Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 123 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT, SELSKABSSKATTELOVEN, FONDSBESKATNINGSLOVEN OG LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. (STATENS AFREGNING AF SELSKABSSKAT M.V. TIL KOMMUNERNE) NR L 123 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 123Betænkning over lovforslagFolketinget4. januar 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i et møde. I forbindelse med

udvalgsbehandlingen har udvalget stillet spørgsmål til indenrigsministeren.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det

Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Venstres, Socialistisk Folkepartis og Dansk

Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling.

Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet behandling i

udvalget efter 2. behandling.

Klaus Hækkerup (S) fmd. Erling Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)

Holger Graversen (S) Ole Stavad (S) Kristen Touborg (SF) Vibeke Peschardt

(RV) Dorte Bennedsen (S) Villy Søvndal (SF) Else Winther Andersen (V) Helge

Sander (V) Mariann Fischer Boel (V) Jens Vibjerg (V) Pia Christmas-Møller

(KF) Torben Rechendorff (KF) Henriette Kjær (KF) Poul Nødgaard (DF) nfmd.

Fremskridtspartiet, Enhedslisten og Centrum-Demokraterne havde ikke

medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i to møder.

I udvalgsbehandlingen er indgået indenrigsministerens svar på to

spørgsmål, som udvalget har stillet i forbindelse med lovforslaget. Et af

disse svar er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen sammen med et

høringssvar fra Kommunernes Landsforening, som indenrigsministeren har

fremsendt til udvalget efter anmodning fra dette.

Der er af indenrigsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det

Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Læs alt

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse, idet der er tale om budgetteknik uden

reelle besparelser på finansloven. Endvidere ligger det efter Venstres

opfattelse uden for aftalen med kommunerne om den kommunale økonomi.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod ændringsforslagene.

Kommer kommunerne i 1996 til at stå med et overskud i forhold til

budgetterne på disse 1,3 mia. kr., burde disse midler bruges til enten at

tilbagebetale gæld og dermed at nedbringe rentebyrden eller til at sænke

kommuneskatterne. Netop i et konjunkturopsving som nu er det vigtigt, at

kommunerne såvel som staten benytter chancen til at få nedbragt den tyngende

gæld og rentebyrde. Denne mulighed fratages nu kommunerne på grund af, at

regeringen og Det Konservative Folkeparti ikke selv har været i stand til at

gennemføre de fornødne besparelser på statsbudgettet i ellers gunstige tider.

Endvidere er der det problem, at mange kommuner i modsætning til staten

budgetterer forsigtigt med hensyn til indtægterne fra selskabsskatterne, for

at de ikke skal komme i uføre, men i stedet sikrer sig lidt spillerum. Dette

spillerum fratager regeringen dem nu uden varsel, hvilket kan medføre

betydelige uforskyldte problemer for kommunerne. En sådan situation kan man

ikke tillade sig at bringe kommunerne i for at få statens budget til at gå op

i en højere enhed. Vedtages dette lovforslag, er der tale om brud på de

spilleregler, der gælder mellem stat og kommuner.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse, idet der er tale om

budgetteknik, der ikke de facto forbedrer statsfinanserne. Derudover mener

Socialistisk Folkeparti ikke, det er rimeligt at ændre på forudsætningerne

for den kommunale økonomi efter indgåelsen af økonomiaftalen med regeringen

og vedtagelsen af de kommunale budgetter.

Kommunerne har i øvrigt rigeligt brug for deres midler, hvis de skal leve

op til Folketingets krav og forventninger på bl.a. børne- og ungeområdet,

ældreplejen og skoleområdet.

Et tredje mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse.

ÆndringsforslagAf indenrigsministeren , tiltrådt af et

flertal (S, KF og RV):

Til titlen 1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat, selskabsskatteloven,

fondsbeskatningsloven, lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og

ligningsloven

(Statens afregning af selskabsskat m.v. til kommunerne)».

Til § 1 2) I det under nr. 5 foreslåede § 17 a, stk. 1,

nr. 2, indsættes efter »lov om beskatningen af pensionsordninger

m.v.«: »samt afgifter efter ligningslovens § 7 N og § 14 C.«.

3) I den under nr. 5 foreslåede § 17 c indsættes

efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. De andele af skat af aktieselskaber m.v. efter

selskabsskatteloven og af fonde efter fondsbeskatningsloven, som staten

udbetaler til kommunerne vedrørende indkomståret 1994, fordeles ikke efter

reglerne i § 11.«

Ny paragraf 4) Efter § 4 indsættes som ny paragraf:

»§ 01 I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til

staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995,

foretages følgende ændringer:

1. I § 7 N, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Den kommunale andel af afgiften afregnes efter lov om kommunal

indkomstskat.«

2. I § 14 E, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Den kommunale andel af afgiften afregnes efter lov om kommunal

indkomstskat.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 og 4 Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af

ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 2 Den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede affattelse af § 17 a,

stk. 1, nr. 2, i lov om kommunal indkomstskat vedrører afregning fra staten

til kommunerne af kommunernes andel af afgifter af pensionsordninger m.v.

Det er foreslået, at afregningen - ligesom for selskabsskatternes

vedkommende - sker på den måde, at kommunerne i budgetåret får udbetalt deres

budgetterede indtægter fra afgiften med efterregulering i året to år efter

budgetåret ud fra de senere opgjorte, faktiske indtægter.

Ændringsforslaget går ud på, at dette afregningssystem af praktiske grunde

også kommer til at omfatte to andre - provenumæssigt relativt underordnede -

afgifter, som kommunerne får andel af.

Det drejer sig om afgift efter ligningslovens § 7 N (afgift af

medarbejderobligationer) og afgift efter ligningslovens § 14 C (afgift af

nogle nærmere bestemte udbetalinger i henhold til boligreguleringsloven).

Til nr. 3 I lovforslagets bemærkninger til det i § 1, nr. 5, foreslåede §

17 c, stk. 2, i lov om kommunal indkomstskat er det angivet, at der ved

overgangen fra det hidtidige til det foreslåede system bliver tale om et år,

hvor der ikke skal fordeles beløb vedrørende selskabsskat m.v. fra

hjemstedskommunen til andre kommuner. Det er i lovbemærkningerne angivet, at

dette år vil være indkomståret 1995. Kommunernes Landsforening har i sit

høringssvar peget på, at det kunne være den kommunale andel af

selskabsskatten for indkomståret 1994 frem for 1995, som ikke viderefordeles.

Der henvises i den forbindelse til, at der for indkomståret 1995, baseret på

lovforslagets provenumæssige forudsætninger, er skønnet at blive tale om

forholdsvis store selskabsskatter og følgelig forholdsvis store beløb til

viderefordeling fra hjemstedskommunen til øvrige kommuner.

Indenrigsministeriet kan tilslutte sig, at det i stedet for de kommunale

selskabsskatter vedrørende indkomståret 1995 bliver skatterne vedrørende

1994, som ikke viderefordeles. Efterreguleringen i 1998 af 1996-budgettet for

den enkelte kommune af selskabsskatteindtægter vil herefter blive baseret på

de opgjorte indtægter vedrørende indkomståret 1995 såvel for indtægterne som

hjemstedskommune som for de beløb, der skal viderefordeles mellem kommunerne.

Skatteandele vedrørende indkomståret 1994 er afregnet af Told- og

Skattestyrelsen til kommunerne den 1. december 1995. Viderefordelingen mellem

kommunerne vil normalt blive foretaget i løbet af første kvartal 1996. Skulle

der rent undtagelsesvis være kommuner, der har foretaget fordelingen inden

den 1. januar 1996, vil de kunne kræve afregnede beløb tilbagebetalt fra de

modtagende kommuner efter den 31. december, jf. at lovforslagets

ikrafttrædelsesdato er den 1. januar 1996.

Klaus Hækkerup (S) fmd. Erling Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)

Holger Graversen (S) Ole Stavad (S) Kristen Touborg (SF) Vibeke Peschardt

(RV) Dorte Bennedsen (S) Villy Søvndal (SF) Else Winther Andersen (V) Helge

Sander (V) Mariann Fischer Boel (V) Jens Vibjerg (V) Pia Christmas-Møller

(KF) Torben Rechendorff (KF) Henriette Kjær (KF) Poul Nødgaard (DF) nfmd.

Fremskridtspartiet, Enhedslisten og Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer

i udvalget.

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1:

Kan finansministeren garantere for, at de i L 123 indefrosne midler på 1,3

mia. kr. vil komme til udbetaling i fuldt omfang til kommunerne i 1998?

Svar:

Ifølge lovforslaget skal staten i 1998 til kommunerne afregne et beløb,

der svarer til forskellen mellem de indtægter af selskabsskat m.v.,

kommunerne har budgetteret med i 1996, og de senere opgjorte faktiske

indtægter.

Dette forskelsbeløb er, jf. bemærkningerne til lovforslag L 123, efter det

nu foreliggende skønnet at udgøre 1,3 mia. kr.

Såfremt dette skøn holder stik, indebærer lovforslaget således, at

kommunerne skal have udbetalt et beløb på 1,3 mia.kr. i 1998.

Det tilføjes, at lovforslagets system for afregning af selskabsskat fra

staten til kommunerne svarer til det system, der allerede gælder for statens

afregning af den kommunale indkomstskat til kommunerne, dvs. udbetaling til

kommunerne i budgetåret på grundlag af de af kommunerne budgetterede

indtægter og efterregulering i året to år efter budgetåret ud fra de

opgjorte, faktiske kommunale indtægter fra indkomstskatten.

Når regeringen fremlægger et lovforslag, som indeholder efterregulering,

har regeringen selvsagt tænkt sig at leve op til det system, den selv

foreslår.

Høringssvar fra Kommunernes Landsforening

KOMMUNERNES LANDSFORENINGDen 12. december 1995

Gyldenløvsgade 11

DK 1600 København V

Indenrigsministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Vedr. forslaget om ændret afregning af kommunernes andele af

selskabsskat og af afgifter på pensionsordninger

Indenrigsministeriet har den 5. december 1995 (sagsnr. 1400-36/1995)

fremsendt et udkast til forslag til lov om ændring af kommunal indkomstskat,

lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., lov om beskatning af fonde

og lov om beskatningen af pensionsordninger (Statens afregning af

selskabsskat m.v. til kommunerne) med en anmodning om, at Landsforeningens

eventuelle bemærkninger fremsendes snarest muligt. Udkastet er den 6.

december fremsat i Folketinget (lovforslag nr. L 123).

Ifølge forslaget udskydes afregningen af selskabsskat og pensionsafgifter

med 2 år, idet kommunerne fremover vil modtage et forskudsbeløb af

selskabsskat samt afgifter af pensionsordninger m.v. svarende til det

budgetterede provenu. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at

omlægningen vil indebære fuld budgetsikkerhed for kommunerne, idet kommunerne

selv kan fastsætte det budgetterede provenu, ligesom kommunerne ved den

endelige opgørelse vil kende størrelsen af efterreguleringen. Det fremgår

endvidere, at der i 1996 skønnes en mindreudbetaling fra staten til

kommunerne, da det seneste statslige provenuskøn overstiger det af kommunerne

budgetterede provenu med ca. 1,3 mia. kr.

Landsforeningen skal hertil bemærke, at der ikke fra kommunal side har

været ønske om en sådan omlægning. Der er på en række områder på såvel

indtægts- som udgiftssiden ikke fuldt kendskab på budgetlægningstidspunktet

til den faktiske udvikling. Dette er imidlertid i praksis ikke noget problem,

da merudgifter på nogle områder ofte helt eller delvis modsvares af

mindreudgifter på andre områder. Det er Landsforeningens generelle synspunkt,

at det kommunale skatteprovenu skal svare til de skatter, som borgere og

virksomheder rent faktisk betaler.

Selv om balancen i de vedtagne budgetter for 1996 ikke ændres med

forslaget, finder Landsforeningen det ikke rimeligt, at man uden forudgående

drøftelser med Landsforeningen i så væsentlig grad ændrer vilkårene og

regelgrundlaget for kommunernes økonomi.

Som en særregel vedrørende afgifter af ophævede eller udbetalte

pensionsordninger i 1996 foreslås det, at kommunerne ved den endelige

opgørelse til afregning i 1998 kun får udbetalt 12/14 af deres andel og ikke

den fulde andel. Denne særregel begrundes med afkortningen af kredittiden med

2 måneder for afregningen af den samlede afgift mellem pengeinstitutter m.fl.

og Told- og Skattestyrelsen, jf. skatteministerens lovforslag nr. L 113, der

indebærer, at der i 1996 indbetales et provenu vedr. 14 måneder og ikke som

normalt 12 måneder.

Landsforeningen skal hertil bemærke, at der ifølge de gældende regler ikke

ydes kompensation til kommunerne ved provenuændringer, som skyldes ændringer

i skattelovgivningen eller ændringer i

betalingsterminer/likviditetsforskydninger. Det er derfor helt urimeligt, at

der lægges op til, at kommunernes andel for afgiftsåret 1996 reduceres med

denne begrundelse.

Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 5, at der ikke skal foretages

mellemkommunal fordeling af selskabsskat vedrørende indkomståret 1995. Det er

efter Landsforeningens opfattelse ikke hensigtsmæssigt.

Hvis de provenumæssige forudsætninger i lovforslaget holder stik, vil

kommunerne modtage et meget betydeligt provenu vedrørende indkomståret 1995,

der afregnes endeligt til hjemstedskommunerne i 1998. Såfremt en

viderefordeling undlades, vil det derfor kunne være forbundet med store, men

på nuværende tidspunkt ukendte byrdefordelingsmæssige forskydninger. Det er

Landsforeningens opfattelse, at større ændringer i byrdefordelingen mellem

kommunerne bør foretages i åbenhed og på et kendt grundlag og ikke som her

indirekte.

Det vil derfor være naturligt, at der ved den endelige afregning af

selskabsskat i 1998 vedrørende indkomståret 1995 også foretages en

mellemkommunal fordeling. På denne måde vil der allerede fra og med

indkomståret 1995 være sikret en sammenhæng mellem modtagelse af provenu og

den mellemkommunale afregning. Det kan imidlertid betyde, at nogle kommuner

vil skulle afregne store beløb både vedrørende indkomståret 1994 og 1995 ved

den endelige fordeling i 1998. Dette kunne tale for, at indkomståret 1994 i

stedet gøres afregningsfrit. Da det samlede skatteprovenu vedrørende dette år

er noget mindre end regeringens skøn for 1995, må de byrdefordelingsmæssige

konsekvenser alt andet lige formodes at være mindre.

Med venlig hilsen

Evan Jensen

Peter Gorm Hansen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter