1991 BTL 14 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (TILSKUD TIL STRUKTURPROJEKTER INDEN FOR JORDBRUG OG FISKERI) NR L 14 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes
besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.
Der er af et flertal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Fremskridtspartiets og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
er generelt imod tilskud til forskellige erhverv. Mindretallet mener, at
tilskud i bund og grund er med til at ødelægge erhvervene. En
straksbeskatning af tilskuddene vil formindske denne dårligdom.
Et andet mindretal inden for flertallet (Det Radikale Venstres medlem af
udvalget) lægger vægt på at undgå uhensigtsmæssige ophobninger af udskudte
skatter.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres,
Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin
stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Ændringsforslag
Af et flertal (S, SF og FP), tiltrådt af et mindretal (RV):
Til § 1
1) Nr. 1-4 udgår, og i stedet indsættes: »§ 27 B
ophæves.«
Til § 2
2) Paragraffen affattes således:
»§ 2
Loven har virkning for tilskud, der erhverves fra og med indkomståret
1993.«
Læs alt
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Ændringsforslagene indebærer, at visse tilskud ikke længere kan tages til
indtægt efter modtagerens eget valg inden for en 10-års-periode. For at sikre
en rimelig overgangsperiode går ændringsforslag nr. 2 ud på, at ændringen
først får virkning for tilskud, der erhverves fra og med indkomståret 1993.
De eksisterende regler betyder, at modtagere af visse tilskud selv kan
afgøre, hvornår de skattemæssigt vil indtægtsføre tilskud inden for en
10-års-periode. På trods heraf er de omkostninger, som et tilskud medgår til
at dække, fuldt ud fradragsberettigede efter de sædvanlige skatteregler. Som
det bl.a. fremgår af svaret på spørgsmål 3, betyder det, at der kan opstå en
udskudt skat, som senest fremkommer 10 år efter modtagelsen af et tilskud.
Det er en klart uhensigtsmæssig skattemæssig måde at behandle tilskud på.
Derfor indebærer ændringerne, at tilskud vil være skattepligtigt i det år,
hvor det modtages. Dette modsvares så af, at de afholdte udgifter, som
berettiger til et tilskud, vil være fradragsberettigede eller
afskrivningsberettigede det pågældende år.
Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard
(S) Poul Nielson (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF)
Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V)
nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse heraf:
Spørgsmål:
Udvalget udbeder sig en redegørelse for, hvor mange af
tilskudsordningerne der giver en dækning på over 100 pct. i investeringsåret
som følge af skattebesparelsen og det opnåede tilskud, der er skattefrit i
det år, man modtager det. Det forudsættes, at den virksomhed, der modtager
tilskuddet, er personligt drevet med en årlig indkomst på over 230.000 kr.
Svar:
Reglerne i ligningslovens § 27 B indebærer, at visse tilskud kan
indtægtsføres over en 10-årig periode, der begynder med det indkomstår, hvor
tilskuddet erhverves. Herved kan indkomstbeskatningen udskydes, således at
tilskudsmodtageren opnår en likviditetsforbedring og dermed en rentegevinst.
Tilskuddet er således ikke skattefrit.
Tilskudsmodtagerens dækning i tilskudsåret vil afhænge af summen af
tilskudsprocent og skatteværdien af fradrag for udgifterne, når de afskrives
over en årrække eller fradrages straks i tilskudsåret.
I nedenstående oversigt er det beregnet, hvor stor tilskudsprocenten skal
være, for at summen af skattebesparelse i tilskudsåret og tilskud giver en
dækning på 100 pct. af udgiften ved projektet ved forskellige
skatteprocenter, dels når udgifterne afskrives med 30 pct. årlig, dels når
modtageren straks kan fradrage udgiften. Beregningerne er foretaget ved
skatteprocenter fra 40 til 68.
Tilskudsprocent, der giver dækning på 100 pct.
---------------------------------------------------------------------
Skatteprocent
------------------------------
40 50 60 68
---------------------------------------------------------------------
tilskudsprocent
30 pct. afskrivning ................... 88,0 85,0 82,0 79,6
Straksfradrag ......................... 60,0 50,0 40,0 32,0
---------------------------------------------------------------------
Det er forudsat, at tilskuddet ikke indtægtsføres i tilskudsåret, men først i
et senere indkomstår. De enkelte ordningers maksimale tilskudsprocenter
fremgår af svaret på spørgsmål 2.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Fremskridtspartiets og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det
foreligger efter 2. behandling.
Flertallet skal tilkendegive, at såfremt skatteministeren fremkommer med
et forslag, som indebærer, at ydede tilskud kan forskudsafskrives i de
aktivers anskaffelsespris, som danner baggrund for et tilskud, vil flertallet
kunne støtte et forslag med et sådant hovedindhold.
Konsekvensen af en sådan ændring vil være, at tilskuddet ikke vil udløse
en skattebetaling i modtagelsesåret, men at afskrivningsgrundlaget bliver
reduceret med et beløb svarende til det modtagne tilskud.
En sådan ændring vil være logisk, let at administrere, give et tilskud
fuld effekt og modvirke uhensigtsmæssige skatteudskydelser, som kan medføre
restancer.
Da reglen om, at et tilskud efter modtagerens eget frie valg kan tages til
indtægt inden for en tiårsperiode, først får virkning for tilskud, der
udbetales i 1993 og fremefter, er der rigelig tid til, at skatteministeren
kan tage et initiativ, hvis regeringen ønsker at ændre den retstilstand, som
en vedtagelse af lovforslaget efterlader.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres,
Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse.
Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard
(S) Poul Nielson (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF)
Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V)
nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 38 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM STATSGARANTI OG YDELSESTILSKUD VEDRØRENDE HØSTTABSLÅN TIL TØRKERAMTE JORDBRUGERE II. FORSLAG TIL LOV OM INDKOMSTSTØTTE TIL LANDBRUGERE NR L 38 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 19. november 1992
- 1990 BTL 108 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL VIKARORDNINGER INDEN FOR JORDBRUGET NR L 108 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1991
- 1989 BTL 219 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSGARANTI OG RENTETILSKUD M.M. VED UDLÅN TIL YNGRE JORDBRUGERE NR L 219 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1990
- 1990 BTL 41 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL STRUKTURPROJEKTER INDEN FOR JORDBRUGET NR L 41 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 1. februar 1991
- 1987 BTL 27 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM REFINANSIERING AF REALKREDITLÅN M.V. I LANDBRUGSEJENDOMME NR L 27 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 26. juli 1988
- 1994 BTL 156 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STATSGARANTI OG YDELSESTILSKUD VED LÅN TIL YNGRE JORDBRUGERE NR L 156 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1995