1995 BTL 123 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT, SELSKABSSKATTELOVEN, FONDSBESKATNINGSLOVEN OG LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. (STATENS AFREGNING AF SELSKABSSKAT M.V. TIL KOMMUNERNE) NR L 123 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i et møde. I forbindelse med
udvalgsbehandlingen har udvalget stillet spørgsmål til indenrigsministeren.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Venstres, Socialistisk Folkepartis og Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling.
Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet behandling i
udvalget efter 2. behandling.
Klaus Hækkerup (S) fmd. Erling Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)
Holger Graversen (S) Ole Stavad (S) Kristen Touborg (SF) Vibeke Peschardt
(RV) Dorte Bennedsen (S) Villy Søvndal (SF) Else Winther Andersen (V) Helge
Sander (V) Mariann Fischer Boel (V) Jens Vibjerg (V) Pia Christmas-Møller
(KF) Torben Rechendorff (KF) Henriette Kjær (KF) Poul Nødgaard (DF) nfmd.
Fremskridtspartiet, Enhedslisten og Centrum-Demokraterne havde ikke
medlemmer i udvalget.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i to møder.
I udvalgsbehandlingen er indgået indenrigsministerens svar på to
spørgsmål, som udvalget har stillet i forbindelse med lovforslaget. Et af
disse svar er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen sammen med et
høringssvar fra Kommunernes Landsforening, som indenrigsministeren har
fremsendt til udvalget efter anmodning fra dette.
Der er af indenrigsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til
de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Læs alt
Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse, idet der er tale om budgetteknik uden
reelle besparelser på finansloven. Endvidere ligger det efter Venstres
opfattelse uden for aftalen med kommunerne om den kommunale økonomi.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod ændringsforslagene.
Kommer kommunerne i 1996 til at stå med et overskud i forhold til
budgetterne på disse 1,3 mia. kr., burde disse midler bruges til enten at
tilbagebetale gæld og dermed at nedbringe rentebyrden eller til at sænke
kommuneskatterne. Netop i et konjunkturopsving som nu er det vigtigt, at
kommunerne såvel som staten benytter chancen til at få nedbragt den tyngende
gæld og rentebyrde. Denne mulighed fratages nu kommunerne på grund af, at
regeringen og Det Konservative Folkeparti ikke selv har været i stand til at
gennemføre de fornødne besparelser på statsbudgettet i ellers gunstige tider.
Endvidere er der det problem, at mange kommuner i modsætning til staten
budgetterer forsigtigt med hensyn til indtægterne fra selskabsskatterne, for
at de ikke skal komme i uføre, men i stedet sikrer sig lidt spillerum. Dette
spillerum fratager regeringen dem nu uden varsel, hvilket kan medføre
betydelige uforskyldte problemer for kommunerne. En sådan situation kan man
ikke tillade sig at bringe kommunerne i for at få statens budget til at gå op
i en højere enhed. Vedtages dette lovforslag, er der tale om brud på de
spilleregler, der gælder mellem stat og kommuner.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse, idet der er tale om
budgetteknik, der ikke de facto forbedrer statsfinanserne. Derudover mener
Socialistisk Folkeparti ikke, det er rimeligt at ændre på forudsætningerne
for den kommunale økonomi efter indgåelsen af økonomiaftalen med regeringen
og vedtagelsen af de kommunale budgetter.
Kommunerne har i øvrigt rigeligt brug for deres midler, hvis de skal leve
op til Folketingets krav og forventninger på bl.a. børne- og ungeområdet,
ældreplejen og skoleområdet.
Et tredje mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse.
ÆndringsforslagAf indenrigsministeren , tiltrådt af et
flertal (S, KF og RV):
Til titlen 1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat, selskabsskatteloven,
fondsbeskatningsloven, lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og
ligningsloven
(Statens afregning af selskabsskat m.v. til kommunerne)».
Til § 1 2) I det under nr. 5 foreslåede § 17 a, stk. 1,
nr. 2, indsættes efter »lov om beskatningen af pensionsordninger
m.v.«: »samt afgifter efter ligningslovens § 7 N og § 14 C.«.
3) I den under nr. 5 foreslåede § 17 c indsættes
efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. De andele af skat af aktieselskaber m.v. efter
selskabsskatteloven og af fonde efter fondsbeskatningsloven, som staten
udbetaler til kommunerne vedrørende indkomståret 1994, fordeles ikke efter
reglerne i § 11.«
Ny paragraf 4) Efter § 4 indsættes som ny paragraf:
»§ 01 I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995,
foretages følgende ændringer:
1. I § 7 N, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Den kommunale andel af afgiften afregnes efter lov om kommunal
indkomstskat.«
2. I § 14 E, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Den kommunale andel af afgiften afregnes efter lov om kommunal
indkomstskat.«»
Bemærkninger
Til nr. 1 og 4 Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af
ændringsforslag nr. 2.
Til nr. 2 Den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede affattelse af § 17 a,
stk. 1, nr. 2, i lov om kommunal indkomstskat vedrører afregning fra staten
til kommunerne af kommunernes andel af afgifter af pensionsordninger m.v.
Det er foreslået, at afregningen - ligesom for selskabsskatternes
vedkommende - sker på den måde, at kommunerne i budgetåret får udbetalt deres
budgetterede indtægter fra afgiften med efterregulering i året to år efter
budgetåret ud fra de senere opgjorte, faktiske indtægter.
Ændringsforslaget går ud på, at dette afregningssystem af praktiske grunde
også kommer til at omfatte to andre - provenumæssigt relativt underordnede -
afgifter, som kommunerne får andel af.
Det drejer sig om afgift efter ligningslovens § 7 N (afgift af
medarbejderobligationer) og afgift efter ligningslovens § 14 C (afgift af
nogle nærmere bestemte udbetalinger i henhold til boligreguleringsloven).
Til nr. 3 I lovforslagets bemærkninger til det i § 1, nr. 5, foreslåede §
17 c, stk. 2, i lov om kommunal indkomstskat er det angivet, at der ved
overgangen fra det hidtidige til det foreslåede system bliver tale om et år,
hvor der ikke skal fordeles beløb vedrørende selskabsskat m.v. fra
hjemstedskommunen til andre kommuner. Det er i lovbemærkningerne angivet, at
dette år vil være indkomståret 1995. Kommunernes Landsforening har i sit
høringssvar peget på, at det kunne være den kommunale andel af
selskabsskatten for indkomståret 1994 frem for 1995, som ikke viderefordeles.
Der henvises i den forbindelse til, at der for indkomståret 1995, baseret på
lovforslagets provenumæssige forudsætninger, er skønnet at blive tale om
forholdsvis store selskabsskatter og følgelig forholdsvis store beløb til
viderefordeling fra hjemstedskommunen til øvrige kommuner.
Indenrigsministeriet kan tilslutte sig, at det i stedet for de kommunale
selskabsskatter vedrørende indkomståret 1995 bliver skatterne vedrørende
1994, som ikke viderefordeles. Efterreguleringen i 1998 af 1996-budgettet for
den enkelte kommune af selskabsskatteindtægter vil herefter blive baseret på
de opgjorte indtægter vedrørende indkomståret 1995 såvel for indtægterne som
hjemstedskommune som for de beløb, der skal viderefordeles mellem kommunerne.
Skatteandele vedrørende indkomståret 1994 er afregnet af Told- og
Skattestyrelsen til kommunerne den 1. december 1995. Viderefordelingen mellem
kommunerne vil normalt blive foretaget i løbet af første kvartal 1996. Skulle
der rent undtagelsesvis være kommuner, der har foretaget fordelingen inden
den 1. januar 1996, vil de kunne kræve afregnede beløb tilbagebetalt fra de
modtagende kommuner efter den 31. december, jf. at lovforslagets
ikrafttrædelsesdato er den 1. januar 1996.
Klaus Hækkerup (S) fmd. Erling Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)
Holger Graversen (S) Ole Stavad (S) Kristen Touborg (SF) Vibeke Peschardt
(RV) Dorte Bennedsen (S) Villy Søvndal (SF) Else Winther Andersen (V) Helge
Sander (V) Mariann Fischer Boel (V) Jens Vibjerg (V) Pia Christmas-Møller
(KF) Torben Rechendorff (KF) Henriette Kjær (KF) Poul Nødgaard (DF) nfmd.
Fremskridtspartiet, Enhedslisten og Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer
i udvalget.
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1:
Kan finansministeren garantere for, at de i L 123 indefrosne midler på 1,3
mia. kr. vil komme til udbetaling i fuldt omfang til kommunerne i 1998?
Svar:
Ifølge lovforslaget skal staten i 1998 til kommunerne afregne et beløb,
der svarer til forskellen mellem de indtægter af selskabsskat m.v.,
kommunerne har budgetteret med i 1996, og de senere opgjorte faktiske
indtægter.
Dette forskelsbeløb er, jf. bemærkningerne til lovforslag L 123, efter det
nu foreliggende skønnet at udgøre 1,3 mia. kr.
Såfremt dette skøn holder stik, indebærer lovforslaget således, at
kommunerne skal have udbetalt et beløb på 1,3 mia.kr. i 1998.
Det tilføjes, at lovforslagets system for afregning af selskabsskat fra
staten til kommunerne svarer til det system, der allerede gælder for statens
afregning af den kommunale indkomstskat til kommunerne, dvs. udbetaling til
kommunerne i budgetåret på grundlag af de af kommunerne budgetterede
indtægter og efterregulering i året to år efter budgetåret ud fra de
opgjorte, faktiske kommunale indtægter fra indkomstskatten.
Når regeringen fremlægger et lovforslag, som indeholder efterregulering,
har regeringen selvsagt tænkt sig at leve op til det system, den selv
foreslår.
Høringssvar fra Kommunernes Landsforening
KOMMUNERNES LANDSFORENINGDen 12. december 1995
Gyldenløvsgade 11
DK 1600 København V
Indenrigsministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Vedr. forslaget om ændret afregning af kommunernes andele af
selskabsskat og af afgifter på pensionsordninger
Indenrigsministeriet har den 5. december 1995 (sagsnr. 1400-36/1995)
fremsendt et udkast til forslag til lov om ændring af kommunal indkomstskat,
lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., lov om beskatning af fonde
og lov om beskatningen af pensionsordninger (Statens afregning af
selskabsskat m.v. til kommunerne) med en anmodning om, at Landsforeningens
eventuelle bemærkninger fremsendes snarest muligt. Udkastet er den 6.
december fremsat i Folketinget (lovforslag nr. L 123).
Ifølge forslaget udskydes afregningen af selskabsskat og pensionsafgifter
med 2 år, idet kommunerne fremover vil modtage et forskudsbeløb af
selskabsskat samt afgifter af pensionsordninger m.v. svarende til det
budgetterede provenu. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at
omlægningen vil indebære fuld budgetsikkerhed for kommunerne, idet kommunerne
selv kan fastsætte det budgetterede provenu, ligesom kommunerne ved den
endelige opgørelse vil kende størrelsen af efterreguleringen. Det fremgår
endvidere, at der i 1996 skønnes en mindreudbetaling fra staten til
kommunerne, da det seneste statslige provenuskøn overstiger det af kommunerne
budgetterede provenu med ca. 1,3 mia. kr.
Landsforeningen skal hertil bemærke, at der ikke fra kommunal side har
været ønske om en sådan omlægning. Der er på en række områder på såvel
indtægts- som udgiftssiden ikke fuldt kendskab på budgetlægningstidspunktet
til den faktiske udvikling. Dette er imidlertid i praksis ikke noget problem,
da merudgifter på nogle områder ofte helt eller delvis modsvares af
mindreudgifter på andre områder. Det er Landsforeningens generelle synspunkt,
at det kommunale skatteprovenu skal svare til de skatter, som borgere og
virksomheder rent faktisk betaler.
Selv om balancen i de vedtagne budgetter for 1996 ikke ændres med
forslaget, finder Landsforeningen det ikke rimeligt, at man uden forudgående
drøftelser med Landsforeningen i så væsentlig grad ændrer vilkårene og
regelgrundlaget for kommunernes økonomi.
Som en særregel vedrørende afgifter af ophævede eller udbetalte
pensionsordninger i 1996 foreslås det, at kommunerne ved den endelige
opgørelse til afregning i 1998 kun får udbetalt 12/14 af deres andel og ikke
den fulde andel. Denne særregel begrundes med afkortningen af kredittiden med
2 måneder for afregningen af den samlede afgift mellem pengeinstitutter m.fl.
og Told- og Skattestyrelsen, jf. skatteministerens lovforslag nr. L 113, der
indebærer, at der i 1996 indbetales et provenu vedr. 14 måneder og ikke som
normalt 12 måneder.
Landsforeningen skal hertil bemærke, at der ifølge de gældende regler ikke
ydes kompensation til kommunerne ved provenuændringer, som skyldes ændringer
i skattelovgivningen eller ændringer i
betalingsterminer/likviditetsforskydninger. Det er derfor helt urimeligt, at
der lægges op til, at kommunernes andel for afgiftsåret 1996 reduceres med
denne begrundelse.
Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 5, at der ikke skal foretages
mellemkommunal fordeling af selskabsskat vedrørende indkomståret 1995. Det er
efter Landsforeningens opfattelse ikke hensigtsmæssigt.
Hvis de provenumæssige forudsætninger i lovforslaget holder stik, vil
kommunerne modtage et meget betydeligt provenu vedrørende indkomståret 1995,
der afregnes endeligt til hjemstedskommunerne i 1998. Såfremt en
viderefordeling undlades, vil det derfor kunne være forbundet med store, men
på nuværende tidspunkt ukendte byrdefordelingsmæssige forskydninger. Det er
Landsforeningens opfattelse, at større ændringer i byrdefordelingen mellem
kommunerne bør foretages i åbenhed og på et kendt grundlag og ikke som her
indirekte.
Det vil derfor være naturligt, at der ved den endelige afregning af
selskabsskat i 1998 vedrørende indkomståret 1995 også foretages en
mellemkommunal fordeling. På denne måde vil der allerede fra og med
indkomståret 1995 være sikret en sammenhæng mellem modtagelse af provenu og
den mellemkommunale afregning. Det kan imidlertid betyde, at nogle kommuner
vil skulle afregne store beløb både vedrørende indkomståret 1994 og 1995 ved
den endelige fordeling i 1998. Dette kunne tale for, at indkomståret 1994 i
stedet gøres afregningsfrit. Da det samlede skatteprovenu vedrørende dette år
er noget mindre end regeringens skøn for 1995, må de byrdefordelingsmæssige
konsekvenser alt andet lige formodes at være mindre.
Med venlig hilsen
Evan Jensen
Peter Gorm Hansen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BTL 60 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME (OPHÆVELSE AF EJENDOMSSKATTEFRITAGELSEN FOR VISSE FREDEDE EJENDOMME) NR L 60 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 29. december 1995
- 1994 BTL 151 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS UDFØRELSE AF OPGAVER FOR ANDRE OFFENTLIGE MYNDIGHEDER NR L 151 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 27. juni 1995
- 1996 BTL 70 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE (KØBENHAVNS KOMMUNES INDDRAGELSE UNDER LOVEN) (L 70) II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM KØBENHAVNS KOMMUNE (KØBENHAVNS KOMMUNES INDDRAGELSE UNDER LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE) (L 71) NR L 70 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 2. maj 1997
- 1994 BTL 61 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FYRVÆRKERI NR L 61 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 23. december 1994
- 1996 BTL 174 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM BIDRAG TIL UDGIFTERNE VED BRANDVÆSENET I KØBENHAVN OG LOV VEDRØRENDE DEN KOMMUNALE BESKATNING AF FASTE EJENDOMME I FREDERIKSBERG KOMMUNE OG OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME OG LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (OPHÆVELSE AF BRANDBIDRAG) NR L 174 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 6. juni 1997
- 1994 BTL 84 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME (OPHÆVELSE AF GRUNDSKYLD FOR ERHVERVSEJENDOMME M.V.) NR L 84 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 25. april 1995