1989 BTL 229 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM SALG AF FÆRGERNE »PEDER PAARS« OG »NIELS KLIM« NR L 229 1989-90, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling.
Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)
ønsker i den forbindelse af udtale følgende:
Socialdemokratiet påpegede ved 1. behandling af lovforslaget, at
færgeruterne over Kattegat indgår i Storebæltsaftalen, og at et salg af de to
færger »Peder Paars« og »Niels Klim« var i strid med
aftalen.
Socialdemokratiet må fortsat fastholde, at salget er i strid med
Storebæltsaftalen.
Ved en indsættelse af de to færger af rorotypen »Mercandian
Senator« og »Mercandian Prince II«, som DSB er i forhandling
med Mercandiarederierne om, er der tale om en kapacitetsforringelse af en
sådan art, at Århus-Kalundborg-ruten ret hurtigt vil miste markedsandele til
fordel for de to andre ruter på Kattegat, Grenå-Hundested og Mols Linien.
Man vil ret hurtigt være tilbage til den tid, hvor de gamle prinsessebåde
besejlede ruten. Da var der næsten altid kapacitetsproblemer, hvor såvel
passagerer som biler blev afvist. Netop af den grund blev de nye færger
»Peder Paars« og »Niels Klim« bygget til og indsat på
ruten.
Med en indsættelse af de to erstatningsfærger, der hverken hvad angår
kapacitet eller komfort kan leve op til, hvad de to nyeste færger på ruten
har, vil ruten meget hurtigt få et dårligt ry og hermed en dårlig økonomi.
Ruten kan herefter se sin egen nedlæggelse i øjnene.
Læs alt
Det må vi i Socialdemokratiet protestere imod, og Socialdemokratiet
stemmer imod lovforslaget.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) ønsker at udtale følgende:
Det er både kortsigtet og et brud på aftaler samt uklogt at sælge de to
færger, således som regeringen lægger op til med sit lovforslag.
Kortsigtet, fordi færgerne vil kunne bruges andre steder, jf. nedenfor.
Det betyder, at regeringen om et par år skal ud at købe nyt færgemateriel til
helt andre priser end dem, som man nu får for DSB's mest moderne færger. Det
er aldrig før set, at et rederi har solgt sine mest moderne skibe, undtagen
hvis rederiet har været på vej mod konkurs.
Det er DSB ikke, men der er ingen tvivl om, at man ved salget giver
statsstøtte til private rederier, altså statsstøttet privatisering. Sagen er
jo den, at Mercandiarederierne, der skal afløse på Århus-Kalundborg-ruten,
får en fast sum i en årrække, uanset hvor få biler og passagerer færgerne
overfører, og det vil give underskud til DSB. Det er der ingen tvivl om, da
færgerne er for små, og da DSB skal betale 50-60 mio. kr. om året plus
ombygning på ombygning, og når charteren er udløbet, er der ingen penge at
tjene for DSB. Samtidig starter Mercandiarederierne til efteråret sejlads på
Juelsminde-Kalundborg-ruten.
Det betyder i al sin enkelhed, at det, Mercandia tjener på
Århus-Kalundborg, kan bruges til rabatter på Juelsminde-Kalundborg-ruten for
at få biler og passagerer fra den førstnævnte. Mage til aftale er vist ikke
set før.
Salget er også et brud på aftaler med henholdsvis Kalundborgs og Århus'
borgmestre, der havde aftale med DSB om, at de to færger skulle sejle, til de
faste forbindelser på Storebælt var færdige i 1996.
Færgesalget er ligeledes et hårdt slag mod Kalundborgområdet, der med
lukningen af Carmen Clairoll står over for sin største arbejdsløshed nogen
sinde. Eksempelvis er ca. 60 pct. inden for Kvindeligt Arbejderforbund (KAD)
arbejdsløse. Det næste, der sker, er jo, at togtrafikken København-Kalundborg
vil blive formindsket, når der ikke vil køre de såkaldte bådtog på
strækningen.
Især Det Radikale Venstre har flere gange udtalt, at færgerne ikke måtte
sælges for under 800 mio. kr., og det kan vel konstateres, at den sum ikke er
opnået.
Kristeligt Folkeparti har sagt det samme, samt at der ikke må ske
forringelser på overfarten. En sammenligning mellem Mercandias færger og de
nuværende færger, »Peder Paars« og »Niels Klim«, svarer
til en sammenligning mellem et vandrehjem og Hotel Sheraton.
Det har endvidere været komplet umuligt at få Kristeligt Folkepartis
medlemmer på Folketingets talerstol - bl.a. fordi de ikke var til stede - for
at begrunde salget, der jo trods alt med nye færgeinvesteringer, ombygninger
og salg drejer sig om en lille mia. kr.
Som SF's ordfører fremførte under 1. behandling, drejer dette salg sig
også om, at den million passagerer, Århus-Kalundborg-overfarten har haft i
1989, skal flyttes ned til Korsør-Nyborg, hvor DSB i de sidste 5 år har
mistet 1 million passagerer, og det ser jo ikke godt ud, når man, da man traf
beslutningen om de faste forbindelser i Folketinget, allerede havde lavet
mange rapporter, der viste stigninger i overførslerne, men disse kom aldrig.
Der henvises til oversigten over overførsler af passagerer og biler på de
3 omhandlede overfarter i DSB's 5-årige regnskab fra 1989, der er optrykt som
bilag 1 til betænkningen.
Mindretallet er endvidere af den opfattelse, at der inden længe såvel på
Bornholmstrafikken som på Rødby-Puttgarden er et behov for nye færger,
hvorfor det efter partiets opfattelse er tåbeligt at sælge færger, der med
lidt ombygning senere kan bruges på disse ruter, efter at Storebæltsbyggeriet
er færdigt.
Et andet mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes medlem af
udvalget) ønsker at udtale, at mindretallet finder, at det er i strid med
rimelige forventninger ved indgåelsen af forliget om en fast forbindelse over
Storebælt at afhænde de 2 færger.
Resultatet bliver en meget betydelig forringelse af trafikforbindelsen
mellem landsdelene, herunder mellem landets to største byer.
De 2 færger burde forblive i nuværende rute i hvert fald indtil
ibrugtagningen af 2. fase af den faste forbindelse over Storebælt. Der ville
derved blive lejlighed til at få mere at vide om trafikudviklingen og de
behov, som denne vil kalde på efter 1996.
De 2 fremragende færger burde blive i statens eje indtil videre. Dersom de
bliver overflødige på ruten Århus-Kalundborg efter 1996, vil der derved være
mulighed for at tage stilling til en eventuel indsættelse på ruten
København-Rønne.
De opstillede prognoser for statens økonomiske gevinst ved et salg nu
forekommer at være betydeligt overvurderet. Dette skyldes en alt for lavt
ansat forventet salgspris i 1996. Også på denne baggrund er det stærkt
urimeligt at forringe trafikafviklingen mellem Sjælland og Jylland. CD må
betragte færgesalget som en helt igennem dårlig forretning for staten og en
serviceforringelse, der ikke modsvares af andre fordele.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres,
Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Ikast (KF) Helge Adam Møller (KF) Aagaard (KF) Svend Heiselberg (V) Helge
Sander (V) Ernst B. Schmidt (FP) Larsen-Ledet (RV) nfmd. Arne Melchior
(CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) J. K. Hansen (S) fmd. Tove Lindbo
Larsen (S) Helge Mortensen (S) Jimmy Stahr (S) Stavad (S) Søgaard (S) Tommy
Dinesen (SF) Ole Henriksen (SF)
Bilag 1
F Æ R G E T R A F I K K E N
Korsør-Nyborg, 26 km 1989 1988 1987 1986 1985
---------------------------------------------------------------------
tus tus tus tus tus
Afgange 19 19 18 18 18
Passagerer 4.345 4.444 4.408 4.274 4.312
Personvogne 107 108 105 105 105
Godsvogne 209 221 234 243 247
Tons gods 2.005 2.075 2.304 2.385 2.201
---------------------------------------------------------------------
Halsskov-Knudshoved, 19 km 1989 1988 1987 1986 1985
---------------------------------------------------------------------
tus tus tus tus tus
Afgange 22 22 22 21 20
Passagerer 4.320 5.102 5.725 5.685 5.761
Personbiler 1.790 1.865 1.859 1.821 1.730
Busser 12 13 14 14 14
Lastbilenheder 383 413 426 425 402
---------------------------------------------------------------------
Kalundborg-Århus, 89 km 1989 1988 1987 1986 1985
---------------------------------------------------------------------
tus tus tus tus tus
Afgange 4 4 4 4 4
Passagerer 1.112 1.158 1.164 1.075 869
Personbiler 255 267 272 223 174
Lastbilenheder 109 109 105 93 64
---------------------------------------------------------------------
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå
Spørgsmål 1:
Hvad koster det at ombygge lejer og landfaciliteter i Århus og Kalundborg
i anledning af indsættelse af nye færger?
Svar:
Jeg skal vedrørende dette spørgsmål tillade mig at henvise til min
besvarelse den 21. maj af udvalgets brev af 2. maj 1990 (B 26 - bilag 22).
Spørgsmål 2:
Kan en ombygning af færgelejer ske, så længe »Peder Paars« og
»Niels Klim« sejler på ruten?
Svar:
Lejetilpasningerne i Århus og Kalundborg kan for størstedelens
vedkommende foretages samtidig med, at »Peder Paars« og »Niels
Klim« sejler på ruten, og uden synderlige ulemper for publikum. I en
kortere periode på 1 a 2 uger, hvor klaparrangementerne ombygges, skal der
indsættes afløserfærger, der kan besejle de tidligere prinsessefærgers lejer.
Der vil således ikke blive tale om, at sejladsen på overfarten på noget
tidspunkt afbrydes i forbindelse med færgeskiftet.
Spørgsmål 3:
Hvem skal betale ombygningen af lejer og faciliteter?
Svar:
Det er DSB, som skal betale udgifterne i forbindelse med
lejetilpasningerne og etableringen af rampeanlæg m.v. I forslag til finanslov
1991 optages derfor et beløb til dækning af disse udgifter.
Spørgsmål 4:
Hvor meget har Århus Kommune investeret i de nuværende færgelejer og
andre faciliteter, da »Peder Paars« og »Niels Klim« blev
indsat på ruten?
Svar:
Indsættelsen af de nye færger på Århus-Kalundborg-ruten i 1985-86
nødvendiggjorde en del ombygninger af færgelejer, landgangsbroer og
opmarchområder i de to havne, ligesom der blev ændret i
trafikreguleringsforholdene omkring færgelejerne. De samlede udgifter hertil
var i alt ca. 110 mio. kr. Heraf betalte de to havne ca. 5 mio kr., idet
projektet medførte modernisering af visse anlæg, som havnene havde og fortsat
har vedligeholdelsesforpligtelsen for.
Største enkeltbidragsyder uden for DSB var Århus Havnevæsen, som
investerede ca. 4,5 mio. kr. ud af de nævnte 5. Århus Kommunes investeringer
var meget beskedne.
Spørgsmål 5:
Vil de fremtidige togforbindelser mellem København og Kalundborg blive
reduceret efter fjernelsen af færgerne »Niels Klim« og »Peder
Paars«?
Herunder ønskes oplyst, om den påtænkte udvidelse vedrørende dobbeltspor
sættes i bero.
Svar:
Ud over den normale timedrift, dvs. togforbindelse i begge retninger 1
gang hver time, betjenes Kalundborg i dag også af de såkaldte bådtog. Dette
sker 4 gange dagligt i hver retning i forbindelse med færgernes anløb af
Kalundborg.
I takt med udbygningen af IC3-trafikken over Storebælt og den forventede
overflytning af de nuværende bådtogspassagerer hertil har det under alle
omstændigheder været påregnet at indstille bådtogene senest fra 1993, hvor
den faste jernbaneforbindelse over Storebælt ibrugtages.
Allerede fra juni 1991 sker der en betydelig reduktion af rejsetiden i
landsdelstrafikken med de nye IC3-tog over Storebælt. Mange af de nuværende
bådtogspassagerer på Århus-Kalundborg-overfarten forventes fra dette
tidspunkt automatisk at ville foretrække de hurtigere forbindelser over
Storebælt. Som følge heraf vil DSB nøje følge udviklingen i togtrafikken over
Århus-Kalundborg-overfarten med henblik på at vurdere behovet for de særlige
bådtog til Kalundborg.
Under alle omstændigheder vil der naturligvis blive opretholdt
togforbindelser mellem København og Kalundborg, der korresponderer med
færgernes afgang og ankomst, og det planlægges tillige, også af hensyn til
pendlerne i bolig-arbejde-trafikken, at give disse forbindelser hurtigere
køretid end de nuværende regionaltogs.
Siden ibrugtagningen af dobbeltsporet mellem Vipperød og Holbæk i april
1989 eksisterer der ingen planer om yderligere udvidelser til dobbeltspor på
strækningen mellem Holbæk og Kalundborg.
Spørgsmål 6:
Den indgåede kontrakt/aftale om den indgåede charter mellem DSB og
skibsreder Per Henriksen, Mercandia, bedes tilstillet udvalget.
Svar:
Der er endnu ikke indgået kontrakt eller aftale om indchartring af den
påtænkte erstatningstonnage til overfarten.
Til gennemsyn for udvalgets medlemmer vedlægger jeg i eet eksemplar kopi
af tilbud af 17. maj 1990 fra rederiet Mercandia. Jeg skal anmode om, at
tilbudets indhold bevares fortroligt.
Spørgsmål 7:
Hvor skal ombygningen af de indchartrede skibe foregå, og hvem påtænker
DSB skal bygge de nye motorer til skibene?
Svar:
Den planlagte ombygning inklusive installering af supplerende motorkraft
forudsættes udbudt til interesserede værfter efter sædvanlig praksis.
Økonomiske, tekniske og tidsmæssige aspekter vil herefter på normal vis indgå
i vurderingen af, hvilket værft og hvilken motorleverandør der skal forestå
ombygningerne.
Da ombygningsopgaver på grund af mindre krav om tørdokkapacitet lettere
end nybygninger kan indpasses i værfternes byggeprogrammer, forventes det, at
flere danske værfter vil tilbyde at ombygge færgerne. Den samlede
ombygningsordre er skønnet til ca. 260 mio. kr. for de to færger.
Spørgsmål 8:
Salgsdokumentet/kontrakten med tilhørende underbilag mellem staten og
køberen af »Peder Paars« og »Niels Klim« bedes tilstillet
udvalget. Der henvises i øvrigt til spørgsmål 21 på forslag til
folketingsbeslutning om opretholdelse af færgerne »Peder Paars« og
»Niels Klim« på Kalundborg-Århus-overfarten, der har følgende
ordlyd: »Ministeren bedes tilstille udvalget salgsaftaler og
salgsbetingelser med hensyn til salget af »Peder Paars« og
»Niels Klim« til Stena Line.
Svar:
Ved brev af 14. maj 1990 fremsendte jeg i eet eksemplar til gennemsyn for
udvalgets medlemmer de mellem DSB og Stena Line indgåede salgsaftaler af 6.
april 1990.
Spørgsmål 9:
Hvad er baggrunden for, at passagerer, der skal til Århus fra
Københavnsområdet, altid bliver sendt dertil over Korsør-Nyborg-overfarten,
når nu man har de flotteste og mest moderne færger, DSB endnu ejer, på
Århus-Kalundborg-ruten?
Svar:
Det er ikke udtryk for nogen bestemt politik fra DSB's side, at publikum
ved henvendelse om billetkøb til en rejse f.eks. mellem København og Århus i
mange tilfælde ikke spørges om ønsket rejserute.
I landsdelstrafikken over Storebælt er der dagligt tale om 19
togforbindelser mellem København og Århus. Hertil kommer i weekendtrafikken,
f.eks. på fredage, yderligere 11 forbindelser, eller i alt 30. Over
Kalundborg-Århus er der kun tale om 4 daglige forbindelser såvel på hverdage
som i weekender.
Ved billetkøb går DSB's salgspersonale således som regel ud fra, med
rette, at det er en billet til de hyppige forbindelser over Storebælt, som
ønskes. Da en enkeltbillet på en normal rejsedag på 2. klasse over
Århus-Kalundborg er 33 kr. billigere end over Storebælt, vil salgspersonalet
ved ønske om billigere rejsemulighed naturligvis udstede billet over
Århus-Kalundborg.
Spørgsmål 10:
Hvad er efter ministerens vurdering årsagen til, at
Korsør-Nyborg-overfarten har mistet ca. 1 million passagerer i de sidste 5
år?
Svar:
På jernbaneoverfarten mellem Korsør og Nyborg blev der i 1985 overført
4.312.000 togpassagerer. I 1989 var antallet af overførte passagerer
4.345.000. Der er således ikke tale om, at Korsør-Nyborg-overfarten i de
sidste 5 år har mistet passagerer, tværtimod.
På biloverfarten mellem Halsskov og Knudshoved har imidlertid konkurrenten
fra Vognmandsruten siden 1987 medført en betydelig nedgang i DSB's overførsel
af personbiler og dermed også i passagertallet på overfarten, som er faldet
med ca. 1,4 millioner.
Spørgsmål 11:
Forventer DSB at kunne flytte Kalundborg-Århus-færgernes 1.120.000
passagerer (1989) til Korsør-Nyborg-overfarten?
Svar:
Af Kalundborg-Århus-overfartens samlede passagertal på 1.112.000 i 1989
udgjorde landgangspassagererne, dvs. for størstepartens vedkommende
togrejsende, ca. 600.000. De øvrige godt 500.000 pasagerer udgøres af
rejsende i bil.
I takt med nedsættelsen af rejsetiden i IC3-trafikken over Storebælt fra
sommeren 1991 forventes en betydelig andel af de 600.000 togrejsende over
Århus-Kalundborg automatisk at foretrække de hurtigere forbindelser over
Storebælt. Når den faste jernbaneforbindelse over Storebælt ibrugtages i
1993, påregnes hele landsdelstrafikken med tog at foregå over Storebælt. Dog
vil der fortsat, i hvert fald frem til ibrugtagningen af den faste
vejforbindelse over Storebælt i 1996, være et betydeligt antal bilrejsende på
Århus-Kalundborg-overfarten.
Der er således ikke tale om, at samtlige passagerer på
Århus-Kalundborg-overfarten skal flyttes til Korsør-Nyborg-overfarten, men at
en over årene frem til 1993 voksende andel af de 600.000 togrejsende af sig
selv vil benytte den hurtigere rejsemulighed over Storebælt.
Spørgsmål 12:
Hvor mange forhyrede er der ansat på de 2 nuværende færger på ruten
Kalundborg-Århus, og hvor mange forventes der at være på de påtænkte færger
på ruten?
Svar:
Der er i forbindelse med overfarten i dag beskæftiget 660 medarbejdere,
hvoraf 186 er tjenestemænd, for hovedpartens vedkommende forhyrede på
færgerne. 500 af medarbejderne er stationerede i Århus, de resterende 160 er
stationerede i Kalundborg. Hovedparten af tjenestemændene er stationerede i
Århus.
Af de i alt 660 beskæftigede udgør cateringpersonalet ca. 340, hvoraf 130
er fuldtidsbeskæftigede, mens 210 er deltidsbeskæftigede.
Med indsættelse af mindre færger på overfarten vil behovet for
medarbejdere blive reduceret med mellem 60 og 80, hovedsagelig på
cateringsiden. Reduktionen svarer til 10 pct. af det nuværende totale antal
beskæftigede på overfarten. Den nødvendige personalereduktion kan ske
planlagt og ved naturlig afgang som følge af, at færgeskiftet først skal
finde sted til næste sommer.
Spørgsmål 13:
Hvad er driftsomkostningerne vedrørende de nuværende færger, og hvad
forventes driftsomkostningerne at blive på de påtænkte?
Svar:
De nuværende driftsomkostninger vedrørende Århus-Kalundborg-overfarten
udgør tilsammen ca. 121 mio. kr. årligt. Heraf koster selve færgedriften ca.
76 mio. kr. Havneafgifterne udgør ca. 15 mio. kr., driften af terminalerne
ca. 20 mio. kr. og overfartens andel af DSB's fællesomkostninger vedrørende
færgedriften ca. 10 mio. kr.
Ved indsættelse af chartret erstatningstonnage påregnes årlige
driftsudgifter på ca. 160 mio. kr. inklusive 55 mio. kr. i såkaldt
bareboatcharterhyre (uden besætning, olie m.v.) for de 2 rorofærger. De
egentlige driftsudgifter på de resterende ca. 105 mio. kr. fordeler sig med
ca. 64 mio. kr. til driften af færgerne, ca. 13 mio. kr. til havneafgifter,
ca. 18 mio. kr. til terminaldriften og uændret ca. 10 mio. kr. som andel af
fællesudgifterne.
Spørgsmål 14:
Hvilken DSB-rute - Storebælt eller Kattegat - har haft de største
stigninger i overførslerne af passagerer, lastbiler og personbiler?
Svar:
For alle 3 trafikkategorier gælder det, at Århus-Kalundborg-overfarten
siden indsættelsen af »Peder Paars« og »Niels Klim« i
1985-86 har haft større fremgang end biloverfarten mellem Halsskov og
Knudshoved. En væsentlig baggrund herfor er imidlertid den store konkurrence,
Vognmandsruten i de senere år har udsat DSB's Storebæltsoverfart for. En
tilsvarende skærpet konkurrencesituation har ikke eksisteret på det nordlige
Kattegat, hvor også de private rederier har haft fremgang i overførslerne.
Spørgsmål 15:
Når bådtogene til Kalundborg-Århus-overfartens færger forsvinder, vil der
så blive sat hurtigtog ind på strækningen af hensyn til de mange pendlere?
Svar:
Vedrørende dette spørgsmål vil jeg tillade mig at henvise til min
besvarelse dags dato af spørgsmål 5, stillet af udvalget i brev af 10. maj
1990 (L 229 - bilag 1).
Spørgsmål 16:
Ser ministeren ikke et problem ved, at man chartrer færger fra Mercandia,
der får et fast beløb om året for at besejle Kalundborg-Århus-overfarten,
uanset hvor mange der er med færgerne, samtidig med at den samme reder
starter sejlads på Kalundborg-Juelsminde, eftersom kundegrundlaget må anses
for at være det samme?
Svar:
Det er endnu ikke endeligt afgjort, om erstatningsfærgerne til
Århus-Kalundborg-overfarten skal chartres af rederiet Mercandia. I
forhandlingerne herom indgår også spørgsmålet om Mercandias påtænkte sejlads
mellem Kalundborg og Juelsminde.
Eftersom der eksisterer fri sønæring, vil ethvert rederi på ethvert
tidspunkt kunne etablere færgeoverfart mellem Kalundborg og Juelsminde. Jeg
anser det derfor ikke som noget særligt problem, at netop rederiet Mercandia
påtænker en sådan sejlads.
Spørgsmål 17:
Hvorledes vil regeringens forslag indvirke på lovforslaget om de faste
forbindelser, hvor der påregnes mindst een Kattegatrute i fremtiden, forstået
således, at DSB må anses for at være ude af stand til at gøre krav på
besejlingen og indflydelse i de forhandlinger, der skal være om
færdiggørelsen af den såkaldte Kattegatrapport?
Svar:
I den politiske aftale om Storebælt er det fastlagt, at der skal
opretholdes mindst een færgeforbindelse mellem Sjælland og Jylland over
Kattegat. Såfremt dette ikke kan ske på driftsøkonomisk grundlag, forpligtes
A/S Storebæltsforbindelsen til at sørge for besejlingen.
Jeg anser DSB's muligheder for i et samarbejde med de øvrige
Kattegatrederier at besejle overfarten melem Århus og Kalundborg også efter
1996 for langt bedre, såfremt der allerede nu indsættes mere markedstilpasset
tonnage, end hvis »Peder Paars« og »Niels Klim« skulle
opretholdes på overfarten frem til 1996.
Der er således ikke tale om, at DSB ikke kan gøre krav på besejlingen
eller ikke kan få indflydelse på forhandlingerne om den fremtidige
rutestruktur på det nordlige Kattegat. Tværtimod anser jeg DSB's
forhandlingsposition for styrket, når der indsættes erstatningstonnage med en
lastbilkapacitet, som er 50 pct. større end den nuværende med »Peder
Paars« og »Niels Klim«.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 BTL 119 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UDBYGNING AF FÆRGETERMINALEN I HELSINGØR NR L 119 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 17. april 1990
- 1988 BR 134 BERETNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DRIFT AF FÆRGERUTER NR 134 1989-80, 1. SAMLING Retsinformation · 3. oktober 1989
- 1989 LSF 229 FORSLAG TIL LOV OM SALG AF FÆRGERNE »PEDER PAARS« OG »NIELS KLIM« Retsinformation · 14. juni 1990
- 1989 BTB 26 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETHOLDELSE AF FÆRGERNE »PEDER PAARS« OG »NIELS KLIM« PÅ KALUNDBORG-ÅRHUS-OVERFARTEN NR B 26 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 16. maj 1990
- 1994 BTL 142 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STYRELSEN AF DSB M.V. NR L 142 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 24. marts 1995
- 1989 BSF 26 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETHOLDELSE AF FÆRGERNE »PEDER PAARS« OG »NIELS KLIM« PÅ KALUNDBORG-ÅRHUS-OVERFARTEN Retsinformation · 8. maj 1990