1995 LSF 129 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF REALKREDITLOVEN (IMPLEMENTERING AF BCCI-DIREKTIVET, ÆNDRING AF ENGAGEMENTSREGLER M.V.) (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 802 af 5. oktober 1995, som
ændret ved § 3 i lov nr. 220 af 27. marts 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 3« til:
»§ 1, stk. 3 og 4«, og i stk. 3 ændres »stk. 3-5«
til: »stk. 2-4«.
2. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Der skal endvidere oplyses om alle, som realkreditinstituttet har
snævre forbindelser med, jf. § 9, stk. 4.«
3. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Godkendelse kan endvidere nægtes, hvis der
foreligger snævre forbindelser, jf. stk. 4, mellem realkreditinstituttet og
andre virksomheder eller personer, og såfremt dette vil kunne vanskeliggøre
varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.
Stk. 4. Ved snævre forbindelser forstås:
1) Direkte eller indirekte forbindelser af den i lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v. § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,
2) kapitalinteresser, jf. § 77, stk. 6, eller
3) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. nr. 1, med
en virksomhed.
Stk. 5. Godkendelse kan endvidere nægtes, såfremt lovgivningen i
et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med, vedrørende en virksomhed eller en person, som
realkreditinstituttet har snævre forbindelser med, jf. stk. 4, vil kunne
vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
4. I § 10 ændres »De Europæiske Fællesskaber«
til: »Den Europæiske Union«.
5. I § 11, stk. 1 og 2, ændres »inden«
til: »senest«.
Læs alt
6. I § 12, stk. 6, ændres »De Europæiske Økonomiske
Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
7. I § 18 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Direktører og funktionærer i et realkreditinstitut
må ikke for egen regning udføre eller deltage i
spekulationsforretninger.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
8. I § 28, stk. 5, ændres »stk. 2 og 4« til:
»stk. 2 og 3«.
9. I § 30, stk. 1, ændres »stk. 2-7« til:
»stk. 2-6«.
10. I § 31, stk. 1, ændres »stk. 2-8« til:
»stk. 2-7«.
11. I § 36, stk. 1, ændres »stk. 2-10« til:
»stk. 2-11«.
12. I § 42, stk. 5, indsættes efter »bygninger«:
»samt bygningstilbehør, jf. tinglysningslovens § 38«.
13. I § 50, stk. 3 og 4, ændres »inden«
til: »senest«.
14. § 50, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Realkreditinstituttet er forpligtet til at meddele
økonomiministeren og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i
stk. 1, nr. 1-4, nævnte forhold. Meddelelsen skal være modtaget senest 1
måned inden, at ændringen foretages.«
15. I § 52, stk. 1, udgår »§ 33, stk. 4,», og
efter »§ 39« indsættes: », § 42, stk. 2-4,».
16. I § 52, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Finanstilsynet kan tillade låneudmåling svarende til § 42, stk. 3 og
4, ved långivning i andre lande.«
17. I § 65 a, stk. 5, ændres »§ 77, stk. 11« til:
»§ 77, stk. 10«.
18. I § 65 a, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter alene garantier, der er påkrævet i
henhold til realkreditlovgivningen.«
19. I § 65 c, stk. 5, ændres »§ 77, stk. 11« til:
»§ 77, stk. 10«.
20. I § 65 c, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter alene garantier, der er påkrævet i
henhold til realkreditlovgivningen.«
21. Efter § 65 c indsættes:
» § 65 d. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om
indregning af garantier i engagementsopgørelsen, jf. § 65 a, stk. 6, 2. pkt.,
og § 65 c, stk. 6, 2. pkt.«
22. I § 77, stk. 3, ændres »stk. 3« til:
»stk. 2«, »stk. 6« ændres til: »stk. 5«, og i
stk. 9 ændres »stk. 11« til: »stk. 10«.
23. I § 78, stk. 5, ændres »De Europæiske
Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
24. I § 80, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, ændres
»inden« til: »senest«.
25. I § 80, stk. 2, nr. 2, ændres »vandel, eller«
til: »vandel,», og efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»3) hvis et realkreditinstitut indgår en forbindelse som nævnt i § 9,
stk. 3 eller 5, eller«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
26. I § 89, stk. 3, ændres »De Europæiske Økonomiske
Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
27. I § 90 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege
yderligere en statsautoriseret revisor. Realkreditinstituttet kan pålægges at
afholde udgifterne til revisorens honorar. Finanstilsynet godkender
honorarets størrelse.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
28. I § 91 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge et realkreditinstituts
ledelse at lade udarbejde en redegørelse for instituttets økonomiske stilling
og fremtidsudsigter. Realkreditinstituttets bestyrelse, direktion og revision
skal ved underskrift på pålægget over for Finanstilsynet bekræfte at være
gjort bekendt med indholdet af henvendelsen. Redegørelsen skal være vedlagt
en udtalelse fra realkreditinstituttets eksterne revision, medmindre
redegørelsen som helhed er udarbejdet af denne. Redegørelsen skal forelægges
realkreditinstituttets bestyrelse til godkendelse. En kopi af redegørelsen
indsendes til Finanstilsynet.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
29. I § 92, stk. 1, ændres »inden« til:
»senest«, og »indsendes til« ændres til: »være
modtaget af«.
30. I § 92, stk. 2, 2. pkt., ændres »indsendes til
økonomiministeren inden« til: »være modtaget af økonomiministeren
senest«.
31. § 93 affattes således:
» § 93. Realkreditinstituttet og dettes valgte revisorer skal
straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende
betydning for instituttets fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende
for forhold, som de valgte revisorer måtte konstatere, hvis de varetager
hvervet som revisor i en virksomhed, som realkreditinstituttet har snævre
forbindelser med, jf. § 9, stk. 4.«
32. I § 94, stk. 4, ændres »De Europæiske Økonomiske
Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
33. I § 98, stk. 2, nr. 3, 4 og 6, ændres »De
Europæiske Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
34. I § 98, stk. 2, nr. 8, indsættes efter
»myndighed«: »eller for Nationalbankens overvågning af
betalingssystemer«.
35. I § 98, stk. 2, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:
»9) til en institution, der forestår clearing af værdipapirer eller
penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer
behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked,
hvor institutionen er ansvarlig for clearingen,».
Nr. 9-13 bliver herefter nr. 10-14.
36. I § 98, stk. 5, ændres »nr. 10« til:
»nr. 11«.
37. Efter § 100 indsættes:
» § 100 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til
denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den
begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af
såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på
ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1,
på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt
sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er
den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som
ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens
længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på
årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,
grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den
førstkommende hverdag.«
38. I § 101, stk. 1, ændres »§ 18, stk. 2« til:
»§ 18, stk. 2 og 3«, og »§ 91, stk. 2« ændres til:
»§ 91, stk. 2 og 4«.
39. I § 101, stk. 6, ændres »§ 77, stk. 11« til:
»§ 77, stk. 10«.
40. § 104 ophæves.
§ 2
Personer, der i medfør af § 4, stk. 1, i lov nr. 353 af 6. juni 1995 om
ændring af realkreditloven og lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond.
(Finansielle datterselskaber, implementering af kapitalkravsdirektivet,
præcisering af pantesikkerhed m.v.) uden tilladelse kan deltage som
bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde i ledelsen eller driften af
anden erhvervsvirksomhed end realkreditinstituttet, kan fortsætte hermed
indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden
den 13. december 1995. Hvis en af bestemmelsen omfattet person påbegynder en
valg- eller funktionsperiode efter denne dato, skal den pågældende fratræde
senest 1 måned efter lovens ikrafttræden, medmindre tilladelse til at
fortsætte opnås.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juni 1996.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I realkreditloven, lov nr. 841 af 20. december 1989, jf. lovbekendtgørelse
nr. 802 af 5. oktober 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 3« til:
»§ 1, stk. 3 og 4«, og i stk. 3 ændres »stk. 3-5«
til: »stk. 2-4«.
2. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. punktum: »Der skal
endvidere oplyses om alle, som realkreditinstituttet har snævre forbindelser
med, jf. § 9, stk. 4.«.
3. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Godkendelse kan endvidere nægtes, hvis der
foreligger snævre forbindelser, jf. stk. 4, mellem realkreditinstituttet og
andre virksomheder eller personer, og såfremt dette vil kunne vanskeliggøre
varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.
Stk. 4. Ved snævre forbindelser forstås:
1) direkte eller indirekte forbindelser af den i lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,
2) kapitalinteresser, jf. § 77, stk. 6, eller
3) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. nr. 1, med
en virksomhed.
Stk. 5. Godkendelse kan endvidere nægtes, såfremt lovgivningen i
et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med, vedrørende en virksomhed eller en person, som
realkreditinstituttet har snævre forbindelser med, jf. stk. 4, vil kunne
vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
4. I § 10 ændres »De Europæiske Fællesskaber«
til: »Den Europæiske Union«.
5. I § 11, stk. 1 og 2, ændres »inden«
til: »senest«.
6. I § 12, stk. 6, ændres »De Europæiske Økonomiske
Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
7. I § 18 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Direktører og funktionærer i et realkreditinstitut
må ikke for egen regning udføre eller deltage i
spekulationsforretninger.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
8. I § 28, stk. 5, ændres »stk. 2 og 4« til:
»stk. 2 og 3«.
9. I § 30, stk. 1, ændres »stk. 2-7« til:
»stk. 2-6«.
10. I § 31, stk. 1, ændres »stk. 2-8« til:
»stk. 2-7«.
11. I § 36, stk. 1, ændres »stk. 2-10« til:
»stk. 2-11«.
12. I § 42, stk. 5, indsættes efter »bygninger«:
»samt bygningstilbehør, jf. tinglysningslovens § 38«.
13. I § 50, stk. 3 og 4, ændres »inden«
til: »senest«.
14. § 50, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Realkreditinstituttet er forpligtet til at meddele
økonomiministeren og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i
stk. 1, nr. 1-4, nævnte forhold. Meddelelsen skal være modtaget senest 1
måned inden, at ændringen foretages.«.
15. I § 52, stk. 1, udgår »§ 33, stk. 4,» og
efter »§ 39« indsættes: », § 42, stk. 2-4,».
16. I § 52, stk. 2, indsættes som 2. punktum:
»Finanstilsynet kan tillade låneudmåling svarende til § 42, stk. 3-4,
ved långivning i andre lande.«.
17. I § 65 a, stk. 5, ændres »§ 77, stk. 11« til:
»§ 77, stk. 10«.
18. I § 65 a, stk. 6, indsættes som 2. punktum:
»Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter alene garantier, der er påkrævet i
henhold til realkreditlovgivningen.«.
19. I § 65 c, stk. 5, ændres »§ 77, stk. 11« til:
»§ 77, stk. 10«.
20. I § 65 c, stk. 6, indsættes som 2. punktum:
»Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter alene garantier, der er påkrævet i
henhold til realkreditlovgivningen.«.
21. Efter § 65 c indsættes:
» § 65 d. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om
indregning af garantier i engagementsopgørelsen, jf. § 65 a, stk. 6, 2. pkt.,
og § 65 c, stk. 6, 2. pkt.«.
22. I § 77, stk. 3, ændres »stk. 3« til:
»stk. 2«, »stk. 6« ændres til: »stk. 5«, og i
stk. 9 ændres »stk. 11« til: »stk. 10«.
23. I § 78, stk. 5, ændres »De Europæiske
Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
24. I § 80, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, ændres
»inden« til: »senest«.
25. I § 80, stk. 2, nr. 2, ændres »vandel, eller«
til: »vandel,» og efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»3) hvis et realkreditinstitut indgår en forbindelse som nævnt i § 9,
stk. 3 eller 5, eller«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
26. I § 89, stk. 3, ændres »De Europæiske Økonomiske
Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
27. I § 90 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege
yderligere en statsautoriseret revisor. Realkreditinstituttet kan pålægges at
afholde udgifterne til revisorens honorar. Finanstilsynet godkender
honorarets størrelse.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
28. I § 91 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan foranstalte en undersøgelse af et
realkreditinstituts finansielle fremtidsudsigter. Undersøgelsen kan foretages
af et revisionsfirma eller af Finanstilsynet. Realkreditinstituttet kan
pålægges at betale for undersøgelsen. Finanstilsynet godkender honorarets
størrelse.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
29. I § 92, stk. 1, ændres »inden« til:
»senest«, og »indsendes til« ændres til: »være
modtaget af«.
30. I § 92, stk. 2, 2. pkt., ændres »indsendes til
økonomiministeren inden« til: »være modtaget af økonomiministeren
senest«.
31. § 93 affattes således:
» § 93. Realkreditinstituttet og dettes valgte revisorer skal
straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende
betydning for instituttets fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende
for forhold, som de valgte revisorer måtte konstatere, hvis de varetager
hvervet som revisor i en virksomhed, som realkreditinstituttet har snævre
forbindelser med, jf. § 9, stk. 4.«.
32. I § 94, stk. 4, ændres »De Europæiske Økonomiske
Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
33. I § 98, stk. 2, nr. 3, 4 og 6, ændres »De
Europæiske Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
34. I § 98, stk. 2, nr. 8, indsættes efter
»myndighed«: »eller for Nationalbankens overvågning af
betalingssystemer«.
35. I § 98, stk. 2, indsættes efter nr. 8 som nyt
nummer:
»9) til en institution, der forestår clearing af værdipapirer eller
penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer
behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked,
hvor institutionen er ansvarlig for clearingen,».
Nr. 9-13 bliver herefter nr. 10-14.
36. I § 98, stk. 5, ændres »nr. 10« til:
»nr. 11«.
37. Efter § 100 indsættes:
» § 100 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til
denne lov, regnes fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser
fristen, finder sted.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen ved midnat på
ugedagen for den dag, fristen udløses.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen ved midnat
på månedsdatoen for den dag, fristen udløses. Hvis den dag, fristen udløses,
er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato,
som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset
dennes længde.
Stk. 4. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,
grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til
midnat den førstkommende hverdag.«.
38. I § 101, stk. 1, ændres »§ 18, stk. 2« til:
»§ 18, stk. 2-3«.
39. I § 101, stk. 6, ændres »§ 77, stk. 11« til:
»§ 77, stk. 10«.
40. § 104 ophæves.
§ 2
Personer, der i medfør af § 4, stk. 1, i lov nr. 353 af 6. juni 1995 uden
tilladelse kan deltage som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde
i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end
realkreditinstituttet, kan fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller
funktionsperiode, der var påbegyndt inden den 13. december 1995. Hvis en af
bestemmelsen omfattet person påbegynder en valg- eller funktionsperiode efter
denne dato, skal den pågældende fratræde senest 1 måned efter lovens
ikrafttræden, medmindre tilladelse til at fortsætte opnås.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. maj 1996.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget indebærer følgende:
1. Implementering af BCCI-direktivet.
2. Styrkelse af tilsynet med realkreditinstitutter.
3. Ændring af engagementsopgørelsesregler i forbindelse med modtagelse af
garantier, der ikke er påkrævet i henhold til realkreditlovgivningen.
4. Præcisering af pantsikkerhedskravet ved udenlandske institutters udlån
i Danmark.
5. Permanentgørelse af adgangen til at yde 50-årige indekslån til private
beboelsesejendomme til udlejning.
6. Indførelse af forbud mod direktørers og funktionærers spekulation for
egen regning.
7. Ændring af overgangsbestemmelsen for direktørers deltagelse i andre
hverv.
8. Ændring af lovens fristbestemmelser.
9. Redaktionelle ændringer.
10. Straf for overtrædelse af spekulationsforbudet.
Ad 1 (implementering af BCCI-direktivet)
Formålet med forslaget er at implementere BCCI-direktivet
(Europa-Parlamentet og Rådets direktiv nr. 95/26/EF om ændring af de
finansielle rammedirektiver med henblik på at styrke tilsynet med finansielle
virksomheder, der indgår i en koncern) i realkreditloven.
Beslutningen om at vedtage et direktiv skyldes erfaringerne i forbindelse
med lukningen af den internationale bankkoncern Bank of Credit and Commerce
International (BCCI) i 1991. Denne bank var karakteriseret ved en meget
uoverskuelig koncernstruktur, der vanskeliggjorde tilsynet med banken.
BCCI-direktivet skal være gennemført og sat i kraft i medlemslandenes
lovgivning senest den 18. juli 1996.
Lovforslaget tager sigte på at styrke tilsynet med finansielle
virksomheder, der indgår i snævre forbindelser med andre virksomheder eller
personer, også hvis disse forbindelser sker på tværs af landegrænser.
Tilsvarende regler foreslås af erhvervsministeren indført i bank- og
sparekasseloven.
Erfaringerne fra de senere år viser, at når en finansiel virksomhed indgår
i snævre forbindelser med andre virksomheder, opstår der særlige risici. Det
er derfor relevant at vurdere en finansiel virksomheds forhold til andre
virksomheder eller personer, med hvilke den finansielle virksomhed er
ejermæssigt eller på anden måde forbundet.
Komplicerede koncernstrukturer og relationer mellem virksomheder eller
personer kan umuliggøre et effektivt tilsyn med den finansielle virksomhed.
Der er derfor behov for at vurdere sådanne snævre forbindelser til andre
virksomheder eller personer, både ved oprettelsen af den finansielle
virksomhed og siden hen som led i det løbende tilsyn.
Lovforslaget indeholder endvidere regler om udvidelse af revisorernes
indberetningspligt til Finanstilsynet samt en lempelse af Finanstilsynets
tavshedspligt i visse situationer for at lette samarbejdet med andre
myndigheder, i overensstemmelse med direktivets krav herom.
Ad 2 (styrkelse af tilsynet med realkreditinstitutter)
I forbindelse med ændringen af realkreditloven i foråret 1995 (L 204) blev
det foreslået at gennemføre en række af de anbefalinger, der er nævnt i
rapporten »Den danske pengeinstitutsektor« (Økonomiministeriet
1994), som er udarbejdet af Det Tværministerielle Kontaktudvalg vedrørende
det Finansielle Marked. På grund af det da igangværende arbejde i det af
erhvervsministeren nedsatte ekspertpanel under ledelse af professor Mogens
Koktvedgaard om Finanstilsynets kontrol med de danske pengeinstitutter blev
visse bestemmelser udtaget af lovforslag L 204, således at kun en del af de
foreslåede bestemmelser blev vedtaget ved lov nr. 353 af 6. juni 1995. Med
dette lovforslag foreslås gennemført de bestemmelser, der blev udskudt i
forårssamlingen.
I Koktvedgaard-rapporten om tilsynet med pengeinstitutter anbefales en
styrkelse af Finanstilsynets udgående inspektionsvirksomhed, det vil sige
flere undersøgelser ude i pengeinstitutterne. Ved hyppigere besøg vil
problemer hurtigere blive afdækket.
Et tilsvarende behov gør sig gældende på realkreditområdet, hvor en øget
undersøgelsesaktivitet dels som på pengeinstitutområdet kan afdække
eventuelle solvensmæssige problemer hurtigere, dels kan styrke tilsynet med
institutternes udlånsvirksomhed (afdækning af overbelåningssager). Hertil
kommer, at antallet af realkreditinstitutter er blevet fordoblet inden for de
seneste år, hvilket i sig selv nødvendiggør flere undersøgelser, og
konkurrencen på realkreditmarkedet er væsentligt skærpet.
Ligesom på pengeinstitutområdet forudsætter en sådan øget tilsynsaktivitet
en styrkelse af Finanstilsynets ressourcer på realkreditområdet. Det er
skønnet, at behovet kan dækkes ved tilførsel af 3-4 årsværk. Statsfinansielt
virker det neutralt, idet merudgiften dækkes ved en forøgelse af
realkreditinstitutternes bidrag til Finanstilsynet.
Ad 3 (ændring af engagementsopgørelsesreglerne i forbindelse med
modtagelse af garantier)
Implementeringen af EF-direktivet om overvågning af og kontrol med
kreditinstitutters store engagementer har vist sig at begrænse visse
realkreditinstitutters udlånsmuligheder i forbindelse med det valgte koncept
på en uhensigtsmæssig og utilsigtet måde. Dette skyldes reglerne for
indregning af modtagne garantier i engagementsopgørelsen, specielt i
forbindelse med såkaldte »supplerende« garantier for en del af
realkreditudlånet.
Ved ydelse af lån i nogle realkreditinstitutter er det en fast del af
konceptet, at et pengeinstitut, som i visse tilfælde er moderselskabet, over
for realkreditinstituttet garanterer for misligholdelse og tab på f.eks. de
yderste 20% eller 25% af lånet. Idet sådanne garantier efter de gældende
regler er omfattet af engagementsbegrænsningsreglerne, kan disse institutter
ikke modtage de pågældende garantier fra en enkelt garantistiller i et
omfang, der overstiger et beløb svarende til 25% af instituttets ansvarlige
kapital.
En analyse af de pågældende garantier og de risici, som garantierne
repræsenterer, har vist, at de supplerende garantier er af en sådan art, at
de ikke bør være omfattet af engagementsbegrænsningsreglerne. Til gengæld bør
instituttet solvensmæssigt kun kunne anvende den lavere vægtning, som en
garanti fra et pengeinstitut indebærer, op til en vis grænse, jf. de særlige
bemærkninger til nr. 18, 20 og 21.
Ad 4 (præcisering af pantesikkerhedskravet ved udenlandske
institutters udlån i Danmark)
Det foreslås, at udenlandske realkreditinstitutter skal opfylde de samme
regler som danske realkreditinstitutter for så vidt angår reglerne om, hvilke
pantebreve der kan anvendes ved udlån i Danmark.
Ad 5 (50-årige indekslån til private beboelsesejendomme til
udlejning)
Det foreslås, at adgangen til at yde 50-årige indekslån til private
beboelsesejendomme til udlejning gøres permanent.
Ad 6 (forbud mod direktørers og funktionærers spekulation)
Der foreslås på linie med reglen i bank- og sparekasseloven indført et
forbud mod, at direktører og funktionærer i realkreditinstitutter deltager i
spekulationsforretninger for egen regning.
Ad 7 (direktørers andre hverv)
Det foreslås at præcisere overgangsbestemmelsen til § 18, stk. 2, således,
at direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede uanset
lovens forbud og dermed uden dispensation kan deltage i ledelsen eller
driften af anden erhvervsvirksomhed end realkreditinstituttet, som de
pågældende deltog i inden den 5. april 1995, men kun indtil udløbet af den
valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden dette lovforslags
fremsættelse.
Ad 8 (ændring af lovens fristbestemmelser)
Det foreslås, at lovens fristbestemmelser ændres som led i en generel
forenkling og harmonisering af fristbestemmelserne i erhvervs- og
skattelovgivningen, herunder i den finansielle sektor. Gennemførelsen af
ensartede tidsfrister vil medføre en administrativ lettelse for virksomheder,
myndigheder m.v.
Ad 9 (redaktionelle ændringer)
Der foreslås en række ændringer af redaktionel karakter.
Ad 10 (straf for overtrædelse af spekulationsforbudet)
Det foreslås at indføre straf som følge af overtrædelse af lovforslagets
bestemmelse om forbud mod direktørers og funktionærers spekulation for egen
regning.
Høring
Lovforslaget har været sendt til høring i følgende ministerier og
organisationer: Statsministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet,
Justitsministeriet, Boligministeriet, Landbrugs- og Fiskeriministeriet,
Skatteministeriet, Danmarks Nationalbank, Realkreditrådet, Finansrådet,
Børsmæglerforeningen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen
af Registrerede Revisorer og Finansforbundet.
Administrative, statsfinansielle, miljømæssige og erhvervsøkonomiske
konsekvenser
Lovforslaget ventes ikke at medføre væsentlige administrative,
statsfinansielle, miljømæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Udvidelsen af revisionens pligter over for Finanstilsynet kan eventuelt
medføre øgede udgifter til revision i visse institutter.
Forholdet til EU-retten
For så vidt angår baggrunden for direktivet henvises til de almindelige
bemærkninger til pkt. 1 om implementering af BCCI-direktivet. Direktivet skal
være gennemført og sat i kraft i medlemslandenes lovgivning senest den 18.
juli 1996.
Direktivet er et minimumsdirektiv, hvorfor medlemslandene kan indføre
skærpede regler i forhold til direktivets tekst. Der er i lovforslagets nr.
31 foreslået en skærpelse i forhold til direktivet for så vidt angår revisors
indberetningspligt, jf. de særlige bemærkninger til nr. 31.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I lovens § 3, stk. 2, foreslås det, at udenlandske kreditinstitutter, der
udøver realkreditvirksomhed her i landet, ligesom danske
realkreditinstitutter skal opfylde bestemmelsen i lovens § 1, stk. 4, som
blev vedtaget ved lov nr. 353 af 6. juni 1995. Dette indebærer, at
udenlandske institutter heller ikke kan anvende ejerpantebreve og
skadesløsbreve som sikkerhed for realkreditlån. Skadesløsbreve kan dog
anvendes i forbindelse med belåning af løsøre.
Et værtsland for en filial af et kreditinstitut med hjemsted i et andet
medlemsland eller for grænseoverskridende tjenesteydelser kan meddele vilkår
for virksomheden begrundet i hensyn til samfundsmæssige interesser. Endvidere
kan værtslandet meddele vilkår for realkreditfinansiering, da der endnu ikke
er gennemført samordning og gensidig anerkendelse af medlemslandenes regler
om realkredittens finansieringsteknikker.
Reglen i lovens § 1, stk. 4, bør gælde også for udenlandske
kreditinstitutters realkreditvirksomhed her i landet, idet
realkreditinstitutter etableret her i landet ville blive udsat for ulige
konkurrence, hvis disse bestemmelser ikke gjaldt for udenlandske institutter.
Ændringen i lovens § 3, stk. 3, er af redaktionel karakter, jf.
bemærkningerne til nr. 17, 19, 22 og 39.
Til nr. 2
Det foreslås, at et realkreditinstitut, der ansøger om tilladelse til at
drive realkreditvirksomhed, skal give oplysning om alle, som
realkreditinstituttet har snævre forbindelser med, jf. bemærkningerne til
lovforslagets nr. 3.
Til nr. 3
Som nyt stk. 3 i lovens § 9 foreslås det, at myndighederne ved
ansøgning om tilladelse til at drive realkreditvirksomhed kan nægte at
godkende instituttet, såfremt der foreligger snævre forbindelser, jf.
definitionen i forslaget til ny § 9, stk. 4, mellem det realkreditinstitut,
der ønsker at blive godkendt, og andre virksomheder eller personer, og disse
forbindelser vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.
Dette krav om gennemsigtighed er således en betingelse for tilladelse.
Samtidig foreslås, jf. forslagets § 1, nr. 25, at betingelsen skal være
opfyldt også efter godkendelsen, idet godkendelsen kan tilbagekaldes, hvis
instituttet senere indgår snævre forbindelser, der vanskeliggør tilsynet.
Det er ikke muligt på forhånd at angive, hvornår en snæver forbindelse er
tilstrækkelig gennemskuelig til at muliggøre et effektivt tilsyn. Det må
derfor i hvert enkelt tilfælde vurderes, om en snæver forbindelse vil kunne
vanskeliggøre et effektivt tilsyn. I denne vurdering vil blandt andet indgå
en vurdering af:
- ejerstrukturen,
- den formelle og den reelle ledelsesstruktur,
- risikoen ved den virksomhed, som drives i selskaber, med hvilke
realkreditinstituttet har snævre forbindelser, og
- selskabernes geografiske placering.
For eksempel kan visse former for krydsejerskab, gensidige
aktiebesiddelser og aktionæroverenskomster bevirke, at et effektivt tilsyn
vanskeliggøres.
I stk. 4, defineres snævre forbindelser som:
1) direkte eller indirekte forbindelser af den i årsregnskabslovens § 1,
stk. 2, nr. 8, angivne art, dvs. den type forbindelse eller indflydelse, der
er mellem et moderselskab og dets dattervirksomheder (koncernvirksomheder),
2) direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af
stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed (hvilket svarer til
definitionen af kapitalinteresser), eller
3) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse med en
virksomhed. Fælles forbindelse forudsætter, at der foreligger et vist
formaliseret samarbejde, herunder evt. en samordnet praksis, mellem en
flerhed af virksomheder eller personer. Eksempelvis vil en flerhed af
aktionærer, der er stiftere af et selskab eller har indgået en
aktionæroverenskomst, som udgangspunkt have fælles forbindelse. Rækkevidden
af den fælles forbindelse skal modsvare den forbindelse, der er mellem
koncernvirksomheder, jf. 1).
Snævre forbindelser foreligger således mellem et realkreditinstitut og:
a) ethvert selskab, der som moderselskab, datterselskab eller
søsterselskab er direkte eller indirekte forbundet med realkreditinstituttet,
b) en virksomhed eller person, der har en direkte eller indirekte
tilsvarende forbindelse til realkreditinstituttet (ved tilsvarende forstås
her, at der er en indflydelse, som svarer til den, der er mellem
koncernforbundne aktieselskaber),
c) en flerhed af virksomheder eller personer, der er således indbyrdes
forbundne, at de tilsammen har den i litra b angivne forbindelse med
realkreditinstituttet eller med et selskab, som realkreditinstituttet har
snævre forbindelser med, eller
d) enhver virksomhed, hvori realkreditinstituttet eller en af de under a)
til c) beskrevne virksomheder eller personer direkte eller indirekte besidder
20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen.
I stk. 5 foreslås det, at godkendelse kan nægtes, såfremt tilsynet
kan vanskeliggøres på grund af lovgivningen i et land vedrørende en
virksomhed eller person, som instituttet har snævre forbindelser med. Dette
vil eksempelvis være tilfældet, hvis det vurderes, at tilsynsreglerne i det
land, hvor et realkreditinstituts moderselskab er beliggende, er af en sådan
karakter, at der ikke kan udøves et forsvarligt konsolideret tilsyn.
Til nr. 4, 6, 23, 26, 32 og 33.
Forslaget er en konsekvens af, at De Europæiske Fællesskaber er blevet Den
Europæiske Union. Ændringen foretages alene, hvor der henvises til det
geografiske område. Henvisninger til retsakter, der er vedtaget af
Fællesskabet, jf. f.eks. lovens § 10 og § 12, stk. 4, ændres ikke.
Til nr. 5, 13, 14, 24, 29, 30 og 37.
Det foreslås at ensrette lovens fristbestemmelser således, at fristerne
angives som en »senest«-frist, samtidig med, at fristberegningen
præciseres. Lovens frister foreslås angivet således, at den pågældende
handling skal være foretaget senest ved udløbet af det døgn, hvori fristen
udløber.
For så vidt angår frister for indsendelse eller indlevering af materiale
til myndighederne, f.eks. årsregnskab, præciseres det, at materialet skal
være modtaget senest ved fristens udløb.
Fristen beregnes fra dagen efter den dag, der udløser fristen.
Angives fristen i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, der
udløste fristen. F.eks. vil udløbsdagen for fristen, hvis denne er angivet
som »senest 4 uger efter«, være den sidste dag i den 4. uge efter
dagen for handlingen eller beslutningen, der udløser fristen. Træffes
beslutningen på en tirsdag, vil fristen således udløbe om tirsdagen 4 uger
senere.
Angives fristen i måneder, udløber fristen på månedsdatoen for den dag,
der udløser fristen. Hvis eksempelvis fristen er 3 måneder, og den
fristudløsende handling foretages den 15. januar, udløber fristen den 15.
april.
Er den fristudløsende handling foretaget den sidste dag i en måned,
udløber fristen altid den sidste dag i måneden, uanset om der er 28, 29, 30
eller 31 dage i den pågældende måned. Hvis fristen beregningsmæssigt udløber
på en månedsdato, der ikke findes, eksempelvis den 30. februar, udløber
fristen således den 28. eller i skudår den 29. februar.
Udløber fristen på en helligdag, i en weekend (lørdag eller søndag) eller
på grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, vil materialet være
rettidigt modtaget, såfremt det er modtaget af myndighederne den
efterfølgende hverdag.
Til nr. 7
Det foreslås at indføre et forbud mod, at direktører og funktionærer i et
realkreditinstitut udfører eller deltager i spekulation for egen regning. Den
foreslåede bestemmelse er parallel til bank- og sparekasselovens § 19, stk.
4. Ved funktionærer forstås ansatte, der er omfattet af funktionærloven.
Spekulationsforbudet omfatter spekulationsforretninger i såvel
værdipapirer som i andre formuegoder, f.eks. varer og fast ejendom.
Bestemmelsen går videre end aktieselskabslovens § 53, stk. 2, der kun
omfatter selskabets eller koncernvirksomheders egne aktier, men til gengæld
er forbudet i aktieselskabsloven udstrakt til også at gælde bestyrelsens
medlemmer. I forhold til spekulation i egne aktier har aktieselskabsloven
derfor selvstændig betydning for realkreditinstitutter ved siden af den i
lovforslagets § 1, nr. 7, nævnte bestemmelse.
Reglen vil blive fortolket i overensstemmelse med praksis efter bank- og
sparekasseloven. Spekulationsforbudets rækkevidde er imidlertid kun sparsomt
belyst ved konkrete afgørelser. Det vil dog som udgangspunkt omfatte
almindelige hausse- og baisseforretninger i værdipapirer, hvorimod det ikke
er afgørende, om der foreligger spekulation i skattelovgivningens forstand.
Afgørelsen må i øvrigt bero på en konkret vurdering. Det kan ikke forventes
at fremgå af materiale i realkreditinstituttet, om der foreligger sådanne
spekulationsforretninger.
Til nr. 8-11
Ændringerne er af redaktionel karakter, idet fejlhenvisninger opstået som
følge af tidligere lovændringer rettes.
Det stk. 5 i § 28, der henvises til i nr. 8, svarer til paralleltekstens
stk. 5, men svarer til stk. 6 i lovbekendtgørelse nr. 802 af 5. oktober 1995.
Som følge af, at § 28, stk. 3, er blevet ophævet, er stk. 4-6 blevet til stk.
3-5, hvilket dog ikke fremgår af lovbekendtgørelse nr. 802 af 5. oktober
1995. Dette vil blive rettet i en ny lovbekendtgørelse og fremgår som nævnt
allerede af parallelteksten.
Til nr. 12
Ifølge den gældende § 42, stk. 5, i loven kan indekslån kun ydes på
grundlag af grund og bygninger. Ved ændring af lovens § 42 i foråret 1995
(lov nr. 353 af 6. juni 1995), blev det præciseret, at lån ud over grund og
bygninger kan ydes på grundlag af bygningstilbehør omfattet af
tinglysningslovens § 38, hvilket allerede svarede til gældende ret. Da der
ikke samtidigt skete en tilsvarende præcisering af bestemmelsen om indekslån
i stk. 5, fik dette utilsigtet den virkning, at der skete en indskrænkning af
adgangen til at medregne bygningstilbehør i låneudmålingsgrundlaget for denne
låneform. Med ændringsforslaget bliver dette rettet. Indekslån kan derimod
fortsat ikke ydes på grundlag af medpantsat løsøre, jf. lovens § 42, stk. 3
og 4.
Til nr. 15 og 16
Henvisningen i § 52, stk. 1, til § 33, stk. 4, slettes, idet bestemmelsen
i § 33, stk. 4, er ophævet.
Det foreslås endvidere, at § 42, stk. 2-4, ikke gælder ved udlån i andre
lande, men at Finanstilsynet kan tillade låneudmåling svarende til § 42, stk.
3-4. Baggrunden herfor er, at reglerne på dette område knytter an til det
danske juridiske regelsæt, specielt den danske boliglovgivning og
tinglysningslovgivning. De nærmere betingelser vedrørende låneudmåling i de
enkelte lande vil afhænge af, hvad der efter de pågældende landes regler er
omfattet af pantet.
§ 42 regulerer, hvad der kan medtages i belåningsgrundlaget ved udmåling
af realkreditlån. § 42, stk. 1, indebærer, at betingelsen om identitet mellem
låntager og ejeren af den faste ejendom skal være opfyldt, uanset om der er
tale om en fast ejendom i Danmark eller i udlandet.
For udlån i udlandet foreslås der altid at gælde et krav om identitet
mellem låntager og ejendommens ejer, idet undtagelsen i § 42, stk. 2, om
ejendomme, der er lovligt opdelt i ideelle anparter før den 15. juni 1995,
eller alene består af to selvstændige beboelseslejligheder, vedrører helt
specifikke danske forhold.
§ 42, stk. 3 og 4, giver institutterne mulighed for at belåne løsøre, der
har tilknytning til en fast ejendom. Institutterne bør imidlertid kun have
denne mulighed, såfremt det pågældende lands pante- og tinglysningsretlige
regler sikrer institutterne den fornødne panteret i løsøret. Finanstilsynet
skal således efter ansøgning fra realkreditinstituttet og på baggrund af
dokumentation for reglerne fremlagt af instituttet vurdere, om dette kan
anses for at være tilfældet.
Til nr. 17, 19, 22 og 39
Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af, at stk. 1 i lovens §
77 blev ophævet ved lov nr. 353 af 6. juni 1995.
Det stk. 3 (som ikke er anført i citationstegn) samt stk. 9 i lovens § 77,
der henvises til i lovforslagets nr. 22, svarer til henholdsvis
paralleltekstens stk. 3 og stk. 9, men svarer til henholdsvis stk. 4 og stk.
10 i lovbekendtgørelse nr. 802 af 5. oktober 1995. Som følge af, at § 77,
stk. 1, blev ophævet ved lov nr. 353 af 6. juni 1995, er stk. 2-11 blevet til
stk. 1-10, hvilket dog ikke fremgår af førnævnte lovbekendtgørelse. Dette vil
blive rettet i en ny lovbekendtgørelse og fremgår som nævnt allerede af
parallelteksten.
Til nr. 18, 20, og 21
Det foreslås at ændre lovens § 65 a, stk. 6, og § 65 c, stk. 6, således,
at bestemmelserne kun omfatter garantier for realkreditlån, der i visse
situationer er påkrævet efter realkreditlovgivningen.
Det fremgår af den nugældende § 65 a, stk. 6, og § 65 c, stk. 6, at
såfremt et engagement er garanteret af et kreditinstitut i zone A, betragtes
den garanterede del af engagementet som et engagement med det pågældende
kreditinstitut. Bestemmelsen blev indsat i forbindelse med implementeringen
af EF-direktivet om overvågning af og kontrol med kreditinstitutters store
engagementer på linie med bestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 23, stk.
7, og var i øvrigt en fakultativ bestemmelse i direktivet, som man valgte at
indsætte i henholdsvis realkreditloven og bank- og sparekasseloven.
Bestemmelserne indebærer således, at der er grænser for omfanget af
samlede garantier, som et realkreditinstitut kan modtage fra et enkelt
pengeinstitut.
En analyse af de forskellige garantier, realkreditinstitutterne modtager,
og de risici, som garantierne indebærer, har imidlertid vist, at der ikke er
nogen risiko i sig selv ved at modtage en garanti, der er et supplement til
den lovbestemte pantsikkerhed, idet realkreditinstituttet har opnået
pantsikkerheden for engagementet, hvilket er den grundlæggende betingelse for
ydelse af realkreditlån. Institutterne bør således kunne modtage sådanne
supplerende garantier ubegrænset.
I tilfælde, hvor garantien træder i stedet for den lovbestemte
pantsikkerhed, som f.eks. ved forhåndslånegarantier og de såkaldte
tinglysningsgarantier, er der imidlertid grund til at begrænse modtagelsen af
disse, fordi instituttet ikke har pantsikkerhed for lånet. Dette gælder, selv
om instituttet har kapitaldækket engagementet fuldt ud. Der bør således
sondres mellem lovbestemte og supplerende garantier, hvilket ikke er muligt
efter den gældende lovgivning.
I forhold til gældende ret ændres sondringen mellem, hvilke garantier der
skal medregnes til et engagement, og hvilke ikke. Ligeledes er det hensigten
at ændre sondringen mellem, hvilke garantier der medfører solvensreduktion,
og hvilke ikke, ved ændring af kapitaldækningsbekendtgørelsen, jf. nedenfor.
Da § 65 a, stk. 6, og § 65 c, stk. 6, som nævnt ovenfor er en fakultativ
bestemmelse i direktivet, kan Danmark selv fastsætte, i hvilket omfang
bestemmelsen skal implementeres i dansk ret, hvorfor forslaget er i
overensstemmelse med direktivet om kreditinstitutters store engagementer.
For forhåndslånegarantier, jf. lovens § 40, stk. 1, sker der ingen
ændring. Såvel efter gældende som de foreslåede regler vil disse skulle
medregnes til engagementet med garantistiller, og risikovægten i
solvensopgørelsen afhænger af garantistiller (typisk 0,2, fordi der er tale
om et kreditinstitut). Der er således tale om en reduktion i solvenskravet
her, idet de pågældende lån uden garanti skulle vægtes med 1 eller 0,5
afhængig af ejendomskategorien.
For lovbestemte pantebrevsgarantier, jf. f.eks. lovens § 40, stk. 2 og 3,
sker der en ændring. De medregnes i dag ikke til engagementet, men vil skulle
dette fremover. De vil hverken efter gældende eller foreslåede regler give
solvensreduktion, fordi der typisk er tale om en ret kort periode, hvori de
er virksomme.
Endvidere er der tale om garantier, der er nødvendige i henhold til
bekendtgørelser udstedt i medfør af realkreditloven, f.eks. garantier, der
stilles til sikkerhed for, at realkreditlån bliver nedbragt i følgende
situationer:
- såfremt nybyggede ejendomme, der værdiansættes uden
rentabilitetsberegning, sælges til en pris, der er lavere end den ved lånets
bevilling ansatte værdi,
- hvis værdien af en ejendom, hvor mindst halvdelen af etagearealet er til
udleje til lejere, der er uafhængige af ejendommens ejer, og hvor mindre end
80 pct. af etagearealet er udlejet, er ansat ved hjælp af en skønnet
bruttoleje, og denne ikke opnås, jf. værdiansættelsesbekendtgørelsens § 23.
For supplerende garantier gælder, at de efter gældende regler vil blive
medregnet i engagementet, hvis der er tale om selvskyldnerkautioner, men
ikke, hvis der er tale om simple garantier. Efter de foreslåede regler er
garantiens form ikke længere afgørende, og de vil ikke blive medregnet i
engagementet.
Idet institutterne herefter kan modtage supplerende garantier ubegrænset,
er det hensigten at ændre kapitaldækningsreglerne således, at supplerende
garantier, der helt eller delvist afdækker et realkreditlån, ikke altid giver
solvensreduktion. Dette vil ske ved en ændring af
kapitaldækningsbekendtgørelsen, jf. bemyndigelsen i lovens § 53, stk. 5.
Et kreditinstitut må på et enkelt engagement uden for handelsbeholdningen
maksimalt påtage sig en risiko svarende til 25 pct. af instituttets
ansvarlige kapital, jf. lovens § 65 a, stk. 1.
På et enkelt samlet engagement, jf. § 65 c, stk. 2, må kreditinstituttet
påtage sig en risiko, der højst svarer til 25 pct. af instituttets ansvarlige
kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital.
Det er derfor hensigten, at supplerende garantier skal give
solvensreduktion for den garanterede del af realkreditudlånet, der sammen med
andre garantier og øvrige engagementer med garantistiller ikke overstiger
25-procentsgrænsen i hverken § 65 a, stk. 1, eller § 65 c, stk. 2. For den
overskydende del af garantierne skal der således være fuld risikovægtning af
de garanterede lån.
Det vil blive fastsat i en bekendtgørelse, hvilke garantier der er
påkrævet i henhold til lovgivningen og derfor skal medregnes i
engagementsopgørelsen, jf. den i nr. 21 foreslåede bemyndigelse i § 65 d.
Det vil endvidere blive udtrykkeligt fastsat, at sådanne garantier ved
engagementsopgørelsen kun indgår med 20 pct. af det garanterede beløb, idet
der er tale om et særligt sikkert krav, da garantistiller er et
kreditinstitut. Garantierne skal dog bogføres af garantimodtager med det
fulde beløb, som garantierne dækker, også i de tilfælde, hvor garantistiller
kun skal bogføre garantierne med 1 kr.
Ændringen indebærer endvidere, at alene de lovpligtige garantier er
omfattet af lovens § 63, stk. 1. Der skal således ikke ansøges om tilladelse
til at modtage supplerende garantier fra de i § 63, stk. 1, nævnte
virksomheder.
Til nr. 25
Det foreslås, at såfremt et realkreditinstitut indgår snævre forbindelser,
som kan vanskeliggøre tilsynet, kan den til realkreditinstituttet udstedte
godkendelse inddrages. Dette giver Finanstilsynet mulighed for at gribe ind
over for snævre forbindelser, der indgås efter, at det pågældende
realkreditinstitut er blevet godkendt.
Forslaget har baggrund i BCCI-sagen, hvor det var vanskeligt for
tilsynsmyndighederne at identificere problemerne og gribe ind i tide, fordi
der var tale om en international koncern med en meget kompliceret og
uigennemsigtig struktur.
Finanstilsynet har efter gældende ret mulighed for til enhver tid at kræve
oplysninger, der gør det muligt at vurdere, om der foreligger snævre
forbindelser, der vil kunne vanskeliggøre tilsynets opgaver, idet tilsynet i
medfør af realkreditlovens § 95, stk. 1, kan forlange en redegørelse fra
realkreditinstituttet eksempelvis om ejerforhold i relation til eventuelle
snævre forbindelser, ligesom der skal ske forudgående indberetning og
godkendelse af direkte eller indirekte erhvervelse af kvalificerede andele af
realkreditinstitutter.
Den hindring, som snævre forbindelser mellem et realkreditinstitut og en
anden virksomhed eller person udgør for tilsynet, skal være af en vis tyngde
for at kunne begrunde tilbagekaldelse af realkreditinstituttets tilladelse. I
denne vurdering vil bl.a. indgå, hvorvidt realkreditinstituttet var vidende
om eller burde have været vidende om, at det indgik i en snæver forbindelse.
Erhvervelse af en virksomhed eller en del heraf som en tabsbegrænsende
foranstaltning vil som udgangspunkt ikke blive betragtet som en snæver
forbindelse, der kan begrunde inddragelse af tilladelsen.
Vurderingen af, om en snæver forbindelse kan vanskeliggøre tilsynet, skal
i øvrigt ske efter samme retningslinier som vurderingen på
godkendelsestidspunktet, jf. bemærkningerne til forslagets nr. 3.
Til nr. 27
Forslaget er en implementering af en af anbefalingerne i rapporten
»Den danske pengeinstitutsektor« (Økonomiministeriet 1994), som er
udarbejdet af Det Tværministerielle Kontaktudvalg vedrørende det Finansielle
Marked.
Finanstilsynet har i den nugældende lov hjemmel til at kræve revisionen
udskiftet. Det findes imidlertid hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet i visse
tilfælde får mulighed for at udpege en medrevisor. En sådan mulighed findes
ikke i den gældende lovgivning. Årsregnskabsloven giver derimod aktionærer,
der repræsenterer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, mulighed for at kræve, at
der udpeges en medrevisor. Den ekstra revisor betales af
realkreditinstituttet på samme måde som den af realkreditinstituttets øverste
myndighed udpegede revisor, idet Finanstilsynet skal godkende honorarets
størrelse.
Til nr. 28
Forslaget er en implementering af en af anbefalingerne i rapporten
»Den danske pengeinstitutsektor« fra Det Tværministerielle
Kontaktudvalg. Forslaget giver mulighed for at få analyseret
fremtidsudsigterne for realkreditinstituttet i modsætning til den gældende
lovgivning, hvor undersøgelsen kun kan tage udgangspunkt i instituttets
aktuelle situation. Undersøgelsen kan eksempelvis føre til, at der stilles
forslag om at tilføre ny kapital til instituttet eller at ændre i ledelsen,
organisationen eller driften af virksomheden m.v.
Forslaget sigter mod at styrke forebyggelsen af kriser i institutterne.
Rapporten med resultaterne af undersøgelsen vil blive sendt til
realkreditinstituttets bestyrelse, der vil have ansvaret for at tage stilling
til rapportens konklusioner. Da der reelt kun er tale om en udvidelse af
Finanstilsynets inspektionsadgang, vil selve beslutningen om at udarbejde en
rapport ikke bevirke, at der skal ske en indberetning til Københavns
Fondsbørs. Spørgsmålet om, hvorvidt der på baggrund af rapporten skal
indberettes til Københavns Fondsbørs, afgøres efter de gældende regler om
indberetning til Københavns Fondsbørs. En tilsvarende bestemmelse er
foreslået indsat i bank- og sparekasseloven.
Til nr. 31
Der foreslås indført en egentlig indberetningspligt til Finanstilsynet for
de valgte revisorer i et realkreditinstitut, svarende til den allerede
gældende forpligtelse for et realkreditinstituts ledelse til at meddele
oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for
realkreditinstituttets fortsatte virksomhed. Endvidere præciseres det i
lovteksten, at denne indberetning skal ske straks, hvilket gælder såvel
ledelsen som de valgte revisorer.
Pligten gælder ikke et realkreditinstituts eventuelle interne revision.
Bestyrelsen og den valgte revision har selvstændig pligt til at meddele
Finanstilsynet oplysninger om væsentlige forhold af betydning for
instituttet. Det findes derimod ikke hensigtsmæssigt at udvide pligten til at
omfatte den interne revision.
Forhold, om hvilke der opnås kendskab i forbindelse med udøvelse af
hvervet som revisor, og som alvorligt vil kunne skade den finansielle
situation eller den administrative og regnskabsmæssige organisation i
realkreditinstituttet, vil være undergivet indberetningspligt.
Såfremt en valgt revisor i et realkreditinstitut samtidig er revisor i en
virksomhed, som har snævre forbindelser til realkreditinstituttet, gælder
indberetningspligten også for forhold, som revisor bliver bekendt med gennem
sit arbejde i denne virksomhed, såfremt forholdene er af afgørende betydning
for realkreditinstituttets fortsatte virksomhed. Ifølge realkreditloven skal
et realkreditinstituts moder-, søster- og datterselskaber revideres af de
samme, som reviderer realkreditinstituttets regnskaber.
I henhold til BCCI-direktivet stilles dette krav kun til en revisor, der
samtidig er revisor i en virksomhed, som har snævre forbindelser til
instituttet gennem kontrol, det vil sige f.eks. i et moderselskab. Det findes
imidlertid også væsentligt, at instituttets revisor har pligt til at
indberette om forhold, der vil kunne skade instituttet, hvis disse
konstateres i en virksomhed, der alene er tilknyttet realkreditinstituttet
som accessorisk virksomhed. Forslaget er således på dette punkt skærpet i
forhold til direktivet. Tilsvarende bestemmelse er foreslået indsat i bank-
og sparekasseloven.
Såfremt et revisionsfirma vælges som revisor i et realkreditinstitut,
påhviler indberetningspligten revisionsfirmaet som sådant og ikke kun den
eller de personer i revisionsfirmaet, der er ansvarlige for revisionen af det
pågældende realkreditinstitut. Indberetningspligten dækker således også
forhold, som konstateres af andre af firmaets revisorer, der reviderer en
virksomhed, som realkreditinstituttet har snævre forbindelser med.
Kravet om, at revisor skal reagere straks, forhindrer ikke, at revisor
forinden drøfter situationen med realkreditinstituttets eller den pågældende
virksomheds ledelse.
Bestemmelsen vil supplere de gældende bestemmelser, efter hvilke det kan
pålægges revisorerne at give oplysninger om realkreditinstituttets forhold.
Til nr. 34
Med hjemmel i BCCI-direktivet foreslås det, at Danmarks Nationalbank ud
over i sin egenskab af pengepolitisk myndighed også får adgang til fortrolige
oplysninger til brug for overvågning af betalingssystemer.
Til nr. 35 og 36
Det er et centralt led i den EU-retlige regulering af tilsyn med
realkreditinstitutter, at fortrolige oplysninger vedrørende disse kun
overgives til andre, hvis det er nødvendigt for udøvelsen af tilsynet.
Omvendt må tavshedspligten ikke hindre et effektivt tilsyn.
På denne baggrund foreslås det at tillade udveksling af fortrolige
oplysninger med institutioner, der forestår clearing af værdipapirer eller
penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer
behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked,
hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.
Ved clearingvirksomhed forstås i overensstemmelse med forslaget til lov om
værdipapirhandel (L 71) § 50, stk. 3: »regelmæssig virksomhed, som
består i på clearingdeltagernes vegne at gennemføre clearing, afvikling eller
clearing og afvikling af transaktioner med værdipapirer, herunder at indtræde
som part i transaktionerne eller på anden måde sikre transaktionernes
gennemførelse«.
Ved clearing forstås opgørelse af forpligtelser og rettigheder ved en
aftalt udveksling af ydelser i forbindelse med transaktioner i værdipapirer.
Bestemmelsen omfatter endvidere tilfælde, hvor clearingen ikke vedrører
værdipapirer, men kontanter.
Bestemmelsen vil blandt andet omfatte Værdipapircentralen, Garantifonden
for Futures og Optioner, PBS, Danmarks Nationalbank samt tilsvarende organer
inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået
aftale med.
Ændringsforslaget i nr. 36 er en redaktionel konsekvens af forslaget i nr.
35.
Til nr. 38
Ændringsforslaget medfører, at overtrædelse af forbudet i forslagets nr. 7
mod direktørers og funktionærers spekulation kan straffes med bøde eller
hæfte.
Til nr. 40
Revisionsbestemmelsen i lovens § 104 ophæves, idet adgangen til at yde
50-årige indekslån til private udlejningsejendomme gøres permanent. Denne
udlånsmulighed bør opretholdes af hensyn til fleksibiliteten på
udlånsområdet.
Til § 2
Forslaget vedrører den gældende overgangsbestemmelse til § 18, stk. 2, som
blev vedtaget ved lov nr. 353 af 6. juni 1995, ifølge hvilken direktører,
vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede, uanset forbudet i
lovens § 18, stk. 2, uden tilladelse kan eje og drive selvstændig
erhvervsvirksomhed, som vedkommende ejede eller drev, inden lovforslaget L
204 blev fremsat den 5. april 1995, samt som bestyrelsesmedlem, funktionær
eller på anden måde kan deltage i ledelsen eller driften af anden
erhvervsvirksomhed end realkreditinstituttet, såfremt de pågældende deltog
heri inden den 5. april 1995. Det foreslås, at overgangsbestemmelsen for
deltagelse i ledelsen eller driften af anden virksomhed skal gælde til
udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden den 13.
december 1995, som er datoen for dette lovforslags fremsættelse. Når en
periode påbegyndt inden da udløber, skal de pågældende personer således
ansøge om tilladelse i henhold til § 18, stk. 2, såfremt de fortsat ønsker at
deltage heri. Reglen får dermed virkning allerede fra lovforslagets
fremsættelse.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 1996. Lovens
bestemmelser, der gennemfører dele af BCCI-direktivet, skal være gennemført
og sat i kraft senest den 18. juli 1996.
Bilag 1
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I realkreditloven, lov nr. 841 af 20. december 1989, jf. lovbekendtgørelse
nr. 802 af 5. oktober 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 3« til:
»§ 1, stk. 3 og 4«, og i stk. 3 ændres »stk. 3-5«
til: »stk. 2-4«.
§ 3. Realkreditvirksomhed kan foruden af realkreditinstitutter
udøves af et udenlandsk kreditinstitut gennem en filial her i landet eller
som grænseoverskridende aktivitet, såfremt det opfylder følgende betingelser:
1) hovedparten af instituttets aktiviteter skal være udlån mod pant i fast
ejendom på grundlag af udstedelse af obligationer eller andre værdipapirer,
2) instituttets långivning og obligationsudstedelse skal være reguleret af
et balanceprincip, og
3) realkreditobligationer, som instituttet udsteder her i landet, skal
efter hjemlandets lovgivning give indehaveren samme retsstilling, som
indehavere af realkreditobligationer har efter § 59.
Stk. 2. For realkreditvirksomhed efter stk. 1 gælder alene lovens
§ 1, stk. 3, § 5, stk. 3, § 12, kapitlerne 4-6, § 94, § 95, stk. 1, § 101 og
§ 102.
Stk. 3. For udenlandske selskaber, der er koncernforbundne med
danske realkreditinstitutter, jf. § 77, stk. 3-5, og som udøver
realkreditvirksomhed her i landet, gælder tillige lovens § 2, stk. 5, og
kapitel 7.
2. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. punktum: »Der skal
endvidere oplyses om alle, som realkreditinstituttet har snævre forbindelser
med, jf. § 9, stk. 4.«.
§ 8. Ansøgning om godkendelse skal være ledsaget af en driftsplan
med nærmere angivelse af arten af de påtænkte forretninger og af
realkreditinstituttets organisation.
Stk. 2. Ansøgningen skal desuden indeholde oplysninger om alle,
der direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller
stemmerettighederne eller en kapitalandel, der giver mulighed for at udøve en
betydelig indflydelse på forvaltningen af realkreditinstituttet, samt om
størrelsen af disse kapitalejeres kapitalandel.
3. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
» Stk. 3. Godkendelse kan endvidere nægtes, hvis der
foreligger snævre forbindelser, jf. stk. 4, mellem realkreditinstituttet og
andre virksomheder eller personer, og såfremt dette vil kunne vanskeliggøre
varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.
Stk. 4. Ved snævre forbindelser forstås:
1) direkte eller indirekte forbindelser af den i lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,
2) kapitalinteresser, jf. § 77, stk. 6, eller
3) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. nr. 1, med
en virksomhed.
Stk. 5. Godkendelse kan endvidere nægtes, såfremt lovgivningen i
et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med, vedrørende en virksomhed eller en person, som
realkreditinstituttet har snævre forbindelser med, jf. stk. 4, vil kunne
vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
§ 9. Godkendelse er betinget af, at realkreditinstituttet har en
aktiekapital på mindst 150 mio. kr., som skal være indbetalt, inden
instituttet registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Godkendelse kan nægtes, hvis et medlem af
realkreditinstituttets direktion eller bestyrelse:
1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen
eller hvervet,
2) er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet eller
3) i stilling eller hverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til
at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet
forsvarligt.
Stk. 3. Godkendelse kan desuden nægtes, hvis de i § 8, stk. 2,
nævnte kapitalejere ikke skønnes egnede til at sikre en forsvarlig drift af
realkreditinstituttet.
4. I § 10 ændres »De Europæiske Fællesskaber«
til: »Den Europæiske Union«.
§ 10. Økonomiministeren kan efter de procedurer, der er fastsat i
direktiver vedtaget af De Europæiske Økonomiske Fællesskaber, suspendere
behandlingen af ansøgninger om godkendelse af realkreditinstitutter, som
direkte eller indirekte ejes af selskaber med hjemsted uden for De Europæiske
Fællesskaber eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftaler med.
5. I § 11, stk. 1 og 2, ændres »inden«
til: »senest«.
§ 11. Har økonomiministeren ikke inden 6 måneder efter modtagelsen
af en ansøgning om godkendelse til at drive realkreditvirksomhed afgivet
udtalelse om ansøgningen, kan ansøgeren indbringe sagen for domstolene.
Stk. 2. En afgørelse om nægtelse af godkendelse kan af ansøgeren
og af den, afgørelsen vedrører, indbringes for domstolene inden 8 uger efter,
at afgørelsen er meddelt den pågældende.
6. I § 12, stk. 6, ændres »De Europæiske Økonomiske
Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
§ 12. Et udenlandsk kreditinstitut kan begynde at udøve
realkreditvirksomhed her i landet gennem en filial 2 måneder efter, at
økonomiministeren har modtaget meddelelse herom fra de kompetente myndigheder
i hjemlandet.
Stk. 2. Meddelelsen fra hjemlandets myndigheder skal indeholde
følgende oplysninger:
1) et program for filialens virksomhed, herunder oplysninger om
organisation og de forretninger, der påtænkes,
2) filialens adresse,
3) navnene på de ansvarlige medlemmer af filialens ledelse,
4) størrelsen af kreditinstituttets ansvarlige kapital og solvensnøgletal
og
5) oplysninger om en eventuel garantiordning i hjemlandet omfattende
ejerne af de udstedte realkreditobligationer.
Stk. 3. Et udenlandsk kreditinstitut kan begynde at udøve
realkreditvirksomhed her i landet som grænseoverskridende tjenesteydelser,
når økonomiministeren har modtaget meddelelse herom fra de kompetente
myndigheder i hjemlandet.
Stk. 4. Et finansieringsinstitut kan udøve den i stk. 1 og 3
nævnte virksomhed på de betingelser, der er fastsat i direktiver vedtaget af
De Europæiske Fællesskaber eller lande, som Fællesskabet har indgået
samarbejdsaftaler med.
Stk. 5. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet
meddelelse om efter stk. 2, nr. 1-3 og 5, skal kreditinstituttet give
meddelelse herom til økonomiministeren, senest en måned før ændringen
foretages.
Stk. 6. Lovens bestemmelser gælder for filialer af
kreditinstitutter med hjemsted uden for De Europæiske Økonomiske Fællesskaber
og lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftaler med, som agter at
drive realkreditvirksomhed her i landet, med de afvigelser, filialforholdet
nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i medfør af international aftale.
Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber
gælder tilsvarende for filialer af sådanne udenlandske kreditinstitutter med
en anden organisationsform.
Stk. 7. Et udenlandsk kreditinstitut, der etablerer
repræsentationskontor her i landet, skal give Finanstilsynet meddelelse
herom, inden kontoret etableres. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om
1) repræsentationskontorets adresse og
2) navne på repræsentationskontorets ledelse.
Stk. 8. Økonomiministeren fastsætter regler i henhold til stk. 6,
1. pkt., samt regler om tilladelse til de i stk. 6 nævnte filialer af
udenlandske kreditinstitutter, herunder om, at økonomiministeren kan undtage
fra reglerne.
7. I § 18 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Direktører og funktionærer i et realkreditinstitut
må ikke for egen regning udføre eller deltage i
spekulationsforretninger.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 18. Medlemmer af et instituts direktion må ikke være medlem af
instituttets bestyrelse.
Stk. 2. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed
ligestillede må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller
uden tilladelse fra økonomiministeren som bestyrelsesmedlem, funktionær eller
på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed
end realkreditinstituttet. De kan dog eje, drive og deltage i
administrationen af fast ejendom. Økonomiministeren kan i særlige tilfælde
tillade undtagelser fra forbudet i 1. pkt., 1. led.
Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder en instruks om afgrænsningen af de
dispositioner, som direktionen kan træffe uden forudgående forelæggelse for
bestyrelsen.
8. I § 28, stk. 5, ændres »stk. 2 og 4« til:
»stk. 2 og 3«.
§ 28. Lån til private andelsboliger ydes efter bestemmelserne i
stk. 2-5.
Stk. 2. Til opførelse, herunder af forsøgsbyggeri i henhold til §
65, stk. 1, i lov om boligbyggeri, kan ydes nominallån eller indekslån, type
IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år for
nominallån og 50 år for indekslån.
Stk. 3. Til de i § 63, stk. 1, 2. pkt., i lov om boligbyggeri
nævnte formål kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct.
og med en løbetid på maksimalt 50 år.
Stk. 4. Til andre formål kan ydes nominallån inden for en
lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.
Stk. 5. Indekslån efter stk. 2 og 4 må alene ydes, såfremt der er
givet tilsagn om støtte i henhold til lov om boligbyggeri.
9. I § 30, stk. 1, ændres »stk. 2-7« til:
»stk. 2-6«.
§ 30. Lån til almennyttigt boligbyggeri ydes efter bestemmelserne
i stk. 2-7.
Stk. 2. Til opførelse, herunder af forsøgsbyggeri i henhold til
kapitel 8 og § 62 a i lov om boligbyggeri, kan ydes indekslån, type IS, inden
for en lånegrænse på 91 pct. Den maksimale løbetid er 50 år.
Stk. 3. Til ekstraordinære renoveringsarbejder kan i ganske
særlige tilfælde og med kommunalbestyrelsens godkendelse ydes indekslån, type
I eller IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en
lånegrænse på 80 pct. mod kommunal garanti for den del af långivningen, der
ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må
ikke overstige de afholdte rimelige udgifter.
Stk. 4. Til udbedring af ekstraordinære byggeskader, øget
vedligeholdelse m.v. samt til ombygning af ledige lejligheder og forbedring
af miljøet i almennyttigt byggeri kan ydes indekslån, type IS, inden for en
lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod
garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der ligger ud
over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke
overstige de godkendte udgifter.
Stk. 5. Til andre formål kan ydes nominallån inden for en
lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Ved lån, der ydes til
indfrielse af lån i visse almennyttige boligafdelinger, jf. lov om visse
almennyttigeboligafdelingers omprioritering m.v., kanikke-betalte, forfaldne
terminsydelser med påløbne renter heraf indgå i låneudmålingsgrundlaget. Til
de i § 48, stk. 1, 2. pkt., i lov om boligbyggeri nævnte formål kan ydes
indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 91 pct. og med en løbetid på
maksimalt 50 år.
Stk. 6. Lån efter stk. 2, stk. 4 og stk. 5, 4 pkt., må alene ydes,
såfremt der er givet tilsagn om støtte i henhold til lov om boligbyggeri. Lån
efter stk. 5, 3. pkt., kan alene ydes, såfremt der er givet tilsagn om støtte
efter lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v.
10. I § 31, stk. 1, ændres »stk. 2-8« til:
»stk. 2-7«.
§ 31. Lån til ungdomsboliger ydes efter bestemmelserne i stk. 2-8.
Stk. 2. Til opførelse, herunder af forsøgsbyggeri i henhold til §
73 i lov om boligbyggeri, kan ydes indekslån, type IS, inden for en
lånegrænse på 93 pct. Den maksimale løbetid er 50 år.
Stk. 3. Til ejerskifte og om- og tilbygning m.v. af eksisterende
ejendomme med henblik på indretning af ungdomsboliger kan ydes indekslån,
type IS, inden for en lånegrænse på 93 pct. Den maksimale løbetid er 50 år.
Stk. 4. Til om- og tilbygning m.v. af kollegier eller
ungdomsboliger, der har fået statsstøtte til opførelsen efter byggestøtte-,
kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen, kan med kommunalbestyrelsens
godkendelse ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den
maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de afholdte rimelige
udgifter.
Stk. 5. Til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære
renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til energibesparende
foranstaltninger kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80
pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod garanti fra
kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der ligger ud over denne
lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de
godkendte udgifter.
Stk. 6. Til andre formål kan med kommunalbestyrelsens godkendelse
ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er
30 år.
Stk. 7. Lån efter stk. 2-3 og stk. 5 må alene ydes, såfremt der er
givet tilsagn om støtte i henhold til lov om boligbyggeri.
11. I § 36, stk. 1, ændres »stk. 2-10« til:
»stk. 2-11«.
§ 36. Lån til landbrugs- og skovbrugsejendomme, gartnerier m.v.
ydes efter bestemmelserne i stk. 2-10.
Stk. 2. Uanset låneformål kan der ydes nominallån eller indekslån,
type I, inden for en lånegrænse på 45 pct. Såfremt der samtidig optages
indekslån, type IJ, på mindst 20 pct. af ejendommens værdi, jf. stk. 4 og 5,
kan der ydes nominallån inden for 70 pct. af ejendommens værdi. Den maksimale
løbetid er 30 år.
Stk. 3. Uanset låneformål kan der ydes indekslån, type SI, inden
for en lånegrænse på 45 pct. Lånet kan dog højst udgøre et beløb svarende til
25 pct. af ejendommens værdi. Den maksimale løbetid er 10 år. Indekslån, type
SI, kan refinansieres senest ved afslutningen af lånets løbetid. Den samlede
løbetid på SI-lånet og refinansieringslånet kan højst udgøre 30 år. Ved
refinansiering af SI-lån bevares den hidtidige prioritetsstilling for nye
lån. Det ved SI-lånets optagelse udstedte pantebrev skal indeholde vilkår
herom.
Stk. 4. Uanset låneformål kan der ydes indekslån, type IJ, inden
for en lånegrænse på 50 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Lånet kan ydes
som stående lån inden for en lånegrænse på 25 pct. Lånet kan ydes som
serielån inden for en lånegrænse på 50 pct.
Stk. 5. Uanset låneformål kan der ydes indekslån, type IJ, med en
løbetid på 10 år. Lån efter 1. pkt. kan refinansieres med lån med en løbetid
på maksimalt 20 år. Ved refinansiering af lån efter 1. pkt. bevares den
hidtidige prioritetsstilling for nye lån.
Stk. 6. Lån efter stk. 5 kan ydes som stående lån. Lån efter stk.
5 kan ydes som serielån, der amortiseres som et indekslån med en løbetid på
30 år, men hvor restgælden forfalder efter 10 år.
Stk. 7. Ved ydelse af indekslån, type IJ, skal provenuet mindst
udgøre 65.000 kr. for den enkelte ejendom, hvilket beløb reguleres en gang
årligt på grundlag af udviklingen i det af Danmarks Statistik pr. 1. januar
1992 beregnede reguleringsindeks for boligbyggeri og med afrunding til
nærmeste hele 1.000 kr. Reguleringen har virkning fra offentliggørelsen af
dette indeks.
Stk. 8. Finansministeren bemyndiges til at lade indestående
statslån og statsgaranterede lån rykke for indekslån, type IJ, og til at
fastsætte regler om automatisk tilbagerykning inden for visse økonomiske
grænser m.v.
Stk. 9. Indekslån, type IJ, der er ydet som stående lån, skal
refinansieres senest ved afslutningen af lånets løbetid. Lån efter 1. pkt.
refinansieres ved realkreditinstituttets salg af den fornødne mængde
obligationer i en på refinansieringstidspunktet åben serie. De ved lånenes
optagelse udstedte pantebreve indestår på sådanne vilkår, at nye lån stilles,
som om nye lån efter stk. 4 optages med bevarelse af den hidtidige
prioritetsstilling. 1.-3. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.
Stk. 10. Nominallån, der er ydet samtidig med et indekslån, type
IJ, og som på belåningstidspunktet er ydet ud over 45 pct. af ejendommens
værdi, forfalder til indfrielse, hvis det pågældende indekslån, type IJ,
indfries ekstraordinært helt eller delvis og herefter udgør mindre end 20
pct. af ejendommens værdi. I pantebrevet skal optages bestemmelse herom.
Stk. 11. Økonomiministeren kan fastsætte regler om långivningen
efter stk. 2-10.
12. I § 42, stk. 5, indsættes efter »bygninger«:
»samt bygningstilbehør, jf. tinglysningslovens § 38«.
§ 42. Lån kan ydes på grundlag af værdien af fast ejendom, der
ejes af låntager. Samtlige adkomsthavere skal være påført pantebrevet som
debitorer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved belåning af en ideel anpart af en ejendom, der enten
er lovligt opdelt i anparter før 15. juni 1995 eller alene består af to
selvstændige beboelseslejligheder, finder stk. 1, 2. pkt., ikke anvendelse.
Det er en betingelse herfor, at brugsretten ved tinglyst samejeoverenskomst
er begrænset til denne bestemte del af ejendommen.
Stk. 3. Ud over grund og bygninger kan bygningstilbehør, jf.
tinglysningslovens § 38, samt det i tinglysningslovens § 37, stk. 1, nævnte
tilbehør, der er omfattet af tinglyst pantebrev i den faste ejendom, medtages
i låneudmålingsgrundlaget.
Stk. 4. I låneudmålingsgrundlaget kan uanset stk. 3 medtages det
til ejendommen hørende tilbehør, der ikke er omfattet af tinglyst pantebrev i
den faste ejendom, jf. tinglysningslovens §§ 37 og 38, såfremt dette alene
skyldes, at tilbehøret ejes af en anden end ejeren af den faste ejendom, og
såfremt der til sikkerhed for lånet i den faste ejendom opnås pant i dette
tilbehør i medfør af tinglysningslovens § 47 eller § 47 b, stk. 2.
Stk. 5. Indekslån til ejendomme bortset fra kollektive
energiforsyningsanlæg kan alene ydes på grundlag af værdien af grund og
bygninger.
13. I § 50, stk. 3 og 4, ændres »inden«
til: »senest«.
14. § 50, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Realkreditinstituttet er forpligtet til at meddele
økonomiministeren og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i
stk. 1, nr. 1-4, nævnte forhold. Meddelelsen skal være modtaget senest 1
måned inden, at ændringen foretages.«.
§ 50. Et realkreditinstitut, der ønsker at etablere en filial i et
andet land, skal meddele dette til økonomiministeren sammen med følgende
oplysninger om filialen:
1) i hvilket land filialen ønskes etableret,
2) et program for filialen, herunder oplysninger om organisation og de
forretninger, der påtænkes,
3) filialens adresse og
4) navnene på de ansvarlige medlemmer af filialens ledelse.
Stk. 2. Økonomiministeren videresender de i stk. 1 nævnte
oplysninger samt oplysninger om instituttets ansvarlige kapital til de
kompetente myndigheder i værtslandet senest 3 måneder efter modtagelsen af
alle disse oplysninger og underretter realkreditinstituttet herom.
Stk. 3. Økonomiministeren kan dog undlade at fremsende de nævnte
oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at realkreditinstituttets
administrative strukturer og finansielle situation er forsvarlige under
hensyntagen til den påtænkte etablering. Økonomiministeren giver instituttet
meddelelse herom inden 3 måneder fra modtagelsen af alle de i stk. 1 nævnte
oplysninger.
Stk. 4. Hvis økonomiministeren finder ikke at kunne videresende de
nævnte oplysninger, kan instituttet indbringe denne afgørelse for domstolene
inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt instituttet.
Stk. 5. Realkreditinstituttet er forpligtet til at meddele
økonomiministeren og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i
stk. 1, nr. 1-4, nævnte forhold, senest 1 måned inden den foretages.
15. I § 52, stk. 1, udgår »§ 33, stk. 4,» og
efter »§ 39« indsættes: », § 42, stk. 2-4,».
16. I § 52, stk. 2, indsættes som 2. punktum:
»Finanstilsynet kan tillade låneudmåling svarende til § 42, stk. 3-4,
ved långivning i andre lande.«.
§ 52. Ved långivning i andre lande gælder de i kapitlerne 4-5
fastsatte bestemmelser om indekslån og om maksimale løbetider ikke. Desuden
gælder bestemmelserne i § 25, § 33, stk. 4, § 34, § 39 og §§ 46-47 ikke.
Stk. 2. Ved långivning i andre lande til de af § 28 og §§ 30-32
omfattede ejendomme gælder reglerne i § 29, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Realkreditinstituttet kan yde lån i andre lande inden for
de i kapitel 5 fastsatte højeste lånegrænser for hver ejendomskategori, inden
for hvilke instituttet kan yde lån uden supplerende sikkerhed. Lån kan ydes
ud over disse lånegrænser mod selvskyldnergaranti fra en offentlig myndighed,
et pengeinstitut eller et forsikringsselskab.
Stk. 4. Er garantien for lån efter stk. 3, 2. pkt., stillet af et
pengeinstitut eller forsikringsselskab, kan lånet alene ydes på grundlag af
udstedelse af andre værdipapirer end realkreditobligationer, jf. § 2, stk. 1.
17. I § 65 a, stk. 5, ændres »§ 77, stk. 11« til:
»§ 77, stk. 10«.
18. I § 65 a, stk. 6, indsættes som 2. punktum:
»Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter alene garantier, der er påkrævet i
henhold til realkreditlovgivningen.«.
§ 65 a. Et realkreditinstituts engagement uden for
handelsbeholdningen, jf. § 65 b, med en kunde eller gruppe af indbyrdes
forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af realkreditinstituttets
ansvarlige kapital, jf. § 53 a.
Stk. 2. Det samlede beløb af et realkreditinstituts engagementer
uden for handelsbeholdningen, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige
kapital, må ikke overstige 800 pct. af realkreditinstituttets ansvarlige
kapital.
Stk. 3. Engagementer uden for handelsbeholdningen, der udgør 10
pct. eller mere af den ansvarlige kapital, skal indberettes til
Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om
indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af visse
engagementer uden for handelsbeholdningen.
Stk. 4. Et realkreditinstitut skal til enhver tid overholde de i
stk. 1 og 2 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne uden
for handelsbeholdningen de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående
underrettes. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder give et
realkreditinstitut en tidsfrist til atter at overholde grænserne.
Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte grænser finder ikke anvendelse for
engagementer uden for handelsbeholdningen med virksomheder, der indgår fuldt
i konsolideringen i henhold til § 77, stk. 11, eller bank- og
sparekasselovens § 37a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12.
Stk. 6. Såfremt et engagement uden for handelsbeholdningen er
garanteret af et kreditinstitut i zone A, betragtes den garanterede del af
engagementet uden for handelsbeholdningen som et engagement uden for
handelsbeholdningen med det pågældende kreditinstitut.
Stk. 7. Kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i et
datterselskab, der driver forsikringsvirksomhed, medregnes ikke ved
opgørelsen efter stk. 1 og 2 af realkreditinstituttets engagement med det
pågældende datterselskab. Realkreditinstituttet kan dog højst undlade at
medregne et beløb svarende til fradraget i realkreditinstituttets kapital
efter § 53 d, stk. 4.
Stk. 8. Økonomiministeren kan fastsætte bestemmelser om, at der
ved beregningen af de i stk. 1 og 2 nævnte grænser kan ses bort fra særligt
sikre krav.
19. I § 65 c, stk. 5, ændres »§ 77, stk. 11« til:
»§ 77, stk. 10«.
20. I § 65 c, stk. 6, indsættes som 2. punktum:
»Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter alene garantier, der er påkrævet i
henhold til realkreditlovgivningen.«.
§ 65 c. Ved et engagement forstås summen af engagementet uden for
handelsbeholdningen, jf. § 65 b, stk. 1, med tillæg af engagementet inden for
handelsbeholdningen. Økonomiministeren fastsætter regler om, hvilke poster
der indgår i engagementet inden for handelsbeholdningen.
Stk. 2. Et realkreditinstituts engagement, jf. stk. 1, med en
kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af
realkreditinstituttets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet
supplerende kapital, jf. § 53 a.
Stk. 3. Det samlede beløb af et realkreditinstituts engagementer,
der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital med tillæg af
kortfristet supplerende kapital, må ikke overstige 800 pct. af
realkreditinstituttets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet
supplerende kapital.
Stk. 4. Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af den
ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, skal
indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere
bestemmelser om indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af
visse engagementer.
Stk. 5. De i stk. 2 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på
engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i
henholdsvis § 77, stk. 11, eller bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9,
stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12.
Stk. 6. Såfremt et engagement er garanteret af et kreditinstitut i
zone A, betragtes den garanterede del af engagementet som et engagement med
det pågældende kreditinstitut.
Stk. 7. Et realkreditinstitut skal til enhver tid overholde de i
stk. 2 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne de
fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet
kan i særlige tilfælde tillade, at grænsen i stk. 2 for engagementet inden
for handelsbeholdningen midlertidigt overskrides. Overskridelsen medfører et
tillæg til de vægtede aktiver m.v., herunder poster med markedsrisiko, jf.
stk. 8.
Stk. 8. Økonomiministeren fastsætter bestemmelser om tillæg til de
vægtede aktiver m.v., herunder poster med markedsrisiko, for engagementet
inden for handelsbeholdningen ved midlertidige overskridelser af grænsen i
stk. 2, jf. stk. 7, samt bestemmelser om, at der ved beregningen af de i stk.
2 og 3 nævnte grænser kan ses bort fra særlig sikre krav.
21. Efter § 65 c indsættes:
» § 65 d. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om
indregning af garantier i engagementsopgørelsen, jf. § 65 a, stk. 6, 2. pkt.,
og § 65 c, stk. 6, 2. pkt.«.
22. I § 77, stk. 3, ændres »stk. 3« til:
»stk. 2«, »stk. 6« ændres til: »stk. 5«, og i
stk. 9 ændres »stk. 11« til: »stk. 10«.
§ 77. Et realkreditinstitut kan oprette eller erhverve bestemmende
indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der udøver funktioner i forbindelse
med realkreditvirksomhed eller accessorisk virksomhed. Der skal senest
samtidig med selskabets oprettelse eller erhvervelse ske indberetning herom
til økonomiministeren. Lovens bestemmelser gælder for sådanne virksomheder
med de nødvendige tilpasninger.
Stk. 2. En virksomhed er et moderselskab, hvis den:
1) besidder flertallet af stemmerettighederne i en virksomhed,
2) er aktionær eller anpartshaver eller ejer andre andele af en
virksomheds egenkapital (virksomhedsdeltager) og har ret til at udnævne eller
afsætte et flertal i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende
ledelsesorgan,
3) er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende
indflydelse over virksomheden på grund af vedtægter eller aftale med denne
iøvrigt,
4) er virksomhedsdeltager og i medfør af aftale med andre aktionærer,
anpartshavere eller ejere af andele af egenkapitalen råder over flertallet af
stemmerettighederne i virksomheden, eller
5) besidder kapitalandele i en virksomhed og udøver en bestemmende
indflydelse over denne.
Stk. 3. Virksomheder, der har den i stk. 3 angivne tilknytning til
et finansielt holdingselskab, jf. stk. 6, eller til et kreditinstitut, er
dattervirksomheder.
Stk. 4. Et moderselskab og dets dattervirksomheder udgør en
koncern.
Stk. 5. En virksomhed anses for at være et finansielt
holdingselskab, hvis virksomheden er et finansieringsinstitut, hvis aktivitet
udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i
dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter,
og hvoraf mindst et datterselskab er et kreditinstitut.
Stk. 6. Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller
indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller
kapitalen i en virksomhed.
Stk. 7. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at
udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der
besiddes af såvel moderselskabet som dettes datterselskaber.
Stk. 8. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed
ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der
besiddes af virksomheden selv eller dennes dattervirksomheder.
Stk. 9. Bestemmelserne i kapitel 11 om placeringsregler m.v. med
undtagelse af § 65 gælder ikke for de enkelte virksomheder i en koncern, hvor
moderselskabet er realkreditinstitut, men alene for koncernen som helhed, jf.
dog stk. 11. For den del af en koncern, der består af realkreditinstitutter,
gælder balanceprincippet i kapitel 7 på et konsolideret niveau.
Stk. 10. Bestemmelserne i kapitel 9, 11 a og 15 om solvens, om
engagementsgrænser og om regnskab, revision og konsolidering samt § 61, stk.
3 og § 97 om placeringsregler og om tilsyn gælder med de nødvendige
tilpasninger for såvel de enkelte her i landet beliggende institutter i en
koncern, hvor moderselskabet enten er et finansielt holdingselskab eller er
et realkreditinstitut, som for koncernen som helhed. Bestemmelserne i kapitel
9 om solvens og kapitel 15 om regnskab, revision og konsolidering gælder ikke
for den del afen koncern, der er forsikringsselskab, jf. dog § 53 d, stk. 4,
og § 90, stk. 2. Finanstilsynet kan dog beslutte, at bestemmelserne finder
anvendelse. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser.
23. I § 78, stk. 5, ændres »De Europæiske
Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
§ 78. Økonomiministeren skal på forhånd underrettes om og godkende
enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af
en kvalificeret andel i et realkreditinstitut samt sådanne forøgelser af
andelen, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på
henholdsvis 20 pct., 33 pct., 50 pct., eller at realkreditinstituttet bliver
et datterselskab.
Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås mindst 10 pct. af kapitalen
eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en
betydelig indflydelse på forvaltningen af realkreditinstituttet.
Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1
kan kun godkendes, hvis de pågældende kapitalejere skønnes egnede til at
sikre en forsvarlig drift af realkreditinstituttet.
Stk. 4. Økonomiministeren kan ved godkendelse af en erhvervelse af
den i stk. 1 nævnte andel fastsætte en frist for gennemførelsen af udvidelsen
af andelen.
Stk. 5. Økonomiministeren kan suspendere behandlingen af en
ansøgning om et selskabs erhvervelse af den i stk. 1 fastsatte andel i et
realkreditinstitut, hvis selskabet ligger uden for De Europæiske Fællesskaber
og lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med.
Stk. 6. Økonomiministeren har en frist på 3 måneder fra modtagelse
af underretning om den påtænkte udvidelse af andelen til at godkende eller
afslå at godkende denne udvidelse.
Stk. 7. Når et realkreditinstitut får kendskab til erhvervelser
eller afhændelser af kapital, som hæver eller sænker andelen i forhold til de
grænser, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal instituttet straks give
økonomiministeren meddelelse herom.
Stk. 8. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som
påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk.
1 fastsatte grænser, skal på forhånd underrette økonomiministeren herom og
angive størrelsen af den påtænkte fremtidige stemmeretsindflydelse.
Stk. 9. Realkreditinstitutterne skal mindst en gang om året og
senest inden udgangen af juni måned give økonomiministeren meddelelse om
navnene på de kapitalejere, som ejer kvalificerede andele i
realkreditinstituttet, og om størrelsen af disse andele.
24. I § 80, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, ændres
»inden« til: »senest«.
25. I § 80, stk. 2, nr. 2, ændres »vandel, eller«
til: »vandel,» og efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»3) hvis et realkreditinstitut indgår en forbindelse som nævnt i § 9,
stk. 3 eller 5, eller«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
§ 80. Økonomiministeren inddrager den til et realkreditinstitut
udstedte godkendelse,
1) hvis realkreditvirksomheden ikke påbegyndes inden 12 måneder efter
godkendelsens meddelelse, eller
2) hvis realkreditvirksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder.
Stk. 2. Økonomiministeren kan inddrage den til et
realkreditinstitut udstedte godkendelse,
1) hvis realkreditinstituttet groft eller gentagne gange overtræder
bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven,
2) hvis et medlem af realkreditinstituttets direktion eller bestyrelse
ikke opfylder de i § 9, stk. 2, nævnte krav til erfaring og vandel, eller
3) hvis et realkreditinstitut eller en koncern ikke opfylder kravet til
den ansvarlige kapital, jf. § 53, stk. 1 eller 2, og ikke har tilvejebragt
den foreskrevne ansvarlige kapital inden for den i § 53, stk. 4, fastsatte
frist.
Stk. 3. Afgørelser om inddragelse af godkendelse kan af
instituttet og af den, afgørelsen vedrører, indbringes for domstolene inden 8
uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
26. I § 89, stk. 3, ændres »De Europæiske Økonomiske
Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
§ 89. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af
realkreditinstituttets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt
resultat.
Stk. 2. Økonomiministeren fastsætter regler om
realkreditinstitutters regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets
opstilling, indhold af resultatopgørelsens og balancens poster, noter,
værdiansættelse og årsberetning samt regler om aflæggelse af koncernregnskab
for koncerner, hvor moderselskabet enten er et finansielt holdingselskab
eller et realkreditinstitut, herunder regler om konsolidering. Lov om visse
selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., bortset fra kapitel 8 a, finder
ikke anvendelse på disse selskaber.
Stk. 3. Økonomiministeren fastsætter endvidere regler for
regnskaber for filialer af kreditinstitutter med hjemsted i et andet land
inden for De Europæiske Økonomiske Fællesskaber eller et andet land, som
Fællesskabet har indgået samarbejdsaftaler med.
27. I § 90 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege
yderligere en statsautoriseret revisor. Realkreditinstituttet kan pålægges at
afholde udgifterne til revisorens honorar. Finanstilsynet godkender
honorarets størrelse.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 90. Et realkreditinstituts årsregnskab skal revideres af mindst
to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret. Mindst en af de
øvrige revisorer skal være enten statsautoriseret eller registreret.
Revisorernes bemærkninger indføres i en revisionsprotokol.
Stk. 2. Et realkreditinstituts moder-, søster- og
dattervirksomheders årsregnskaber skal revideres af de samme revisorer, som
reviderer realkreditinstituttets årsregnskaber. Økonomiministeren kan i
særlige tilfælde dispensere fra dette krav.
Stk. 3. Kapitel 8 a i lov om visse selskabers aflæggelse af
årsregnskab m.v. gælder for realkreditinstitutter. For realkreditinstitutter
organiseret som fonde eller foreninger anvendes disse regler med de
nødvendige tilpasninger.
Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om revisionens
gennemførelse i realkreditinstitutter, herunder om oprettelse af interne
revisionsafdelinger og om revisionens medvirken ved kontrollen af
instituttets overholdelse af de i kapitlerne 4-6 fastsatte bestemmelser og
bestemmelser fastsat i medfør heraf.
28. I § 91 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Finanstilsynet kan foranstalte en undersøgelse af et
realkreditinstituts finansielle fremtidsudsigter. Undersøgelsen kan foretages
af et revisionsfirma eller af Finanstilsynet. Realkreditinstituttet kan
pålægges at betale for undersøgelsen. Finanstilsynet godkender honorarets
størrelse.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 91. Økonomiministeren kan forlange en revisor, der findes uegnet
til sit erhverv, udskiftet og i stedet udpege en anden revisor, der fungerer,
indtil nyt valg kan afholdes.
Stk. 2. Ved revisorskifte skal realkreditinstituttet og revisor
give økonomiministeren hver sin redegørelse for skiftet.
Stk. 3. Økonomiministeren kan pålægge revisorerne herunder den
fratrædende revisor enten alene eller sammen med den interne revisionschef at
give oplysninger om realkreditinstituttets forhold.
Stk. 4. Økonomiministeren kan kræve gennemført en ekstraordinær
revision i et realkreditinstitut. Realkreditinstituttet kan pålægges at
betale for revisionens udførelse.
29. I § 92, stk. 1, ændres »inden« til:
»senest«, og »indsendes til« ændres til: »være
modtaget af«.
30. I § 92, stk. 2, 2. pkt., ændres »indsendes til
økonomiministeren inden« til: »være modtaget af økonomiministeren
senest«.
§ 92. Det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab skal
tillige med kopi af revisionsprotokollen og bestyrelsesprotokollen, såfremt
denne er påtegnet af revisor, inden 8 dage efter afholdelse af det
bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet er godkendt af bestyrelsen, dog senest 3
måneder efter regnskabsperiodens afslutning, indsendes til økonomiministeren.
Stk. 2. Realkreditinstituttet skal straks efter
generalforsamlingen eller det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet er
forelagt til godkendelse, skriftligt meddele økonomiministeren, om regnskabet
er vedtaget uden ændringer. Hvis generalforsamlingen eller repræsentantskabet
foretager ændringer i det af bestyrelsen godkendte regnskab, skal det
endelige årsregnskab som godkendt af generalforsamlingen eller
repræsentantskabet og med angivelse af de ændringer, der er foretaget,
indsendes til økonomiministeren inden 8 dage efter generalforsamlingen eller
repræsentantskabsmødet. Generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet skal
finde sted senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.
Stk. 3. Realkreditinstituttet skal indsende årsregnskabet til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.
Stk. 4. Den reviderede resultatopgørelse og balance skal af
realkreditinstituttet senest to uger efter afholdelse af generalforsamlingen
eller repræsentantskabsmødet, hvor årsregnskabet er godkendt, offentliggøres
i et eller flere dagblade, der udkommer på realkreditinstituttets hjemsted.
Tilsvarende offentliggørelse af regnskabet for første halvår skal ske senest
8 uger efter halvårets udløb.
31. § 93 affattes således:
» § 93. Realkreditinstituttet og dettes valgte revisorer skal
straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende
betydning for instituttets fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende
for forhold, som de valgte revisorer måtte konstatere, hvis de varetager
hvervet som revisor i en virksomhed, som realkreditinstituttet har snævre
forbindelser med, jf. § 9, stk. 4.«.
§ 93. Realkreditinstituttet skal meddele økonomiministeren
oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for instituttets
fortsatte virksomhed. De valgte revisorer skal påse, at realkreditinstituttet
overholder denne forpligtelse.
32. I § 94, stk. 4, ændres »De Europæiske Økonomiske
Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
§ 94. Finanstilsynet påser, at institutterne overholder
bestemmelserne i loven og regler udfærdiget i medfør af loven.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold,
der er i strid med bestemmelserne i loven og regler udfærdiget i medfør af
loven.
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i
direktiver vedtaget af De Europæiske Økonomiske Fællesskaber, forbyde et
udenlandsk kreditinstitut at udøve realkreditvirksomhed her i landet gennem
en filial eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis
instituttet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i denne lov
eller regler udfærdiget i medfør af loven eller anden lovgivning, der
vedrører instituttet, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov
har været muligt at bringe overtrædelserne til ophør.
Stk. 4. Såfremt et realkreditinstitut indgår i en koncern, hvor
der indgår et kreditinstitut med hjemsted i et andet land i De Europæiske
Økonomiske Fællesskaber eller et andet land, som Fællesskabet har indgået
samarbejdsaftaler med, kan økonomiministeren ved aftale overdrage ansvaret
for det konsoliderede tilsyn til den myndighed, der fører tilsyn med
realkreditinstituttets udenlandske moderselskab.
33. I § 98, stk. 2, nr. 3, 4 og 6, ændres »De
Europæiske Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
34. I § 98, stk. 2, nr. 8, indsættes efter
»myndighed«: »eller for Nationalbankens overvågning af
betalingssystemer«.
35. I § 98, stk. 2, indsættes efter nr. 8 som nyt
nummer:
»9) til en institution, der forestår clearing af værdipapirer eller
penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer
behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked,
hvor institutionen er ansvarlig for clearingen,».
Nr. 9-13 bliver herefter nr. 10-14.
36. I § 98, stk. 5, ændres »nr. 10« til:
»nr. 11«.
§ 98. De med tilsynet beskæftigede og eksperter, der handler eller
har handlet på tilsynets vegne, er under ansvar efter borgerlig straffelovs
§§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde, hvad de gennem deres
virksomhed bliver vidende om. Disse oplysninger kan dog videregives i
summarisk eller samlet form, når hverken det enkelte realkreditinstitut eller
dets låntagere kan identificeres.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
fortrolige oplysninger videregives
1) til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og
politiet, i forbindelse med tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen,
2) under en civil retssag, når et realkreditinstitut er erklæret konkurs
eller trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, og såfremt
oplysningerne ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at
redde realkreditinstituttet,
3) til de finansielle tilsynsmyndigheder, der inden for De Europæiske
Fællesskaber fører tilsyn med kreditinstitutter,
4) til de myndigheder i andre lande inden for De Europæiske Fællesskaber,
der har ansvaret for tilsynet med andre finansieringsinstitutter og
forsikringsselskaber eller fører tilsyn med kapitalmarkederne, under
forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til
varetagelse af deres tilsynsopgaver,
5) til institutioner, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling
og lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige
revision af kredit- og finansieringsinstitutters regnskaber, under
forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til
varetagelse af deres opgaver,
6) til finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for De Europæiske
Fællesskaber under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet
tilsvarende tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til
international aftale,
7) til institutioner, der forvalter indlånsgarantier, under forudsætning
af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde,
8) til Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker under
forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af
pengepolitisk myndighed,
9) til vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn,
10) til Folketingets stående udvalg vedrørende et realkreditinstituts
generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med
forvaltningen, for så vidt angår realkreditinstitutter under
betalingsstandsning eller konkurs, når staten yder garanti eller stiller
midler til rådighed for afvikling af instituttet,
11) til Folketingets Ombudsmand eller til en parlamentarisk kommission
nedsat af Folketinget,
12) til kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov eller
i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a eller
13) til administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser,
der er truffet af Finanstilsynet.
Stk. 3. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må
kun anvendes som led i Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, til pålæggelse af
sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ
myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk. 4. Danske myndigheder m.v., der i henhold til stk. 2 modtager
fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse
oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 5. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til
Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 2, nr. 10, er begrænset til
dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter 1. juni 1995.
Stk. 6. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene det
realkreditinstitut, som tilsynsvirksomheden efter lovens kapitel 16 vedrører.
37. Efter § 100 indsættes:
» § 100 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til
denne lov, regnes fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser
fristen, finder sted.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen ved midnat på
ugedagen for den dag, fristen udløses.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen ved midnat
på månedsdatoen for den dag, fristen udløses. Hvis den dag, fristen udløses,
er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato,
som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset
dennes længde.
Stk. 4. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,
grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til
midnat den førstkommende hverdag.«.
38. I § 101, stk. 1, ændres »§ 18, stk. 2« til:
»§ 18, stk. 2-3«.
39. I § 101, stk. 6, ændres »§ 77, stk. 11« til:
»§ 77, stk. 10«.
§ 101. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 4, 1. pkt., § 2,
stk. 5, §§ 3-5, § 7, stk. 2, § 18, stk. 2, § 19, §§ 25-42, § 44, stk. 1, §
45, stk. 2-3, § 46, § 47 a, §§ 48-52, § 53 c, stk. 2, § 57, stk. 1, 1. pkt.,
§ 58, stk. 1 og 2, §§ 60-65, § 65 a, stk. 1-4, § 75, §§ 77-79, § 81, stk. 1,
§ 89, stk. 1, § 91, stk. 2, §§ 92-93 og § 95, stk. 1, straffes med bøde eller
hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 20 straffes efter aktieselskabslovens §
161, stk. 1 og 2. Overtrædelse af § 65 a, stk. 1-4, straffes ikke, såfremt
overtrædelsen alene skyldes fald i den ansvarlige kapital, jf. § 53 a.
Stk. 3. I forskrifter udfærdiget i medfør af loven kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et realkreditinstitut, kan der
pålægges instituttet som sådant bødeansvar. For overtrædelser, der begås af
et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der
pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
Stk. 5. Personer, der er knyttet til et realkreditinstitut, og som
giver eller forsøger at give urigtige eller vildledende oplysninger om
forhold vedrørende instituttet til offentlige myndigheder, straffes med bøde
eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Stk. 6. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser
eller lignende, medlemmer af repræsentantskabet i et realkreditinstitut,
revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige
ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger,
som de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til, straffes med
bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det samme gælder sådanne personer i et finansielt holdingselskab, for så vidt
angår de oplysninger, der af et realkreditinstitut skal afgives til
finansielle holdingselskaber efter § 77, stk. 11. Sædvanlige oplysninger om
låntagers forhold kan videregives til koncernvirksomheder, jf. definitionen i
årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8, der er underlagt tavshedspligt som
nævnt i 1. pkt., såfremt dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger om
rent private forhold må dog kun videregives med låntagers samtykke. Ansatte i
koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i 1. pkt.
nævnte tavshedspligt.
Stk. 7. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser
eller regler udfærdiget i medfør af loven er 5 år.
40. § 104 ophæves.
§ 104. Økonomiministeren fremsætter forslag til revision af
bestemmelsen i § 29, stk. 2, om ydelse af 50-årige indekslån i folketingsåret
1994-95.
§ 2
Personer, der i medfør af § 4, stk. 1, i lov nr. 353 af 6. juni 1995 uden
tilladelse kan deltage som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde
i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end
realkreditinstituttet, kan fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller
funktionsperiode, der var påbegyndt inden den 13. december 1995. Hvis en af
bestemmelsen omfattet person påbegynder en valg- eller funktionsperiode efter
denne dato, skal den pågældende fratræde senest 1 måned efter lovens
ikrafttræden, medmindre tilladelse til at fortsætte opnås.
§ 18. Medlemmer af et instituts direktion må ikke være medlem af
instituttets bestyrelse.
Stk. 2. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed
ligestillede må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller
uden tilladelse fra økonomiministeren som bestyrelsesmedlem, funktionær eller
på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed
end realkreditinstituttet. De kan dog eje, drive og deltage i
administrationen af fast ejendom. Økonomiministeren kan i særlige tilfælde
tillade undtagelser fra forbudet i 1. pkt., 1. led.
Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder en instruks om afgrænsningen af de
dispositioner, som direktionen kan træffe uden forudgående forelæggelse for
bestyrelsen.
Overgangsbestemmelse til § 18, stk. 2,
i lov nr. 353 af 6 juni 1995:
§ 4
Stk. 1. Realkreditlovens § 18, stk. 2, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 6, gælder ikke for virksomhed, som udøves af de i bestemmelsen
nævnte personer inden den 5. april 1995.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. maj 1996.
Bilag 2
Folketingets forhandlinger vedr. realkreditloven
Folketingsåret 1989-90.
Sp. 386, 662, 3297, 4060;
A 843, B 135, B 429, C 129
Loven stadfæstet 20. december 1989
(Lovtidende nr. 841)
Sp. 1989, 2790, 8314, 8734;
A 1795, B 665, B 772, C 461
Loven stadfæstet 2. maj 1990
(Lovtidende nr. 269)
Sp. 9555, 9944, 10593, 11165;
A 5705, B 1877, B 2171, C 1039
Loven stadfæstet 8. juni 1990
(Lovtidende nr. 367)
Sp. 8856, 9011, 10202, 10798;
A 5461, B 1423, B 1841, C 899
Loven stadfæstet 13. juni 1990
(Lovtidende nr. 417)
Sp. 11260, 11262, 11351, 11378;
A 5911, B 2277, C 1057
Loven stadfæstet 20. august 1990
(Lovtidende nr. 584)
Folketingsåret 1990-91
Sp. 37, 72, 130, 155;
A 7, B 25, C 1
Loven stadfæstet 28. december 1990
(Lovtidende nr. 900)
Sp. 199, 874, 4235, 4509;
A 891, B 329, B 337, C 267
Loven stadfæstet 24. april 1991
(Lovtidende nr. 254)
Sp. 6096, 6393, 6785, 7234;
A 6403, B 1461, B 1677, C 869
Loven stadfæstet 6. juni 1991
(Lovtidende nr. 377)
Folketingsåret 1991-92
Sp. 779, 1408, 4271, 4568;
A 1279, B 233, C 185
Loven stadfæstet 27. december 1991
(Lovtidende nr. 932)
Folketingsåret 1992-93
Sp. 822, 1203, 4028, 4353;
A 2007, B 559, B 643, C 571
Loven stadfæstet 23. december 1992
(Lovtidende nr. 1042)
Sp. 7015, 7693, 8487, 9008;
A 7993, B 1167, B 1349, C 1121
Loven stadfæstet 6. maj 1993
(Lovtidende nr. 253)
Sp. 7017, 7554, 8627, 9018;
A 8023, B 1175, C 1151
Loven stadfæstet 6. maj 1993
(Lovtidende nr. 255)
Sp. 9180, 9740, 11193, 11227;
A 10085, B 2093, C 1497
Loven stadfæstet 30. juni 1993
(Lovtidende nr. 440)
Sp. 9182, 9759, 11198, 11228;
A 10137, B 2103, C 1509
Loven stadfæstet 30. juni 1993
(Lovtidende nr. 441)
Folketingsåret 1993-94
Sp. 2820, 3592, 8322, 8440;
A 2045, B 693, C 643,
Loven stadfæstet 27. april 1994
(Lovtidende nr. 279)
Folketingsåret 1994-95
Sp. 4768 (1.beh), 6081 (2.beh), 6215 (3.beh);
A, B, C
Loven stadfæstet 6. juni 1995
(Lovtidende nr. 353)
Sp. 4776 (1.beh), 6081 (2.beh), 6215 (3.beh);
A, B, C
Loven stadfæstet 6. juni 1995
(Lovtidende nr. 354)
Sp. 5544 (1.beh), 6082 (2.beh), 6216 (3.beh);
A, B, C
Loven stadfæstet 14. juni 1995
(Lovtidende nr. 363)
Efter 2. behandling den 15. maj 1996
§ 1
I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 802 af 5. oktober 1995, som
ændret ved § 3 i lov nr. 220 af 27. marts 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 3« til:
»§ 1, stk. 3 og 4«, og i stk. 3 ændres »stk. 3-5«
til: »stk. 2-4«.
2. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Der skal endvidere oplyses om alle, som realkreditinstituttet har
snævre forbindelser med, jf. § 9, stk. 4.«
3. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Godkendelse kan endvidere nægtes, hvis der
foreligger snævre forbindelser, jf. stk. 4, mellem realkreditinstituttet og
andre virksomheder eller personer, og såfremt dette vil kunne vanskeliggøre
varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.
Stk. 4. Ved snævre forbindelser forstås:
1) Direkte eller indirekte forbindelser af den i lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v. § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,
2) kapitalinteresser, jf. § 77, stk. 6, eller
3) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. nr. 1, med
en virksomhed.
Stk. 5. Godkendelse kan endvidere nægtes, såfremt lovgivningen i
et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med, vedrørende en virksomhed eller en person, som
realkreditinstituttet har snævre forbindelser med, jf. stk. 4, vil kunne
vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
4. I § 10 ændres »De Europæiske Fællesskaber«
til: »Den Europæiske Union«.
5. I § 11, stk. 1 og 2, ændres »inden«
til: »senest«.
6. I § 12, stk. 6, ændres »De Europæiske Økonomiske
Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
7. I § 18 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Direktører og funktionærer i et realkreditinstitut
må ikke for egen regning udføre eller deltage i
spekulationsforretninger.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
8. I § 28, stk. 5, ændres »stk. 2 og 4« til:
»stk. 2 og 3«.
9. I § 30, stk. 1, ændres »stk. 2-7« til:
»stk. 2-6«.
10. I § 31, stk. 1, ændres »stk. 2-8« til:
»stk. 2-7«.
11. I § 36, stk. 1, ændres »stk. 2-10« til:
»stk. 2-11«.
12. I § 42, stk. 5, indsættes efter »bygninger«:
»samt bygningstilbehør, jf. tinglysningslovens § 38«.
13. I § 50, stk. 3 og 4, ændres »inden«
til: »senest«.
14. § 50, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Realkreditinstituttet er forpligtet til at meddele
økonomiministeren og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i
stk. 1, nr. 1-4, nævnte forhold. Meddelelsen skal være modtaget senest 1
måned inden, at ændringen foretages.«
15. I § 52, stk. 1, udgår »§ 33, stk. 4,», og
efter »§ 39« indsættes: », § 42, stk. 2-4,».
16. I § 52, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Finanstilsynet kan tillade låneudmåling svarende til § 42, stk. 3 og
4, ved långivning i andre lande.«
17. I § 65 a, stk. 5, ændres »§ 77, stk. 11« til:
»§ 77, stk. 10«.
18. I § 65 a, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter alene garantier, der er påkrævet i
henhold til realkreditlovgivningen.«
19. I § 65 c, stk. 5, ændres »§ 77, stk. 11« til:
»§ 77, stk. 10«.
20. I § 65 c, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter alene garantier, der er påkrævet i
henhold til realkreditlovgivningen.«
21. Efter § 65 c indsættes:
» § 65 d. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om
indregning af garantier i engagementsopgørelsen, jf. § 65 a, stk. 6, 2. pkt.,
og § 65 c, stk. 6, 2. pkt.«
22. I § 77, stk. 3, ændres »stk. 3« til:
»stk. 2«, »stk. 6« ændres til: »stk. 5«, og i
stk. 9 ændres »stk. 11« til: »stk. 10«.
23. I § 78, stk. 5, ændres »De Europæiske
Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
24. I § 80, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, ændres
»inden« til: »senest«.
25. I § 80, stk. 2, nr. 2, ændres »vandel, eller«
til: »vandel,», og efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»3) hvis et realkreditinstitut indgår en forbindelse som nævnt i § 9,
stk. 3 eller 5, eller«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
26. I § 89, stk. 3, ændres »De Europæiske Økonomiske
Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
27. I § 90 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege
yderligere en statsautoriseret revisor. Realkreditinstituttet kan pålægges at
afholde udgifterne til revisorens honorar. Finanstilsynet godkender
honorarets størrelse.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
28. I § 91 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge et realkreditinstituts
ledelse at lade udarbejde en redegørelse for instituttets økonomiske stilling
og fremtidsudsigter. Realkreditinstituttets bestyrelse, direktion og revision
skal ved underskrift på pålægget over for Finanstilsynet bekræfte at være
gjort bekendt med indholdet af henvendelsen. Redegørelsen skal være vedlagt
en udtalelse fra realkreditinstituttets eksterne revision, medmindre
redegørelsen som helhed er udarbejdet af denne. Redegørelsen skal forelægges
realkreditinstituttets bestyrelse til godkendelse. En kopi af redegørelsen
indsendes til Finanstilsynet.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
29. I § 92, stk. 1, ændres »inden« til:
»senest«, og »indsendes til« ændres til: »være
modtaget af«.
30. I § 92, stk. 2, 2. pkt., ændres »indsendes til
økonomiministeren inden« til: »være modtaget af økonomiministeren
senest«.
31. § 93 affattes således:
» § 93. Realkreditinstituttet og dettes valgte revisorer skal
straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende
betydning for instituttets fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende
for forhold, som de valgte revisorer måtte konstatere, hvis de varetager
hvervet som revisor i en virksomhed, som realkreditinstituttet har snævre
forbindelser med, jf. § 9, stk. 4.«
32. I § 94, stk. 4, ændres »De Europæiske Økonomiske
Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
33. I § 98, stk. 2, nr. 3, 4 og 6, ændres »De
Europæiske Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
34. I § 98, stk. 2, nr. 8, indsættes efter
»myndighed«: »eller for Nationalbankens overvågning af
betalingssystemer«.
35. I § 98, stk. 2, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:
»9) til en institution, der forestår clearing af værdipapirer eller
penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer
behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked,
hvor institutionen er ansvarlig for clearingen,».
Nr. 9-13 bliver herefter nr. 10-14.
36. I § 98, stk. 5, ændres »nr. 10« til:
»nr. 11«.
37. Efter § 100 indsættes:
» § 100 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til
denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den
begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af
såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på
ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1,
på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt
sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er
den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som
ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens
længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på
årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,
grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den
førstkommende hverdag.«
38. I § 101, stk. 1, ændres »§ 18, stk. 2« til:
»§ 18, stk. 2 og 3«, og »§ 91, stk. 2« ændres til:
»§ 91, stk. 2 og 4«.
39. I § 101, stk. 6, ændres »§ 77, stk. 11« til:
»§ 77, stk. 10«.
40. § 104 ophæves.
§ 2
Personer, der i medfør af § 4, stk. 1, i lov nr. 353 af 6. juni 1995 om
ændring af realkreditloven og lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond.
(Finansielle datterselskaber, implementering af kapitalkravsdirektivet,
præcisering af pantesikkerhed m.v.) uden tilladelse kan deltage som
bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde i ledelsen eller driften af
anden erhvervsvirksomhed end realkreditinstituttet, kan fortsætte hermed
indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden
den 13. december 1995. Hvis en af bestemmelsen omfattet person påbegynder en
valg- eller funktionsperiode efter denne dato, skal den pågældende fratræde
senest 1 måned efter lovens ikrafttræden, medmindre tilladelse til at
fortsætte opnås.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juni 1996.
Officielle noter
(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv nr. 95/26/EF af 29. juni 1995,
EF-Tidende 1995 nr. L 168, s. 7.
Lignende dokumenter
- Kendelse af 5. juni 1996. 95-68.300 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. juni 1996
- 95-68.300, 4. juni 1996 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. juni 1996
- 99-67.906 - Aktindsigt nægtet pga. tavshedspligt (12. oktober 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. oktober 1999
- Kendelse af 20. marts 1996. 95-97.377 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. marts 1996
- Kendelse af 26. oktober 1993. 92-2.496 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. oktober 1993
- 04-259.072 - påbud om berigtigelse af realkreditlån ophævet (19. juni 2006) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. juni 2006