Betænkning over Forslag til lov om biavl
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri den 3. maj 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om biavl
[af
fødevareministeren (Hans Christian Schmidt)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk Folkepartis
medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-8. Enhedslistens
medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. januar 2006 og var til 1.
behandling den 3. februar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 9 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og fødevareministeren sendte den 30. november 2005 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del − bilag 133. Den 27. januar 2006 sendte
fødevareministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Teknisk gennemgang
Den 22. februar 2006 afholdtes en teknisk gennemgang af
høringssvarene ved fødevareministeren og embedsmænd fra Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Michael Andersen, Viby
Læs alt
Sjælland,
Danmarks Biavlerforening,
ErhvervsBiavlerne og Dronningavlerforeningen af 1921,
Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere og
Henrik Hansen, Græsted.
Fødevareministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Danmarks Biavlerforening, ErhvervsBiavlerne og
Dronningavlerforeningen af 1921 samt
Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere
mundtligt over
for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 28 spørgsmål til fødevareministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og
fødevareministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af Dansk Folkeparti
stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af Dansk Folkeparti under nr. 1 og nr. 4-8 stillede ændringsforslag
og det af Enhedslisten under nr. 2 stillede ændringsforslag. Såfremt det af
Enhedslisten under nr. 2 stillede ændringsforslag forkastes, stemmer EL for
det
af Dansk Folkeparti under nr. 3 stillede ændringsforslag.
4. Politiske bemærkninger
Udvalget fremhæver, at et væsentligt formål med at tage biloven
op til revision har været ønsket om at styrke og fremtidssikre lovgivningen
om
bier. Biavlen er kendetegnet ved en stor grad af frivillighed og ansvar, hvad
enten det er hobbyavl eller erhvervsavl, samt et tæt offentligt og privat
samspil.
Lovforslaget og ændringsforslagene bygger på et meget grundigt
forarbejde i dialog med de foreninger, der repræsenterer biavlen, og med de
øvrige interessenter på området. De foreninger, der varetager biavlens
interesser, er kendetegnet ved faglighed og et meget stort engagement. Ud
over
de dialogmøder, der har været inden fremsættelsen, og de meget indgående
høringssvar, har der efter 1. behandling været rejst en række spørgsmål til
lovforslaget,
der har været en teknisk gennemgang af lovforslaget, og der har været
deputationer i foretræde for udvalget.
Det er vigtigt, at forslaget sammen med ændringsforslagene
bidrager til at forene biavlerne, da deres indsats er en væsentlig del af
grundlaget for udvikling af biavlen.
Udvalget mener, at lovforslaget med de af DF foreslåede
ændringer vil styrke biavlen i Danmark. Samtidig lægger udvalget vægt på at
fastholde det engagement og den ansvarlighed fra branchens side, der er i
samarbejdet med myndigheder og forskningsinstitutioner, som hidtil har været
grundlag for succes ved blandt andet bekæmpelse af bisygdomme og bekæmpelse
af
andre skadegørere, og som bidrager markant til samfundsøkonomien ved værdien
af
honningbiernes bestøvning.
Samarbejdet mellem biavlerne, forskningsinstitutionerne og de
administrative myndigheder skal også sikre, at dansk honning og andre
biprodukter
holdes fri for medicin- og pesticidrester. Dette er hidtil lykkedes ikke
mindst
på grundlag af en stor, frivillig og ulønnet indsats af biavlerne og deres
organisationer.
Derfor foreslås det, at fødevareministeren skal nedsætte et
rådgivende binævn bestående af repræsentanter for alle med interesser
relateret
til biavl, og at nævnets kompetenceområder skal fremgå direkte af
lovforslaget.
Fødevareministeren skal ligeledes efter høring af de relevante organisationer
fastsætte nævnets kompetence via en forretningsorden. Binævnet skal rådgive
fødevareministeren gennem fastlæggelse af de overordnede strategier for biavl
i
Danmark. På den måde sikres det, at loven og bestemmelser fastsat ud fra
denne
har branchens forståelse og efterleves af branchen til glæde for erhvervs-,
natur-
og friluftsliv.
Biforgiftninger er som oftest et resultat af ulovlig brug af
sprøjtemidler, som udvalget ønsker at beskytte miljøet mod. Udsigt til, at en
sprøjtemiddelbruger kan blive pålagt erstatningsansvar, er vigtig til sikring
af, at ulovlig brug af sprøjtemidler begrænses, og udvalget ønsker derfor et
effektivt og obligatorisk voldgiftssystem.
Som følge af den igangværende reform af domstolene, der også
omfatter voldgiftsbestemmelserne i lov om biavl, vil moderniseringen af denne
del af biloven afvente udfaldet af domstolsreformen. Det er derfor foreslået,
at de bestemmelser, herunder om obligatorisk voldgift, der gælder efter den
nuværende
lov om biavl, fortsætter uændret indtil da og søges opretholdt ved
domstolsreformen.
Udvalget har lagt vægt på, at der med loven sker en afvejning
af behovet for en løbende tilpasning af regler, også i forhold til EU, til
biavlernes særlige forhold og hensynet til retssikkerheden.
Endvidere har udvalget noteret sig fødevareministerens løfte om
revision af reglerne i Danske Lov og tilkendegivelser om binævnets
kompetencer
og sammensætning.
Det er afgørende for udvalget, at loven medvirker til at skabe
ro omkring biavlen i Danmark, og udvalget mener, at loven med de af DF
foreslåede ændringer giver fødevareministeren et grundlag for at sikre et
konstruktivt samarbejde mellem biavlerne og de involverede administrative
myndigheder
og forskningsinstitutioner.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(DF), tiltrådt af et
flertal
(det øvrige udvalg):
Til § 2
1)
Paragraffen affattes således:
»§ 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri nedsætter et udvalg (Binævnet) til at rådgive ministeren i spørgsmål
vedrørende loven, om regler fastsat i medfør af loven og om implementering af
EU-regler og andre internationale forpligtelser. Herudover kan udvalget
(Binævnet) rådgive ministeren i andre spørgsmål om biavlen og dens
udviklingsmuligheder.
Stk. 2.
Ministeren
fastlægger efter indstilling fra udvalget en overordnet strategi om
understøttelse
og udvikling af biavlen, herunder om prioritering af økonomiske midler og
forskningsmidler
til biavlen i Danmark.
Stk. 3.
Ministeren fastsætter udvalgets sammensætning. Som
medlemmer af udvalget kan være repræsentanter for landsdækkende
biavlsorganisationer, landbruget, forskningsinstitutioner, forbrugere og
andre
hensyn i relation til biavlen.
Ministeren fastsætter
forretningsorden for udvalget samt regler for dets arbejde, herunder for
sekretariatsbetjening af udvalget.«
[Binævnets kompetenceområder og sammensætning]
Til § 11
Af
et
mindretal
(EL):
2)
Paragraffen affattes således:
»§ 11
Tvister om erstatning efter § 10 afgøres af et voldgiftsnævn.
Stk. 2.
Voldgiftsnævnets
afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Tvisten om
erstatning kan først indbringes for de almindelige domstole, når
voldgiftsnævnets
afgørelse foreligger.
Stk. 4.
Voldgiftsnævnets
afgørelse kan indbringes for de almindelige domstole, indtil 3 måneder efter
voldgiftsnævnets afgørelse er meddelt parterne.
Stk. 5.
Såfremt
voldsgiftnævnet finder, at der foreligger biforgiftning i en for
voldgiftsnævnet indbragt sag, uden der kan findes en ansvarlig skadevolder,
afholdes omkostningerne ved førelse af sagen for voldgiftsnævnet af
statskassen.«
[Obligatorisk, at tvister om erstatninger afgøres af et
voldgiftsnævn]
Af
et
mindretal
(DF), tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af DF og EL):
3)
Paragraffen affattes således:
»§ 11.
Tvister om erstatning efter § 10
afgøres ved voldgift.«
[Fastholdelse af gældende regler for voldgift for
biforgiftningsskader]
Af
et
mindretal
(DF), tiltrådt af et
flertal
(det øvrige udvalg):
Til § 12
4)
Paragraffen affattes således:
»§ 12.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
fastsætter regler om
landets inddeling i voldgiftskredse. I hver kreds udpeger ministeren en
formand
og en suppleant for denne, der begge skal have bestået juridisk
kandidateksamen, samt et antal voldgiftsmænd med kendskab til bi- eller
planteavl.
Stk. 2.
Ved behandlingen af en voldgiftssag deltager
formanden samt to af formanden udpegede voldgiftsmænd, hvoraf den ene skal
have
kendskab til biavl og den anden til planteavl. Formanden kan tilkalde særligt
sagkyndige til at bistå ved sagens behandling.
Stk. 3.
I forbindelse med behandlingen af en
forgiftningssag har voldgiftsnævnets medlemmer adgang til dyrkningsarealer og
til udbygninger og tilsvarende lokaler, hvor der opbevares giftmidler, og er
berettigede til vederlagsfrit at udtage prøver af planter og kemikalier, i
det
omfang sagens behandling gør det nødvendigt, samt til at kontrollere
sprøjteredskaber og sprøjtejournaler, hvor disse forefindes.«
[Fastholdelse af gældende regler for voldgift for biforgiftningsskader]
Til § 13
5)
Paragraffen affattes således:
»§ 13.
Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri fastsætter nærmere regler for behandlingen af voldgiftssager samt om
vederlag til formand, voldgiftsmænd og de særligt sagkyndige, der måtte være
tilkaldt,
og om sagsomkostninger og deres fordeling.«
[Fastholdelse af gældende regler for voldgift for
biforgiftningsskader]
Ny paragraf
6)
Efter § 13 indsættes som ny
paragraf:
»01.
En voldgiftskendelse kan fuldbyrdes 14 dage
efter afsigelsen, medmindre kendelsen forinden er indbragt for de almindelige
domstole. Den ret, for hvilken kendelsen indbringes, kan tillægge
indbringelsen
opsættende virkning, selv om kendelsen først indbringes senere end 14 dage
efter afsigelsen.
Stk. 2.
Kendelsen kan af hver af parterne indbringes for
de almindelige domstole. Fristen er 14 dage efter kendelsens afsigelse.
Retten
kan undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes indtil 6 måneder efter
voldgiftskendelsens afsigelse.
Stk. 3.
Har en part ikke været til stede ved kendelsens
afsigelse, regnes de i stk. 1 og 2 nævnte frister dog fra kendelsens
forkyndelse for parten.
Stk. 4.
Voldgiftskendelsen indbringes for den ret, hvor
sagen efter retsplejelovens almindelige regler skal anlægges i 1. instans.«
[Fastholdelse af gældende regler for voldgift for
biforgiftningsskader]
Til § 16
7)
I
stk. 1
udgår », herunder om, at klage ikke kan indbringes for en
anden administrativ myndighed,«.
[Muligheden for at afskære klageadgang udelades af
bestemmelsen]
Til § 17
8)
I
stk. 1
indsættes efter », ministeren bemyndiger hertil, har«
ordene: »når særlige hensyn taler herfor,«.
[Kun adgang til bistader m.v. ved bestyrket mistanke]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget fastsætter udvalgets overordnede kompetencer
og rammerne for udvalgets sammensætning.
Ændringsforslaget understreger binævnets selvstændige status og
fastsætter dets overordnede kompetencer, hvilket tilsigter at fastlæggelse af
strategien for biavlen i Danmark sker ud fra overordnede samfundshensyn
fastsat
under hensyntagen til branchens og forskningsinstitutionernes indstillinger
og
behov. Hermed understøttes sikring af tilstrækkelig fremtidig bestøvning til
landbrug, frø og planteavl samt naturen. Samtidig fastsættes overordnede,
objektive kriterier for binævnets sammensætning.
Som led i udvalgets arbejde, fastlægger fødevareministeren en
overordnet strategi for understøttelse af udviklingen af biavlen og for
prioritering af økonomiske midler, herunder forskningsmidler.
Til nr. 2
Ændringsforslaget sikrer, at sager om biforgiftning skal afgøres
ved en voldgift. Opbygningen med et voldgiftnævn har en stor og positiv
betydning i forbindelse med biforgiftningssager. Det er imidlertid et stort
problem, at mange – særlig mindre biavlere – undlader at føre sager
ved et voldgiftsnævn,
fordi de er bekymrede for den udgift, de kan komme til at stå tilbage med,
hvis
den ansvarlige skadevolder ikke kan findes. Derfor indebærer
ændringsforslaget,
at staten i disse tilfælde dækker omkostningerne. En hurtig
voldgiftsafgørelse
bør støttes også af hensyn til den samfundsmæssige interesse i en begrænsning
af uhensigtsmæssig brug af sprøjtemidler.
Til nr. 3-6
Ændringsforslagene sikrer, at sager om biforgiftning skal
afgøres ved voldgift. En hurtig voldgiftsafgørelse fastholdes af hensyn til
den
samfundsmæssige interesse i en begrænsning af uhensigtsmæssig brug af
sprøjtemidler.
Retsplejereformen indeholder forslag til ændring af
voldgiftsbestemmelserne i lov om biavl. Derfor foreslås det, at de
bestemmelser
om voldgiftsbehandling, der fremgår af den gældende lov om biavl, herunder om
obligatorisk voldgift (jf. §§ 9-12 i lovbekendtgørelse nr. 585 af 6. juli
1995
om lov om biavl) opretholdes, og at en eventuel ændring afventer Folketingets
behandling af lovforslag nr. L 168, forslag til lov om ændring af
retsplejeloven og forskellige andre love. (Politi- og domstolsreform).
Til nr. 7
Efter ændringsforslaget kan ministeren ikke afskære
klageadgang.
Til nr. 8
Af hensyn til det forhold, at biavlere ofte ikke har mulighed
for at foretage opdeling af deres ejendom og lokaliteter i henholdsvis en
forretningsmæssig del og en privat del præciseres med ændringen, at der kun
er
adgang uden retskendelse, når der er særlige hensyn efter loven, der skal
varetages.
Der tilsigtes ved bestemmelsen samme retstilstand, som ved
kontrol af sygdomme hos dyr efter lov om hold af dyr, dog henset til
biavlernes
særlige forhold.
Jens Kirk (V)
Karsten Nonbo (V)
Torsten Schack Pedersen (V)
nfmd.
Inger Støjberg (V)
Michael Aastrup Jensen (V)
Christian H. Hansen (DF)
fmd.
Mia
Falkenberg (DF)
Allan Niebuhr (KF)
Per Ørum Jørgensen (KF)
Jens Peter Vernersen (S)
Lene Hansen (S)
Karen Hækkerup (S)
Bjarne Laustsen (S)
Elisabeth Geday (RV)
Ole Glahn (RV)
Kristen Touborg (SF)
Per Clausen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 149
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra fødevareministeren
2
Henvendelse af 1/2-06 fra Michael Andersen, Viby Sjælland
3
Vidensyntese om honningbier udarbejdet af Danmarks
JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg
4
Tidsplan for behandling af lovforslaget
5
Meddelelse om teknisk gennemgang den 21/2-06 af
høringssvarene
6
Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget den
22/3-06
7
Henvendelse af 22/2-06 fra Sammenslutningen af Danske
Erhvervsbiavlere
8
Udkast til revideret tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
9
Henvendelse af 23/2-06 fra Danmarks Biavlerforening,
ErhvervsBiavlerne og Dronningavlerforeningen af 1921
10
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
11
Materiale modtaget under Danmarks Biavlerforening,
ErhvervsBiavlerne og Dronningavlerforeningen af 1921’s foretræde for
udvalget
den 1/3-06
12
1. udkast til betænkning
13
Udkast til revideret tidsplan for behandling af
lovforslaget
14
Henvendelse af 15/3-06 fra Sammenslutningen af Danske
Erhvervsbiavlere.
15
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
16
Henvendelse af 25/3-06 fra Henrik Hansen, Græsted, vedrørende
Danmarks JordbrugsForsknings Vidensyntese om honningbier
17
Bilaget tilbagetaget − omdelt på FLF alm. del −
bilag 380
18
Henvendelse af 30/3-06 Danmarks Biavlerforening, ErhvervsBiavlerne
og Dronningavlerforeningen af 1921
19
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 149
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 1/2-06 fra Michael
Andersen, Viby Sjælland, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om repræsentanter i Det Rådgivende Biudvalg, til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om kommentar til henvendelse fra Danmarks Biavlerforening,
ErhvervsBiavlerne og Dronningavlerforeningen af 1921, til fødevareministeren,
og ministerens svar herpå
4
Spm. om kommentar til henvendelse fra Sammenslutningen af
Danske Erhvervsbiavlere, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om kommentar til henvendelse fra Danmarks Biavlerforening,
ErhvervsBiavlerne og Dronningavlerforeningen af 1921, til fødevareministeren,
og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvorfor det ikke fremgår direkte af loven,
hvilke hovedkompetencer det kommende binævn/biudvalg skal have, til
fødevareministeren,
og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvorfor udnævnelse af biinspektører ikke sker
efter indstilling fra binævnet/biudvalget, til fødevareministeren, og
ministerens
svar herpå
8
Spm. om, hvilke betænkeligheder ministeren har ved at lade
binævnet/biudvalget være klageinstans for udstedte forbud og påbud, til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvilke meromkostninger og størrelsen heraf der
vil være forbundet med at udstyre binævnet/biudvalget med yderligere
kompetencer,
til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvorfor ministeren ikke vil lade principperne
for repræsentation og de kvalitative krav til sammensætningen af binævnet
fremgå direkte af loven, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvad der menes med »en uvildig person«, der kan
lede binævnet/biudvalget, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvilke private foreninger der har konsulenter,
som deltager i rådgivning og uddannelse, til fødevareministeren, og
ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvordan det sikres, at det ikke er samme
administrative myndighed, der skal fastsætte detailregler for og
efterfølgende selv forestå tvangsindgreb efter § 18, til fødevareministeren,
og ministerens svar herpå
14
Spm. om, hvem der efter ministerens hensigt skal opstille
de kvalifikationskrav, en biinspektør skal opfylde, til fødevareministeren,
og ministerens svar herpå
15
Spm., om det er hensigten, at biinspektørerne skal have
bemyndigelse til at udstede forbud og påbud over for biavlerne, til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvilke publikationer vedrørende biavl der er
resultatet af de stærkt forøgede bevillinger fra honningprogrammet til
Danmarks JordbrugsForsknings aktiviteter, til fødevareministeren, og
ministerens
svar herpå
17
Spm. om, hvilken forskningsindsats vedrørende gmo'ers
ricisi i forhold til honningbier Danmarks JordbrugsForskning har gennemført i
tiden efter de i 2003 offentliggjorte forskningsresultater, til
fødevareministeren,
og ministerens svar herpå
18
Spm. om, hvilken forenkling for biavleren det vil være,
at loven i stedet for et »enstrenget«, obligatorisk voldgiftssystem afløses
af et »to-strenget« system, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om, hvilke merudgifter ministeren mener, der vil
være forbundet med obligatorisk voldgift i forhold til udgifter ved frivillig
voldgift, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvordan en biavler kan opfylde sine forpligtelser
til hegning efter Danske Lov 5-13-1, 5-13-2 og 5-13-3, når biavleren udlejer
bier til bestøvning, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm., om det er hensigtsmæssigt, at en biavler efter
Danske Lov frit kan forfølge sin bisværm ind på andres private ejendomme, til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om rettigheden over bier og deres honning på anden
privat ejendom, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om fælleseje af bier, til fødevareministeren, og
ministerens svar herpå
24
Spm. om kommentar til henvendelse af 15. marts 2006 fra
Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, til fødevareministeren og
ministerens
svar herpå
25
Spm., om adgangen til private boliger uden en
retskendelse i forbindelse med bekæmpelse af skadegørere er strammere eller
slappere end i forbindelse med bekæmpelse af husdyrsygdomme i eksempelvis
kvæg og svin, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om kommentar til henvendelse af 25/3-06 fra Henrik
Hansen, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/3-06 fra
Danmarks Biavlerforening, ErhvervsBiavlerne og Dronningavlerforeningen af
1921, til fødevareministeren og ministerens svar herpå
28
Spm. om, hvilke kompetencer det kommende binævn/biudvalg
skal have, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål og
fødevareministerens svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra DF.
Spørgsmål 2:
Vil ministeren sørge for, at repræsentanter for de i vedlagte
bilag nævnte interesser repræsenteres i Det Rådgivende Biudvalg?
Svar:
Ifølge L 149 bliver det obligatorisk for ministeren at nedsætte
et udvalg, der skal rådgive ministeren i spørgsmål omfattet af lov om biavl.
Udvalget vil også kunne rådgive om andre spørgsmål af betydning for biavlen
og
udviklingen heraf, selvom det ikke er direkte omfattet af biloven. Det kan
for
eksempel være spørgsmål om bestøvningsaspekter, rekruttering til erhvervet,
uddannelsesspørgsmål, udmøntningen af honningprogrammet, biavlens lønsomhed
generelt osv. Det er således hensigten, at udvalget skal have et bredere
virkefelt end det nuværende Statens Bisygdomsnævn.
Ifølge lovforslaget bliver repræsentanter for landsdækkende
biavlsorganisationer,
fra landbrugsorganisationer, frøavlerforeninger repræsenteret i udvalget.
Herudover
vil forsknings- og naturforvaltningsinteresser blive repræsenteret. Konkret
vil
der her være tale om Danmarks JordbrugsForskning og Skov- og Naturstyrelsen,
ligesom bifaglige repræsentanter fra forskermiljøet vil kunne få plads i
udvalget. Endvidere vil Fødevarestyrelsen blive medlem af udvalget.
I det nuværende Statens Bisygdomsnævn er Danmarks Biavlerforening,
Danske Biavleres Landsforening og Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere
repræsenteret. Herudover vil også Danmarks Erhvervsbiavlerforening og
Dronningeavlerforeningen af 1921 naturligt skulle have plads i det nye
udvalg.
Danmarks Biavlerforening foreslår, at udvalgets formandskab
varetages af en landsdommer. Det er min opfattelse, at udvalget skal ledes af
en uvildig person med faglig indsigt i de områder, der omfattes af lov om
biavl. Jeg finder derfor, at formanden for udvalget skal være en person med
indsigt
i biavl. Da udvalget ikke skal træffe afgørelser i klagesager over forbud og
påbud eller på anden måde beskæftige sig med sanktioner efter loven, er det
min
opfattelse, at det ikke er relevant med en landsdommer som formand for
udvalget.
Med hensyn til den anførte private rådgiverfunktion, som
Danmarks Biavlerforening foreslår, er det uklart, hvilken rådgivning, man
nærmere tiltænker denne funktion. Jeg forstiller mig imidlertid, at udvalget
til enhver tid vil kunne lade sig rådgive efter behov af eksterne rådgivere,
ligesom der kan afholdes temamøder til drøftelse af særlige spørgsmål af
interesse og relevans for biavl.
Det er også tanken at udvalget kan nedsætte ad hoc grupper til
drøftelse af særlige spørgsmål, eksempelvis forbrugerspørgsmål.
Forbrugerrådet
er allerede nu repræsenteret i Det rådgivende Fødevareudvalg under
Ministeriet
for Familie- og Forbrugeranliggender. Dette udvalg behandler
fødevarepolitiske
spørgsmål. Jeg er dog indstillet på at tilbyde Forbrugerrådet et fast
medlemskab
af det ny rådgivende biudvalg.
Bortset fra formandsposten er jeg således indstillet på at lade
repræsentationen i udvalget afspejle Danmarks Biavlerforenings ønsker,
suppleret med repræsentation fra øvrige biavlerforeninger.
Spørgsmål 6:
Hvorfor vil ministeren ikke vil lade det fremgå direkte af loven,
hvilke hovedkompetencer, det kommende binævn/biudvalg skal have?
Svar:
Af L 149, § 2, stk. 1 fremgår, at det kommende udvalg skal rådgive
ministeren i spørgsmål vedrørende loven og bestemmelser fastsat i medfør af
loven og herudover i spørgsmål om biavl og dens udviklingsmuligheder.
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen kan det for eksempel være
bestøvningsaspekter, rekruttering, uddannelse, udmøntning af
honningprogrammet,
biavlens lønsomhed generelt osv.
Jeg mener således, at udvalgets hovedkompetencer fremgår af
lovteksten. For så vidt angår kompetencen til at rådgive om spørgsmålet om
biavl og dens udviklingsmuligheder, så er dette søgt eksemplificeret i
bemærkningerne.
Spørgsmål 7:
Hvorfor skal udnævnelsen af biinspektører ikke kunne ske efter
indstilling fra binævnet/biudvalget?
Svar:
Ifølge lovforslaget § 3 ansætter fødevareministeren et antal
biinspektører til at bistå sig med administration af loven og af regler
fastsat
i medfør af loven. Besættelse af stillinger som biinspektør vil ske efter
opslag
og efter en ansættelsesprocedure på lige fod med andre stillinger inden for
det
offentlige. Jobbet som biinspektør adskiller sig ikke væsentligt fra andre
kontrolstillinger, hvorfor der ikke er baggrund for at anvende andre
ansættelsesprocedurer.
Det kommende rådgivende udvalg vil blive inddraget i forbindelse
med fastlæggelse af de kvalifikationskrav, der vil blive stillet for at kunne
bestride hvervet som biinspektør. Det er derimod ikke hensigten, at udvalget
skal deltage i den konkrete udvælgelse eller ansættelse af biinspektørerne.
Spørgsmål 8:
Hvilke betænkeligheder har ministeren ved at
lade binævnet/biudvalget være klageinstans for udstedte forbud og påbud?
Svar:
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget ad § 2, stk.
2, er det bl.a. hensigten at repræsentanter fra landsdækkende
biavlsorganisationer, fra landbrugsorganisationer, frøavlerforeninger og
andre,
der har en produktionsmæssig interesse i, at der holdes bier, bliver
repræsenteret i udvalget.
Udvalget vil blive hørt i forbindelse med udarbejdelse af
bekendtgørelser m.v. Udvalget vil dermed blive inddraget i forbindelse med
fastlæggelse af rammerne inden for hvilke, Plantedirektoratet vil kunne
udstede
forbud og påbud. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets ad § 15,
stk. 1, vil hensynet bag nedlæggelse af forbud og udstedelse af påbud være at
forebygge en eventuel spredning af skadegørere.
Plantedirektoratets afgørelser vil i lighed med afgørelser på
andre af Fødevareministeriets områder kunne påklages til Fødevareministeriets
departement.
Efter min opfattelse adskiller de afgørelser, der skal træffes
efter lov om biavl sig ikke fra andre afgørelser, der træffes af
forvaltningen.
Jeg finder ikke, at der i forbindelse med forvaltning af den offentlige
bekæmpelse af skadegørere m.v. er sådanne særlige hensyn, at det kan begrunde
etablering af klagenævn eller lignende.
Det bemærkes, at antallet af klagesager efter den gældende
lovgivning har været yderst begrænset. Der er ingen grund til at forvente, at
den omstændighed, at det fremover bliver muligt at udstede forbud og påbud,
vil
øge antallet af klagesager i væsentligt omfang.
Hvis udvalget skal kunne fungere som klageinstans, er det min
opfattelse, at det af hensyn til udvalgsmedlemmernes habilitet, kan være
nødvendigt at sikre, at
de er uafhængige
af organisatoriske interesser. Dette forventes at ville medføre omkostninger
til aflønning af såvel formand som udvalgsmedlemmer.
På den baggrund er det min vurdering, at det vil være
uhensigtsmæssigt og unødvendigt at tillægge det rådgivende udvalg kompetence
som klageinstans
.
Spørgsmål 9:
Hvilke konkrete meromkostninger og størrelsen heraf, vil der
være forbundet med at udstyre binævnet/biudvalget med de kompetencer, der
fremgå af høringssvar fra Danmarks Biavlerforening, ErhvervsBiavlerne og
Dronningeavlerforeningen af 1921?
Svar:
Plantedirektoratet har oplyst følgende,
hvortil jeg kan henholde mig:
»Danmarks Biavlerforening, ErhvervsBiavlerne
og Dronningeavlerforeningen af 1921 har i deres høringssvar foreslået, at
udvalget sammensættes af i alt 13 personer, hvor af formanden skal være
udnævnt
dommer.
Det skønnes, at den foreslåede sammensætning
af udvalget og de foreslåede kompetencer vil medføre behov for aflønning af
8
- 9 medlemmer.
På baggrund af de foreslåede arbejdsopgaver (at rådgive
ministeren, at foretage indstilling til ministeren, at udfærdige regler og
påbud til ministeren, at virke som klageinstans i forbindelse med forbud og
påbud, og at udfærdige vejledninger til biinspektører og kyndige biavlere)
vurderes
det, at der vil kunne blive behov for mindst et heldagsmøde om måneden. I
visse
perioder, f.eks. i forbindelse med implementering af den nye lov, vil der
være
behov for yderligere aktivitet.
Med 12 årlige møder, forberedelsestid, transport og omkostninger
til forplejning, skønnes omkostningerne at skulle budgetteres med 50- 60.000
kr. årligt pr. udvalgsmedlem,
Hertil kommer omkostningerne til formanden, der på baggrund af
tidsforbruget i forbindelse med forberedelse af møder m.v. skønnes at blive
25%- 50% højere, end for de menige medlemmer af udvalget.
Endelig vil sekretariatsbistanden skulle forøges.
Spørgsmål 10:
Hvorfor vil ministeren ikke lade principperne for repræsentation
og de kvalitative krav til sammensætningen af binævnet fremgå direkte af
loven?
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 6 fremgår udvalgets
kompetenceområder af lovforslaget § 2, stk. 1 og de tilhørende bemærkninger.
Jeg har ikke fundet det hensigtsmæssigt at begrænse udvalgets
sammensætning til et nærmere angivent antal organisationer, idet jeg, som det
fremgår af min besvarelse af L 149 – spørgsmål 2, holder mulighederne
åbne for
en bred repræsentation i udvalget.
Jeg vil dog ikke afvise, at det kan fremgå af selve lovteksten,
at udvalget som minimum skal bestå af repræsentanter fra landsdækkende
biavlsorganisationer, forskningsinstitutioner og primærproducenter indenfor
landbrugserhvervet.
Spørgsmål 11:
I svar på L 149 - spm. 2 anfører ministeren, at
binævnet/biudvalget skal ledes af en uvildig person med indsigt i biavl. Hvad
mener ministeren med »en uvildig person«, og vil ministeren anse en
medarbejder
i en forskningsinstitution for uvildig i denne sammenhæng?
Svar:
Med en uvildig person menes en person, der opfylder
forvaltningslovens habilitetskrav.
En medarbejder i en forskningsinstitution vil kunne lede et
rådgivende udvalg, sålænge den pågældende opfylder dette krav.
Spørgsmål 12:
Ministeren oplyser i svar på L 149 - spm. 2, at han finder det
uklart, hvem biavlerforeningerne tiltænker funktionen som privat rådgiver.
Vil
ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvilke private foreninger, der har
konsulenter, som deltager i rådgivning og uddannelse, herunder den offentligt
tilrettelagte, af biavlere i Danmark?
Svar:
Danmarks JordbrugsForskning benytter sig af undervisere fra
Danmarks Biavlerforening på kurser for biavlere.
Fødevareministeriet er bekendt med, at private biavlerforeninger
tilbyder undervisning og rådgivning af biavlere. Foreningerne har imidlertid
ikke pligt til at indberette disse aktiviteter til ministeriet, hvorfor
spørgsmålet ikke vil kunne besvares udtømmende.
Derudover kunne man forestille sig landbrugsrådgivere, der
rådgiver om bestøvningsaspekter i planteavlen og biavlere, der yder
konsulentbistand. Endvidere kunne der være andre private foreninger og
konsulenter,
der rådgiver om biavl.
Spørgsmål 13:
Det fremgår af ministerens høringsnotat, at biinspektørerene
skal ansættes af Plantedirektoratet og udføre deres arbejde efter instruks
fra
Plantedirektoratet og Danmarks JordbrugsForskning. Det fremgår videre af
ministerens svar på L 149 − spm. 4, at det er biinspektørerne, der skal
have bemyndigelse til at trænge ind på en biavlers ejendom uden retskendelse.
Hvordan sikres det, at det ikke er samme administrative myndighed, der skal
fastsætte detailregler for og efterfølgende selv forestå tvangsindgreb efter
§
18?
Svar:
Som det fremgår af spørgsmålet, er det hensigten, at
Plantedirektoratet skal udstede detailregler på området, ligesom direktoratet
i
samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning vil udarbejde de instrukser, som
biinspektørerne skal arbejde efter.
Tilsvarende konstruktion kendes fra en lang række andre områder.
Biinspektørerne vil i forbindelsen med udførelse af de
kontrolopgaver, de bliver pålagt af Danmarks JordbrugsForskning eller af
Plantedirektoratet,
som andre offentligt ansatte skulle leve op til alminidelig god
forvaltningskik, reglerne i forvaltningsloven samt reglerne i
retssikkerhedsloven m.v.
Spørgsmål 14:
Hvem skal efter ministerens hensigt opstille de
kvalifikationskrav, en biinspektør skal opfylde af hensyn til biavleres
retssikkerhed?
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 7 er det
hensigten, at det kommende udvalg vil blive hørt i forbindelse med
fastlæggelsen af de kvalifikationer, der skal til, for at kunne opnå
ansættelse
som biinspektør.Udvalget vil på tilsvarende vis også blive hørt i forbindelse
med fastlæggelse af efteruddannelse af biinspektører.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget ad § 3, stk.
2, er det hensigten at biinspektøren udover den faglige uddannelse, de
tilbydes
i dag, også skal uddannes i rettigheder og pligter der der gælder for
offentligt ansatte i deres arbejde. Efteruddannelsen vil således bl.a.
omfatte
reglerne i lov om offentlighed i forvaltning og i lov om retssikkerhed ved
forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb.
Spørgsmål 15:
Er det hensigten, at biinspektørerne skal have bemyndigelse til
at udstede forbud og påbud over for biavlerne, og hvem skal efter ministerens
opfattelse formulere reglerne om forbud og påbud?
Svar:
Det er ikke hensigten, at biinspektørerne skal træffe afgørelser
i sager om overtrædelse af loven eller af regler udstedt i medfør heraf.
Selve
administrationen af lovgivningen vil som hidtil blive varetaget af
Plantedirektoratet.
Det kommende udvalg blive hørt i forbindelse med udformningen af
bekendtgørelserne, men det vil som i dag være Plantedirektoratet, der
udsteder
disse.
Spørgsmål 16
Gennem de danske honningprogrammer for 2004 og for 2005-2007 er
projektmidler til Danmarks JordbrugsForsknings biavlsforskning blevet forøget
betydeligt på bekostning af projektmidler til aktiviteter i
biavlsorganisationerne. For 2004 gennem tilskud fra EU-forordning 1221/97 og
for 2005-2007 via forordning 797/2004. Vil ministeren i forlængelse heraf
oplyse, hvilke publikationer vedrørende biavl, der er resultatet af de stærkt
forøgelse bevillinger fra honningprogrammet til Danmarks JordbrugsForsknings
aktiviteter?
Svar:
Siden 2005 har Danmarks JordbrugsForskning været den eneste
aktør på det danske honningprogram. De projekter, som er igangsat i
programperioden for 2004-2007, er notificeret af Kommissionen, dvs. vurderet
af
Kommissionen som værende i overensstemmelse med forordningen.
Den samlede ramme for honningprogrammet er
uændret, idet Danmarks JordbrugsForskning medfinansierer EU-midlerne med egne
bevillinger. Det er ikke et særskilt krav i forordningen, at resultaterne af
de
godkendte projekter skal publiceres. Men Danmarks JordbrugsForskning
publicerer
de resultater som vurderes bedst egnet hertil. Det nuværende danske
honningprogram og en oversigt over publicerede resultater fremgår af bilag 1.
Danmarks Biavlerforening har i 2005/2006 opnået adgang til
promillefondsmidler via Landbrugsraadet. Derfor er Direktoratet for
FødevareErhverv i dialog med foreningen om, hvorvidt disse midler kan
suppleres
af EU-midler fra honningprogrammet.
Der
er som følge af disse drøftelser nu rettet henvendelse fra Direktoratet for
FødevareErhverv til Kommissionen med henblik på at få notificeret ændringer i
de godkendte projekter.
Fremadrettet er det hensigten at ligestille adgangen til at søge
om tilskud under honningprogrammet. Herved vil alle interesserede parter
kunne
søge om støtte såfremt man har relevante projektforslag. Jeg mener, at dette
vil være er klar forbedring i forhold til både tidligere og den nuværende
model. Her vil det kommende rådgivende udvalg for biavl også spille en vigtig
rolle. Jeg ser gerne, at udvalget stiller forslag til strategiske og faglige
hovedlinjer i anvendelsen af honningprogrammet. Jeg vil afslutningsvist
henvise
til mit svar på spørgsmål 5 fra udvalget vedr. L 149 forslag til lov om
biavl.
Spørgsmål 17:
I »Vidensyntesen om Honningbier« fra Danmarks JordbrugsForskning
omtales risikoen ved at producere gmo med indbygget insekticidresistens ved
indføjelse af proteasehæmmere i planten. Danmarks JordbrugsForskning henviser
i
den forbindelse ikke til resultater af egen forskning, der er internationalt
publiceret i 2003. Hvilken forskningsindsats vedrørende gmo’ers ricisi i
forhold til honningbier har Danmarks JordbrugsForskning gennemført i tiden
efter de i 2003 offentliggjorde forskningsresultater?
Svar:
Danmarks JordbrugsForskning har medfinansieret projektet »Droner
af honningbier som indikatorer i en økologisk risikovurdering af
genmodificerede planter« bevilget af Forskningsrådet for Teknik og Produktion
for perioden 2003-2007.
Projektet formål er at undersøge, om dronelarver af honningbier
kan tage skade af at spise pollen fra gensplejset raps. og der arbejdes på at
udvikle en metode til fremtidig risikovurdering på området.
Projektet gennemføres i samarbejde med et svensk forskningsprojekt.
Spørgsmål 18:
Hvilken forenkling for biavleren vil det være, at loven i stedet
for et »enstrenget«, obligatorisk voldgiftssystem, ifølge lovforslaget
afløses
af et »tostrenget« system med frivilligt valg mellem voldgift og
domstolsprøvelse?
Svar:
Formålet med at give biavlere mulighed for selv at være
medbestemmende om, hvorledes deres biforgiftningssager skal behandles
processuelt har i højere grad været et ønske om at øge biavlerens
retssikkerhed
fremfor forenkling.
Biavleren får således mulighed for sammen med sin modpart at
beslutte, ved hvilken retsinstans, sager om biforgiftninger skal afgøres.
Herudover kan der i den enkelte sag være et økonomisk incitament
til at føre sagen ved de ordinære domstole, hvor sagsomkostningerne beregnes
efter sagsgenstandens størrelse.
Spørgsmål 19:
Hvilke merudgifter (om nogen) mener ministeren, der vil være
forbundet med obligatorisk voldgift, som af biavlerforeningerne foreslået i
forhold til frivillig voldgift?
Svar:
Sålænge det ikke er tale om at ændre den foreslåede
voldgiftsnævnsstruktur, mener jeg ikke, der er merudgifter forbundet ved
obligatorisk voldgift fremfor frivillig voldgift.
Spørgsmål 20:
Hvordan kan en biavler opfylde sine forpligtelser til hegning
efter Danske Lov 5-13-1, 5-13-2 og 5-13-3, når han udlejer bier til
bestøvning?
Svar:
Indledningsvis henviser jeg til min tillægsbesvarelse af L 149 -
spørgsmål 1 om Danske Lov. Det fremgår af mit svar på dette spørgsmål, at
danske Lov 5-13-3 indeholder en regel om biavlerens ansvar for de dyr, som
stikkes ihjel af bierne på biavlerens gård. Det må antages, at ansvaret er
objektivt.
Det fremgår endvidere, at den nærmere rækkevidde af reglerne
efter Justitsministeriets opfattelse kan give anledning til tvivl, og at der
i
teorien desuden synes at være uenighed om, hvorvidt disse regler fortsat er
gældende. Det fremgår endvidere at mit svar, at Fødevareministeriet i
samarbejde med Justitsministeriet bl.a. vil se på, om enkelte eller alle
bestemmelser om bier i Danske Lov skal revideres.
Danmarks JordbrugsForskning har oplyst, at når en bi stikker,
frigøres et ferromon, der udløser stikkeinstinkt hos de andre bier. Sker
dette
tæt på stadet, kan det udløse et massivt angreb. Ved at indhegne
bigården
undgås unødvendig skade ved at dyr eller mennesker ved et uheld kommer for
tæt
på boet og fremprovokerer et angreb, når bierne forsøger at forsvare deres
bo.
Hertil kan jeg supplerende oplyse, at hvor bestemmelserne
omtaler indhegning, er det indhegning med det formål, at holde dyr og
mennesker
på afstand af bierne. Biavleren må i givet fald kunne aftale med sin lejer
om,
hvordan man sikrer tilstrækkelig indhegning.
Da vi ikke ved, om bestemmelserne fortsat er gældende vil vi se
på spørgsmålet i det arbejde, der bliver igangsat om bestemmelser i Danske
lov.
Spørgsmål 21:
Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at en biavler efter
Danske lov frit kan forfølge en bisværm over andres private ejendomme?
Svar:
Jeg synes, det er væsentligt, at en biavler har mulighed for at
varetage sine interesser, og værne om sine bier.
Reglerne om færdsel på fremmed grund er reguleret i Mark og
Vejfredslovens § 17. Denne bestemmelse indeholder et forbud mod færdsel på
fremmed grund uden ejerens tilladelse eller anden særlig hjemmel. Den hjemmel
findes netop i DL 5-13-5, der giver hjemmel til at følge sine bier, hvis de
sværmer ind på fremmed grund.
Hvis bierne slår sig ned i et træ eller på et hus, skal man
underrette ejeren, og hvis biavleren kan tage dem med sig uden at gøre skade
på
ejerens ejendom, dvs. hus eller træ, må biavleren gøre det.
Spørgsmål 22:
Er det efter ministerens mening rimeligt, at hvis en bisværm
slår sig ned hos en privat haveejer, så må haveejeren efter Danske Lov vælge
mellem at fælde sit træ eller finde sig i biernes tilstedeværelse og det
faktum, at en fremmed biavler har ret til bierne og honningen i træt, indtil
træet fældes?
Svar:
Jeg har fået oplyst, at
det i dag er muligt at få professionel hjælp til at fjerne bier fra hule
træer,
for eksempel ved kontakt til et privat skadedyrsbekæmpelssfirma eller
Danmarks
Biavlerforening.
Den private haveejer
behøver således ikke acceptere biernes tilstedeværelse, ligesom det ikke er
nødvendigt at fælde træet for at få bierne væk.
Spørgsmål 23:
Er det efter ministerens mening rimeligt, at en biavler skal
tilbyde den anden biavlere fælleseje om alle sine bier, hvis den anden
biavleres bier er fulgt med den førstnævnte biavleres bier hjem?
Svar:
Jeg har fået oplyst, at hvis to bifamiler blander sig, vil det
være vanskeligt at adskille dem igen uden at slå de fleste af bierne ihjel.
Danske Lov 5-13-4 anviser, hvorledes den opståede konflikt skal
løses, nemlig ved at biavleren kan byde på hele sværmen. Hvis ingen avler vil
byde på den samlede sværm og bierne dør, må den enkelte avler selv bære sit
tab.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren (fiskeriudviklingsloven) Retsinformation · 6. december 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fiskeri og fiskeopdræt (Implementering af habitatdirektiv, skærpede bøder ved overtrædelser i forbindelse med erhverv m.v.) Retsinformation · 13. juni 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af innovationsloven (Udvidelse af formål, mulighed for temaer, justering af tilskudsområder, ændring i udvalgsstrukturer, ændrede regler for tilbagebetaling m.v.) Retsinformation · 24. marts 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dyrlæger (Sprogkrav, egenkontrol med dyrevelfærd, betaling for udført kontrol og praktiserende dyrlægers uafhængighed) Retsinformation · 29. maj 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ophævelse af opsigelsesvarsler for lejemål og regler om husdyrhold og arealkrav m.v.) Retsinformation · 5. maj 2006
- Betænkning over Forslag til lov om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven) Retsinformation · 8. marts 2007