Spring til indhold

Retsinformation

1994 BTL 182 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE, LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE OG LOV OM BOLIGBYGGERI (FORSØGSORDNING VEDRØRENDE HUSORDENSOVERTRÆDELSER I KØBENHAVNS OG ÅRHUS AMTER) NR L 182 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BTL 182Betænkning over lovforslagFolketinget22. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Administratorforeningen,

Andersen, Carsten, Socialpolitisk Forening,

Beldring, Aksel, Forstanderkollegiet for § 105 institutionerne,

Boligselskabernes Landsforening,

Ejendomsselskabet Lindø A/S,

Fællesforeningen for Jydske Grundejerforeninger,

Landsforeningen for ejere af udlejningsejendomme,

Lejernes Landsorganisation,

Rasmussen, Brian, København og

Storm, Peter, Landsforeningen SIND.

En af henvendelserne er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

ledsagende bemærkninger.

Boligministeren har over for udvalget tilkendegivet, at boligklagenævnene

i forbindelse med evalueringen af ordningen vil overveje, hvorvidt det

skønnes hensigtsmæssigt at nedsætte flere nævn inden for det enkelte amt med

henblik på, at nævnet får en mere lokal forankring.

Boligministeren har endvidere over for udvalget tilkendegivet, at

forslaget som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget skal ses i sammenhæng

med de initiativer, der tages af regeringens Byudvalg for at hindre, at der

opstår boligsociale problemer. Der tænkes her på beboerrådgivning,

aktivitetstilbud, modelområder m.v. til forebyggelse af boligsociale

problemer.

Det bemærkes, at det forhold, at boligklagenævnet pålægges en pligt til at

rette henvendelse til den kommunale socialforvaltning i sager af social

Læs alt

karakter, ikke udelukker, at lejeren kan gøre brug af andre sociale tilbud

uden for socialforvaltningens regi, og at nævnet i sin afgørelse kan tage

hensyn til, at lejeren tager imod sådanne andre tilbud.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med

det stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) udtaler følgende:

Lovforslaget danner baggrund for en forsøgsordning på 3 år i Århus og

Købehavns Amter.

Mindretallet ser positivt på, at regeringen tilsyneladende er indstillet

på at afhjælpe nogle af de problemer, der opstår med uefterrettelige beboere

i tætte beboelsesområder.

Lovforslagets positive vinkel er, at der gives håb om, at man via

boligklagenævn kan tage fat om problemer, før de eskalerer, og at

boligklagenævnet kan være med til at løfte bevisbyrden, såfremt en sag ender

i boligretten.

Mindretallet vil dog ikke undlade at fremkomme med betænkeligheder.

Mindretallet mener ikke, at lovforslaget tager højde for de alvorligste

sager, og vil derfor arbejde videre for at få lettet sagsbehandlingen i de

groveste sager.

Mindretallet frygter, at boligklagenævnet, hvis ikke det arbejder smidigt,

vil være et forhalende led i sagsbehandlingen.

Mindretallet ser i øvrigt med skepsis på det bureaukrati, loven medfører,

ligesom mindretallet ønsker de udgifter, loven påfører ejerne, indregnet i

huslejen.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af

udvalget) opfatter det stillede ændringsforslag som en forbedring af

lovforslaget.

Mindretallet havde gerne set, at man havde valgt en konfliktrådsmodel, jf.

det forslag, som er foreslået af de medlemmer af Socialministeriets

følgegruppe vedrørende socialpsykiatri, der havde foretræde for udvalget.

Denne henvendelse er optrykt som bilag til betænkningen.

Mindretallet opfordrer boligministeren til også at lave forsøg med denne

model.

ÆndringsforslagAf boligministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 1 1) I det foreslåede § 79 k, stk. 1, indsættes efter

1. pkt. som nye punktummer:

»Finder nævnet, at der er tale om en sag af social karakter, skal

nævnet dog altid, forinden der fastsættes en retsfølge over for lejeren,

undersøge mulighederne for, at lejeren samtidig kan gøre brug af tilbud fra

den kommunale socialforvaltning. Boligklagenævnet og socialforvaltningen i

den kommune, hvor lejeren bor, kan udveksle de oplysninger, der er nødvendige

for sagens afgørelse.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Det er som anført nævnet selv, der sørger for, at sagen oplyses

i fornødent omfang. Vurderer nævnet, at der er tale om en sag af social

karakter, skal nævnet ved henvendelse til den kommunale socialforvaltning

undersøge mulighederne for hjælp i det sociale system. Boligklagenævnet skal

fortsat træffe afgørelse i sagen, men de af socialforvaltningen eventuelt

foreslåede samtidige sociale aktiviteter skal indgå i nævnets overvejelser om

den mest hensigtsmæssige retsfølge.

Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændring i placeringen af

ansvaret for at hjælpe socialt udsatte personer.

Der foreslås indført en udtrykkelig hjemmel til, at boligklagenævnet kan

videregive oplysninger til socialforvaltningen i den kommune, hvor lejeren

bor, og at socialforvaltningen omvendt kan videregive oplysninger til nævnet,

jf. forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 2.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Ændringsforslaget ses ikke at have økonomiske eller administrative

konsekvenser.

Miljømæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Ændringsforslaget har ikke miljømæssige eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

EU-retlige konsekvenser

Ændringsforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.

Hans Peter Baadsgaard (S) fmd. Jytte Madsen (S) Lissa Mathiasen (S)

Jørn Pedersen (S) Jytte Wittrock (S) Kristen Touborg (SF) Jørgen Estrup (RV)

Keld Albrechtsen (EL) Sonja Albrink (CD) Pia Larsen (V) Bodil Thrane (V)

Erling Oxdam (V) Jens Hald Madsen (V) John Vinther (KF) Lene Espersen (KF)

Kai Dige Bach (KF) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd. Bilag

En henvendelse fra Peter Storm, Landsforeningen SIND, Aksel Beldring,

Forstanderkollegiet for § 105 institutionerne og Carsten Andersen,

Socialpolitisk Forening, til udvalget

Til Folketingets BoligudvalgDen 15. maj 1995

Foretræde vedr. L 182 ved:

Peter Storm, Landsforeningen SIND,

Aksel Beldring, Forstanderkollegiet for § 105 institutionerne,

Carsten Andersen, Socialpolitisk Forening,

alle medlemmer af Socialministeriets følgegruppe vedr. socialpsykiatri.

På det sociale er der inden for de seneste år sket en opprioritering af

indsatsen over for socialt marginaliserede og socialt udstødte.

Socialkommissionen sagde i sit debathæfte »Tabt? - Debatoplæg om

midtergruppen« (1992): »Hvert år er der folk, som simpelt hen går

ned med flaget og mister forbindelsen til arbejdsmarkedet. Når det først er

sket, er chancen for at få hejst flaget igen og blive selvforsørgende meget

ringe. Odds'ene er ca. 1 mod 7. Derfor vokser gruppen hele tiden, og i dag

drejer det sig om rundt regnet 75.000-100.000 langtidsledige - plus en del

førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere, der ikke er registreret

ledige.«

Socialministeriet skønner i »Sociale Tendenser 95«, at der er

100.000-150.000 mennesker i Danmark, hvis situation er så truet, at der er

risiko for yderligere marginalisering og udstødelse. Gruppen af truede er i

fare for at blive udstødte. Derfor påkalder støttende og forebyggende

initiativer over for gruppen af truede sig stadig større interesse.

Den øgede opmærksomhed omkring de socialt udstødte hænger bl.a. sammen med

Folketingets vedtagelse af dagsorden D 18 af 1. december 1992. Folketinget

pålagde her regeringen at arbejde for en forbedring af forholdene for socialt

udstødte personer, herunder personer med psykiske lidelser og

misbrugsproblemer.

Der blev som følge af dagsordenen afsat betydelige midler i den såkaldte

»Storbypulje«, og i forbindelse med gennemførelse af Byudvalgets

forslag er kommunernes og amternes indsats for truede og socialt udstødte

grupper intensiveret.

For sindslidende er der gjort en særlig indsats. Foråret 1993 nedsatte

regeringen et hurtigtarbejdende udvalg, Fremrykningsudvalget, som bl.a.

foreslog oprettelse af 100-125 botilbud til gruppen af meget vanskelige, 700

botilbud efter bistandslovens § 68, oprettelse af et antal væresteder med

kapacitet til i alt ca. 1.000 brugere og en forøgelse af beskæftigelsestilbud

med 300 pladser.

Der er et landsdækkende udviklingsarbejde i gang med opsøgende arbejde

over for udstødte, støtte- og kontaktpersonordning for de særligt isolerede

sindslidende, værestedsprojekter med henblik på at aktivere de meget socialt

dårlige og forsøg med sociale boformer for psykisk syge og misbrugere. § 105

institutioner (forsorgshjem/herberg) har arbejdet med bofællesskaber til

særligt stillede. Her eksisterer der erfaring i løsning af boligsociale

problemer med det hårde sociale klientel.

Endelig skal vi henvise til Socialministeriets indsats for aktivering af

kontanthjælpsmodtagere, som er nærmere beskrevet i et idekatalog, som netop

er udkommet.

Vi vil således pege på den massive indsats, som er i gang, og som stort

set omfatter den målgruppe som L 182-forsøgsordning vedrørende

husordensovertrædelser m.v. omhandler. Gennem et samarbejde mellem

boligselskaber, boligejere m.v. vil denne indsats kunne aktiveres til

forebyggelse og afhjælpning af boligsociale problemer. Der er i de nævnte

projekter mange eksempler på, hvordan opsøgende arbejde, støtte- og

kontaktpersoner eller blot tilbud om deltagelse i væresteder har løst

boligsociale konflikter. Der er lavet video-film som giver eksempler herpå.

Afslutningsvis vil vi henvise til, at præsidenterne for landsretterne og

Københavns Byret anbefaler yderligere overvejelser bl.a under henvisning til

retssikkerheden. Socialministeriet tager forbehold for, at retten til bolig

knyttes sammen med vilkår om sociale aktiviteter eller behandling.

På baggrund af, at der på det sociale område er et udviklingsarbejde i

gang, som med en vis succes går ind i en stor del af de i lovforslaget nævnte

problemstillinger og formår at samarbejde med klientgruppen om frivillige

løsninger, vil vi henstille til Boligudvalget, at forslaget ikke vedtages i

denne samling. Vi vil på ingen måde underkende de store problemer, som

særligt negative og modarbejdende lejere kan give, og hvor der kan være behov

for en hurtig reaktionsmulighed, men en sådan bør altid følges op med

alternative tilbud.

Såfremt boligudvalget vælger at indstille forslaget til vedtagelse, skal

vi henstille, at § 79 b. ændres, så litra e udgår og erstattes af muligheden

for konfliktråd. Anvendelsen af tvangsbestemmelser i forbindelse med

deltagelse i »sociale eller andre forebyggende aktiviteter« er i

direkte modstrid med den indsats, som foregår for samme målgruppe, men på det

sociale område.

Ændringsforslag- § 79 b. Har lejeren tilsidesat god skik og orden,

jf. § 79 a, kan konflikten henvises til behandling i et konfliktråd, eller

lejeren kan pålægges en eller flere af følgende retsfølger, jf. dog stk. 2-7:

- a) Konfliktråd har til opgave at mægle mellem den forurettede og den,

som har tilsidesat god skik og orden, og er et alternativ til retsfølger

nævnt i b-g. Konfliktrådene placeres organisatorisk i tilknytning til

boligklagenævnene som selvstændige enheder.

Når en sag er henvist til konfliktrådsbehandling, indkaldes parterne til

et eller flere mæglingsmøder under forsæde af en eller to mæglere. Parterne

har ret til at møde med bisidder, men er forpligtet til at møde personligt og

deltage i mæglingen.

Deltagelse i konfliktrådsbehandling er frivillig og kræver samtykke fra

sagens parter. Frivilligheden gælder under hele mæglingsforløbet, og parterne

kan på ethvert tidspunkt udtræde og afbryde forløbet.

Mæglingen afsluttes med indgåelse af en skriftlig aftale, der godkendes og

underskrives af sagens parter og mægleren. Mægleren skal nægte at godkende en

aftale, såfremt den er ulovlig, åbenbart urimelig, eller hvis andre ganske

særlige grunde taler derfor.

Oplysninger afgivet af sagens parter eller bisidder under

konfliktsrådsbehandlingen må ikke videregives. Alene den indgåede aftale kan

videregives til orientering til involverede myndigheder.

For så vidt angår udpegning af mæglere og konfliktrådenes praktiske

funktion, henvises til forslag til lov om konfliktråd (L 183/93-94).

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Der er af boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med

det stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf boligministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 1 1) I det foreslåede § 79 k, stk. 1, udgår 3.

pkt.

Bemærkninger

Til nr. 1 Boligklagenævnet er en forvaltningsmyndighed omfattet af de

forvaltningsretlige regler, herunder oplysningsprincippet (officialmaksimen).

Det vil være naturligt, at et boligklagenævn i sager af social karakter

som et led i opfyldelsen af oplysningsprincippet retter henvendelse til den

kommunale socialforvaltning.

Ved ændringsforslag nr. 1 vedtaget ved 2. behandling den 19. maj 1995 er

indskærpet, at en sådan henvendelse skal ske i denne type sager.

Adgangen til at udveksle oplysninger mellem boligklagenævn og

socialforvaltning er dog begrænset af reglerne i forvaltningslovens § 28.

Efter forvaltningslovens § 28, stk. 1-3, gælder:

»Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder

oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige,

seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold,

væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må

ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, når

1) den, oplysningen angår, har givet samtykke,

2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at

oplysningen skal videregives,

3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige

interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder

hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller

4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er

nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.

Stk. 3. Andre fortrolige oplysninger må udover de i stk. 2 nævnte tilfælde

kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at

oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller

for en afgørelse, myndigheden kan træffe.«

Det foreslås ved nærværende ændringsforslag, at boligklagenævnets

forpligtelse begrænses til de tilfælde, hvor forvaltningslovens betingelser

for videregivelse af oplysninger er opfyldt, og at forpligtelsen ikke udvides

med en særskilt hjemmel i lejeloven til udveksling af oplysninger, jf.

forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 2.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

Ændringsforslaget ses ikke at have økonomiske eller administrative

konsekvenser.

Miljømæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser:

Ændringsforslaget har ikke miljømæssige eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

EU-retlige konsekvenser:

Ændringsforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.

Hans Peter Baadsgaard (S) fmd. Jytte Madsen (S) Lissa Mathiasen (S)

Jørn Pedersen (S) Jytte Wittrock (S) Kristen Touborg (SF) Jørgen Estrup (RV)

Keld Albrechtsen (EL) Sonja Albrink (CD) Pia Larsen (V) Bodil Thrane (V)

Erling Oxdam (V) Jens Hald Madsen (V) John Vinther (KF) Lene Espersen (KF)

Kai Dige Bach (KF) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter