Spring til indhold

Retsinformation

Klager over utilstrækkelig behandling af brystsmerter hos 30-årig kvinde

KEN nr 9953 af 20/03/2004Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet29. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Klager

over utilstrækkelig behandling af brystsmerter hos 30-årig kvinde

Nævnet fandt ikke anledning til kritik af de

praktiserende læger, idet patienten ikke havde henvendt sig med brystsmerter

i

perioden. Nævnet oplyste, at hjertesygdom forårsaget af åreforkalkning er

ekstremt sjældent hos kvinder i 30-års alderen.

Nævnet fandt ikke anledning til at kritisere vagtlægens

behandling af patienten, idet han henviste hende til videre behandling, da

han

ikke selv var i stand til at afhjælpe hendes gener.

Nævnet lagde vægt på, at patienten frembød symptomer på

hyperventilation, som nævnet kan oplyse er en nervøst betinget hurtig

vejrtrækning med ophobning af ilt og ledsagende snurrende fornemmelse i

hænder

og fødder samt angstfornemmelse. Vagtlægen foretog en objektiv undersøgelse,

der ikke umiddelbart afslørede andre abnorme forhold, men da patienten var

voldsomt generet af tilstanden, foranledigede han videre behandling i

sygehusregi.

Forså vidt angår klagen over behandlingen på sygehuset

fandt nævnet anledning til at kritisere sygeplejersken, idet hun i denne

situation, med trykkende brystsmerter og fortsatte tilbagefald med hurtig

overfladisk vejrtrækning, burde have tilkaldt den vagthavende læge med

henblik

på en vurdering af tilstanden.

Nævnet fandt ikke anledning til at kritisere de læger

på thoraxkirurgisk afdeling, kardiologisk afdeling samt på

anæstesiafdelingen,

der var involveret i behandling af patienten. Nævnet fandt endvidere ikke

anledning til at kritisere den involverede anæstesisygeplejerske.

Læs alt

Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at der blev

givet basal genoplivning med udvendig hjertemassage og understøttelse af

åndedrættet med iltmaske. Der blev umiddelbart givet et elektrisk stød på

grund

af hjerteflimmer, herefter blev der opnået en kortvarig normal hjerterytme,

som

på ny slog over i hjerteflimmer, hvorefter der blev givet elektrisk stød.

Herefter blev der opnået sinusrytme på hjertekardiogrammet, men ikke følelig

perifer puls.

Videre lagde nævnet vægt på, at der blev givet

rytmeregulerende medicin (cordarone og atropin), hjertestimulerende medicin

og

syreneutraliserende medicin. Den kardiologiske bagvagt foretog en

ultralydsundersøgelse af hjertet, som viste et udspilet venstre hjertekammer

uden funktion. Lægerne på thoraxkirurgisk afdeling konstaterede, at der ikke

var tegn på perforation af lunge og fandt mistanke om en central blodprop i

lungen. Pulsåren til lungerne blev åbnet, uden at der blev fundet blodprop.

Man

måtte derfor afstå fra yderligere og aftrappede nu hjerte-lungemaskinen.

Herunder startedes ventilationen af lungerne igen, og det viste sig, at tuben

ikke lå i luftrøret, men i spiserøret. Det blev herefter lagt om, og der blev

ventileret på vanlig vis. Nævnet fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at

tuben blev anlagt forkert i skadestuen. Nævnet oplyste, at en korrekt

placeret

tube kan glide op under f.eks. transport til operationsgangen eller under

flytningen til operationslejet.

Lignende dokumenter