1994 BTL 242 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (BEHANDLINGEN AF KLAGER OVER POLITIPERSONALET M.V.) NR L 242 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til justitsministeren og finansministeren, som
disse har besvaret skriftligt. Et af svarene er optrykt som bilag
til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk
Retspolitisk Forening og Carsten Hvam, Odense.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Venstres, Det Konservative
Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lægger vægt på, at lokalnævnene
ikke fremover skal deltage i behandlingen af klager over politiet.
Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af
udvalget) ønsker at give udtryk for følgende synspunkter:
Der har gennem tiden været fremført kritik af det eksisterende regelsæt
for behandling af politiklager.
For flertallet er det væsentligt, at et klagesystem både af borgerne
opleves som uvildigt, og at det respekterer de
tjenestemandsrettigheder, polititjenestemænd har.
Det nu foreslåede regelsæt indebærer derfor dels, at politimesteren ikke
længere skal træffe afgørelse i klagesager vedrørende politiets adfærd, og
dels, at der i klagebehandlingen inddrages både et politiklagenævn og
mulighed for beskikkede advokater for klager og indklagede.
Med det foreliggende lovforslag anbringes behandlingen af klager over
politiet i nye rammer, og flertallet finder det derfor væsentligt, at der
foretages en evaluering af, om det nye klagesystem lever op til ønsket om at
skabe tillid hos befolkningen til, at klager over politiet behandles på
betryggende vis. Flertallet har derfor med tilfredshed noteret sig, at
justitsministeren har givet tilsagn om, at en sådan evaluering vil foreligge
3 år efter lovens ikrafttræden. Dette giver et rimeligt tidsrum for
indsamling af erfaring samtidig med, at det - hvis evalueringen viser behov
for ændringer - vil være muligt at gennemføre disse inden ny/genudpegning af
Læs alt
politiklagenævnets medlemmer.
De årlige rapporter fra politiklagenævn og rigsadvokat bør indgå i
evalueringen.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) havde helst set, at man havde etableret en ordning svarende til
forsvarets auditørsystem, altså et organ, der uafhængigt også af
anklagemyndigheden kunne behandle klager over politiet. En auditørordning
ville også være mere enkel og forståelig end det foreslåede system.
Mindretallet er imidlertid indstillet på at forsøge, om den foreslåede
ordning kan leve op til de krav, såvel samfund som politi må stille til et
klagesystem, og har derfor med tilfredshed noteret sig ministerens tilsagn om
at evaluere systemet med henblik på at få konstateret, om disse vigtige krav
er opfyldt - og at ændre det, hvis det ikke er tilfældet.
Et andet mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af udvalget)
havde som alternativ til lokalnævnene ønsket etableret en
politiombudsmandsordning, som uafhængigt af politi og anklagemyndighed kunne
behandle klager over politiet. En sådan ordning ville både være enkel og have
forudsætningerne for at kunne opnå bred tillid i befolkningen.
Den foreslåede ordning vil næppe løse problemet med mistillid til
klagesystemet over politiet. Dels vil mange opfatte statsadvokaten som
sammenspist med politiet (jævnfør daværende statsadvokat Hanne Bech Hansens
beslutning om ikke at rejse tiltale mod diverse betjente involveret i 18.
maj-urolighederne). Og dels vil lægelementet i klagesystemet være meget svagt
(2 lægpersoner i hvert politiklagenævn udpeget af Justitsministeriet efter
indstilling fra amtsrådene).
Da den foreslåede ordning imidlertid er knap så ringe som den nuværende,
og da Enhedslisten har noteret sig ministerens tilsagn om at evaluere
systemet inden for en kortere årrække, vil mindretallet afholde sig fra at
stemme imod ved lovforslagets 3. behandling.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling.
Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil stemme
hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.
Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per
Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist
(RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn
Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V)
Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Henning Grove (KF) Pia Kjærsgaard
(FP)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål:
»Hvilke indvendinger og fordele vil der efter ministerens opfattelse
være ved, at de eksisterende lokalnævn fremover får tillagt de funktioner,
der efter lovforslaget foreslås henlagt til politiklagenævnene, og vil
ministeren med henblik herpå yde teknisk bistand til en ændret affattelse af
lovforslagets afsnit om et nyt kapitel 93 d, idet det forudsættes, at
politiets repræsentanter ikke i disse situationer får sæde i
lokalnævnene?»
Svar:
Justitsministeriet forstår det i spørgsmålet beskrevne forslag således, at
lokalnævnene under behandlingen af sager omfattet af kapitel 93 b og 93 c
forudsættes sammensat af borgmestrene i de kommuner, som politikredsen
omfatter, eventuelle yderligere kommunale medlemmer udpeget i henhold til
retsplejelovens § 115, stk. 2, samt en advokat, jf. retsplejelovens § 115,
stk. 4. Derimod forudsættes det, at politiets repræsentanter ikke medvirker
ved behandlingen af disse sager.
Spørgsmålet om kontrolorganernes antal og sammensætning er omtalt i
betænkning nr. 1278/1994, kapitel 14, afsnit 2 (s. 162 ff.). Her anføres
bl.a.:
»I SF's forslag til folketingsbeslutning om politiklagenævn var det
tanken at oprette et politiklagenævn bestående af 9 personer i hver af
landets 54 politikredse (Grønland og Færøerne ikke medregnet).
Sagernes begrænsede antal taget i betragtning er det imidlertid et
spørgsmål, om det er hensigtsmæssigt med et så stort »apparat«.
Hensynet til at sikre en ensartet behandling af sagerne taler mod oprettelsen
af så mange nævn, hvoraf flertallet kun ville komme til at behandle ganske få
sager om året. Antallet af nævnsmedlemmer i det enkelte nævn forekommer
ligeledes for stort. De praktiske problemer med - eventuelt med kort varsel -
at samle et nævn bestående af 9 medlemmer til et møde bør ikke undervurderes.
Hertil kommer risikoen for, at selve nævnsbehandlingen bliver uforholdsmæssig
tidskrævende, i hvert fald hvis alle klagesager skal forelægges det samlede
nævn.
Da kontrolorganerne i den løsningsmodel, der beskrives nærmere i dette
kapitel, forudsættes at skulle samvirke med de regionale statsadvokater,
forekommer det mest nærliggende, at der oprettes et kontrolorgan for hvert af
landets 6 regionale statsadvokatembeder. Dermed opnår man et hensigtsmæssigt
antal organer, der kan sikre en ensartet sagsbehandling. Eventuelt kunne man
oprette to kontrolorganer i Københavnsområdet, hvis sagernes antal tilsiger
det.'
Tilsvarende synspunkter vil efter min opfattelse i vidt omfang kunne
anføres i relation til den skitserede lokalnævnsmodel.
Et forslag om, at lokalnævnene sammensat på den anførte måde skal virke
som kontrolorganer i forhold til statsadvokaterne, medfører således et langt
større antal kontrolorganer. Der er oprettet i alt 54 lokalnævn svarende til
antallet af politikredse (Grønland og Færøerne ikke medregnet), hvorimod det
er forudsat i bemærkningerne til den foreslåede § 1021, at der oprettes 6
politiklagenævn, dvs. et for hver af de regionale statsadvokaturer (men
således, at der er hjemmel til administrativt om fornødent at etablere mere
end et politiklagenævn for hver statsadvokatur, jf. de almindelige
bemærkninger, afsnit 4.1.2.). Det i spørgsmålet beskrevne forslag vil
endvidere indebære, at det enkelte kontrolorgan kommer til at bestå af flere
medlemmer end foreslået i lovforslaget.
Dette vil naturligvis indebære, at hvervet bliver mindre byrdefuldt for
det enkelte kontrolorgan og dets medlemmer. På den anden side vil det enkelte
kontrolorgan ikke kunne opbygge samme erfaring, overblik og rutine i
behandlingen af sagerne.
Forslaget vil endvidere indebære, at den enkelte statsadvokat skal
samvirke med betydelig flere kontrolorganer. Statsadvokaten for København
m.v. vil således skulle samvirke med 3 kontrolorganer, mens de øvrige
statsadvokater skal samvirke med mellem 7 og 13 forskellige kontrolorganer.
Der vil derfor næppe kunne opbygges samme nære samvirke mellem statsadvokaten
og det enkelte kontrolorgan som efter lovforslaget, og det forøgede antal
kontrolorganer kan endvidere medføre praktiske og administrative
vanskeligheder med hensyn til at tilrettelægge hensigtsmæssige
sagsbehandlingsrutiner.
Det kan i øvrigt nævnes, at lægmændene efter lovforslagets § 1021, stk. 4,
ikke samtidig med hvervet som medlem af politiklagenævnet kan være medlem af
en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller Folketinget.
Det i spørgsmålet beskrevne forslag indebærer derimod, at politisk valgte
kommunale repræsentanter skal deltage i sagsbehanldingen. Om det er
hensigtsmæssigt, må bl.a. vurderes i lyset af, at kontrolorganerne - i
modsætning til lokalnævnene efter den gældende ordning - også skal
tilkendegive, hvorledes adfærdsklagesagerne efter kontrolorganets opfattelse
bør afgøres. Det samme gælder efter lovforslaget i straffesager mod
politipersonale (som lokalnævnene ikke hidtil har deltaget i behandlingen
af), jf. den foreslåede § 1021 e, stk. 1.
Et ændringsforslag, hvorefter politiklagenævnene erstattes som
kontrolorganer med lokalnævnene (ekskl. politiets repræsentanter og inkl. en
akvokat) kan i givet fald udformes således:
Til § 1 1) Nr. 1 affattes således:
»1. § 115, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ved behandlingen af de i § 1021 nævnte sager består
nævnet af de kommunale medlemmer samt et medlem udpeget af Advokatrådet
blandt advokater med kontor i en retskreds inden for politikredsens område,
som justitsministeren har antaget til at beskikkes som offentlige forsvarere
ved en byret inden for området.«
2) Nr. 2 affattes således:
»2. § 115, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Nævnets formand og næstformand vælges af og blandt
de kommunale medlemmer.«
3) Nr. 4 affattes således:
»4. I § 115 a, stk. 7, der bliver stk. 6, ophæves 2.
pkt.«
4) Overskriften til det under nr. 10 foreslåede kapitel
93 d affattes således:
»Lokalnævnenes deltagelse i behandlingen af de i kapitel 93 b og
kapitel 93 c nævnte sager«.
5) Den under nr. 10 foreslåede § 1021 affattes
således:
» § 1021. Lokalnævnet, jf. § 115, deltager i behandlingen af
de i kapitel 93 b og kapitel 93 c nævnte sager efter reglerne i dette
kapitel.«
6) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 1021 a,
stk. 2, § 1021 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 1021 c, stk. 1, § 1021 e,
stk. 1, og § 1021 f, stk. 1, ændres »Politiklagenævnet«
til: »Lokalnævnet«.
7) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 1021 a,
stk. 1, § 1021 b, stk. 2, § 1021 d, og § 1021 f, stk. 2, ændres
»politiklagenævnet« til: »lokalnævnet«.
8) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 1021 e,
stk. 2, ændres »politiklagenævnets« til:
»lokalnævnets«.
9) Den under nr. 10 foreslåede § 1021 g affattes
således:
» 1021 g. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
lokalnævnenes virksomhed efter dette kapitel, herunder om statsadvokaternes
samvirke med lokalnævnene.«
Til § 2 10) Stk. 6 udgår.
Det tilføjes, at jeg ikke kan støtte et sådant ændringsforslag.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 BTL 235 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (DOMMERUNDERSØGELSER) NR L 235 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 6. september 1990
- 1994 BTL 11 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDFØDSRETS MEDDELELSE OG ÆNDRING AF LOV OM DANSK INDFØDSRET NR L 11 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 23. december 1994
- 1994 BTL 28 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (SKOLEVEJLEDNING, HJEMMEL TIL AT FASTSÆTTE SÆRLIGE KVALIFIKATIONSKRAV SAMT ÆNDREDE BETALINGSREGLER FOR SKOLEFRITIDSORDNINGEN) NR L 28 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 19. december 1994
- 1994 BTL 38 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (BESIDDELSE AF BØRNEPORNOGRAFI) NR L 38 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 31. januar 1995
- 1995 BTL 42 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR MINISTRE NR L 42 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 23. maj 1996
- 1994 LSF 242 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (BEHANDLINGEN AF KLAGER OVER POLITIPERSONALET M.V.) Retsinformation · 15. juni 1995