1997 BTL 16 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSGARANTEREDE STUDIELÅN OG LOV OM TILSKUD TIL AFVIKLING AF STUDIEGÆLD OG OM EFTERGIVELSE AF STUDIEGÆLD (LEMPELSE AF REGLERNE FOR TILBAGEBETALING OG EFTERGIVELSE AF STATSGARANTEREDE STUDIELÅN M.V.) NR L 16 1997-98. 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til finansministeren og skatteministeren, som disse har
besvaret skriftligt. Skatteministeren har desuden besvaret spørgsmål i
samråd.
Nogle af udvalgets spørgsmål og finansministerens og skatteministerens
svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:
Fonnesbech, Jens, Vanløse,
Larsen, Erik A., Gentofte og
Tudvad, Anne-Grete, og Lindow, Ulf, Haslev.
Der er af finansministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de
af finansministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
finansministeren og mindretallet stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 4-6 stillede
ændringsforslag.
Mindretallet vil, såfremt mindretallets ændringsforslag (nr. 6) ikke
vedtages, stemme for finansministerens ændringsforslag nr. 7 og 8.
Mindretallet mener, at det vil være logisk, gennemskueligt og
ubureaukratisk, hvis alle gældsramte, der tidligere har fået afslag på
gældseftergivelse, får mulighed for at indsende en ny ansøgning om
eftergivelse, der behandles efter lovforslagets lempede regler. Det har
indtil nu været fast praksis, at man kunne søge eftergivelse af studiegæld,
lige så tit det skulle være. Det er i dag helt normalt, at en person, der har
Læs alt
søgt eftergivelse, men fået afslag, søger igen, når ansøgerens faktiske
forhold er forandrede. Finansministerens ændringsforslag vil bl.a. betyde, at
ansøgere, der tidligere har søgt om gældseftergivelse, men ikke falder ind
under undtagelsesbestemmelserne beskrevet i § 3, stk. 3-6, skal have deres
sag bedømt på baggrund af et andet regelsæt end alle andre ansøgere.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (V og KF):
Til titlen
1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om
eftergivelse af studiegæld
(Lempelse af reglerne for tilbagebetaling og eftergivelse af
statsgaranterede studielån m.v.)»
Til § 1
2) Paragraffen udgår.
Til § 2
3) Nr. 1-9 udgår.
Af finansministeren, tiltrådt af udvalget:
4) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 15,
stk. 1, nr. 2, litra b, udgår »låntager«.
5) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 16
indsættes efter stk. 2. som nyt stykke:
»Stk. 3. Ved vurderingen efter stk. 1 kan Hypotekbanken tage
hensyn til sociale forhold m.v., som i særlig grad påvirker låntagers
mulighed for at tilbagebetale studiegælden.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
Til § 3
Af et mindretal (EL):
6) Stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. § 2, nr. 10, træder i kraft den 1. januar
1998.«
Af finansministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af EL):
7) I stk. 2 indsættes efter »regler«: », jf. dog
stk. 3-6«.
8) Efter stk. 2 indsættes som nye stykker:
»Stk. 3. Låntagere med statsgaranterede studielån, som
tidligere har fået bedømt en ansøgning om eftergivelse af studiegæld, kan
uanset reglen i stk. 2 få bedømt deres ansøgning på ny efter reglerne i § 2,
nr. 10, på betingelse af, at
1) den tidligere afgørelse om eftergivelse af studiegæld er truffet den 1.
januar 1993 eller senere og
2) lånets restgæld pr. 1. januar 1998 udgør mindst 100.000 kr.
Stk. 4. Hypotekbanken kan dispensere fra tidsfristen i stk. 3, nr.
1, hvis låntagers sociale forhold m.v. i særlig grad påvirker låntagers
mulighed for at tilbagebetale studiegælden.
Stk. 5. En fornyet bedømmelse af en ansøgning efter stk. 3 kan
ikke resultere i tilbagebetaling af ydelser, som låntager allerede har betalt
på studiegælden.
Stk. 6. En ansøgning, som bedømmes på ny efter reglerne i stk. 3,
kan ikke imødekommes, hvis det beløb, der kan eftergives, er mindre end
50.000 kr.«
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af de under nr. 2 og 3 foreslåede
ændringer.
Til nr. 2 og 3
Ændringsforslagene medfører, at forslaget om, at låntagere med
statsgaranterede studielån i pengeinstitutter skal have adgang til at
overføre deres lån til Hypotekbankens bankvirksomhed, udgår.
Ændringsforslagene tager sigte på at forhindre, at Hypotekbanken gives
mulighed for at drive bankvirksomhed i konkurrence med private
bankvirksomheder.
Ændringsforslagene medfører, at de udgifter, der er angivet i
lovforslagets almindelige bemærkninger til lønsum og drift i Hypotekbankens
finansforvaltning, ikke skal afholdes. Disse udgifter skal dog ifølge
lovforslaget ikke afholdes af statskassen, men af Hypotekbankens
bankvirksomhed.
Ændringsforslagene har derfor ingen statsfinansielle konsekvenser.
Til nr. 4
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 5
Det præciseres i ændringsforslaget, at Hypotekbanken kan lempe vurderingen
af en låntagers indkomstforhold m.v. i situationer, hvor låntagers sociale
forhold påvirker dennes mulighed for at tilbagebetale studiegælden.
Bestemmelsen tager først og fremmest sigte på at sikre, at enlige
forsørgere ikke stilles ringere end under den nugældende ordning. Hvis
låntager er eneforsørger, vil Hypotekbanken kunne tage hensyn hertil. Det
samme gør sig gældende, hvis låntager har omfattende udgifter i forbindelse
med et barns sygdom, handicap eller lignende, der ikke kompenseres ved
offentlig ydelse.
Også andre sociale forhold vil dog alt efter den konkrete situation kunne
påvirke Hypotekbanken vurdering af låntagers betalingsevne.
Reglerne om lempelse af vurderingen af en ansøgning om eftergivelse under
hensyn til låntagers sociale forhold m.v. skønnes kun at medføre yderligere
eftergivelse i beskedent omfang.
Til nr. 6
Med ændringsforslaget ligestilles låntagere, der tidligere har søgt om
eftergivelse af gæld, med låntagere, der ikke tidligere har fremsendt
ansøgning.
Til nr. 7 og 8
Den gruppe låntagere, der er mest belastede af deres studiegæld, er de
låntagere, som tidligere har optaget statsgaranterede studielån i
pengeinstitutterne. Det skyldes blandt andet højrenteperioden i 1980'erne.
Der kan derfor være anledning til at åbne mulighed for, at netop denne gruppe
kan få genoptaget ansøgninger om eftergivelse, som tidligere har resulteret i
et afslag eller en delvis eftergivelse af gælden.
En genoptagelse af disse ansøgninger bør dog ske efter et
væsentlighedskriterium, således at kun ansøgninger, hvor afgørelsen er af
større økonomisk betydning for låntager, tages op til fornyet vurdering.
Endvidere bør kun afgørelser af nyere dato kunne tages op til fornyet
behandling.
Det foreslås derfor, at ansøgninger fra denne gruppe låntagere skal kunne
genoptages på betingelse af, at den tidligere afgørelse i sagen som
udgangspunkt er truffet inden for den almindelige forældelsesfrist på 5 år,
idet Hypotekbanken dog vil kunne fravige denne tidsfrist, hvis låntagers
sociale forhold måtte tale for det. Det vil endvidere være en betingelse, at
lånets restgæld udgør mindst 100.000 kr., og at det beløb, som kan
eftergives, udgør mindst 50.000 kr.
Den fornyede afgørelse i disse sager vil ikke kunne medføre, at ydelser,
som låntager allerede har betalt, kan tilbagebetales.
Såvel låntagere, der tilbagebetaler deres studiegæld til et pengeinstitut,
som låntagere, der får deres lån overført til Hypotekbankens bankvirksomhed,
og låntagere, der på grund af misligholdelse har fået deres lån overført til
inddrivelse i Hypotekbankens finansforvaltning, vil være omfattet af
muligheden for at få genoptaget deres ansøgninger.
Genoptagelse vil kunne ske efter ansøgning, og det er hensigten at
orientere låntagerne herom så vidt muligt ved direkte henvendelse til de
enkelte låntagere. Ordningen vil i øvrigt blive bekendtgjort ved annoncering
i dagblade og faglige tidsskrifter m.v. samt ved offentliggørelse på
Internettet.
Det skønnes, at ca. 2.000 ansøgninger vil skulle genoptages.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Det må forventes, at langt de fleste af den omhandlede gruppe låntagere
vil ansøge om genoptagelse af deres sager umiddelbart efter lovens
ikrafttræden. Idet det forudsættes, at disse ansøgninger skal være behandlet
inden for en rimelig periode i løbet af 1998 og første halvdel af 1999, vil
det være nødvendigt at tilføre Hypotekbanken yderligere medarbejdere i et
omfang svarende til en lønsumsudgift på 4 mio. kr. i 1998, dalende til 2 mio.
kr. i 1999.
Hertil kommer udgifter til porto og annoncering m.v. på ca. 0,5 mio. kr.
samt udgifter til ændring af Hypotekbankens edb-systemer for ca. 0,1 mio. kr.
Bestemmelserne om adgangen til nyvurdering af tidligere ansøgninger om
eftergivelse af studiegæld skønnes at medføre en yderligere eftergivelse for
ca. 50 mio. kr. Heraf vedrører langt størstedelen studiegæld, som i forvejen
er misligholdt eller eftergivet delvis og dermed udgiftsført i
statsregnskabet. Mereftergivelsen vil derfor kun påvirke statens drifts-,
anlægs- og udlånsbudget i beskedent omfang. I øvrigt skønnes det, at ca.
halvdelen af gælden aldrig ville blive betalt, selv om den ikke var blevet
eftergivet. Det reelle tab for statskassen udgør derfor kun ca. 25 mio. kr.
Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Poul
Erik Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage
Frandsen (SF) Anders Samuelsen (RV) Bruno Jerup (EL) Addi
Andersen (CD) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd.
Henning Urup (V) Ulla Tørnæs (V) Frank Dahlgaard (KF) Lene
Espersen (KF) John Vinther (KF) Poul Nødgaard (DF)
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og skatteministeren
og disses svar herpå
Finansministeriet
Spørgsmål 13:
Hvor mange personer har fået fuldstændigt afslag på eftergivelse af
studiegæld efter den gældende lovgivning?
Svar:
I perioden 1987-1997 har Hypotekbanken givet fuldstændigt afslag på ca.
3.600 ansøgninger om eftergivelse af studiegæld, hvilket svarer til ca. 16
pct. af alle afgjorte sager. Heri er medregnet sager, hvor låntager
efterfølgende har indfriet sin gæld fuldt ud.
I opgørelsen er ikke medregnet ansøgninger, der er blevet afvist på grund
af, at låntager ikke har opfyldt lovens 12-års-krav. Denne gruppe låntagere
har haft og vil fremover fortsat have mulighed for at søge om eftergivelse på
ny, når den tidsmæssige betingelse er opfyldt.
Spørgsmål 14:
Hvor mange af disse vurderer ministeren vil have mulighed for at få
eftergivet gæld efter de regler, der nu indføres?
Svar:
Det vurderes, at ca. 1.500 låntagere, der tidligere har fået fuldstændigt
afslag på deres ansøgning om eftergivelse af studiegæld, kan få eftergivet
gælden helt eller delvis efter de regler, som nu foreslås indført.
Spørgsmål 15:
Hvor store beløb vurderer ministeren vil blive eftergivet for denne
gruppe, hvis de fik mulighed for at søge om eftergivelse efter de nye regler?
Svar:
Størrelsen af det gennemsnitlige beløb, der eftergives pr. låntager, er
ca. 100.000 kr. Hvis låntagere, der tidligere har fået fuldstændigt afslag på
deres ansøgning om eftergivelse af studiegæld, efter en genoptagelse af deres
sag får eftergivet et tilsvarende beløb, vil det samlede eftergivelsesbeløb
for denne gruppe låntagere udgøre ca. 150 mill. kr. Hertil kommer i en række
tilfælde direkte udgifter til tilbagebetaling af ydelser på gæld, som den
enkelte låntager måtte have foretaget efter afslaget.
Det ville i givet fald først og fremmest være den ændrede
husstandsvurdering, der ville få indflydelse på det samlede
eftergivelsesbeløb, medens ændringen af formuevurderingen kun i begrænset
omfang ville få indflydelse på omfanget.
Lovforslaget medfører en omfordeling af mulighederne for og omfanget af
eftergivelse mellem de forskellige grupper af låntagere. Åbnes der adgang til
genoptagelse af tidligere afgjorte sager, ville Hypotekbanken dog ikke stille
en låntager ringere end den tidligere trufne afgørelse, selv om de nye regler
principielt måtte tilsige en indskrænkning af den pågældendes muligheder for
eftergivelse. Det vil derfor kun være den udgiftsforøgende følge af det
ændrede husstandsprincip, som ville influere på eftergivelsesomfanget.
Skatteministeriet
Spørgsmål 20:
»Kan ministeren bekræfte, at det ifølge lovforslaget ikke tillægges
betydning for gældssaneringen, at en person har afholdt sig fra at søge
tilskud, som personen var berettiget til?
I bekræftende fald hvad er begrundelsen?»
Svar:
Da lovforslag L 16 henhører under finansministerens ressortområde, har jeg
modtaget bidrag til besvarelsen af samtlige spørgsmål herfra.
I fremtiden vil låntagers tilskud til afvikling af studiegæld ikke indgå i
vurderingen af, om der er betalt tilstrækkeligt af på studiegælden.
Ved vurderingen af en ansøgning om eftergivelse af studiegæld vil et
eventuelt tilskud til afvikling af studiegæld således hverken indgå i
opgørelsen af ansøgers indkomst eller blive medregnet til de beløb, låntager
i tidens løb har indbetalt på gælden. Det vil derfor også være uden
betydning, om en låntager har afholdt sig fra at søge tilskud, som den
pågældende ellers var berettiget til.
Herved ligestilles låntagerne i eftergivelsessammenhæng, uanset om de har
modtaget tilskud til afvikling af deres studiegæld eller ej. Mange låntagere
har ikke mulighed for at opnå tilskud til afvikling af studiegæld, hvorfor
det ville være urimeligt - også i eftergivelsessammenhæng - at stille denne
gruppe låntagere dårligere end de låntagere, der modtager tilskud. Det skal i
den forbindelse bemærkes, at visse låntagere fravælger tilskud til afvikling
af studiegæld, fordi tilskuddet er skattepligtigt.
Spørgsmål 21:
»Kan ministeren bekræfte, at en person, der har indgået en ordning
med rentetilskud, kan trække sig ud af ordningen og alligevel opnå
gældssanering ifølge lovforslaget?»
Svar:
For at opnå tilskud til afvikling af studiegæld skal låntager søge om
tilskud een gang årligt. Der er ikke tale om, at låntager een gang for alle
forpligter sig til løbende at søge eller modtage tilskud.
En låntager, der modtager tilskud til afvikling af studiegæld, kan give
afkald på de tildelte tilskud og i stedet få eftergivet studiegælden, hvis
han opfylder betingelserne herfor. Allerede bevilgede tilskud bortfalder dog
automatisk fra det tidspunkt, hvor låntager får en forhåndstilkendegivelse om
eller eftergivelse af studiegæld.
Ordningen om tilskud til afvikling af studiegæld er således fuldstændig
uafhængig af ordningen om eftergivelse af studiegæld, hvorfor muligheden for
at få eftergivet studiegæld ikke påvirkes af, om låntager tidligere har
modtaget tilskud.
Spørgsmål 22:
»Vil personer, der får rentetilskud, blive underrettet om, at dette
ikke er nødvendigt for at få gældssanering ifølge lovforslaget?»
Svar:
Det er fortsat udgangspunktet, at studiegæld primært skal tilbagebetales
fuldstændigt.
Tilskud til afvikling af statsgaranterede studielån og eftergivelse af
studiegæld er som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 21 to af hinanden
uafhængige ordninger.
Det er låntagers eget valg, om studiegælden skal tilbagebetales - herunder
i form af tilskud - eller eventuelt søges eftergivet. Muligheden for at få
eftergivet studiegæld påvirkes ikke af, om låntager tidligere har modtaget
tilskud. Denne oplysning vil blive indarbejdet i vejledningerne om
eftergivelse af studiegæld og om tilskud til statsgaranterede studielån.
Finansministeriet
Spørgsmål 29:
Er det korrekt forstået, at ændringsforslagets tidsfrist betyder, at
ansøgerens sidst behandlede ansøgning skal være afgjort efter den 1. januar
1993?
Svar:
Det er korrekt, at tidsfristen i ændringsforslaget betyder, at den sidst
behandlede ansøgning skal være afgjort efter 1. januar 1993.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over I. Forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) Retsinformation · 19. december 2008
- 1986 BTL 160 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL AFVIKLING AF STUDIEGÆLD OG OM EFTERGIVELSE AF STUDIEGÆLD NR L 160 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 890 Retsinformation · 21. maj 1988
- Eftergivelse af studiegæld Landsskatteretten · 1. oktober 2013
- 1986 LSF 160 FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL AFVIKLING AF STUDIEGÆLD OG OM EFTERGIVELSE AF STUDIEGÆLD Retsinformation · 21. maj 1988
- Eftergivelse af offentlig gæld Landsskatteretten · 1. oktober 2013
- 1997 LSF 16 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSGARANTEREDE STUDIELÅN OG LOV OM TILSKUD TIL AFVIKLING AF STUDIEGÆLD OG OM EFTERGIVELSE AF STUDIEGÆLD (LEMPELSE AF REGLERNE FOR TILBAGEBETALING OG EFTERGIVELSE AF STATSGARANTEREDE STUDIELÅN M.V.) Retsinformation · 30. december 1997