1996 BTL 180 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (JUSTERING AF PERSONALEGODEBESKATNINGEN) NR L 180 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Assurandør-Societetet,
Finansforbundet og
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
Der er af et flertal og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom
henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Venstres, Det Konservative
Folkepartis, Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
vil stemme hverken for eller imod lovforslaget, idet lovforslaget rummer både
fornuftige justeringer, som Socialistisk Folkeparti kan støtte, og lempelser,
som Socialistisk Folkeparti er imod. Socialistisk Folkeparti vil stemme imod
de stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Enhedslisten vil
stemme imod de stillede ændringsforslag. Enhedslisten ønsker i øvrigt at gøre
opmærksom på, at partiet kan støtte de fleste elementer i lovforslaget, men
vil alligevel stemme imod lovforslaget, da det skaber generel mulighed for at
betale for ansattes parkeringsudgifter. Dette medfører, at de ansatte får et
ekstra incitament til at tage bilen til arbejde med en deraf følgende
stigning i bilkørslen. Dette er helt i modstrid med de bestræbelser, der i
øvrigt gøres for at styrke den kollektive trafik og mindske brugen af
privatbilen.
Læs alt
Et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og 3
stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 1Af et flertal (V, KF, FP, CD og DF):
1) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 16, stk.
3, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Ud over goder omfattet af 3. pkt. er tillige værdien af en af
arbejdsgiveren afholdt præmie til forsikring mod diagnosticeret kritisk
sygdom omfattet af grundbeløbet. Som kritisk sygdom anses kræft, blodprop i
hjertet, hjerneblødning, dissemineret sklerose, AIDS, hjerteoperation, større
organtransplantationer, nyresvigt og tilsvarende livstruende sygdomme.«
Af et mindretal (V, KF, FP og DF):
2) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 16, stk.
3, 4. pkt., ændres ordene »hele den samlede værdi« til:
»kun den del af værdien, som overstiger grundbeløbet«.
Af et flertal (V, KF, FP, CD og DF):
3) Efter det under nr. 3 foreslåede § 16, stk. 10,
indsættes som nye stykker:
»Stk. 11. Værdien af en af arbejdsgiveren afholdt udgift i
forbindelse med lægeordineret behandling af sygdom eller følger efter et
ulykkestilfælde til behandling af den ansatte på privathospital, klinik eller
hos praktiserende speciallæge beskattes ikke, forudsat de i medfør af stk. 13
nærmere fastsatte betingelser er opfyldt. Det samme gælder udgifter til
behandling hos kiropraktor uden forudgående henvisning fra læge.
Stk. 12. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring,
som dækker den under stk. 11 nævnte risiko helt eller delvis, gælder reglerne
i stk. 11 tilsvarende.
Stk. 13. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om betingelserne for skattefrihed i stk. 11 og 12.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Bestemmelsen sikrer, at en af arbejdsgiveren betalt forsikring
mod kritisk sygdom er omfattet af beløbsgrænsen. Præmien udgør i dag omkring
300 kr. for en dækning på 100.000 kr. og er derfor af så bagatelagtig
karakter, at det er åbenbart, at der på linje med fri avis og lignende bør
sikres skattefrihed for præmien. Skattefrihed harmonerer også med, at
forsikringen i overvejende grad tegnes af hensyn til arbejdet, så den ansatte
- om muligt - snarest kan genoptage arbejdet.
Bestemmelsen omfatter ikke heltidsulykkesforsikringer, og disse
forsikringer er heller ikke i øvrigt omfattet af beløbsgrænsen. Den hidtil
gældende praksis for skattefrihed for heltidsulykkesforsikringer fortsætter
uændret, dog således, at 500.000 kr.s-grænsen for skattefrihed forhøjes til
700.000 kr. svarende til, at grænsen for skattefrihed for lejlighedsgaver er
forhøjet fra 300 kr. til 500 kr.
Til nr. 2 Det foreslås, at grundbeløbet kommer til at fungere som en
bundgrænse. Virkningen af at indføre en bundgrænse er, at der kun skal
betales skat af den del af godernes værdi, som overstiger bundgrænsen.
Til nr. 3 Det foreslås at udvide reglerne om, at værdien af hel eller
delvis vederlagsfri privat benyttelse af en computer med dertil hørende
tilbehør, og fri parkeringsplads ikke beskattes.
Det foreslåede stk. 11 sikrer, at en af arbejdsgiveren afholdt udgift i
forbindelse med lægeordineret behandling af sygdom eller følger efter et
ulykkestilfælde til behandling af den ansatte på f.eks. et privathospital er
skattefri, jf. stk. 13. Med privathospital sidestilles klinik, praktiserende
speciallæge og kiropraktor.
Det foreslåede stk. 12 sikrer, at hospitals- og sundhedsforsikringer, som
afdækker den i stk. 11 nævnte risiko, sidestilles med tilfælde, hvor der ikke
er tegnet nogen forsikring.
Efter stk. 13 bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler
om betingelserne for skattefrihed i stk. 11 og 12, idet skatteministeren skal
sikre, at udgiften til behandling eller til forsikringspræmien er skattefri,
hvis behandling under de i dag eksisterende forsikringsbetingelser på det
danske marked ville være dækningsberettiget. Skatteministeren skal på dette
grundlag fastsætte nærmere regler om
- sygdom
- direkte følger af et ulykkestilfælde og
- behandlingsformerne,
idet det særligt skal fremgå, hvilke behandlinger der ikke vil være
omfattet af skattefriheden (kosmetiske operationer, behandling for barnløshed
m.v.), jf. dækningsundtagelserne på de eksisterende forsikringsdækninger.
Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie
Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen
(EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Peter
Hansen-Nord (V) Kristian Thulesen Dahl (DF) Flemming Hansen (KF) fmd.
Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BTL 113 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. (FRISTFORKORTELSE) NR L 113 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 29. december 1995
- 1992 BTL 63 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED OG LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER NR L 63 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 18. januar 1993
- 1992 BTL 10 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE NR L 10 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 10. juni 1993
- 1987 BTL 25 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (FRI PROCES OG RETSHJÆLP) NR L 25 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 20. juli 1988
- 1996 BTL 195 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (KONSEKVENSÆNDRINGER M.V. I ANLEDNING AF LOVREVISION AF KURSGEVINSTLOVEN) NR L 195 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 25. juni 1997
- 1996 BTL 192 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDGÅELSE AF PROTOKOL OM ÆNDRING AF DOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMSTEN MELLEM DANMARK OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND NR L 192 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 6. august 1997