1994 BTL 139 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (HANDEL MED UNDERSKUDSSELSKABER, GÆLDSEFTERGIVELSE OG RENTER VED GÆLDSEFTERGIVELSE) NR L 139 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:
Advodan,
Advokat Steen Schierbeck, København,
Advokatfirmaet Niels E. Valdal,
Advokatrådet,
Coopers & Lybrand,
Erhvervenes Skatteudvalg,
Ernst & Young,
Finansrådet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og
Kristensen, Jens Høgsberg, statsautoriseret revisor, København.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med
de stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af
udvalget) havde gerne set yderligere begrænsninger i mulighederne for at
fremføre skattemæssige underskud, herunder at begrænsningerne også kom til at
gælde børsnoterede selskaber og finansiel virksomhed.
ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1 1) Indledningen affattes således:
»I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, som
senest ændret ved § 2 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende
ændringer:».
2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. § 15, stk. 2, affattes således:
Læs alt
»Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en
tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud fra det
pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.
Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der
hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Den resterende del af
nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere, såfremt kreditor ikke har
tabsfradrag herfor på grund af reglerne i kursgevinstlovens § 6 B.
Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden
stadfæstes, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår
skal nedsættes efter 1.-3.pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før
underskud fra et senere år. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis
konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.
Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den
konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings
kursværdi på tidspunktet for konverteringen.«»
3) I det under nr. 2 foreslåede § 15, stk. 4, udgår
nr. 3, og i stedet indsættes:
»3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte
eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i
kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.«
4) I det under nr. 2 foreslåede § 15, stk. 5,
indsættes før »indfrielsen« ordene: »nedbringelsen
eller«.
5) I det under nr. 2 foreslåede § 15, stk. 5,
indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»Såfremt kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhvervelse af
aktier eller konvertible obligationer i skyldnerselskabet, finder § 15, stk.
2, sidste pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af nedsættelsesbeløbet
bortses fra det foretagne kapitalindskud. Nedsættelsesbeløbet formindskes med
den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra det foretagne
kapitalindskud.«
6) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 15, stk.
5, der bliver stk. 7, indsættes som 4. pkt.:
»3. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt selskabet eller
foreningen fra stiftelsen og indtil tidspunktet for aftale om overdragelse af
kapitalandele eller andele eller aftale om ændring af råden over
stemmeværdien ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.«
7) Nr. 5 affattes således:
»5. I § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, indsættes i
nr. 1 efter »børsnoterede,»: »eller«, og nr.
3 ophæves.'
8) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, affattes
nr. 2 således:
»2) såfremt den i stk. 7 nævnte ændring i selskabets ejerkreds
skyldes overdragelse af kapitalandele m.v. til personer omfattet af
arveafgiftslovens § 2, stk. 1, A, forældres afkom og
stedforældre.«»
Til § 2 9) Indledningen affattes således:
»I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 30. juni
1994, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages
følgende ændringer:».
10) I det under nr. 4 foreslåede § 6, stk. 7, ændres
»det beløb, hvormed indfrielsen sker. Dette gælder« til: »det
beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens
kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af reduktionen ses bort
fra det foretagne kapitalindskud. Reduktionen foretages«.
11) Det under nr. 4 foreslåede § 6, stk. 7, nr. 3,
affattes således:
»3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte
eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller
råder over mere end 50 pct. af stemmerne.«
12) I det under nr. 4 foreslåede § 6, stk. 8, ændres
»pågældende fordring eller« til: »pågældende fordring.
Tilsvarende gælder«.
Til § 3 13) Paragraffen affattes således:
»§ 3 I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 1. august 1994, som
senest ændret ved § 2 i lov nr. 256 af 19. april 1995, foretages følgende
ændring:
I § 14 d, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15, stk. 5 og
6,» til: »ligningslovens § 15, stk. 7 og 8,».«
Til § 4 14) I det under nr. 2 foreslåede § 19, stk. 3, 6.
pkt., udgår »grundet en dispensation efter
aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 5«.
Nye paragraffer 15) Efter § 4 indsættes som nye paragraffer:
»§ 01 I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 570 af 23. juni 1994, som senest ændret ved lov nr. 236
af 6. april 1995, foretages følgende ændring:
I § 6 B indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse på rentefordringer,
såfremt de omhandlede renter er medregnet ved opgørelsen af fordringshaverens
skattepligtige indkomst og fordringshaveren ikke har været sambeskattet med
skyldneren, jf. selskabsskattelovens § 31, eller rentefordringen er stiftet
efter ophør af sambeskatning.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 02 I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 24.
juni 1994, som senest ændret ved § 15 i lov nr. 313 af 17. maj 1995,
foretages følgende ændringer:
1. I § 8 P, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) markering af renter i låneforhold, hvor eftergivelse af gæld som
nævnt i ligningslovens § 5, stk. 9, er sket i det år, hvorom indberetningen i
øvrigt foretages, eller i tidligere år,».
Nr. 4-10 bliver herefter nr. 5-11.
2. I § 8 Q, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) markering af renter i låneforhold, hvor eftergivelse af gæld som
nævnt i ligningslovens § 5, stk. 9, er sket i det år, hvorom indberetningen i
øvrigt foretages, eller i tidligere år,».
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
§ 03 I lov om beskatning af fonde og visse foreninger
(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 5. august 1994, som
senest ændret ved § 6 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende
ændringer:
1. I § 21 udgår »det indkomstår, der ligger til grund
for skatteansættelsen for«.
2. I § 21 A udgår »det indkomstår, der ligger til
grund for skatteansættelsen for«.
§ 04 I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 2. august 1994, som
senest ændret ved § 1 i lov nr. 312 og § 14 i lov nr. 313 begge, af 17. maj
1995, foretages følgende ændring:
I § 31, stk. 1, 5. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk.
5« til: »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 6«.'
Til § 5 16) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. § 1, nr. 1, og § 02 har virkning for aftaler om
nedsættelse af gæld, der indgås efter lovens ikrafttræden.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
17) Stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. § 1, nr. 01, 2 og 4, § 2 og § 3 har virkning, når
nedbringelsen eller indfrielsen sker den 18. januar 1995 eller senere.«
18) Efter stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 5. § 1, nr. 02, har virkning for aftale om overdragelse
af kapitalandele m.v., der finder sted den 1. januar 1995 eller senere. Hvis
en arving eller gavemodtager vælger, at de hidtil gældende regler i lov om
afgift af arv eller gave skal finde anvendelse, jf. § 6, stk. 2, 2. pkt., i
lov nr. 1119 af 21. december 1994, finder de hidtil gældende regler i
ligningslovens § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, nr. 2, som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994 i stedet anvendelse.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
19) Efter stk. 4, der bliver stk. 6, indsættes som nye stykker:
»Stk. 7. § 01 har virkning for tab på rentefordringer, der
realiseres efter lovens ikrafttræden.
Stk. 8. § 03 har virkning fra og med indkomståret 1996.«
Bemærkninger
Til nr. 1-19 Ændringsforslagene har i hovedtræk følgende indhold:
- en række redaktionelle og tekniske ændringer,
- formindskelse af underskudsbegrænsningen, såfremt kreditor på grund af
reglerne i kursgevinstlovens § 6 B ikke har fradrag for tab på den fordring,
der nedsættes,
- underskudsbegrænsning ved konvertering af en fordring til konvertible
obligationer,
- underskudsbegrænsning opgøres fremover som forskellen mellem fordringens
pålydende værdi og fordringens kursværdi,
- anskaffelsessummen for aktier anskaffet i forbindelse med et
kapitalindskud foretaget i forbindelse med indfrielse af en fordring
reduceres med forskellen mellem fordringens pålydende værdi og fordringens
kursværdi,
- køb af et »skuffeselskab« friholdes for underskudsbegrænsning
ved køb af et »tomt« selskab,
- adgang til at anvende værdien pr. 19. maj 1993 i stedet for den faktiske
anskaffelsessum for visse andelsbeviser m.v. udvides,
- fradragsret for tab på rentefordringer i koncernforhold, og
- pligt for kreditorer, der eftergiver gæld omfattet af lovforslaget, til
at foretage indberetning.
Administrative konsekvenser
Ændringsforslagene skønnes at medføre engangsudgifter til edb på ca. 0,5
mio. kr.
Provenumæssige konsekvenser
Den foreslåede lempelse af underskudsbegrænsningsreglerne i
koncernforhold, når kreditor ikke har fradragsret for tab ved akkord m.v., og
den foreslåede ændring af kursgevinstlovens § 6 B vedrørende fradragsret for
tab på rentefordringer i koncernforhold, skønnes at medføre et begrænset
provenutab, som der dog ikke er grundlag for at skønne over.
Ændringsforslaget vedrørende andelsbeviser, som medfører, at
anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse udvides, skønnes at medføre
et yderst begrænset provenutab.
De øvrige ændringsforslag har karakter af tekniske justeringer.
Ad nr. 1, 9 og 13
Ændringerne er redaktionelle.
Ad nr. 2
Det foreslås for det første, at der ikke skal ske underskudsbegrænsning
hos debitor, i det omfang kreditor på grund af reglerne i kursgevinstlovens §
6 B ikke har fradragsret for tab på den fordring, der nedsættes.
Efter reglerne i kursgevinstlovens § 6 B kan selskaber ikke fradrage tab
på fordringer på koncernforbundne selskaber. Som et modstykke hertil skal
selskaber ikke medregne gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber,
såfremt kreditor ikke kan fradrage det tilsvarende tab, jf. kursgevinstlovens
§ 6 B, stk. 2.
Inden for kursgevinstlovens § 6 B er der således symmetri i den
skattemæssige behandling af koncernforbundne kreditor- og debitorselskaber.
Reglerne i ligningslovens § 15 og kursgevinstlovens § 6 B har hvert sit
selvstændige formål at forfølge, hvorfor der heller ikke umiddelbart har
været tilsigtet nogen direkte sammenhæng mellem de to bestemmelser. Ud fra
den betragtning, at det i koncernforhold er naturligt at se reglerne for
tabsfradrag og underskudsbegrænsning under et, er det imidlertid fundet
rimeligt at knytte en mere direkte sammenhæng mellem de to regelsæt.
Det foreslås for det andet i § 15, stk. 2, at fastsætte, at der også skal
ske underskudsbegrænsning i de tilfælde, hvor fordringen konverteres til
konvertible obligationer. Konvertible obligationer er således i vidt omfang
at sammenligne med aktier, og det virker ikke hensigtsmæssigt, at
underskudsbegrænsningen kan undgås blot ved at konvertere til konvertible
obligationer i stedet for aktier.
I forbindelse med lovforslaget har der været rejst kritik af de gældende
regler for opgørelsen af underskudsbegrænsningen i forbindelse med
konvertering af en fordring til aktier. Kritikken går på, at opgørelsen af
det beløb, hvormed underskudsbegrænsningen sker, sker på en uhensigtsmæssig
og urimelig måde.
Problemstillingen aktualiseres i lovforslaget. For det første via
lovforslagets § 1, nr. 2, hvor der er tale om en situation, hvor der i
forbindelse med et kapitalindskud sker hel eller delvis indfrielse af en
fordring. Såfremt kapitalindskuddet sker via køb af aktier, er der tale om en
situation, der svarer til gældskonverteringen. Problemstillingen aktualiseres
for det andet via lovforslagets § 2, nr. 4, der specifikt omhandler
kapitalindskud via køb af aktier og hel eller delvis indfrielse af en
fordring.
Efter gældende praksis opgøres underskudsbegrænsningen i tilfælde af
konvertering af gæld til aktier som forskellen mellem fordringens nominelle
værdi og aktiernes kursværdi. Baggrunden for at anvende aktiernes kursværdi
er, at aktierne i realiteten udgør debitors betaling til kreditor, dvs. at
omfanget af gældseftergivelsen også i denne situation sker på grundlag af det
vederlag, som kreditor modtager.
Denne opgørelsesmetode kan dog give vilkårlige resultater. For det første
vil underskudsbegrænsningen i disse tilfælde blive påvirket af, hvorvidt der
er andre aktionærer i selskabet. For det andet vil underskudsbegrænsningen
blive påvirket, hvis f.eks. aktierne erhverves til overkurs.
Forskellen i resultaterne skyldes det forhold, at kreditors vederlag må
anses for at være forskellig i de enkelte situationer. Det er dog ikke fundet
hensigtsmæssigt, at underskudsbegrænsningen påvirkes af de nævnte faktorer.
Den gældende praksis kan således give anledning til en vis usikkerhed,
ligesom skatteydere, der ikke er tilstrækkelig opmærksomme herpå, kan blive
urimeligt ramt.
På denne baggrund foreslås det for det tredje i lovteksten at fastslå, at
underskudsbegrænsningen fremover skal opgøres på grundlag af forskellen
mellem fordringens nominelle værdi og fordringens kursværdi. Fordringens
kursværdi er en entydig størrelse, der ikke påvirkes af, hvordan
gældskonverteringen finder sted. Herudover må forskellen i de to
beregningsmetoder anses for at være marginal.
Fordringens kursværdi skal beregnes på grundlag af det provenu, som
kreditor kunne have fået, såfremt debitorselskabet var blevet likvideret på
tidspunktet for konverteringen. Ved opgørelsen skal der ses bort fra
likvidationsomkostninger.
Det foreslås at indsætte bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 2.
Herved kommer bestemmelsen til at gælde i tvangsakkordtilfælde. Via
henvisningen i ligningslovens § 15, stk. 3, vil bestemmelsen også finde
anvendelse i tilfælde af frivillig akkord. I tilslutning hertil foreslås det
i § 15, stk. 5, at indsætte, at opgørelsesmetoden finder tilsvarende
anvendelse i de tilfælde, der omfattes af ligningslovens § 15, stk. 4, og
hvor kapitalindskuddet sker via erhvervelse af aktier. Det foreslås i denne
forbindelse, at der ved opgørelse af fordringens kursværdi ses bort fra det
kapitalindskud, der foretages i forbindelse med erhvervelsen af aktierne/de
konvertible obligationer.
Beregningen af underskudsbegrænsningen kan illustreres af følgende
eksempler:
Eksempel 1
Følgende eksempel illustrerer begrænsningen af underskudsfremførslen, hvis
en frivillig akkord munder ud i, at der også foregår en konvertering af en
hovedaktionærs fordring til aktier.
Bankindestående .................... 1.000.000 kr.
Gæld til hovedaktionær i hans
egenskab af simpel kreditor ......................... 2.000.000 kr.
Gæld til andre simple kreditorer .................... 300.000 kr.
Gælden til hovedaktionæren eftergives imod udlevering af aktier og kontant
betaling af 400.000 kr. Betalingen på 400.000 kr. betyder, at det, der i
lovteksten kaldes den konverterede fordring, nedsættes til 1.600.000 kr. Det
gælder uanset, om den kontante betaling sker umiddelbart før eller efter
udleveringen af aktier. Øvrige kreditorer bliver betalt fuldt ud. Til kontant
betaling af hovedaktionær og andre simple kreditorer bruges altså 700.000 kr.
af bankindeståendet.
Det medfører følgende:
Bankindestående .................... 300.000 kr.
Gæld til hovedaktionær i hans
egenskab af simpel kreditor ......................... 1.600.000 kr.
Gæld til andre simple kreditorer .................... 0 kr.
Gældseftergivelsen har følgende omfang:
Fordringens pålydende ............................... 1.600.000 kr.
Fordringens kursværdi ............................... 300.000 kr.
Gældseftergivelse (underskudsbegrænsning) ........... 1.300.000 kr.
Eksempel 2
Man kunne forestille sig, at hovedaktionæren i den i eksempel 1 beskrevne
situation i stedet for at foretage en konvertering til aktier foretager et
indskud på 1.300.000 kr., som selskabet bruger til at betale alle kreditorer
ud med.
Efter ændringsforslaget skal opgørelsesreglerne ved gældskonvertering
finde tilsvarende anvendelse i denne situation. Ved opgørelse af
underskudsbegrænsningen bortses fra det foretagne kapitalindskud på 1.300.000
kr.
Ved opgørelse af gældseftergivelsen tages derfor udgangspunkt i følgende
opgørelse:
Bankindestående .................... 1.000.000 kr.
Gæld til hovedaktionær i hans
egenskab af simpel kreditor ........................ 2.000.000 kr.
Gæld til andre simple kreditorer .................... 300.000 kr.
Det gælder, selv om kapitalindskuddet betyder, at det faktiske
bankindestående efter kapitalindskud er 2.300.000 kr.
300.000 kr. af bankindeståendet bruges til at betale andre simple
kreditorer ud.
Det medfører følgende:
Bankindestående .................... 700.000 kr.
Gæld til hovedaktionær i hans
egenskab af simpel kreditor ......................... 2.000.000 kr.
Bankindeståendet bruges til et kontant afdrag på hovedaktionærens fordring
på 700.000 kr. Den fordring, som reglerne om konvertering skal finde
tilsvarende anvendelse på, udgør herefter 1.300.000 kr.
Det medfører følgende:
Bankindestående .................... 0 kr.
Gæld til hovedaktionær i hans
egenskab af simpel kreditor ......................... 1.300.000 kr.
Fordringens pålydende ............................... 1.300.000 kr.
Fordringens kursværdi ............................... 0 kr.
Gældseftergivelse (underskudsbegrænsning) ........... 1.300.000 kr.
Ad nr. 3
Det foreslås at indskrænke personkredsen i den foreslåede bestemmelse i
ligningslovens § 15, stk. 4, nr. 3, til kun at omfatte aktuelle
aktiebesiddelser på mere end 50 pct. af enten aktiekapitalen eller
stemmeværdien. Endvidere foreslås det kun at medtage aktiebesiddelser, der
direkte eller indirekte ejes af personen selv eller af den pågældende persons
ægtefælle. Der ses således ikke at være grundlag for at medtage en videre
personkreds.
Ad nr. 4
Der er tale om en redaktionel ændring.
Ad nr. 5
Efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 15, stk. 4, skal der
under visse betingelser ske underskudsbegrænsning, hvis der i forbindelse med
et kapitalindskud sker en nedbringelse eller indfrielse af gæld.
I de fleste tilfælde vil kapitalindskuddet ske via tegning af aktier til
overkurs. I disse tilfælde vil underskudsbegrænsningen skulle opgøres på
grundlag af forskellen mellem fordringens pålydende og fordringens kursværdi.
Det foreslås i tilknytning hertil fastsat, at der ved opgørelsen af
fordringens kursværdi skal ses bort fra kapitalindskuddet. Der kan henvises
til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1.
I medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, er en overkurs ikke
skattepligtig for selskabet. Man kan dog også forestille sig, at
kapitalindskuddet sker som et direkte indskud uden samtidig tegning af
aktier. I disse tilfælde vil kapitalindskuddet som udgangspunkt være
skattepligtigt for selskabet. Det foreslås, at i disse tilfælde nedsættes
underskudsbegrænsningen med den del af debitorselskabets indkomst, der
hidrører fra det skattepligtige indskud.
Ad nr. 6
Ændringsforslaget har til formål at friholde »skuffeselskaber«
fra den foreslåede udvidelse af begrænsningen af adgangen til at fremføre
skattemæssige underskud.
Efter lovforslagets § 1, nr. 3, kan der - ud over den gældende begrænsning
af adgangen til underskudsfremførsel - ikke ske underskudsfremførsel, hvis
selskabet på aftaletidspunktet for overdragelse af kapitalandele eller andele
eller aftale om ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden
økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, dvs. at der er tale om et tomt
selskab.
Det forekommer, at eksempelvis en erhvervsdrivende, der ønsker at etablere
sig, køber et såkaldt skuffeselskab hos typisk en advokat, når aktiviteten
skal etableres i selskabsform. Et skuffeselskab er et allerede stiftet
selskab, der er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved køb af et
skuffeselskab spares der tid sammenlignet med den situation, hvor et selskab
først skal stiftes og registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det kan
endvidere forekomme, at skuffeselskabet, der efter salget anvendes til aktiv
drift, i sit første indkomstår får et skattemæssigt underskud. Dette
underskud hidrører udelukkende fra perioden efter ejerskiftetidspunktet og
frem til udløbet af indkomståret. Også i senere indkomstår kan der opstå
underskud i det pågældende selskab.
Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 15, stk. 5, der bliver stk.
7, indebærer, at et eventuelt underskud i det indkomstår, hvori
skuffeselskabet skifter ejer, ikke kan fremføres til modregning i positiv
skattepligtig indkomst i senere indkomstår. Efter bestemmelsen må et
skuffeselskab anses for et tomt selskab. At der ikke kan fremføres
skattemæssige underskud, skyldes, at den aktionær, der køber skuffeselskabet
og anvender dette til aktiv drift, ikke ejer aktierne i selskabet ved
begyndelsen af det indkomstår, hvori underskuddet opstår. Ejerskiftet sker
således i det indkomstår, hvori også underskuddet opstår.
Det skattemæssige underskud er i den nævnte situation imidlertid
udelukkende oparbejdet af de nye ejere selv, idet der fra stiftelsen af
selskabet og indtil ejerskiftet slet ikke har været nogen erhvervsmæssig
virksomhed i selskabet. Det findes ikke rimeligt, at der i den nævnte
situation skal ske nogen begrænsning af adgangen til at fremføre det
skattemæssige underskud, blot fordi aktionæren har købt et skuffeselskab til
den erhvervsmæssige virksomhed.
Med ændringsforslaget foreslås en regel, hvorefter der ikke indtræder
underskudsbegrænsning ved overdragelse af kapitalandele i et tomt selskab,
jf. ligningslovens § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, 3. pkt., hvis selskabet
eller foreningen fra tidspunktet for stiftelsen og indtil det tidspunkt, hvor
der indgås aftale om overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale
om ændring af råden over stemmeværdien, ikke har drevet erhvervsmæssig
virksomhed, dvs. at der er tale om et skuffeselskab. Det forhold, at der fra
stiftelsen af selskabet og indtil ejerskiftet er sket en forrentning af den
indbetalte selskabskapital, indebærer efter bestemmelsen ikke, at selskabet
har drevet erhvervsmæssig virksomhed.
Ændringsforslaget indebærer ingen ændring af den gældende begrænsning af
adgangen til at fremføre underskud i nettokapitalindtægter og
leasingindtægter.
Ad nr. 7
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af ændringsforslag nr. 8.
Ad nr. 8
Der er tale om opretning af en henvisningsfejl.
Efter gældende regler i ligningslovens § 15, stk. 7, nr. 2, finder
underskudsbegrænsningsreglerne i ligningslovens § 15, stk. 5 og 6, ikke
anvendelse, såfremt ændringen af selskabets ejerkreds skyldes overdragelse af
aktier til personer omfattet af arveafgiftslovens § 2, stk. 1, A og B. Reglen
undtager således aktieoverdragelser til slægtninge. Formålet med undtagelsen
er ifølge motiverne til bestemmelsen at tilgodese generationsskifter.
Ved lov nr. 1119 af 21. december 1994 om ændring af lov om afgift af arv
og gave og forskellige skattelove (Lempelse af generationsskifteafgifter
m.v.) er afgiftsklasse B og C slået sammen således, at afgiftsklasse B nu
også omfatter ubeslægtede personer. Der blev imidlertid ikke foretaget en
konsekvensrettelse af ligningslovens § 15, stk. 7, således, at den
personkreds, hvortil der kan ske aktieoverdragelser uden
underskudsbegrænsning i selskabet, er opretholdt uændret.
Ændringsforslaget har til formål at afgrænse personkredsen i
ligningslovens § 15, stk. 7, nr. 2, der bliver § 15, stk. 9, nr. 2, på samme
måde som før lov nr. 1119 af 21. december 1994.
Ad nr. 10
Reduktionen af anskaffelsessummen for aktierne udgør efter lovforslaget
med forslaget til § 6, stk. 7, i aktieavancebeskatningsloven hele
indfrielsesbeløbet. Imidlertid kan den indfriede eller nedbragte fordring
inden indskuddet foretages have en vis værdi. Det er derfor fundet rimeligt,
at den del af indfrielsesbeløbet, der modsvares af denne værdi, ikke
reducerer anskaffelsessummen for aktierne. Beregningen af fordringens værdi
sker på indfrielsestidspunktet, dog således at der ses bort fra det indskud,
som anvendes til indfrielse af fordringen.
Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslagene nr. 2 og 5.
Ad nr. 11
Der foretages en indskrænkning af den foreslåede bestemmelse i
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7, nr. 3. Indskrænkningen svarer til
indskrænkningen i ændringsforslag nr. 3 af den foreslåede bestemmelse i
ligningslovens § 15, stk. 4, nr. 3. Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Ad nr. 12
Der foretages en sproglig præcisering af den foreslåede § 6, stk. 8, i
aktieavancebeskatningsloven. Ændringen medfører ingen realitetsændringer.
Ad nr. 14
Ved lovforslagets § 4, nr. 2, gives der adgang til at anvende værdien den
19. maj 1993 i stedet for den faktiske anskaffelsessum for andelsbeviser m.v.
omfattet af en dispensation efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 5.
Imidlertid er der ikke adgang til at anvende værdien den 19. maj 1993, når
andelsbeviset m.v. af andre grunde end en dispensation beskattes efter de
almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven.
Ændringsforslaget sikrer, at adgangen til at anvende værdien den 19. maj
1993 i stedet for den faktiske anskaffelsessum udvides til at omfatte alle
tilfælde, hvor et andelsbevis m.v. var omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 b den 18. maj 1993, men hvor andelsbeviset
m.v. på afståelsestidspunktet omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 4.
(Reglen for beskatning af almindelige aktier, der er ejet i 3 år eller mere).
Ud over de tilfælde, hvor der gives dispensation efter
aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 5, til beskatning efter de
almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, kan andelsbeviser m.v., der
var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b den 18. maj 1993,
overføres til beskatning efter de almindelige regler i
aktieavancebeskatningsloven i følgende tilfælde:
1. Efter de regler, der gjaldt frem til lov nr. 374 af 18. maj 1994, var
andelsbeviser m.v. fastholdt i § 2 b i 10 år efter, at selskabet var overgået
fra andelsbeskatning til en anden beskatning. 10-års-reglen gælder stadig for
andelsbeviser m.v., hvor 10-års-perioden var påbegyndt inden lov nr. 374 af
18. maj 1994. Dette følger af § 18 i lov nr. 374 af 18. maj 1994.
2. Ligeledes efter § 18 i lov nr. 374 af 18. maj 1994 gælder 10-års-reglen
for andelsbeviser m.v., som var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2
b, som denne bestemmelse så ud før lov nr. 374 af 18. maj 1994, men som ikke
omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 2 b's nye formulering. Dette
betyder, at disse andelsbeviser m.v. overføres til beskatning efter de
almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven 10 år efter
virkningstidspunktet for lov nr. 374 af 18. maj 1994.
3. Foreningen går over til anden beskatning end andelsbeskatning efter de
regler, som gælder efter, at lov nr. 374 af 18. maj 1994 er trådt i kraft.
Andelsbeviset m.v. overgår i disse tilfælde straks til beskatning efter de
almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Der gælder her ingen
10-års-regel.
I disse tre tilfælde sker overgangen fra beskatning af andelsbeviserne
m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b til beskatning efter
aktieavancebeskatningslovens § 4 uden dispensation efter
aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 5.
Det forekommer ikke velbegrundet, at der i disse tilfælde ikke er adgang
til at anvende værdien den 19. maj 1993 i stedet for den faktiske
anskaffelsessum. Efter den foreslåede ændring er det alene en betingelse for
anvendelse af værdien den 19. maj 1993, at andelsbeviset m.v. omfattes af
aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelsen. Dette gælder, hvad enten
dette skyldes en dispensation efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk.
5, at 10-års-perioden efter § 18 i lov nr. 374 af 18. maj 1994 er udløbet,
eller at selskabet efter de regler, som blev indført ved lov nr. 374 af 18.
maj 1994, går over til en anden beskatning end andelsbeskatningen.
Ad nr. 15
Ændringsforslaget vedrørende kursgevinstloven har til formål at indføre
fradragsret for tab på rentefordringer i koncernforhold.
Efter hovedreglen i kursgevinstlovens § 6 B, stk. 1, er der ikke
fradragsret for tab på fordringer, såfremt skyldneren er et koncernforbundet
selskab. Som en undtagelse herfra er det i § 6 B, stk. 4, fastsat, at
fordringshaveren har ret til tabsfradrag, når fordringen er omfattet af
kursgevinstlovens § 4, dvs. fordringen er erhvervet som vederlag i næring,
dog forudsat at selskaberne ikke er sambeskattet. Tabsfradragsretten hænger
sammen med, at fordringen er skattepligtig for fordringshaveren, som dermed
tidligere er blevet beskattet heraf.
For så vidt angår renter, er hovedreglen, at renteindtægter skal medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten
forfalder til betaling. Det vil sige, at renteindtægter skal indtægtsføres,
selv om der ikke er sket faktisk betaling. Såfremt debitor ikke betaler
renter og dette skyldes debitors insolvens, kan kreditor dog undlade at
medregne de ikke betalte rentebeløb fra det tidspunkt, hvor insolvensen er
konstateret.
Rentefordringer er omfattet af kursgevinstlovens § 6 B, stk. 1. Tab på
rentefordringer er dermed ikke fradragsberettiget, når skyldneren er et
koncernforbundet selskab. Dette gælder, uanset om fordringshaver er blevet
beskattet af de renter, fordringen omfatter.
Da der i forhold til rentefordringer på samme måde som i forhold til
fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 4 kan være tale om tab på
beskattede beløb, er det fundet rimeligt, at der også for rentefordringer er
adgang til tabsfradrag.
Adgangen til tabsfradrag er efter ændringsforslaget udtrykkeligt betinget
af, at tabet vedrører renter, som er medregnet ved fordringshaverens
indkomstopgørelse. Hvis et tab på en rentefordring vedrører renter, som
aldrig har været medregnet af fordringshaveren, er det således fortsat
hovedreglen i kursgevinstlovens § 6 B, stk. 1, der finder anvendelse, dvs.
ingen fradragsret. Tilsvarende har fordringshaveren ikke fradragsret, hvor
renterne nok har været medregnet ved indkomstopgørelsen, men hvor en
efterfølgende regulering af skatteansættelsen medfører, at de udgår af
indkomstopgørelsen. En regulering af skatteansættelsen kan eksempelvis komme
på tale i forbindelse med eftergivelse af en rentefordring, der vedrører
renter, som har været medregnet ved en af de tre seneste indkomstopgørelser.
Efter ændringsforslaget er der som ved fordringer omfattet af
kursgevinstlovens § 4 ikke adgang til tabsfradrag, såfremt fordringshaver og
skyldner er sambeskattet. Hvis fordringshaver og skyldner på tidspunktet for
tabets konstatering ikke er sambeskattet, er det en forudsætning for
tabsfradrag, at fordringshaver ikke var sambeskattet med skyldner på
tidspunktet for rentefordringens stiftelse.
Når sambeskatningssituationerne holdes uden for den foreslåede adgang til
tabsfradrag på rentefordringer, er begrundelsen, at en adgang til tabsfradrag
i disse situationer vil indebære, at fordringshaveren kan opnå fradrag for
samme beløb to gange. Renteudgifter kan som hovedregel fradrages ved
indkomstopgørelsen for det år, hvori de forfalder til betaling. Er
fordringshaver og skyldner sambeskattet og medfører skyldners rentefradrag
underskud, kan dette underskud overføres til fordringshaver til modregning i
sambeskatningsindkomsten. Må fordringshaver senere konstatere et tab på dette
rentekrav på skyldner, vil en fradragsret dermed medføre fradrag en gang til
for det samme beløb.
Efter ændringsforslaget vedrørende skattekontrolloven indføres der en
pligt for kreditorer, der eftergiver gæld som nævnt i forslaget til § 5, stk.
9, i ligningsloven, til i forbindelse med den ordinære renteindberetning til
de statslige told- og skattemyndigheder at oplyse om gældseftergivelsen.
En tilsvarende indberetningsordning foreslås pålagt depotforvaltere
vedrørende pantebreve med pant i fast ejendom.
Indberetningen skal vedrørende det enkelte låneforhold alene indeholde
oplysning om, at der har været foretaget gældseftergivelse i låneforholdet.
Denne oplysning gives ved en særlig markering (kode) af den rente, der
indberettes vedrørende låneforholdet. Markering skal foretages årligt i
lånets restløbetid. Det skal i den forbindelse bemærkes, at gældseftergivelse
ikke i denne sammenhæng anses for at indebære, at der opstår et nyt
gældsforhold.
Den årlige markering i lånets restløbetid er nødvendig, idet den
fradragsbegrænsning, der er foreslået indført i § 5, stk. 9, i ligningsloven,
vil kunne have virkning i en årrække efter gældseftergivelsesåret.
Markeringen udformes således, at den også viser, hvis der på et senere
tidspunkt sker yderligere gældseftergivelse i samme låneforhold.
Markeringen af de indberettede renteudgifter vil alene varsle
ligningsmyndighederne om gældseftergivelsen, mens den ligningsmæssige
opgørelse efter ligningslovens § 5, stk. 9, må udføres manuelt.
Det er skønnet, at de administrative omkostninger ved en fuldt udbygget
indberetningsordning, der ville gøre en sådan efterfølgende manuel opgørelse
overflødig i de fleste tilfælde, hverken for det offentlige eller for private
virksomheder vil stå mål med fordelene. Dette gælder uanset, at den her
foreslåede »skrabede« indberetningsordning bevirker, at
ligningsmyndighederne ofte vil være nødt til at afkræve den skattepligtige
nærmere oplysninger om gældseftergivelsen.
Ændringsforslaget vedrørende fondsbeskatningsloven vedrører en sproglig
omformulering af reglerne i fondsbeskatningslovens §§ 21 og 21 A, som blev
fastsat ved lov nr. 180 af 23. marts 1995 om afskaffelse af
skatteårsbegrebet, beskatning ved selskabers opløsning m.v. og objektivering
og forenkling af dispensationsbestemmelser m.v.
Ændringsforslaget vedrørende selskabsskatteloven er en konsekvensændring
som følge af ændringsforslaget vedrørende kursgevinstloven.
Ad nr. 16
Der har været en del misforståelser vedrørende virkningstidspunktet for
den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede begrænsning af rentefradragsretten
efter en gældsnedsættelse. På den baggrund foreslås derfor en ændring af
ikrafttrædelsesbestemmelsen, således at det kommer til at fremgå udtrykkeligt
af selve lovteksten, at rentefradragsbegrænsningen har virkning for aftaler
om gældsnedsættelse, der indgås efter lovens ikrafttræden. Som det er nævnt i
bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen (§ 5) i lovforslaget, anses
aftaletidspunktet i forhold til tvangsakkord og gældssanering for at være
datoen for kendelsens afsigelse.
Det foreslås endvidere, at indberetningspligten vedrørende renter i
låneforhold, hvor der er sket gældseftergivelse, skal omfatte de
gældseftergivelser, der i kalenderåret 1995 foretages dagen efter lovens
bekendtgørelse i Lovtidende, samt gældseftergivelser i senere kalenderår.
Ad nr. 17
Ved ændringen præciseres det, at de foreslåede nye regler om
underskudsbegrænsning og reduktion af anskaffelsessummen for aktier finder
anvendelse i de tilfælde, hvor nedbringelsen eller indfrielsen sker den 18.
januar 1995 eller senere. Det er således uden betydning, om kapitalindskuddet
er foretaget inden denne dato.
Ad nr. 18
Det foreslås, at den foreslåede konsekvensændring i ligningslovens § 15,
stk. 7, der bliver stk. 9, nr. 2, skal have virkning for aftale om
overdragelse af kapitalandele m.v., der finder sted den 1. januar 1995 eller
senere. Den personkreds i arveafgiftsloven, som der henvises til i
ligningslovens § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, nr. 2, bliver med
ændringsforslaget fra den 1. januar 1995 den samme som indtil den 1. januar
1995. Såfremt de hidtil gældende regler i lov om afgift af arv og gave skal
finde anvendelse, hvilket de efter § 6, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 1119 af
21. december 1994 kan i 1995, finder de hidtil gældende bestemmelser i
ligningslovens § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, nr. 2, som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, dog i stedet anvendelse.
Ad nr. 19
Det foreslås i stk. 7, at adgangen til tabsfradrag på rentefordringer i
koncernforhold skal have virkning for tab, der realiseres efter lovens
ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 8, at ændringen af fondsbeskatningsloven skal have
virkning fra og med indkomståret 1996 svarende til reglerne i lov nr. 180 af
23. marts 1995.
Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Lis Greibe
(S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL)
Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte
Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte
Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (FP)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BTL 77 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF ARV OG GAVE OG FORSKELLIGE SKATTELOVE (LEMPELSE AF GENERATIONSSKIFTEAFGIFTER M.V.) NR L 77 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 23. december 1994
- 1988 BTL 26 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V., LOV OM AKTIESELSKABER, LOV OM ANPARTSSELSKABER, LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE, LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V., LOV OM STATSAUTORISEREDE REVISORER OG LOV OM REGISTREREDE REVISORER (ÆNDRING AF BESTEMMELSER OM REVISION) NR L 26 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1990 BTL 7 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL KONKURSSKATTELOV NR L 7 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 20. juni 1991
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove (Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler) Retsinformation · 18. juli 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.) Retsinformation · 5. august 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven Retsinformation · 28. marts 2001