Spring til indhold

Retsinformation

1997 BTL 16 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSGARANTEREDE STUDIELÅN OG LOV OM TILSKUD TIL AFVIKLING AF STUDIEGÆLD OG OM EFTERGIVELSE AF STUDIEGÆLD (LEMPELSE AF REGLERNE FOR TILBAGEBETALING OG EFTERGIVELSE AF STATSGARANTEREDE STUDIELÅN M.V.) NR L 16 1997-98. 1. SAMLING

1997/1 BTL 16Betænkning over lovforslagFolketinget15. januar 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til finansministeren og skatteministeren, som disse har

besvaret skriftligt. Skatteministeren har desuden besvaret spørgsmål i

samråd.

Nogle af udvalgets spørgsmål og finansministerens og skatteministerens

svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Fonnesbech, Jens, Vanløse,

Larsen, Erik A., Gentofte og

Tudvad, Anne-Grete, og Lindow, Ulf, Haslev.

Der er af finansministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Dansk

Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de

af finansministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af

finansministeren og mindretallet stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 4-6 stillede

ændringsforslag.

Mindretallet vil, såfremt mindretallets ændringsforslag (nr. 6) ikke

vedtages, stemme for finansministerens ændringsforslag nr. 7 og 8.

Mindretallet mener, at det vil være logisk, gennemskueligt og

ubureaukratisk, hvis alle gældsramte, der tidligere har fået afslag på

gældseftergivelse, får mulighed for at indsende en ny ansøgning om

eftergivelse, der behandles efter lovforslagets lempede regler. Det har

indtil nu været fast praksis, at man kunne søge eftergivelse af studiegæld,

lige så tit det skulle være. Det er i dag helt normalt, at en person, der har

Læs alt

søgt eftergivelse, men fået afslag, søger igen, når ansøgerens faktiske

forhold er forandrede. Finansministerens ændringsforslag vil bl.a. betyde, at

ansøgere, der tidligere har søgt om gældseftergivelse, men ikke falder ind

under undtagelsesbestemmelserne beskrevet i § 3, stk. 3-6, skal have deres

sag bedømt på baggrund af et andet regelsæt end alle andre ansøgere.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af et mindretal (V og KF):

Til titlen

1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om

eftergivelse af studiegæld

(Lempelse af reglerne for tilbagebetaling og eftergivelse af

statsgaranterede studielån m.v.)»

Til § 1

2) Paragraffen udgår.

Til § 2

3) Nr. 1-9 udgår.

Af finansministeren, tiltrådt af udvalget:

4) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 15,

stk. 1, nr. 2, litra b, udgår »låntager«.

5) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 16

indsættes efter stk. 2. som nyt stykke:

»Stk. 3. Ved vurderingen efter stk. 1 kan Hypotekbanken tage

hensyn til sociale forhold m.v., som i særlig grad påvirker låntagers

mulighed for at tilbagebetale studiegælden.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

Til § 3

Af et mindretal (EL):

6) Stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. § 2, nr. 10, træder i kraft den 1. januar

1998.«

Af finansministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af EL):

7) I stk. 2 indsættes efter »regler«: », jf. dog

stk. 3-6«.

8) Efter stk. 2 indsættes som nye stykker:

»Stk. 3. Låntagere med statsgaranterede studielån, som

tidligere har fået bedømt en ansøgning om eftergivelse af studiegæld, kan

uanset reglen i stk. 2 få bedømt deres ansøgning på ny efter reglerne i § 2,

nr. 10, på betingelse af, at

1) den tidligere afgørelse om eftergivelse af studiegæld er truffet den 1.

januar 1993 eller senere og

2) lånets restgæld pr. 1. januar 1998 udgør mindst 100.000 kr.

Stk. 4. Hypotekbanken kan dispensere fra tidsfristen i stk. 3, nr.

1, hvis låntagers sociale forhold m.v. i særlig grad påvirker låntagers

mulighed for at tilbagebetale studiegælden.

Stk. 5. En fornyet bedømmelse af en ansøgning efter stk. 3 kan

ikke resultere i tilbagebetaling af ydelser, som låntager allerede har betalt

på studiegælden.

Stk. 6. En ansøgning, som bedømmes på ny efter reglerne i stk. 3,

kan ikke imødekommes, hvis det beløb, der kan eftergives, er mindre end

50.000 kr.«

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af de under nr. 2 og 3 foreslåede

ændringer.

Til nr. 2 og 3

Ændringsforslagene medfører, at forslaget om, at låntagere med

statsgaranterede studielån i pengeinstitutter skal have adgang til at

overføre deres lån til Hypotekbankens bankvirksomhed, udgår.

Ændringsforslagene tager sigte på at forhindre, at Hypotekbanken gives

mulighed for at drive bankvirksomhed i konkurrence med private

bankvirksomheder.

Ændringsforslagene medfører, at de udgifter, der er angivet i

lovforslagets almindelige bemærkninger til lønsum og drift i Hypotekbankens

finansforvaltning, ikke skal afholdes. Disse udgifter skal dog ifølge

lovforslaget ikke afholdes af statskassen, men af Hypotekbankens

bankvirksomhed.

Ændringsforslagene har derfor ingen statsfinansielle konsekvenser.

Til nr. 4

Ændringen er alene af redaktionel karakter.

Til nr. 5

Det præciseres i ændringsforslaget, at Hypotekbanken kan lempe vurderingen

af en låntagers indkomstforhold m.v. i situationer, hvor låntagers sociale

forhold påvirker dennes mulighed for at tilbagebetale studiegælden.

Bestemmelsen tager først og fremmest sigte på at sikre, at enlige

forsørgere ikke stilles ringere end under den nugældende ordning. Hvis

låntager er eneforsørger, vil Hypotekbanken kunne tage hensyn hertil. Det

samme gør sig gældende, hvis låntager har omfattende udgifter i forbindelse

med et barns sygdom, handicap eller lignende, der ikke kompenseres ved

offentlig ydelse.

Også andre sociale forhold vil dog alt efter den konkrete situation kunne

påvirke Hypotekbanken vurdering af låntagers betalingsevne.

Reglerne om lempelse af vurderingen af en ansøgning om eftergivelse under

hensyn til låntagers sociale forhold m.v. skønnes kun at medføre yderligere

eftergivelse i beskedent omfang.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget ligestilles låntagere, der tidligere har søgt om

eftergivelse af gæld, med låntagere, der ikke tidligere har fremsendt

ansøgning.

Til nr. 7 og 8

Den gruppe låntagere, der er mest belastede af deres studiegæld, er de

låntagere, som tidligere har optaget statsgaranterede studielån i

pengeinstitutterne. Det skyldes blandt andet højrenteperioden i 1980'erne.

Der kan derfor være anledning til at åbne mulighed for, at netop denne gruppe

kan få genoptaget ansøgninger om eftergivelse, som tidligere har resulteret i

et afslag eller en delvis eftergivelse af gælden.

En genoptagelse af disse ansøgninger bør dog ske efter et

væsentlighedskriterium, således at kun ansøgninger, hvor afgørelsen er af

større økonomisk betydning for låntager, tages op til fornyet vurdering.

Endvidere bør kun afgørelser af nyere dato kunne tages op til fornyet

behandling.

Det foreslås derfor, at ansøgninger fra denne gruppe låntagere skal kunne

genoptages på betingelse af, at den tidligere afgørelse i sagen som

udgangspunkt er truffet inden for den almindelige forældelsesfrist på 5 år,

idet Hypotekbanken dog vil kunne fravige denne tidsfrist, hvis låntagers

sociale forhold måtte tale for det. Det vil endvidere være en betingelse, at

lånets restgæld udgør mindst 100.000 kr., og at det beløb, som kan

eftergives, udgør mindst 50.000 kr.

Den fornyede afgørelse i disse sager vil ikke kunne medføre, at ydelser,

som låntager allerede har betalt, kan tilbagebetales.

Såvel låntagere, der tilbagebetaler deres studiegæld til et pengeinstitut,

som låntagere, der får deres lån overført til Hypotekbankens bankvirksomhed,

og låntagere, der på grund af misligholdelse har fået deres lån overført til

inddrivelse i Hypotekbankens finansforvaltning, vil være omfattet af

muligheden for at få genoptaget deres ansøgninger.

Genoptagelse vil kunne ske efter ansøgning, og det er hensigten at

orientere låntagerne herom så vidt muligt ved direkte henvendelse til de

enkelte låntagere. Ordningen vil i øvrigt blive bekendtgjort ved annoncering

i dagblade og faglige tidsskrifter m.v. samt ved offentliggørelse på

Internettet.

Det skønnes, at ca. 2.000 ansøgninger vil skulle genoptages.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Det må forventes, at langt de fleste af den omhandlede gruppe låntagere

vil ansøge om genoptagelse af deres sager umiddelbart efter lovens

ikrafttræden. Idet det forudsættes, at disse ansøgninger skal være behandlet

inden for en rimelig periode i løbet af 1998 og første halvdel af 1999, vil

det være nødvendigt at tilføre Hypotekbanken yderligere medarbejdere i et

omfang svarende til en lønsumsudgift på 4 mio. kr. i 1998, dalende til 2 mio.

kr. i 1999.

Hertil kommer udgifter til porto og annoncering m.v. på ca. 0,5 mio. kr.

samt udgifter til ændring af Hypotekbankens edb-systemer for ca. 0,1 mio. kr.

Bestemmelserne om adgangen til nyvurdering af tidligere ansøgninger om

eftergivelse af studiegæld skønnes at medføre en yderligere eftergivelse for

ca. 50 mio. kr. Heraf vedrører langt størstedelen studiegæld, som i forvejen

er misligholdt eller eftergivet delvis og dermed udgiftsført i

statsregnskabet. Mereftergivelsen vil derfor kun påvirke statens drifts-,

anlægs- og udlånsbudget i beskedent omfang. I øvrigt skønnes det, at ca.

halvdelen af gælden aldrig ville blive betalt, selv om den ikke var blevet

eftergivet. Det reelle tab for statskassen udgør derfor kun ca. 25 mio. kr.

Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Poul

Erik Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage

Frandsen (SF) Anders Samuelsen (RV) Bruno Jerup (EL) Addi

Andersen (CD) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd.

Henning Urup (V) Ulla Tørnæs (V) Frank Dahlgaard (KF) Lene

Espersen (KF) John Vinther (KF) Poul Nødgaard (DF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og skatteministeren

og disses svar herpå

Finansministeriet

Spørgsmål 13:

Hvor mange personer har fået fuldstændigt afslag på eftergivelse af

studiegæld efter den gældende lovgivning?

Svar:

I perioden 1987-1997 har Hypotekbanken givet fuldstændigt afslag på ca.

3.600 ansøgninger om eftergivelse af studiegæld, hvilket svarer til ca. 16

pct. af alle afgjorte sager. Heri er medregnet sager, hvor låntager

efterfølgende har indfriet sin gæld fuldt ud.

I opgørelsen er ikke medregnet ansøgninger, der er blevet afvist på grund

af, at låntager ikke har opfyldt lovens 12-års-krav. Denne gruppe låntagere

har haft og vil fremover fortsat have mulighed for at søge om eftergivelse på

ny, når den tidsmæssige betingelse er opfyldt.

Spørgsmål 14:

Hvor mange af disse vurderer ministeren vil have mulighed for at få

eftergivet gæld efter de regler, der nu indføres?

Svar:

Det vurderes, at ca. 1.500 låntagere, der tidligere har fået fuldstændigt

afslag på deres ansøgning om eftergivelse af studiegæld, kan få eftergivet

gælden helt eller delvis efter de regler, som nu foreslås indført.

Spørgsmål 15:

Hvor store beløb vurderer ministeren vil blive eftergivet for denne

gruppe, hvis de fik mulighed for at søge om eftergivelse efter de nye regler?

Svar:

Størrelsen af det gennemsnitlige beløb, der eftergives pr. låntager, er

ca. 100.000 kr. Hvis låntagere, der tidligere har fået fuldstændigt afslag på

deres ansøgning om eftergivelse af studiegæld, efter en genoptagelse af deres

sag får eftergivet et tilsvarende beløb, vil det samlede eftergivelsesbeløb

for denne gruppe låntagere udgøre ca. 150 mill. kr. Hertil kommer i en række

tilfælde direkte udgifter til tilbagebetaling af ydelser på gæld, som den

enkelte låntager måtte have foretaget efter afslaget.

Det ville i givet fald først og fremmest være den ændrede

husstandsvurdering, der ville få indflydelse på det samlede

eftergivelsesbeløb, medens ændringen af formuevurderingen kun i begrænset

omfang ville få indflydelse på omfanget.

Lovforslaget medfører en omfordeling af mulighederne for og omfanget af

eftergivelse mellem de forskellige grupper af låntagere. Åbnes der adgang til

genoptagelse af tidligere afgjorte sager, ville Hypotekbanken dog ikke stille

en låntager ringere end den tidligere trufne afgørelse, selv om de nye regler

principielt måtte tilsige en indskrænkning af den pågældendes muligheder for

eftergivelse. Det vil derfor kun være den udgiftsforøgende følge af det

ændrede husstandsprincip, som ville influere på eftergivelsesomfanget.

Skatteministeriet

Spørgsmål 20:

»Kan ministeren bekræfte, at det ifølge lovforslaget ikke tillægges

betydning for gældssaneringen, at en person har afholdt sig fra at søge

tilskud, som personen var berettiget til?

I bekræftende fald hvad er begrundelsen?»

Svar:

Da lovforslag L 16 henhører under finansministerens ressortområde, har jeg

modtaget bidrag til besvarelsen af samtlige spørgsmål herfra.

I fremtiden vil låntagers tilskud til afvikling af studiegæld ikke indgå i

vurderingen af, om der er betalt tilstrækkeligt af på studiegælden.

Ved vurderingen af en ansøgning om eftergivelse af studiegæld vil et

eventuelt tilskud til afvikling af studiegæld således hverken indgå i

opgørelsen af ansøgers indkomst eller blive medregnet til de beløb, låntager

i tidens løb har indbetalt på gælden. Det vil derfor også være uden

betydning, om en låntager har afholdt sig fra at søge tilskud, som den

pågældende ellers var berettiget til.

Herved ligestilles låntagerne i eftergivelsessammenhæng, uanset om de har

modtaget tilskud til afvikling af deres studiegæld eller ej. Mange låntagere

har ikke mulighed for at opnå tilskud til afvikling af studiegæld, hvorfor

det ville være urimeligt - også i eftergivelsessammenhæng - at stille denne

gruppe låntagere dårligere end de låntagere, der modtager tilskud. Det skal i

den forbindelse bemærkes, at visse låntagere fravælger tilskud til afvikling

af studiegæld, fordi tilskuddet er skattepligtigt.

Spørgsmål 21:

»Kan ministeren bekræfte, at en person, der har indgået en ordning

med rentetilskud, kan trække sig ud af ordningen og alligevel opnå

gældssanering ifølge lovforslaget?»

Svar:

For at opnå tilskud til afvikling af studiegæld skal låntager søge om

tilskud een gang årligt. Der er ikke tale om, at låntager een gang for alle

forpligter sig til løbende at søge eller modtage tilskud.

En låntager, der modtager tilskud til afvikling af studiegæld, kan give

afkald på de tildelte tilskud og i stedet få eftergivet studiegælden, hvis

han opfylder betingelserne herfor. Allerede bevilgede tilskud bortfalder dog

automatisk fra det tidspunkt, hvor låntager får en forhåndstilkendegivelse om

eller eftergivelse af studiegæld.

Ordningen om tilskud til afvikling af studiegæld er således fuldstændig

uafhængig af ordningen om eftergivelse af studiegæld, hvorfor muligheden for

at få eftergivet studiegæld ikke påvirkes af, om låntager tidligere har

modtaget tilskud.

Spørgsmål 22:

»Vil personer, der får rentetilskud, blive underrettet om, at dette

ikke er nødvendigt for at få gældssanering ifølge lovforslaget?»

Svar:

Det er fortsat udgangspunktet, at studiegæld primært skal tilbagebetales

fuldstændigt.

Tilskud til afvikling af statsgaranterede studielån og eftergivelse af

studiegæld er som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 21 to af hinanden

uafhængige ordninger.

Det er låntagers eget valg, om studiegælden skal tilbagebetales - herunder

i form af tilskud - eller eventuelt søges eftergivet. Muligheden for at få

eftergivet studiegæld påvirkes ikke af, om låntager tidligere har modtaget

tilskud. Denne oplysning vil blive indarbejdet i vejledningerne om

eftergivelse af studiegæld og om tilskud til statsgaranterede studielån.

Finansministeriet

Spørgsmål 29:

Er det korrekt forstået, at ændringsforslagets tidsfrist betyder, at

ansøgerens sidst behandlede ansøgning skal være afgjort efter den 1. januar

1993?

Svar:

Det er korrekt, at tidsfristen i ændringsforslaget betyder, at den sidst

behandlede ansøgning skal være afgjort efter 1. januar 1993.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter