Spring til indhold

Retsinformation

1994 BTL 139 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (HANDEL MED UNDERSKUDSSELSKABER, GÆLDSEFTERGIVELSE OG RENTER VED GÆLDSEFTERGIVELSE) NR L 139 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BTL 139Betænkning over lovforslagFolketinget22. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Advodan,

Advokat Steen Schierbeck, København,

Advokatfirmaet Niels E. Valdal,

Advokatrådet,

Coopers & Lybrand,

Erhvervenes Skatteudvalg,

Ernst & Young,

Finansrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og

Kristensen, Jens Høgsberg, statsautoriseret revisor, København.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med

de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af

udvalget) havde gerne set yderligere begrænsninger i mulighederne for at

fremføre skattemæssige underskud, herunder at begrænsningerne også kom til at

gælde børsnoterede selskaber og finansiel virksomhed.

ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 1 1) Indledningen affattes således:

»I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, som

senest ændret ved § 2 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende

ændringer:».

2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. § 15, stk. 2, affattes således:

Læs alt

»Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en

tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud fra det

pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.

Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der

hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Den resterende del af

nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere, såfremt kreditor ikke har

tabsfradrag herfor på grund af reglerne i kursgevinstlovens § 6 B.

Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden

stadfæstes, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår

skal nedsættes efter 1.-3.pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før

underskud fra et senere år. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis

konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.

Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den

konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings

kursværdi på tidspunktet for konverteringen.«»

3) I det under nr. 2 foreslåede § 15, stk. 4, udgår

nr. 3, og i stedet indsættes:

»3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte

eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i

kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.«

4) I det under nr. 2 foreslåede § 15, stk. 5,

indsættes før »indfrielsen« ordene: »nedbringelsen

eller«.

5) I det under nr. 2 foreslåede § 15, stk. 5,

indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Såfremt kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhvervelse af

aktier eller konvertible obligationer i skyldnerselskabet, finder § 15, stk.

2, sidste pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af nedsættelsesbeløbet

bortses fra det foretagne kapitalindskud. Nedsættelsesbeløbet formindskes med

den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra det foretagne

kapitalindskud.«

6) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 15, stk.

5, der bliver stk. 7, indsættes som 4. pkt.:

»3. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt selskabet eller

foreningen fra stiftelsen og indtil tidspunktet for aftale om overdragelse af

kapitalandele eller andele eller aftale om ændring af råden over

stemmeværdien ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.«

7) Nr. 5 affattes således:

»5. I § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, indsættes i

nr. 1 efter »børsnoterede,»: »eller«, og nr.

3 ophæves.'

8) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, affattes

nr. 2 således:

»2) såfremt den i stk. 7 nævnte ændring i selskabets ejerkreds

skyldes overdragelse af kapitalandele m.v. til personer omfattet af

arveafgiftslovens § 2, stk. 1, A, forældres afkom og

stedforældre.«»

Til § 2 9) Indledningen affattes således:

»I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 30. juni

1994, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages

følgende ændringer:».

10) I det under nr. 4 foreslåede § 6, stk. 7, ændres

»det beløb, hvormed indfrielsen sker. Dette gælder« til: »det

beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens

kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af reduktionen ses bort

fra det foretagne kapitalindskud. Reduktionen foretages«.

11) Det under nr. 4 foreslåede § 6, stk. 7, nr. 3,

affattes således:

»3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte

eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller

råder over mere end 50 pct. af stemmerne.«

12) I det under nr. 4 foreslåede § 6, stk. 8, ændres

»pågældende fordring eller« til: »pågældende fordring.

Tilsvarende gælder«.

Til § 3 13) Paragraffen affattes således:

»§ 3 I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 1. august 1994, som

senest ændret ved § 2 i lov nr. 256 af 19. april 1995, foretages følgende

ændring:

I § 14 d, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15, stk. 5 og

6,» til: »ligningslovens § 15, stk. 7 og 8,».«

Til § 4 14) I det under nr. 2 foreslåede § 19, stk. 3, 6.

pkt., udgår »grundet en dispensation efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 5«.

Nye paragraffer 15) Efter § 4 indsættes som nye paragraffer:

»§ 01 I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 570 af 23. juni 1994, som senest ændret ved lov nr. 236

af 6. april 1995, foretages følgende ændring:

I § 6 B indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse på rentefordringer,

såfremt de omhandlede renter er medregnet ved opgørelsen af fordringshaverens

skattepligtige indkomst og fordringshaveren ikke har været sambeskattet med

skyldneren, jf. selskabsskattelovens § 31, eller rentefordringen er stiftet

efter ophør af sambeskatning.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 02 I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 24.

juni 1994, som senest ændret ved § 15 i lov nr. 313 af 17. maj 1995,

foretages følgende ændringer:

1. I § 8 P, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) markering af renter i låneforhold, hvor eftergivelse af gæld som

nævnt i ligningslovens § 5, stk. 9, er sket i det år, hvorom indberetningen i

øvrigt foretages, eller i tidligere år,».

Nr. 4-10 bliver herefter nr. 5-11.

2. I § 8 Q, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) markering af renter i låneforhold, hvor eftergivelse af gæld som

nævnt i ligningslovens § 5, stk. 9, er sket i det år, hvorom indberetningen i

øvrigt foretages, eller i tidligere år,».

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

§ 03 I lov om beskatning af fonde og visse foreninger

(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 5. august 1994, som

senest ændret ved § 6 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende

ændringer:

1. I § 21 udgår »det indkomstår, der ligger til grund

for skatteansættelsen for«.

2. I § 21 A udgår »det indkomstår, der ligger til

grund for skatteansættelsen for«.

§ 04 I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 2. august 1994, som

senest ændret ved § 1 i lov nr. 312 og § 14 i lov nr. 313 begge, af 17. maj

1995, foretages følgende ændring:

I § 31, stk. 1, 5. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk.

5« til: »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 6«.'

Til § 5 16) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. § 1, nr. 1, og § 02 har virkning for aftaler om

nedsættelse af gæld, der indgås efter lovens ikrafttræden.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

17) Stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. § 1, nr. 01, 2 og 4, § 2 og § 3 har virkning, når

nedbringelsen eller indfrielsen sker den 18. januar 1995 eller senere.«

18) Efter stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. § 1, nr. 02, har virkning for aftale om overdragelse

af kapitalandele m.v., der finder sted den 1. januar 1995 eller senere. Hvis

en arving eller gavemodtager vælger, at de hidtil gældende regler i lov om

afgift af arv eller gave skal finde anvendelse, jf. § 6, stk. 2, 2. pkt., i

lov nr. 1119 af 21. december 1994, finder de hidtil gældende regler i

ligningslovens § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, nr. 2, som affattet ved

lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994 i stedet anvendelse.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

19) Efter stk. 4, der bliver stk. 6, indsættes som nye stykker:

»Stk. 7. § 01 har virkning for tab på rentefordringer, der

realiseres efter lovens ikrafttræden.

Stk. 8. § 03 har virkning fra og med indkomståret 1996.«

Bemærkninger

Til nr. 1-19 Ændringsforslagene har i hovedtræk følgende indhold:

- en række redaktionelle og tekniske ændringer,

- formindskelse af underskudsbegrænsningen, såfremt kreditor på grund af

reglerne i kursgevinstlovens § 6 B ikke har fradrag for tab på den fordring,

der nedsættes,

- underskudsbegrænsning ved konvertering af en fordring til konvertible

obligationer,

- underskudsbegrænsning opgøres fremover som forskellen mellem fordringens

pålydende værdi og fordringens kursværdi,

- anskaffelsessummen for aktier anskaffet i forbindelse med et

kapitalindskud foretaget i forbindelse med indfrielse af en fordring

reduceres med forskellen mellem fordringens pålydende værdi og fordringens

kursværdi,

- køb af et »skuffeselskab« friholdes for underskudsbegrænsning

ved køb af et »tomt« selskab,

- adgang til at anvende værdien pr. 19. maj 1993 i stedet for den faktiske

anskaffelsessum for visse andelsbeviser m.v. udvides,

- fradragsret for tab på rentefordringer i koncernforhold, og

- pligt for kreditorer, der eftergiver gæld omfattet af lovforslaget, til

at foretage indberetning.

Administrative konsekvenser

Ændringsforslagene skønnes at medføre engangsudgifter til edb på ca. 0,5

mio. kr.

Provenumæssige konsekvenser

Den foreslåede lempelse af underskudsbegrænsningsreglerne i

koncernforhold, når kreditor ikke har fradragsret for tab ved akkord m.v., og

den foreslåede ændring af kursgevinstlovens § 6 B vedrørende fradragsret for

tab på rentefordringer i koncernforhold, skønnes at medføre et begrænset

provenutab, som der dog ikke er grundlag for at skønne over.

Ændringsforslaget vedrørende andelsbeviser, som medfører, at

anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse udvides, skønnes at medføre

et yderst begrænset provenutab.

De øvrige ændringsforslag har karakter af tekniske justeringer.

Ad nr. 1, 9 og 13

Ændringerne er redaktionelle.

Ad nr. 2

Det foreslås for det første, at der ikke skal ske underskudsbegrænsning

hos debitor, i det omfang kreditor på grund af reglerne i kursgevinstlovens §

6 B ikke har fradragsret for tab på den fordring, der nedsættes.

Efter reglerne i kursgevinstlovens § 6 B kan selskaber ikke fradrage tab

på fordringer på koncernforbundne selskaber. Som et modstykke hertil skal

selskaber ikke medregne gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber,

såfremt kreditor ikke kan fradrage det tilsvarende tab, jf. kursgevinstlovens

§ 6 B, stk. 2.

Inden for kursgevinstlovens § 6 B er der således symmetri i den

skattemæssige behandling af koncernforbundne kreditor- og debitorselskaber.

Reglerne i ligningslovens § 15 og kursgevinstlovens § 6 B har hvert sit

selvstændige formål at forfølge, hvorfor der heller ikke umiddelbart har

været tilsigtet nogen direkte sammenhæng mellem de to bestemmelser. Ud fra

den betragtning, at det i koncernforhold er naturligt at se reglerne for

tabsfradrag og underskudsbegrænsning under et, er det imidlertid fundet

rimeligt at knytte en mere direkte sammenhæng mellem de to regelsæt.

Det foreslås for det andet i § 15, stk. 2, at fastsætte, at der også skal

ske underskudsbegrænsning i de tilfælde, hvor fordringen konverteres til

konvertible obligationer. Konvertible obligationer er således i vidt omfang

at sammenligne med aktier, og det virker ikke hensigtsmæssigt, at

underskudsbegrænsningen kan undgås blot ved at konvertere til konvertible

obligationer i stedet for aktier.

I forbindelse med lovforslaget har der været rejst kritik af de gældende

regler for opgørelsen af underskudsbegrænsningen i forbindelse med

konvertering af en fordring til aktier. Kritikken går på, at opgørelsen af

det beløb, hvormed underskudsbegrænsningen sker, sker på en uhensigtsmæssig

og urimelig måde.

Problemstillingen aktualiseres i lovforslaget. For det første via

lovforslagets § 1, nr. 2, hvor der er tale om en situation, hvor der i

forbindelse med et kapitalindskud sker hel eller delvis indfrielse af en

fordring. Såfremt kapitalindskuddet sker via køb af aktier, er der tale om en

situation, der svarer til gældskonverteringen. Problemstillingen aktualiseres

for det andet via lovforslagets § 2, nr. 4, der specifikt omhandler

kapitalindskud via køb af aktier og hel eller delvis indfrielse af en

fordring.

Efter gældende praksis opgøres underskudsbegrænsningen i tilfælde af

konvertering af gæld til aktier som forskellen mellem fordringens nominelle

værdi og aktiernes kursværdi. Baggrunden for at anvende aktiernes kursværdi

er, at aktierne i realiteten udgør debitors betaling til kreditor, dvs. at

omfanget af gældseftergivelsen også i denne situation sker på grundlag af det

vederlag, som kreditor modtager.

Denne opgørelsesmetode kan dog give vilkårlige resultater. For det første

vil underskudsbegrænsningen i disse tilfælde blive påvirket af, hvorvidt der

er andre aktionærer i selskabet. For det andet vil underskudsbegrænsningen

blive påvirket, hvis f.eks. aktierne erhverves til overkurs.

Forskellen i resultaterne skyldes det forhold, at kreditors vederlag må

anses for at være forskellig i de enkelte situationer. Det er dog ikke fundet

hensigtsmæssigt, at underskudsbegrænsningen påvirkes af de nævnte faktorer.

Den gældende praksis kan således give anledning til en vis usikkerhed,

ligesom skatteydere, der ikke er tilstrækkelig opmærksomme herpå, kan blive

urimeligt ramt.

På denne baggrund foreslås det for det tredje i lovteksten at fastslå, at

underskudsbegrænsningen fremover skal opgøres på grundlag af forskellen

mellem fordringens nominelle værdi og fordringens kursværdi. Fordringens

kursværdi er en entydig størrelse, der ikke påvirkes af, hvordan

gældskonverteringen finder sted. Herudover må forskellen i de to

beregningsmetoder anses for at være marginal.

Fordringens kursværdi skal beregnes på grundlag af det provenu, som

kreditor kunne have fået, såfremt debitorselskabet var blevet likvideret på

tidspunktet for konverteringen. Ved opgørelsen skal der ses bort fra

likvidationsomkostninger.

Det foreslås at indsætte bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 2.

Herved kommer bestemmelsen til at gælde i tvangsakkordtilfælde. Via

henvisningen i ligningslovens § 15, stk. 3, vil bestemmelsen også finde

anvendelse i tilfælde af frivillig akkord. I tilslutning hertil foreslås det

i § 15, stk. 5, at indsætte, at opgørelsesmetoden finder tilsvarende

anvendelse i de tilfælde, der omfattes af ligningslovens § 15, stk. 4, og

hvor kapitalindskuddet sker via erhvervelse af aktier. Det foreslås i denne

forbindelse, at der ved opgørelse af fordringens kursværdi ses bort fra det

kapitalindskud, der foretages i forbindelse med erhvervelsen af aktierne/de

konvertible obligationer.

Beregningen af underskudsbegrænsningen kan illustreres af følgende

eksempler:

Eksempel 1

Følgende eksempel illustrerer begrænsningen af underskudsfremførslen, hvis

en frivillig akkord munder ud i, at der også foregår en konvertering af en

hovedaktionærs fordring til aktier.

Bankindestående .................... 1.000.000 kr.

Gæld til hovedaktionær i hans

egenskab af simpel kreditor ......................... 2.000.000 kr.

Gæld til andre simple kreditorer .................... 300.000 kr.

Gælden til hovedaktionæren eftergives imod udlevering af aktier og kontant

betaling af 400.000 kr. Betalingen på 400.000 kr. betyder, at det, der i

lovteksten kaldes den konverterede fordring, nedsættes til 1.600.000 kr. Det

gælder uanset, om den kontante betaling sker umiddelbart før eller efter

udleveringen af aktier. Øvrige kreditorer bliver betalt fuldt ud. Til kontant

betaling af hovedaktionær og andre simple kreditorer bruges altså 700.000 kr.

af bankindeståendet.

Det medfører følgende:

Bankindestående .................... 300.000 kr.

Gæld til hovedaktionær i hans

egenskab af simpel kreditor ......................... 1.600.000 kr.

Gæld til andre simple kreditorer .................... 0 kr.

Gældseftergivelsen har følgende omfang:

Fordringens pålydende ............................... 1.600.000 kr.

Fordringens kursværdi ............................... 300.000 kr.

Gældseftergivelse (underskudsbegrænsning) ........... 1.300.000 kr.

Eksempel 2

Man kunne forestille sig, at hovedaktionæren i den i eksempel 1 beskrevne

situation i stedet for at foretage en konvertering til aktier foretager et

indskud på 1.300.000 kr., som selskabet bruger til at betale alle kreditorer

ud med.

Efter ændringsforslaget skal opgørelsesreglerne ved gældskonvertering

finde tilsvarende anvendelse i denne situation. Ved opgørelse af

underskudsbegrænsningen bortses fra det foretagne kapitalindskud på 1.300.000

kr.

Ved opgørelse af gældseftergivelsen tages derfor udgangspunkt i følgende

opgørelse:

Bankindestående .................... 1.000.000 kr.

Gæld til hovedaktionær i hans

egenskab af simpel kreditor ........................ 2.000.000 kr.

Gæld til andre simple kreditorer .................... 300.000 kr.

Det gælder, selv om kapitalindskuddet betyder, at det faktiske

bankindestående efter kapitalindskud er 2.300.000 kr.

300.000 kr. af bankindeståendet bruges til at betale andre simple

kreditorer ud.

Det medfører følgende:

Bankindestående .................... 700.000 kr.

Gæld til hovedaktionær i hans

egenskab af simpel kreditor ......................... 2.000.000 kr.

Bankindeståendet bruges til et kontant afdrag på hovedaktionærens fordring

på 700.000 kr. Den fordring, som reglerne om konvertering skal finde

tilsvarende anvendelse på, udgør herefter 1.300.000 kr.

Det medfører følgende:

Bankindestående .................... 0 kr.

Gæld til hovedaktionær i hans

egenskab af simpel kreditor ......................... 1.300.000 kr.

Fordringens pålydende ............................... 1.300.000 kr.

Fordringens kursværdi ............................... 0 kr.

Gældseftergivelse (underskudsbegrænsning) ........... 1.300.000 kr.

Ad nr. 3

Det foreslås at indskrænke personkredsen i den foreslåede bestemmelse i

ligningslovens § 15, stk. 4, nr. 3, til kun at omfatte aktuelle

aktiebesiddelser på mere end 50 pct. af enten aktiekapitalen eller

stemmeværdien. Endvidere foreslås det kun at medtage aktiebesiddelser, der

direkte eller indirekte ejes af personen selv eller af den pågældende persons

ægtefælle. Der ses således ikke at være grundlag for at medtage en videre

personkreds.

Ad nr. 4

Der er tale om en redaktionel ændring.

Ad nr. 5

Efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 15, stk. 4, skal der

under visse betingelser ske underskudsbegrænsning, hvis der i forbindelse med

et kapitalindskud sker en nedbringelse eller indfrielse af gæld.

I de fleste tilfælde vil kapitalindskuddet ske via tegning af aktier til

overkurs. I disse tilfælde vil underskudsbegrænsningen skulle opgøres på

grundlag af forskellen mellem fordringens pålydende og fordringens kursværdi.

Det foreslås i tilknytning hertil fastsat, at der ved opgørelsen af

fordringens kursværdi skal ses bort fra kapitalindskuddet. Der kan henvises

til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1.

I medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, er en overkurs ikke

skattepligtig for selskabet. Man kan dog også forestille sig, at

kapitalindskuddet sker som et direkte indskud uden samtidig tegning af

aktier. I disse tilfælde vil kapitalindskuddet som udgangspunkt være

skattepligtigt for selskabet. Det foreslås, at i disse tilfælde nedsættes

underskudsbegrænsningen med den del af debitorselskabets indkomst, der

hidrører fra det skattepligtige indskud.

Ad nr. 6

Ændringsforslaget har til formål at friholde »skuffeselskaber«

fra den foreslåede udvidelse af begrænsningen af adgangen til at fremføre

skattemæssige underskud.

Efter lovforslagets § 1, nr. 3, kan der - ud over den gældende begrænsning

af adgangen til underskudsfremførsel - ikke ske underskudsfremførsel, hvis

selskabet på aftaletidspunktet for overdragelse af kapitalandele eller andele

eller aftale om ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden

økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, dvs. at der er tale om et tomt

selskab.

Det forekommer, at eksempelvis en erhvervsdrivende, der ønsker at etablere

sig, køber et såkaldt skuffeselskab hos typisk en advokat, når aktiviteten

skal etableres i selskabsform. Et skuffeselskab er et allerede stiftet

selskab, der er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved køb af et

skuffeselskab spares der tid sammenlignet med den situation, hvor et selskab

først skal stiftes og registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det kan

endvidere forekomme, at skuffeselskabet, der efter salget anvendes til aktiv

drift, i sit første indkomstår får et skattemæssigt underskud. Dette

underskud hidrører udelukkende fra perioden efter ejerskiftetidspunktet og

frem til udløbet af indkomståret. Også i senere indkomstår kan der opstå

underskud i det pågældende selskab.

Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 15, stk. 5, der bliver stk.

7, indebærer, at et eventuelt underskud i det indkomstår, hvori

skuffeselskabet skifter ejer, ikke kan fremføres til modregning i positiv

skattepligtig indkomst i senere indkomstår. Efter bestemmelsen må et

skuffeselskab anses for et tomt selskab. At der ikke kan fremføres

skattemæssige underskud, skyldes, at den aktionær, der køber skuffeselskabet

og anvender dette til aktiv drift, ikke ejer aktierne i selskabet ved

begyndelsen af det indkomstår, hvori underskuddet opstår. Ejerskiftet sker

således i det indkomstår, hvori også underskuddet opstår.

Det skattemæssige underskud er i den nævnte situation imidlertid

udelukkende oparbejdet af de nye ejere selv, idet der fra stiftelsen af

selskabet og indtil ejerskiftet slet ikke har været nogen erhvervsmæssig

virksomhed i selskabet. Det findes ikke rimeligt, at der i den nævnte

situation skal ske nogen begrænsning af adgangen til at fremføre det

skattemæssige underskud, blot fordi aktionæren har købt et skuffeselskab til

den erhvervsmæssige virksomhed.

Med ændringsforslaget foreslås en regel, hvorefter der ikke indtræder

underskudsbegrænsning ved overdragelse af kapitalandele i et tomt selskab,

jf. ligningslovens § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, 3. pkt., hvis selskabet

eller foreningen fra tidspunktet for stiftelsen og indtil det tidspunkt, hvor

der indgås aftale om overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale

om ændring af råden over stemmeværdien, ikke har drevet erhvervsmæssig

virksomhed, dvs. at der er tale om et skuffeselskab. Det forhold, at der fra

stiftelsen af selskabet og indtil ejerskiftet er sket en forrentning af den

indbetalte selskabskapital, indebærer efter bestemmelsen ikke, at selskabet

har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Ændringsforslaget indebærer ingen ændring af den gældende begrænsning af

adgangen til at fremføre underskud i nettokapitalindtægter og

leasingindtægter.

Ad nr. 7

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af ændringsforslag nr. 8.

Ad nr. 8

Der er tale om opretning af en henvisningsfejl.

Efter gældende regler i ligningslovens § 15, stk. 7, nr. 2, finder

underskudsbegrænsningsreglerne i ligningslovens § 15, stk. 5 og 6, ikke

anvendelse, såfremt ændringen af selskabets ejerkreds skyldes overdragelse af

aktier til personer omfattet af arveafgiftslovens § 2, stk. 1, A og B. Reglen

undtager således aktieoverdragelser til slægtninge. Formålet med undtagelsen

er ifølge motiverne til bestemmelsen at tilgodese generationsskifter.

Ved lov nr. 1119 af 21. december 1994 om ændring af lov om afgift af arv

og gave og forskellige skattelove (Lempelse af generationsskifteafgifter

m.v.) er afgiftsklasse B og C slået sammen således, at afgiftsklasse B nu

også omfatter ubeslægtede personer. Der blev imidlertid ikke foretaget en

konsekvensrettelse af ligningslovens § 15, stk. 7, således, at den

personkreds, hvortil der kan ske aktieoverdragelser uden

underskudsbegrænsning i selskabet, er opretholdt uændret.

Ændringsforslaget har til formål at afgrænse personkredsen i

ligningslovens § 15, stk. 7, nr. 2, der bliver § 15, stk. 9, nr. 2, på samme

måde som før lov nr. 1119 af 21. december 1994.

Ad nr. 10

Reduktionen af anskaffelsessummen for aktierne udgør efter lovforslaget

med forslaget til § 6, stk. 7, i aktieavancebeskatningsloven hele

indfrielsesbeløbet. Imidlertid kan den indfriede eller nedbragte fordring

inden indskuddet foretages have en vis værdi. Det er derfor fundet rimeligt,

at den del af indfrielsesbeløbet, der modsvares af denne værdi, ikke

reducerer anskaffelsessummen for aktierne. Beregningen af fordringens værdi

sker på indfrielsestidspunktet, dog således at der ses bort fra det indskud,

som anvendes til indfrielse af fordringen.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslagene nr. 2 og 5.

Ad nr. 11

Der foretages en indskrænkning af den foreslåede bestemmelse i

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7, nr. 3. Indskrænkningen svarer til

indskrænkningen i ændringsforslag nr. 3 af den foreslåede bestemmelse i

ligningslovens § 15, stk. 4, nr. 3. Der henvises til bemærkningerne til denne

bestemmelse.

Ad nr. 12

Der foretages en sproglig præcisering af den foreslåede § 6, stk. 8, i

aktieavancebeskatningsloven. Ændringen medfører ingen realitetsændringer.

Ad nr. 14

Ved lovforslagets § 4, nr. 2, gives der adgang til at anvende værdien den

19. maj 1993 i stedet for den faktiske anskaffelsessum for andelsbeviser m.v.

omfattet af en dispensation efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 5.

Imidlertid er der ikke adgang til at anvende værdien den 19. maj 1993, når

andelsbeviset m.v. af andre grunde end en dispensation beskattes efter de

almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven.

Ændringsforslaget sikrer, at adgangen til at anvende værdien den 19. maj

1993 i stedet for den faktiske anskaffelsessum udvides til at omfatte alle

tilfælde, hvor et andelsbevis m.v. var omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 b den 18. maj 1993, men hvor andelsbeviset

m.v. på afståelsestidspunktet omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 4.

(Reglen for beskatning af almindelige aktier, der er ejet i 3 år eller mere).

Ud over de tilfælde, hvor der gives dispensation efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 5, til beskatning efter de

almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, kan andelsbeviser m.v., der

var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b den 18. maj 1993,

overføres til beskatning efter de almindelige regler i

aktieavancebeskatningsloven i følgende tilfælde:

1. Efter de regler, der gjaldt frem til lov nr. 374 af 18. maj 1994, var

andelsbeviser m.v. fastholdt i § 2 b i 10 år efter, at selskabet var overgået

fra andelsbeskatning til en anden beskatning. 10-års-reglen gælder stadig for

andelsbeviser m.v., hvor 10-års-perioden var påbegyndt inden lov nr. 374 af

18. maj 1994. Dette følger af § 18 i lov nr. 374 af 18. maj 1994.

2. Ligeledes efter § 18 i lov nr. 374 af 18. maj 1994 gælder 10-års-reglen

for andelsbeviser m.v., som var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2

b, som denne bestemmelse så ud før lov nr. 374 af 18. maj 1994, men som ikke

omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 2 b's nye formulering. Dette

betyder, at disse andelsbeviser m.v. overføres til beskatning efter de

almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven 10 år efter

virkningstidspunktet for lov nr. 374 af 18. maj 1994.

3. Foreningen går over til anden beskatning end andelsbeskatning efter de

regler, som gælder efter, at lov nr. 374 af 18. maj 1994 er trådt i kraft.

Andelsbeviset m.v. overgår i disse tilfælde straks til beskatning efter de

almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Der gælder her ingen

10-års-regel.

I disse tre tilfælde sker overgangen fra beskatning af andelsbeviserne

m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b til beskatning efter

aktieavancebeskatningslovens § 4 uden dispensation efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 5.

Det forekommer ikke velbegrundet, at der i disse tilfælde ikke er adgang

til at anvende værdien den 19. maj 1993 i stedet for den faktiske

anskaffelsessum. Efter den foreslåede ændring er det alene en betingelse for

anvendelse af værdien den 19. maj 1993, at andelsbeviset m.v. omfattes af

aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelsen. Dette gælder, hvad enten

dette skyldes en dispensation efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk.

5, at 10-års-perioden efter § 18 i lov nr. 374 af 18. maj 1994 er udløbet,

eller at selskabet efter de regler, som blev indført ved lov nr. 374 af 18.

maj 1994, går over til en anden beskatning end andelsbeskatningen.

Ad nr. 15

Ændringsforslaget vedrørende kursgevinstloven har til formål at indføre

fradragsret for tab på rentefordringer i koncernforhold.

Efter hovedreglen i kursgevinstlovens § 6 B, stk. 1, er der ikke

fradragsret for tab på fordringer, såfremt skyldneren er et koncernforbundet

selskab. Som en undtagelse herfra er det i § 6 B, stk. 4, fastsat, at

fordringshaveren har ret til tabsfradrag, når fordringen er omfattet af

kursgevinstlovens § 4, dvs. fordringen er erhvervet som vederlag i næring,

dog forudsat at selskaberne ikke er sambeskattet. Tabsfradragsretten hænger

sammen med, at fordringen er skattepligtig for fordringshaveren, som dermed

tidligere er blevet beskattet heraf.

For så vidt angår renter, er hovedreglen, at renteindtægter skal medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten

forfalder til betaling. Det vil sige, at renteindtægter skal indtægtsføres,

selv om der ikke er sket faktisk betaling. Såfremt debitor ikke betaler

renter og dette skyldes debitors insolvens, kan kreditor dog undlade at

medregne de ikke betalte rentebeløb fra det tidspunkt, hvor insolvensen er

konstateret.

Rentefordringer er omfattet af kursgevinstlovens § 6 B, stk. 1. Tab på

rentefordringer er dermed ikke fradragsberettiget, når skyldneren er et

koncernforbundet selskab. Dette gælder, uanset om fordringshaver er blevet

beskattet af de renter, fordringen omfatter.

Da der i forhold til rentefordringer på samme måde som i forhold til

fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 4 kan være tale om tab på

beskattede beløb, er det fundet rimeligt, at der også for rentefordringer er

adgang til tabsfradrag.

Adgangen til tabsfradrag er efter ændringsforslaget udtrykkeligt betinget

af, at tabet vedrører renter, som er medregnet ved fordringshaverens

indkomstopgørelse. Hvis et tab på en rentefordring vedrører renter, som

aldrig har været medregnet af fordringshaveren, er det således fortsat

hovedreglen i kursgevinstlovens § 6 B, stk. 1, der finder anvendelse, dvs.

ingen fradragsret. Tilsvarende har fordringshaveren ikke fradragsret, hvor

renterne nok har været medregnet ved indkomstopgørelsen, men hvor en

efterfølgende regulering af skatteansættelsen medfører, at de udgår af

indkomstopgørelsen. En regulering af skatteansættelsen kan eksempelvis komme

på tale i forbindelse med eftergivelse af en rentefordring, der vedrører

renter, som har været medregnet ved en af de tre seneste indkomstopgørelser.

Efter ændringsforslaget er der som ved fordringer omfattet af

kursgevinstlovens § 4 ikke adgang til tabsfradrag, såfremt fordringshaver og

skyldner er sambeskattet. Hvis fordringshaver og skyldner på tidspunktet for

tabets konstatering ikke er sambeskattet, er det en forudsætning for

tabsfradrag, at fordringshaver ikke var sambeskattet med skyldner på

tidspunktet for rentefordringens stiftelse.

Når sambeskatningssituationerne holdes uden for den foreslåede adgang til

tabsfradrag på rentefordringer, er begrundelsen, at en adgang til tabsfradrag

i disse situationer vil indebære, at fordringshaveren kan opnå fradrag for

samme beløb to gange. Renteudgifter kan som hovedregel fradrages ved

indkomstopgørelsen for det år, hvori de forfalder til betaling. Er

fordringshaver og skyldner sambeskattet og medfører skyldners rentefradrag

underskud, kan dette underskud overføres til fordringshaver til modregning i

sambeskatningsindkomsten. Må fordringshaver senere konstatere et tab på dette

rentekrav på skyldner, vil en fradragsret dermed medføre fradrag en gang til

for det samme beløb.

Efter ændringsforslaget vedrørende skattekontrolloven indføres der en

pligt for kreditorer, der eftergiver gæld som nævnt i forslaget til § 5, stk.

9, i ligningsloven, til i forbindelse med den ordinære renteindberetning til

de statslige told- og skattemyndigheder at oplyse om gældseftergivelsen.

En tilsvarende indberetningsordning foreslås pålagt depotforvaltere

vedrørende pantebreve med pant i fast ejendom.

Indberetningen skal vedrørende det enkelte låneforhold alene indeholde

oplysning om, at der har været foretaget gældseftergivelse i låneforholdet.

Denne oplysning gives ved en særlig markering (kode) af den rente, der

indberettes vedrørende låneforholdet. Markering skal foretages årligt i

lånets restløbetid. Det skal i den forbindelse bemærkes, at gældseftergivelse

ikke i denne sammenhæng anses for at indebære, at der opstår et nyt

gældsforhold.

Den årlige markering i lånets restløbetid er nødvendig, idet den

fradragsbegrænsning, der er foreslået indført i § 5, stk. 9, i ligningsloven,

vil kunne have virkning i en årrække efter gældseftergivelsesåret.

Markeringen udformes således, at den også viser, hvis der på et senere

tidspunkt sker yderligere gældseftergivelse i samme låneforhold.

Markeringen af de indberettede renteudgifter vil alene varsle

ligningsmyndighederne om gældseftergivelsen, mens den ligningsmæssige

opgørelse efter ligningslovens § 5, stk. 9, må udføres manuelt.

Det er skønnet, at de administrative omkostninger ved en fuldt udbygget

indberetningsordning, der ville gøre en sådan efterfølgende manuel opgørelse

overflødig i de fleste tilfælde, hverken for det offentlige eller for private

virksomheder vil stå mål med fordelene. Dette gælder uanset, at den her

foreslåede »skrabede« indberetningsordning bevirker, at

ligningsmyndighederne ofte vil være nødt til at afkræve den skattepligtige

nærmere oplysninger om gældseftergivelsen.

Ændringsforslaget vedrørende fondsbeskatningsloven vedrører en sproglig

omformulering af reglerne i fondsbeskatningslovens §§ 21 og 21 A, som blev

fastsat ved lov nr. 180 af 23. marts 1995 om afskaffelse af

skatteårsbegrebet, beskatning ved selskabers opløsning m.v. og objektivering

og forenkling af dispensationsbestemmelser m.v.

Ændringsforslaget vedrørende selskabsskatteloven er en konsekvensændring

som følge af ændringsforslaget vedrørende kursgevinstloven.

Ad nr. 16

Der har været en del misforståelser vedrørende virkningstidspunktet for

den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede begrænsning af rentefradragsretten

efter en gældsnedsættelse. På den baggrund foreslås derfor en ændring af

ikrafttrædelsesbestemmelsen, således at det kommer til at fremgå udtrykkeligt

af selve lovteksten, at rentefradragsbegrænsningen har virkning for aftaler

om gældsnedsættelse, der indgås efter lovens ikrafttræden. Som det er nævnt i

bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen (§ 5) i lovforslaget, anses

aftaletidspunktet i forhold til tvangsakkord og gældssanering for at være

datoen for kendelsens afsigelse.

Det foreslås endvidere, at indberetningspligten vedrørende renter i

låneforhold, hvor der er sket gældseftergivelse, skal omfatte de

gældseftergivelser, der i kalenderåret 1995 foretages dagen efter lovens

bekendtgørelse i Lovtidende, samt gældseftergivelser i senere kalenderår.

Ad nr. 17

Ved ændringen præciseres det, at de foreslåede nye regler om

underskudsbegrænsning og reduktion af anskaffelsessummen for aktier finder

anvendelse i de tilfælde, hvor nedbringelsen eller indfrielsen sker den 18.

januar 1995 eller senere. Det er således uden betydning, om kapitalindskuddet

er foretaget inden denne dato.

Ad nr. 18

Det foreslås, at den foreslåede konsekvensændring i ligningslovens § 15,

stk. 7, der bliver stk. 9, nr. 2, skal have virkning for aftale om

overdragelse af kapitalandele m.v., der finder sted den 1. januar 1995 eller

senere. Den personkreds i arveafgiftsloven, som der henvises til i

ligningslovens § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, nr. 2, bliver med

ændringsforslaget fra den 1. januar 1995 den samme som indtil den 1. januar

1995. Såfremt de hidtil gældende regler i lov om afgift af arv og gave skal

finde anvendelse, hvilket de efter § 6, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 1119 af

21. december 1994 kan i 1995, finder de hidtil gældende bestemmelser i

ligningslovens § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, nr. 2, som affattet ved

lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, dog i stedet anvendelse.

Ad nr. 19

Det foreslås i stk. 7, at adgangen til tabsfradrag på rentefordringer i

koncernforhold skal have virkning for tab, der realiseres efter lovens

ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 8, at ændringen af fondsbeskatningsloven skal have

virkning fra og med indkomståret 1996 svarende til reglerne i lov nr. 180 af

23. marts 1995.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Lis Greibe

(S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL)

Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte

Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte

Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (FP)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter