Klage over bedøvelse under tarmslyngsoperation og hygiejne i forbindelse med fysioterapi
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Klage
over bedøvelse under tarmslyngsoperation og hygiejne i forbindelse med
fysioterapi
Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere
overlægen fra anæstesiologisk afdeling, idet han ikke var til stede ved
operationens start den 15. september 2002.
Nævnet lagde til grund, at det af Sundhedsstyrelsens
vejledning nr. 149 af 24. juli 1990 fremgår at ved generel anæstesi bør to
kvalificerede personer være til stede på operationsstuen eller umiddelbart
kunne komme til stede, hvis behovet opstår. Den ene skal som hovedregel være
anæstesilæge. I nogle tilfælde kan anæstesien, efter anæstesilægens
vurdering,
gennemføres af anæstesisygeplejerske. Ved planlagte operationer gælder de
nævnte principper. Videre fremgår det af vejledningen, at man ved akutte
operationer kan blive nødt til at fravige principperne. Den ansvarlige
anæstesilæge må vurdere om anæstesien i særlige tilfælde kan gennemføres af
en
anæstesisygeplejerske efter telefonisk rådgivning.
Nævnet oplyste, at indledning af anæstesi til akut
operation på grund af tarmslyng er én af de få procedurer, der selv med
moderne
anæstesiteknik, stadig er forbundet med høj risiko for alvorlige, potentielt
livstruende komplikationer. Det skyldes muligheden for, at der under
indledningen sker overløb af maveindhold til lungerne.
Det var derfor nævnets opfattelse, at det er nødvendigt
at gøre alt, hvad der er muligt, for at reducere risikoen for denne
komplikation. Med hertil hører, at der fra starten om muligt medvirker en
speciallæge
i anæstesiologi. Hvis en sådan er til rådighed, er det efter nævnets
opfattelse
Læs alt
ikke tilstrækkeligt, at speciallægen i anæstesiologi kan tilkaldes, hvis/når
der er opstået problemer.
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere
sygeplejerske A og B fra anæstesiologisk afdeling for deres behandling af
patienten den 15. september 2002.
Det var nævnets opfattelse, at sygeplejerske A og B
havde fulgt afdelingens vejledning for aspiration af akutte patienter.
Nævnet oplyste, at overløb af maveindhold til lungerne
beskadiger lungevævet, afhængigt af hvor meget, der er kommet ned i lungerne,
og hvor surt maveindholdet er. En sådan lungeskade er en velkendt og alvorlig
komplikation, som kan kræve respiratorbehandling og i nogle tilfælde medfører
døden.
Nævnet oplyste videre, at ved akutte operationer er
maven per definition aldrig tom, idet en række forhold, som eksempelvis
smerter, morfin-behandling og sygdommen i sig selv nedsætter mavens
tømningshastighed. På trods af forsøg på at suge maveindhold op gennem en
slange, vil man aldrig kunne tømme maven helt.
Nævnet oplyste desuden, at der ved start af bedøvelse
derfor anvendes en teknik, hvor man, efter at patienten har indåndet ren ilt,
indsprøjter et hurtigtvirkende indsovningsmiddel efterfulgt af et
muskellammende
stof, så snart patienten er faldet i søvn. Herefter nedføres en plastikslange
gennem svælget til luftrøret. Plastikslangen er nederst på ydersiden forsynet
med en ballon, der ved opblæsning forsegler luftrøret, så man kan etablere
kunstig vejrtrækning ved indblæsning gennem trakealtuben, mens maveindholdet
ikke kan løbe ned i luftrøret langs tuben. Det er en forudsætning, at
intubationen
ikke i sig selv giver tekniske vanskeligheder, som eksempelvis ved dårlig
oversigt i svælg og ved strubehoved på grund af anatomiske forhold hos
patienten. Hvis det viser sig at være tilfældet, så der går for lang tid, er
det nødvendigt at sikre patientens ilttilførsel ved at indblæse ilt gennem en
ansigtsmaske, der slutter uden om næse og mund. Det medfører i sig selv
risiko
for at blæse maveindhold ned i lungerne.
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere
sygeplejerske C for hendes behandling af patienten i forbindelse med
medicineringen den 17. september 2002.
Nævnet oplyste, at patienter, der har et rør i
luftrøret har brug for beroligende midler, i dette tilfælde Propofol, for at
kunne klare at have dette rør. Det var nævnets opfattelse, at det er i
overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at patienterne kun
er så beroligede, at de netop kan tolerere røret, da behandlingen med
Propofol
er behæftet med bivirkninger, såsom nedsættelse af blodtrykket. Der kan
endvidere være en sammenhæng mellem graden af beroligelse og risikoen for
udviklingen af nerveforstyrrelser.
Nævnet oplyste videre, at grænsen for hvor meget
beroligende middel, man skal have for at kunne klare at have røret i
luftrøret
varierer fra patient til patient, og patienten kan vågne hurtigt op, da
Propofol er et lægemiddel, der udskilles hurtigt. Det var derfor efter
nævnets
opfattelse i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at
reducere tilførslen af Propofol og efterfølgende observere patienten for at
registre eventuelle ændringer, som følge af den nedsatte dosis.
Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere
fysioterapeuten for hendes behandling af patienten den 19. september 2002.
Nævnet oplyste, at hvis der tages de nødvendige
hygiejniske forholdsregler af fysioterapeuten, er der ikke infektionsrisiko
forbundet med at gennemføre øvelsesbehandling på en patient med indstik til
drop, kateter og kanyler.
Nævnet oplyste videre, at det er i strid med
almindelige hygiejniske regler at bære hånd- og fingersmykker under arbejdet
på
en intensiv afdeling, da de kan være sæde for bakterier med risiko for, at
disse overføres til patienter og resulterer i infektioner.
Det var herefter nævnets opfattelse, at det er under
normen for almindelig anerkendt faglig standard at bære smykker under
arbejdet
med en patient, der ligger på en intensiv afdeling.
Lignende dokumenter
- Vejledning om tilrettelæggelse af den anæstesiologiske betjening på mindre sygehuse Retsinformation · 16. august 1990
- Klage over hovedpine i forbindelse med rygmarvsbedøvelse Retsinformation · 11. september 2009
- Retningslinier for specialuddannelse til anæstesisygeplejerske og for efteruddannelse af sygeplejersker på intensivafdelinger Retsinformation · 30. september 1997
- Klage over forsøg på anlæggelse af rygmarvsbedøvelse flere gange Retsinformation · 11. september 2009
- Klage over utilstrækkelig bedøvelse i forbindelse med kejsersnit Retsinformation · 23. september 2009
- Disciplinær påtale efter frifindende dom vedrørende overtrædelse af sygeplejerskeloven. Retsinformation · 3. november 2003