Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om tilrettelæggelse af den anæstesiologiske betjening på mindre sygehuse

Gældende VEJ nr 149 af 24/07/1990VejledningIndenrigs- og Sundhedsministeriet16. august 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om tilrettelæggelse af den

anæstesiologiske betjening på mindre sygehuse

Indledning

Den tekniske udvikling har medført, at man i dag råder over flere, bedre

og mere skånsomme anæstesimetoder end tidligere. Imidlertid kræves der ved

anvendelsen af nogle af disse metoder og visse nyere anæstesimidler en

specialkundskab, som ikke alle sygehuse råder over. Den anæstesiologiske

betjening på mindre sygehuse kan derfor ikke ydes på samme niveau som på

større sygehuse.

Ved organisationen af patientbehandlingen må der tages hensyn til disse

forskelle i serviceniveau. Den efter lokale forhold bedst mulige betjening

sikres gennem samarbejde mellem sygehusene og udarbejdelse af

visitationsretningslinier.

Kapitel 1

Den anæstesiologiske betjening

En tidssvarende anæstesiologisk betjening af sygehuspatienter omfatter

følgende:

1. Assistance ved operationer, herunder præoperativ

vurdering og postoperativ overvågning og behandling

Patienterne bør inden for de lokale muligheder tilbydes den, i forhold

til indgrebets art og patientens tilstand, mest hensigtsmæssige anæstesi

(generel anæstesi, ledningsanalgesi incl. epidura/spinal analgesi m.v.),

planlagt og varetaget af personale med den fornødne specialkundskab.

Alle patienter bør vurderes anæstesiologisk forud for en operation,

ligesom postoperativ overvågning og behandling under anæstesiologisk ledelse

er af betydning for den kirurgiske behandlings forløb.

Den ansvarlige anæstesiologiske overlæge har ansvaret for at fastlægge

principper for denne præ- og postoperative undersøgelse og behandling.

Ved generel anæstesi bør 2 kvalificerede personer være til stede på

operationsstuen eller umiddelbart kunne komme til stede, hvis behovet opstår.

Læs alt

Den ene skal som hovedregel være anæstesilæge. I nogle tilfælde kan

anæstesien, efter anæstesilægens vurdering, gennemføres af

anæstesisygeplejerske.

Ved planlagte operationer gælder de nævnte principper.

Ved akutte operationer kan man blive nødt til at fravige principperne. Den

ansvarlige anæstesilæge må vurdere om anæstesien i særlige tilfælde kan

gennemføres af en anæstesisygeplejerske efter telefonisk rådgivning.

2. Assistance til andre patientgrupper

Væsentlig er bistand i behandlingen af akut kredsløbssvigt og

respirationssvigt, endvidere ledsagelse af patienter ved overflytning til

andet sygehus.

Vagthavende anæstesisygeplejerske yder den nødvendige bistand til de

vagthavende læger på andre afdelinger og i skadestuen, som forudsættes

veluddannet i genoplivningsprocedurerne.

3. Smertebehandling

Bistand til behandling af patienter med kroniske vanskeligt behandlelige

smertetilstande er en del af den tidssvarende anæstesiologisk betjening.

Anæstesiologiske speciallæger vil som hovedregel varetage den

smertebehandling, som i et begrænset omfang hensigtsmæssigt også kan finde

sted på mindre sygehuse.

Kapitel 2

Organisation af den

anæstesiologiske betjening

Mens der på større sygehuse er mulighed for at tilkalde anæstesiologisk

lægelig assistance døgnet rundt, vil dette på mindre sygehuse ikke altid være

muligt. Den anæstesiologiske betjening bør derfor tilrettelægges bedst

muligt, efter de lokale forhold, udfra følgende hovedprincipper:

1. Selvstændig anæstesiafdeling

Afdelingen bemandes med 3 (2) anæstesiologiske overlæger, der har

beredskabsforpligtelse, som omfatter fremmøde efter behov.

Afhængigt af vagtbelastningen skal der herudover være en eller to

anæstesisygeplejersker i vagt.

2. Samarbejde med anæstesiafdeling på andet sygehus

Afdelingen bemandes med 1 (2) anæstesiologiske overlæger, som varetager

den planlagte virksomhed og dækker det lægelige beredskab i forbindelse

hermed. Afdelingen bemandes endvidere med anæstesisygeplejersker, som

deltager i den planlagte virksomhed og desuden dækker døgnberedskabet.

Det akutte anæstesiologiske beredskab dækkes enten,

a) gennem samarbejde med andet sygehus, således at de to afdelinger i

fællesskab påtager sig den akutte betjening af begge sygehuse, eller

b) gennem visitationsretningslinier for akutte patienter, som

tilrettelægges under hensyn til de faktiske muligheder for anæstesiologisk

lægebistand.

3. Anæstesiologisk betjening fra andet sygehus

Anæstesiologisk konsulentbistand fra andet sygehus varetager planlagt

kirurgi på et vist antal dage om ugen (»skemalagte dage«).

Anæstesisygeplejersker deltager i den planlagte virksomhed og dækker desuden

døgnberedskabet.

Den akutte betjening kan i begrænset omfang varetages enten gennem

telefonisk rådgivning fra de anæstesiologiske konsulenter eller samarbejdet

kan udbygges til en egentlig akut betjeningsforpligtelse udgående fra den

anæstesiologiske afdeling, evt. i et sådant omfang at det andet sygehus

betjener begge sygehuse døgnet rundt.

Visitationen af akutte patienter skal tilrettelægges under hensyn til den

valgte ordning.

Kapitel 3

Beskrivelse af ansvars- og

opgavefordelingen

Hvis et mindre sygehus ikke har selvstændig anæstesiologisk betjening,

skal der foreligge en klar beskrivelse af det ansvar, der påhviler den

anæstesiafdeling, der betjener sygehuset helt eller delvist, og tilsvarende

af det ansvar, som påhviler det mindre sygehus' kirurgiske overlæge. Der skal

endvidere foreligge retningslinier for visitationen af akutte patienter og

varetagelsen af den planlagte operative virksomhed.

1. Den anæstesiologiske overlæge

På sygehuse, hvor den anæstesiologiske betjening fuldt ud sker fra en

anæstesiologisk afdeling på et andet sygehus, påhviler ansvaret for

udarbejdelsen af beskrivelsen, dette sygehus' anæstesiologiske overlæge.

På sygehuse, hvor det anæstesiologiske samarbejde med andet sygehus alene

omfatter akutte funktioner (d.v.s. hvor der er ansat en eller to

anæstesiologiske overlæger), påhviler ansvaret sygehusets administrerende

anæstesiologiske overlæge.

Beskrivelsen af ansvars- og opgavefordelingen skal omfatte følgende

punkter og forhold:

a) Omfanget af anæstesilægens tilstedeværelse ved planlagte operationer,

b) omfanget af anæstesilægens fremmøde og rådgivning i forbindelse med

akutte operationer,

c) udarbejdelse af retningslinier for præ- og postoperativ vurdering og

behandling i samarbejde med den kirurgiske overlæge,

d) tilrettelæggelse og ledelse af sygehusets øvrige anæstesiologiske

funktioner,

e) bistand til den kirurgiske overlæge ved udarbejdelse af retningslinier

for visitationen af akutte patienter,

f) uddannelse og oplæring af anæstesisygeplejersker,

g) udarbejdelse af retningslinier for anæstesisygeplejerskernes arbejde

med særlig vægt på, hvilke arbejdsopgaver, der kan varetages, når der ikke er

anæstesilæge til stede bl.a. med angivelse af i hvilke tilfælde der bør være

to anæstesisygeplejersker til stede og i hvilke tilfælde anæstesilægen skal

tilkaldes.

2. Anæstesisygeplejersken

Det er anæstesisygeplejerskens ansvar at udføre anæstesien efter de af

den anæstesiologiske overlæge fastlagte retningslinier. Såfremt

anæstesisygeplejersken er i tvivl skal hun rådføre sig (evt. telefonisk) med

den vagthavende anæstesilæge på samme eller andet sygehus.

3. Den kirurgiske overlæge

På sygehuse uden fuld akut anæstesiologisk betjening, har den kirurgiske

overlæge ansvaret for at der, i samarbejde med den anæstesiologiske overlæge,

udarbejdes visitationsretningslinier vedrørende behandling og overflytning af

patienter til andet sygehus.

Retningslinierne skal omfatte stillingtagen til hvilke typer planlagte

operationer, der kan gennemføres på sygehuset, visitationen af akutte

patienter samt varetagelsen af stærkt hastende, livstruende situationer. Der

skal ved udarbejdelsen tages vidtgående hensyn til, at den anæstesiologiske

betjening på sygehuse med kun delvis betjening af anæstesilæge ikke kan ydes

på samme niveau, som på sygehyse med lægeligt beredskab døgnet rundt.

Det er den kirurgiske overlæges ansvar, at der i en akut situation tages

konkret stilling til,

a) om patienten bør overflyttes til et andet sygehus,

b) om en nødvendig akut operation kan udskydes til en tilkaldt

anæstesilæge kan være til stede, eller om det må anses for forsvarligt, at

indgrebet udføres alene med bistand fra den (de) på stedet vagthavende

anæstesisygeplejerske(r),

c) om en operation af en akut indlagt patient kan udskydes og senere

indgå i afdelingens planlagte operationsprogram,

d) om der foreligger en situation, hvor et hurtigt indgreb er afgørende

nødvendigt (evt. livsreddende) og operationen derfor må foretages.

Kapitel 4

Retningslinier for visitation

af akutte patienter

Som grundlag for de mindre sygehuses akutte virksomhed bør der med

udgangspunkt i de lokale muligheder for bistand fra kirurgisk og

anæstesiologisk ekspertise udarbejdes retningslinier for visitationen af

akutte patienter efter følgende principper:

1. Akutte abdominalkirurgiske patienter bør indlægges

direkte på sygehuse med anæstesiologisk lægeligt beredskab, da omkring en

trediedel af disse patienter vil få behov for kirurgisk behandling.

2. Akutte ortopædkirurgiske patienter kan modtages,

såfremt arbejdet tilrettelægges således, at den operative behandling af

knoglebrud m.m. finder sted som led i den planlagte operationsvirksomhed, når

der er anæstesilæge tilstede. Der kan blive tale om en sekundær visitation

til specialafdeling.

3. Obstetriske patienter (fødsler) bør principielt

ikke modtages på sygehuse uden lægelig anæstesibetjening i døgnvagt. Såfremt

en sygehuskommune af geografiske eller andre årsager vælger at bevare et

fødested på et sygehus uden anæstesiologisk beredskab, skal visitationen af

disse patienter tilrettelægges meget nøje og i tæt samarbejde med nærmeste

specialafdeling. I tilfælde, hvor der alligevel er behov for akutte operative

indgreb, skal den ansvarlige anæstesiologiske overlæge på det andet sygehus

inddrages.

4. Akutte medicinske patienter og andre

ambulanceindbragte patienter (fra trafikulykker m.m.) kan i visse tilfælde

modtages på akutsygehuse uden lægeligt anæstesiologisk beredskab. Det er

imidlertid nødvendigt, at der i retningslinierne tages hensyn til

tilrettelæggelsen af den præhospitale behandlingsindsats og organisationen af

denne. Dette kan føre til ændrede regler for indbringning og visitation af

visse patientkatagorier. Der skal foreligge udførlige retningslinier for

sygehusets behandling af sådanne akutte tilstande og det lægelige og

sygeplejefaglige personale forventes veluddannet heri.

Kapitel 5

Vejledningen træder i stedet for

Sundhedsstyrelsens redegørelse af

4. juli 1986 vedrørende anæstesibetjeningen på de mindre sygehuse.

Samtidig bortfalder Sundhedsstyrelsens vejledning af 13. september 1989

vedrørende tilrettelæggelse af den anæstesiologiske betjening på mindre

sygehuse.

København den 24. juli 1990

Palle Juul-Jensen

/ L. de Neergaard

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter