Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 129 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF REALKREDITLOVEN (IMPLEMENTERING AF BCCI-DIREKTIVET, ÆNDRING AF ENGAGEMENTSREGLER M.V.) NR L 129 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 129Betænkning over lovforslagFolketinget15. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til økonomiministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Finansrådet,

Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og

Realkreditrådet

Der er af økonomiministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Økonomiministeren har i besvarelsen af udvalgets spørgsmål 5 oplyst, at

Finanstilsynet finder det forsvarligt at lade tinglysningsgarantier ifølge

realkreditlovens § 40, stk. 2 og 3, indgå med en lavere vægt i

engagementsopgørelsen, når frigivelse af garantien alene afhænger af

pengeinstituttet. Det forudsættes herved, at garantien ikke kan løbe i mere

end et år, jf. EF-direktivet om store engagementer, artikel 4, stk. 7, litra

i. Finanstilsynet vil derfor i den kommende bekendtgørelse om

realkreditinstitutters store engagementer give adgang til, at der for sådanne

garantier foretages et fradrag på 90 pct. ved opgørelsen i forhold til

engagementsgrænsen (mod normalt 80 pct.), jf. også realkreditlovens § 65 a,

stk. 8, og § 65 c, stk. 8, om særlig sikre krav. Med denne lavere vægtning af

tinglysningsgarantier vil realkreditinstitutterne have lettere ved at

overholde de maksimale engagementsgrænser.

Økonomiministeren har endvidere i besvarelsen af udvalgets spørgsmål 3

oplyst, at Økonomiministeriet og Finanstilsynet er indstillet på at give

solvensreduktion for tinglysningsgarantier, dvs. lavere risikovægt for lån

med tinglysningsgaranti end for ugaranterede lån ved opgørelsen af den

påkrævede kapital i realkreditinstituttet. Dette er en lempelse i forhold til

det i bemærkningerne til lovforslaget (side 9, venstre spalte forneden)

Læs alt

anførte og vil blive gennemført ved en ændring af

kapitaldækningsbekendtgørelsen.

Udvalget er enig om, at en nærmere vurdering og stillingtagen til

udstrækningen af dispensationsmuligheden efter bank- og sparekasselovens §

19, stk. 5, realkreditlovens § 18, stk. 2, og forsikringslovens § 90, stk. 2,

bør afvente den af erhvervsministeren lovede redegørelse om bl.a. denne

problemstilling, idet der henvises til det udvalgsarbejde, der blev igangsat

på baggrund af forslag til folketingsbeslutning om harmonisering af reglerne

for bestyrelsesmedlemmers og direktørers med fleres ansvar, pligter og

rettigheder i finansielle virksomheder (B 13), i november 1995. Denne

redegørelse er bebudet til 1. juni 1996.

Udvalget er ligeledes enig om, at udgangspunktet er, at praksis skal være

ens i hele den finansielle sektor.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af økonomiministeren

stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af økonomiministeren under nr. 3 og

5 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal

(FP):

1) Nr. 27 udgår

Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af Enhedslistens medlem):

2) Det i nr. 28 foreslåede § 91, stk. 4, affattes

således:

»Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge et realkreditinstituts

ledelse at lade udarbejde en redegørelse for instituttets økonomiske stilling

og fremtidsudsigter. Realkreditinstituttets bestyrelse, direktion samt

revision skal ved underskrift på pålægget over for Finanstilsynet bekræfte at

være gjort bekendt med indholdet af henvendelsen. Redegørelsen skal være

vedlagt en udtalelse fra realkreditinstituttets eksterne revision, medmindre

redegørelsen som helhed er udarbejdet af denne. Redegørelsen skal forelægges

realkreditinstituttets bestyrelse til godkendelse. En kopi af redegørelsen

indsendes til Finanstilsynet.«

Af økonomiministeren, tiltrådt af udvalget:

3) Den i nr. 37 foreslåede § 100 a affattes således:

»§ 100 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til

denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den

begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af

såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på

ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1,

på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt

sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er

den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som

ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens

længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på

årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,

grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den

førstkommende hverdag.«

Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af Enhedslistens medlem):

4) Nr. 38 affattes således:

»38. I § 101, stk. 1, ændres »§ 18, stk. 2«

til: »§ 18, stk. 2 og 3«, og »§ 91, stk. 2« ændres til:

»§ 91, stk. 2 og 4«.'

Af økonomiministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 3 5) I paragraffen ændres »maj« til:

»juni«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Det foreslås, at bestemmelsen udgår, da den gældende lov giver

Finanstilsynet mulighed for at påtale, hvis valgte revisorer ikke fungerer

tilfredsstillende. Det er derfor ikke nødvendigt at give Finanstilsynet

mulighed for at udpege yderligere en revisor.

Til nr. 2 Ifølge det oprindelige lovforslag får Finanstilsynet mulighed

for at stille krav om, at der foretages en undersøgelse af et

realkreditinstituts fremtidsmuligheder. Undersøgelsen kan enten foretages af

tilsynet selv eller af et revisionsfirma.

Formålet med dette forslag var at give Finanstilsynet mulighed for at

pålægge et realkreditinstitut at få foretaget en særlig grundig vurdering i

tilfælde, hvor Finanstilsynet kan konstatere, at realkreditinstituttet driver

sin virksomhed inden for lovens rammer, men hvor der er grund til at antage,

at den økonomiske situation er sådan, at realkreditinstituttet vil kunne få

problemer i fremtiden.

Dette formål kan imidlertid opfyldes på anden måde.

På den baggrund foreslås det at gøre udarbejdelse af en redegørelse for

realkreditinstituttets fremtidsmuligheder til et internt anliggende mellem

instituttets ledelse og den valgte revision.

Ændringsforslaget er parallelt til erhvervsministerens ændringsforslag til

forslag til lov om ændring af bank- og sparekasseloven m.v. (L 166).

Efter ændringsforslaget kan Finanstilsynet pålægge et realkreditinstituts

ledelse at lade udarbejde en redegørelse for instituttets økonomiske stilling

og fremtidsudsigter. Det er således ledelsen, som har ansvaret for, at

redegørelsen er forsvarlig og fyldestgørende. Finanstilsynets pålæg skal

påtegnes af instituttets bestyrelse, direktion og revision.

Redegørelsen kan f.eks. udarbejdes af et konsulent-/managementfirma -

eller af realkreditinstituttets direktion. I så fald skal en udtalelse fra

den valgte revision vedlægges redegørelsen. Ledelsen kan endvidere anmode

realkreditinstituttets valgte revision om at udarbejde redegørelsen.

Redegørelsen skal bl.a. indeholde en beskrivelse af realkreditinstituttets

økonomiske stilling og en begrundet angivelse af den forventede økonomiske

udvikling i de kommende år. Heri kan indgå en beskrivelse af

realkreditinstituttets indtjening, omkostninger, tabsrisici, hensættelser og

udvikling i udlån.

Der skal også i redegørelsen indgå en vurdering af instituttets

fremtidsmuligheder med forslag til, hvilke initiativer der bør foretages

under hensyn til den forventede økonomiske udvikling. Dette kan f.eks. være

tiltag over for risikofyldte engagementer og foranstaltninger til forbedring

af indtjeningen. I redegørelsen vil der endvidere kunne stilles forslag om

ændringer i ledelsen, forslag om at søge fusion med et andet

realkreditinstitut samt ændringer i driften og organisationen m.v.

Når redegørelsen er udarbejdet, skal den vedlagt revisionsudtalelsen

forelægges realkreditinstituttets bestyrelse til godkendelse. Redegørelsen

skal indsendes til Finanstilsynet til orientering.

Bestemmelsen indskrænker ikke Finanstilsynets adgang til at kræve

oplysninger, herunder i form af redegørelser, fra instituttet efter lovens

øvrige bestemmelser.

Det bemærkes, at den ændrede sprogbrug, hvor »undersøgelse« er

ændret til »redegørelse«, ikke tilsigter realitetsændringer, men

blot er en præcisering af, at fremtidsundersøgelsen skal foreligge i

skriftlig form.

Det bemærkes endvidere, at det parallelt til bank- og

sparekasselovforslaget (L 166) er foreslået præciseret i ændringsforslaget,

at der også skal redegøres for instituttets økonomiske stilling.

Til nr. 3 Der foreslås en tydeliggørelse af fristbestemmelserne svarende

til erhvervsministerens ændringsforslag til lov om ændring af bank- og

sparekasseloven m.v. (L 166).

Til nr. 4 Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.

Nærværende ændringsforslag indebærer, at overtrædelse af ledelsens pligt til

efter Finanstilsynets pålæg at lade udarbejde en redegørelse om instituttets

økonomiske stilling og fremtidsudsigter kan straffes med bøde eller hæfte.

Til nr. 5 Ændringsforslaget indebærer, at ikrafttrædelsestidspunktet for

loven foreslås ændret fra 1. maj 1996 til 1. juni 1996, jf. det forventede

tidspunkt for lovens vedtagelse.

Hans Peter Baadsgaard (S) fmd. Jytte Madsen (S) Lissa Mathiasen (S)

Jørn Pedersen (S) Jytte Wittrock (S) Villy Søvndal (SF) Jørgen Estrup (RV)

Keld Albrechtsen (EL) Sonja Albrink (CD) Pia Larsen (V) Bodil Thrane (V)

Erling Oxdam (V) Jens Hald Madsen (V) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF)

Kai Dige Bach (KF) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd. Dansk Folkeparti havde

ikke medlemmer i udvalget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter