønsker at fjerne

alle bestemmelser fra Fremskridtspartiets lovforslag for derefter at indsætte

nye bestemmelser, der gør lovforslaget til noget ganske andet.

I øvrigt er det helt uforståeligt, at flertallet i Folketinget er så

konservativt og reaktionært, at man overhovedet ikke vil være med til

fornuftige, realitetsbevidste ændringer af den markedsføringslov, hvis

niveau, sammenlignet med andre landes, befinder sig på stenalderstadiet.

De forbud og de bureaukratiske restriktioner, markedsføringsloven er

udtryk for, hører slet ikke hjemme i vores moderne samfund med stigende

internationalisering af serviceydelser i særdeleshed og handel i

almindelighed. Derfor havde Fremskridtspartiet haft en formodning om, at et

flertal ville have politisk mod til at bevæge sig nogle få millimeter ud ad

frihedens vej, men ak nej!

Først da SAS med direktør Carlzon i spidsen møder frem i Erhvervsudvalget

og påpeger, hvilke problemer markedsføringsloven giver SAS, er der pludselig

interesse for lovforslaget. Men ikke for at ophæve lovformynderiet, nej, i

bedste danske kludetæppestil vælger man så blot at lave en lex

SAS-liberalisering af markedsføringsloven.

Der er allerede kommet protester til Erhvervsudvalget fra andre selskaber,

der mener, at de har lige så meget ret som SAS til at få liberaliseringer, og

hvor har de ret!

Lovgivning med det formål at gavne en enkelt branche eller en enkelt

virksomhed på bekostning af andre er direkte usmagelig, hvorfor der ikke kan

advares nok imod den. Situationen bliver jo hurtigt den, at hundreder eller

måske tusinder af deputationer melder deres ankomst i Erhvervsudvalget med

begrundet formodning om derved at kunne få en lex-lovgivning. Nu er advarslen

givet!

Såfremt flertallet måtte ændre lovforslaget som foreslået af ministeren

ved 2. behandling, beklager Fremskridtspartiet det dybt. Til gengæld må vi jo

så liberalisere lovgivningen med sneglefart og tage de fragmenter af frihed,

som kan blive tildelt i afmålte portioner på picometer eller nanometer.

Derfor vil Fremskridtspartiet allerede her tilkendegive, at partiet stemmer

for lovforslaget, også i den beklageligvis ændrede version, ved 3.

behandling.

ÆndringsforslagAf industriministeren , tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af FP):

Til § 1 1) Nr. 1 udgår, og i stedet indsættes som nye

numre:

» 01 . I § 6 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3 . Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan erhvervsdrivende

med tilladelse efter luftfartslovens § 75, stk. 1 og 2, samt

erhvervsdrivende, der samarbejder med sådanne tilladelsesindehavere om

specielle kundeprogrammer, i kundearrangementer tilbyde flyrejser eller andre

ydelser, der står i naturlig forbindelse hermed.«

02 . I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2 . Stk. 1 finder ikke anvendelse i forbindelse med de

i § 6, stk. 3, nævnte kundeprogrammer.«»

2) Nr. 2 udgår.

Af industriministeren , tiltrådt af udvalget :

Til § 2 3) Paragraffen affattes således:

» § 2 Loven træder i kraft den 1. april 1992.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2 Da en ophævelse af forbudsbestemmelserne i

markedsføringslovens §§ 6-8 a ifølge lovforslaget ikke umiddelbart kan

forventes at opnå flertal, stilles ændringsforslagene om, at lovforslagets

nr. 1 og 2 udgår som en konsekvens heraf, hvilket vil give mulighed for i

særlige tilfælde at yde tilgift og andre tillægsydelser.

I de senere år er det i den internationale luftfartsbranche blevet mere og

mere almindeligt og udbredt, at de enkelte luftfartsselskaber indfører

forskellige bonus- og belønningsordninger (særlige kundeprogrammer) for

kunder, der i særlig udstrakt grad benytter det pågældende luftfartsselskab.

Ordningerne er typisk tilrettelagt som en form for »opsparing«

af points. De nævnte points tildeles kunden, hver gang denne har købt en

ydelse hos luftfartsselskabet. Der kan dog også i nogle tilfælde være tale

om, at points kan tildeles for ydelser købt hos andre erhvervsdrivende,

såfremt luftfartsselskabet har indgået aftaler med disse. Her vil typisk være

tale om aftaler om ydelser, der står i en vis naturlig sammenhæng med

flyrejser, såsom hotelophold, leje af bil, rejsegaver el. lign. Deltagere får

jævnligt tilsendt en oversigt over, hvor mange points der er optjent i den

forløbne periode.

Den danske luftfartsbranche har ikke haft mulighed for at tilbyde sådanne

ordninger, idet disse har været anset for stridende imod markedsføringslovens

§ 6 om tilgift og § 7 om kontant indløselighed for så vidt angår mærker,

kuponer eller lignende. Dette skaber en konkurrencemæssigt uholdbar situation

mellem den udenlandske og den danske luftfartsbranche, hvorfor nærværende

ændringsforslag stilles til afhjælpning af denne ulighed.

Ændringsforslagene indebærer, at det vil være tilladt for danske og

udenlandske luftfartsselskaber, herunder f.eks. også charterselskaber og

taxaflyselskaber, at yde tillægsydelser såsom flyrejser, hotelophold til

delvis nedsat pris, indkøb af rejsegaver, leje af bil m.v., såfremt der er en

naturlig sammenhæng med rejseydelsen. Reklamering hermed vil ligeledes være

tilladt.

Tilladelsen vil også omfatte de erhvervsdrivende, som efter aftale indgår

i et samarbejde med koncessionshaveren om ydelse af rabatter m.v.

Ved udtrykket »ydelser, der står i naturlig forbindelse hermed«

er der tænkt på den brede vifte af ydelser, som normalt forbindes med

luftfartsbranchen, eksempelvis hotelophold, leje af bil og køb af gaver inden

for det sortiment, som normalt udbydes ved salg om bord på fly.

Det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at de pågældende

kundeprogrammers oversigter over optjente points ikke sidestilles med

»mærker, kuponer eller lignende« i lovens § 7, og at rabatpoints

derfor ikke er omfattet af kravet om kontant indløselighed.

Ændringsforslagene skønnes ikke at have administrative eller

statsfinansielle konsekvenser.

Til nr. 3 Det er af væsentlig betydning, at luftfartsbranchens

konkurrencesituation forbedres snarest muligt, og det foreslås derfor, at

lovændringen træder i kraft den 1. april 1992.

Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling

Olsen (S) Nyrup Rasmussen (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF)

Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai

Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette

Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter