1996 BTL 201 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GARANTIER FOR LÅN TIL BYGNING AF MINDRE FRAGTSKIBE (UDVIDELSE TIL ERHVERVELSE AF BRUGTE SKIBE SAMT ÆNDRING AF FRAGTSKIBSUDVALGET FRA RÅDGIVENDE TIL BESLUTTENDE ORGAN M.V.) NR L 201 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Der er af erhvervsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til
de ledsagende bemærkninger.
Erhvervsministeren har over for udvalget oplyst, at Erhvervsministeriet
har ført drøftelser med Danmarks Skibskreditfond og repræsentanter for de
mindre redere om mulighederne for at etablere et såkaldt
»mezzaninvindue« på 50-100 mio. kr. En sådan facilitet skal
anvendes til at give lån på markedsvilkår til mindre fragtskibe, herunder
især coastere, ud over den belåningsandel på 80 pct., hvor der i henhold til
lovforslaget kan gives garanterede lån. Mezzaninlånene skal ikke modtage
garanti fra det offentlige, men til gengæld for risikoen skal långiver have
mulighed for at kræve en andel af rederens indtjening, således at den
faktiske tilbagebetaling i nogle tilfælde kan udgøre en høj forrentning af
lånebeløbet. Skibskreditfonden har gjort Erhvervsministeriet opmærksom på, at
en vedtagelse i fondens bestyrelse om at etablere den beskrevne facilitet vil
forudsætte en modernisering af fondens vedtægter og en ny bekendtgørelse for
fonden. En sådan modernisering er foretaget i de netop reviderede vedtægter
og i den bekendtgørelse, der blev sendt i høring i april og ventes udstedt af
erhvervsministeren i maj måned.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med
de af erhvervsministeren stillede ændringsforslag.
Et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk
Folkepartis, Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af
udvalget) udtaler sammen med Dansk Folkeparti, der ikke er repræsenteret med
medlemmer i udvalget, at da der kan være tvivl om, hvorvidt lovforslaget vil
være tilstrækkeligt effektivt til at sikre en dansk coasterflåde af
tilstrækkeligt omfang, opfordres regeringen til at fremsætte lovforslag om
opblødning af anpartsindgrebet ved næste folketingsårs start. Reglerne kan
Læs alt
f.eks. opblødes efter følgende retningslinjer:
Efter de gældende regler kan underskud fra skibsvirksomhed ikke fratrækkes
i anden indkomst, hvis der er mere end 10 passive deltagere i ejerskabet af
skibet. Med henblik på at få skabt mulighed for investering i miljøvenlige
coastere til nærtrafik (Danmark, Skandinavien og Østersøen) bør det overvejes
at opbløde reglerne, der er en konsekvens af anpartsindgrebet fra 1989. Dette
bør dog kun ske på en sådan måde, at det er skatteudskydelsen, der er det
skattemæssige incitament kombineret med et positivt driftsresultat fra
virksomheden i driftsperioden. Det betyder, at eventuelle opblødte regler
skal sikre, at der ikke opstår store likviditetsfordele ved deltagelsen,
således at det primært bliver den umiddelbare skattemæssige fordel, der
frister til deltagelse.
Desuden skal det sikres, at hvis det ikke går godt med virksomheden -
f.eks. fordi skibskonjunkturerne bliver dårligere - så skal tabet dækkes af
deltagerne og kreditorerne og ikke kun af skattevæsenet. Dette betyder, at
der skal være fuld hæftelse, men også, at eventuel eftergivelse af gæld skal
medføre genbeskatning af tilsvarende skattemæssige fradrag. Reglerne kan
f.eks. udformes således:
De skal omfatte mindre, nye miljøvenlige skibe. Den nøjagtige afgrænsning
skal nærmere aftales.
Deltagere i interessentskaber, der ejer sådanne skibe, får adgang til at
fratrække skattemæssigt underskud i anden virksomhed på trods af de
nugældende skattemæssige anpartsregler.
Der gælder dog følgende betingelser:
1. At deltagerne hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for
rederiselskabets samlede gæld. Dette betyder, at rederiselskabet ikke kan
være et aktieselskab eller anpartsselskab (begrænset hæftelse for
aktionærerne), et kommanditselskab (begrænset hæftelse for kommanditisterne),
et partrederi (ikke solidarisk hæftelse). Rederiselskabet skal altså
organiseres som et interessentskab. Desuden skal der være fuld hæftelse for
al gæld. Der kan altså ikke godkendes selskaber, hvor f.eks. hovedkreditor
har erklæret sig tilfreds med pant i skibet (såkaldte non recourse-lån). Der
kræves solidarisk hæftelse, idet dette sikrer, at de enkelte deltagere er
interesseret i, at meddeltagerne reelt er i stand til at opfylde deres
forpligtelser, og de vil derfor sikre sig meddeltagernes lødighed.
2. At eventuelt skattemæssigt underskud, der kan fratrækkes, ikke kan
overstige deltagerens samlede kontante indbetaling i rederiselskabet. Dette
betyder, at der ikke opnås direkte likviditetsfordel af skattebesparelsen,
men kun en generel skatteudskydelse mod at indskyde penge i rederiselskabet.
3. Med henblik på at sikre, at den under nr. 2 nævnte indbetaling er reel,
gælder desuden, at det indbetalte beløb, der udgør maksimale fradrag,
nedsættes med eventuelle individuelle lån fra skibsværft, projektudbyder,
kreditorer i rederiselskaber og lign., hvis der reelt er tale om finansiering
af rederiselskabet. Reglerne skal sikre, at reglen om fradragsmaksimering
svarende til kontant indskud ikke omgås. Det accepteres altså ikke, at der
foretages indskud fra deltagerne, hvis de tilsvarende har opnået lån i
forbindelse med rederiselskabets virksomhed, men uden om rederiselskabet.
4. Hvis der opnås akkord eller anden gældseftergivelse fra
rederiselskabets kreditorer under selskabets drift eller afvikling, beskattes
denne akkordfordel hos deltagerne som indtægt fra rederidriften. Reglen skal
sikre, at deltagerne ikke opnår en økonomisk gevinst ved at få eftergivet
gælden fra kreditorerne uden skattemæssig konsekvens, hvis der opstår
økonomiske problemer i rederiselskabet. Efter gældende regler vil en sådan
akkord eller gældseftergivelse ofte være omfattet af reglerne om
underskudsbegrænsning i ligningslovens § 15 og personskattelovens § 13 a.
Imidlertid er denne regel uden betydning, hvis deltageren har fratrukket
skattemæssigt underskud fra rederiselskabet i anden indkomst. Der er her
intet skattemæssigt underskud at begrænse.
5. Med henblik på at sikre, at ovenstående betingelser overholdes, skal
rederiselskabets virksomhed ved etableringen forelægges Ligningsrådet til
godkendelse af, at rederiselskabets virksomhed er omfattet af de opblødte
regler. Reglen er indsat for at sikre, at der kun gives fradrag til
projekter, der opfylder betingelserne, herunder sikre, at der ikke udbydes
useriøse projekter, der »lokker« deltagere i projekter, der senere
viser sig ikke at overholde betingelserne, hvorved deltagerne sættes i en
vanskelig økonomisk situation, hvor det samtidig med de manglende
skattefradrag viser sig, at de økonomiske forudsætninger for projektet ikke
holder. Erfaringer fra tidligere anpartstyper viser desuden, at der ofte vil
gå nogle år, før skattemyndighederne griber ind, hvorved deltagerne får
betydelige efterregninger fra skattevæsenet. Et krav om forhåndsgodkendelse
bør kunne forhindre dette.
ÆndringsforslagAf erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1 1) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af §
1 indsættes i stk. 6 efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Låntager er forpligtet til, forinden skibet overgår til anden
anvendelse eller registrering, at give meddelelse herom til
Fragtskibsgarantiudvalget, jf. § 3, og långiver.«
2) I den under nr. 5 foreslåede § 3 b indsættes i
stk. 1 efter »denne lov« ordene: »eller undlader at
afgive de efter § 1, stk. 6, pligtige oplysninger«.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2 Garantien skal alene dække lån til erhvervelse eller
ombygning af mindre fragtskibe, som er eller vil blive registreret i Danmark
eller på Færøerne, og garantien vil derfor ikke kunne opretholdes, såfremt
skibet overgår til anden anvendelse eller registreres uden for Danmark eller
Færøerne. Det er derfor af afgørende betydning, at garantigiver
(Fragtskibsgarantiudvalget) og långiver modtager oplysninger herom, når et
skib overgår til anden anvendelse eller registrering. Det er baggrunden for,
at der indføres en strafsanktioneret pligt for låntager eller reder af skibet
til at give meddelelse til disse, forinden ændringerne for skibet
gennemføres.
Hvis långiver i denne situation i henhold til lånebetingelserne har ret
til at opsige lånet og udnytter denne ret, kan långiver herefter forlange
pantet realiseret og gøre garantien gældende, såfremt der ikke opnås dækning
fra låntager og pantet.
Kim Nøhr Skibsted (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Hardy
Hansen (S) Jacob Buksti (S) fmd. Kjeld Rahbæk Møller (SF) Ulla Solvang
(RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V)
Svend Heiselberg (V) Erik Larsen (V) Kai Dige Bach (KF) nfmd. Pernille
Sams (KF) Flemming Hansen (KF) Annette Just (FP) Dansk Folkeparti havde ikke
medlemmer i udvalget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 201 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GARANTIER FOR LÅN TIL BYGNING AF MINDRE FRAGTSKIBE(UDVIDELSE TIL ERHVERVELSE AF BRUGTE SKIBE SAMT ÆNDRING AF FRAGTSKIBSUDVALGET FRA RÅDGIVENDE TIL BESLUTTENDE ORGAN M.V.) Retsinformation · 13. juni 1997
- Skriftlig fremsættelse (27. februar 2002) - L 121 Retsinformation · 27. februar 2002
- 1997 LSF 110 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN OG ANDRE SKATTELOVE (SKIBSANPARTER) Retsinformation · 27. november 1997
- 1985 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM GARANTIER FOR LÅN TIL SKIBSFINANSIERING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1994 LSF 196 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GARANTIFONDEN FOR SKIBSBYGNING M.V. (SKIBSVÆRFTSAFTALEN) Retsinformation · 19. april 1995
- 1985 BTL 32 BETÆNKNINGOVER FORSLAG TIL LOV OM GARANTIER FOR LÅN TIL SKIBSFINANSIERING NR L 32 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 176 Retsinformation · 21. maj 1988