Spring til indhold

Retsinformation

Klage over mangelfuld undersøgelse af en patient med bristning i hovedpulsåren

KEN nr 10496 af 20/03/2003Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet16. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Klage

over mangelfuld undersøgelse af en patient med bristning i hovedpulsåren

Nævnet fandt grundlag for at kritisere vagtlægens

behandling af patienten. Nævnet fandt endvidere, at 1. reservelægen ikke

havde

overtrådt lægeloven ved sin behandling af patienten. 1. reservelægen fandt

ved sin

objektive undersøgelse af patienten normale forhold, herunder normalt

blodtryk

samt normale forhold ved stetoskopi af hjerte og lunger og elektrokardiogram.

Han vurderede, at der ikke var tegn på væskeansamling i benene. Han

konkluderede, at der ikke var tale om manglende ilttilførsel til hjertet, men

at symptomerne snarere skyldtes mavesyre i spiserøret. Patienten blev derfor

sendt hjem med en recept på et præparat mod mavesyre.

Nævnet oplyste, at det ved akutte brystsmerter er en

normalt at skelne mellem hjertebetingede årsager og ikke-hjertebetingede

årsager. I førstnævnte tilfælde drejer det sig især om akut blodprop i

hjertets

kransårer og angina pectoris, det vil sige smerter på grund af utilstrækkelig

blodforsyning via kransårerne. De ikke-hjertebetingede årsager omfatter

lidelser i brystvæggen, lidelser i lungerne, herunder lungeblodprop samt

lidelser i spiserør og mavesæk og dissekerende aortaaneurysme, hvor der sker

en

sprængning af hovedpulsåren, hvilket oftest skyldes svær åreforkalkning i

hovedpulsåren.

Tilbageløb af mavesyre til spiserøret er en tilstand, som er langt hyppigere

forekommende end dissekerende aortaaneurysme. En begyndende bristning af

hovedpulsåren i brystet er en sjælden tilstand og vanskelig at diagnosticere

ved almindelig klinisk undersøgelse.

Senere samme dag foretog vagtlægen ifølge

Læs alt

vagtlægenotatet en undersøgelse af patienten. Vagtlægen havde, trods 5

anmodninger herom fra Embedslægeinstitutionen og Patientklagenævnet, ikke

udtalt sig til sagen. Ifølge klagen ordinerede han ved sygebesøget blot en ny

form for syreneutraliserende medicin på trods af, at patienten havde

fortsatte

smerter i en sådan grad, at han var svedende og medtaget, ligesom der var

blodige opkastninger. Ifølge klagen målte vagtlægen ikke blodtryk eller puls,

men rådede blot patienten til at tabe sig.

På baggrund af sagens akter var det herefter nævnets

opfattelse, at der ved vagtlægens sygebesøg var tale om en forværring af

tilstanden med stærke smerter, blodige opkastninger og manglende effekt af

sædvanlig syrereducerende behandling. Der forelå derfor et behov for, at

diagnosen blev revurderet.

Lignende dokumenter