Spring til indhold

Retsinformation

1989 BTL 229 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM SALG AF FÆRGERNE »PEDER PAARS« OG »NIELS KLIM« NR L 229 1989-90, 1. SAMLING

1989/1 BTL 229Betænkning over lovforslagFolketinget16. august 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå er

optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

ønsker i den forbindelse af udtale følgende:

Socialdemokratiet påpegede ved 1. behandling af lovforslaget, at

færgeruterne over Kattegat indgår i Storebæltsaftalen, og at et salg af de to

færger »Peder Paars« og »Niels Klim« var i strid med

aftalen.

Socialdemokratiet må fortsat fastholde, at salget er i strid med

Storebæltsaftalen.

Ved en indsættelse af de to færger af rorotypen »Mercandian

Senator« og »Mercandian Prince II«, som DSB er i forhandling

med Mercandiarederierne om, er der tale om en kapacitetsforringelse af en

sådan art, at Århus-Kalundborg-ruten ret hurtigt vil miste markedsandele til

fordel for de to andre ruter på Kattegat, Grenå-Hundested og Mols Linien.

Man vil ret hurtigt være tilbage til den tid, hvor de gamle prinsessebåde

besejlede ruten. Da var der næsten altid kapacitetsproblemer, hvor såvel

passagerer som biler blev afvist. Netop af den grund blev de nye færger

»Peder Paars« og »Niels Klim« bygget til og indsat på

ruten.

Med en indsættelse af de to erstatningsfærger, der hverken hvad angår

kapacitet eller komfort kan leve op til, hvad de to nyeste færger på ruten

har, vil ruten meget hurtigt få et dårligt ry og hermed en dårlig økonomi.

Ruten kan herefter se sin egen nedlæggelse i øjnene.

Læs alt

Det må vi i Socialdemokratiet protestere imod, og Socialdemokratiet

stemmer imod lovforslaget.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) ønsker at udtale følgende:

Det er både kortsigtet og et brud på aftaler samt uklogt at sælge de to

færger, således som regeringen lægger op til med sit lovforslag.

Kortsigtet, fordi færgerne vil kunne bruges andre steder, jf. nedenfor.

Det betyder, at regeringen om et par år skal ud at købe nyt færgemateriel til

helt andre priser end dem, som man nu får for DSB's mest moderne færger. Det

er aldrig før set, at et rederi har solgt sine mest moderne skibe, undtagen

hvis rederiet har været på vej mod konkurs.

Det er DSB ikke, men der er ingen tvivl om, at man ved salget giver

statsstøtte til private rederier, altså statsstøttet privatisering. Sagen er

jo den, at Mercandiarederierne, der skal afløse på Århus-Kalundborg-ruten,

får en fast sum i en årrække, uanset hvor få biler og passagerer færgerne

overfører, og det vil give underskud til DSB. Det er der ingen tvivl om, da

færgerne er for små, og da DSB skal betale 50-60 mio. kr. om året plus

ombygning på ombygning, og når charteren er udløbet, er der ingen penge at

tjene for DSB. Samtidig starter Mercandiarederierne til efteråret sejlads på

Juelsminde-Kalundborg-ruten.

Det betyder i al sin enkelhed, at det, Mercandia tjener på

Århus-Kalundborg, kan bruges til rabatter på Juelsminde-Kalundborg-ruten for

at få biler og passagerer fra den førstnævnte. Mage til aftale er vist ikke

set før.

Salget er også et brud på aftaler med henholdsvis Kalundborgs og Århus'

borgmestre, der havde aftale med DSB om, at de to færger skulle sejle, til de

faste forbindelser på Storebælt var færdige i 1996.

Færgesalget er ligeledes et hårdt slag mod Kalundborgområdet, der med

lukningen af Carmen Clairoll står over for sin største arbejdsløshed nogen

sinde. Eksempelvis er ca. 60 pct. inden for Kvindeligt Arbejderforbund (KAD)

arbejdsløse. Det næste, der sker, er jo, at togtrafikken København-Kalundborg

vil blive formindsket, når der ikke vil køre de såkaldte bådtog på

strækningen.

Især Det Radikale Venstre har flere gange udtalt, at færgerne ikke måtte

sælges for under 800 mio. kr., og det kan vel konstateres, at den sum ikke er

opnået.

Kristeligt Folkeparti har sagt det samme, samt at der ikke må ske

forringelser på overfarten. En sammenligning mellem Mercandias færger og de

nuværende færger, »Peder Paars« og »Niels Klim«, svarer

til en sammenligning mellem et vandrehjem og Hotel Sheraton.

Det har endvidere været komplet umuligt at få Kristeligt Folkepartis

medlemmer på Folketingets talerstol - bl.a. fordi de ikke var til stede - for

at begrunde salget, der jo trods alt med nye færgeinvesteringer, ombygninger

og salg drejer sig om en lille mia. kr.

Som SF's ordfører fremførte under 1. behandling, drejer dette salg sig

også om, at den million passagerer, Århus-Kalundborg-overfarten har haft i

1989, skal flyttes ned til Korsør-Nyborg, hvor DSB i de sidste 5 år har

mistet 1 million passagerer, og det ser jo ikke godt ud, når man, da man traf

beslutningen om de faste forbindelser i Folketinget, allerede havde lavet

mange rapporter, der viste stigninger i overførslerne, men disse kom aldrig.

Der henvises til oversigten over overførsler af passagerer og biler på de

3 omhandlede overfarter i DSB's 5-årige regnskab fra 1989, der er optrykt som

bilag 1 til betænkningen.

Mindretallet er endvidere af den opfattelse, at der inden længe såvel på

Bornholmstrafikken som på Rødby-Puttgarden er et behov for nye færger,

hvorfor det efter partiets opfattelse er tåbeligt at sælge færger, der med

lidt ombygning senere kan bruges på disse ruter, efter at Storebæltsbyggeriet

er færdigt.

Et andet mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes medlem af

udvalget) ønsker at udtale, at mindretallet finder, at det er i strid med

rimelige forventninger ved indgåelsen af forliget om en fast forbindelse over

Storebælt at afhænde de 2 færger.

Resultatet bliver en meget betydelig forringelse af trafikforbindelsen

mellem landsdelene, herunder mellem landets to største byer.

De 2 færger burde forblive i nuværende rute i hvert fald indtil

ibrugtagningen af 2. fase af den faste forbindelse over Storebælt. Der ville

derved blive lejlighed til at få mere at vide om trafikudviklingen og de

behov, som denne vil kalde på efter 1996.

De 2 fremragende færger burde blive i statens eje indtil videre. Dersom de

bliver overflødige på ruten Århus-Kalundborg efter 1996, vil der derved være

mulighed for at tage stilling til en eventuel indsættelse på ruten

København-Rønne.

De opstillede prognoser for statens økonomiske gevinst ved et salg nu

forekommer at være betydeligt overvurderet. Dette skyldes en alt for lavt

ansat forventet salgspris i 1996. Også på denne baggrund er det stærkt

urimeligt at forringe trafikafviklingen mellem Sjælland og Jylland. CD må

betragte færgesalget som en helt igennem dårlig forretning for staten og en

serviceforringelse, der ikke modsvares af andre fordele.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres,

Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Ikast (KF) Helge Adam Møller (KF) Aagaard (KF) Svend Heiselberg (V) Helge

Sander (V) Ernst B. Schmidt (FP) Larsen-Ledet (RV) nfmd. Arne Melchior

(CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) J. K. Hansen (S) fmd. Tove Lindbo

Larsen (S) Helge Mortensen (S) Jimmy Stahr (S) Stavad (S) Søgaard (S) Tommy

Dinesen (SF) Ole Henriksen (SF)

Bilag 1

F Æ R G E T R A F I K K E N

Korsør-Nyborg, 26 km 1989 1988 1987 1986 1985

---------------------------------------------------------------------

tus tus tus tus tus

Afgange 19 19 18 18 18

Passagerer 4.345 4.444 4.408 4.274 4.312

Personvogne 107 108 105 105 105

Godsvogne 209 221 234 243 247

Tons gods 2.005 2.075 2.304 2.385 2.201

---------------------------------------------------------------------

Halsskov-Knudshoved, 19 km 1989 1988 1987 1986 1985

---------------------------------------------------------------------

tus tus tus tus tus

Afgange 22 22 22 21 20

Passagerer 4.320 5.102 5.725 5.685 5.761

Personbiler 1.790 1.865 1.859 1.821 1.730

Busser 12 13 14 14 14

Lastbilenheder 383 413 426 425 402

---------------------------------------------------------------------

Kalundborg-Århus, 89 km 1989 1988 1987 1986 1985

---------------------------------------------------------------------

tus tus tus tus tus

Afgange 4 4 4 4 4

Passagerer 1.112 1.158 1.164 1.075 869

Personbiler 255 267 272 223 174

Lastbilenheder 109 109 105 93 64

---------------------------------------------------------------------

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå

Spørgsmål 1:

Hvad koster det at ombygge lejer og landfaciliteter i Århus og Kalundborg

i anledning af indsættelse af nye færger?

Svar:

Jeg skal vedrørende dette spørgsmål tillade mig at henvise til min

besvarelse den 21. maj af udvalgets brev af 2. maj 1990 (B 26 - bilag 22).

Spørgsmål 2:

Kan en ombygning af færgelejer ske, så længe »Peder Paars« og

»Niels Klim« sejler på ruten?

Svar:

Lejetilpasningerne i Århus og Kalundborg kan for størstedelens

vedkommende foretages samtidig med, at »Peder Paars« og »Niels

Klim« sejler på ruten, og uden synderlige ulemper for publikum. I en

kortere periode på 1 a 2 uger, hvor klaparrangementerne ombygges, skal der

indsættes afløserfærger, der kan besejle de tidligere prinsessefærgers lejer.

Der vil således ikke blive tale om, at sejladsen på overfarten på noget

tidspunkt afbrydes i forbindelse med færgeskiftet.

Spørgsmål 3:

Hvem skal betale ombygningen af lejer og faciliteter?

Svar:

Det er DSB, som skal betale udgifterne i forbindelse med

lejetilpasningerne og etableringen af rampeanlæg m.v. I forslag til finanslov

1991 optages derfor et beløb til dækning af disse udgifter.

Spørgsmål 4:

Hvor meget har Århus Kommune investeret i de nuværende færgelejer og

andre faciliteter, da »Peder Paars« og »Niels Klim« blev

indsat på ruten?

Svar:

Indsættelsen af de nye færger på Århus-Kalundborg-ruten i 1985-86

nødvendiggjorde en del ombygninger af færgelejer, landgangsbroer og

opmarchområder i de to havne, ligesom der blev ændret i

trafikreguleringsforholdene omkring færgelejerne. De samlede udgifter hertil

var i alt ca. 110 mio. kr. Heraf betalte de to havne ca. 5 mio kr., idet

projektet medførte modernisering af visse anlæg, som havnene havde og fortsat

har vedligeholdelsesforpligtelsen for.

Største enkeltbidragsyder uden for DSB var Århus Havnevæsen, som

investerede ca. 4,5 mio. kr. ud af de nævnte 5. Århus Kommunes investeringer

var meget beskedne.

Spørgsmål 5:

Vil de fremtidige togforbindelser mellem København og Kalundborg blive

reduceret efter fjernelsen af færgerne »Niels Klim« og »Peder

Paars«?

Herunder ønskes oplyst, om den påtænkte udvidelse vedrørende dobbeltspor

sættes i bero.

Svar:

Ud over den normale timedrift, dvs. togforbindelse i begge retninger 1

gang hver time, betjenes Kalundborg i dag også af de såkaldte bådtog. Dette

sker 4 gange dagligt i hver retning i forbindelse med færgernes anløb af

Kalundborg.

I takt med udbygningen af IC3-trafikken over Storebælt og den forventede

overflytning af de nuværende bådtogspassagerer hertil har det under alle

omstændigheder været påregnet at indstille bådtogene senest fra 1993, hvor

den faste jernbaneforbindelse over Storebælt ibrugtages.

Allerede fra juni 1991 sker der en betydelig reduktion af rejsetiden i

landsdelstrafikken med de nye IC3-tog over Storebælt. Mange af de nuværende

bådtogspassagerer på Århus-Kalundborg-overfarten forventes fra dette

tidspunkt automatisk at ville foretrække de hurtigere forbindelser over

Storebælt. Som følge heraf vil DSB nøje følge udviklingen i togtrafikken over

Århus-Kalundborg-overfarten med henblik på at vurdere behovet for de særlige

bådtog til Kalundborg.

Under alle omstændigheder vil der naturligvis blive opretholdt

togforbindelser mellem København og Kalundborg, der korresponderer med

færgernes afgang og ankomst, og det planlægges tillige, også af hensyn til

pendlerne i bolig-arbejde-trafikken, at give disse forbindelser hurtigere

køretid end de nuværende regionaltogs.

Siden ibrugtagningen af dobbeltsporet mellem Vipperød og Holbæk i april

1989 eksisterer der ingen planer om yderligere udvidelser til dobbeltspor på

strækningen mellem Holbæk og Kalundborg.

Spørgsmål 6:

Den indgåede kontrakt/aftale om den indgåede charter mellem DSB og

skibsreder Per Henriksen, Mercandia, bedes tilstillet udvalget.

Svar:

Der er endnu ikke indgået kontrakt eller aftale om indchartring af den

påtænkte erstatningstonnage til overfarten.

Til gennemsyn for udvalgets medlemmer vedlægger jeg i eet eksemplar kopi

af tilbud af 17. maj 1990 fra rederiet Mercandia. Jeg skal anmode om, at

tilbudets indhold bevares fortroligt.

Spørgsmål 7:

Hvor skal ombygningen af de indchartrede skibe foregå, og hvem påtænker

DSB skal bygge de nye motorer til skibene?

Svar:

Den planlagte ombygning inklusive installering af supplerende motorkraft

forudsættes udbudt til interesserede værfter efter sædvanlig praksis.

Økonomiske, tekniske og tidsmæssige aspekter vil herefter på normal vis indgå

i vurderingen af, hvilket værft og hvilken motorleverandør der skal forestå

ombygningerne.

Da ombygningsopgaver på grund af mindre krav om tørdokkapacitet lettere

end nybygninger kan indpasses i værfternes byggeprogrammer, forventes det, at

flere danske værfter vil tilbyde at ombygge færgerne. Den samlede

ombygningsordre er skønnet til ca. 260 mio. kr. for de to færger.

Spørgsmål 8:

Salgsdokumentet/kontrakten med tilhørende underbilag mellem staten og

køberen af »Peder Paars« og »Niels Klim« bedes tilstillet

udvalget. Der henvises i øvrigt til spørgsmål 21 på forslag til

folketingsbeslutning om opretholdelse af færgerne »Peder Paars« og

»Niels Klim« på Kalundborg-Århus-overfarten, der har følgende

ordlyd: »Ministeren bedes tilstille udvalget salgsaftaler og

salgsbetingelser med hensyn til salget af »Peder Paars« og

»Niels Klim« til Stena Line.

Svar:

Ved brev af 14. maj 1990 fremsendte jeg i eet eksemplar til gennemsyn for

udvalgets medlemmer de mellem DSB og Stena Line indgåede salgsaftaler af 6.

april 1990.

Spørgsmål 9:

Hvad er baggrunden for, at passagerer, der skal til Århus fra

Københavnsområdet, altid bliver sendt dertil over Korsør-Nyborg-overfarten,

når nu man har de flotteste og mest moderne færger, DSB endnu ejer, på

Århus-Kalundborg-ruten?

Svar:

Det er ikke udtryk for nogen bestemt politik fra DSB's side, at publikum

ved henvendelse om billetkøb til en rejse f.eks. mellem København og Århus i

mange tilfælde ikke spørges om ønsket rejserute.

I landsdelstrafikken over Storebælt er der dagligt tale om 19

togforbindelser mellem København og Århus. Hertil kommer i weekendtrafikken,

f.eks. på fredage, yderligere 11 forbindelser, eller i alt 30. Over

Kalundborg-Århus er der kun tale om 4 daglige forbindelser såvel på hverdage

som i weekender.

Ved billetkøb går DSB's salgspersonale således som regel ud fra, med

rette, at det er en billet til de hyppige forbindelser over Storebælt, som

ønskes. Da en enkeltbillet på en normal rejsedag på 2. klasse over

Århus-Kalundborg er 33 kr. billigere end over Storebælt, vil salgspersonalet

ved ønske om billigere rejsemulighed naturligvis udstede billet over

Århus-Kalundborg.

Spørgsmål 10:

Hvad er efter ministerens vurdering årsagen til, at

Korsør-Nyborg-overfarten har mistet ca. 1 million passagerer i de sidste 5

år?

Svar:

På jernbaneoverfarten mellem Korsør og Nyborg blev der i 1985 overført

4.312.000 togpassagerer. I 1989 var antallet af overførte passagerer

4.345.000. Der er således ikke tale om, at Korsør-Nyborg-overfarten i de

sidste 5 år har mistet passagerer, tværtimod.

På biloverfarten mellem Halsskov og Knudshoved har imidlertid konkurrenten

fra Vognmandsruten siden 1987 medført en betydelig nedgang i DSB's overførsel

af personbiler og dermed også i passagertallet på overfarten, som er faldet

med ca. 1,4 millioner.

Spørgsmål 11:

Forventer DSB at kunne flytte Kalundborg-Århus-færgernes 1.120.000

passagerer (1989) til Korsør-Nyborg-overfarten?

Svar:

Af Kalundborg-Århus-overfartens samlede passagertal på 1.112.000 i 1989

udgjorde landgangspassagererne, dvs. for størstepartens vedkommende

togrejsende, ca. 600.000. De øvrige godt 500.000 pasagerer udgøres af

rejsende i bil.

I takt med nedsættelsen af rejsetiden i IC3-trafikken over Storebælt fra

sommeren 1991 forventes en betydelig andel af de 600.000 togrejsende over

Århus-Kalundborg automatisk at foretrække de hurtigere forbindelser over

Storebælt. Når den faste jernbaneforbindelse over Storebælt ibrugtages i

1993, påregnes hele landsdelstrafikken med tog at foregå over Storebælt. Dog

vil der fortsat, i hvert fald frem til ibrugtagningen af den faste

vejforbindelse over Storebælt i 1996, være et betydeligt antal bilrejsende på

Århus-Kalundborg-overfarten.

Der er således ikke tale om, at samtlige passagerer på

Århus-Kalundborg-overfarten skal flyttes til Korsør-Nyborg-overfarten, men at

en over årene frem til 1993 voksende andel af de 600.000 togrejsende af sig

selv vil benytte den hurtigere rejsemulighed over Storebælt.

Spørgsmål 12:

Hvor mange forhyrede er der ansat på de 2 nuværende færger på ruten

Kalundborg-Århus, og hvor mange forventes der at være på de påtænkte færger

på ruten?

Svar:

Der er i forbindelse med overfarten i dag beskæftiget 660 medarbejdere,

hvoraf 186 er tjenestemænd, for hovedpartens vedkommende forhyrede på

færgerne. 500 af medarbejderne er stationerede i Århus, de resterende 160 er

stationerede i Kalundborg. Hovedparten af tjenestemændene er stationerede i

Århus.

Af de i alt 660 beskæftigede udgør cateringpersonalet ca. 340, hvoraf 130

er fuldtidsbeskæftigede, mens 210 er deltidsbeskæftigede.

Med indsættelse af mindre færger på overfarten vil behovet for

medarbejdere blive reduceret med mellem 60 og 80, hovedsagelig på

cateringsiden. Reduktionen svarer til 10 pct. af det nuværende totale antal

beskæftigede på overfarten. Den nødvendige personalereduktion kan ske

planlagt og ved naturlig afgang som følge af, at færgeskiftet først skal

finde sted til næste sommer.

Spørgsmål 13:

Hvad er driftsomkostningerne vedrørende de nuværende færger, og hvad

forventes driftsomkostningerne at blive på de påtænkte?

Svar:

De nuværende driftsomkostninger vedrørende Århus-Kalundborg-overfarten

udgør tilsammen ca. 121 mio. kr. årligt. Heraf koster selve færgedriften ca.

76 mio. kr. Havneafgifterne udgør ca. 15 mio. kr., driften af terminalerne

ca. 20 mio. kr. og overfartens andel af DSB's fællesomkostninger vedrørende

færgedriften ca. 10 mio. kr.

Ved indsættelse af chartret erstatningstonnage påregnes årlige

driftsudgifter på ca. 160 mio. kr. inklusive 55 mio. kr. i såkaldt

bareboatcharterhyre (uden besætning, olie m.v.) for de 2 rorofærger. De

egentlige driftsudgifter på de resterende ca. 105 mio. kr. fordeler sig med

ca. 64 mio. kr. til driften af færgerne, ca. 13 mio. kr. til havneafgifter,

ca. 18 mio. kr. til terminaldriften og uændret ca. 10 mio. kr. som andel af

fællesudgifterne.

Spørgsmål 14:

Hvilken DSB-rute - Storebælt eller Kattegat - har haft de største

stigninger i overførslerne af passagerer, lastbiler og personbiler?

Svar:

For alle 3 trafikkategorier gælder det, at Århus-Kalundborg-overfarten

siden indsættelsen af »Peder Paars« og »Niels Klim« i

1985-86 har haft større fremgang end biloverfarten mellem Halsskov og

Knudshoved. En væsentlig baggrund herfor er imidlertid den store konkurrence,

Vognmandsruten i de senere år har udsat DSB's Storebæltsoverfart for. En

tilsvarende skærpet konkurrencesituation har ikke eksisteret på det nordlige

Kattegat, hvor også de private rederier har haft fremgang i overførslerne.

Spørgsmål 15:

Når bådtogene til Kalundborg-Århus-overfartens færger forsvinder, vil der

så blive sat hurtigtog ind på strækningen af hensyn til de mange pendlere?

Svar:

Vedrørende dette spørgsmål vil jeg tillade mig at henvise til min

besvarelse dags dato af spørgsmål 5, stillet af udvalget i brev af 10. maj

1990 (L 229 - bilag 1).

Spørgsmål 16:

Ser ministeren ikke et problem ved, at man chartrer færger fra Mercandia,

der får et fast beløb om året for at besejle Kalundborg-Århus-overfarten,

uanset hvor mange der er med færgerne, samtidig med at den samme reder

starter sejlads på Kalundborg-Juelsminde, eftersom kundegrundlaget må anses

for at være det samme?

Svar:

Det er endnu ikke endeligt afgjort, om erstatningsfærgerne til

Århus-Kalundborg-overfarten skal chartres af rederiet Mercandia. I

forhandlingerne herom indgår også spørgsmålet om Mercandias påtænkte sejlads

mellem Kalundborg og Juelsminde.

Eftersom der eksisterer fri sønæring, vil ethvert rederi på ethvert

tidspunkt kunne etablere færgeoverfart mellem Kalundborg og Juelsminde. Jeg

anser det derfor ikke som noget særligt problem, at netop rederiet Mercandia

påtænker en sådan sejlads.

Spørgsmål 17:

Hvorledes vil regeringens forslag indvirke på lovforslaget om de faste

forbindelser, hvor der påregnes mindst een Kattegatrute i fremtiden, forstået

således, at DSB må anses for at være ude af stand til at gøre krav på

besejlingen og indflydelse i de forhandlinger, der skal være om

færdiggørelsen af den såkaldte Kattegatrapport?

Svar:

I den politiske aftale om Storebælt er det fastlagt, at der skal

opretholdes mindst een færgeforbindelse mellem Sjælland og Jylland over

Kattegat. Såfremt dette ikke kan ske på driftsøkonomisk grundlag, forpligtes

A/S Storebæltsforbindelsen til at sørge for besejlingen.

Jeg anser DSB's muligheder for i et samarbejde med de øvrige

Kattegatrederier at besejle overfarten melem Århus og Kalundborg også efter

1996 for langt bedre, såfremt der allerede nu indsættes mere markedstilpasset

tonnage, end hvis »Peder Paars« og »Niels Klim« skulle

opretholdes på overfarten frem til 1996.

Der er således ikke tale om, at DSB ikke kan gøre krav på besejlingen

eller ikke kan få indflydelse på forhandlingerne om den fremtidige

rutestruktur på det nordlige Kattegat. Tværtimod anser jeg DSB's

forhandlingsposition for styrket, når der indsættes erstatningstonnage med en

lastbilkapacitet, som er 50 pct. større end den nuværende med »Peder

Paars« og »Niels Klim«.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter