Spring til indhold

Retsinformation

1997 BTL 41 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM EN GARANTIFOND FOR INDSKYDERE OG INVESTORER NR L 41 1997-98. 2. SAMLING

1997/2 BTL 41Betænkning over lovforslagFolketinget19. juni 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til økonomiministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af

udvalgets spørgsmål til økonomiministeren og dennes svar herpå er optrykt som

bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra Den Danske Fondsmæglerforening og Finansrådet

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Økonomiministeren har over for udvalget tilkendegivet følgende: Jeg har

bemærket den interesse, der fra udvalgets side er blevet vist

Fondsmæglerforeningens forslag om segregerede konti. Som jeg tidligere har

oplyst, finder jeg ikke, at spørgsmålet om, hvorvidt der skal oprettes

sådanne særlige klientkonti, vedrører dette lovforslag. Jeg er dog indstillet

på i nærmeste fremtid at sikre en afklaring af, om det vil være

hensigtsmæssigt at skabe sådanne konti.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets og Det Radikale

Venstres medlemmer af udvalget) lægger stor vægt på, at spørgsmålet om

Garantifondens dækning af indskud fra udbetalte erstatninger fra livs-,

invaliditets- og ulykkesforsikring og lignende belyses grundigt i udvalget

vedrørende den finansielle sektor år 2000, og at der herefter findes en

løsning.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede

ændringsforslag.

Mindretallet kan tiltræde lovforslaget, idet der kun sker en marginal

udvidelse af Indskydergarantifondens virksomhed til at omfatte indskud hos

fondsmæglerselskaber og lign.

Læs alt

Mindretallet noterer med tilfredshed, at det nu er regeringens opfattelse,

jf. økonomiministerens besvarelse af spørgsmål 24, at der ikke er

skattemæssige fradrag for ikke aktuelle garantistillelser.

Økonomiministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål om

Indskydergarantifondens og dets indskyderes skattemæssige stilling har

imidlertid vist, at lovgivningen tilsyneladende er lavet uden hensyntagen til

de statsfinansielle konsekvenser, der følger af fradragsretten for kontante

indskud i fonden og af fondens skattefrihed. Ultimo 1997 er der i den

nuværende Indskydergarantifond indbetalte bidrag på 707 mio. kr., der er

fratrukket hos indskyderne, samt opsamlet et resultat på 209 mio. kr., der

har været skattefrit. Reelt har statskassen altså bidraget med

selskabsskatten af de 916 mio. kr., uden dette har været oplyst i

finansloven.

Efter mindretallets opfattelse bør Garantifondens manglende skattepligt

nærmere overvejes, ligesom der bør omlægges fra direkte indskud til

garantistillelse.

Under hensyn til, at nærværende lovændring reelt kun omfatter en beskeden

udvidelse af garantistillelsen, samt til at der reelt ikke har været tid til

behandlingen af skattespørgsmålene på grund af sene og delvis misvisende svar

til udvalget, har mindretallet fundet det mere hensigtsmæssigt, at

konsekvenserne af oplysningerne om beskatningsforholdene løses i anden

forbindelse.

Udvalgsbehandlingen har desuden vist, at der er behov for en

garantiordning for forsikringstagere, specielt forsikringstagere, der tegner

forsikringer, hvor den samlede præmie forudbetales ved tegning af

forsikringen.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse, men vil stemme for de af mindretallet

stillede ændringsforslag.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL):

Til § 9

1) I § 9, stk. 2, indsættes som nyt nummer:

»13) indskud af erstatninger fra livs-, invaliditets- og

ulykkesforsikringer og lignende.«

Til § 18

2) I § 18, stk. 2, 3. punktum, indsættes efter ordet

»investorerne«: », heraf et medlem efter indstilling fra

Forbrugerrådet«.

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at erstatninger, som

skadesramte eller efterladte skal leve af, også dækkes fuldt ud.

Til nr. 2

Ændringsforslaget sikrer, at Forbrugerrådet får mulighed for at indstille

et medlem til Garantifondens bestyrelse. På den måde tages der højde for de

situationer, hvor forbrugerinteresser og erhvervslivets interesser er

forskellige.

Rene Skau Johansen (S) Jan Petersen (S) Ole Vagn Christensen (S) Claus

Larsen-Jensen (S) Ove Fich (S) nfmd. Christine Antorini (SF) Sonja

Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand

(V) Pia Larsen (V) Svend Heiselberg (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd.

Pernille Sams (KF) Kirsten Jacobsen (FP) Egil Møller (DF) Ole M. Nielsen

(KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til økonomiministeren og dennes svar

herpå

Spørgsmål 22:

I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 14, jf. L 41 - bilag 19, anmodes

ministeren om at oplyse baggrunden for, at den anførte konsekvens: 70 mio.

kr. i mindre skatteprovenu i 1998, ikke er oplyst i lovforslaget.

Spørgsmål 23:

I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 14, jf. L 41 - bilag 19, anmodes

ministeren om at oplyse, hvorledes der i finansloven er budgetmæssig dækning

for lovforslaget, der angives at koste 80 mio. kr. i mindre

selskabsskatteprovenu for 1998.

Svar:

Der henvises til Skatteministeriets besvarelse vedr. spørgsmål 24, hvoraf

det fremgår, at garantistillelser, der ikke er akutte, og som ikke kræves

regnskabsmæssigt udgiftsført, som udgangspunkt ikke er fradragsberettigede.

På den baggrund vil der ikke kunne blive tale om et mindre skatteprovenu

på 70 mio. kr. Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt beløbet på 80 mio.

kr. er fremkommet ved at lægge beløbene i besvarelsen af 14 og 15 (L 41 -

bilag 11) sammen, er dette forkert, idet den kommunale andel af provenuetabet

er indeholdt i de 70 mio. kr. omtalt i besvarelsen af spørgsmål 14 (L 41 -

bilag 11).

Af lovforslaget fremgår, at der skal indbetales kontante midler til

opbygningen af afdelingerne. Når der indbetales kontantemidler til

Garantifonden, vil disse være fradragsberettigede, og dette burde være

fremgået af bemærkningerne. Da pengeinstitutterne imidlertid har opsparet

midler i den nuværende fond, forventes der ikke at være behov for, at

pengeinstitutterne indbetaler de ca. 45 mio. kr., som forventes at være deres

andel af det beløb, der skal indbetales til den nye Garantifond.

Fondsmæglerselskaberne og realkreditinstitutterne forventes hver især som

kontante midler at skulle indbetale 2,5 mio. kr. Det vil sige en samlet

indbetaling fra de pågældende institutter på 5 mio. kr.

Det er derfor vurderingen, at lovforslaget vil medføre et mindre

skatteprovenu svarende til fradragsværdien af de 5 mio. kr.

Jeg vil tilstræbe, at fremtidige forslag til ændringer af lovgrundlaget

vedr. Garantifonden vil indeholde en vurdering af, hvor store fradrag de

pågældende forslag forventes at medføre.

Spørgsmål 24:

Spørgsmål 11, jf. L 41 - bilag 11, bedes besvaret, således som spørgsmålet

er stillet:

Hvordan de hidtidige deltagere i Garantifonden (pengeinstitutterne)

skattemæssigt har behandlet kontantindskud og garantistillelse over for

Indskydergarantifonden.

Det bedes herunder bekræftet, at de hidtidige indskydere i Garantifonden

ikke hidtil skattemæssigt har fratrukket garantistillelserne, da de ikke er

aktuelle, ligesom der ikke kræves, at de pågældende garantistillelser

regnskabsmæssigt udgiftsføres.

Svar:

Jeg har fra Skatteministeriet modtaget følgende oplysninger, hvortil jeg

kan henholde mig:

Skatteministeriet er ikke umiddelbart i besiddelse af oplysninger om,

hvordan hidtidige indskydere i Garantifonden skattemæssigt har behandlet

kontantindskud og garantistillelse. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 11

(L 41 - bilag 19), anses bidrag til fonden at være skattemæssigt

fradragsberettigede.

Med hensyn til de generelle betingelser for pengeinstitutter m.v. for at

inddrage hensættelser til imødegåelse af tab på udlån og garantier fremgår

det af Ligningsvejledningen, Aktionærer og selskaber - 1997:

S.C.1.3.1.2 Hensættelser til imødegåelse af tab på udlån og garantier

For pengeinstitutters, særlige kreditinstitutters og børsmæglerselskabers

hensættelse til imødegåelse af tab på udestående fordringer og garantier m.v.

har Ligningsrådet vedtaget følgende anvisning:

1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal der som udgangspunkt

være overensstemmelse mellem hensættelser til imødegåelse af tab på udlån og

garantidebitorer samt korrespondentmellemværender opgjort efter reglerne i

Finanstilsynets bekendtgørelse om pengeinstitutters regnskabsaflæggelse m.v.

af 28. nov. 1989 og Finanstilsynets bekendtgørelse af 21. dec. 1987 om visse

kreditinstitutters regnskabsaflæggelse og de tilsvarende skattemæssige

hensættelser.

For børsmæglerselskaber skal der som udgangspunkt være overensstemmelse

mellem hensættelse til imødegåelse af tab på tilgodehavender i penge- og

kreditinstitutter og andre børsmæglerselskaber m.v. opgjort efter

Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse af 12. aug. 1988 og de tilsvarende

skattemæssige hensættelser.

2. Udgangspunktet om ensartede regnskabs- og skattemæssige hensættelser på

udlån og garantidebitorer m.v. fraviges, såfremt de regnskabsmæssige

hensættelser overstiger de krav, som følger af nævnte bekendtgørelser.

3. Udgangspunktet kan ligeledes fraviges i de tilfælde, hvor

Finanstilsynet har krævet ekstraordinært store hensættelser ud fra en

likvidationsbetragtning.

4. Kontrol med hensættelserne foretages af Told- og Skattestyrelsen eller

af told- og skatteregionerne.

Størrelsen af de foretagne hensættelser og konstaterede tab skal fremgå af

et bilag vedlagt selvangivelsen, f.eks. i form af formular F.B.27.

5. Anvisningen omfatter banker, sparekasseaktieselskaber og sparekasser,

visse kreditinstitutter og børsmæglerselskaber samt disse virksomheders

datterselskaber og udenlandske filialer, ligesom udenlandske

pengeinstitutters filialer i Danmark er omfattet.

Til anvisningens punkt 1 kan det oplyses, at bestemmelserne om

værdiansættelse af debitorer i Finanstilsynets bekendtgørelse om

pengeinstitutters regnskabsaflæggelse blev ændret i 1994, således at der skal

foretages en opdeling i A-hensættelser og B-hensættelser. Rådet har tiltrådt,

at anvisningen foreløbig videreføres uændret. Der skal således ikke ved

afgørelsen af de skattemæssige hensættelser skelnes mellem A- eller

B-hensættelser.

Der henvises i øvrigt til cirkulære nr. 35 af 16/3 1995 om den

skattemæssige behandling af udvalgte forhold i forbindelse med overdragelse

af pengeinstitutvirksomhed.

Som anført i svaret til spørgsmål 11 - for så vidt angår garantistillelse

- er Skatteministeriet mest tilbøjelig til at mene, at disse er

fradragsberettigede, jf. henvisningen til bl.a. afgørelsen fra Ligningsrådet

om fradrag for hensættelser til imødegåelse af tab på garantier. Er der som

oplyst i nærværende spørgsmål tale om garantistillelser, der ikke er akutte,

og som ikke kræves regnskabsmæssigt udgiftsført, er der som udgangspunkt ikke

fradragsret, jf. punkt 1 i ovennævnte citat fra Ligningsvejledningen. Det vil

derfor bero på en konkret ligningsmæssig prøvelse om hensættelse/tab i

henhold til garantistillelsen kan fratrækkes skattemæssigt.

Man skal beklage, hvis svaret på spørgsmål 11 har givet anledning til

misforståelse på dette punkt.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter