Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 189 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BIAVL (FORBUD MOD HOLD AF BIER AF VISSE RACER) NR L 189 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 189Betænkning over lovforslagFolketinget4. maj 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til landbrugsministeren, justitsministeren og

miljøministeren, som disse har besvaret skriftligt. Et af udvalgets

spørgsmål til miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som

bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Danmarks Biavlerforening,

Dansk Biavl,

Danske Biavleres Landsforening,

Danske Dronningavleres Landsforening,

Den Frie Biavlerforening,

Jensen, Kent H., Læsø,

Jensen, Mogens, Læsø,

Jydsk Dronningimport,

Læsø Biavlerforening,

Læsø Kommune,

Natur- og Miljøforening Læsøboen,

Nordjyllands Amt og

Sammenslutningen af Danske Erhvervs-

biavlere.

Der er af landbrugsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det

Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes,

Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse med de af landbrugsministeren stillede

ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for de

Læs alt

af landbrugsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet finder det med

henvisning til miljøministerens som bilag til betænkningen optrykte

besvarelse af spørgsmål 29 ikke godtgjort, at den brune bi er en truet

dyreart.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan

stemme for de stillede ændringsforslag. Mindretallet henviser til, at der

under udvalgsbehandlingen af dette lovforslag er kommet så mange forskellige

synspunkter frem, at Fremskridtspartiet kraftigt advarer imod en forhastet

gennemførelse af lovforslaget.

I landbrugsministerens skriftlige fremsættelse den 10. februar 1993

skriver ministeren: »Den brune bi er den oprindelige birace i

Nordeuropa. I Danmark findes den kun i sin rene form på Læsø, hvor den gennem

tiden er blevet tilpasset øens særlige klima og specielle forhold«.

Imidlertid er der for udvalget fremlagt en omfattende dokumentation for, at

denne påstand, og mange andre, ikke holder.

Stridens parter, repræsentanter for avlerne af henholdsvis den gule bi og

den brune bi, har fremlagt forskellige former for dokumentation, som støtter

deres synspunkter. Fremskridtspartiets helt klare opfattelse er dog, at

ministeren ved fremsættelsen af lovforslaget har støttet sig til den

»ene part« i sagen, nemlig repræsentanterne for avlerne af den

brune bi.

Den omfattende mængde bilag, som er forelagt udvalget i sagen, og som på

en god måde afmystificerer ministerens fordomme vedrørende den

»udryddelsestruede« brune bi, det store arbejde, som er udført af

private Læsø-folk, det omfattende undersøgelsesarbejde, som Danske Biavleres

Landsforening har udført og det stærke lokalpolitiske engagement i sagen, har

givet Fremskridtspartiet den opfattelse, at ministeren, udvalget og

Folketinget kommer til at træffe en ikke blot dårlig og forkert beslutning,

men kommer til at træffe en beslutning, der på kort sigt betyder, at omkring

halvdelen af Læsøs bier vil forsvinde fra øen.

Frygten for en halvering af bibestanden bygger Fremskridtspartiet på den

velunderbyggede opfattelse, at en stor del af de biavlere, der i dag har den

gule bi, vil ophøre med biavl. Denne opfattelse har vi fået igennem mange

samtaler med avlere af den gule bi. Ministeren har dog ikke den samme

opfattelse, jf. ministerens svar på udvalgets spørgsmål 3.

Endvidere bygger beregningerne for et renavlsområde med den brune bi på,

at der stedse skal være mindst 300 bifamilier på Læsø, men oplysninger fra

Norge tyder på, at dette antal bifamilier er alt for lavt. Et eksempel fra

Flekkefjord-Sokndal-Lund i Norge viser, at et renavlsområde med 2.000

bifamilier ikke har været tilstrækkeligt til at undgå indavl. De forskellige

oplysninger fra biavlerne på Læsø tyder på, at antallet af bifamilier under

alle omstændigheder vil ligge et sted imellem 150 og højst 320 bifamilier,

altså klart under det antal, man fra Norge erkender som mindste antal for

renavl. Endvidere er der et klart problem i, at der selv efter en

tvangsudskiftning af dronningerne stadig vil være frie gule bier i naturen,

dvs. bier, som ingen biavler har kontrol over, men som lever frit i naturen

og hermed stadig vil kunne »blande« sig med brune bier.

Hele ideen med fredningen af den brune bi på Læsø bygger på den

opfattelse, at den brune bi, på trods af at store bestande af brune bier

andre steder, såvel i Norge, Sverige som andre steder i verden, er en truet

art og derfor skal beskyttes af bevarelsesforanstaltninger.

Problemstillingen er imidlertid nogenlunde den samme som de

bevarelsesforanstaltninger, der i sin tid blev iværksat for bevarelsen af

urfuglen på Vind Hede i Vestjylland. Her er bestanden trods de nogenlunde

samme fredningsbestemmelser og bevarelsesforanstaltninger, som nu tænkes

gennemført på Læsø, alligevel over en årrække af naturlige årsager blevet

reduceret kraftigt, og nu tales der om at ophæve disse fredningsbestemmelser

på Vind Hede. Urfuglen findes da også i stort antal i det sydlige Sverige.

Fremskridtspartiet ser en parallel mellem eksemplet med urfuglen og de

påtænkte foranstaltninger vedrørende den brune bi på Læsø.

Herudover har de påtænkte fredningsbestemmelser altødelæggende

konsekvenser for de biavlere, der benytter den gule bi. Den løsning, som

lovforslaget lægger op til, nemlig en tvangsomskiftning af dronningerne i de

gule bistader med brune bidronninger, er for så vidt logisk nok, såfremt alle

biavlere var indforstået hermed. Men det er alle biavlere ikke, og hermed

opstår der en konflikt.

Sagen sat på spidsen og sagt enkelt er, at avlere af den brune bi vil have

hele Læsø for sig selv til renavl med den brune bi, medens avlerne af den

gule bi, som har forståelse for de brune biavleres synspunkter, har tilbudt

og fremlagt en lang række kompromisforslag. Det burde efter

Fremskridtspartiets opfattelse være muligt at forene biavlerne omkring et

eller flere af disse veldokumenterede kompromisforslag.

Det er helt uforståeligt for Fremskridtspartiet, at ministeren ikke er

indstillet på at finde et kompromis i denne sag. Der har været fremlagt gode

alternative løsningsforslag for udvalget, der opstiller forskellige modeller

for biavl med både den gule og den brune bi på Læsø samt på andre øer med

lignende klima og flora som på Læsø.

Læsø Kommune er da også gået ind i sagen og har foreslået en lokal høring

på Læsø mellem parterne, jf. bilag 44. Læsø Kommune er tidligere af

ministeren blevet stillet en lokal høring i udsigt, men nu da lovforslaget er

fremsat i Folketinget og udvalget behandler lovforslaget, bliver den lokale

høring alligevel ikke til noget. Nordjyllands Amt har ved lignende

henvendelse anmodet om en lokal høring, jf. bilag 43.

Det er efter Fremskridtspartiets opfattelse klart utilfredsstillende, at

den lokale høring, som kunne forene parterne og dermed beboerne på Læsø, ikke

bliver til noget. Nu deles et lille lokalsamfund midt over, og kimen til en

mangeårig lokal strid er lagt. De små øsamfund har det jo ikke for godt i

forvejen, og en vedtagelse af dette forslag, som den ene part i sagen med

rette føler bliver trukket ned over hovedet på dem, er ikke ligefrem med til

at bedre tilværelsen i et lille øsamfund.

Hvad angår de økonomiske konsekvenser for biavlerne med den gule bi, er

det sådan, at der i lovforslaget tilbydes dækning for omkostningerne i

forbindelse med tvangsomskiftningen af dronninger. Beløbet i forbindelse med

tvangsomskiftningen er beregnet til ca. 50.000 kr. For driftstab, der efter

ministerens opfattelse kun kan forekomme i tilfælde af fejlindsættelser med

brune dronninger, ydes der ca. 40.000 kr. Ministeren oplyser som svar på

spørgsmål 19 til udvalget: »For så vidt angår spørgsmålet om erstatning

for tab i forbindelse med ophør med biavl på grund af tvangsudskiftningen,

skal oplyses, at den almindelige erstatningsrets regler anvendes ved

beregning af erstatninger ved ekspropriation. Heraf følger, at den

skadelidende har en pligt til at søge sit tab begrænset mest muligt. Det er

herefter Landbrugsministeriets opfattelse, at de biavlere på Læsø, der ikke

ønsker at udskifte deres bier af anden race med brune bier og i stedet

ophører med biavl, ikke vil være berettiget til erstatning for manglende

indtjening på grund af ophøret. Derimod vil de være berettiget til i stedet

at modtage den kontante værdi af dronningerne fastsat efter almindelig

markedsværdi.«

Heri er Fremskridtspartiet ikke enig. Ved en ekspropriation efter

grundlovens § 73, stk. 1, skal der betales »fuldstændig

erstatning«.

Som svar på spørgsmål 22 oplyser Justitsministeriet blandt andet, at:

»Som momenter, der må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn,

peges (i den statsretlige litteratur) navnlig på . . . om indgrebet går ud på

. . . en tilintetgørelse af denne (ejendomsretlige) råden (om et indgreb har

karakter af ekspropriation) . . .«. Videre hedder det: ». . . at en

tvangsudskiftning af bier i det foreliggende ville være et indgreb, der måtte

antages at være af ekspropriativ karakter, og at en sådan ordning derfor kun

ville kunne gennemføres ved lov og mod fuldstændig erstatning«.

Med andre ord er det fastslået, at der i dette tilfælde er tale om en

ekspropriation, og at der skal betales fuldstændig erstatning.

Vedrørende spørgsmålet om »fuldstændig erstatning« oplyser

Justitsministeriet endvidere som svar på spørgsmål 22: »Dette indebærer,

at de berørte biejere skal kompenseres for ethvert tab, der påføres dem som

følge af forbudet mod hold af andre bier end brune bier. Dette omfatter ikke

alene udgifter til anskaffelse af nye bier og udgifter i forbindelse med

udskiftningen, men også eventuelle driftstab, som kan dokumenteres«.

Fremskridtspartiet har derfor stillet ændringsforslag til § 14 a, stk. 3, for

mere præcist at få fastslået omfanget af erstatningen.

Som svar på spørgsmål 23 om grundlovens § 74 om »den fri og lige

adgang til erhverv« hedder det om bestemmelsens forbehold, at ». .

. lovgiveren er stillet frit med hensyn til, i hvilket omfang han ønsker at

gennemføre erhvervsfrihed«. Paragraffen må derfor siges at være uden

enhver forfatningsretlig betydning. Man var på den grundlovgivende

rigsforsamling fuldt ud klar over bestemmelsens retlige tomhed, og et

betydeligt mindretal ønskede af den grund at lade paragraffen udgå. Et

flertal ønskede dog at bevare bestemmelsen, »idet den dog indeholder en

bestemt opfordring til en fornyet prøvelse af de bestående indskrænkninger i

den lige og frie adgang til erhverv. . .«.

Ud over det skræmmende i at kunne konstatere, at § 74 kun er

»tomhed« og »uden enhver forfatningsretlig betydning«, så

fremgår det af svaret, at bestemmelsen har betydning i forbindelse med

». . . en fornyet prøvelse af de bestående indskrænkninger. . .«,

hvilket må få betydning i forbindelse med en eventuel anmodning om fri

proces.

Det fremgår nemlig af svaret på spørgsmål 24 om bl.a. fri proces, at

»justitsministeren kan, når særlige grunde taler derfor, efter ansøgning

meddele fri proces, selv om betingelserne i § 330 (retsplejeloven) ikke er

opfyldt . . .«.

Efter Fremskridtspartiets opfattelse må svarene på spørgsmål 22, 23 og 24

klart give anledning til, at ekspropriationen kan indbringes for domstolene

som fri proces, såfremt de berørte biavlere måtte ønske en efterprøvning af

ekspropriationen samt erstatningens størrelse.

Fremskridtspartiet mener, at det er vigtigt at passe på naturen, både

vand, luft, dyr og planter. Netop derfor er det farligt, når politikerne

underkaster naturen politiske beslutninger. Naturen forandrer sig løbende og

har altid gjort det, og derfor kan det være yderst farligt, når et politisk

flertal på et diskutabelt og spinkelt grundlag trumfer beslutninger igennem,

som i værste fald vil medføre det stik modsatte resultat.

Eksemplet med urfuglen er i denne sammenhæng medtaget for at illustrere

det problematiske i, at et politisk flertal, ganske vist med gode

intentioner, ønsker at opretholde en bestand af fugle, som naturens kredsløb

i disse år ikke levner en chance for at overleve. Politiske beslutninger, der

har til hensigt at opretholde en ensartet tilstand i naturen, skal man være

meget varsom med at vedtage og kun efter en grundig og tilbundsgående

undersøgelse af fordele og mulige konsekvenser af beslutningen. Det har efter

Fremskridtspartiets opfattelse ikke været tilfældet med det fremsatte

lovforslag.

Sammenfattende vil Fremskridtspartiet konkludere, at:

1) beslutningen om at tvangsudskifte gule bidronninger med brune

bidronninger bygger på et forkert og et for spinkelt grundlag,

2) fredningen af den brune bi ikke vil få det ønskede resultat, idet

bestanden af brune bifamilier stedse vil være for lav,

3) fjernelsen af den gule bi vil få katastrofal indflydelse for floraen på

Læsø,

4) det er farligt at underkaste naturen centrale, politiske beslutninger,

5) der ikke tilbydes biavlerne af den gule bi ordentlige erstatninger i

forbindelse med fredningen,

6) der ikke tilbydes biavlerne af den gule bi erstatning i forbindelse med

ophør med biavl som følge af, at fredningen påtvinger biavlerne drift med en

bitype, som de ikke ønsker,

7) det er utilfredsstillende, at den lovede lokale høring ikke bliver til

noget,

8) landbrugsministeren ikke har været lydhør over for de kompromisforslag,

der igennem årene har været fremlagt,

9) beslutningen om tvangsudskiftningen af dronningerne møder stærk

modstand, og at der derfor er risiko for, at fredningen aldrig vil få det

ønskede resultat, og

10) der selv efter de i lovforslaget foretagne foranstaltninger stadig vil

findes frie gule bier i naturen, og at fredningens intentioner hermed ikke

kan opfyldes.

Ændringsforslag

Til § 1Af et mindretal (FP):

1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2

udgår i stk. 1 ordene »uden retskendelse«, og i stedet

indsættes: »med retskendelse«.

2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2

indsættes i stk. 1 efter sidste pkt. som nyt punktum:

»Der skal dog mindst hengå 6 måneder mellem hvert kontrolbesøg.«

Af landbrugsministeren , tiltrådt af udvalget:

3) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2

ændres i stk. 2 »han« til: »ministeren«.

Af et mindretal (FP):

4) I den under nr. 1 foreslåede § 14 a affattes

stk. 3 således:

»Stk. 3. Staten yder fuldstændig erstatning for tab, der

påføres biavlerne som følge af ekspropriationen i forbindelse med

fredningsforanstaltninger; herudover ydes der fuldstændig erstatning for

driftstabet i forbindelse med den tvungne drift med en ny type bi og

fuldstændig erstatning til de biavlere, der ophører med drift med bier, som

følge af de foranstaltninger, der gennemføres i medfør af stk. 1.«

Til § 2Af landbrugsministeren , tiltrådt af udvalget:

5) Datoen »1. april 1993« ændres til: »dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende«.

Af et mindretal (FP):

6) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Forslag om revision af denne lov fremsættes for

Folketinget inden udgangen af 1996.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringen har til hensigt at sikre, at adgangen til biavlerens

ejendom kun kan forekomme med retskendelse. Det er forslagsstillerens

opfattelse, at adgang uden retskendelse åbner op for en urimelig chikane af

den enkelte biavler. Kan adgangen derimod kun ske med retskendelse, vil

inspektion af biavlernes ejendom kun forekomme efter en over for dommeren

begrundet mistanke om unormale forhold hos biavleren og som følge heraf kun

finde sted i et mindre omfang.

Til nr. 2 Ændringen har til hensigt at sikre, at den enkelte biavler ikke

overrendes unødigt af landbrugsministerens kontrollanter. Det forekommer

forslagsstilleren rimeligt, at der efter et veludført kontrolbesøg kan blive

fred og ro i bistaderne og på ejendommen igen, og at der derfor skal hengå et

rimeligt stykke tid, inden nyt kontrolbesøg kan finde sted.

Til nr. 3 Ændringsforslaget er begrundet i bestræbelserne på at anvende

kønsneutrale betegnelser.

Til nr. 4 Ændringen har til hensigt at sikre, at der ydes en fair, rimelig

og anstændig erstatning til de berørte biavlere. Under udvalgets behandling

af lovforslaget har ministeren som svar på spørgsmål 19 oplyst, at der efter

den almindelige erstatningsrets regler ikke kan ydes erstatning for ophør.

Endvidere er det tvivlsomt, om de erstatninger, som landbrugsministeren har

beregnet i forbindelse med driftstab, holder. Senest har advokat Uffe Baller

som repræsentant for Den Frie Biavlerforening, Læsø, og Danske Biavleres

Landsforening rejst spørgsmål om erstatningens størrelse og er nået frem til

et væsentligt større driftstab. Det er derfor forslagsstillerens klare

opfattelse, at der i dette tilfælde, hvor der sker en ulykkelig

ekspropriation af et erhverv, også bør ydes en fair, rimelig og anstændig

erstatning.

Til nr. 6 Ændringen har til hensigt at sikre, at lovens virkninger

revurderes inden udgangen af 1996. Landbrugsministeren har som svar på

udvalgets spørgsmål 18 oplyst, at »såfremt der efterfølgende skulle vise

sig et behov for ophævelse af en fredningsbestemmelse, vil dette kunne

gennemføres umiddelbart med hjemmel i den foreslåede lov«.

Forslagsstilleren vil dog sikre sig, at lovens virkninger efter en

3-års-periode bliver vurderet og Folketinget til den tid får en chance for at

tage fornyet stilling til loven. Der er under behandlingen fremkommet mange

forskellige og modstridende synspunkter i sagen, og alle synspunkter er

naturligvis ikke kommet til udtryk i loven. Det vil derfor kun være rimeligt,

at der ved en vurdering af loven kunne tages stilling til, om et eller flere

af disse synspunkter støtter en ændring eller en ophævelse af loven.

Erling Christensen (S) Eva Fatum (S) Bjarne Laustsen (S) Henrik Dam

Kristensen (S) Henning Nielsen (S) nfmd. Henning Gjellerod (S) Birthe

Hansen (SF) Aage Frandsen (SF) Rønholt (KF) Grove (KF) Mejdahl (V) Sønderby

(V) fmd. Tørnæs (V) Niels Højland (FP) Hans Larsen-Ledet (RV) Lysholm

Christensen (KRF) Svend Aage Jensen (CD)

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 29:

Hvorledes definerer man en truet dyreart, når man henviser til

»sikring af arternes mangfoldighed«?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen. Styrelsen har

oplyst følgende, hvortil jeg kan henvise:

»En truet dyreart kan almindeligvis defineres som en art, der er i

fare for at forsvinde, hvis de faktorer, der påvirker arten, fortsat får lov

at virke.

Hvorvidt den brune bi som art kan kaldes truet er tvivlsomt, idet man er

bekendt med, at den også findes i andre lande. Det er imidlertid utvivlsomt,

at den danske race af den brune bi er truet af udryddelse gennem

hybridisering med de gule bier.

Ifølge konventionen om biologisk mangfoldighed er Danmark forpligtiget til

at bevare danske genressourcer. Dermed er Danmark også forpligtet til at

bevare den genressource, de brune bier på Læsø repræsenterer.«

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter