Klage over mangelfuld undersøgelse af en patient med bristning i hovedpulsåren
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Klage
over mangelfuld undersøgelse af en patient med bristning i hovedpulsåren
Nævnet fandt grundlag for at kritisere vagtlægens
behandling af patienten. Nævnet fandt endvidere, at 1. reservelægen ikke
havde
overtrådt lægeloven ved sin behandling af patienten. 1. reservelægen fandt
ved sin
objektive undersøgelse af patienten normale forhold, herunder normalt
blodtryk
samt normale forhold ved stetoskopi af hjerte og lunger og elektrokardiogram.
Han vurderede, at der ikke var tegn på væskeansamling i benene. Han
konkluderede, at der ikke var tale om manglende ilttilførsel til hjertet, men
at symptomerne snarere skyldtes mavesyre i spiserøret. Patienten blev derfor
sendt hjem med en recept på et præparat mod mavesyre.
Nævnet oplyste, at det ved akutte brystsmerter er en
normalt at skelne mellem hjertebetingede årsager og ikke-hjertebetingede
årsager. I førstnævnte tilfælde drejer det sig især om akut blodprop i
hjertets
kransårer og angina pectoris, det vil sige smerter på grund af utilstrækkelig
blodforsyning via kransårerne. De ikke-hjertebetingede årsager omfatter
lidelser i brystvæggen, lidelser i lungerne, herunder lungeblodprop samt
lidelser i spiserør og mavesæk og dissekerende aortaaneurysme, hvor der sker
en
sprængning af hovedpulsåren, hvilket oftest skyldes svær åreforkalkning i
hovedpulsåren.
Tilbageløb af mavesyre til spiserøret er en tilstand, som er langt hyppigere
forekommende end dissekerende aortaaneurysme. En begyndende bristning af
hovedpulsåren i brystet er en sjælden tilstand og vanskelig at diagnosticere
ved almindelig klinisk undersøgelse.
Senere samme dag foretog vagtlægen ifølge
Læs alt
vagtlægenotatet en undersøgelse af patienten. Vagtlægen havde, trods 5
anmodninger herom fra Embedslægeinstitutionen og Patientklagenævnet, ikke
udtalt sig til sagen. Ifølge klagen ordinerede han ved sygebesøget blot en ny
form for syreneutraliserende medicin på trods af, at patienten havde
fortsatte
smerter i en sådan grad, at han var svedende og medtaget, ligesom der var
blodige opkastninger. Ifølge klagen målte vagtlægen ikke blodtryk eller puls,
men rådede blot patienten til at tabe sig.
På baggrund af sagens akter var det herefter nævnets
opfattelse, at der ved vagtlægens sygebesøg var tale om en forværring af
tilstanden med stærke smerter, blodige opkastninger og manglende effekt af
sædvanlig syrereducerende behandling. Der forelå derfor et behov for, at
diagnosen blev revurderet.
Lignende dokumenter
- Klage over manglende indlæggelse og observation trods mistanke om akut opstået hjertesygdom Retsinformation · 23. september 2009
- Behandling med blodpropopløsende og blodfortyndende medicin på mistanke om blodprop i hjertet Retsinformation · 9. december 1999
- Klage over vagtlæges mangelfulde journalføring Retsinformation · 23. september 2009
- Klage over manglende behandling for blodprop Retsinformation · 16. november 2006
- Klage over forkert behandling i forbindelse med udvidelse af legemspulsåre Retsinformation · 11. september 2009
- Momsfritagelse for MR-helkropsscanninger SKM-databasen · 8. december 2022