Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om biavl

2005/1 BTL 149Betænkning over lovforslagFolketinget18. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri den 3. maj 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om biavl

[af

fødevareministeren (Hans Christian Schmidt)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk Folkepartis

medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-8. Enhedslistens

medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. januar 2006 og var til 1.

behandling den 3. februar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 9 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og fødevareministeren sendte den 30. november 2005 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del − bilag 133. Den 27. januar 2006 sendte

fødevareministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Teknisk gennemgang

Den 22. februar 2006 afholdtes en teknisk gennemgang af

høringssvarene ved fødevareministeren og embedsmænd fra Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Michael Andersen, Viby

Læs alt

Sjælland,

Danmarks Biavlerforening,

ErhvervsBiavlerne og Dronningavlerforeningen af 1921,

Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere og

Henrik Hansen, Græsted.

Fødevareministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Danmarks Biavlerforening, ErhvervsBiavlerne og

Dronningavlerforeningen af 1921 samt

Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere

mundtligt over

for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 28 spørgsmål til fødevareministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og

fødevareministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af Dansk Folkeparti

stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af Dansk Folkeparti under nr. 1 og nr. 4-8 stillede ændringsforslag

og det af Enhedslisten under nr. 2 stillede ændringsforslag. Såfremt det af

Enhedslisten under nr. 2 stillede ændringsforslag forkastes, stemmer EL for

det

af Dansk Folkeparti under nr. 3 stillede ændringsforslag.

4. Politiske bemærkninger

Udvalget fremhæver, at et væsentligt formål med at tage biloven

op til revision har været ønsket om at styrke og fremtidssikre lovgivningen

om

bier. Biavlen er kendetegnet ved en stor grad af frivillighed og ansvar, hvad

enten det er hobbyavl eller erhvervsavl, samt et tæt offentligt og privat

samspil.

Lovforslaget og ændringsforslagene bygger på et meget grundigt

forarbejde i dialog med de foreninger, der repræsenterer biavlen, og med de

øvrige interessenter på området. De foreninger, der varetager biavlens

interesser, er kendetegnet ved faglighed og et meget stort engagement. Ud

over

de dialogmøder, der har været inden fremsættelsen, og de meget indgående

høringssvar, har der efter 1. behandling været rejst en række spørgsmål til

lovforslaget,

der har været en teknisk gennemgang af lovforslaget, og der har været

deputationer i foretræde for udvalget.

Det er vigtigt, at forslaget sammen med ændringsforslagene

bidrager til at forene biavlerne, da deres indsats er en væsentlig del af

grundlaget for udvikling af biavlen.

Udvalget mener, at lovforslaget med de af DF foreslåede

ændringer vil styrke biavlen i Danmark. Samtidig lægger udvalget vægt på at

fastholde det engagement og den ansvarlighed fra branchens side, der er i

samarbejdet med myndigheder og forskningsinstitutioner, som hidtil har været

grundlag for succes ved blandt andet bekæmpelse af bisygdomme og bekæmpelse

af

andre skadegørere, og som bidrager markant til samfundsøkonomien ved værdien

af

honningbiernes bestøvning.

Samarbejdet mellem biavlerne, forskningsinstitutionerne og de

administrative myndigheder skal også sikre, at dansk honning og andre

biprodukter

holdes fri for medicin- og pesticidrester. Dette er hidtil lykkedes ikke

mindst

på grundlag af en stor, frivillig og ulønnet indsats af biavlerne og deres

organisationer.

Derfor foreslås det, at fødevareministeren skal nedsætte et

rådgivende binævn bestående af repræsentanter for alle med interesser

relateret

til biavl, og at nævnets kompetenceområder skal fremgå direkte af

lovforslaget.

Fødevareministeren skal ligeledes efter høring af de relevante organisationer

fastsætte nævnets kompetence via en forretningsorden. Binævnet skal rådgive

fødevareministeren gennem fastlæggelse af de overordnede strategier for biavl

i

Danmark. På den måde sikres det, at loven og bestemmelser fastsat ud fra

denne

har branchens forståelse og efterleves af branchen til glæde for erhvervs-,

natur-

og friluftsliv.

Biforgiftninger er som oftest et resultat af ulovlig brug af

sprøjtemidler, som udvalget ønsker at beskytte miljøet mod. Udsigt til, at en

sprøjtemiddelbruger kan blive pålagt erstatningsansvar, er vigtig til sikring

af, at ulovlig brug af sprøjtemidler begrænses, og udvalget ønsker derfor et

effektivt og obligatorisk voldgiftssystem.

Som følge af den igangværende reform af domstolene, der også

omfatter voldgiftsbestemmelserne i lov om biavl, vil moderniseringen af denne

del af biloven afvente udfaldet af domstolsreformen. Det er derfor foreslået,

at de bestemmelser, herunder om obligatorisk voldgift, der gælder efter den

nuværende

lov om biavl, fortsætter uændret indtil da og søges opretholdt ved

domstolsreformen.

Udvalget har lagt vægt på, at der med loven sker en afvejning

af behovet for en løbende tilpasning af regler, også i forhold til EU, til

biavlernes særlige forhold og hensynet til retssikkerheden.

Endvidere har udvalget noteret sig fødevareministerens løfte om

revision af reglerne i Danske Lov og tilkendegivelser om binævnets

kompetencer

og sammensætning.

Det er afgørende for udvalget, at loven medvirker til at skabe

ro omkring biavlen i Danmark, og udvalget mener, at loven med de af DF

foreslåede ændringer giver fødevareministeren et grundlag for at sikre et

konstruktivt samarbejde mellem biavlerne og de involverede administrative

myndigheder

og forskningsinstitutioner.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

flertal

(det øvrige udvalg):

Til § 2

1)

Paragraffen affattes således:

»§ 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri nedsætter et udvalg (Binævnet) til at rådgive ministeren i spørgsmål

vedrørende loven, om regler fastsat i medfør af loven og om implementering af

EU-regler og andre internationale forpligtelser. Herudover kan udvalget

(Binævnet) rådgive ministeren i andre spørgsmål om biavlen og dens

udviklingsmuligheder.

Stk. 2.

Ministeren

fastlægger efter indstilling fra udvalget en overordnet strategi om

understøttelse

og udvikling af biavlen, herunder om prioritering af økonomiske midler og

forskningsmidler

til biavlen i Danmark.

Stk. 3.

Ministeren fastsætter udvalgets sammensætning. Som

medlemmer af udvalget kan være repræsentanter for landsdækkende

biavlsorganisationer, landbruget, forskningsinstitutioner, forbrugere og

andre

hensyn i relation til biavlen.

Ministeren fastsætter

forretningsorden for udvalget samt regler for dets arbejde, herunder for

sekretariatsbetjening af udvalget.«

[Binævnets kompetenceområder og sammensætning]

Til § 11

Af

et

mindretal

(EL):

2)

Paragraffen affattes således:

»§ 11

Tvister om erstatning efter § 10 afgøres af et voldgiftsnævn.

Stk. 2.

Voldgiftsnævnets

afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Tvisten om

erstatning kan først indbringes for de almindelige domstole, når

voldgiftsnævnets

afgørelse foreligger.

Stk. 4.

Voldgiftsnævnets

afgørelse kan indbringes for de almindelige domstole, indtil 3 måneder efter

voldgiftsnævnets afgørelse er meddelt parterne.

Stk. 5.

Såfremt

voldsgiftnævnet finder, at der foreligger biforgiftning i en for

voldgiftsnævnet indbragt sag, uden der kan findes en ansvarlig skadevolder,

afholdes omkostningerne ved førelse af sagen for voldgiftsnævnet af

statskassen.«

[Obligatorisk, at tvister om erstatninger afgøres af et

voldgiftsnævn]

Af

et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af DF og EL):

3)

Paragraffen affattes således:

»§ 11.

Tvister om erstatning efter § 10

afgøres ved voldgift.«

[Fastholdelse af gældende regler for voldgift for

biforgiftningsskader]

Af

et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

flertal

(det øvrige udvalg):

Til § 12

4)

Paragraffen affattes således:

»§ 12.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

fastsætter regler om

landets inddeling i voldgiftskredse. I hver kreds udpeger ministeren en

formand

og en suppleant for denne, der begge skal have bestået juridisk

kandidateksamen, samt et antal voldgiftsmænd med kendskab til bi- eller

planteavl.

Stk. 2.

Ved behandlingen af en voldgiftssag deltager

formanden samt to af formanden udpegede voldgiftsmænd, hvoraf den ene skal

have

kendskab til biavl og den anden til planteavl. Formanden kan tilkalde særligt

sagkyndige til at bistå ved sagens behandling.

Stk. 3.

I forbindelse med behandlingen af en

forgiftningssag har voldgiftsnævnets medlemmer adgang til dyrkningsarealer og

til udbygninger og tilsvarende lokaler, hvor der opbevares giftmidler, og er

berettigede til vederlagsfrit at udtage prøver af planter og kemikalier, i

det

omfang sagens behandling gør det nødvendigt, samt til at kontrollere

sprøjteredskaber og sprøjtejournaler, hvor disse forefindes.«

[Fastholdelse af gældende regler for voldgift for biforgiftningsskader]

Til § 13

5)

Paragraffen affattes således:

»§ 13.

Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri fastsætter nærmere regler for behandlingen af voldgiftssager samt om

vederlag til formand, voldgiftsmænd og de særligt sagkyndige, der måtte være

tilkaldt,

og om sagsomkostninger og deres fordeling.«

[Fastholdelse af gældende regler for voldgift for

biforgiftningsskader]

Ny paragraf

6)

Efter § 13 indsættes som ny

paragraf:

»01.

En voldgiftskendelse kan fuldbyrdes 14 dage

efter afsigelsen, medmindre kendelsen forinden er indbragt for de almindelige

domstole. Den ret, for hvilken kendelsen indbringes, kan tillægge

indbringelsen

opsættende virkning, selv om kendelsen først indbringes senere end 14 dage

efter afsigelsen.

Stk. 2.

Kendelsen kan af hver af parterne indbringes for

de almindelige domstole. Fristen er 14 dage efter kendelsens afsigelse.

Retten

kan undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes indtil 6 måneder efter

voldgiftskendelsens afsigelse.

Stk. 3.

Har en part ikke været til stede ved kendelsens

afsigelse, regnes de i stk. 1 og 2 nævnte frister dog fra kendelsens

forkyndelse for parten.

Stk. 4.

Voldgiftskendelsen indbringes for den ret, hvor

sagen efter retsplejelovens almindelige regler skal anlægges i 1. instans.«

[Fastholdelse af gældende regler for voldgift for

biforgiftningsskader]

Til § 16

7)

I

stk. 1

udgår », herunder om, at klage ikke kan indbringes for en

anden administrativ myndighed,«.

[Muligheden for at afskære klageadgang udelades af

bestemmelsen]

Til § 17

8)

I

stk. 1

indsættes efter », ministeren bemyndiger hertil, har«

ordene: »når særlige hensyn taler herfor,«.

[Kun adgang til bistader m.v. ved bestyrket mistanke]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget fastsætter udvalgets overordnede kompetencer

og rammerne for udvalgets sammensætning.

Ændringsforslaget understreger binævnets selvstændige status og

fastsætter dets overordnede kompetencer, hvilket tilsigter at fastlæggelse af

strategien for biavlen i Danmark sker ud fra overordnede samfundshensyn

fastsat

under hensyntagen til branchens og forskningsinstitutionernes indstillinger

og

behov. Hermed understøttes sikring af tilstrækkelig fremtidig bestøvning til

landbrug, frø og planteavl samt naturen. Samtidig fastsættes overordnede,

objektive kriterier for binævnets sammensætning.

Som led i udvalgets arbejde, fastlægger fødevareministeren en

overordnet strategi for understøttelse af udviklingen af biavlen og for

prioritering af økonomiske midler, herunder forskningsmidler.

Til nr. 2

Ændringsforslaget sikrer, at sager om biforgiftning skal afgøres

ved en voldgift. Opbygningen med et voldgiftnævn har en stor og positiv

betydning i forbindelse med biforgiftningssager. Det er imidlertid et stort

problem, at mange – særlig mindre biavlere – undlader at føre sager

ved et voldgiftsnævn,

fordi de er bekymrede for den udgift, de kan komme til at stå tilbage med,

hvis

den ansvarlige skadevolder ikke kan findes. Derfor indebærer

ændringsforslaget,

at staten i disse tilfælde dækker omkostningerne. En hurtig

voldgiftsafgørelse

bør støttes også af hensyn til den samfundsmæssige interesse i en begrænsning

af uhensigtsmæssig brug af sprøjtemidler.

Til nr. 3-6

Ændringsforslagene sikrer, at sager om biforgiftning skal

afgøres ved voldgift. En hurtig voldgiftsafgørelse fastholdes af hensyn til

den

samfundsmæssige interesse i en begrænsning af uhensigtsmæssig brug af

sprøjtemidler.

Retsplejereformen indeholder forslag til ændring af

voldgiftsbestemmelserne i lov om biavl. Derfor foreslås det, at de

bestemmelser

om voldgiftsbehandling, der fremgår af den gældende lov om biavl, herunder om

obligatorisk voldgift (jf. §§ 9-12 i lovbekendtgørelse nr. 585 af 6. juli

1995

om lov om biavl) opretholdes, og at en eventuel ændring afventer Folketingets

behandling af lovforslag nr. L 168, forslag til lov om ændring af

retsplejeloven og forskellige andre love. (Politi- og domstolsreform).

Til nr. 7

Efter ændringsforslaget kan ministeren ikke afskære

klageadgang.

Til nr. 8

Af hensyn til det forhold, at biavlere ofte ikke har mulighed

for at foretage opdeling af deres ejendom og lokaliteter i henholdsvis en

forretningsmæssig del og en privat del præciseres med ændringen, at der kun

er

adgang uden retskendelse, når der er særlige hensyn efter loven, der skal

varetages.

Der tilsigtes ved bestemmelsen samme retstilstand, som ved

kontrol af sygdomme hos dyr efter lov om hold af dyr, dog henset til

biavlernes

særlige forhold.

Jens Kirk (V)

Karsten Nonbo (V)

Torsten Schack Pedersen (V)

nfmd.

Inger Støjberg (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Christian H. Hansen (DF)

fmd.

Mia

Falkenberg (DF)

Allan Niebuhr (KF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Jens Peter Vernersen (S)

Lene Hansen (S)

Karen Hækkerup (S)

Bjarne Laustsen (S)

Elisabeth Geday (RV)

Ole Glahn (RV)

Kristen Touborg (SF)

Per Clausen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 149

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra fødevareministeren

2

Henvendelse af 1/2-06 fra Michael Andersen, Viby Sjælland

3

Vidensyntese om honningbier udarbejdet af Danmarks

JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg

4

Tidsplan for behandling af lovforslaget

5

Meddelelse om teknisk gennemgang den 21/2-06 af

høringssvarene

6

Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget den

22/3-06

7

Henvendelse af 22/2-06 fra Sammenslutningen af Danske

Erhvervsbiavlere

8

Udkast til revideret tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

9

Henvendelse af 23/2-06 fra Danmarks Biavlerforening,

ErhvervsBiavlerne og Dronningavlerforeningen af 1921

10

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

11

Materiale modtaget under Danmarks Biavlerforening,

ErhvervsBiavlerne og Dronningavlerforeningen af 1921’s foretræde for

udvalget

den 1/3-06

12

1. udkast til betænkning

13

Udkast til revideret tidsplan for behandling af

lovforslaget

14

Henvendelse af 15/3-06 fra Sammenslutningen af Danske

Erhvervsbiavlere.

15

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

16

Henvendelse af 25/3-06 fra Henrik Hansen, Græsted, vedrørende

Danmarks JordbrugsForsknings Vidensyntese om honningbier

17

Bilaget tilbagetaget − omdelt på FLF alm. del −

bilag 380

18

Henvendelse af 30/3-06 Danmarks Biavlerforening, ErhvervsBiavlerne

og Dronningavlerforeningen af 1921

19

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 149

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 1/2-06 fra Michael

Andersen, Viby Sjælland, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om repræsentanter i Det Rådgivende Biudvalg, til

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om kommentar til henvendelse fra Danmarks Biavlerforening,

ErhvervsBiavlerne og Dronningavlerforeningen af 1921, til fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

4

Spm. om kommentar til henvendelse fra Sammenslutningen af

Danske Erhvervsbiavlere, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om kommentar til henvendelse fra Danmarks Biavlerforening,

ErhvervsBiavlerne og Dronningavlerforeningen af 1921, til fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvorfor det ikke fremgår direkte af loven,

hvilke hovedkompetencer det kommende binævn/biudvalg skal have, til

fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvorfor udnævnelse af biinspektører ikke sker

efter indstilling fra binævnet/biudvalget, til fødevareministeren, og

ministerens

svar herpå

8

Spm. om, hvilke betænkeligheder ministeren har ved at lade

binævnet/biudvalget være klageinstans for udstedte forbud og påbud, til

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvilke meromkostninger og størrelsen heraf der

vil være forbundet med at udstyre binævnet/biudvalget med yderligere

kompetencer,

til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvorfor ministeren ikke vil lade principperne

for repræsentation og de kvalitative krav til sammensætningen af binævnet

fremgå direkte af loven, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvad der menes med »en uvildig person«, der kan

lede binævnet/biudvalget, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvilke private foreninger der har konsulenter,

som deltager i rådgivning og uddannelse, til fødevareministeren, og

ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvordan det sikres, at det ikke er samme

administrative myndighed, der skal fastsætte detailregler for og

efterfølgende selv forestå tvangsindgreb efter § 18, til fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

14

Spm. om, hvem der efter ministerens hensigt skal opstille

de kvalifikationskrav, en biinspektør skal opfylde, til fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

15

Spm., om det er hensigten, at biinspektørerne skal have

bemyndigelse til at udstede forbud og påbud over for biavlerne, til

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvilke publikationer vedrørende biavl der er

resultatet af de stærkt forøgede bevillinger fra honningprogrammet til

Danmarks JordbrugsForsknings aktiviteter, til fødevareministeren, og

ministerens

svar herpå

17

Spm. om, hvilken forskningsindsats vedrørende gmo'ers

ricisi i forhold til honningbier Danmarks JordbrugsForskning har gennemført i

tiden efter de i 2003 offentliggjorte forskningsresultater, til

fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvilken forenkling for biavleren det vil være,

at loven i stedet for et »enstrenget«, obligatorisk voldgiftssystem afløses

af et »to-strenget« system, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvilke merudgifter ministeren mener, der vil

være forbundet med obligatorisk voldgift i forhold til udgifter ved frivillig

voldgift, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvordan en biavler kan opfylde sine forpligtelser

til hegning efter Danske Lov 5-13-1, 5-13-2 og 5-13-3, når biavleren udlejer

bier til bestøvning, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm., om det er hensigtsmæssigt, at en biavler efter

Danske Lov frit kan forfølge sin bisværm ind på andres private ejendomme, til

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om rettigheden over bier og deres honning på anden

privat ejendom, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om fælleseje af bier, til fødevareministeren, og

ministerens svar herpå

24

Spm. om kommentar til henvendelse af 15. marts 2006 fra

Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, til fødevareministeren og

ministerens

svar herpå

25

Spm., om adgangen til private boliger uden en

retskendelse i forbindelse med bekæmpelse af skadegørere er strammere eller

slappere end i forbindelse med bekæmpelse af husdyrsygdomme i eksempelvis

kvæg og svin, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om kommentar til henvendelse af 25/3-06 fra Henrik

Hansen, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/3-06 fra

Danmarks Biavlerforening, ErhvervsBiavlerne og Dronningavlerforeningen af

1921, til fødevareministeren og ministerens svar herpå

28

Spm. om, hvilke kompetencer det kommende binævn/biudvalg

skal have, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål og

fødevareministerens svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål 2:

Vil ministeren sørge for, at repræsentanter for de i vedlagte

bilag nævnte interesser repræsenteres i Det Rådgivende Biudvalg?

Svar:

Ifølge L 149 bliver det obligatorisk for ministeren at nedsætte

et udvalg, der skal rådgive ministeren i spørgsmål omfattet af lov om biavl.

Udvalget vil også kunne rådgive om andre spørgsmål af betydning for biavlen

og

udviklingen heraf, selvom det ikke er direkte omfattet af biloven. Det kan

for

eksempel være spørgsmål om bestøvningsaspekter, rekruttering til erhvervet,

uddannelsesspørgsmål, udmøntningen af honningprogrammet, biavlens lønsomhed

generelt osv. Det er således hensigten, at udvalget skal have et bredere

virkefelt end det nuværende Statens Bisygdomsnævn.

Ifølge lovforslaget bliver repræsentanter for landsdækkende

biavlsorganisationer,

fra landbrugsorganisationer, frøavlerforeninger repræsenteret i udvalget.

Herudover

vil forsknings- og naturforvaltningsinteresser blive repræsenteret. Konkret

vil

der her være tale om Danmarks JordbrugsForskning og Skov- og Naturstyrelsen,

ligesom bifaglige repræsentanter fra forskermiljøet vil kunne få plads i

udvalget. Endvidere vil Fødevarestyrelsen blive medlem af udvalget.

I det nuværende Statens Bisygdomsnævn er Danmarks Biavlerforening,

Danske Biavleres Landsforening og Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere

repræsenteret. Herudover vil også Danmarks Erhvervsbiavlerforening og

Dronningeavlerforeningen af 1921 naturligt skulle have plads i det nye

udvalg.

Danmarks Biavlerforening foreslår, at udvalgets formandskab

varetages af en landsdommer. Det er min opfattelse, at udvalget skal ledes af

en uvildig person med faglig indsigt i de områder, der omfattes af lov om

biavl. Jeg finder derfor, at formanden for udvalget skal være en person med

indsigt

i biavl. Da udvalget ikke skal træffe afgørelser i klagesager over forbud og

påbud eller på anden måde beskæftige sig med sanktioner efter loven, er det

min

opfattelse, at det ikke er relevant med en landsdommer som formand for

udvalget.

Med hensyn til den anførte private rådgiverfunktion, som

Danmarks Biavlerforening foreslår, er det uklart, hvilken rådgivning, man

nærmere tiltænker denne funktion. Jeg forstiller mig imidlertid, at udvalget

til enhver tid vil kunne lade sig rådgive efter behov af eksterne rådgivere,

ligesom der kan afholdes temamøder til drøftelse af særlige spørgsmål af

interesse og relevans for biavl.

Det er også tanken at udvalget kan nedsætte ad hoc grupper til

drøftelse af særlige spørgsmål, eksempelvis forbrugerspørgsmål.

Forbrugerrådet

er allerede nu repræsenteret i Det rådgivende Fødevareudvalg under

Ministeriet

for Familie- og Forbrugeranliggender. Dette udvalg behandler

fødevarepolitiske

spørgsmål. Jeg er dog indstillet på at tilbyde Forbrugerrådet et fast

medlemskab

af det ny rådgivende biudvalg.

Bortset fra formandsposten er jeg således indstillet på at lade

repræsentationen i udvalget afspejle Danmarks Biavlerforenings ønsker,

suppleret med repræsentation fra øvrige biavlerforeninger.

Spørgsmål 6:

Hvorfor vil ministeren ikke vil lade det fremgå direkte af loven,

hvilke hovedkompetencer, det kommende binævn/biudvalg skal have?

Svar:

Af L 149, § 2, stk. 1 fremgår, at det kommende udvalg skal rådgive

ministeren i spørgsmål vedrørende loven og bestemmelser fastsat i medfør af

loven og herudover i spørgsmål om biavl og dens udviklingsmuligheder.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen kan det for eksempel være

bestøvningsaspekter, rekruttering, uddannelse, udmøntning af

honningprogrammet,

biavlens lønsomhed generelt osv.

Jeg mener således, at udvalgets hovedkompetencer fremgår af

lovteksten. For så vidt angår kompetencen til at rådgive om spørgsmålet om

biavl og dens udviklingsmuligheder, så er dette søgt eksemplificeret i

bemærkningerne.

Spørgsmål 7:

Hvorfor skal udnævnelsen af biinspektører ikke kunne ske efter

indstilling fra binævnet/biudvalget?

Svar:

Ifølge lovforslaget § 3 ansætter fødevareministeren et antal

biinspektører til at bistå sig med administration af loven og af regler

fastsat

i medfør af loven. Besættelse af stillinger som biinspektør vil ske efter

opslag

og efter en ansættelsesprocedure på lige fod med andre stillinger inden for

det

offentlige. Jobbet som biinspektør adskiller sig ikke væsentligt fra andre

kontrolstillinger, hvorfor der ikke er baggrund for at anvende andre

ansættelsesprocedurer.

Det kommende rådgivende udvalg vil blive inddraget i forbindelse

med fastlæggelse af de kvalifikationskrav, der vil blive stillet for at kunne

bestride hvervet som biinspektør. Det er derimod ikke hensigten, at udvalget

skal deltage i den konkrete udvælgelse eller ansættelse af biinspektørerne.

Spørgsmål 8:

Hvilke betænkeligheder har ministeren ved at

lade binævnet/biudvalget være klageinstans for udstedte forbud og påbud?

Svar:

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget ad § 2, stk.

2, er det bl.a. hensigten at repræsentanter fra landsdækkende

biavlsorganisationer, fra landbrugsorganisationer, frøavlerforeninger og

andre,

der har en produktionsmæssig interesse i, at der holdes bier, bliver

repræsenteret i udvalget.

Udvalget vil blive hørt i forbindelse med udarbejdelse af

bekendtgørelser m.v. Udvalget vil dermed blive inddraget i forbindelse med

fastlæggelse af rammerne inden for hvilke, Plantedirektoratet vil kunne

udstede

forbud og påbud. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets ad § 15,

stk. 1, vil hensynet bag nedlæggelse af forbud og udstedelse af påbud være at

forebygge en eventuel spredning af skadegørere.

Plantedirektoratets afgørelser vil i lighed med afgørelser på

andre af Fødevareministeriets områder kunne påklages til Fødevareministeriets

departement.

Efter min opfattelse adskiller de afgørelser, der skal træffes

efter lov om biavl sig ikke fra andre afgørelser, der træffes af

forvaltningen.

Jeg finder ikke, at der i forbindelse med forvaltning af den offentlige

bekæmpelse af skadegørere m.v. er sådanne særlige hensyn, at det kan begrunde

etablering af klagenævn eller lignende.

Det bemærkes, at antallet af klagesager efter den gældende

lovgivning har været yderst begrænset. Der er ingen grund til at forvente, at

den omstændighed, at det fremover bliver muligt at udstede forbud og påbud,

vil

øge antallet af klagesager i væsentligt omfang.

Hvis udvalget skal kunne fungere som klageinstans, er det min

opfattelse, at det af hensyn til udvalgsmedlemmernes habilitet, kan være

nødvendigt at sikre, at

de er uafhængige

af organisatoriske interesser. Dette forventes at ville medføre omkostninger

til aflønning af såvel formand som udvalgsmedlemmer.

På den baggrund er det min vurdering, at det vil være

uhensigtsmæssigt og unødvendigt at tillægge det rådgivende udvalg kompetence

som klageinstans

.

Spørgsmål 9:

Hvilke konkrete meromkostninger og størrelsen heraf, vil der

være forbundet med at udstyre binævnet/biudvalget med de kompetencer, der

fremgå af høringssvar fra Danmarks Biavlerforening, ErhvervsBiavlerne og

Dronningeavlerforeningen af 1921?

Svar:

Plantedirektoratet har oplyst følgende,

hvortil jeg kan henholde mig:

»Danmarks Biavlerforening, ErhvervsBiavlerne

og Dronningeavlerforeningen af 1921 har i deres høringssvar foreslået, at

udvalget sammensættes af i alt 13 personer, hvor af formanden skal være

udnævnt

dommer.

Det skønnes, at den foreslåede sammensætning

af udvalget og de foreslåede kompetencer vil medføre behov for aflønning af

8

- 9 medlemmer.

På baggrund af de foreslåede arbejdsopgaver (at rådgive

ministeren, at foretage indstilling til ministeren, at udfærdige regler og

påbud til ministeren, at virke som klageinstans i forbindelse med forbud og

påbud, og at udfærdige vejledninger til biinspektører og kyndige biavlere)

vurderes

det, at der vil kunne blive behov for mindst et heldagsmøde om måneden. I

visse

perioder, f.eks. i forbindelse med implementering af den nye lov, vil der

være

behov for yderligere aktivitet.

Med 12 årlige møder, forberedelsestid, transport og omkostninger

til forplejning, skønnes omkostningerne at skulle budgetteres med 50- 60.000

kr. årligt pr. udvalgsmedlem,

Hertil kommer omkostningerne til formanden, der på baggrund af

tidsforbruget i forbindelse med forberedelse af møder m.v. skønnes at blive

25%- 50% højere, end for de menige medlemmer af udvalget.

Endelig vil sekretariatsbistanden skulle forøges.

Spørgsmål 10:

Hvorfor vil ministeren ikke lade principperne for repræsentation

og de kvalitative krav til sammensætningen af binævnet fremgå direkte af

loven?

Svar:

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 6 fremgår udvalgets

kompetenceområder af lovforslaget § 2, stk. 1 og de tilhørende bemærkninger.

Jeg har ikke fundet det hensigtsmæssigt at begrænse udvalgets

sammensætning til et nærmere angivent antal organisationer, idet jeg, som det

fremgår af min besvarelse af L 149 – spørgsmål 2, holder mulighederne

åbne for

en bred repræsentation i udvalget.

Jeg vil dog ikke afvise, at det kan fremgå af selve lovteksten,

at udvalget som minimum skal bestå af repræsentanter fra landsdækkende

biavlsorganisationer, forskningsinstitutioner og primærproducenter indenfor

landbrugserhvervet.

Spørgsmål 11:

I svar på L 149 - spm. 2 anfører ministeren, at

binævnet/biudvalget skal ledes af en uvildig person med indsigt i biavl. Hvad

mener ministeren med »en uvildig person«, og vil ministeren anse en

medarbejder

i en forskningsinstitution for uvildig i denne sammenhæng?

Svar:

Med en uvildig person menes en person, der opfylder

forvaltningslovens habilitetskrav.

En medarbejder i en forskningsinstitution vil kunne lede et

rådgivende udvalg, sålænge den pågældende opfylder dette krav.

Spørgsmål 12:

Ministeren oplyser i svar på L 149 - spm. 2, at han finder det

uklart, hvem biavlerforeningerne tiltænker funktionen som privat rådgiver.

Vil

ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvilke private foreninger, der har

konsulenter, som deltager i rådgivning og uddannelse, herunder den offentligt

tilrettelagte, af biavlere i Danmark?

Svar:

Danmarks JordbrugsForskning benytter sig af undervisere fra

Danmarks Biavlerforening på kurser for biavlere.

Fødevareministeriet er bekendt med, at private biavlerforeninger

tilbyder undervisning og rådgivning af biavlere. Foreningerne har imidlertid

ikke pligt til at indberette disse aktiviteter til ministeriet, hvorfor

spørgsmålet ikke vil kunne besvares udtømmende.

Derudover kunne man forestille sig landbrugsrådgivere, der

rådgiver om bestøvningsaspekter i planteavlen og biavlere, der yder

konsulentbistand. Endvidere kunne der være andre private foreninger og

konsulenter,

der rådgiver om biavl.

Spørgsmål 13:

Det fremgår af ministerens høringsnotat, at biinspektørerene

skal ansættes af Plantedirektoratet og udføre deres arbejde efter instruks

fra

Plantedirektoratet og Danmarks JordbrugsForskning. Det fremgår videre af

ministerens svar på L 149 − spm. 4, at det er biinspektørerne, der skal

have bemyndigelse til at trænge ind på en biavlers ejendom uden retskendelse.

Hvordan sikres det, at det ikke er samme administrative myndighed, der skal

fastsætte detailregler for og efterfølgende selv forestå tvangsindgreb efter

§

18?

Svar:

Som det fremgår af spørgsmålet, er det hensigten, at

Plantedirektoratet skal udstede detailregler på området, ligesom direktoratet

i

samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning vil udarbejde de instrukser, som

biinspektørerne skal arbejde efter.

Tilsvarende konstruktion kendes fra en lang række andre områder.

Biinspektørerne vil i forbindelsen med udførelse af de

kontrolopgaver, de bliver pålagt af Danmarks JordbrugsForskning eller af

Plantedirektoratet,

som andre offentligt ansatte skulle leve op til alminidelig god

forvaltningskik, reglerne i forvaltningsloven samt reglerne i

retssikkerhedsloven m.v.

Spørgsmål 14:

Hvem skal efter ministerens hensigt opstille de

kvalifikationskrav, en biinspektør skal opfylde af hensyn til biavleres

retssikkerhed?

Svar:

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 7 er det

hensigten, at det kommende udvalg vil blive hørt i forbindelse med

fastlæggelsen af de kvalifikationer, der skal til, for at kunne opnå

ansættelse

som biinspektør.Udvalget vil på tilsvarende vis også blive hørt i forbindelse

med fastlæggelse af efteruddannelse af biinspektører.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget ad § 3, stk.

2, er det hensigten at biinspektøren udover den faglige uddannelse, de

tilbydes

i dag, også skal uddannes i rettigheder og pligter der der gælder for

offentligt ansatte i deres arbejde. Efteruddannelsen vil således bl.a.

omfatte

reglerne i lov om offentlighed i forvaltning og i lov om retssikkerhed ved

forvaltningens

anvendelse af tvangsindgreb.

Spørgsmål 15:

Er det hensigten, at biinspektørerne skal have bemyndigelse til

at udstede forbud og påbud over for biavlerne, og hvem skal efter ministerens

opfattelse formulere reglerne om forbud og påbud?

Svar:

Det er ikke hensigten, at biinspektørerne skal træffe afgørelser

i sager om overtrædelse af loven eller af regler udstedt i medfør heraf.

Selve

administrationen af lovgivningen vil som hidtil blive varetaget af

Plantedirektoratet.

Det kommende udvalg blive hørt i forbindelse med udformningen af

bekendtgørelserne, men det vil som i dag være Plantedirektoratet, der

udsteder

disse.

Spørgsmål 16

Gennem de danske honningprogrammer for 2004 og for 2005-2007 er

projektmidler til Danmarks JordbrugsForsknings biavlsforskning blevet forøget

betydeligt på bekostning af projektmidler til aktiviteter i

biavlsorganisationerne. For 2004 gennem tilskud fra EU-forordning 1221/97 og

for 2005-2007 via forordning 797/2004. Vil ministeren i forlængelse heraf

oplyse, hvilke publikationer vedrørende biavl, der er resultatet af de stærkt

forøgelse bevillinger fra honningprogrammet til Danmarks JordbrugsForsknings

aktiviteter?

Svar:

Siden 2005 har Danmarks JordbrugsForskning været den eneste

aktør på det danske honningprogram. De projekter, som er igangsat i

programperioden for 2004-2007, er notificeret af Kommissionen, dvs. vurderet

af

Kommissionen som værende i overensstemmelse med forordningen.

Den samlede ramme for honningprogrammet er

uændret, idet Danmarks JordbrugsForskning medfinansierer EU-midlerne med egne

bevillinger. Det er ikke et særskilt krav i forordningen, at resultaterne af

de

godkendte projekter skal publiceres. Men Danmarks JordbrugsForskning

publicerer

de resultater som vurderes bedst egnet hertil. Det nuværende danske

honningprogram og en oversigt over publicerede resultater fremgår af bilag 1.

Danmarks Biavlerforening har i 2005/2006 opnået adgang til

promillefondsmidler via Landbrugsraadet. Derfor er Direktoratet for

FødevareErhverv i dialog med foreningen om, hvorvidt disse midler kan

suppleres

af EU-midler fra honningprogrammet.

Der

er som følge af disse drøftelser nu rettet henvendelse fra Direktoratet for

FødevareErhverv til Kommissionen med henblik på at få notificeret ændringer i

de godkendte projekter.

Fremadrettet er det hensigten at ligestille adgangen til at søge

om tilskud under honningprogrammet. Herved vil alle interesserede parter

kunne

søge om støtte såfremt man har relevante projektforslag. Jeg mener, at dette

vil være er klar forbedring i forhold til både tidligere og den nuværende

model. Her vil det kommende rådgivende udvalg for biavl også spille en vigtig

rolle. Jeg ser gerne, at udvalget stiller forslag til strategiske og faglige

hovedlinjer i anvendelsen af honningprogrammet. Jeg vil afslutningsvist

henvise

til mit svar på spørgsmål 5 fra udvalget vedr. L 149 forslag til lov om

biavl.

Spørgsmål 17:

I »Vidensyntesen om Honningbier« fra Danmarks JordbrugsForskning

omtales risikoen ved at producere gmo med indbygget insekticidresistens ved

indføjelse af proteasehæmmere i planten. Danmarks JordbrugsForskning henviser

i

den forbindelse ikke til resultater af egen forskning, der er internationalt

publiceret i 2003. Hvilken forskningsindsats vedrørende gmo’ers ricisi i

forhold til honningbier har Danmarks JordbrugsForskning gennemført i tiden

efter de i 2003 offentliggjorde forskningsresultater?

Svar:

Danmarks JordbrugsForskning har medfinansieret projektet »Droner

af honningbier som indikatorer i en økologisk risikovurdering af

genmodificerede planter« bevilget af Forskningsrådet for Teknik og Produktion

for perioden 2003-2007.

Projektet formål er at undersøge, om dronelarver af honningbier

kan tage skade af at spise pollen fra gensplejset raps. og der arbejdes på at

udvikle en metode til fremtidig risikovurdering på området.

Projektet gennemføres i samarbejde med et svensk forskningsprojekt.

Spørgsmål 18:

Hvilken forenkling for biavleren vil det være, at loven i stedet

for et »enstrenget«, obligatorisk voldgiftssystem, ifølge lovforslaget

afløses

af et »tostrenget« system med frivilligt valg mellem voldgift og

domstolsprøvelse?

Svar:

Formålet med at give biavlere mulighed for selv at være

medbestemmende om, hvorledes deres biforgiftningssager skal behandles

processuelt har i højere grad været et ønske om at øge biavlerens

retssikkerhed

fremfor forenkling.

Biavleren får således mulighed for sammen med sin modpart at

beslutte, ved hvilken retsinstans, sager om biforgiftninger skal afgøres.

Herudover kan der i den enkelte sag være et økonomisk incitament

til at føre sagen ved de ordinære domstole, hvor sagsomkostningerne beregnes

efter sagsgenstandens størrelse.

Spørgsmål 19:

Hvilke merudgifter (om nogen) mener ministeren, der vil være

forbundet med obligatorisk voldgift, som af biavlerforeningerne foreslået i

forhold til frivillig voldgift?

Svar:

Sålænge det ikke er tale om at ændre den foreslåede

voldgiftsnævnsstruktur, mener jeg ikke, der er merudgifter forbundet ved

obligatorisk voldgift fremfor frivillig voldgift.

Spørgsmål 20:

Hvordan kan en biavler opfylde sine forpligtelser til hegning

efter Danske Lov 5-13-1, 5-13-2 og 5-13-3, når han udlejer bier til

bestøvning?

Svar:

Indledningsvis henviser jeg til min tillægsbesvarelse af L 149 -

spørgsmål 1 om Danske Lov. Det fremgår af mit svar på dette spørgsmål, at

danske Lov 5-13-3 indeholder en regel om biavlerens ansvar for de dyr, som

stikkes ihjel af bierne på biavlerens gård. Det må antages, at ansvaret er

objektivt.

Det fremgår endvidere, at den nærmere rækkevidde af reglerne

efter Justitsministeriets opfattelse kan give anledning til tvivl, og at der

i

teorien desuden synes at være uenighed om, hvorvidt disse regler fortsat er

gældende. Det fremgår endvidere at mit svar, at Fødevareministeriet i

samarbejde med Justitsministeriet bl.a. vil se på, om enkelte eller alle

bestemmelser om bier i Danske Lov skal revideres.

Danmarks JordbrugsForskning har oplyst, at når en bi stikker,

frigøres et ferromon, der udløser stikkeinstinkt hos de andre bier. Sker

dette

tæt på stadet, kan det udløse et massivt angreb. Ved at indhegne

bigården

undgås unødvendig skade ved at dyr eller mennesker ved et uheld kommer for

tæt

på boet og fremprovokerer et angreb, når bierne forsøger at forsvare deres

bo.

Hertil kan jeg supplerende oplyse, at hvor bestemmelserne

omtaler indhegning, er det indhegning med det formål, at holde dyr og

mennesker

på afstand af bierne. Biavleren må i givet fald kunne aftale med sin lejer

om,

hvordan man sikrer tilstrækkelig indhegning.

Da vi ikke ved, om bestemmelserne fortsat er gældende vil vi se

på spørgsmålet i det arbejde, der bliver igangsat om bestemmelser i Danske

lov.

Spørgsmål 21:

Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at en biavler efter

Danske lov frit kan forfølge en bisværm over andres private ejendomme?

Svar:

Jeg synes, det er væsentligt, at en biavler har mulighed for at

varetage sine interesser, og værne om sine bier.

Reglerne om færdsel på fremmed grund er reguleret i Mark og

Vejfredslovens § 17. Denne bestemmelse indeholder et forbud mod færdsel på

fremmed grund uden ejerens tilladelse eller anden særlig hjemmel. Den hjemmel

findes netop i DL 5-13-5, der giver hjemmel til at følge sine bier, hvis de

sværmer ind på fremmed grund.

Hvis bierne slår sig ned i et træ eller på et hus, skal man

underrette ejeren, og hvis biavleren kan tage dem med sig uden at gøre skade

på

ejerens ejendom, dvs. hus eller træ, må biavleren gøre det.

Spørgsmål 22:

Er det efter ministerens mening rimeligt, at hvis en bisværm

slår sig ned hos en privat haveejer, så må haveejeren efter Danske Lov vælge

mellem at fælde sit træ eller finde sig i biernes tilstedeværelse og det

faktum, at en fremmed biavler har ret til bierne og honningen i træt, indtil

træet fældes?

Svar:

Jeg har fået oplyst, at

det i dag er muligt at få professionel hjælp til at fjerne bier fra hule

træer,

for eksempel ved kontakt til et privat skadedyrsbekæmpelssfirma eller

Danmarks

Biavlerforening.

Den private haveejer

behøver således ikke acceptere biernes tilstedeværelse, ligesom det ikke er

nødvendigt at fælde træet for at få bierne væk.

Spørgsmål 23:

Er det efter ministerens mening rimeligt, at en biavler skal

tilbyde den anden biavlere fælleseje om alle sine bier, hvis den anden

biavleres bier er fulgt med den førstnævnte biavleres bier hjem?

Svar:

Jeg har fået oplyst, at hvis to bifamiler blander sig, vil det

være vanskeligt at adskille dem igen uden at slå de fleste af bierne ihjel.

Danske Lov 5-13-4 anviser, hvorledes den opståede konflikt skal

løses, nemlig ved at biavleren kan byde på hele sværmen. Hvis ingen avler vil

byde på den samlede sværm og bierne dør, må den enkelte avler selv bære sit

tab.

Lignende dokumenter