Spring til indhold

Retsinformation

1994 BTL 151 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS UDFØRELSE AF OPGAVER FOR ANDRE OFFENTLIGE MYNDIGHEDER NR L 151 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BTL 151Betænkning over lovforslagFolketinget27. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Byggeriets Arbejdsgivere,

Byggeriets Arbejdsgivere Region 1 - Nordjylland,

Dansk Handel & Service,

Dansk Industri,

Danske Vognmænd,

Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Handelskammeret og Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service

HOREFA,

Håndværksrådet og

Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis og

Enhedslistens medlemmer af udvalget) vil under 2. behandling anmode om at få

lovforslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet mener, at lovforslaget er et markant brud på den gældende

kommunalfuldmagt med adskillige skadevirkninger for jobskabelsen i det

private erhvervsliv til følge, og lovforslaget medfører en alvorlig

konkurrenceforvridning i forhold til det private erhvervsliv.

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Fremskridtspartiet ønsker ikke at

Læs alt

udvide kommunernes muligheder for at kunne engagere sig i erhvervsvirksomhed.

Det skyldes først og fremmest, at denne virksomhed altid vil foregå med

udgangspunkt i skatteudskrevne midler, som kommunen har placeret i maskiner,

mandskab m.m.

Formålet med lovforslaget er at give kommuner mulighed for at udnytte

deres overkapacitet. Men såfremt kommunerne har overkapacitet, mener Venstre,

Det Konservative Folkeparti og Fremskridtspartiet, at denne overkapacitet bør

reduceres. Hvis overkapaciteten udnyttes til erhvervsvirksomhed for andre

offentlige myndigheder, bliver kommunerne på længere sigt afhængige af

indtægter fra denne virksomhed.

Lovforslagets krav om kalkulation af omkostningerne ved den kommunale

erhvervsvirksomhed er ingen garanti mod konkurrenceforvridning og ulige

konkurrence. I praksis vil kommunerne kunne rejse kapital til deres

erhvervsvirksomhed uden samme besvær og omkostninger som private

virksomheder. Skatteydernes midler står til rådighed. Desuden vil kommunerne

kunne omgå reglerne om kalkulation uden udsigt til egentlige sanktioner, da

hverken Konkurrencerådet eller Udliciteringsrådet får indgrebsbeføjelser over

for ulige konkurrence.

Endelig vil kommunerne kunne indgå aftaler med hinanden uden forudgående

udbud. Dermed begrænses konkurrencen markant. Kommuner vil kunne indgå i en

lukket bytteøkonomi upåvirket af markedsmæssige overvejelser.

Aftaler uden forudgående udbud vil kunne lade sig gøre for opgaver under

en bestemt bagatelgrænse. Lovforslaget fastsætter bagatelgrænsen for udbud

som den bagatelgrænse, der gælder i EU's tjenesteydelsesdirektiv. Men EU's

bagatelgrænse er fastsat særdeles højt (p.t. ca. 1,6 mio. kr.).

Det er sket for at undgå, at mindre opgaver skal udbydes efter de meget

omfattende og tidskrævende EU-udbudsregler. Disse regler kræver bl.a.

offentliggørelse af udbudsforretningen i EF-Tidende. Men ved de opgaver, der

fremover skal udføres af kommuner for andre offentlige myndigheder, vil

udbudsreglerne være langt mindre omfattende. Derfor er der intet belæg for at

sætte bagatelgrænsen til samme høje niveau som EU's tjenesteydelsesdirektiv.

Lovforslaget hindrer ligeledes nye firmaer i at opstå. Mange

eksportfirmaer, der i dag beskæftiger hundredvis af ansatte og har 3-cifrede

millionomsætninger, er startet som mindre virksomheder, der havde deres

udkomme ved at arbejde for/levere til offentlige myndigheder. Sådanne firmaer

vil ikke opstå i fremtiden, når det »indre kommunemarked« udvikles

som følge af loven. Lovforslaget vil under alle omstændigheder føre til færre

job i den private sektor, når disse overgår til offentlig opgaveløsning.

Klaus Hækkerup (S) fmd. Frank Aaen (EL) Poul Erik Dyrlund (S) Holger

Graversen (S) Ole Stavad (S) Anne Baastrup (SF) Vibeke Peschardt (RV) Dorte

Bennedsen (S) Villy Søvndal (SF) Else Winther Andersen (V) Helge Sander (V)

Mariann Fischer Boel (V) Hans Christian Schmidt (V) Torben Rechendorff (KF)

Bendt Bendtsen (KF) Henriette Kjær (KF) Poul Nødgaard (FP) nfmd.

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlige henvendelser fra:

Håndværksrådet og

Sikkerhedsbranchen og Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening (VABA).

Der er af et mindretal stillet et ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale

Venstres medlemmer af udvalget) bemærker, at hovedformålet med lovforslaget

er at give kommuner og amtskommuner bedre muligheder for gennem samarbejde

med hinanden og andre offentlige myndigheder at udnytte deres ressourcer

optimalt.

Det er i den forbindelse vigtigt, at der med lovforslaget sikres grundlag

for en åben og lige konkurrence om de offentlige opgaver, som lovforslaget

giver kommuner og amtskommuner adgang til som eksterne leverandører at udføre

for andre offentlige myndigheder.

Lovforslaget regulerer derimod ikke spørgsmålet om, hvilke opgaver en

offentlig myndighed kan få udført af en ekstern leverandør, herunder en

kommune eller en amtskommune. Reguleringen af dette spørgsmål fremgår af

lovgivningen i øvrigt, herunder af lovgivningen om de enkelte opgaver.

Indenrigsministeriet og Finansministeriet er i færd med at udarbejde en

statusundersøgelse om udbud og udlicitering af offentlige opgaver.

Undersøgelsen, der forventes færdig omkring 1. juni 1995, har til formål at

beskrive brugen af udbud og udlicitering på såvel det statslige som det

kommunale område samt at søge at sammenfatte foreliggende erfaringer med

udbud af offentlige opgaver.

Undersøgelsen vil danne udgangspunkt for regeringens videre overvejelser

om anvendelsen af udbud og udlicitering i den offentlige sektor.

På baggrund af denne undersøgelse vil indenrigsministeren være indstillet

på at få udarbejdet en rapport fra et uafhængigt forskningsinstitut om udbud

og udliciteringer på det kommunale område. Det vil ske på basis af kontakt

med kommuner, amtskommuner og organisationer.

Undersøgelsen og forskningsrapporten vil kunne skabe et bedre grundlag for

det udvalgsarbejde, der skal iværksættes i forbindelse med lovens revision i

folketingsåret 1997-98, jf. lovforslagets bemærkninger herom.

Herefter indstiller et mindretal (Venstres, Det Konservative

Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til

forkastelse. Mindretallet vil stemme imod det stillede

ændringsforslag.

Mindretallet har noteret sig, at Europa-Kommissionen i forbindelse med et

møde med Indenrigsministeriet den 23. maj 1995 har anmodet om en nærmere

belysning af lovens anvendelsesområde og de regler for omkostningkalkulation,

der vil blive fastsat i en kommende bekendtgørelse, og at

Indenrigsministeriet i sin efterfølgende besvarelse har fastslået, at

lovgivningen er begrænset til opgaver, som kommuner og amtskommuner i

forvejen efter gældende ret kan udføre i eget regi, og at lovforslaget ikke

giver kommuner og amtskommuner en generel hjemmel til at udøve

erhvervsvirksomhed, samtidig med at man nævner ydelser af mere servicebetonet

karakter, herunder klientbehandling, undervisning og pasning og pleje af børn

og ældre.

Mindretallet har ligeledes noteret sig, at Europa-Kommissionen vil være

indstillet på at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger til

kalkulationsreglerne, således at man vil kunne tage højde for disse i

udarbejdelsen af den bekendtgørelse, som skal udstedes i medfør af lovens §

2, stk. 5.

Mindretallet mener ligeledes, at disse kalkulationsregler bør forelægges

Udliciteringsrådet og Konkurrencerådet før reglernes ikrafttræden.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af

mindretallet stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf et mindretal (SF):

Til § 2 1) I stk. 3 indsættes efter »beløb«:

», eller hvis opgaven er omfattet af en af de kategorier af

tjenesteydelser, der er opført i bilag I B i Rådets direktiv 92/50/EØF om

samordning af

fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, jf.

bekendtgørelse nr. 415 af 22. juni 1993«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget indebærer, at udbudskravet, hvad angår

opgavernes art, kommer til at svare til opdelingen i

tjenesteydelsesdirektivets bilag I A og I B. Der henvises i øvrigt til

indenrigsministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 62.

Klaus Hækkerup (S) fmd. Erling Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)

Holger Graversen (S) Ole Stavad (S) Anne Baastrup (SF) Vibeke Peschardt (RV)

Dorte Bennedsen (S) Tommy Dinesen (SF) Else Winther Andersen (V) Helge Sander

(V) Mariann Fischer Boel (V) Hans Christian Schmidt (V) Torben Rechendorff

(KF) Bendt Bendtsen (KF) Henriette Kjær (KF) Poul Nødgaard (FP) nfmd.

Enhedslisten og Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter