1997 BTL 100 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (NEDSÆTTELSE AF SKATTESATSEN FOR SELSKABER OG FONDE SAMT VIRKSOMHEDSSKATTEPROCENTEN M.M.) NR L 100 1997-98. 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
A.P. Møller,
BDO Skat,
Danfoss A/S,
Dansk Industri,
Det Danske Handelskammer,
Erhvervenes Skatteudvalg,
Grundfoss,
Lego A/S,
North Sea Operators Committee - Denmark og
Shell Olie- og Gasudvinding Danmark B.V. (Holland).
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Mindretallet har følgende kommentarer:
Regeringen har ikke over for mindretallet vist reel vilje til
forhandlinger om pinsepakken, og det er dybt beklageligt. Et så vidtrækkende
indgreb, som har økonomiske konsekvenser for så mange mennesker og
virksomheder, bør gennemføres med et bredt flertal og ikke det snævrest
mulige flertal.
Mindretallet hæfter sig ved, at regeringen - både op til folketingsvalget
Læs alt
og i forbindelse med EU-afstemningen - garanterede, at der ikke var behov for
et stort indgreb over for det private forbrug. Regeringen fremhævede således
ved flere lejligheder, at dansk økonomi var kernesund, og at alle andre
meninger var udtryk for »grædekonementalitet«.
Mindretallet ønsker at fremme opsparingen i Danmark, men det skal ikke ske
gennem en straffeaktion mod bil- og boligejerne, pensionsopsparerne og dansk
erhvervsliv, da det ikke kan begrundes ud fra en analyse af de økonomiske
nøgletal.
Der er ikke behov for et indgreb rettet entydigt mod det private forbrug i
Danmark. Derimod er der behov for at standse den ukontrollerede vækst i det
offentlige forbrug. Det er det offentlige og ikke det private forbrug, som er
vokset langt mere, end regeringen har haft som målsætning. Pinsepakken er
derfor rent og skært et ideologisk korstog mod det private forbrug.
Pinsepakken er et skridt i den forkerte retning. Trods regeringens løfter
i regeringsgrundlaget om at sænke marginalskatten øges det skrå skatteloft
fra 58 til 59 pct. Hermed bliver det mindre attraktivt at være fleksibel med
hensyn til arbejdstid, overtid, mobilitet m.v., og tilskyndelsen til at
uddanne og videreuddanne sig mindskes. Danmark vil fortsat have verdens
højeste skattetryk, og det vil stadig ikke være særlig attraktivt at komme i
arbejde. I dag har hver femte dansker ingen eller næsten ingen tilskyndelse
til at gå på arbejde frem for at være på f.eks. dagpenge. Det ændrer
pinsepakken ikke på - tværtimod. Det bliver mindre attraktivt at finde et
arbejde frem for at være på dagpenge.
Regeringen vil forbedre betalingsbalancen. Mindretallet kan tilslutte sig
den målsætning, men er uenig i, hvordan dette nås. Regeringen går ensidigt
efter en begrænsning af det private forbrug, som isoleret set vil mindske
importen. Det offentlige forbrug skader også betalingsbalancen, men det er
holdt ude af regeringens indgreb.
Samtidig forringes forholdene for danske virksomheder, da pinsepakken
lægger yderligere økonomiske og administrative byrder på erhvervslivet. Det
svækker konkurrenceevnen, og dermed taber danske virksomheder markedsandele,
og eksporten svækkes.
Nedsættelsen af selskabsskatten er taget af bordet, men en række af
forringelserne over for erhvervslivet er fortsat indeholdt i regeringens
forlig med venstrefløjen. Regeringen vil gennemføre finansieringen af
selskabsskattelettelsen, men ikke selve lettelsen. Betalingsbalancen kan
forbedres markant ved at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, men
regeringen vælger desværre at gå den modsatte vej og pålægge erhvervslivet
nye byrder og omkostninger.
Regeringen vil også forbedre den private opsparing, men gør det modsatte.
Forringelser for indbetalinger til kapitalpension, forøgelse af beskatningen
af positiv nettokapitalindkomst, stigning i realrenteafgiften og skat på
pensionsopsparingernes aktieafkast forøger ikke tilskyndelsen til at spare op
- tværtimod.
Regeringen vil forebygge overophedning på arbejdsmarkedet, men pinsepakken
tager slet ikke fat på arbejdsmarkedspolitikken. Tværtimod er forhøjelsen af
benzinafgiften, forringelsen af befordringsfradraget samt den nye
ejendomsskat med til at hæmme mobiliteten på det danske arbejdsmarked. Det er
med til at øge risikoen for flaskehalse på arbejdsmarkedet.
Boligejernes situation bliver markant forringet af pinsepakken, og der må
forventes et fald i boligpriserne, hvilket vil gøre mange boligejere
insolvente, således at gælden overstiger boligens værdi. Samtidig vil
reduktionen af skatteværdien af rentefradraget, de stigende ejendomsskatter
og de stigende grønne afgifter betyde en urimelig ekstra belastning af
boligejernes økonomi, som kan tvinge mange boligejere til at sælge, selv om
de må indkassere et tab ved salget. Regeringens straffeaktion mod boligejerne
er totalt ubegrundet. Huspriserne er steget kraftigt de senere år, men det
skal ses i sammenhæng med et kraftigt fald i perioden 1986-1993. Når der
tages højde for den generelle løbende prisudvikling i Danmark, så er
boligpriserne i dag på niveau med priserne i 1986. At tale om en uforsvarlig
stigning i boligpriserne er derfor forkert.
Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser pinsepakken og betragter
regeringens forlig med SF og Enhedslisten som en dybt betænkelig
venstredrejning i regeringens økonomiske politik, der lægger gift for det
brede samarbejde i de kommende år.
Et tredje mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis tilslutter sig det af Venstre og Det Konservative
Folkeparti afgivne betænkningsbidrag.
Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Centrum-Demokraterne har følgende kommentarer:
Regeringen har ikke vist vilje til reelle forhandlinger med
Centrum-Demokraterne om pinsepakken. Den egentlige baggrund for det
økonomiske indgreb var ønsket om at styrke betalingsbalancen og undgå
overophedning af økonomien. Centrum-Demokraterne støtter en tilpasning af
økonomien, men må tage skarp afstand fra de midler, regeringen tager i
anvendelse, herunder den omfordelingspolitik, der gennemføres, og som
Centrum-Demokraterne finder unødvendig for at nå indgrebets egentlige mål.
For det første er Centrum-Demokraterne grundlæggende imod pinsepakkens
omfattende forringelser for boligejerne. Regeringens lovforslag vil blandt
andet hæve lejeværdien betydeligt og afskaffe standardfradraget for huse samt
erstatte lejeværdien med et nyt begreb, »ejendomsværdiskat«.
Centrum-Demokraterne ser hverken nogen grund til at omdøbe lejeværdien eller
lave den om til en kommunal skat. Dertil kommer lovforslaget om den kraftige
udhuling af rentefradraget og forhøjelser af de grønne afgifter. Samlet vil
forringelsen for boligejerne medføre faldende huspriser, skabe usikkerhed for
boligejerne og betyde en risiko for, at folk må gå fra hus og hjem. Som
boligejer bliver man ramt ikke een, men fire gange. Man skal betale mere for
sit hjem. Man skal betale mere for at varme hjemmet op. Man skal betale mere
for at spare op til pension. Og man skal betale mere for at køre på arbejde
og tjene de penge, der skal få det hele til at løbe rundt.
For det andet er Centrum-Demokraterne imod lovforslagene, der fordyrer
persontransporten ved at sætte bilpriserne i vejret, øge afgiften på benzin
og udhule befordringsfradraget. Centrum-Demokraterne er imod lovforslagene,
der forringer mobiliteten på arbejdsmarkedet, forringer vilkårene for at bo i
landdistrikterne og er et slag mod børnefamilier, hvor bilen er en afgørende
faktor i dagligdagen.
For det tredje ønsker Centrum-Demokraterne ikke at medvirke til den
straffeaktion mod pensionsopsparerne, som regeringen lægger op til. Der er
mange måder at få folk til at spare op på i stedet for at forbruge. Men der
er ingen tvivl om, at regeringen har valgt straffemetoden frem for
belønningsmetoden. Centrum-Demokraterne er imod, at udspillet fjerner
incitamentet til at spare op på kapitalpension, blandt andet ved at man ikke
længere kan trække sit pensionsindskud fra i topskatten. Centrum-Demokraterne
er imod en øget beskatning af renteindtægter (positiv nettokapitalindkomst)
og en stigning i realrenteafgiften.
For det fjerde er Centrum-Demokraterne imod den foreslåede model for
skattelettelser til lavtlønnede. Denne del af skatteomlægningen har intet at
gøre med ønsket om at dæmpe forbruget, men er ren omfordeling.
Centrum-Demokraterne foretrækker et jobfradrag, der også giver
skattelettelser til de lavtlønnede, men som først og fremmest er begrundet i,
at der skal skabes nye job. Effekten af jobfradraget er samtidig, at det
bedre kan betale sig at gå på arbejde for lavtlønnede frem for at være passiv
på en overførselsindkomst. Regeringens skattelettelser skaber ikke nye job og
ændrer ikke tilstrækkeligt incitamentet til at gå i arbejde for dem med de
laveste indkomster. Der er tale om skattelettelser for skattelettelsernes
skyld - i hvert fald sammenlignet med et målrettet jobfradrag, som vismændene
blandt mange andre har bakket op. Centrum-Demokraterne afviser endvidere, at
det skrå skatteloft forhøjes. Det er en tilbagevenden til højere
marginalskatter med de kendte negative effekter for arbejdstilskyndelsen til
følge.
For det femte er Centrum-Demokraterne imod en sammenlægning af
arbejdsmarkedsfondene. Dermed fjernes sammenhængen mellem satserne på
arbejdsmarkedsbidraget og ledighedsgraden. Centrum-Demokraterne ser
lovforslaget herom som et brud på det løfte, der blev givet til befolkningen
ved arbejdsmarkedsbidragets indførelse, om, at lavere arbejdsløshed skulle
medføre lavere arbejdsmarkedsbidrag.
For det sjette er Centrum-Demokraterne imod at gøre den midlertidige
pensionsopsparing til ATP på 1 procent permanent. Centrum-Demokraterne kan
heller ikke støtte, at størrelsen på udbetalingen bliver ens for alle, uanset
hvor meget man har indbetalt. Dermed omdannes den midlertidige
pensionsopsparing til ATP til en decideret skat, og det bliver meningsløst og
misvisende at kalde opkrævningen for opsparing.
For det syvende mener Centrum-Demokraterne, at det er urimeligt at
gennemføre stramningerne for erhvervslivet, tilmed uden at nedsætte
selskabsskatten som planlagt. Det er en forfejlet politik at pålægge det
danske erhvervsliv nye byrder i en situation, hvor det er betalingsbalancen,
der skranter, og der netop derfor burde føres erhvervsfremmende politik. En
forbedring af konkurrenceevnen ville have medført en forbedring af
betalingsbalancen, og regeringen kunne på den måde have undgået de kraftige
forværringer for bolig- og bilejerne.
Omkring de ændrede regler for succession er det Centrum-Demokraternes
opfattelse, at det ville have været formålstjenligt og klædeligt for
regeringen at afvente færdiggørelsen af generationsskifteudvalgets arbejde.
Lovændringen ville på den måde være sikret en grundig behandling.
Centrum-Demokraterne betragter pinsepakken som en venstredrejning af dansk
politik, der fjerner regeringen fra midterkursen, som er afgørende for
tryghed og stabilitet i det danske samfund.
Et femte mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil
stemme for ændringsforslag nr. 8, 11, 13, 14, 16 og 18.
Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1-7, 9, 10, 12, 15 og 17.
Fremskridtspartiet er tilhænger af, at den danske selskabsskat nedsættes.
Det er direkte dumt, at Danmark ikke får et selskabsskatteniveau på
EU-gennemsnit eller lavere. Det handler om at få virksomheder til at placere
deres hovedsæde i Danmark, så de derved får overskud til beskatning i
Danmark. Derfor var det godt, at regeringen fremsatte forslag om at nedsætte
selskabsskatten. Det var til gengæld ikke godt, at regeringen ville friholde
virksomheder med aktiviteter i Nordsøen for skattelettelsen - det var
skandaløst. Det var også skandaløst, at regeringen ville finansiere
selskabsskattelettelsen ved at forhøje andre skatter. Det skal derimod ske
ved at fjerne unødige offentlige udgifter - dem er der nemlig rigeligt af.
Nu har regeringen indgået forlig med Folketingets øvrige socialister og
fjernet selskabsskattelettelsen. Til gengæld er det ikke hele puljen af
finansieringskilder, som fjernes. Resultatet bliver derfor en skærpet
erhvervsbeskatning i Danmark. Det er dumt - meget dumt, eftersom det er selv
samme erhvervsliv, der er fundamentet for hele vores velfærdssamfund.
Regeringen og de øvrige socialister vil med deres politik ødelægge et i
forvejen halvdårligt erhvervsklima i Danmark til skade for beskæftigelsen,
til skade for betalingsbalancen og til skade for det danske samfund.
Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Lovforslaget er en del af den samlede pinsepakke, som Kristeligt
Folkeparti stemmer imod.
Kristeligt Folkeparti kan tilslutte sig, at væsentlige dele af
erhvervsdelen af pinsepakken tages ud, men er imod, at forliget med
venstrefløjen samlet indebærer en forringelse for erhvervslivet, idet
erhvervslivet fortsat rammes af en del af de udgiftskrævende forslag,
samtidig med at selskabsskatten ikke reduceres.
Kristeligt Folkeparti undlader at stemme til de stillede ændringsforslag,
idet de ikke medfører en forbedring af gældende lovgivning på området.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV, og
EL):
Til titlen
1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven)
og lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven)
(Successionsregler)».
Til § 1
2) Paragraffen udgår.
Til § 2
3) Paragraffen udgår.
Til § 3
4) Paragraffen udgår.
Til § 4
5) Paragraffen udgår.
Til § 5
6) Paragraffen udgår.
Til § 6
7) Paragraffen udgår.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL
og FP):
Til § 7
8) Paragraffen udgår.
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV og
EL):
Til § 8
9) Paragraffen udgår.
Til § 9
10) Nr. 1 og 2 udgår.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 1-3.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL
og FP):
11) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 29,
stk. 1, ændres to steder »stk. 5« til: »stk. 6«, og
»stk. 2-4« ændres til: »stk. 2-5«.
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV og
EL):
12) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 29
affattes stk. 3 således:
»Stk. 3. Gevinst ved udlodning af aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2d, 2e eller 4 medregnes ved opgørelsen af
bobeskatningsindkomsten, medmindre der er tale om udlodning af aktier i et
selskab m.v., hvis virksomhed ikke i væsentligt omfang består i at besidde
værdipapirer eller at udleje fast ejendom. 1. pkt. finder dog ikke
anvendelse, hvis selskabet m.v. udøver næring ved køb og salg af værdipapirer
eller finansieringsvirksomhed. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i
vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for
virksomhed ved udlejning af fast ejendom. Uanset 1.-3. pkt. skal gevinst ved
udlodning af de i 1. pkt. nævnte aktier m.v. medregnes ved opgørelsen af
bobeskatningsindkomsten, hvis udlodningen til den enkelte modtager udgør
mindre end 1 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab m.v., jf. i
øvrigt stk. 4 og 5. Ved afgørelsen af, om virksomheden i væsentligt omfang
består i at besidde værdipapirer eller at udleje fast ejendom, inddrages også
virksomhed i datterselskaber, hvori selskabet m.v. direkte eller indirekte
ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL
og FP):
13) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 29
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Gevinst ved udlodning af børsnoterede aktier
omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 eller 4 medregnes ved
opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, i det omfang gevinsten vedrører den
del af den enkelte udlodning til den enkelte modtager, der ikke overstiger en
kursværdi på 83.300 kr. Indgår der i en udlodning aktier, som er erhvervet på
forskellige tidspunkter, anses de aktier, der er erhvervet først, for
fortrinsvis at indgå i den del af udlodningen, der beskattes efter 1. pkt.
Beløbsgrænsen i 1. pkt., der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter
personskattelovens § 20.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
14) I det under nr. 3 foreslåede § 29, stk. 5, der
bliver § 29, stk. 6, ændres »og stk. 3, 1. pkt., samt stk. 4« til:
», 3 og 5«.
Til § 10
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV, og
EL):
15) I nr. 1 ændres ordet »aktiekapitalen« til:
»stemmeværdien«.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL
og FP):
16) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 4, stk. 6, 1. pkt., udgår », jf. dog
dødsboskattelovens § 36, stk. 3«.'
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV og
EL):
Til § 11
17) Paragraffen udgår.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL
og FP):
Til § 12
18) Paragraffen affattes således:
»§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 9, nr. 3-5, og § 10, nr. 01, finder anvendelse på boer
vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 1999 eller senere, på
beskatningen af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodning efter
personer, der afgår ved døden den 1. januar 1999 eller senere, samt på skifte
af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning
om skifte indgives den 1. januar 1999 eller senere.«
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1-18
Ændringsforslagenes provenumæsssige konsekvenser
Det skønnede provenutab ved ændringsforslagene fremgår af nedenstående
tabel. Provenuforskydningerne er angivet i forhold til L 100.
Provenuvirkning af ændringsforslagene i erhvervsbeskatningen.
1999-2002 .
Indkomstår. 1998-niveau 1999 2000 2001 2002
---------------------------------------------------------------------
1999 2000 2001 2002
Indkomstår. 1998-niveau -----------------------------------
---------- Ca. mio. kr. -----------
---------------------------------------------------------------------
1. Fastholdelse af selskabsskat
og fondsskat på 34 pct. 3.400 6.800 6.800 6.800
2. Fastholdelse af virksomheds-
skat på 34 pct. 350 700 700 700
3. Skat (5 pct.) af realrente-
afgiftspligtiges aktieafkast. -1.485 -1.475 -1.460 -1.450
4. Ændringer på afskrivnings-
området -830 -4.190 -3.625 -3.000
5. Fastholdelse af lønsumsafgift,
finansiel sektor -300 -600 -600 -600
6. Mindsket provenu fra
kulbrinteindvinding m.v. -225 -450 -450 -450
7. Generel beskatning af gaver
til fonde udgår -100 -100 -100 -100
8. Mindsket tilbageløb fra
selskabsskat -155 -235 -310 -310
9. Mindsket tilbageløb fra
virksomhedsskat 0 -65 -200 -335
10. Mindsket justering af
momskredittid (rentevirkning) -35 -410 -675 -1.020
11. Fastholdelse af kredittid for
pensionsinstitutternes
afregning af arbejdsmarkeds-
bidrag -75 -75 -75 -75
---------------------------------------------------------------------
Ændringer i alt i forhold til
L 100 545 -100 5 160
---------------------------------------------------------------------
Heraf staten 615 505 520 455
Kommunerne -70 -605 -515 -295
---------------------------------------------------------------------
Ændringsforslagenes administrative konsekvenser
De i lovforslaget anførte engangsudgifter på 4,5 mio. kr. samt årlige
driftsudgifter på 0,6 mio. kr. bortfalder som følge af ændringsforslagene.
Derudover skønnes der ikke at være administrative konsekvenser ved
ændringsforslagene.
Ad nr. 1
Ændringsforslaget er en følge af, at det alene er den del af lovforslaget,
der vedrører ændringer i successionsreglerne ved død m.v., der skal
opretholdes, jf. bemærkningerne til nr. 2-10 og 17.
Ad nr. 2-10 og 17
Efter ændringsforslagene udgår §§ 1-8, § 9, nr. 1 og 2, og § 11 i
lovforslaget.
Ændringsforslagene er en følge af den indgåede aftale mellem regeringen,
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om justeringer af skattesystemet m.m.
(pinsepakken).
Ad nr. 11
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslagene nr. 12
og 13.
Ad nr. 12
Efter ændringsforslag nr. 12 kan der kun ske udlodning af aktier med
succession fra et dødsbo, når der er tale om udlodning af aktier som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2d, 2e og 4 i et selskab, hvis virksomhed
ikke i væsentligt omfang består i at besidde værdipapirer eller at udleje
fast ejendom.
Der kan dog ske udlodning med succession, hvis selskabet udøver næring ved
køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.
Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4
og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast
ejendom, hvorfor der kan ske udlodning med succession af sådanne aktier.
Det er dog under alle omstændigheder en forudsætning for udlodning med
succession, at udlodningen til den enkelte modtager udgør mindst 1 pct. af
aktiekapitalen i det pågældende selskab.
Afgørelsen af, om et selskabs virksomhed ikke i væsentligt omfang består i
at besidde værdipapirer eller at udleje fast ejendom, beror på en konkret
bedømmelse.
Ved bedømmelsen kan der f.eks. tages udgangspunkt i formålet med
selskabets virksomhed. Formålet med virksomheden må således ikke være passiv
pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom. Herudover kan selskabets
indkomst fra andre erhvervsmæssige aktiviteter sammenlignes med selskabets
indkomst fra passiv pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom.
Endvidere kan der bl.a. lægges vægt på, hvilke aktiver virksomhedens formue
er anbragt i, herunder hvor stor en del af formuen der er passivt placeret i
værdipapirer eller i udlejningsejendomme.
Ved afgørelsen af, om selskabets virksomhed i væsentligt omfang består i
at besidde værdipapirer eller at udleje fast ejendom, betragtes den samlede
virksomhed i det pågældende selskab samt i datterselskaber, hvori selskabet
direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.
Det betyder, at i tilfælde hvor der udloddes aktier i et selskab, der
alene er holdingselskab for et datterselskab, hvis virksomhed opfylder
betingelserne for, at udlodning af aktier i datterselskabet kan ske med
succession, vil holdingselskabets aktier ligeledes kunne udloddes med
succession, når betingelserne for succession i øvrigt er opfyldt.
Ad nr. 13
Af redaktionelle grunde foreslås § 29, stk. 3, 2.-4. pkt., i lovforslaget
udskilt i et særskilt stykke.
Ad nr. 14
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslagene nr. 12
og 13.
Ad nr. 15
Aktieavancebeskatningslovens § 11 omhandler succession i levende live.
Efter de gældende regler forudsætter successionen, at der er tale om
hovedaktionæraktier, der udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien. Ved
lovforslaget blev det foreslået, at der i stedet skulle tages udgangspunkt i
aktiekapitalen, således at reglerne kom til at svare til de regler, der blev
foreslået i forbindelse med succession ved død. Efter ændringsforslag nr. 12
er det ikke længere en forudsætning for succession i aktier ved død, at der
skal være tale om hovedaktionæraktier. Efter ændringsforslaget foreslås
derfor, at man ved succession i levende live i hovedaktionæraktier går
tilbage til de gældende regler og tager udgangspunkt i stemmeværdien.
Ad nr. 16
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at dødsboskattelovens §
36, stk. 3, foreslås ophævet.
Ad nr. 18
Efter ændringsforslaget fastslås, at de foreslåede ændringer i
successionsreglerne ved død finder anvendelse både på boer vedrørende
personer, der afgår ved døden den 1. januar 1999 eller senere, på
beskatningen af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodning efter de
pågældende afdøde personer samt på skifte af uskiftede boer i den
efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1.
januar 1999 eller senere. Herudover er der tale om konsekvensændringer.
Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Erik Mortensen
(S) Anna-Marie Hansen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink
(CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd
. Mariann Fischer Boel (V) Kristian Jensen (V) Flemming Kofod-Svendsen
(KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)
Kim Behnke (FP)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BR 1 1 BERETNING OVER DEN AF MILJØ OG ENERGIMINISTEREN DEN 22. APRIL 1998 TIL DET ENERGIPOLITISKE UDVALG AFGIVNE REDEGØRELSE I HENHOLD TIL § 6, STK. 1, I LOVBEKENDTGØRELSE NR. 552 AF 29. JUNI 1995 OM ANVENDELSE AF DANMARKS UNDERGRUND (5. UDBUDSRUNDE) NR 1 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 26. maj 1998
- 1994 BR 1 BERETNING OVER DEN AF MILJØ- OG ENERGIMINISTEREN DEN 4. APRIL 1995 TIL DET ENERGIPOLITISKE UDVALG AFGIVNE REDEGØRELSE I HENHOLD TIL § 6, STK. 1, I LOV NR. 293 AF 10. JUNI 1981 OM ANVENDELSE AF DANMARKS UNDERGRUND (4. UDBUDSRUNDE) NR 1 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 11. maj 1995
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 15. januar 1999
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 24. marts 2011 Sag C-94/10 EU-domme · 24. marts 2011
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (Ændringer af skattelovgivningen, som er lagt til grund for aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund) Retsinformation · 23. juni 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Implementering af aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og A.P. Møller Mærsk A/S om efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund) Retsinformation · 21. juni 2004