1991 BTL 66 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SAMORDNING AF FREMGANGSMÅDERNE VED INDGÅELSE AF OFFENTLIGE BYGGE- OG ANLÆGSKONTRAKTER OG OFFENTLIGE INDKØB M.V. (UDBUD AF BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER OG INDKØB INDEN FOR VAND- OG ENERGIFORSYNING SAMT TRANSPORT OG TELEKOMMUNIKATION I DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER) NR L 66 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Udvalget har endvidere haft arbejdsministeren i samråd.
En række af udvalgets spørgsmål og boligministerens svar herpå er
optrykt som bilag til denne betænkning.
Boligministeren har over for udvalget tilkendegivet, at de øvrige
Nordsølande inden for EF-kredsen, dvs. Holland, Tyskland og Storbritannien,
ifølge oplysninger fra energiministeren alle har søgt eller meddelt deres
beslutning om at søge om undtagelse efter forsyningsvirksomhedsdirektivets
artikel 3 for deres offshorevirksomheder fra direktivets regler om
tilbudsgivning. På baggrund heraf har regeringen også indgivet ansøgning til
Kommissionen om undtagelse for Danmark, for at den danske offshoreindustri
ikke skal arbejde under snævrere rammer end konkurrenterne i disse lande.
Regeringen har over for Kommissionen tilkendegivet, at man lægger vægt på,
at sagen kan være færdigbehandlet inden den 1. januar 1993, og at man gerne
bistår Kommissionen, således at behandlingen af sagen fremmes mest muligt.
Under alle omstændigheder vil regeringen arbejde for, at det sikres, at
bekendtgørelsen af loven og den efterfølgende administration af loven ikke
stiller den danske offshoresektor ringere end offshoresektoren i de øvrige
ansøgerlande. Der tænkes her særlig på undgåelse af konkurrenceforringelse
for danske offshorevirksomheder i den tidsperiode, der kan opstå mellem denne
lovs ikrafttræden og opnåelsen af en undtagelse for Danmark og den danske
offshoreindustri.
Arbejdsministeren har over for udvalget tilkendegivet, at de offentlige
kontrakter, lovforslaget omhandler, falder ind under ILO-konvention nr. 94 om
arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, som er gennemført ved
Arbejdsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 114 af 18. maj 1966, indskærpet
ved cirkulæreskrivelse nr. 115 af 27. juni 1990 samt cirkulæreskrivelse af 6.
juli 1990 fra Kommunernes Landsforening.
I den forbindelse har Arbejdsministeriet også indskærpet den pligt, der
Læs alt
efter konventionens artikel 1, stk. 2, påhviler hvert ministerium til at
træffe bestemmelse om konventionens anvendelse på kontrakter, der indgås af
andre end centrale myndigheder, herunder statslige virksomheder,
koncessionerede virksomheder og institutioner m.v. I kommunecirkulæret er
området angivet som kontrakter efter tilsvarende retningslinjer som dem, der
gælder for statslige kontrakter.
Arbejdsministeren vil efter lovforslagets vedtagelse om fornødent udstede
en ny indskærpelse, der udtrykkeligt fastslår, at der skal anvendes
arbejdsklausuler i alle de af loven omfattede kontrakter.
Arbejdsministeren har endvidere over for udvalget bekræftet, at
lovforslaget ikke indebærer ændringer i det fagretlige system, som sikrer
indgåelse og overholdelse af kollektive overenskomster som bindende
retsakter.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse
uændret .
Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets og Det Radikale
Venstres medlemmer af udvalget) kan tilslutte sig dispositionen om at søge
undtagelse for offshorevirksomheder i Danmark fra direktivets regler om
tilbudsgivning.
Det skal i den forbindelse understreges, at det er en forudsætning for
mindretallet, at der ikke hermed tilkendegives nogen form for forhåndsaccept
af snævrere rammer for den danske tildeling af koncessioner til undergrunden.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen
(S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle
Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Fischer (KF) John
Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.
Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF) Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål 1:
»Hvad dækker vendingen »bestemmelserne om beskyttelse på
arbejdspladsen og arbejdsforholdene i øvrigt« (jf. de almindelige
bemærkninger pkt. 5)?»
Svar:
Bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse med den i ILO-konvention nr.
94 anvendte terminologi om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. Der
forstås herved bl.a. bestemmelser om løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår.
Spørgsmål 2:
»Vil ministeren fastsætte regler, der forpligter ordregiveren til at
oplyse i udbudsmaterialet, hos hvilken myndighed de bydende kan få
oplysninger om, hvilke forpligtelser der gælder for de pågældende arbejder i
henhold til bestemmelserne om beskyttelse på arbejdspladsen og
arbejdsforholdene i øvrigt, (jf. de almindelige bemærkninger pkt. 5)?»
Svar:
Jeg mener ikke, det er nødvendigt at fastsætte regler, der forpligter
ordregiveren til at oplyse i udbudsmaterialet, hos hvilken myndighed de
bydende kan få oplysninger om, hvilke forpligtelser der gælder for de
pågældende arbejder i henhold til bestemmelserne om beskyttelse på
arbejdspladsen og arbejdsforholdene i øvrigt.
Hvis der kræves arbejdsklausuler i den kontrakt, udbudet tager sigte på,
vil det dog være hensigtsmæssigt at gøre opmærksom herpå i udbudsmaterialet.
I en kommende vejledning om forsyningsvirksomhedsdirektivet vil dette blive
præciseret.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at myndigheder under Arbejdsministeriet og
Boligministeriet gerne formidler oplysninger og kontakter til
arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, der har detailkendskab til det
danske arbejdsmarked.
Spørgsmål nr. 3:
»Vil de bydende ved at bekræfte, at de ved afgivelsen af deres
tilbud har taget hensyn til forpligtelser, der gælder om beskyttelse på
arbejdspladsen og arbejdsforholdene, herunder være forpligtet til at
overholde danske overenskomster og regler om arbejdsforhold i øvrigt?»
Svar:
I henhold til ILO-konvention nr. 94 og Arbejdsministeriets
cirkulæreskrivelse af 27. juni 1990 om arbejdsklausuler i offentlige
kontrakter skal statslige myndigheder i de kontrakter, de indgår, indsætte
bestemmelser, de såkaldte »arbejdsklausuler«, der tilsikrer
vedkommende arbejdere løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er
mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art inden for
vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres. I
Arbejdsministeriets cirkulæreskrivelse henstilles det, at der, også i
kontrakter som amter og kommuner indgår, indsættes en sådan arbejdsklausul.
Herved sikres det, at de bydende overholder forpligtelserne til at overholde
danske overenskomster og arbejdsforhold i øvrigt.
I øvrigt vil jeg gerne understrege, at en bekræftelse fra de bydende om,
at de ved afgivelsen af deres tilbud har taget hensyn til forpligtelser, der
gælder om beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforholdene, ikke kan
erstatte en arbejdsklausul i selve kontrakten.
Spørgsmål 4:
»Finder ministeren, at det er rimeligt over for danske virksomheder,
hvis udenlandske konkurrenter får adgang til at operere i Danmark uden at
være forpligtet til at overholde danske overenskomster og regler om
arbejdsforhold i øvrigt?»
Svar:
Det fremgår af svaret på spørgsmål 3, at hensigten med bestemmelserne i
ILO-konvention nr. 94 og Arbejdsministeriets cirkulæreskrivelse af 27. juni
1990 er, at der i kontrakter, som offentlige ordregivere indgår, indsættes
arbejdsklausuler, som sikrer, at de pågældende virksomheder er forpligtet til
at overholde danske overenskomster og regler om arbejdsforhold i øvrigt.
I de tilfælde, hvor ordregiveren ikke efter ovennævnte bestemmelser har
været forpligtet til at indsætte en arbejdsklausul i kontrakten og en sådan
ikke er indsat, vil vedkommende udenlandske virksomheder være undergivet
samme vilkår som tilsvarende danske. Det er opfattelsen i Arbejdsministeriet
- som har fået forelagt spørgsmålet - at det fagretlige system i Danmark i
sådanne tilfælde giver tilstrækkelige muligheder for de faglige
organisationer til at få etableret en overenskomst eller aftale, der sikrer
overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.
Spørgsmål 5:
»Kan ministeren oplyse, om Vestkraft er et koncessioneret selskab? I
benægtende fald bedes det oplyst, hvad forskellen er på DONG's og Vestkrafts
selskabsform.«
Svar:
I henhold til lov om elforsyning skal elproduktionsanlæg som Vestkraft
have bevilling af energiministeren for at kunne udøve elforsyningsvirksomhed.
Ved bevillingen fastsættes de nærmere regler og vilkår for udøvelsen af
virksomheden. Vestkraft må sidestilles med et koncessioneret selskab.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at medens DONG's bevilling indeholder visse
bestemmelser om eneret til import/eksport, transmission og lagring, er der
ikke lignende bestemmelser i Vestkrafts bevilling.
Spørgsmål 6:
»Er de koncessionerede virksomheder bundet af Kommunernes
Landsforening og Amtsrådsforeningens cirkulære, ifølge hvilket de tiltræder
ILO 94?»
Svar:
Spørgsmål 6 har været forelagt Arbejdsministeriet, som har afgivet
følgende udtalelse:
»Ifølge ILO-konvention nr. 94 skal den kompetente myndighed bestemme,
i hvilket omfang og på hvilken måde konventionen skal finde anvendelse på
kontrakter, der tildeles af andre end centrale myndigheder.
Denne bestemmelse er indskærpet i Arbejdsministeriets cirkulæreskrivelse
nr. 114 af 18. maj 1966, punkt 2 i.f.
I Arbejdsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 115 af 27. juni 1990, punkt
3, er bestemmelsen på ny indskærpet således:
»3. Samtidig indskærpes cirkulæreskrivelsen fra 1966 over for
samtlige ministerier.
I særdeleshed understreges bestemmelsen om konventionens artikel 1, stk.
2, hvorefter det påhviler hvert ministerium at træffe bestemmelse om, i
hvilket omfang og på hvilken måde konventionen skal anvendes på kontrakter,
der indgås af andre end centrale myndigheder, herunder statslige
virksomheder, koncessionerede virksomheder og institutioner m.v.«
For så vidt en koncessioneret virksomhed ejes eller styres af en eller
flere kommuner eller amtskommuner, skal virksomheden følge den bestemmelse,
som træffes af det ministerium, som koncessionen hører under.
I øvrigt rummer cirkulæreskrivelsen følgende henstilling til kommunerne:
»Arbejdsministeriet henstiller derfor herved, efter drøftelse med
repræsentanter for Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og
Københavns og Frederiksberg Kommuner, til alle kommuner og amtskommuner, at
der optages en arbejdsklausul i alle kontrakter vedrørende offentlige bygge-
og anlægsarbejder efter tilsvarende retningslinjer som dem, der gælder for
statslige kontrakter, jf. cirkulæreskrivelsen fra 1966.«»
Jeg kan henholde mig til Arbejdsministeriets udtalelse.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 66 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SAMORDNING AF FREMGANGSMÅDERNE VED INDGÅELSE AF OFFENTLIGE BYGGE- OG ANLÆGSKONTRAKTER OG OFFENTLIGE INDKØB M.V. (UDBUD AF BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER OG INDKØB INDEN FOR VAND- OG ENERGIFORSYNING SAMT TRANSPORT OG TELEKOMMUNIKATION I DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER)(* 1) Retsinformation · 21. maj 1992
- 1994 LSF 123 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KLAGENÆVNET FOR UDBUD (UDBUD AF BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER OG INDKØB I DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER) Retsinformation · 30. marts 1995
- 1990 LSF 86 FORSLAG TIL LOV OM KLAGENÆVNET FOR UDBUD (UDBUD AF BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER OG INDKØB I DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER) Retsinformation · 10. juni 1991
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Retsinformation · 31. maj 2001
- 1989 LSF 136 FORSLAG TIL LOV OM SAMORDNING AF FREMGANGSMÅDERNE VED INDGÅELSE AF OFFENTLIGE BYGGE- OG ANLÆGSKONTRAKTER OG OFFENTLIGE INDKØB M.V. Retsinformation · 8. juni 1990
- 1992 LSF 97 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KLAGENÆVNET FOR UDBUD (UDBUD AF BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER OG INDKØB I DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER) Retsinformation · 21. december 1992