Spring til indhold

Retsinformation

1997 BTL 100 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (NEDSÆTTELSE AF SKATTESATSEN FOR SELSKABER OG FONDE SAMT VIRKSOMHEDSSKATTEPROCENTEN M.M.) NR L 100 1997-98. 2. SAMLING

1997/2 BTL 100Betænkning over lovforslagFolketinget16. juli 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

A.P. Møller,

BDO Skat,

Danfoss A/S,

Dansk Industri,

Det Danske Handelskammer,

Erhvervenes Skatteudvalg,

Grundfoss,

Lego A/S,

North Sea Operators Committee - Denmark og

Shell Olie- og Gasudvinding Danmark B.V. (Holland).

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede

ændringsforslag.

Mindretallet har følgende kommentarer:

Regeringen har ikke over for mindretallet vist reel vilje til

forhandlinger om pinsepakken, og det er dybt beklageligt. Et så vidtrækkende

indgreb, som har økonomiske konsekvenser for så mange mennesker og

virksomheder, bør gennemføres med et bredt flertal og ikke det snævrest

mulige flertal.

Mindretallet hæfter sig ved, at regeringen - både op til folketingsvalget

Læs alt

og i forbindelse med EU-afstemningen - garanterede, at der ikke var behov for

et stort indgreb over for det private forbrug. Regeringen fremhævede således

ved flere lejligheder, at dansk økonomi var kernesund, og at alle andre

meninger var udtryk for »grædekonementalitet«.

Mindretallet ønsker at fremme opsparingen i Danmark, men det skal ikke ske

gennem en straffeaktion mod bil- og boligejerne, pensionsopsparerne og dansk

erhvervsliv, da det ikke kan begrundes ud fra en analyse af de økonomiske

nøgletal.

Der er ikke behov for et indgreb rettet entydigt mod det private forbrug i

Danmark. Derimod er der behov for at standse den ukontrollerede vækst i det

offentlige forbrug. Det er det offentlige og ikke det private forbrug, som er

vokset langt mere, end regeringen har haft som målsætning. Pinsepakken er

derfor rent og skært et ideologisk korstog mod det private forbrug.

Pinsepakken er et skridt i den forkerte retning. Trods regeringens løfter

i regeringsgrundlaget om at sænke marginalskatten øges det skrå skatteloft

fra 58 til 59 pct. Hermed bliver det mindre attraktivt at være fleksibel med

hensyn til arbejdstid, overtid, mobilitet m.v., og tilskyndelsen til at

uddanne og videreuddanne sig mindskes. Danmark vil fortsat have verdens

højeste skattetryk, og det vil stadig ikke være særlig attraktivt at komme i

arbejde. I dag har hver femte dansker ingen eller næsten ingen tilskyndelse

til at gå på arbejde frem for at være på f.eks. dagpenge. Det ændrer

pinsepakken ikke på - tværtimod. Det bliver mindre attraktivt at finde et

arbejde frem for at være på dagpenge.

Regeringen vil forbedre betalingsbalancen. Mindretallet kan tilslutte sig

den målsætning, men er uenig i, hvordan dette nås. Regeringen går ensidigt

efter en begrænsning af det private forbrug, som isoleret set vil mindske

importen. Det offentlige forbrug skader også betalingsbalancen, men det er

holdt ude af regeringens indgreb.

Samtidig forringes forholdene for danske virksomheder, da pinsepakken

lægger yderligere økonomiske og administrative byrder på erhvervslivet. Det

svækker konkurrenceevnen, og dermed taber danske virksomheder markedsandele,

og eksporten svækkes.

Nedsættelsen af selskabsskatten er taget af bordet, men en række af

forringelserne over for erhvervslivet er fortsat indeholdt i regeringens

forlig med venstrefløjen. Regeringen vil gennemføre finansieringen af

selskabsskattelettelsen, men ikke selve lettelsen. Betalingsbalancen kan

forbedres markant ved at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, men

regeringen vælger desværre at gå den modsatte vej og pålægge erhvervslivet

nye byrder og omkostninger.

Regeringen vil også forbedre den private opsparing, men gør det modsatte.

Forringelser for indbetalinger til kapitalpension, forøgelse af beskatningen

af positiv nettokapitalindkomst, stigning i realrenteafgiften og skat på

pensionsopsparingernes aktieafkast forøger ikke tilskyndelsen til at spare op

- tværtimod.

Regeringen vil forebygge overophedning på arbejdsmarkedet, men pinsepakken

tager slet ikke fat på arbejdsmarkedspolitikken. Tværtimod er forhøjelsen af

benzinafgiften, forringelsen af befordringsfradraget samt den nye

ejendomsskat med til at hæmme mobiliteten på det danske arbejdsmarked. Det er

med til at øge risikoen for flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Boligejernes situation bliver markant forringet af pinsepakken, og der må

forventes et fald i boligpriserne, hvilket vil gøre mange boligejere

insolvente, således at gælden overstiger boligens værdi. Samtidig vil

reduktionen af skatteværdien af rentefradraget, de stigende ejendomsskatter

og de stigende grønne afgifter betyde en urimelig ekstra belastning af

boligejernes økonomi, som kan tvinge mange boligejere til at sælge, selv om

de må indkassere et tab ved salget. Regeringens straffeaktion mod boligejerne

er totalt ubegrundet. Huspriserne er steget kraftigt de senere år, men det

skal ses i sammenhæng med et kraftigt fald i perioden 1986-1993. Når der

tages højde for den generelle løbende prisudvikling i Danmark, så er

boligpriserne i dag på niveau med priserne i 1986. At tale om en uforsvarlig

stigning i boligpriserne er derfor forkert.

Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser pinsepakken og betragter

regeringens forlig med SF og Enhedslisten som en dybt betænkelig

venstredrejning i regeringens økonomiske politik, der lægger gift for det

brede samarbejde i de kommende år.

Et tredje mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis tilslutter sig det af Venstre og Det Konservative

Folkeparti afgivne betænkningsbidrag.

Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Centrum-Demokraterne har følgende kommentarer:

Regeringen har ikke vist vilje til reelle forhandlinger med

Centrum-Demokraterne om pinsepakken. Den egentlige baggrund for det

økonomiske indgreb var ønsket om at styrke betalingsbalancen og undgå

overophedning af økonomien. Centrum-Demokraterne støtter en tilpasning af

økonomien, men må tage skarp afstand fra de midler, regeringen tager i

anvendelse, herunder den omfordelingspolitik, der gennemføres, og som

Centrum-Demokraterne finder unødvendig for at nå indgrebets egentlige mål.

For det første er Centrum-Demokraterne grundlæggende imod pinsepakkens

omfattende forringelser for boligejerne. Regeringens lovforslag vil blandt

andet hæve lejeværdien betydeligt og afskaffe standardfradraget for huse samt

erstatte lejeværdien med et nyt begreb, »ejendomsværdiskat«.

Centrum-Demokraterne ser hverken nogen grund til at omdøbe lejeværdien eller

lave den om til en kommunal skat. Dertil kommer lovforslaget om den kraftige

udhuling af rentefradraget og forhøjelser af de grønne afgifter. Samlet vil

forringelsen for boligejerne medføre faldende huspriser, skabe usikkerhed for

boligejerne og betyde en risiko for, at folk må gå fra hus og hjem. Som

boligejer bliver man ramt ikke een, men fire gange. Man skal betale mere for

sit hjem. Man skal betale mere for at varme hjemmet op. Man skal betale mere

for at spare op til pension. Og man skal betale mere for at køre på arbejde

og tjene de penge, der skal få det hele til at løbe rundt.

For det andet er Centrum-Demokraterne imod lovforslagene, der fordyrer

persontransporten ved at sætte bilpriserne i vejret, øge afgiften på benzin

og udhule befordringsfradraget. Centrum-Demokraterne er imod lovforslagene,

der forringer mobiliteten på arbejdsmarkedet, forringer vilkårene for at bo i

landdistrikterne og er et slag mod børnefamilier, hvor bilen er en afgørende

faktor i dagligdagen.

For det tredje ønsker Centrum-Demokraterne ikke at medvirke til den

straffeaktion mod pensionsopsparerne, som regeringen lægger op til. Der er

mange måder at få folk til at spare op på i stedet for at forbruge. Men der

er ingen tvivl om, at regeringen har valgt straffemetoden frem for

belønningsmetoden. Centrum-Demokraterne er imod, at udspillet fjerner

incitamentet til at spare op på kapitalpension, blandt andet ved at man ikke

længere kan trække sit pensionsindskud fra i topskatten. Centrum-Demokraterne

er imod en øget beskatning af renteindtægter (positiv nettokapitalindkomst)

og en stigning i realrenteafgiften.

For det fjerde er Centrum-Demokraterne imod den foreslåede model for

skattelettelser til lavtlønnede. Denne del af skatteomlægningen har intet at

gøre med ønsket om at dæmpe forbruget, men er ren omfordeling.

Centrum-Demokraterne foretrækker et jobfradrag, der også giver

skattelettelser til de lavtlønnede, men som først og fremmest er begrundet i,

at der skal skabes nye job. Effekten af jobfradraget er samtidig, at det

bedre kan betale sig at gå på arbejde for lavtlønnede frem for at være passiv

på en overførselsindkomst. Regeringens skattelettelser skaber ikke nye job og

ændrer ikke tilstrækkeligt incitamentet til at gå i arbejde for dem med de

laveste indkomster. Der er tale om skattelettelser for skattelettelsernes

skyld - i hvert fald sammenlignet med et målrettet jobfradrag, som vismændene

blandt mange andre har bakket op. Centrum-Demokraterne afviser endvidere, at

det skrå skatteloft forhøjes. Det er en tilbagevenden til højere

marginalskatter med de kendte negative effekter for arbejdstilskyndelsen til

følge.

For det femte er Centrum-Demokraterne imod en sammenlægning af

arbejdsmarkedsfondene. Dermed fjernes sammenhængen mellem satserne på

arbejdsmarkedsbidraget og ledighedsgraden. Centrum-Demokraterne ser

lovforslaget herom som et brud på det løfte, der blev givet til befolkningen

ved arbejdsmarkedsbidragets indførelse, om, at lavere arbejdsløshed skulle

medføre lavere arbejdsmarkedsbidrag.

For det sjette er Centrum-Demokraterne imod at gøre den midlertidige

pensionsopsparing til ATP på 1 procent permanent. Centrum-Demokraterne kan

heller ikke støtte, at størrelsen på udbetalingen bliver ens for alle, uanset

hvor meget man har indbetalt. Dermed omdannes den midlertidige

pensionsopsparing til ATP til en decideret skat, og det bliver meningsløst og

misvisende at kalde opkrævningen for opsparing.

For det syvende mener Centrum-Demokraterne, at det er urimeligt at

gennemføre stramningerne for erhvervslivet, tilmed uden at nedsætte

selskabsskatten som planlagt. Det er en forfejlet politik at pålægge det

danske erhvervsliv nye byrder i en situation, hvor det er betalingsbalancen,

der skranter, og der netop derfor burde føres erhvervsfremmende politik. En

forbedring af konkurrenceevnen ville have medført en forbedring af

betalingsbalancen, og regeringen kunne på den måde have undgået de kraftige

forværringer for bolig- og bilejerne.

Omkring de ændrede regler for succession er det Centrum-Demokraternes

opfattelse, at det ville have været formålstjenligt og klædeligt for

regeringen at afvente færdiggørelsen af generationsskifteudvalgets arbejde.

Lovændringen ville på den måde være sikret en grundig behandling.

Centrum-Demokraterne betragter pinsepakken som en venstredrejning af dansk

politik, der fjerner regeringen fra midterkursen, som er afgørende for

tryghed og stabilitet i det danske samfund.

Et femte mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil

stemme for ændringsforslag nr. 8, 11, 13, 14, 16 og 18.

Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1-7, 9, 10, 12, 15 og 17.

Fremskridtspartiet er tilhænger af, at den danske selskabsskat nedsættes.

Det er direkte dumt, at Danmark ikke får et selskabsskatteniveau på

EU-gennemsnit eller lavere. Det handler om at få virksomheder til at placere

deres hovedsæde i Danmark, så de derved får overskud til beskatning i

Danmark. Derfor var det godt, at regeringen fremsatte forslag om at nedsætte

selskabsskatten. Det var til gengæld ikke godt, at regeringen ville friholde

virksomheder med aktiviteter i Nordsøen for skattelettelsen - det var

skandaløst. Det var også skandaløst, at regeringen ville finansiere

selskabsskattelettelsen ved at forhøje andre skatter. Det skal derimod ske

ved at fjerne unødige offentlige udgifter - dem er der nemlig rigeligt af.

Nu har regeringen indgået forlig med Folketingets øvrige socialister og

fjernet selskabsskattelettelsen. Til gengæld er det ikke hele puljen af

finansieringskilder, som fjernes. Resultatet bliver derfor en skærpet

erhvervsbeskatning i Danmark. Det er dumt - meget dumt, eftersom det er selv

samme erhvervsliv, der er fundamentet for hele vores velfærdssamfund.

Regeringen og de øvrige socialister vil med deres politik ødelægge et i

forvejen halvdårligt erhvervsklima i Danmark til skade for beskæftigelsen,

til skade for betalingsbalancen og til skade for det danske samfund.

Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Lovforslaget er en del af den samlede pinsepakke, som Kristeligt

Folkeparti stemmer imod.

Kristeligt Folkeparti kan tilslutte sig, at væsentlige dele af

erhvervsdelen af pinsepakken tages ud, men er imod, at forliget med

venstrefløjen samlet indebærer en forringelse for erhvervslivet, idet

erhvervslivet fortsat rammes af en del af de udgiftskrævende forslag,

samtidig med at selskabsskatten ikke reduceres.

Kristeligt Folkeparti undlader at stemme til de stillede ændringsforslag,

idet de ikke medfører en forbedring af gældende lovgivning på området.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV, og

EL):

Til titlen

1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven)

og lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven)

(Successionsregler)».

Til § 1

2) Paragraffen udgår.

Til § 2

3) Paragraffen udgår.

Til § 3

4) Paragraffen udgår.

Til § 4

5) Paragraffen udgår.

Til § 5

6) Paragraffen udgår.

Til § 6

7) Paragraffen udgår.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL

og FP):

Til § 7

8) Paragraffen udgår.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV og

EL):

Til § 8

9) Paragraffen udgår.

Til § 9

10) Nr. 1 og 2 udgår.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 1-3.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL

og FP):

11) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 29,

stk. 1, ændres to steder »stk. 5« til: »stk. 6«, og

»stk. 2-4« ændres til: »stk. 2-5«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV og

EL):

12) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 29

affattes stk. 3 således:

»Stk. 3. Gevinst ved udlodning af aktier m.v. omfattet af

aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2d, 2e eller 4 medregnes ved opgørelsen af

bobeskatningsindkomsten, medmindre der er tale om udlodning af aktier i et

selskab m.v., hvis virksomhed ikke i væsentligt omfang består i at besidde

værdipapirer eller at udleje fast ejendom. 1. pkt. finder dog ikke

anvendelse, hvis selskabet m.v. udøver næring ved køb og salg af værdipapirer

eller finansieringsvirksomhed. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i

vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for

virksomhed ved udlejning af fast ejendom. Uanset 1.-3. pkt. skal gevinst ved

udlodning af de i 1. pkt. nævnte aktier m.v. medregnes ved opgørelsen af

bobeskatningsindkomsten, hvis udlodningen til den enkelte modtager udgør

mindre end 1 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab m.v., jf. i

øvrigt stk. 4 og 5. Ved afgørelsen af, om virksomheden i væsentligt omfang

består i at besidde værdipapirer eller at udleje fast ejendom, inddrages også

virksomhed i datterselskaber, hvori selskabet m.v. direkte eller indirekte

ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL

og FP):

13) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 29

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Gevinst ved udlodning af børsnoterede aktier

omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 eller 4 medregnes ved

opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, i det omfang gevinsten vedrører den

del af den enkelte udlodning til den enkelte modtager, der ikke overstiger en

kursværdi på 83.300 kr. Indgår der i en udlodning aktier, som er erhvervet på

forskellige tidspunkter, anses de aktier, der er erhvervet først, for

fortrinsvis at indgå i den del af udlodningen, der beskattes efter 1. pkt.

Beløbsgrænsen i 1. pkt., der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter

personskattelovens § 20.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

14) I det under nr. 3 foreslåede § 29, stk. 5, der

bliver § 29, stk. 6, ændres »og stk. 3, 1. pkt., samt stk. 4« til:

», 3 og 5«.

Til § 10

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV, og

EL):

15) I nr. 1 ændres ordet »aktiekapitalen« til:

»stemmeværdien«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL

og FP):

16) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 4, stk. 6, 1. pkt., udgår », jf. dog

dødsboskattelovens § 36, stk. 3«.'

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV og

EL):

Til § 11

17) Paragraffen udgår.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL

og FP):

Til § 12

18) Paragraffen affattes således:

»§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 9, nr. 3-5, og § 10, nr. 01, finder anvendelse på boer

vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 1999 eller senere, på

beskatningen af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodning efter

personer, der afgår ved døden den 1. januar 1999 eller senere, samt på skifte

af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning

om skifte indgives den 1. januar 1999 eller senere.«

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1-18

Ændringsforslagenes provenumæsssige konsekvenser

Det skønnede provenutab ved ændringsforslagene fremgår af nedenstående

tabel. Provenuforskydningerne er angivet i forhold til L 100.

Provenuvirkning af ændringsforslagene i erhvervsbeskatningen.

1999-2002 .

Indkomstår. 1998-niveau 1999 2000 2001 2002

---------------------------------------------------------------------

1999 2000 2001 2002

Indkomstår. 1998-niveau -----------------------------------

---------- Ca. mio. kr. -----------

---------------------------------------------------------------------

1. Fastholdelse af selskabsskat

og fondsskat på 34 pct. 3.400 6.800 6.800 6.800

2. Fastholdelse af virksomheds-

skat på 34 pct. 350 700 700 700

3. Skat (5 pct.) af realrente-

afgiftspligtiges aktieafkast. -1.485 -1.475 -1.460 -1.450

4. Ændringer på afskrivnings-

området -830 -4.190 -3.625 -3.000

5. Fastholdelse af lønsumsafgift,

finansiel sektor -300 -600 -600 -600

6. Mindsket provenu fra

kulbrinteindvinding m.v. -225 -450 -450 -450

7. Generel beskatning af gaver

til fonde udgår -100 -100 -100 -100

8. Mindsket tilbageløb fra

selskabsskat -155 -235 -310 -310

9. Mindsket tilbageløb fra

virksomhedsskat 0 -65 -200 -335

10. Mindsket justering af

momskredittid (rentevirkning) -35 -410 -675 -1.020

11. Fastholdelse af kredittid for

pensionsinstitutternes

afregning af arbejdsmarkeds-

bidrag -75 -75 -75 -75

---------------------------------------------------------------------

Ændringer i alt i forhold til

L 100 545 -100 5 160

---------------------------------------------------------------------

Heraf staten 615 505 520 455

Kommunerne -70 -605 -515 -295

---------------------------------------------------------------------

Ændringsforslagenes administrative konsekvenser

De i lovforslaget anførte engangsudgifter på 4,5 mio. kr. samt årlige

driftsudgifter på 0,6 mio. kr. bortfalder som følge af ændringsforslagene.

Derudover skønnes der ikke at være administrative konsekvenser ved

ændringsforslagene.

Ad nr. 1

Ændringsforslaget er en følge af, at det alene er den del af lovforslaget,

der vedrører ændringer i successionsreglerne ved død m.v., der skal

opretholdes, jf. bemærkningerne til nr. 2-10 og 17.

Ad nr. 2-10 og 17

Efter ændringsforslagene udgår §§ 1-8, § 9, nr. 1 og 2, og § 11 i

lovforslaget.

Ændringsforslagene er en følge af den indgåede aftale mellem regeringen,

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om justeringer af skattesystemet m.m.

(pinsepakken).

Ad nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslagene nr. 12

og 13.

Ad nr. 12

Efter ændringsforslag nr. 12 kan der kun ske udlodning af aktier med

succession fra et dødsbo, når der er tale om udlodning af aktier som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2d, 2e og 4 i et selskab, hvis virksomhed

ikke i væsentligt omfang består i at besidde værdipapirer eller at udleje

fast ejendom.

Der kan dog ske udlodning med succession, hvis selskabet udøver næring ved

køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.

Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4

og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast

ejendom, hvorfor der kan ske udlodning med succession af sådanne aktier.

Det er dog under alle omstændigheder en forudsætning for udlodning med

succession, at udlodningen til den enkelte modtager udgør mindst 1 pct. af

aktiekapitalen i det pågældende selskab.

Afgørelsen af, om et selskabs virksomhed ikke i væsentligt omfang består i

at besidde værdipapirer eller at udleje fast ejendom, beror på en konkret

bedømmelse.

Ved bedømmelsen kan der f.eks. tages udgangspunkt i formålet med

selskabets virksomhed. Formålet med virksomheden må således ikke være passiv

pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom. Herudover kan selskabets

indkomst fra andre erhvervsmæssige aktiviteter sammenlignes med selskabets

indkomst fra passiv pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom.

Endvidere kan der bl.a. lægges vægt på, hvilke aktiver virksomhedens formue

er anbragt i, herunder hvor stor en del af formuen der er passivt placeret i

værdipapirer eller i udlejningsejendomme.

Ved afgørelsen af, om selskabets virksomhed i væsentligt omfang består i

at besidde værdipapirer eller at udleje fast ejendom, betragtes den samlede

virksomhed i det pågældende selskab samt i datterselskaber, hvori selskabet

direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Det betyder, at i tilfælde hvor der udloddes aktier i et selskab, der

alene er holdingselskab for et datterselskab, hvis virksomhed opfylder

betingelserne for, at udlodning af aktier i datterselskabet kan ske med

succession, vil holdingselskabets aktier ligeledes kunne udloddes med

succession, når betingelserne for succession i øvrigt er opfyldt.

Ad nr. 13

Af redaktionelle grunde foreslås § 29, stk. 3, 2.-4. pkt., i lovforslaget

udskilt i et særskilt stykke.

Ad nr. 14

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslagene nr. 12

og 13.

Ad nr. 15

Aktieavancebeskatningslovens § 11 omhandler succession i levende live.

Efter de gældende regler forudsætter successionen, at der er tale om

hovedaktionæraktier, der udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien. Ved

lovforslaget blev det foreslået, at der i stedet skulle tages udgangspunkt i

aktiekapitalen, således at reglerne kom til at svare til de regler, der blev

foreslået i forbindelse med succession ved død. Efter ændringsforslag nr. 12

er det ikke længere en forudsætning for succession i aktier ved død, at der

skal være tale om hovedaktionæraktier. Efter ændringsforslaget foreslås

derfor, at man ved succession i levende live i hovedaktionæraktier går

tilbage til de gældende regler og tager udgangspunkt i stemmeværdien.

Ad nr. 16

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at dødsboskattelovens §

36, stk. 3, foreslås ophævet.

Ad nr. 18

Efter ændringsforslaget fastslås, at de foreslåede ændringer i

successionsreglerne ved død finder anvendelse både på boer vedrørende

personer, der afgår ved døden den 1. januar 1999 eller senere, på

beskatningen af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodning efter de

pågældende afdøde personer samt på skifte af uskiftede boer i den

efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1.

januar 1999 eller senere. Herudover er der tale om konsekvensændringer.

Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Erik Mortensen

(S) Anna-Marie Hansen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink

(CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd

. Mariann Fischer Boel (V) Kristian Jensen (V) Flemming Kofod-Svendsen

(KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)

Kim Behnke (FP)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter