1992 BTL 189 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BIAVL (FORBUD MOD HOLD AF BIER AF VISSE RACER) NR L 189 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til landbrugsministeren, justitsministeren og
miljøministeren, som disse har besvaret skriftligt. Et af udvalgets
spørgsmål til miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som
bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Danmarks Biavlerforening,
Dansk Biavl,
Danske Biavleres Landsforening,
Danske Dronningavleres Landsforening,
Den Frie Biavlerforening,
Jensen, Kent H., Læsø,
Jensen, Mogens, Læsø,
Jydsk Dronningimport,
Læsø Biavlerforening,
Læsø Kommune,
Natur- og Miljøforening Læsøboen,
Nordjyllands Amt og
Sammenslutningen af Danske Erhvervs-
biavlere.
Der er af landbrugsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes,
Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse med de af landbrugsministeren stillede
ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for de
Læs alt
af landbrugsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet finder det med
henvisning til miljøministerens som bilag til betænkningen optrykte
besvarelse af spørgsmål 29 ikke godtgjort, at den brune bi er en truet
dyreart.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan
stemme for de stillede ændringsforslag. Mindretallet henviser til, at der
under udvalgsbehandlingen af dette lovforslag er kommet så mange forskellige
synspunkter frem, at Fremskridtspartiet kraftigt advarer imod en forhastet
gennemførelse af lovforslaget.
I landbrugsministerens skriftlige fremsættelse den 10. februar 1993
skriver ministeren: »Den brune bi er den oprindelige birace i
Nordeuropa. I Danmark findes den kun i sin rene form på Læsø, hvor den gennem
tiden er blevet tilpasset øens særlige klima og specielle forhold«.
Imidlertid er der for udvalget fremlagt en omfattende dokumentation for, at
denne påstand, og mange andre, ikke holder.
Stridens parter, repræsentanter for avlerne af henholdsvis den gule bi og
den brune bi, har fremlagt forskellige former for dokumentation, som støtter
deres synspunkter. Fremskridtspartiets helt klare opfattelse er dog, at
ministeren ved fremsættelsen af lovforslaget har støttet sig til den
»ene part« i sagen, nemlig repræsentanterne for avlerne af den
brune bi.
Den omfattende mængde bilag, som er forelagt udvalget i sagen, og som på
en god måde afmystificerer ministerens fordomme vedrørende den
»udryddelsestruede« brune bi, det store arbejde, som er udført af
private Læsø-folk, det omfattende undersøgelsesarbejde, som Danske Biavleres
Landsforening har udført og det stærke lokalpolitiske engagement i sagen, har
givet Fremskridtspartiet den opfattelse, at ministeren, udvalget og
Folketinget kommer til at træffe en ikke blot dårlig og forkert beslutning,
men kommer til at træffe en beslutning, der på kort sigt betyder, at omkring
halvdelen af Læsøs bier vil forsvinde fra øen.
Frygten for en halvering af bibestanden bygger Fremskridtspartiet på den
velunderbyggede opfattelse, at en stor del af de biavlere, der i dag har den
gule bi, vil ophøre med biavl. Denne opfattelse har vi fået igennem mange
samtaler med avlere af den gule bi. Ministeren har dog ikke den samme
opfattelse, jf. ministerens svar på udvalgets spørgsmål 3.
Endvidere bygger beregningerne for et renavlsområde med den brune bi på,
at der stedse skal være mindst 300 bifamilier på Læsø, men oplysninger fra
Norge tyder på, at dette antal bifamilier er alt for lavt. Et eksempel fra
Flekkefjord-Sokndal-Lund i Norge viser, at et renavlsområde med 2.000
bifamilier ikke har været tilstrækkeligt til at undgå indavl. De forskellige
oplysninger fra biavlerne på Læsø tyder på, at antallet af bifamilier under
alle omstændigheder vil ligge et sted imellem 150 og højst 320 bifamilier,
altså klart under det antal, man fra Norge erkender som mindste antal for
renavl. Endvidere er der et klart problem i, at der selv efter en
tvangsudskiftning af dronningerne stadig vil være frie gule bier i naturen,
dvs. bier, som ingen biavler har kontrol over, men som lever frit i naturen
og hermed stadig vil kunne »blande« sig med brune bier.
Hele ideen med fredningen af den brune bi på Læsø bygger på den
opfattelse, at den brune bi, på trods af at store bestande af brune bier
andre steder, såvel i Norge, Sverige som andre steder i verden, er en truet
art og derfor skal beskyttes af bevarelsesforanstaltninger.
Problemstillingen er imidlertid nogenlunde den samme som de
bevarelsesforanstaltninger, der i sin tid blev iværksat for bevarelsen af
urfuglen på Vind Hede i Vestjylland. Her er bestanden trods de nogenlunde
samme fredningsbestemmelser og bevarelsesforanstaltninger, som nu tænkes
gennemført på Læsø, alligevel over en årrække af naturlige årsager blevet
reduceret kraftigt, og nu tales der om at ophæve disse fredningsbestemmelser
på Vind Hede. Urfuglen findes da også i stort antal i det sydlige Sverige.
Fremskridtspartiet ser en parallel mellem eksemplet med urfuglen og de
påtænkte foranstaltninger vedrørende den brune bi på Læsø.
Herudover har de påtænkte fredningsbestemmelser altødelæggende
konsekvenser for de biavlere, der benytter den gule bi. Den løsning, som
lovforslaget lægger op til, nemlig en tvangsomskiftning af dronningerne i de
gule bistader med brune bidronninger, er for så vidt logisk nok, såfremt alle
biavlere var indforstået hermed. Men det er alle biavlere ikke, og hermed
opstår der en konflikt.
Sagen sat på spidsen og sagt enkelt er, at avlere af den brune bi vil have
hele Læsø for sig selv til renavl med den brune bi, medens avlerne af den
gule bi, som har forståelse for de brune biavleres synspunkter, har tilbudt
og fremlagt en lang række kompromisforslag. Det burde efter
Fremskridtspartiets opfattelse være muligt at forene biavlerne omkring et
eller flere af disse veldokumenterede kompromisforslag.
Det er helt uforståeligt for Fremskridtspartiet, at ministeren ikke er
indstillet på at finde et kompromis i denne sag. Der har været fremlagt gode
alternative løsningsforslag for udvalget, der opstiller forskellige modeller
for biavl med både den gule og den brune bi på Læsø samt på andre øer med
lignende klima og flora som på Læsø.
Læsø Kommune er da også gået ind i sagen og har foreslået en lokal høring
på Læsø mellem parterne, jf. bilag 44. Læsø Kommune er tidligere af
ministeren blevet stillet en lokal høring i udsigt, men nu da lovforslaget er
fremsat i Folketinget og udvalget behandler lovforslaget, bliver den lokale
høring alligevel ikke til noget. Nordjyllands Amt har ved lignende
henvendelse anmodet om en lokal høring, jf. bilag 43.
Det er efter Fremskridtspartiets opfattelse klart utilfredsstillende, at
den lokale høring, som kunne forene parterne og dermed beboerne på Læsø, ikke
bliver til noget. Nu deles et lille lokalsamfund midt over, og kimen til en
mangeårig lokal strid er lagt. De små øsamfund har det jo ikke for godt i
forvejen, og en vedtagelse af dette forslag, som den ene part i sagen med
rette føler bliver trukket ned over hovedet på dem, er ikke ligefrem med til
at bedre tilværelsen i et lille øsamfund.
Hvad angår de økonomiske konsekvenser for biavlerne med den gule bi, er
det sådan, at der i lovforslaget tilbydes dækning for omkostningerne i
forbindelse med tvangsomskiftningen af dronninger. Beløbet i forbindelse med
tvangsomskiftningen er beregnet til ca. 50.000 kr. For driftstab, der efter
ministerens opfattelse kun kan forekomme i tilfælde af fejlindsættelser med
brune dronninger, ydes der ca. 40.000 kr. Ministeren oplyser som svar på
spørgsmål 19 til udvalget: »For så vidt angår spørgsmålet om erstatning
for tab i forbindelse med ophør med biavl på grund af tvangsudskiftningen,
skal oplyses, at den almindelige erstatningsrets regler anvendes ved
beregning af erstatninger ved ekspropriation. Heraf følger, at den
skadelidende har en pligt til at søge sit tab begrænset mest muligt. Det er
herefter Landbrugsministeriets opfattelse, at de biavlere på Læsø, der ikke
ønsker at udskifte deres bier af anden race med brune bier og i stedet
ophører med biavl, ikke vil være berettiget til erstatning for manglende
indtjening på grund af ophøret. Derimod vil de være berettiget til i stedet
at modtage den kontante værdi af dronningerne fastsat efter almindelig
markedsværdi.«
Heri er Fremskridtspartiet ikke enig. Ved en ekspropriation efter
grundlovens § 73, stk. 1, skal der betales »fuldstændig
erstatning«.
Som svar på spørgsmål 22 oplyser Justitsministeriet blandt andet, at:
»Som momenter, der må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn,
peges (i den statsretlige litteratur) navnlig på . . . om indgrebet går ud på
. . . en tilintetgørelse af denne (ejendomsretlige) råden (om et indgreb har
karakter af ekspropriation) . . .«. Videre hedder det: ». . . at en
tvangsudskiftning af bier i det foreliggende ville være et indgreb, der måtte
antages at være af ekspropriativ karakter, og at en sådan ordning derfor kun
ville kunne gennemføres ved lov og mod fuldstændig erstatning«.
Med andre ord er det fastslået, at der i dette tilfælde er tale om en
ekspropriation, og at der skal betales fuldstændig erstatning.
Vedrørende spørgsmålet om »fuldstændig erstatning« oplyser
Justitsministeriet endvidere som svar på spørgsmål 22: »Dette indebærer,
at de berørte biejere skal kompenseres for ethvert tab, der påføres dem som
følge af forbudet mod hold af andre bier end brune bier. Dette omfatter ikke
alene udgifter til anskaffelse af nye bier og udgifter i forbindelse med
udskiftningen, men også eventuelle driftstab, som kan dokumenteres«.
Fremskridtspartiet har derfor stillet ændringsforslag til § 14 a, stk. 3, for
mere præcist at få fastslået omfanget af erstatningen.
Som svar på spørgsmål 23 om grundlovens § 74 om »den fri og lige
adgang til erhverv« hedder det om bestemmelsens forbehold, at ». .
. lovgiveren er stillet frit med hensyn til, i hvilket omfang han ønsker at
gennemføre erhvervsfrihed«. Paragraffen må derfor siges at være uden
enhver forfatningsretlig betydning. Man var på den grundlovgivende
rigsforsamling fuldt ud klar over bestemmelsens retlige tomhed, og et
betydeligt mindretal ønskede af den grund at lade paragraffen udgå. Et
flertal ønskede dog at bevare bestemmelsen, »idet den dog indeholder en
bestemt opfordring til en fornyet prøvelse af de bestående indskrænkninger i
den lige og frie adgang til erhverv. . .«.
Ud over det skræmmende i at kunne konstatere, at § 74 kun er
»tomhed« og »uden enhver forfatningsretlig betydning«, så
fremgår det af svaret, at bestemmelsen har betydning i forbindelse med
». . . en fornyet prøvelse af de bestående indskrænkninger. . .«,
hvilket må få betydning i forbindelse med en eventuel anmodning om fri
proces.
Det fremgår nemlig af svaret på spørgsmål 24 om bl.a. fri proces, at
»justitsministeren kan, når særlige grunde taler derfor, efter ansøgning
meddele fri proces, selv om betingelserne i § 330 (retsplejeloven) ikke er
opfyldt . . .«.
Efter Fremskridtspartiets opfattelse må svarene på spørgsmål 22, 23 og 24
klart give anledning til, at ekspropriationen kan indbringes for domstolene
som fri proces, såfremt de berørte biavlere måtte ønske en efterprøvning af
ekspropriationen samt erstatningens størrelse.
Fremskridtspartiet mener, at det er vigtigt at passe på naturen, både
vand, luft, dyr og planter. Netop derfor er det farligt, når politikerne
underkaster naturen politiske beslutninger. Naturen forandrer sig løbende og
har altid gjort det, og derfor kan det være yderst farligt, når et politisk
flertal på et diskutabelt og spinkelt grundlag trumfer beslutninger igennem,
som i værste fald vil medføre det stik modsatte resultat.
Eksemplet med urfuglen er i denne sammenhæng medtaget for at illustrere
det problematiske i, at et politisk flertal, ganske vist med gode
intentioner, ønsker at opretholde en bestand af fugle, som naturens kredsløb
i disse år ikke levner en chance for at overleve. Politiske beslutninger, der
har til hensigt at opretholde en ensartet tilstand i naturen, skal man være
meget varsom med at vedtage og kun efter en grundig og tilbundsgående
undersøgelse af fordele og mulige konsekvenser af beslutningen. Det har efter
Fremskridtspartiets opfattelse ikke været tilfældet med det fremsatte
lovforslag.
Sammenfattende vil Fremskridtspartiet konkludere, at:
1) beslutningen om at tvangsudskifte gule bidronninger med brune
bidronninger bygger på et forkert og et for spinkelt grundlag,
2) fredningen af den brune bi ikke vil få det ønskede resultat, idet
bestanden af brune bifamilier stedse vil være for lav,
3) fjernelsen af den gule bi vil få katastrofal indflydelse for floraen på
Læsø,
4) det er farligt at underkaste naturen centrale, politiske beslutninger,
5) der ikke tilbydes biavlerne af den gule bi ordentlige erstatninger i
forbindelse med fredningen,
6) der ikke tilbydes biavlerne af den gule bi erstatning i forbindelse med
ophør med biavl som følge af, at fredningen påtvinger biavlerne drift med en
bitype, som de ikke ønsker,
7) det er utilfredsstillende, at den lovede lokale høring ikke bliver til
noget,
8) landbrugsministeren ikke har været lydhør over for de kompromisforslag,
der igennem årene har været fremlagt,
9) beslutningen om tvangsudskiftningen af dronningerne møder stærk
modstand, og at der derfor er risiko for, at fredningen aldrig vil få det
ønskede resultat, og
10) der selv efter de i lovforslaget foretagne foranstaltninger stadig vil
findes frie gule bier i naturen, og at fredningens intentioner hermed ikke
kan opfyldes.
Ændringsforslag
Til § 1Af et mindretal (FP):
1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2
udgår i stk. 1 ordene »uden retskendelse«, og i stedet
indsættes: »med retskendelse«.
2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2
indsættes i stk. 1 efter sidste pkt. som nyt punktum:
»Der skal dog mindst hengå 6 måneder mellem hvert kontrolbesøg.«
Af landbrugsministeren , tiltrådt af udvalget:
3) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2
ændres i stk. 2 »han« til: »ministeren«.
Af et mindretal (FP):
4) I den under nr. 1 foreslåede § 14 a affattes
stk. 3 således:
»Stk. 3. Staten yder fuldstændig erstatning for tab, der
påføres biavlerne som følge af ekspropriationen i forbindelse med
fredningsforanstaltninger; herudover ydes der fuldstændig erstatning for
driftstabet i forbindelse med den tvungne drift med en ny type bi og
fuldstændig erstatning til de biavlere, der ophører med drift med bier, som
følge af de foranstaltninger, der gennemføres i medfør af stk. 1.«
Til § 2Af landbrugsministeren , tiltrådt af udvalget:
5) Datoen »1. april 1993« ændres til: »dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende«.
Af et mindretal (FP):
6) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Forslag om revision af denne lov fremsættes for
Folketinget inden udgangen af 1996.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringen har til hensigt at sikre, at adgangen til biavlerens
ejendom kun kan forekomme med retskendelse. Det er forslagsstillerens
opfattelse, at adgang uden retskendelse åbner op for en urimelig chikane af
den enkelte biavler. Kan adgangen derimod kun ske med retskendelse, vil
inspektion af biavlernes ejendom kun forekomme efter en over for dommeren
begrundet mistanke om unormale forhold hos biavleren og som følge heraf kun
finde sted i et mindre omfang.
Til nr. 2 Ændringen har til hensigt at sikre, at den enkelte biavler ikke
overrendes unødigt af landbrugsministerens kontrollanter. Det forekommer
forslagsstilleren rimeligt, at der efter et veludført kontrolbesøg kan blive
fred og ro i bistaderne og på ejendommen igen, og at der derfor skal hengå et
rimeligt stykke tid, inden nyt kontrolbesøg kan finde sted.
Til nr. 3 Ændringsforslaget er begrundet i bestræbelserne på at anvende
kønsneutrale betegnelser.
Til nr. 4 Ændringen har til hensigt at sikre, at der ydes en fair, rimelig
og anstændig erstatning til de berørte biavlere. Under udvalgets behandling
af lovforslaget har ministeren som svar på spørgsmål 19 oplyst, at der efter
den almindelige erstatningsrets regler ikke kan ydes erstatning for ophør.
Endvidere er det tvivlsomt, om de erstatninger, som landbrugsministeren har
beregnet i forbindelse med driftstab, holder. Senest har advokat Uffe Baller
som repræsentant for Den Frie Biavlerforening, Læsø, og Danske Biavleres
Landsforening rejst spørgsmål om erstatningens størrelse og er nået frem til
et væsentligt større driftstab. Det er derfor forslagsstillerens klare
opfattelse, at der i dette tilfælde, hvor der sker en ulykkelig
ekspropriation af et erhverv, også bør ydes en fair, rimelig og anstændig
erstatning.
Til nr. 6 Ændringen har til hensigt at sikre, at lovens virkninger
revurderes inden udgangen af 1996. Landbrugsministeren har som svar på
udvalgets spørgsmål 18 oplyst, at »såfremt der efterfølgende skulle vise
sig et behov for ophævelse af en fredningsbestemmelse, vil dette kunne
gennemføres umiddelbart med hjemmel i den foreslåede lov«.
Forslagsstilleren vil dog sikre sig, at lovens virkninger efter en
3-års-periode bliver vurderet og Folketinget til den tid får en chance for at
tage fornyet stilling til loven. Der er under behandlingen fremkommet mange
forskellige og modstridende synspunkter i sagen, og alle synspunkter er
naturligvis ikke kommet til udtryk i loven. Det vil derfor kun være rimeligt,
at der ved en vurdering af loven kunne tages stilling til, om et eller flere
af disse synspunkter støtter en ændring eller en ophævelse af loven.
Erling Christensen (S) Eva Fatum (S) Bjarne Laustsen (S) Henrik Dam
Kristensen (S) Henning Nielsen (S) nfmd. Henning Gjellerod (S) Birthe
Hansen (SF) Aage Frandsen (SF) Rønholt (KF) Grove (KF) Mejdahl (V) Sønderby
(V) fmd. Tørnæs (V) Niels Højland (FP) Hans Larsen-Ledet (RV) Lysholm
Christensen (KRF) Svend Aage Jensen (CD)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes besvarelse heraf
Spørgsmål 29:
Hvorledes definerer man en truet dyreart, når man henviser til
»sikring af arternes mangfoldighed«?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen. Styrelsen har
oplyst følgende, hvortil jeg kan henvise:
»En truet dyreart kan almindeligvis defineres som en art, der er i
fare for at forsvinde, hvis de faktorer, der påvirker arten, fortsat får lov
at virke.
Hvorvidt den brune bi som art kan kaldes truet er tvivlsomt, idet man er
bekendt med, at den også findes i andre lande. Det er imidlertid utvivlsomt,
at den danske race af den brune bi er truet af udryddelse gennem
hybridisering med de gule bier.
Ifølge konventionen om biologisk mangfoldighed er Danmark forpligtiget til
at bevare danske genressourcer. Dermed er Danmark også forpligtet til at
bevare den genressource, de brune bier på Læsø repræsenterer.«
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 189 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BIAVL (FORBUD MOD HOLD AF BIER AF VISSE RACER) Retsinformation · 6. maj 1993
- Betænkning over Forslag til lov om biavl Retsinformation · 18. maj 2006
- 1994 LSF 100 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BIAVL (* 1) Retsinformation · 30. marts 1995
- 1985 LSF 230 FORSLAG TIL LOV OM GENSPLEJSNING M.V. VEDRØRENDE JORDBRUGSPRODUKTION M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 101/1999 Retsinformation · 24. september 1999
- Domstolens Dom (Femte Afdeling) af 3. december 1998. - Straffesag mod Ditlev Bluhme. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Kriminalretten i Frederikshavn - Danmark. - Frie varebevægelser - Forbud mod kvantitative restriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning mellem medlemsstaterne - Undtagelser - Beskyttelse af dyrs liv og sundhed - Bier af underarten Apis mellifera mellifera (brun l… EU-domme · 3. december 1998