Spring til indhold

Retsinformation

1996 BTL 201 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GARANTIER FOR LÅN TIL BYGNING AF MINDRE FRAGTSKIBE (UDVIDELSE TIL ERHVERVELSE AF BRUGTE SKIBE SAMT ÆNDRING AF FRAGTSKIBSUDVALGET FRA RÅDGIVENDE TIL BESLUTTENDE ORGAN M.V.) NR L 201 1996-97, 1. SAMLING

1996/1 BTL 201Betænkning over lovforslagFolketinget6. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Der er af erhvervsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Erhvervsministeren har over for udvalget oplyst, at Erhvervsministeriet

har ført drøftelser med Danmarks Skibskreditfond og repræsentanter for de

mindre redere om mulighederne for at etablere et såkaldt

»mezzaninvindue« på 50-100 mio. kr. En sådan facilitet skal

anvendes til at give lån på markedsvilkår til mindre fragtskibe, herunder

især coastere, ud over den belåningsandel på 80 pct., hvor der i henhold til

lovforslaget kan gives garanterede lån. Mezzaninlånene skal ikke modtage

garanti fra det offentlige, men til gengæld for risikoen skal långiver have

mulighed for at kræve en andel af rederens indtjening, således at den

faktiske tilbagebetaling i nogle tilfælde kan udgøre en høj forrentning af

lånebeløbet. Skibskreditfonden har gjort Erhvervsministeriet opmærksom på, at

en vedtagelse i fondens bestyrelse om at etablere den beskrevne facilitet vil

forudsætte en modernisering af fondens vedtægter og en ny bekendtgørelse for

fonden. En sådan modernisering er foretaget i de netop reviderede vedtægter

og i den bekendtgørelse, der blev sendt i høring i april og ventes udstedt af

erhvervsministeren i maj måned.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med

de af erhvervsministeren stillede ændringsforslag.

Et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk

Folkepartis, Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af

udvalget) udtaler sammen med Dansk Folkeparti, der ikke er repræsenteret med

medlemmer i udvalget, at da der kan være tvivl om, hvorvidt lovforslaget vil

være tilstrækkeligt effektivt til at sikre en dansk coasterflåde af

tilstrækkeligt omfang, opfordres regeringen til at fremsætte lovforslag om

opblødning af anpartsindgrebet ved næste folketingsårs start. Reglerne kan

Læs alt

f.eks. opblødes efter følgende retningslinjer:

Efter de gældende regler kan underskud fra skibsvirksomhed ikke fratrækkes

i anden indkomst, hvis der er mere end 10 passive deltagere i ejerskabet af

skibet. Med henblik på at få skabt mulighed for investering i miljøvenlige

coastere til nærtrafik (Danmark, Skandinavien og Østersøen) bør det overvejes

at opbløde reglerne, der er en konsekvens af anpartsindgrebet fra 1989. Dette

bør dog kun ske på en sådan måde, at det er skatteudskydelsen, der er det

skattemæssige incitament kombineret med et positivt driftsresultat fra

virksomheden i driftsperioden. Det betyder, at eventuelle opblødte regler

skal sikre, at der ikke opstår store likviditetsfordele ved deltagelsen,

således at det primært bliver den umiddelbare skattemæssige fordel, der

frister til deltagelse.

Desuden skal det sikres, at hvis det ikke går godt med virksomheden -

f.eks. fordi skibskonjunkturerne bliver dårligere - så skal tabet dækkes af

deltagerne og kreditorerne og ikke kun af skattevæsenet. Dette betyder, at

der skal være fuld hæftelse, men også, at eventuel eftergivelse af gæld skal

medføre genbeskatning af tilsvarende skattemæssige fradrag. Reglerne kan

f.eks. udformes således:

De skal omfatte mindre, nye miljøvenlige skibe. Den nøjagtige afgrænsning

skal nærmere aftales.

Deltagere i interessentskaber, der ejer sådanne skibe, får adgang til at

fratrække skattemæssigt underskud i anden virksomhed på trods af de

nugældende skattemæssige anpartsregler.

Der gælder dog følgende betingelser:

1. At deltagerne hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for

rederiselskabets samlede gæld. Dette betyder, at rederiselskabet ikke kan

være et aktieselskab eller anpartsselskab (begrænset hæftelse for

aktionærerne), et kommanditselskab (begrænset hæftelse for kommanditisterne),

et partrederi (ikke solidarisk hæftelse). Rederiselskabet skal altså

organiseres som et interessentskab. Desuden skal der være fuld hæftelse for

al gæld. Der kan altså ikke godkendes selskaber, hvor f.eks. hovedkreditor

har erklæret sig tilfreds med pant i skibet (såkaldte non recourse-lån). Der

kræves solidarisk hæftelse, idet dette sikrer, at de enkelte deltagere er

interesseret i, at meddeltagerne reelt er i stand til at opfylde deres

forpligtelser, og de vil derfor sikre sig meddeltagernes lødighed.

2. At eventuelt skattemæssigt underskud, der kan fratrækkes, ikke kan

overstige deltagerens samlede kontante indbetaling i rederiselskabet. Dette

betyder, at der ikke opnås direkte likviditetsfordel af skattebesparelsen,

men kun en generel skatteudskydelse mod at indskyde penge i rederiselskabet.

3. Med henblik på at sikre, at den under nr. 2 nævnte indbetaling er reel,

gælder desuden, at det indbetalte beløb, der udgør maksimale fradrag,

nedsættes med eventuelle individuelle lån fra skibsværft, projektudbyder,

kreditorer i rederiselskaber og lign., hvis der reelt er tale om finansiering

af rederiselskabet. Reglerne skal sikre, at reglen om fradragsmaksimering

svarende til kontant indskud ikke omgås. Det accepteres altså ikke, at der

foretages indskud fra deltagerne, hvis de tilsvarende har opnået lån i

forbindelse med rederiselskabets virksomhed, men uden om rederiselskabet.

4. Hvis der opnås akkord eller anden gældseftergivelse fra

rederiselskabets kreditorer under selskabets drift eller afvikling, beskattes

denne akkordfordel hos deltagerne som indtægt fra rederidriften. Reglen skal

sikre, at deltagerne ikke opnår en økonomisk gevinst ved at få eftergivet

gælden fra kreditorerne uden skattemæssig konsekvens, hvis der opstår

økonomiske problemer i rederiselskabet. Efter gældende regler vil en sådan

akkord eller gældseftergivelse ofte være omfattet af reglerne om

underskudsbegrænsning i ligningslovens § 15 og personskattelovens § 13 a.

Imidlertid er denne regel uden betydning, hvis deltageren har fratrukket

skattemæssigt underskud fra rederiselskabet i anden indkomst. Der er her

intet skattemæssigt underskud at begrænse.

5. Med henblik på at sikre, at ovenstående betingelser overholdes, skal

rederiselskabets virksomhed ved etableringen forelægges Ligningsrådet til

godkendelse af, at rederiselskabets virksomhed er omfattet af de opblødte

regler. Reglen er indsat for at sikre, at der kun gives fradrag til

projekter, der opfylder betingelserne, herunder sikre, at der ikke udbydes

useriøse projekter, der »lokker« deltagere i projekter, der senere

viser sig ikke at overholde betingelserne, hvorved deltagerne sættes i en

vanskelig økonomisk situation, hvor det samtidig med de manglende

skattefradrag viser sig, at de økonomiske forudsætninger for projektet ikke

holder. Erfaringer fra tidligere anpartstyper viser desuden, at der ofte vil

gå nogle år, før skattemyndighederne griber ind, hvorved deltagerne får

betydelige efterregninger fra skattevæsenet. Et krav om forhåndsgodkendelse

bør kunne forhindre dette.

ÆndringsforslagAf erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 1 1) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af §

1 indsættes i stk. 6 efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Låntager er forpligtet til, forinden skibet overgår til anden

anvendelse eller registrering, at give meddelelse herom til

Fragtskibsgarantiudvalget, jf. § 3, og långiver.«

2) I den under nr. 5 foreslåede § 3 b indsættes i

stk. 1 efter »denne lov« ordene: »eller undlader at

afgive de efter § 1, stk. 6, pligtige oplysninger«.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2 Garantien skal alene dække lån til erhvervelse eller

ombygning af mindre fragtskibe, som er eller vil blive registreret i Danmark

eller på Færøerne, og garantien vil derfor ikke kunne opretholdes, såfremt

skibet overgår til anden anvendelse eller registreres uden for Danmark eller

Færøerne. Det er derfor af afgørende betydning, at garantigiver

(Fragtskibsgarantiudvalget) og långiver modtager oplysninger herom, når et

skib overgår til anden anvendelse eller registrering. Det er baggrunden for,

at der indføres en strafsanktioneret pligt for låntager eller reder af skibet

til at give meddelelse til disse, forinden ændringerne for skibet

gennemføres.

Hvis långiver i denne situation i henhold til lånebetingelserne har ret

til at opsige lånet og udnytter denne ret, kan långiver herefter forlange

pantet realiseret og gøre garantien gældende, såfremt der ikke opnås dækning

fra låntager og pantet.

Kim Nøhr Skibsted (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Hardy

Hansen (S) Jacob Buksti (S) fmd. Kjeld Rahbæk Møller (SF) Ulla Solvang

(RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V)

Svend Heiselberg (V) Erik Larsen (V) Kai Dige Bach (KF) nfmd. Pernille

Sams (KF) Flemming Hansen (KF) Annette Just (FP) Dansk Folkeparti havde ikke

medlemmer i udvalget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter