Vejledning om tilrettelæggelse af den anæstesiologiske betjening på mindre sygehuse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om tilrettelæggelse af den
anæstesiologiske betjening på mindre sygehuse
Indledning
Den tekniske udvikling har medført, at man i dag råder over flere, bedre
og mere skånsomme anæstesimetoder end tidligere. Imidlertid kræves der ved
anvendelsen af nogle af disse metoder og visse nyere anæstesimidler en
specialkundskab, som ikke alle sygehuse råder over. Den anæstesiologiske
betjening på mindre sygehuse kan derfor ikke ydes på samme niveau som på
større sygehuse.
Ved organisationen af patientbehandlingen må der tages hensyn til disse
forskelle i serviceniveau. Den efter lokale forhold bedst mulige betjening
sikres gennem samarbejde mellem sygehusene og udarbejdelse af
visitationsretningslinier.
Kapitel 1
Den anæstesiologiske betjening
En tidssvarende anæstesiologisk betjening af sygehuspatienter omfatter
følgende:
1. Assistance ved operationer, herunder præoperativ
vurdering og postoperativ overvågning og behandling
Patienterne bør inden for de lokale muligheder tilbydes den, i forhold
til indgrebets art og patientens tilstand, mest hensigtsmæssige anæstesi
(generel anæstesi, ledningsanalgesi incl. epidura/spinal analgesi m.v.),
planlagt og varetaget af personale med den fornødne specialkundskab.
Alle patienter bør vurderes anæstesiologisk forud for en operation,
ligesom postoperativ overvågning og behandling under anæstesiologisk ledelse
er af betydning for den kirurgiske behandlings forløb.
Den ansvarlige anæstesiologiske overlæge har ansvaret for at fastlægge
principper for denne præ- og postoperative undersøgelse og behandling.
Ved generel anæstesi bør 2 kvalificerede personer være til stede på
operationsstuen eller umiddelbart kunne komme til stede, hvis behovet opstår.
Læs alt
Den ene skal som hovedregel være anæstesilæge. I nogle tilfælde kan
anæstesien, efter anæstesilægens vurdering, gennemføres af
anæstesisygeplejerske.
Ved planlagte operationer gælder de nævnte principper.
Ved akutte operationer kan man blive nødt til at fravige principperne. Den
ansvarlige anæstesilæge må vurdere om anæstesien i særlige tilfælde kan
gennemføres af en anæstesisygeplejerske efter telefonisk rådgivning.
2. Assistance til andre patientgrupper
Væsentlig er bistand i behandlingen af akut kredsløbssvigt og
respirationssvigt, endvidere ledsagelse af patienter ved overflytning til
andet sygehus.
Vagthavende anæstesisygeplejerske yder den nødvendige bistand til de
vagthavende læger på andre afdelinger og i skadestuen, som forudsættes
veluddannet i genoplivningsprocedurerne.
3. Smertebehandling
Bistand til behandling af patienter med kroniske vanskeligt behandlelige
smertetilstande er en del af den tidssvarende anæstesiologisk betjening.
Anæstesiologiske speciallæger vil som hovedregel varetage den
smertebehandling, som i et begrænset omfang hensigtsmæssigt også kan finde
sted på mindre sygehuse.
Kapitel 2
Organisation af den
anæstesiologiske betjening
Mens der på større sygehuse er mulighed for at tilkalde anæstesiologisk
lægelig assistance døgnet rundt, vil dette på mindre sygehuse ikke altid være
muligt. Den anæstesiologiske betjening bør derfor tilrettelægges bedst
muligt, efter de lokale forhold, udfra følgende hovedprincipper:
1. Selvstændig anæstesiafdeling
Afdelingen bemandes med 3 (2) anæstesiologiske overlæger, der har
beredskabsforpligtelse, som omfatter fremmøde efter behov.
Afhængigt af vagtbelastningen skal der herudover være en eller to
anæstesisygeplejersker i vagt.
2. Samarbejde med anæstesiafdeling på andet sygehus
Afdelingen bemandes med 1 (2) anæstesiologiske overlæger, som varetager
den planlagte virksomhed og dækker det lægelige beredskab i forbindelse
hermed. Afdelingen bemandes endvidere med anæstesisygeplejersker, som
deltager i den planlagte virksomhed og desuden dækker døgnberedskabet.
Det akutte anæstesiologiske beredskab dækkes enten,
a) gennem samarbejde med andet sygehus, således at de to afdelinger i
fællesskab påtager sig den akutte betjening af begge sygehuse, eller
b) gennem visitationsretningslinier for akutte patienter, som
tilrettelægges under hensyn til de faktiske muligheder for anæstesiologisk
lægebistand.
3. Anæstesiologisk betjening fra andet sygehus
Anæstesiologisk konsulentbistand fra andet sygehus varetager planlagt
kirurgi på et vist antal dage om ugen (»skemalagte dage«).
Anæstesisygeplejersker deltager i den planlagte virksomhed og dækker desuden
døgnberedskabet.
Den akutte betjening kan i begrænset omfang varetages enten gennem
telefonisk rådgivning fra de anæstesiologiske konsulenter eller samarbejdet
kan udbygges til en egentlig akut betjeningsforpligtelse udgående fra den
anæstesiologiske afdeling, evt. i et sådant omfang at det andet sygehus
betjener begge sygehuse døgnet rundt.
Visitationen af akutte patienter skal tilrettelægges under hensyn til den
valgte ordning.
Kapitel 3
Beskrivelse af ansvars- og
opgavefordelingen
Hvis et mindre sygehus ikke har selvstændig anæstesiologisk betjening,
skal der foreligge en klar beskrivelse af det ansvar, der påhviler den
anæstesiafdeling, der betjener sygehuset helt eller delvist, og tilsvarende
af det ansvar, som påhviler det mindre sygehus' kirurgiske overlæge. Der skal
endvidere foreligge retningslinier for visitationen af akutte patienter og
varetagelsen af den planlagte operative virksomhed.
1. Den anæstesiologiske overlæge
På sygehuse, hvor den anæstesiologiske betjening fuldt ud sker fra en
anæstesiologisk afdeling på et andet sygehus, påhviler ansvaret for
udarbejdelsen af beskrivelsen, dette sygehus' anæstesiologiske overlæge.
På sygehuse, hvor det anæstesiologiske samarbejde med andet sygehus alene
omfatter akutte funktioner (d.v.s. hvor der er ansat en eller to
anæstesiologiske overlæger), påhviler ansvaret sygehusets administrerende
anæstesiologiske overlæge.
Beskrivelsen af ansvars- og opgavefordelingen skal omfatte følgende
punkter og forhold:
a) Omfanget af anæstesilægens tilstedeværelse ved planlagte operationer,
b) omfanget af anæstesilægens fremmøde og rådgivning i forbindelse med
akutte operationer,
c) udarbejdelse af retningslinier for præ- og postoperativ vurdering og
behandling i samarbejde med den kirurgiske overlæge,
d) tilrettelæggelse og ledelse af sygehusets øvrige anæstesiologiske
funktioner,
e) bistand til den kirurgiske overlæge ved udarbejdelse af retningslinier
for visitationen af akutte patienter,
f) uddannelse og oplæring af anæstesisygeplejersker,
g) udarbejdelse af retningslinier for anæstesisygeplejerskernes arbejde
med særlig vægt på, hvilke arbejdsopgaver, der kan varetages, når der ikke er
anæstesilæge til stede bl.a. med angivelse af i hvilke tilfælde der bør være
to anæstesisygeplejersker til stede og i hvilke tilfælde anæstesilægen skal
tilkaldes.
2. Anæstesisygeplejersken
Det er anæstesisygeplejerskens ansvar at udføre anæstesien efter de af
den anæstesiologiske overlæge fastlagte retningslinier. Såfremt
anæstesisygeplejersken er i tvivl skal hun rådføre sig (evt. telefonisk) med
den vagthavende anæstesilæge på samme eller andet sygehus.
3. Den kirurgiske overlæge
På sygehuse uden fuld akut anæstesiologisk betjening, har den kirurgiske
overlæge ansvaret for at der, i samarbejde med den anæstesiologiske overlæge,
udarbejdes visitationsretningslinier vedrørende behandling og overflytning af
patienter til andet sygehus.
Retningslinierne skal omfatte stillingtagen til hvilke typer planlagte
operationer, der kan gennemføres på sygehuset, visitationen af akutte
patienter samt varetagelsen af stærkt hastende, livstruende situationer. Der
skal ved udarbejdelsen tages vidtgående hensyn til, at den anæstesiologiske
betjening på sygehuse med kun delvis betjening af anæstesilæge ikke kan ydes
på samme niveau, som på sygehyse med lægeligt beredskab døgnet rundt.
Det er den kirurgiske overlæges ansvar, at der i en akut situation tages
konkret stilling til,
a) om patienten bør overflyttes til et andet sygehus,
b) om en nødvendig akut operation kan udskydes til en tilkaldt
anæstesilæge kan være til stede, eller om det må anses for forsvarligt, at
indgrebet udføres alene med bistand fra den (de) på stedet vagthavende
anæstesisygeplejerske(r),
c) om en operation af en akut indlagt patient kan udskydes og senere
indgå i afdelingens planlagte operationsprogram,
d) om der foreligger en situation, hvor et hurtigt indgreb er afgørende
nødvendigt (evt. livsreddende) og operationen derfor må foretages.
Kapitel 4
Retningslinier for visitation
af akutte patienter
Som grundlag for de mindre sygehuses akutte virksomhed bør der med
udgangspunkt i de lokale muligheder for bistand fra kirurgisk og
anæstesiologisk ekspertise udarbejdes retningslinier for visitationen af
akutte patienter efter følgende principper:
1. Akutte abdominalkirurgiske patienter bør indlægges
direkte på sygehuse med anæstesiologisk lægeligt beredskab, da omkring en
trediedel af disse patienter vil få behov for kirurgisk behandling.
2. Akutte ortopædkirurgiske patienter kan modtages,
såfremt arbejdet tilrettelægges således, at den operative behandling af
knoglebrud m.m. finder sted som led i den planlagte operationsvirksomhed, når
der er anæstesilæge tilstede. Der kan blive tale om en sekundær visitation
til specialafdeling.
3. Obstetriske patienter (fødsler) bør principielt
ikke modtages på sygehuse uden lægelig anæstesibetjening i døgnvagt. Såfremt
en sygehuskommune af geografiske eller andre årsager vælger at bevare et
fødested på et sygehus uden anæstesiologisk beredskab, skal visitationen af
disse patienter tilrettelægges meget nøje og i tæt samarbejde med nærmeste
specialafdeling. I tilfælde, hvor der alligevel er behov for akutte operative
indgreb, skal den ansvarlige anæstesiologiske overlæge på det andet sygehus
inddrages.
4. Akutte medicinske patienter og andre
ambulanceindbragte patienter (fra trafikulykker m.m.) kan i visse tilfælde
modtages på akutsygehuse uden lægeligt anæstesiologisk beredskab. Det er
imidlertid nødvendigt, at der i retningslinierne tages hensyn til
tilrettelæggelsen af den præhospitale behandlingsindsats og organisationen af
denne. Dette kan føre til ændrede regler for indbringning og visitation af
visse patientkatagorier. Der skal foreligge udførlige retningslinier for
sygehusets behandling af sådanne akutte tilstande og det lægelige og
sygeplejefaglige personale forventes veluddannet heri.
Kapitel 5
Vejledningen træder i stedet for
Sundhedsstyrelsens redegørelse af
4. juli 1986 vedrørende anæstesibetjeningen på de mindre sygehuse.
Samtidig bortfalder Sundhedsstyrelsens vejledning af 13. september 1989
vedrørende tilrettelæggelse af den anæstesiologiske betjening på mindre
sygehuse.
København den 24. juli 1990
Palle Juul-Jensen
/ L. de Neergaard
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Retningslinier for specialuddannelse til anæstesisygeplejerske og for efteruddannelse af sygeplejersker på intensivafdelinger Retsinformation · 30. september 1997
- Vejledning om udfærdigelse af instrukser (Til landets sygehuse mv.) Retsinformation · 17. marts 2009
- Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet - vejledning Retsinformation · 30. september 1997
- Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Retsinformation · 28. april 2017
- 2003/777/EF: Kommissionens beslutning af 30. april 2003 om en fusions forenelighed med fællesmarkedet og EØS-aftalen (Sag COMP/M.2861 — Siemens/ Drägerwerk/ JV) (EØS-relevant tekst.) (meddelt under nummer K(2003) 1385) EU-lovgivning · 30. april 2003
- Q8 Danmark A/S mod Vejdirektoratet Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. marts 2025