1996 LSF 177 FORSLAG TIL LOV OM FORLÆNGELSE AF DANMARKS DELTAGELSE I DET SKANDINAVISKE LUFTFARTSSAMARBEJDE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Trafikministeren bemyndiges til at træffe de
foranstaltninger,
som er nødvendige for en forlængelse af Danmarks deltagelse i det
skandinaviske luftfartssamarbejde med 15 år for perioden 1. oktober
2005 til og med 30. september 2020.
§ 2. Uanset § 77, stk. 1, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse
nr. 162 af 7. marts 1994 med senere ændringer, kan der meddeles SAS Danmark
A/S tilladelse til at lade Scandinavian Airlines System udføre erhvervsmæssig
luftbefordring af passagerer, post og gods alene mellem to steder inden for
riget.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1.
Trafikministeren bemyndiges til at træffe de foranstaltninger, som er
nødvendige for en forlængelse af Danmarks deltagelse i det
skandinaviske luftfartssamarbejde med 15 år for perioden 1. oktober
2005 til og med 30. september 2020.
§ 2.
Uanset § 77, stk. 1, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af
7. marts 1994 med senere ændringer, kan der meddeles SAS Danmark A/S
tilladelse til at lade Scandinavian Airlines System udføre erhvervsmæssig
luftbefordring af passagerer, post og gods alene mellem to steder inden for
riget.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning.
Siden 1946 har de tre skandinaviske luftfartsselskaber, Det Danske
Luftfartselskab A/S (DDL), Det Norske Luftfartselskap A/S (DNL) og
Aktiebolaget Aerotransport (ABA), der i 1996 skiftede navn til henholdsvis
SAS Danmark A/S og SAS Norge ASA samt for ABA's vedkommende efter en fusion
med Svensk Interkontinental Lufttrafik AB (SILA) til SAS Sverige AB (publ),
Læs alt
drevet lufttrafik i fællesskab.
Indtil 1948 var der tale om interkontinental trafik på Amerika, og
samarbejdet foregik under betegnelsen Scandinavian Airlines System (SAS),
Overseas Division (OSAS), ved at de tre selskaber indskød materiel i
forholdet 2:2:3, nemlig DDL 2/7, DNL 2/7 og ABA 3/7. Virksomheden blev drevet
for fælles regning, således at rettigheder og forpligtelser samt gevinst og
tab blev delt mellem selskaberne i forhold til deres andele i konsortiet.
Dette samarbejde blev i 1948 udvidet til også at omfatte lufttrafik på
linier i Europa, Orienten og Afrika, hvilket skete under navnet Scandinavian
Airlines System, European Division (ESAS). Den indenlandske rutetrafik i
Danmark, Norge og Sverige blev fortsat varetaget af de tre nationale
selskaber hver for sig.
I 1948 blev skandinavisk luftfart således udført af fem forskellige
organisationer, og da dette de følgende år skete med utilfredsstillende
økonomiske resultater blev der indledt undersøgelser af, om samarbejdet burde
søges opretholdt i en rationaliseret og effektiv form. Resultatet af dette
arbejde var et forslag om, at SAS burde drives som en virksomhed, og at dette
nye SAS konsortium skulle overtage al luftfartsvirksomhed udført af de tre
selskaber og OSAS samt ESAS. SAS konsortiet skulle efter forslaget drives
under et for fælles regning og risiko, således at rettigheder og
forpligtelser, gevinst og tab skulle fordeles mellem de tre selskaber i
forhold til deres interessentandele i SAS. Selskaberne skulle således ophøre
med at drive selvstændig luftfartsvirksomhed og alene fremme dette formål som
interessenter i SAS.
Forslaget fik principiel tilslutning i de tre selskaber under forudsætning
af, at vedkommende myndigheder i de tre lande godkendte forslaget, og der
samtidig blev opnået enighed om en række praktiske spørgsmål. Ved et
skandinavisk trafikministermøde den 8. maj 1950 blev der opnået enighed om,
at det skandinaviske luftfartssamarbejde burde fortsætte, og der blev nedsat
et embedsmandsudvalg, der afgav betænkning den 16. oktober 1950 angående
udvidelse af det skandinaviske luftfartssamarbejde inden for SAS.
Dette udvalg tilsluttede sig forslaget om et udvidet SAS-samarbejde og
foreslog, at en mellem de tre selskaber for en periode af 25 år indgået
samarbejdsaftale (konsortialoverenskomsten) blev godkendt af de tre landes
regeringer. Konsortiet havde et betydeligt kapitalbehov, som hovedsagelig
skulle dækkes af moderselskaberne i forholdet 2:2:3, idet den risikobærende
kapital i de tre moderselskaber skulle indskydes med lige store beløb af
henholdsvis staten og private aktieinteresser i de tre lande, hvorved der
ville blive tale om samarbejde på lige fod mellem statslige og private
aktieinteresser.
Samtidig blev det i betænkningen foreslået, at de tre landes samlede
indsats i international rutetrafik burde koncentreres hos det nye selskab,
hvorved SAS ville opnå en faktisk fortrinsret til rutetrafik.
Betænkningen dannede grundlag for lovforslag nr. 51 om Danmarks deltagelse
i det skandinaviske luftfartssamarbejde, der blev fremsat den 7. december
1950. Det fremgår af bemærkningerne hertil, at konsortialoverenskomsten i
lighed med, hvad der havde været tilfældet med OSAS- og ESAS-aftalerne,
skulle godkendes af ministeren, hvilket kunne ske i medfør af luftfartsloven.
Tilsvarende kunne de af udvalget behandlede koncessionsspørgsmål formentlig
løses inden for rammerne af de beføjelser, som tilkommer ministeren i henhold
til luftfartsloven.
Det centrale indhold af lovforslaget var derfor at godkende, at ministeren
kunne træffe en række foranstaltninger vedrørende statens økonomiske
medvirken ved nytegning af aktier i DDL, hvilket indebar, at de statslige og
private aktieinteresser blev fordelt ligeligt, ligesom der blev givet garanti
om støtte i en periode.
Konsortialoverenskomsten blev efter vedtagelsen af lov nr. 493 af 20.
december 1950 godkendt for en periode af 25 år fra 1. oktober 1950 at regne.
I tilslutning til konsortialoverenskomsten blev der af de tre landes
myndigheder udfærdiget indholdsmæssigt identiske koncessioner for de tre
moderselskaber til udførelse af lufttrafik.
Der blev endvidere mellem de tre regeringer indgået en aftale af 20.
december 1951 om staternes samarbejde på luftfartens område, jf. for Danmarks
vedkommende bekendtgørelse nr. 25 af 11. juni 1952. De tre regeringer skal
efter denne aftale samarbejde i spørgsmål i relation til SAS, idet aftalen
efter artikel 7 skal gælde, så længe de tre moderselskaber opretholder
samarbejdet i SAS konsortiet.
Konsortialoverenskomsten mellem de tre selskaber blev i 1959 forlænget med
10 år til 30. september 1985 efter vedtagelsen af lov nr. 216 af 11. juni
1959 om statsgaranti m.v. i forbindelse med Danmarks deltagelse i det
skandinaviske luftfartssamarbejde. Samtidig blev koncessionen til DDL og
regeringsaftalen vedrørende luftfartssamarbejdet forlænget for en tilsvarende
periode, jf. bekendtgørelse nr. 47 af 28. september 1959.
I 1974 rettede selskaberne henvendelse til de tre regeringer og meddelte,
at moderselskaberne var blevet enige om at forlænge konsortialoverenskomsten
på uændrede vilkår for yderligere en 10-års periode fra den 1. oktober 1985
til og med den 30. september 1995.
Det blev besluttet at anvende lovformen som grundlag for samarbejdets
forlængelse, selvom der ikke i forbindelse hermed var tale om direkte
økonomiske dispositioner, således som det var tilfældet i 1950 og 1959,
hvorfor de fornødne foranstaltninger vedrørende forlængelsen - muligvis med
tiltrædelse af Folketingets udvalg om offentlige arbejder - kunne have været
truffet i kraft af de beføjelser, trafikministeren har i medfør af
luftfartsloven.
Efter vedtagelsen af lov nr. 273 af 26. juni 1975 blev
konsortialoverenskomsten, koncessionen og regeringsaftalen forlænget til 30.
september 1995.
Den seneste forlængelse af samarbejdet blev ligeledes gennemført på
grundlag af lovgivning, jf. lov nr. 381 af 10. juni 1987, selv om der heller
ikke i dette tilfælde er tale om direkte økonomiske dispositioner for staten.
Konsortialoverenskomsten blev forlænget til 30. september 2005. Det samme er,
jf. bekendtgørelse nr. 116 af 6. november 1989, tilfældet vedrørende
regeringsaftalen, ligesom selskabernes koncessioner også udløber til dette
tidspunkt. Regeringsaftalen kan efter 1. oktober 2004 opsiges af hver af de
kontraherende parter med 12 måneders varsel.
Koncessionen til DDL, nu SAS Danmark A/S, blev 28. juni 1994 erstattet af
en licens udfærdiget i henhold til Rådets forordning nr. 2407/92/EØF om
udstedelse af licenser til luftfartsselskaber. Dette skete ved bekendtgørelse
nr. 656 af 6. juli 1994 om ophævelse af bekendtgørelse om koncession for Det
Danske Luftfartselskab A/S til regelmæssig luftfart, idet bestemmelsen
vedrørende beflyvningen af Færøerne og Grønland i pkt. 5, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 336 af 11. juni 1976 fortsat er gældende.
Efter licensen har SAS Danmark A/S ret til at lade luftfartsvirksomheden
udføre af SAS under forudsætning af, at SAS indtræder i SAS Danmark A/S'
rettigheder og forpligtelser efter licensen. Det samme gælder for SAS Norge
ASA og SAS Sverige AB, og selskaberne har således overført den operative
luftfartsvirksomhed til SAS konsortiet, idet selskabernes indbyrdes forhold
er reguleret af konsortialoverenskomsten.
Moderselskaberne etablerede i 1988 konsortiet SAS Commuter med samme
ejerforhold og juridiske status som SAS konsortiet. SAS Commuter er et rent
produktionsselskab for SAS konsortiet inden for skandinavisk og europæisk
regionaltrafik, og det drives under SAS konsortiets administrative ledelse.
SAS Commuter samt SAS konsortiet og konsortiernes datterselskaber og
associerede selskaber udgør SAS Gruppen, hvis primære virksomhed er
luftfartsvirksomhed, hvor hovedopgaven er at tilgodese behovet for
konkurrencedygtige flyforbindelser til, fra og inden for hvert af de
skandinaviske lande, hvilket sker i samarbejde med andre luftfartsselskaber.
I 1996 indgik SAS således i et strategisk samarbejde med Lufthansa, ligesom
der blev indledt et samarbejde med det amerikanske United Airlines, Thai
Airways International og Air Canada.
2. Baggrunden for forslaget.
Fra SAS Danmark A/S har Trafikministeriet den 14. januar 1997 modtaget
meddelelse om, at bestyrelsen i SAS konsortiet og bestyrelserne i de tre
moderselskaber har truffet beslutning om en række ændringer i selskabernes
ledelsesfunktioner, der ønskes gennemført i tilslutning til de ændringer i
selskabernes virksomhedsområder og i selskabs- og kapitalstrukturen, som blev
gennemført i 1996.
SAS Danmark A/S har ansøgt om trafikministerens godkendelse af disse
ændringer, der berører selskabets vedtægter og konsortialoverenskomsten
mellem de tre moderselskaber. Denne overenskomst ønskes forlænget ud over 30.
september 2005, hvilket også skal ses på baggrund af de betydelige
investeringer i fly, som SAS konsortiet står overfor at skulle foretage i de
kommende år.
Det er oplyst, at SAS har afgivet bindende ordrer på i alt 49 fly. Sammen
med opbygning af reservelageret til disse fly svarer det til en investering
på knap USD 1,5 mia. Herudover er det sandsynligt, at SAS over de kommende 10
år gennemfører yderligere investeringer i fly og reservedele på ca. USD 4
mia., regnet i faste 1996-priser. Investeringerne, der forventes at være
nogenlunde ligeligt fordelt mellem første og anden halvdel af perioden,
bygger på en efter SAS-ledelsens opfattelse forsigtig vurdering af
trafikudviklingen og SAS's trafikandele. Øges trafikken mere end forudsat i
de udarbejdede prognoser, eller øges SAS's markedsandel, kan det være
hensigtsmæssigt for SAS at gennemføre flyinvesteringer ud over de ovenfor
nævnte.
SAS Danmark A/S har samtidig anmodet om en forlængelse af selskabets
licens og om, at der også foretages en forlængelse af regeringsaftalen.
Mellem de tre skandinaviske trafikministre er der enighed om, at det
skandinaviske luftfartssamarbejde omkring SAS bør forlænges for perioden
efter 2005, og at grundlaget herfor bør tilvejebringes nu, idet omfanget af
virksomheden i SAS og de heraf følgende investeringsbehov, jf. ovenfor, gør
det nødvendigt at planlægge og træffe dispositioner af langtrækkende
karakter, hvorfor det ikke rækker med den resterende gyldighedsperiode for
konsortialoverenskomsten. Der bør samtidig foretages visse ændringer i den
skandinaviske luftfartspolitik, og disse ændringer skal træde i kraft
allerede når den parlamentariske tilslutning til samarbejdets videreførelse
foreligger.
3. Ændringer i moderselskabernes struktur m.v.
De tre moderselskaber ændrede som anført ovenfor i 1996 navn til SAS
Danmark A/S, SAS Norge ASA og SAS Sverige AB for at opnå en klarere
profilering og markedsføring af SAS. Dette skete som led i forskellige
samordnede tiltag i moderselskaberne, der har til formål at styrke SAS's
profil på kapitalmarkederne og øge forudsætningerne for en mere effektiv
prisfastsættelse på moderselskabernes aktier og derigennem SAS's mulighed for
at kunne skaffe kapital på konkurrencedygtige vilkår. Det kan blive aktuelt i
forbindelse med anskaffelsen af det betydelige antal nye fly over de kommende
år, i det omfang det ikke er muligt at finansiere disse indkøb direkte over
driften.
Der blev gennemført en ændring af moderselskabernes virksomhed ved frasalg
af ejendomme, hvorfor moderselskabernes virksomhed fremover kun omfatter
ejerandelen af SAS. En successiv harmonisering af regnskabsprincipperne
muliggør fremover en højere grad af sammenlignelighed mellem
moderselskaberne. Samtidig vil SAS og moderselskaberne offentliggøre
regnskaber i et fælles dokument, ligesom der tilstræbes en fælles
udbyttepolitik, således at udbyttet fra de tre selskaber vil være det samme
pr. aktie, omregnet til en fælles valuta.
Kapitalstrukturen i moderselskaberne blev endvidere harmoniseret i 1996,
således at egenkapitalen afspejler det enkelte moderselskabs andel af SAS
svarende til 2/7 for SAS Danmark A/S, 2/7 for SAS Norge ASA og 3/7 for SAS
Sverige AB.
Denne harmonisering af kapitalstrukturen nødvendiggjorde en
kapitalforhøjelse i SAS Danmark A/S, der blev gennemført ved en
fondsaktieemission og ved udstedelse af nye aktier. Ved aktstykke 269 af 7.
maj 1996, der blev tiltrådt af Finansudvalget den 22. maj 1996, blev der
tilvejebragt grundlag for at staten foretog et kapitalindskud på ca. 283,6
mio. kr., hvorved den danske stat bibeholdt en ejerandel på 50 pct. i
selskabet.
Aktiekapitalen i SAS Danmark A/S udgør herefter nominelt 470 mio. DKK
fordelt på 47 mio. aktier a 10 DKK, hvoraf staten ejer 50 pct. eller 235 mio.
DKK. Når der tages højde for ejerandelene af SAS, vil den nominelle
aktiekapital og antal aktier således svare til aktiekapitalen i SAS Norge ASA
på 470 mio. NOK samt aktiekapitalen i SAS Sverige AB på 705 mio. SEK fordelt
på henholdsvis 47 mio. og 70,5 mio. aktier a 10 kr. i henholdsvis norske og
svenske kroner. Antallet af aktier i SAS Danmark A/S udgør således 2/7 af det
samlede antal aktier i de tre moderselskaber.
Samtidig med ændringerne i kapitalstrukturen blev det oplyst, at der blev
arbejdet med forslag om visse forandringer med hensyn til ledelsesstrukturen
i SAS konsortiet og moderselskaberne, hvilket ville bidrage til at disse i så
vid udstrækning som muligt drives som et selskab.
Ændringerne indebærer, at bestyrelserne i hvert af moderselskaberne
reduceres til fire personer. Det nuværende repræsentantskab i SAS Danmark A/S
og SAS Norge ASA ophører. I det svenske moderselskab er der intet
repræsentantskab.
Den administrerende direktør for SAS konsortiet udnævnes tillige til
administrerende direktør i hvert af de tre moderselskaber.
Medlemmerne i SAS konsortiets repræsentantskab, der i dag består af
bestyrelserne i moderselskaberne, vælges fremover direkte på
generalforsamlingerne i moderselskaberne. Herigennem får moderselskabernes
aktionærer via repræsentantskabet i SAS en mere reel kontrolfunktion over for
virksomheden, herunder bestyrelsen, i SAS svarende til den, et aktieselskabs
generalforsamling har. Medlemmerne af repræsentantskabet skal ikke samtidigt
kunne sidde i bestyrelserne for SAS eller for moderselskaberne.
Der vil endvidere ske en reduktion i antallet af revisorer fra seks til
tre.
Ændringerne er indarbejdet i forslag til selskabernes vedtægter, der vil
blive behandlet på generalforsamlingerne, og i et forslag til en ændret
konsortialoverenskomst, der endvidere indeholder visse ændringer af
hovedsagelig redaktionel art.
Det er foreslået af moderselskabsbestyrelserne, at
konsortialoverenskomsten forlænges til og med 30. september 2020, hvor den
ophører under forudsætning af, at opsigelse er sket senest fem år tidligere.
Uden en sådan opsigelse forlænges aftalen efter deres forslag automatisk for
yderligere ti år ad gangen, indtil aftalen opsiges senest fem år før udløbet
af den gældende aftaleperiode.
Den ændrede konsortialoverenskomst skal godkendes af de tre landes
myndigheder, og der er opnået enighed mellem de tre trafikministre om, at en
sådan godkendelse bør gives, dog således, at forlængelsen af
konsortialoverenskomsten alene godkendes til og med 30. september 2020. Der
er videre enighed mellem ministrene om, at repræsentantskabet i SAS
konsortiet skal være på 30 medlemmer, hvoraf 10 vælges på
generalforsamlingerne i hvert af selskaberne, idet staten vælger 5 medlemmer
til repræsentantskabet.
4. Den skandinaviske luftfartspolitik.
SAS-samarbejdet er etableret for at sikre en tilfredsstillende og
konkurrencedygtig flytrafikbetjening af de tre lande ved at koncentrere
trafikunderlaget i de tre lande i en virksomhed. SAS har derved fået bedre
forudsætninger for at drive international luftfart, end de tre moderselskaber
ville have haft hver for sig som følge af det begrænsede trafikpotentiale i
de tre lande med en geografisk beliggenhed, der er ugunstig i trafikmæssig
sammenhæng, idet trafikken fra andre lande kun i begrænset omfang naturligt
føres via Skandinavien.
Som følge af det skandinaviske luftfartssamarbejde har de tre lande ført
forhandlinger i fællesskab med andre lande om luftfartsspørgsmål, hvorved er
opnået en større samlet styrke. Dette har dannet grundlag for forhandlinger
på mere jævnbyrdig basis, og der er derfor opnået bedre resultater end hvert
af de tre lande kunne have opnået ved separate forhandlinger om
luftfartsrettigheder, der er forudsætningen for skabelsen af et effektivt og
konkurrencedygtigt trafiksystem.
SAS-samarbejdet og den fælles luftfartspolitik, der er en forudsætning
herfor, skal tilgodese såvel fælles skandinaviske som nationale ønsker om det
bedst mulige rutetilbud. Dette medfører, at den nationale handlefrihed i
luftfartspolitiske spørgsmål må afvejes mod de fælles interesser, og en
central forudsætning for det skandinaviske luftfartssamarbejde er derfor, at
de tre lande er enige om et fælles syn vedrørende spørgsmålet om, hvilke
ruter der skal trafikeres af hvilke selskaber - koncessionsspørgsmålet.
Det nærmere indhold af luftfartspolitikken bestemmes til enhver tid af de
tre lande. Der er derfor uanset de lange aftaleperioder vedrørende det
skandinaviske luftfartssamarbejde mulighed for i fællesskab at gennemføre
ændringer heraf. Sådanne successive forandringer er i enighed gennemført
gennem årene.
Det skandinaviske luftfartssamarbejde har dannet grundlag for, at SAS
gennem en lang årrække har haft en lønsom drift uden behov for subsidier,
ligesom trafikbetjeningen for så vidt angår spørgsmålet om udbud, standard,
sikkerhed og priser er fuldt ud svarende til den, der ydes af konkurrerende
selskaber.
Den fælles koncessionspolitik, der har været baseret på en fortrinsret til
ruteflyvning for moderselskaberne og dermed SAS, har været grundlaget for
lufttrafiksystemet i SAS, der er baseret på forskellige niveauer af
trafikknudepunkter med mange ruter og et stort antal frekvenser, hvor
Københavns lufthavn har indtaget og fortsat indtager en helt central
placering. Fortrinsretten er blevet indskrænket ved ministerbeslutninger i
1981 og 1986 og navnlig som følge af udviklingen af den fælles
luftfartspolitik i Den Europæiske Union. I EU er der fra 1. januar 1993 med
den såkaldte 3. luftfartspakke gennemført en liberalisering af adgangen til
at udføre luftfart mellem medlemsstaterne af EU-selskaber, herunder SAS. Fra
1. april 1997 liberaliseres cabotageflyvning fuldstændigt. Reglerne i den 3.
luftfartspakke er ved EØS-aftalen udstrakt til også at gælde for Norge.
Det kan imidlertid konstateres, at liberaliseringen i EØS-området og i USA
ikke har givet anledning til en mere omfattende liberalisering på globalt
plan, og at en sådan udvikling heller ikke synes at kunne forventes i en
længere fremtid. Der vil derfor også i fremtiden være behov for at anvende
ressourcer med henblik på at kunne opnå de bedst mulige trafikrettigheder i
relation til de lande, der fører en restriktiv luftfartspolitik, og der er
enighed mellem de skandinaviske trafikministre om, at disse rettigheder
fortsat bedst opnås ved at myndighederne i de tre lande samarbejder herom.
Tilsvarende er der behov for et samarbejde på områder, hvor der er gennemført
liberaliseringer. Det gælder specielt i relation til EØS-samarbejdet, og
navnlig vedrørende spørgsmålet om korrekt anvendelse af konkurrence- og
statsstøttereglerne.
Der er videre enighed om, at der på baggrund af udviklingen inden for
luftfarten gennem de senere år er grundlag for umiddelbart efter beslutningen
om videreførelsen af det skandinaviske luftfartssamarbejde at ændre i de
hidtidige retningslinjer for samarbejdet, således at det fremtidige
skandinaviske luftfartssamarbejde baseres på en mere liberal
luftfartspolitik, idet dette tilgodeser konsument- og konkurrencehensyn i en
situation, hvor SAS udøver sin virksomhed på et reelt kommercielt grundlag.
Den konkrete udformning af denne politik vil som hidtil blive fastlagt inden
for rammerne af det skandinaviske luftfartssamarbejde.
Der vil således fra skandinavisk side blive arbejdet for, at der indgås
aftaler med flest mulige lande om en liberal ordning - open sky - eller at et
sådant frit system tilvejebringes gennem multilaterale ordninger, der
omfatter de tre skandinaviske lande. Der vil herunder blive arbejdet for , at
EU indgår aftaler med de central- og østeuropæiske og baltiske lande om
tilslutning til den »3. luftfartspakke«, og at disse aftaler også
omfatter Norge.
Ved indgåelsen af sådanne open skies-aftaler vil de tre moderselskaber og
dermed SAS ikke længere have fortrinsret til flyvninger mellem Skandinavien
og de pågældende områder. De skandinaviske lande har indgået liberale
luftfartsaftaler med USA, og en konsekvens af den nye politik er derfor, at
SAS ikke længere vil have fortrinsret til flyvninger mellem Skandinavien og
USA.
Såfremt det ikke er muligt at opnå tilslutning fra forhandlingsmodpartens
side til indgåelse af en open sky-aftale, vil de skandinaviske lande ved
forhandlingerne søge indgået aftaler, der er så liberale som muligt.
Aftalerne vil blive baseret på reciprocitet mellem aftaleparterne, således at
luftfartsselskaberne får lige muligheder. I det tilfælde, hvor der efter de
bilaterale aftaler ikke kan udpeges mere end et luftfartsselskab fra hver
part, eller der er fastsat begrænsninger med hensyn til hvor stor kapacitet,
som til enhver tid kan sættes ind på ruterne, skal SAS fortsat have en
fortrinsret til af beflyve de ruter, der er omfattet af aftalen.
Såfremt SAS ikke ønsker at udnytte sin fortrinsret ved selv at flyve
mellem Skandinavien og det pågældende land, vil der kunne udpeges et andet
skandinavisk luftfartsselskab til at beflyve ruten. Dette vil i så fald ske
efter en konkret vurdering og inden for rammerne af det skandinaviske
luftfartssamarbejde.
Som en konsekvens af de anførte liberaliseringer vedrørende rutetrafikken
er der igangsat en gennemgang af de skandinaviske charterbestemmelser. Dette
arbejde kan resultere i, at der træffes beslutning om yderligere
liberalisering af disse bestemmelser, idet luftfartsaftalen med USA
indebærer, at der frit vil kunne udføres charterflyvning mellem Skandinavien
og USA.
Der er endelig enighed om, at den resterende fortrinsret for SAS til
indenrigsflyvning skal bortfalde i konsekvens af, at der som anført i EU/EØS
sammenhæng sker en fuld liberalisering af adgangen til at udføre
indenrigsflyvning. Det drejer sig om flyvninger mellem Danmark og henholdsvis
Færøerne og Grønland. Der er i dag allerede konkurrence på ruten mellem
Danmark og Færøerne, idet et færøsk selskab, Atlantic Airways, og Maersk Air
beflyver ruten. For så vidt angår flyvning mellem Danmark og Grønland føres
der med udgangspunkt i en sådan liberalisering for tiden drøftelser med
Grønlands Hjemmestyre om den fremtidige ordning vedrørende beflyvningen.
5. Statens ejerskab i SAS Danmark A/S.
I de tre moderselskaber, der ejer SAS, er der en ligelig fordeling af
ejerskabet mellem staten og private interesser, og staternes medvirken til
kapitalrekonstruktionen og skabelsen af SAS hviler på forudsætningen om
tilvejebringelsen af en sådan paritet. Dette kom til udtryk i forbindelse med
1950-loven om Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde,
således at statens andel af aktierne efter rekonstruktionen af
kapitalforholdene »så nær som muligt kom til at andrage 50 pct.«,
idet det var opfattelsen, at dette ville give moderselskaberne og SAS øget
styrke og effektivitet.
Konsortialoverenskomsten, der regulerer forholdet mellem moderselskaberne,
indeholder ikke bestemmelser, der omhandler interne forhold i de enkelte
moderselskaber. Heller ikke regeringsaftalen indeholder noget om fordelingen
af ejerskabet.
Der er på baggrund heraf og i lyset af udviklingen på luftfartsområdet
sammenholdt med, at SAS står foran betydelige investeringer i fly, opnået
enighed mellem de skandinaviske trafikministre om, at der ikke skal være
noget til hinder for, at der kan udvikles en ny politik for det statslige
ejerskab i de respektive nationale moderselskaber. Der vil blive holdt nær
kontakt mellem de skandinaviske ministre i forbindelse med forslag om mulige
ændringer i forholdet mellem den statslige og den private ejerandel, og
spørgsmålet drøftes før ændringer bliver bekendtgjort.
Staten kan derfor på et senere tidspunkt eventuelt reducere sin ejerandel,
hvilket kan ske uden der nødvendigvis gennemføres tilsvarende ændringer i de
to andre selskaber. Folketinget inddrages i spørgsmålet. Det bemærkes, at der
ikke vil blive tale om ændringer i forholdet 2:2:3, hvori de tre
moderselskaber deltager i SAS konsortiet.
6. Forslagets miljømæssige, økonomiske og administrative
konsekvenser.
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige, økonomiske eller
administrative konsekvenser.
7. Forslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Lovforslaget muliggør en videreførelse af SAS konsortiet og det
skandinaviske luftfartssamarbejde efter år 2005.
8. Forslagets forhold til EU-retten.
Lovforslaget indeholder ikke i sig selv EU-retlige aspekter, hvorved
bemærkes, at SAS er anerkendt som EU-luftfartsselskab.
9. Høring.
Lovforslaget har været til høring i Statsministeriet, Justitsministeriet
og Finansministeriet. Endvidere er forslaget samtidig med fremsættelsen sendt
til høring hos SAS Danmark A/S, Maersk Air, Premiair, Sterling European
Airlines, Cimber Air, Sun-Air, Muk Air, Newair, Grønlandsfly, Atlantic
Airways, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Forbrugerrådet og Erhvervenes
Transportudvalg, hvis udtalelser vil blive oversendt til Folketingets
Trafikudvalg.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1 Foranstaltningerne omfatter først og fremmest en godkendelse af
forlængelsen af konsortialoverenskomsten, og det vil i henhold til aftale
mellem de skandinaviske trafikministre ske for perioden til og med 30.
september 2020. Der vil som hidtil af ministeriet kunne godkendes ændringer i
moderselskabernes konsortialoverenskomst i dennes gyldighedsperiode, idet der
vil kunne være behov herfor i en overenskomst, der regulerer forholdet mellem
de tre moderselskaber. Det er imidlertid en forudsætning, at der ikke er tale
om ændringer, der berører det grundlæggende indhold af overenskomsten eller
SAS-samarbejdet, bortset fra eventuelle ændringer i forholdet mellem privat
og statslig ejerandel i det enkelte moderselskab.
Der vil endvidere blive foretaget en forlængelse af aftalen af 20.
december 1951 mellem regeringerne i Danmark, Norge og Sverige om samarbejdet
på luftfartens område. Der forudses ikke ændringer af materiel art heraf.
SAS Danmark A/S har som anført licens til luftfartsvirksomhed, der udløber
30. september 2005 og derfor skal forlænges. Det er en forudsætning, at
betingelserne herfor i Rådets forordning nr. 2407/92/EØF af 23. juli 1992 om
udstedelse af licenser til luftfartsselskaber, der omfatter teknisk/operativ
duelighed og økonomisk soliditet, er opfyldt.
Til § 2 Bestemmelsen i lovforslagets § 2 findes med tilsvarende
indhold i tidligere love om forlængelse af Danmarks deltagelse i det
skandinaviske luftfartssamarbejde, jf. § 2 i lov nr. 381 af 10. juni 1987 og
§ 2 i lov nr. 273 af 26. juni 1975.
§ 77, stk. 1, i luftfartsloven indebærer, at tilladelse til befordring af
passagerer, post og gods alene mellem steder inden for riget kun kan gives
til en person, fysisk eller juridisk, med dansk nationalitet, medmindre andet
følger af EF-forordninger.
Der er i luftfartsloven hjemmel til at dispensere for nationalitetskravet,
men når man har set bort fra denne dispensationshjemmel i det foreliggende
tilfælde skyldes det, at det har været anset for tvivlsomt om
dispensationshjemlen tager sigte på en situation som den, der foreligger med
SAS-samarbejdet. Der bliver med virkning fra 1. april 1997 indført fri adgang
i Den Europæiske Union for alle EU-selskaber, herunder SAS, til at udføre
flyvninger i et andet end selskabets hjemland, hvorfor bestemmelsen i
lovforslagets § 2 fremover alene vil have begrænset betydning.
Skriftlig fremsættelse
Trafikministeren (Bjørn Westh):
Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om forlængelse af Danmarks deltagelse i det
skandinaviske luftfartssamarbejde.
(Lovforslag nr. L 177).
Det skandinaviske luftfartssamarbejde og dermed samarbejdet om SAS har i
sin nuværende form bestået siden 1950.
Det er aftalt, at dette samarbejde løber frem til 2005, og der er derfor
nu mindre end 10 år tilbage af denne periode. Det er ikke tilstrækkeligt for
en virksomhed med et omfang som SAS, hvor det bl.a. på baggrund af
investeringsbehovet i de kommende år er nødvendigt at træffe dispositioner af
langtrækkende karakter.
Der er derfor enighed mellem de tre skandinaviske trafikministre om, at
det skandinaviske luftfartssamarbejde omkring SAS bør forlænges med 15 år
frem til den 1. oktober 2020.
Samtidig skal der foretages ændringer i den skandinaviske luftfartspolitik
i en mere liberal retning.
En forlængelse af samarbejdet vil i første række indebære en forlængelse
af regeringsaftalen om de tre staters samarbejde på luftfartens område og af
de tre moderselskabers tilladelser til erhvervsmæssig flyvning. Samarbejdet
mellem de tre moderselskaber er baseret på en konsortialoverenskomst, som
ligeledes forlænges, idet der gennemføres en række ændringer heri.
Idet jeg iøvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, tillader
jeg mig at anbefale lovforslaget til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1986 LSF 108 FORSLAG TIL LOV OM FORLÆNGELSE AF DANMARKS DELTAGELSE I DET SKANDINAVISKE LUFTFARTSSAMARBEJDE Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 BTL 108 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORLÆNGELSE AF DANMARKS DELTAGELSE I DET SKANDINAVISKE LUFTFARTSSAMARBEJDE NR L 108 1986-87, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1996 BTL 177 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORLÆNGELSE AF DANMARKS DELTAGELSE I DET SKANDINAVISKE LUFTFARTSSAMARBEJDE NR L 177 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 11. april 1997
- Bekendtgørelse af luftfartsoverenskomst af 27. april 1963 med Cypern. Retsinformation · 13. juli 1965
- Bekendtgørelse af luftfartsoverenskomst af 20. marts 2000 mellem Kongeriget Danmark og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien Retsinformation · 20. december 2000
- Bekendtgørelse af luftfartsoverenskomst af 18. marts 1969 med Brasilien. Retsinformation · 7. oktober 1969