Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 84 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM ANDELSBOLIGFORENINGER OG ANDRE BOLIGFÆLLESSKABER OG REALKREDITLOVEN (ÆNDRING AF VILKÅRENE FOR PRIVATE ANDELSBOLIGER M.V.) NR L 84 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 84Betænkning over lovforslagFolketinget1. marts 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret skriftligt. To af

udvalgets spørgsmål og boligministerens svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,

Kommunernes Landsforening,

Sammenslutningen af private ejer- og andelsboligforeninger i Danmark og

Værløse Kommune.

Der er af boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Boligministeren har i relation til kriterierne for opnåelse af særlig

driftsstøtte (andelsboligbidrag) over for Boligudvalget oplyst, at der ved

udmøntning i bekendtgørelsesform af kriterierne vil ske en ændring i forhold

til de under punkt III i lovforslagets bemærkninger (s. 4-5) anførte.

Det vil således blive fastlagt, at kriterium b, hvorefter boligerne ikke

må have været udbudt med angivelse af nogen minimumspris, ikke vil gælde for

boliger, der er udbudt til salg inden lovforslagets fremsættelsesdato, dvs.

inden den 29. november 1995, og som fortsat er udbudt ved ansøgningen om

støtte.

Baggrunden for de påtænkte ændringer er, at man ikke ønsker at afskære de

boliger, der måtte have været udbudt igennem længere tid, og hvor andelshaver

- for at afsætte boligen - har været villig til at acceptere et nedslag i

overdragelsessummen, fra at opnå driftsstøtte.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de

stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men mindretallet vil

Læs alt

stemme for de stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf boligministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 1 1) Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 62 h, stk. 1, indsættes efter

»støtte«: »i medfør af § 62 d, stk. 1,».

02. I § 62 h, stk. 3, udgår »indekslånet« og

»lånets«, og i stedet indsættes: »indekslånene« og

»lånenes«.

03. § 62 h, stk. 4, ophæves.'

2) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 63, stk.

3, 1. pkt., udgår »den 1. januar 1996«.

3) I det under nr. 4 foreslåede § 63 b, stk. 2, 2.

pkt., ændres »En statsautoriseret ejendomsmægler« til: »En

ejendomsformidler efter lov om omsætning af fast ejendom«.

4) Det under nr. 5 foreslåede § 64 a, stk. 1, 1.

pkt., affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for nominallån optaget til

finansiering af udgifter til

1) opretningsarbejder i andelsboligforeninger, hvortil der er meddelt

tilsagn om offentlig støtte efter den 30. juni 1986,

2) udbedring af byggeskader i andelsboligforeninger, hvortil der er

meddelt tilsagn om offentlig støtte før den 1. juli 1986, og

3) ekstraordinære renoveringsarbejder i andelsboligforeninger opført med

offentlig støtte efter denne lov eller tidligere boligbyggerilove.«

Til § 2 5) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af §

5, stk. 12, affattes 1. og 2. pkt. således:

»Erhververen af en andel, hvortil der alene er knyttet retten til en

bolig, kan forlange, at foreningen yder en garanti for lån i et pengeinstitut

til delvis dækning af den del af prisen, der betales for andelen i

foreningens formue. Garantien ydes til 60 pct. af den del af prisen for

andelen i foreningens formue, der overstiger 40.000 kr.«

Til § 4 6) I stk. 2 ændres »den 1. januar 1996«

til: »dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Den under nr. 01 foreslåede ændring er af redaktionel karakter.

Det tydeliggøres herved, at de udgifter, der kan finansieres efter

bestemmelsen i boligbyggerilovens § 62 h, dels er bygningsejerens eget bidrag

på 5 pct. af udgifterne til udbedring af byggeskadearbejderne, dels er

Byggeskadefondens andel på 95 pct. af udgifterne til udbedring af

byggeskadearbejderne.

Den under nr. 02 foreslåede ændring indebærer, at der gives mulighed for,

at bygningsejerens eget bidrag kan finansieres med indekslån mod kommunal

garanti for den del af lånet, der har pantesikkerhed ud over 80 pct. af

ejendommens værdi. Det her omhandlede indekslån har efter lovens § 62 h, stk.

2, pantesikkerhed forud for det indekslån, som fonden kan optage efter lovens

§ 62 h, stk. 2.

Forslaget under nr. 02 skal desuden ses i sammenhæng med ændringsforslag

nr. 4 vedrørende støttede private andelsboligforeninger, hvortil der er ydet

tilsagn før 1. juli 1986.

Det bemærkes, at det er frivilligt for kommunerne, om de vil yde garanti

for de her omhandlede lån. Der er således ikke herved tilsigtet kommunale

merudgifter.

Den under nr. 03 foreslåede ændring skyldes, at bestemmelsen må anses for

overflødig under henvisning til, at Byggeskadefonden betaler samtlige ydelser

på det lån, der optages til finansiering af de 95 pct. af

byggeskadeudbedringen.

Til nr. 2 Det foreslås, at uudnyttet bevillingskvote fra finansåret 1995

samt overført bevillingskvote fra tidligere finansår bortfalder ved

bestemmelsens ikrafttrædelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Bestemmelsen er foreslået at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende, jf. ændringsforslag nr. 6.

Til nr. 3 Det foreslås, at erklæringen om, at en andelsboligforening

opfylder betingelserne for andelsboligbidrag, skal afgives af en

ejendomsformidler som defineret i kapitel 3 i lov nr. 453 af 30. juni 1993 om

omsætning af fast ejendom.

Kredsen af ejendomsformidlere omfatter registrerede ejendomsmæglere,

advokater med ret til udøvelse af advokatvirksomhed efter retsplejeloven samt

pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.

Det vurderes, at der med denne afgrænsning skabes den fornødne sikkerhed

for erklæringens rigtighed, jf. at erklæringen er helt central for

støttebevillingen, idet der ikke efterfølgende foretages nogen konkret

behovsvurdering af de enkelte ansøgere.

Til nr. 4 Det foreslås, at der til følgende arbejder i støttede private

andelsboligforeninger gives adgang til realkreditfinansiering med nominallån

med kommunal garanti for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets

optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi:

For det første til arbejder, som Byggeskadefonden ikke har fundet opfyldte

betingelserne for at opnå dækning i henhold til bekendtgørelse nr. 121 af 21.

februar 1995 om skadesdækning fra Byggeskadefonden (opretningsarbejder i form

af arbejder, der ikke er dækningsberettigede efter

skadesdækningsbekendtgørelsen). Der er alene tale om andelsboligforeninger,

der er opført med tilsagn efter 30. juni 1986.

For det andet til byggeskadearbejder i andelsboligforeninger opført med

tilsagn før 1. juli 1986.

For det tredje til ekstraordinære renoveringsarbejder i

andelsboligforeninger opført med støtte efter boligbyggerilovgivningen.

For alle tre typer af arbejder er det fundet nødvendigt, bl.a. ud fra

hensynet til at bevare bygningerne, at give mulighed for denne form for

realkreditfinansiering. Dette skyldes, at andelsboligforeningen på grund af

den oprindelige finansiering typisk ikke har mulighed for at optage

realkreditlån til finansiering af disse arbejder inden for 80 pct. af

ejendomsværdien.

Samtidig indebærer forslagene, at der tilvejebringes ensartede

finansieringsmuligheder, uanset på hvilket tidspunkt der er opnået støtte til

andelsboligforeningerne.

Denne udvidede låneadgang skønnes ikke at tilgodese andelshaverne

urimeligt. Andelsboligforeningen, det vil sige andelshaverne, skal således

betale ydelserne på lånet uden rentefradragsmulighed, idet lånet optages af

foreningen og ikke af den enkelte andelshaver. Dertil kommer, at det er

overladt til kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering at bestemme, om

kommunen vil yde garanti for den del af lånet, der overstiger 80 pct. af

ejendommens værdi.

Det bemærkes i den forbindelse, at der for det almennyttige boligbyggeri i

lovens § 52, stk. 2, er adgang til at finansiere udgifter til ekstraordinære

renoveringsarbejder med indekslån.

De her foreslåede ændringer indebærer fortsat, at der i realkreditloven

bliver mulighed for en hertil svarende lånefinansiering, idet der i

lovforslagets § 3, nr. 1, vedrørende realkreditlovens § 28, stk. 5, henvises

til § 64 a, stk. 1.

Det bemærkes, at der er tale om en frivillig ordning for kommunerne, og at

der derfor ikke hermed er tilsigtet kommunale merudgifter.

Til nr. 5 Det foreslås, at der i 1. pkt. tilføjes »delvis« foran

dækning. Med ændringsforslaget præciseres, at der ikke ydes garanti for hele

overdragelsessummen, men kun for den del, som er nærmere afgrænset i

bestemmelsens 2. pkt.

Endvidere foreslås yderligere en begrænsning i selve beregningsgrundlaget,

derved at garantien alene skal beregnes af den del af prisen, der betales for

selve andelen i foreningens formue. Det vil sige, at det bliver den

regnskabsmæssige andelsværdi, som bliver udgangspunktet ved beregningen.

Herved opnås, at der ikke længere skal ydes garanti vedrørende den del af

overdragelsessummen, som er et individuelt tillæg som følge af boligens

særlig gode vedligeholdelsesstand.

Ændringen foreslås i forlængelse af, at det i lovforslagets § 2, nr. 2, er

foreslået, at værdien af forbedringer i lejligheden udgår af

beregningsgrundlaget. Baggrunden for ændringsforslaget er, at det derved

undgås, at foreningen stiller garanti for en finansiering, som rækker ud over

det finansierede godes restlevetid.

Da samme synspunkt gør sig gældende, for så vidt angår særligt tilpasset

inventar i boligen, udgår værdien heraf også af beregningsgrundlaget.

Da afskrivningsperioden vedrørende vedligeholdelse og inventar ikke må

formodes at være længere end den, der er vedrørende forbedringsarbejder, bør

der heller ikke ydes garanti for finansiering af en særlig god

vedligeholdelsestilstand eller særligt tilpasset inventar.

Til nr. 6 Bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 2, om bortfald af opsamlet

bevillingskvote fra tidligere år foreslås at træde i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. Det samme foreslås for § 2, der vedrører

andelsboligforeningernes garantiforpligtelse, samt opgørelse af formue og

gæld efter en påbudt konvertering.

Den øvrige del af lovforslaget foreslås fortsat at træde i kraft den 1.

april 1996, jf. lovforslagets § 4, stk. 1. Hans Peter Baadsgaard (S) fmd.

Jytte Madsen (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen (S) Jytte Wittrock (S)

Villy Søvndal (SF) Jørgen Estrup (RV) Keld Albrechtsen (EL) Sonja Albrink

(CD) Pia Larsen (V) Bodil Thrane (V) Erling Oxdam (V) Jens Hald Madsen (V)

John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Kai Dige Bach (KF) Kirsten Jacobsen

(FP) nfmd.

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 11:

Hvilke løsninger kan ministeren foreslå for at imødegå det problem, at

købere af ældre andele, der jo stiger i værdi, er henvist til

bankfinansiering - med risiko for, at disse andele bliver svære at afhænde?

Svar:

Jeg kan til det rejste spørgsmål oplyse, at problemstillingen indgik i det

arbejde, som udvalget vedrørende de støttede private andelsboligers vilkår

udførte.

Af den afgivne redegørelse fremgår således, at det må lægges til grund, at

andelsværdierne - og dermed overdragelsessummerne - i såvel nybyggede som

traditionelle andelsboliger vil være stigende i de følgende år som følge af

de stadigt større friværdier i foreningernes ejendomme. I takt med at

andelsværdierne stiger, stiger samtidig behovet for en tilfredsstillende

finansiering af andelene.

På den baggrund overvejede udvalget, om der kan findes løsninger med

henblik på at forbedre finansieringsmulighederne i forbindelse med køb af en

andelsbolig.

Som det også fremgår af min besvarelse af Boligudvalgets spørgsmål 3, blev

mulighederne for realkreditfinansiering af andele overvejet.

Realkreditsystemet forudsætter, at der ydes lån mod pant i låntagerens

ejendom. Da en andelshaver ikke ejer en bestemt del af ejendommen, har denne

imidlertid ikke mulighed for at give realkreditinstituttet pant i ejendommen

som sikkerhed for lånets tilbagebetaling.

Af samme besvarelse fremgår endvidere, at der efter de gældende regler

eksisterer en mulighed for, at en andelshaver kan opnå en indirekte form for

realkreditfinansiering. Dette sker ved, at foreningen optager lånet og

videreudlåner beløbet til andelshaveren. Der henvises til udvalgets

redegørelse side 167-168.

Herudover har man overvejet, om mulighederne for finansiering med banklån

kan forbedres i kraft af bedre muligheder for at stille sikkerhed for lånet

I dag er der i andelsboliglovens § 5, stk. 12, en bestemmelse, hvorefter

en erhverver af en andel kan forlange, at foreningen yder garanti for lån i

et pengeinstitut til delvis dækning af overdragelsessummen.

Efter ønske fra blandt andet Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation

(ABF) er foreningernes garantiforpligtelse i medfør af bestemmelsen søgt

begrænset i L 84.

På den baggrund har det været overvejet, hvilke andre former for

sikkerhedsstillelse erhververen i stedet kan anvende.

ABF har peget på en løsning, hvorefter det i andelsboligloven fastsættes,

at foreningens pligt til at yde garanti for overdragelsessummen bortfalder,

når foreningen i sine vedtægter åbner mulighed for pantsætning af andele.

Det fremgår af redegørelsen side 93-95, at den eneste form for

sikkerhedsstillelse ved individuel låneoptagelse, der kan peges på - ud over

den lovhjemlede garanti - er pantsætning af andelen.

De fleste vedtægter indeholder i dag forbud mod pantsætning af enkelte

andele. Der er imidlertid intet i lovgivningen, som hindrer en forening i at

ændre vedtægterne, således at der åbnes mulighed for pantsætning. ABF har da

også oplyst, at der rent faktisk er en række foreninger - især nybyggede -

som i vedtægterne giver en erhverver af en andel mulighed for at pantsætte

andelen.

Jeg er af den opfattelse, at garantiordningen med den solidariske

forpligtelse også skal opretholdes fremover, men med de tilpasninger, som

følger af L 84, fordi fællesskabet er et vigtigt element ved

andelsboligformen.

Som nævnt anvendes pantsætning af andelen i dag især i nybyggede

andelsboligforeninger. Pantsætningen fungerer ifølge det oplyste uden

problemer gennem en vedtægtsmæssig regulering.

Jeg er imidlertid opmærksom på, at de stigende overdragelsessummer på

længere sigt kan gøre det vanskeligt for købere af andele at tilvejebringe

den fornødne finansiering. Jeg vil derfor i den kommende tid følge

udviklingen for blandt andet at få et indtryk af, i hvilken udstrækning

andelsboligforeningerne fremover vil optage realkreditlån med henblik på

videreudlån til en erhverver af en andel. Herudover vil jeg, hvis der viser

sig behov herfor, overveje at lovgive om pantsætning af andele.

Spørgsmål 12:

Vil ministeren indføre krav om, at kun en del af byggearbejderne i

forbindelse med opførelse af støttede private andelsboliger kan udføres af

bygherrens egne ansatte? Og vil ministeren sikre, at der i givet fald

fastsættes et maksimum herfor?

Svar:

Jeg har overvejet reglerne for opførelse af private andelsboliger i eget

regi og kan oplyse, at der ved en administrativ ændring af § 31, stk. 1, i

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 985 af 14. december 1993 om

støttet byggeri med senere ændringer vil blive fastsat en overgrænse, således

at kommunalbestyrelsen kun kan godkende, at indtil 60 pct. af

byggearbejderne udføres af bygherrens egne ansatte.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter