Spring til indhold

Retsinformation

1989 LSF 136 FORSLAG TIL LOV OM SAMORDNING AF FREMGANGSMÅDERNE VED INDGÅELSE AF OFFENTLIGE BYGGE- OG ANLÆGSKONTRAKTER OG OFFENTLIGE INDKØB M.V.

1989/1 LSF 136Lovforslag som fremsatFolketinget8. juni 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Boligministeren kan fastsætte regler med henblik på

gennemførelse af EF-direktiver om samordning af fremgangsmåderne ved

indgåelse af bygge- og anlægskontrakter med offentlige myndigheder

eller koncessionerede virksomheder m.v.

§ 2. Finansministeren kan fastsætte regler med henblik på

gennemførelse af EF-direktiver om samordning af fremgangsmåderne ved

indgåelse af aftaler om indkøb, som foretages af offentlige myndigheder eller

koncessionerede virksomheder m.v.

Stk. 2. Finansministeren kan endvidere fastsætte regler med

henblik på gennemførelse af andre EF-retsakter, der vedrører offentlige

indkøb.

§ 3. I bestemmelser fastsat efter §§ 1 og 2 kan der fastsættes

straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelserne.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et

kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse,

kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Boligministeren kan fastsætte regler med henblik på

gennemførelse af EF-direktiver om samordning af fremgangsmåderne ved

indgåelse af bygge- og anlægskontrakter med offentlige myndigheder

eller koncessionerede virksomheder m.v.

§ 2. Finansministeren kan fastsætte regler med henblik på gennemførelse af

EF-direktiver om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af aftaler om

indkøb, som foretages af offentlige myndigheder eller koncessionerede

virksomheder m.v.

Læs alt

Stk. 2. Finansministeren kan endvidere fastsætte regler med henblik på

gennemførelse af andre EF-retsakter, der vedrører offentlige indkøb.

§ 3. I bestemmelser fastsat efter §§ 1 og 2 kan der fastsættes straf af

bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelserne.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt

fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Formålet med forslaget er dels at gennemføre EF's ændrede udbudsregler

for bygge- og anlægsarbejder, dels at gennemføre EF's regler for offentlige

indkøbsaftaler i dansk ret. Reglerne vedrørende udbud er indeholdt i Rådets

direktiv 71/305/EØF om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til

indgåelse af offentlige bygge-og anlægskontrakter, som ændret ved direktiv

89/440/EØF. Reglerne vedrørende indkøb er indeholdt i Rådets direktiv

77/62/EØF som ændret ved direktiv 88/295/EØF.

Forslaget omfatter endvidere det såkaldte liberaliseringsdirektiv af

26.juli 1971 (Rådets direktiv 71/304/EØF) om ophævelse af begrænsninger i den

frie udveksling af tjenesteydelser inden for området offentlige bygge- og

anlægskontrakter og ved tildeling af offentlige bygge- og anlægskontrakter

gennem agenturer eller filialer.

Herudover forventes der et direktivforslag vedrørende udbud af offentlige

tjenesteydelser.

Lovforslaget er formuleret således, at bemyndigelsen også omfatter dette

direktiv.

Bestemmelsen i § 2, stk. 2, sigter på, at finansministeren kan gennemføre

EF-Rådets beslutning 87/95/EØF om standardisering inden for

informationsteknologi og telekommunikation, jf. pkt. 4.

2. Det gældende bygge- og anlægsdirektiv - 71/305/EØF - trådte i Danmark i

kraft ved den danske indtræden i EF i 1973. Direktivet blev gennemført ved

Boligministeriets cirkulære af 4. oktober 1974 om EF-Rådets direktiver

vedrørende liberalisering og samordning af fremgangsmåderne med hensyn til

indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter.

Indkøbsdirektivet - 77/62/EØF som ændret ved direktiv 88/295/EØF - blev

gennemført ved Administrationsdepartementets cirkulærer af 19. juni 1978 om

EF-rådsdirektiv om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb og af

18. december 1980 om fremgangsmåderne ved statslige indkøb (om GATT-reglerne)

samt ved Direktoratet for Statens Indkøbs cirkulære af 13. november 1989 om

ændringerne af indkøbsdirektivet. Direktiverne med det nu ændrede indhold

forudsætter national gennemførelse ved lov. Bygge- og anlægsdirektivet skal

gennemføres i national ret inden den 18. juli 1990.

Direktiverne har til formål, som et led i gennemførelsen af det indre

marked, at øge konkurrencen mellem leverandører og bygge- og

anlægsvirksomheder over grænserne inden for EF-området.

Et af hovedprincipperne i direktiverne er som forudsætning herfor at sikre

en gennemsigtig og åben udbudsprocedure.

De oprindelige direktiver har i deres hidtidige form efter

EF-Kommissionens opfattelse ikke virket helt efter hensigten, idet

samhandelen i forbindelse med offentlige kontrakter over grænserne i EF ikke

er blevet tilstrækkelig udviklet.

Ændringerne, der er gennemført ved direktiv 89/440/EØF og 88/295/EØF,

omfatter derfor en række dels nye, dels skærpede bestemmelser, der sigter mod

større effektivitet i anvendelsen.

Direktiverne finder ikke anvendelse på indkøb og på bygge- og

anlægskontrakter, som indgås af offentlige transportvirksomheder,

telekommunikationsvirksomheder eller offentlige virksomheder, der producerer,

distribuerer eller transporterer drikkevand og energi. For disse områder - de

såkaldte udelukkede sektorer - har EF-Kommissionen udarbejdet et særligt

direktivforslag, (»Direktiv om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden

for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation«).

Dette direktivforslag omhandler såvel indkøb som bygge- og anlægsvirksomhed.

Direktiverne finder ikke anvendelse på NATO-finansierede bygge- og

anlægsarbejder og hertil knyttede nationalt finansierede følgearbejder.

Militære bygge- og anlægsarbejder er endvidere undtaget i EF-Rådets direktiv

af 26. juli 1971, artikel 9, litra e. Det samme gælder indkøb af våben,

ammunition og krigsmateriel, der under henvisning til EF-traktatens artikel

223, stk. 2, jf. stk. 1 b er optaget i EF-Rådets beslutning af 11. april

1958.

For disse bygge- og anlægsarbejder gælder, at de enten er undergivet

NATO's regler vedrørende international licitation, eller er undtaget under

henvisning til nationale sikkerhedsinteresser.

For indkøb af våben m.v. har EF-Rådet fastslået, at medlemslandene kan

træffe de foranstaltninger, som de anser for nødvendige til beskyttelse af

deres væsentlige sikkerhedsinteresser. For sådanne indkøb gælder i stedet

nationalt fastsatte regler.

3. Hovedprincippet i de to hidtidige direktiver er, at offentlige indkøb

og offentlige bygge-og anlægsarbejder over en vis størrelse skal udbydes ved

annoncering i EF-tidende.

Ved offentlige indkøb og offentlige bygge- og anlægsarbejder forstås udbud

fra offentlige myndigheder, hvilket i Danmark betyder statslige,

amtskommunale og kommunale myndigheder samt visse andre

forvaltningssubjekter.

Der skal som altovervejende hovedregel udbydes i konkurrence mellem flere

bydende. Der kan vælges mellem offentligt udbud og begrænset udbud.

Et andet væsentligt princip i direktiverne er, at der er forbud mod, at

der gennem de tekniske specifikationer i udbudsmaterialet foretages

diskrimination over for de bydende.

4. Direktiv 89/440/EØF, der ændrer direktiv 71/305/EØF og direktiv

88/295/EØF, der ændrer direktiv 77/62/EØF, indeholder to ændringer i

udbudsformerne.

Der kan således være tale om udbud efter forhandling, hvor udbyderen har

annonceret efter interesserede tilbudsgivere, og udbud efter forhandling uden

en forudgående annoncering. Den første form kendes ikke direkte i Danmark,

men begrænset udbud kan efter aftale med Kommissionen træde i stedet herfor.

Den anden form er nærmest at sammenligne med indhentning af underhåndsbud.

Disse udbudsformer har et meget begrænset anvendelsesområde.

Tærskelværdien for, hvornår bygge- og anlægsarbejder skal udbydes, er

hævet fra 1 mill.ECU til 5 mill.ECU. For indkøb er tærskelværdien for staten

130.000 ECU og for amter og kommuner 200.000 ECU.

Kredsen af udbydere af bygge- og anlægsarbejder er ud over statslige og

kommunale organer udvidet til også at omfatte en række organer, der enten

administrativt eller finansielt overvejende er undergivet offentlig kontrol.

Herunder medtages dog ikke organer på det erhvervs- eller forretningsmæssige

område. Endvidere omfattes koncessionshavere af direktivet. Denne udvidelse

gælder ikke for indkøbsdirektivet.

Der skal såvidt muligt henvises til europæiske normer og standarder i de

tekniske specifikationer, der anføres i udbudsgrundlaget. Herved har især

bygge- og anlægsdirektivet forbindelse til direktivet om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om

byggevarer (89/106/ EØF).

Indkøbsdirektiverne har forbindelse til EF-Rådets beslutning 87/95/EØF om

standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation.

Beslutningen foreskriver, at der i offentlige indkøbsaftaler vedrørende

informationsteknologi skal henvises til europæiske standarder, europæiske

foreløbige standarder og internationale standarder. Beslutningen er rettet

til medlemsstaterne. Ved offentlige indkøbsaftaler forstås ifølge

Rådsbeslutningen sådanne »som defineret i direktiv 77/62/EØF«.

Kredsen af myndigheder, som omfattes af Rådsbeslutningen, er således den

samme, som omfattes af indkøbsdirektiv 77/62/EØF. Herudover omfattes

indkøbsaftaler, som indgås af offentlige transportvirksomheder,

telekommunikationsvirksomheder eller offentlige virksomheder, der producerer,

distribuerer eller transporterer drikkevand og energi.

5. Forslaget er udformet som en bemyndigelseslov, således at

boligministeren (jf. forslagets § 1) henholdsvis finansministeren (jf.

forslagets § 2) kan udstede de nødvendige bekendtgørelser om gennemførelsen.

I forbindelse med folketingets behandling d. 22. november 1989 af

beslutningsforslag om overholdelse af danske overenskomster og dansk

lovgivning ved offentlige bygge- og anlægskontrakter (B6) gav regeringen

udtryk for, at dette spørgsmål burde tages op ved en drøftelse med

arbejdsmarkedets parter i forbindelse med gennemførelsen af EF-direktiverne

om offentlige udbud i dansk lovgivning. Denne drøftelse vil finde sted

forinden udstedelsen af bekendtgørelse og hertil hørende vejledning om bygge-

og anlægsdirektivets gennemførelse i henhold til bemyndigelsesloven.

Bemyndigelsesloven omfatter såvel de nu foreliggende direktiver, som nævnt

i bemærkningernes pkt. 1, som fremtidige ændringer i disse direktiver og nye

direktiver på disse områder, herunder som nævnt det kommende direktiv om

tjenesteydelser.

Endvidere omfattes EF-Rådets beslutning om standardisering inden for

informationsteknologi og telekommunikation, som nævnt i pkt. 1.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser

for det offentlige.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter