1995 BTL 216 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KONKURRERENDE FÆRGEFART MELLEM HELSINGØR OG HELSINGBORG NR L 216 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra skibsreder Ole
Lauritzen og Mercandia Rederierne.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Dansk Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et flertal inden for flertallet (Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) udtaler følgende:
Det er trafikministerens pligt at sikre, at der åbnes for fri konkurrence
på besejlingen af Helsingør-Helsingborg-ruten i juni d.å. som fastsat i EU's
afgørelse.
Flertallet inden for flertallet lægger i øvrigt til grund, at lovforslaget
i alle henseender ifølge trafikministerens oplysninger er lovmedholdeligt
ifølge EU's bestemmelser.
Det er trafikministerens ansvar at sikre, at loven opfylder kravene om, at
den løsning der etableres er miljømæssigt forsvarlig, EU-medholdeligt, og at
løsningen etableres på en for staten så billig måde som muligt inden for de
miljømæssige forudsætninger, der er opstillet.
Flertallet inden for flertallet lægger i øvrigt til grund, at
trafikministeren har udtalt, at de tilkendegivelser, der er fremkommet om
eventuelt erstatningsansvar er helt urealistiske. Det er i øvrigt
utilfredsstillende, at trafikministeren under forhandlingerne ikke har set
sig i stand til mere præcist at konkretisere sine forventninger på dette
punkt. Flertallet inden for flertallet er derfor af den klare opfattelse, at
trafikministeren, forinden der træffes beslutning om eventuelt
erstatningsansvar, forelægger dette spørgsmål til selvstændig afgørelse i
Læs alt
Folketingets Finansudvalg.
Flertallet inden for flertallet lægger til grund, at der er optaget
forhandlinger mellem staten og Helsingør Kommune med henblik på en kommende
kommunal overtagelse af havnen i Helsingør.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Mindretallet udtaler, at det siden hele sagen startede i august 1995 har
været Socialistisk Folkepartis holdning, at der bør være konkurrence på
Helsingør-Helsingborg-linjen, og at billetprisen er for høj i forhold til den
afstand, færgerne sejler i.
Socialistisk Folkeparti har derfor foreslået, at der blev bygget et nyt
færgeleje syd for de eksisterende lejer, det såkaldte Ole Lauritzen-leje.
Socialistisk Folkeparti har endvidere foreslået, at den danske regering
skulle sende sagen til afgørelse i EU-Domstolen, fordi det er første gang, en
EU-kommissær har villet bestemme over, hvilke rederier der skal sejle fra
hvilke færgelejer. Sagen har reelt medført, at der er blevet eksproprieret
fra DSB's lovligt lejede arealer og færgelejer. Det ser Socialistisk
Folkeparti som helt uhørt, også selv om der i en skrivelse fra Mercandia
Rederierne til Trafikudvalget er givet eksempler på fire lignende sager i EU.
Det har imidlertid vist sig, at disse omtalte afgørelser overhovedet ikke kan
sammenlignes med sagen om Helsingør-Helsingborg-linjen.
En prøvelse ved EU-Domstolen ville betyde en afgørelse af, om en kommissær
kan presse en regering til at omgøre et lovforslag, i dette tilfælde loven om
sammenlægningen, jf. lov nr. 221 af 4. april 1990 om udbygning af
færgeterminalen i Helsingør, som resulterede i stiftelsen af ScandLines. Den
lov, som Socialistisk Folkeparti stemte for, gav ScandLines ret til at
besejle Helsingør-Helsingborg.
Socialistisk Folkeparti har endvidere den opfattelse, at ScandLines skal
have fuld erstatning for tabet ved at blive bestjålet en del af sin sikre
indtægt, hvis loven vedtages.
Endelig vil Socialistisk Folkeparti advare mod en fremmed operatørs
besejling af leje 1, idet Socialistisk Folkeparti mener, det kan indebære
væsentligt forringede vilkår for sikkerheden til søs for passagerer,
besætninger og færger. I det smalle havneindløb er der på travle afrejsedage
allerede i dag ankomster og afgange hvert 6.-7. minut, og alle vil jo sejle,
når der er flere kunder.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
forslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Enhedslisten anser det for irrationelt, ufornuftigt og driftmæssigt
uforsvarligt at have flere operatører i det smalle og vanskelige farvand.
Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og ændringsforslagene ved 2.
behandling.
ÆndringsforslagAf et mindretal (SF):
Til § 1 1) Stk. 1 affattes således:
»Med det formål at skabe mulighed for konkurrende færgefart
bemyndiges trafikministeren til at etablere et flydeleje ved Fællesterminalen
i Helsingør Havn.«
2) Stk. 2 udgår.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
3) Stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Trafikministeren bemyndiges til at træffe de
nødvendige foranstaltninger med henblik på denne færgefart, herunder
ændringer i opmarch, til- og frakørselsforhold og vejvisning.«
Ny paragraf 4) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
»§ 01. Et nyt rederi på ruten kan kun indsætte færger, der
opfylder de samme miljøkrav, som stilles til de færger, der i forvejen
besejler ruten.«
Bemærkninger
Til nr. 1 - 3 Ændringsforslaget indebærer, at der etableres et nyt
færgeleje i form af et flydeleje ved Fællesterminalen i overensstemmelse med
det af skibsreder Ole Lauritzen udarbejdede projekt, jf. Trafikudvalget alm.
del - bilag 215 og 216.
Til nr. 4 Ved at indføre en bestemmelse i lovforslaget, der stiller de
samme miljøkrav til et nyt konkurrende rederis færger, som stilles til de
færger, der allerede besejler ruten, begrænses muligheden for, at en
forøgelse af det samlede antal færger på ruten også vil betyde en forøgelse i
mængden af forureningen fra disse færger.
Helge Mortensen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Børge Bakholt (S) Søren
Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Tommy Dinesen (SF) Vibeke Peschardt (RV)
Jette Gottlieb (EL) Arne Melchior (CD) fmd. Svend Heiselberg (V) Jens
Løgstrup Madsen (V) Helge Sander (V) Erik Jacobsen (V) Kaj Ikast (KF) Brian
Mikkelsen (KF) Stefan G. Rasmussen (KF) Ole Donner (DF)
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har
herunder stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Et af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå
tillige med nedenfor nævnte henvendelse er optrykt som bilag til
tillægsbetænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra skibsreder
Ole Lauritzen.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Dansk Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)
udtaler, at man ønsker bilag 25 og 27 optrykt som bilag til
tillægsbetænkningen, idet Dansk Folkeparti beklager, at trafikministeren ikke
har taget stilling til de forudsætninger, der i skibsreder Ole Lauritzens
brev af 19. april 1996 angives som værende nødvendige for, at start af ruten
inden den 1. juni 1996 kan gennemføres. Dansk Folkeparti har i den anledning
stillet yderligere spørgsmål til trafikministeren til besvarelse inden 3.
behandling.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer
af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling.
Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, idet
Centrum-Demokraterne skal oplyse, at tre af folketingsgruppens medlemmer vil
stemme for lovforslaget ved 3. behandling.
Helge Mortensen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Børge Bakholt (S) Søren
Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Tommy Dinesen (SF) Vibeke Peschardt (RV)
Jette Gottlieb (EL) Arne Melchior (CD) fmd. Svend Heiselberg (V) Jens
Løgstrup Madsen (V) Helge Sander (V) Erik Jacobsen (V) Kaj Ikast (KF) Brian
Mikkelsen (KF) Stefan G. Rasmussen (KF) Ole Donner (DF)
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå
tillige med en henvendelse fra skibsreder Ole Lauritzen
OLE LAURITZEN
Onsgaardsvej 23
DK-2900 Hellerup
Tel. 01-62 19 62
Folketingets Trafikudvalg
att.: udvalgssekretær Bente Dalsbæk
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
22. april 1996
HH ruten - udbud af havnefacilitet ved leje 1
Jeg vedlægger min skrivelse til Trafikministeriet, hvoraf det fremgår, at
jeg ikke er indstillet på at byde på det udbudte leje 1, og hvor jeg giver
min begrundelse herfor. (Afsendt pr. post fredag).
En væsentlig årsag er, at det ikke er muligt at starte inden sommeren,
således at det realistisk først kan ske i 1997. Desuden påpeger jeg problemet
med den svenske kontrakts-indehaver (Sweferry) samt det forhold, at
Helsingborg's Hamn AB kunne tænkes at lade sin stemme høre.
Jeg vedlægger derfor et udklip fra dagens Berlingske Tidende, hvor netop
denne havn kræver medindflydelse.
Populært sagt er det ikke muligt at lave en færgerute med en havn. Som
nævnt i flere breve har jeg været inde på, at der må være en svensk-dansk
løsning, således som jeg også har foreslået vedrørende mit foreslåede leje 4
og i øvrigt også havde til hensigt, hvis jeg havde budt på leje 1.
Derfor gør jeg igen opmærksom på, at mit foreslåede leje 4 også kan ligge
klar i slutningen af dette år, således at der bliver rimelig tid til en
ansvarlig opstart af ruten med afprøvninger af sikkerhedsprocedurer,
personale og materiel. Herved vil der kunne ske en start i begyndelsen af
1997.
Desuden vil denne løsning kunne sikre, at både danske og svenske
interesser bliver involveret på lige vilkår.
Endelig vil de ekspropriationlignende ændringer af opmarchfeltet i
Helsingør udmærket kunne blive benyttet vedrørende leje 4.
Skulle det derfor vise sig, at leje 1-løsningen ikke kan benyttes som
foreslået, er det stadig muligt at følge EU-kravene og den offentlige
interesse i fri konkurrence. Jeg vil være bortrejst til Sverige i dag -
mandag - men regner med at være tilbage tirsdag, hvor jeg har en del møder,
bl.a. i Publicistklubben, hvor trafikministeren også vil være til stede.
Venlig hilsen
Ole Lauritzen
Svensk indflydelse
Chefen for Helsingør Havn vil være med til at bestemme, hvilket nyt rederi
der skal have lov til at sejle mellem Helsingør og Helsingborg, skriver
Helsingør Dagblad. Havnens chef, Per-Olof Jansson, er utilfreds med, at der
ikke er nogen svensk repræsentant i det ekspertpanel, som trafikminister Jan
Trøjborg (S) har nedsat til at vurdere de rederier, der byder på sejladsen på
ruten. I dag er sidste frist for at byde på ruten. Ifølge havnechefen er den
svenske havn ikke forpligtet til at tage imod det rederi, der vinder den
danske licitation. Det vindende rederis økonomi og miljø- og
sikkerhedsstandard skal godkendes, før det får lov til at komme ind i havnen.
OLE LAURITZEN
Onsgaardsvej 23
Hellerup - Danmark
Trafikministeriet
Frederiksholms Kanal 27
1220 København K
19. april 1996
Udbud af havnefaciliteter i Helsingør Havn
Undertegnede har modtaget udbudsbetingelserne vedrørende ovennævnte, men
har besluttet ikke at byde på disse, på trods af at de hertil nødvendige
skibsfinanser, operatører og budgetter forefandtes. Årsagen til denne
beslutning ligger i, at Trafikministeriets betingelser ikke kan opfyldes, og
at der kræves ubetinget tilslutning til alle disse betingelser og krav.
(Udbudsbetingelser § 9).
Start af ruten
Det vil være umuligt at starte den påtænkte rute før i 1997. Dette
skyldes, at rampen/ramperne og lejet skal ændres betragteligt, såfremt de
påtænkte færger skal benyttes. Dette arbejde er beregnet til at tage mindst 3
måneder, som er påkrævet for konstruktionstegninger, Lloyds godkendelse,
stålkonstruktion, påsætning og afprøvning. Hertil kommer arbejde på
landfæstet og andre arbejder.
Ud over det rent konstruktionsmæssige vil det kræve mindst 3 måneder at
udvælge, skaffe det erfarne personale i land og til søs og optræne dette i
sikkerhedsforhold og andre nødvendige discipliner. For at undgå beskyldninger
om at have startet en rute i hastværk, hvilket førte til »Scandinavian
Star«-katastrofen (hvor personalet ikke var sikkerhedstrænet og derved
bidrog til de alvorlige konsekvenser af branden), må HH-ruten organiseres på
en ansvarlig og seriøs måde. Vejledningen nævner igangsættelse pr. 1. juni
1996, hvilket anses for umulig.
Arbejdet med ombygningen af lejet og fremskaffelsen af dygtige
medarbejdere kan først påbegyndes, efter at udbudet er afgjort, dvs. i maj
måned, hvorfor en start før sommeren er umuliggjort. Konstruktionsarbejde kan
derfor ikke ske før efter sommerperiodens ophør i september.
Usikkerheder vedrørende udbudet
Udbudet er behæftet med betydelige usikkerheder, idet der ikke er nogen
mulighed for at kunne starte en rute, medmindre følgende er afgjort:
- en kontrakt indgået med Helsingborg's Hamn AB. Denne vil næppe kunne
blive givet, medmindre Sweferry har fået en acceptabel kompensation og
medarbejderne i de berørte (svenske) færger har modtaget jobtilbud,
- garanti fra Trafikministeriet om alle landarbejder, opmarchfelter og
andet arbejde er gennemførlig inden 1. juni 1996,
- garanti for at Trafikministeriet vil sikre, at dets 100 pct.-ejede
selskab, DSB Rederi, vil overdrage brugsretten til fodpassager-rampen på
rimelige vilkår og i god tid inden rutens start,
- tilstrækkelige konstruktionsdetailler vedrørende eksisterende kajer,
ramper og andet, som skal nedrives og ændres i forbindelse med nye rampers
konstruktion,
- garanti fra Trafikministeriets side om, at Sweferry/ScandLines vil
acceptere - uden sværdslag - at afgive leje 1 og lade andre besejle dette fra
1. juni.
Desuden må det bemærkes, at EU ikke har godkendt udbudsbetingelserne, og
at der i øvrigt kun er givet cirka 14 dage til besvarelsen.
Problemer i øvrigt
For at kunne give et bindende, realistisk bud på leje 1 må det svenske
Sjofartsverket i lighed med danske søfartsmyndigheder godkende et evt.
fartøjs konstruktion, sikkerhedsbemanding og igangsætningsprocedure, herunder
båd- og brandruller og andre særdeles vigtige regler. Dette kan ikke
gennemføres - og derfor kan lejets konstruktion heller ikke påbegyndes - før
udbudet er afgjort og de relevante færger er fastlagt på ruten.
Opmarchfeltet er desuden væsentlig mindre end ScanLines', og det har mange
svagheder, som vil vise sig ved dets eventuelle benyttelse.
Økonomiske overvejelser
Det bemærkes, at ruten ved en start i 1997 først vil kunne give overskud i
1988 (fragtkunder vil næppe skifte, før ruten har vist sine resultater), og
der vil derfor kun være 2-3 år til at indtjene startomkostningerne og
investeringerne, nemlig indtil Øresundsforbindelsen står klar.
Investeringerne er af ministeriet undervurderet, ramperne og andre
ombygninger samt disses fjernelse vil koste mellem 10 og 18 mill. kr. for
rederiets del alene, afhængig af skibstype.
Fra år 2000 vil Øresundsforbindelsen stå klar, og en stor del af
sommertrafikken (som er den, der giver overskud) vil forsvinde. Herefter vil
der være 5 år med balance i regnskabet, men uden særlige gevinstmuligheder,
særlig såfremt prispolitikken for de faste forbindelser ændres.
Ekspertpanelets udbudskrav
I betragtning af ovenstående synes udbudskravene urimelige og unødvendige.
Budgetter vil næppe nogen ville udlevere til udenforstående, og en
kvalificeret bedømmelse vil i øvrigt kun kunne gøres af erfarne færgefolk,
som selv driver eller har drevet lignende ruter/færger, og som derfor kender
forholdene til bunds og i alle detailler.
At give garantier for maksimalpriser i en verden, hvor olieprisen kan
ændre 1/3 af omkostningerne, vil være uklogt. I øvrigt er prisen ikke den
eneste parameter, og variationer over perioder og år er mere betydningsfulde
end en maksimalpris. Hertil kommer, at prisfastsættelsen må være fortrolig,
samt at der ikke er oplyst, om maksimalprisen skal oplyses i forhold til
ScandLines eller andet. Serviceniveauet og fartplaner kan ikke beskrives med
nogen grad af sikkerhed, idet forholdene også her kan ændre sig i tidens løb,
herunder når Øresundsforbindelsen tages i brug.
Kravet om at »forelægge en liste over den rederidrift eller betydende
tjenesteydelser til søs« synes at forudsætte, at der vil være
tilbudsgivere, som er ukendte med færgefart og derfor ikke kendte af
ekspertpanelet.
De mange krav modsvares ikke af tilsvarnde oplysninger og garantier fra
udbudsgiverens side, heller ikke at denne forpligter sig til at godtage et af
de givne tilbud. Alle kravene kan bedømmes helt subjektivt, og udbudet er
derfor ikke åbent og gennemsigtigt.
Ekspertpanelets Udbudskrav
Praktisk eksempel: Fartplaner
Det kræves, at der gives oplysning om fartplaner over perioden, iflg. § 8
i »Vejledning for Tilbudsgivning«.
Efter at Øresundsforbindelsen står klar i år 2000, vil trafikmønstret
ændres betragteligt. Det kan f.eks. bevirke, at fragtmænd vil benytte den
faste forbindelse, således at natsejlads bliver urentabelt.
ScandLines vil således kunne beslutte på kommerciel basis at reducere
eller sløjfe natsejladsen eller anden sejlads, mens den, som går ind på
Trafikministeriets udbudsbetingelser, vil blive tvunget til at sejle efter de
planer, som passer til perioden 1997-1999.
Derved påtvinges tilbudsgiveren en pligt, som ScandLines ikke har, og det
vil forringe konkurrenceevnen i betydelig grad i lighed med f.eks. betaling
af en evt. »kompensation« til ScandLines for afgivelsen af leje 1.
Hermed er der ikke lige konkurrencevilkår.
Dette er kun et eksempel på virkningen af de krav, som ekspertpanelet har
stillet. Der vil være helt parallelle problemer med stort set alle de øvrige
lignende krav.
Usikkerheder vedr. udbudet
Praktisk eksempel: ScandLines/Sweferry afslår at afgive leje 1
Der foreligger ingen garanti fra Trafikministeriets side om, at Sweferry,
som ejer de skibe, som bliver fjernet fra leje 1, har godkendt eller tiltrådt
Trafikministeriets handlemåde.
Der er flere måder, det er muligt for de svenske interesser at agere på,
herunder juridiske eller praktiske. En afgivelse af lejet kan med føje blive
forhindret gennem appeller ved en domstol og med, at man simpelt hen
fortsætter med at sejle, indtil sagen er afgjort, f.eks. med en høj
erstatning, som herefter kan benyttes til at konkurrere med den nye rute.
Uden denne sikkerhed er det umuligt at byde seriøst på et leje, som andre
i dag har kontraktlig ret til at benytte.
Herved vil udbudet kunne blive forsinket i år, indtil retten har talt, og
konkurrencen forhindret i denne periode. Dette vil næppe være ubelejligt for
Sweferry eller dets danske partnere.
Udbudskravene i forhold til EU's konkurrenceregler
En del af udbudskravene synes at være i modstrid med EU's regler, hvilket
bekræftes af H. Drabbe's brev af 11. ds., idet der stilles krav, som
ScandLines næppe har modtaget. Hertil kommer, at de fysiske faciliteter ikke
giver mulighed for lige konkurrence (fair, equal and non-discrimatory).
Beslutningen om ikke at byde på benyttelsen af leje 1 skyldes i høj grad
de manglende garantier fra Trafikministeriets side vedrørende tidspunkter for
færdiggørelse af opmarchfelterne, ombygning af ramper og overdragelsen af
passagergangveje.
Hertil kommer de problemer, som der kan opstå med hensyn til de svenske
interessers reaktion på den ensidige opsigelse af kontrakten til leje 1.
I færgefart er tilliden helt essentiel for konkurrencedygtighed og
overlevelse.
Såfremt der i begyndelsen af en rutes levetid opstår problemer, således at
starttidspunktet bliver overskredet, vil dette influere på rutens omdømme i
måneder og år. Dette er set andre steder i Europa samt f.eks. i
Grenå-Hundested-regi, hvor forsinkede fartøjer og haverier skabte en sådan
mistillid, at ruten måtte stoppe.
På samme måde er det vigtigt, at der fra begyndelsen er tillid til
seriøsiteten og organisationen af selskabet, så alt fungerer optimalt også i
opstartfasen. Derfor er det normalt med en periode, hvor færgerne afprøver
ramper og landpersonale og øver skibsbesætningerne i drift, sikkerhed og
procedurer. Billettering og opmarch af biler samt frakørsel må også fungere
optimalt. Det var af den grund, at jeg den 7. januar d.å. tilskrev
trafikministeren og gjorde opmærksom på det behov, der var for en sådan
periode på f.eks 3 måneder, således at der ikke skulle være hastværk, som
kunne hindre en ansvarlig start.
Risiciene, der skal tages hensyn til, er f.eks. følgende:
- at de svenske søfartsmyndigheder ikke godkender fartøjstypen efter nye
regler
- at rampen i Sverige eller i Danmark ikke er klar og afprøvet til tiden
- at de svenske søfolksorganisationer blokerer for ruten, medmindre der
gives kompensation til Sweferry, som også kunne tænkes at hindre/forsinke en
start
- at tilladelser til driften ikke modtages fra politi- eller
toldmyndigheder i tide.
Det har i den korte tid, der har været til rådighed, ikke været muligt at
afdække alle disse risici, herunder i tide at få oplysning fra
Trafikministeriet om konstruktion og styrke af leje 1's landrampe.
Derfor anser vi det for useriøst at byde på en rampe, som skulle føre til
oprettelse af en rute i 1996.
Misligholdelsesklausul (§ 8)
Trafikministeriets betingelser for misligholdelse indebærer en væsentlig
risiko for tilbudsgiveren, især når besejlingsomfanget, færgernes
vedligeholdelsestilstand eller rederiets prissætning kan tænkes at føre til
ophævelse af aftalen.
I betragtning af at Trafikministeriet påtænker at ophæve en gyldig
kontrakt med et rederi som Sweferry uden gyldig grund, synes det risikabelt
at indgå en aftale, hvor disse parametre kan føre til påstande om
»misligholdelse«. Dette så meget des mere som der ikke på noget
punkt findes klare, indiskutable betingelser om de krav, der stilles. Et
eksempel herpå er »maksimalprisen«, som er nævnt flere gange som en
væsentlig udbudsbetingelse, men hvor det ikke er oplyst, om der tales om en
pris i forhold til ScandLines' (f.eks. mindst 15 pct. under, eller om der
tænkes på en maksimal pris, f.eks. sommer/skulder/lavsæson.
Ligeledes kan det tænkes, at ministeriet i givet fald ville ophæve
kontrakten med »misligholdelse« som årsag, såfremt sejlplaner ikke
overholdes »i det angivne omfang« - f.eks. ved
Øresundsforbindelsens start.
Manglende oplysninger fra Trafikministeriet
Det har været absolut nødvendigt at efterkontrollere oplysningerne, der er
givet i udbudsmaterialet, og derfor har vi søgt at skaffe yderligere
information fra Trafikministeriet på især et område, som er af afgørende
betydning for udbudet.
Det drejer sig om oplysninger om leje og rampen, som efter vor mening er
forkert angivet i udbudet med hensyn til omkostningerne og muligheden for at
indsætte vor valgte tonnage (Superflex-færge).
Derfor tilskrev vi ministeriet den 13. marts og sendte yderligere
skrivelser senere for at erfare, hvorvidt en Superflex-færge kunne benytte
leje 1 uden væsenltige ændringer. Det var vor formening, at leje 1's rampe
kun var beregnet til SFL/DSB-færger, men at dens hydraulik, som løfter rampen
op og ned, ikke er beregnet på også at bære kørende lastbiltrafik.
Vore mange skrivelser har ikke givet os denne væsentlige oplysning i
skrivende stund, og da en ændring af rampen/nybygning af denne vil være meget
kostbar, og da kajhøjden over normal- og lavvande er så høj, at normale
færger ikke kan benytte rampen i hvilestilling (låsestilling), vil den efter
vor mening kræve betydelige ombygninger. Det vil tage cirka 3 måneder at
gennemføre.
Alene af denne grund er det ikke muligt at give et bindende tilbud.
Forbehold
Vi må tage forbehold over for konsekvensen af det ufuldstændige og
misvisende udbudsmateriale, som på flere områder er selvmodsigende og ikke i
overensstemmelse med EU-regler eller med normal praksis. Desuden vil
undertegnede tage kontakt med EU-Kommissionen om denne sag, herunder den
manglende evne/vilje til at fremkomme med absolut nødvendige oplysninger om
de tekniske detailler.
Tilbud med forbehold eller alternative tilbud
Vi har overvejet, om det var tilrådeligt at byde på leje 1 med diverse
forbehold af juridisk, teknisk og praktisk karakter. I betragtning af
udbudsmaterialets krav om »præcise« og detaillerede oplysninger fra
vor side og de manglende oplysninger, som ville have gjort, at der ville være
mindst 16 forbehold fra vor side, anså vi denne metode for at være useriøs.
Konklusion
Om end der til dato er benyttet megen tid og store omkostninger på at
danne et konsortium af interessenter, som var indstillet på at skabe
troværdig konkurrence med seriøse løsninger, anses det ikke for muligt under
de givne forudsætninger.
Såfremt der skulle komme en udbudsrunde, hvor kravene er rimelige og
opfyldelige, stiller sagen sig anderledes.
Vi refererer desuden til brev af 7. januar 1996 til trafikministeren, hvor
de fleste af ovenstående forhold er blevet behandlet, herunder særligt
behovet for en rimelig tid for at opbygge en troværdig konkurrence til
eksisterende operatør. Desuden henvises til skrivelser til Folketingets
Trafikudvalg, som også har henledt opmærksomheden på, at i realiteten vil der
kun kunne være en mulig byder på ruten, nemlig den, der kan chartre/købe den
eksisterende tonnage og derved starte på ruten med denne og med det
personale, som nu bemander ruten med »Knutpunkten« i Helsingborg
som anløbsdestination.
Med venlig hilsen
Ole Lauritzen
Spørgsmål:
»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelsen af 22.
april 1996 fra skibsreder Ole Lauritzen, jf. bilag 25«.
Svar:
Indledningsvis konstaterer jeg, at der er afgivet 5 bud, nemlig
Vognmandsruten Difko LXXII, Gokstad A/S, Stena Line AB, Mercandia og
Sundbusserne AB-A/S og Moltzau A/S.
Jeg har endvidere konstateret, at Ole Lauritzen ikke har afgivet bud, idet
jeg har forstået, at Ole Lauritzen ikke har ment sig i stand til at byde på
ruten på det foreliggende grundlag.
Som bekendt er der nedsat et panel af uafhængige, uvildige og sagkyndige
eksperter til at bistå Trafikministeriet med udarbejdelsen af
udbudsmaterialet og udpegning af rederi. Panelet har udarbejdet de
udbudskriterier, som er indeholdt i Trafikministeriets udbudsmateriale.
Principperne i EU-rettens udbudsregler er fulgt, uden at Trafikministeriet er
forpligtet hertil.
Kommissionen er endvidere blevet underrettet om udbudsmaterialets indhold.
Det ligger ikke i lovforslaget, at Kommissionen skulle godkende
udbudsmaterialet. Dette har Kommissionen været indforstået med. Kommissionen
har i brev af 11. april 1996 tilkendegivet, at der ikke i udbudsmaterialet er
uoverensstemmelse med EU-konkurrenceretten. Kommissionens øvrige synspunkter
er kommenteret i Trafikministeriets brev af 15. april 1996 til Kommissionen.
Dette materiale er i vedlagte brev af 16. april 1996 udsendt til samtlige
interesserede rederier med bemærkning om, at synspunkterne vil indgå i
ekspertpanelets videre arbejde.
Til udvalgets orientering vedlægges desuden åbent brev til pressen af 22.
april 1996 fra panelets formand, professor, dr.jur. Jens Fejø, på vegne af
panelet. Brevet er en kommentar til pressekritikken af udbudskriterierne.
DEN EUROPÆISKE KOMMISSIONBruxelles, 11.04.96
Generaldirektoratet IV - konkurrence
Transportydelser
Generaldirektøren
Telefax:
Hr. Petter Møller
Afdelingschef
Trafikministeriet
Frederiksholms Kanal 27
DK-1220 København K
Vedr.: Sag IV/35.748 Helsingør Havn - udbudskriterier
Kære hr. Møller
Jeg henviser til Deres fax dateret d. 29. marts 1996 med udkast til
udbudskriteriet dateret den 28. marts 1996 til brug i forbindelse med
udvælgelsen af en ny færgeruteoperatør i Helsingør.
Ved en foreløbig undersøgelse af Deres udbudsmateriale har man ikke kunnet
påvise nogen forhold, der som sådan er i modstrid med EU's lovgivning.
Kommissionen er dog opmærksom på to bestemte forhold i forbindelse med en
række bestemmelser i udbudsbetingelserne:
1. At udbudsbetingelserne og udvælgelseskriterierne skal være fair,
rimelige og ikkediskriminerende.
2. At der ikke må pålægges den nye operatør flere forpligtelser end dem,
der påhviler de nuværende operatører, ScandLines og Sundbusserne.
Vi er især betænkelige ved følgende bestemmelser:
* Vejledning for tilbudsgivning:
Punkt 6 - Oplysninger om maksimalpriser
Kommissionen er betænkelig ved, at det i udbudsbetingelserne kræves, at
tilbudsgiveren skal angive maksimale standardpriser. Kommissionen ser ingen
grund til at indføje et sådant krav i udbudsmaterialet. Kommissionen
foretrækker, at fastlæggelsen af billetpriserne overlades til de frie
markedskræfter og konkurrencen. Hvis de normale markedskræfter ikke er i
stand til dette - eftersom man kan anføre, at der er et duopol på ruten - så
bør de nationale konkurrencemyndigheder være i stand til at gribe ind i sagen
i første omgang.
Punkt 7 - Oplysninger om serviceydelser
Kommissionen er betænkelig ved en eventuel indblanding i serviceniveauet,
for så vidt angår den nye rute. Kommissionen er af den opfattelse, at det bør
være helt op til den nye operatør at fastlægge sit serviceniveau, som
selvfølgelig vil blive afspejlet i de priser, som denne kan opkræve. Hvis den
nye operatør foretrækker at tilbyde et meget lavt serviceniveau for at kunne
tilbyde meget lave priser, så bør dette være muligt.
Punkt 9 - Oplysninger om miljømæssige krav
I dette punkt fastlægges en række detaljerede miljøkrav. Kommissionen er
opmærksom på, at disse krav ikke må være mere byrdefulde end de krav, der
stilles til de eksisterende operatører.
* Aftale om ret til benyttelse af færgeleje 1. . .
§ 4. Færgerne
Kommissionen er selvfølgelig enig i, at færgerne skal opfylde alle
lovpligtige sikkerhedskrav. Kommissionen er imidlertid betænkelig ved, at der
kræves skriftlig tilladelse fra Trafikministeriet for at ændre færgerne,
antallet af færger og driftshyppigheden. Kommissionen er af den opfattelse,
at det skal være klart, at færgeoperatøren frit skal kunne tilpasse sin
tonnage og anvendelsen heraf til efterspørgslen på markedet, og at kravet om
en skriftlig tilladelse er et uforholdsmæssigt strengt krav, som kan
vanskeliggøre den daglige drift og gøre den urentabel, hvis sådanne
tilladelser tilbageholdes urimeligt.
§ 8.3. Misligholdelse af kontrakten
A. Første indrykning: Kommissionen er betænkelig ved, at dette krav er for
strengt, og at det bør være mere fleksibelt. Ændringer i fartplanen bør være
tilladte af berettigede grunde som f.eks. tilpasning af fartplanen i tilfælde
af urentable passagertal, som først viser sig efter en vist stykke tid.
Kommissionen er i denne forbindelse opmærksom på, at denne betingelse
måske vil medføre en offentlig serviceforpligtelse. Enhver forpligtelse til
at sejle på tidspunkter med ringe (urentable) passagertal bør eventuelt
klares af en offentlig serviceforpligtelse, herunder om nødvendigt
statsstøtte og efter en særskilt offentlig licitation.
B. Sidste indrykning: Maksimale priser, se ovenfor under »punkt
6«.
TRAFIKMINISTERIETDen 15. april 1996
Jernbaner
Frederiksholms Kanal 27,
DK-1220 København K
EU-Kommissionen
Generaldirektoratet IV, Konkurrence
Att.: Hr. Humbert Drabbe, generaldirektør
Rue de la Loi 200
B-1049 Bruxelles
Belgien
Vedrørende udbudskriterier for Helsingør Havn
Kære Humbert Drabbe
Tak for Deres telefax dateret den 11. april 1996 indeholdende
Kommissionens bemærkninger til udbudskriterierne for udvælgelsen af en
konkurrerende færgeruteoperatør til overfarten Helsingør-Helsingborg.
Vi er selvfølgelig enige i, at udbudskriterierne og udvælgelsen af den
konkurrerende færgeruteoperatør skal foretages på en fair, rimelig og
ikkediskriminerende måde, og at de krav, der stilles til den konkurrerende
operatør, ikke bør være strengere end de krav, der påhviler ScandLines og
Sundbusserne.
Kommissionens brev har derfor også været drøftet med formanden for
ekspertpanelet, professor, dr.jr., Jens Fejø. I lyset af denne drøftelse har
vi et par supplerende bemærkninger til sagen.
Det bør understreges, at det har været ekspertpanelets og
Trafikministeriets hensigt med udkastet til udbudsmaterialet, herunder
kriterierne, at sikre ægte konkurrence på overfarten
Helsingør-Helsingborg for at sikre, at der allerede fra det øjeblik, hvor
licitationstilbudene afgives, vil være konkurrence i størst muligt omfang. I
denne forbindelse har ekspertpanelet udtrykt frygt for, at det duopol, som
vil blive det forventede resultat af licitationen, ikke fuldt ud vil kunne
skabe og opretholde den ønskede ægte konkurrence. Den nationale
konkurrencelovgivning og EU's konkurrenceret for den sags skyld vil derfor
ikke efter ekspertpanelets mening i praksis kunne give tilstrækkelige
muligheder for regulering, for så vidt angår en hurtig efterfølgende
håndtering af duopol-situationen.
I det følgende belyses dette yderligere, under henvisning til
Kommissionens telefax dateret d. 11. april 1996.
Vedr. punkt 6: Maksimale priser (standard)
Man har valgt kriteriet om maksimale priser, fordi der, som ovenfor nævnt,
skal være konkurrence fra det øjeblik, hvor licitationstilbudet afgives.
Dette skyldes, at et duopol ikke giver sikkerhed for ægte konkurrence på
Helsingør-Helsingborg-overfarten. De danske konkurrencemyndigheder ville
imidlertid højst sandsynligt have meget svært ved at kunne gribe ind på
grundlag af den danske konkurrencelov, hvis det ikke kan bevises, at der er
ingået nogen aftaler eller sket nogen koordinering af fremgangsmåder,
eftersom dette vil kræve forudgående meget omhyggelige og langvarige
undersøgelser af priserne set i forhold til omkostninger m.m., uden på nogen
måde at tage fuld højde for en eventuel ineffektiv omkostningsstruktur, m.m.
Omkostningsnedsættelser som følge af konkurrence ville dermed ikke komme
brugerne og samfundet til gode fuldt ud. Det skal bemærkes, at de danske
konkurrencemyndigheder ikke har nogen kompetence til at anvende paragraf 85 i
EU-traktaten.
Vedr. punkt 7: Serviceydelser
Vi er enige med Kommissionen i, at serviceydelser og pris skal svare til
hinanden, og at den nye operatør på ruten skal overholde dette. Det anvendte
servicekriterium er ligeledes et udtryk for ønsket om at skabe konkurrence
fra det øjeblik, hvor licitationstilbudet afgives.
Vedr. punkt 8: Miljøkriteriet
I forbindelse med udvælgelsen af den nye operatør på ruten, vil der blive
foretaget en sammenligning med de miljømæssige krav, der stilles til
ScandLines i dag.
Vedr. paragraf 4: Færger
De forskellige operatører skal angive deres valg af færge i
licitationstilbudet.
Trafikministeriet skal godkende, at operatøren udskifter sine færger med
andre færger for at sikre, at betingelsen er opfyldt, og af hensyn til de
andre operatører, som har afgivet licitationstilbud og dermed angivet deres
valg af færger.
En operatørs valg af færge skal sammenholdes med udbudsmaterialet, således
at der ikke opstår en situation, hvor en operatør, som har fået tildelt en
licitation, udskifter færgerne med en anden færge eller andre færger. Dette
kan ske i henhold til udbudsmaterialet, men underlagt visse betingelser, som
fremgår af udbudsmaterialet.
Vedr. paragraf 8.3.: Misligholdelse af kontrakten
Ved udvælgelsen vil der bl.a. blive lagt vægt på, hvilken service
tilbudsgiveren agter at yde, herunder hvorvidt der er tilstrækkelig
passagerhyppighed også på mindre travle tidspunkter af dagen. Det kan dog fra
et økonomisk synspunkt være interessant for den nye operatør også at sejle om
natten.
Billetpriserne, herunder prisdifferencen, kan være et element, som kan
have betydelig indflydelse på trafikmængden, ikke mindst lastbiltrafikken.
Som jeg nævnte i begyndelsen, har formanden for ekspertpanelet og
Trafikministeriet drøftet Kommissionens kommentarer til udbudsmaterialet.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udbudsordren og
udbudsmaterialet i øvrigt. Der vil derfor ikke blive fremsendt noget nyt
materiale til interesserede rederier. Kommissionens bemærkninger vil dog
indgå i ekspertpanelets overvejelser vedrørende udvælgelsen af den nye
operatør, og bemærkningerne vil desuden sammen med en kopi af nærværende brev
blive fremsendt til orientering for de rederier, som har modtaget
udbudsmaterialet.
Med venlig hilsen
Petter Møller
TrafikministerietDen 16. april 1996
Frederiksholms Kanal 27
1220 København K.
I overensstemmelse med bemærkningerne til forslag til lov om konkurrerende
færgefart mellem Helsingør og Helsingborg har Europa-Kommissionen fået
forelagt udbudsmaterialet vedrørende udbudet af brugsretten til færgeleje 1 i
Helsingør Havn.
Kommissionen er på denne baggrund fremkommet med nogle bemærkninger, jf.
telefax af 11. april 1996. Kopi af telefaxen vedlægges til orientering.
Trafikministeriet har i et svar af 15. april 1996 til Kommissionen
meddelt, at Kommissionens bemærkninger har været drøftet med ekspertpanelets
formand. Det fremgår endvidere, at bemærkningerne ikke giver anledning til at
ændre i selve udbudsbekendtgørelsen og i udbudsmaterialet i øvrigt. Dermed
foretages heller ikke udsendelse af nyt materiale til interesserede rederier.
Kommissionens bemærkninger vil dog blive inddraget i ekspertpanelets
drøftelser om udvælgelse af det nye rederi med respekt for reglerne herfor.
Kopi af Trafikministeriets svar vedlægges ligeledes til orientering.
Med venlig hilsen
Petter Møller
Kontorchef
Ekspertpanelet for udbud og udvælgelse af konkurrerende rederi på
Helsingør-Helsingborgoverfarten
Den 22. april 1996, kl. 12.00
Vedrørende Helsingør-Helsingborg - pressekritik
Sidste frist for modtagelse af bud ved Trafikministeriets udbud af
brugsret til havnefaciliteter i Helsingør Havn, biltrafik, er netop passeret
i dag kl. 12.00. Åbning af tilbudene foretages i dag kl. 14.00 af notarius
publicus.
I forslag nr. L 216/1995-96 til lov om konkurrerende færgefart mellem
Helsingør og Helsingborg fremsat af trafikminister Jan Trøjborg den 28.
februar 1996 hedder det i bemærkningerne: »Til at bistå
Trafikministeriet med udarbejdelsen af udbudsmaterialet og udpegningen af
rederi vil der blive sammensat et panel af uafhængige, uvildige og sagkyndige
eksperter«. Det i medfør heraf nedsatte panel har siden
offentliggørelsen den 2. april d.å. af udbudsbekendtgørelsen og det hertil
knyttede udbudsmateriale via pressen kunnet notere forskellige kritiske
kommentarer til Trafikministeriets behandling af sagen. Til dels henføres
disse kommentarer til panelets rådgivning af trafikministeren.
Af naturlige grunde har panelet ikke fundet det passende at kommentere de
således fremkomne kritikpunkter, medens udbudsperioden var løbende. Kritikken
har imidlertid været af et sådant indhold, at en kommentar til dele af dens
punkter nu er på sin plads.
Panelets overvejelser i forbindelse med udbudsmaterialet
På baggrund af lovforslaget og kommissoriet har panelet set det som sin
primære opgave at foreslå de kriterier, som anses for dem, der burde lægges
til grund ved udpegelse af det pågældende rederi. Panelet har i denne
forbindelse lagt særlig vægt på lovforslagets og kommissoriets fremhævelse af
ønsket om at foretage udbud for at udpege et nyt
»konkurrerende« rederi og at skabe »reel
konkurrence«. Samtidig har panelet drøftet, om øvrige forhold burde
indgå i udbudsmaterialet. Panelet har ladet sine overvejelser munde ud i en
anbefaling af, at tildeling af ordren sker på grundlag af det mest
fordelagtige bud, således at tildelingen skal finde sted ud fra en samlet
vurdering på grundlag af en række tildelingskriterier, som ikke er angivet i
prioriteret orden.
Blandt de kriterier, som panelet er gået ind for, er følgende, som navnlig
har givet anledning til den rejste kritik: maksimumspriser, service og
fartplaner.
Ved disse kriterier er der ikke tale om - i modsætning til, hvad man kunne
få indtryk af ved læsning af den omtalte kritik - at der i udbudsmaterialet
»stilles skrappere krav« til den nye konkurrent på
Helsingør-Helsingborg-ruten end til den eksisterende operatør, ScandLines.
Der er i stedet tale om, at de bydende ved budets indgivelse angiver,
hvorledes de i så henseende agter at indrette sig. Det står således enhver
frit for, i hvilket omfang vedkommende ønsker at afstikke retlingslinjer med
hensyn til maksimumspriser, service og fartplaner. Chancen for at blive det
udvalgte rederi kan naturligvis øges herved.
Panelet har herigennem ønsket at efterleve det foreliggende lovforslags
ønske om at skabe konkurrence på overfarten. Dette ville imidlertid i
praksis være særdeles vanskeligt - om overhovedet muligt - når der som her
vil blive tale om et duopol på et ganske overskueligt marked. Incitamentet
til at konkurrere mellem de to fremtidige rederier på overfarten vil som
udgangspunkt ikke være til stede. Af denne grund - som adskiller sig fra alle
de velkendte udbudssituationer, hvor der bydes med sigte på, at udbyderen
opnår den laveste pris eller på anden måde det mest fordelagtige bud, hvorved
de bydende direkte konkurrerer om opnåelse af kontrakten - vil der ikke uden
angivne udvælgelseskriterier kunne forventes skabt nogen form for ønsket
konkurrence under de foreliggende omstændigheder. Man skal i denne
forbindelse notere sig, som det fremgår af lovforslaget, at der ikke kan
bydes på prisen/vederlaget for benyttelsen.
De nu anviste kriterier skal afhjælpe dette fravær af umiddelbar
konkurrence. Samtidig skal kriterierne for at være effektive som den eneste
praktiske løsning være til stede i budøjeblikket.
Resultatet af panelets overvejelser har ført til at anbefale det nu
foreliggende udbudsmateriale for således på konstruktiv måde under de
foreliggende omstændigheder at tilvejebringe optimale konkurrenceforhold,
samtidig med at respekten for fair, rimelige og ikkediskriminerende
udvælgelseskriterier holdes i hævd. Den foreliggende situation har været unik
og har derfor krævet konstruktiv udformning af udbudsforretningen i
konkurrencens, forbrugernes og samfundets interesse.
Trafikministeriets kontakt med EU-Kommissionen
Trafikministeren har ved udbudsmaterialets udarbejdelse den 29. marts d.å.
fremsendt såvel udbudsbekendtgørelsen som det samlede udbudsmateriale til
EU-Kommissionen, hvilket resultarede i, at ministeriet modtog en skrivelse
fra Kommissionens konkurrencedirektorat af 11. april, på hvilken
Trafikministeriet efter at have drøftet sagen med formanden for panelet
reagerede med skrivelse af 15. april. De overvejelser, som panelet har gjort
sig i ovennævnte henseende, er der herved nærmere redegjort for fra
Trafikministeriets side over for Kommissionen.
Det bemærkes, at Kommissionen i sin skrivelse af 11. april udtrykkelig
pointerer, at den foreløbige granskning af Trafikministeriets materiale - som
bl.a. havde påpeget, at Trafikministeriet ikke er forpligtet til at udbyde
retten til et eksisterende færgeleje i offentligt udbud - ikke har afdækket
noget, der som sådant er i strid med fællesskabsretten (EU-retten). At
Kommissionen har gjort sig overvejelser i tilknytning til den utraditionelle
fremgangsmåde, der her er anvendt, må forekomme helt forståeligt.
Trafikministeriet har i sin skrivelse af 15. april gjort opmærksom på, at
Kommissionens kommentarer ikke giver anledning til ændringer af
udbudsmaterialet, og oplyst, at Kommissionens bemærkninger og
Trafikministeriets svar sendes til de rederier, som har indhentet
udbudsmaterialet. Kommissionens bemærkninger vil indgå i panelets vurdering
ved udvælgelsen under iagttagelse af reglerne herfor.
Den fremsatte kritik
Den fremsatte kritik må siges at være fejlanbragt. Den EU-retlige kritik,
som er fremkommet fra danske kommentatorers side, bygger antagelig på et
manglende kendskab til det samlede sagsmateriale og på en urigtig
forudsætning om, at de bydende »afkræves« bindende løfter og lign.,
medens den rette sammenhæng som anført fremstår som anderledes. Markant er
det således eksempelvis, at en kommentator er citeret for ved sin vurdering
at tage udgangspunkt i den opfattelse, at trafikministeren burde have afholdt
licitation over alle tre færgelejer i Helsingør, ikke kun over det ene. Dette
viser, at vedkommende udtaler sig uden at være orienteret om, at der til
grund for den igangværende udbudsforretning ligger en accept fra
EU-Kommissionen ved kommissæren for konkurrencepolitik, Karel van Miert, af
et forslag fra den danske regering »til løsning af
konkurrenceproblemet« i Helsingør. Det forslag til løsning, som
EU-Kommissionen har accepteret, indebærer udtrykkelig, at den danske
regering, efter at tilbud er blevet indhentet, vil tillade et konkurrerende
færgeselskab at få adgang til et af de eksisterende færgelejer i Helsingør
statshavn.
Panelet skal beklage den manglende præcision i debatten om dette vigtige
emne.
På panelets vegne
Jens Fejø
formand
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 BTB 70 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 77 VEDRØRENDE DSB REDERI A/S TILBAGE FRA FINANSUDVALGET NR B 70 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 12. december 1996
- 1995 LSF 216 FORSLAG TIL LOV OM KONKURRERENDE FÆRGEFART MELLEM HELSINGØR OG HELSINGBORG Retsinformation · 2. maj 1996
- 1989 BTL 229 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM SALG AF FÆRGERNE »PEDER PAARS« OG »NIELS KLIM« NR L 229 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 16. august 1990
- 1996 LSF 95 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DSB REDERI A/S Retsinformation · 27. december 1996
- 1994 LSF 143 FORSLAG TIL LOV OM DSB REDERI A/S Retsinformation · 5. april 1995
- 1989 BTL 119 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UDBYGNING AF FÆRGETERMINALEN I HELSINGØR NR L 119 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 17. april 1990