1996 BTL 151 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (GROV MILJØKRIMINALITET) NR L 151 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret
skriftligt og mundtligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:
Danmarks Sportsfiskerforbund,
Foreningen af Danske Kemiske Industrier og
Pagh, Peter, Københavns Universitet.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) henviser til, at nærværende lovforslag er en del af regeringens lov
og orden-pakke på miljøområdet. (Lovforslag nr. L 82 og L 83).
Mindretallet har bemærket sig, at regeringen, når det drejer sig om
miljøforbrydelser, er af den opfattelse, at meget strenge straffe virker.
Venstre og Det Konservative Folkeparti udtrykker forventning om, at den
iver, hvormed regeringen på miljøets vegne har gjort sig til tilhænger af lov
og orden, i fremtiden vil få en afsmittende effekt, når det drejer sig om den
enkelte borgers sikkerhed, f.eks. mod overfald.
Mindretallet er af den opfattelse, at forsætlige miljøovertrædelser, der
forvolder betydelig skade, bør optages i straffeloven.
Straffeloven er grundlæggende for samfundets strafferetlige
selvforståelse.
De grundlæggende grænser for den enkeltes udfoldelse, for at et fælleskab
kan fungere, er nedfældet i straffeloven.
Efterhånden som fællesskabet har overtaget flere opgaver, er det også
naturligt, at straffeloven ændres for at markere, at fundamentale
fællesskabsgoder skal beskyttes, og at krænkelse af fælles goder straffes.
Fællesskabet består af enkelte individer, og fællesskabet er ikke noget i
sig selv. Individet er ikke til for fællesskabets skyld, men fællesskabet er
til for det enkelte menneskes skyld.
Læs alt
Der må være lighed for loven, og miljøproblemer løses ikke ved at
kriminalisere enkelte grupper.
Ingen bør kunne undslå sig for miljøansvaret, heller ikke offentlige
myndigheder.
Mindretallet forventer, at lovforslaget vil betyde en forbedring i
sagsbehandlingen og dermed i retssikkerheden, idet sager vedrørende
overtrædelse af straffeloven vil kræve en betydelig indsats af de
miljømyndigheder, der ofte forbereder sagerne.
Retssikkerheden er i dag ofte helt utilstrækkelig og uforsvarlig i
miljøsager og er udtryk for en vilkårlighed i reguleringen, der er på kanten
af grundlovens beskyttelse af ejendomsretten og husfreden.
I dag er det ofte den samme myndighed, der kontrollerer, og som tilfældigt
bliver opmærksom på lovovertrædelser og behandler sagerne om
lovovertrædelserne.
Denne svækkede retsbeskyttelse bliver yderligere markant på grund af det
totale fravær af bestemmelser i retsplejeloven, der fastsætter spilleregler
for forvaltningsmyndigheder.
I kølvandet på den stigende regulering af borgernes adfærd er nemlig fulgt
en stadigt stigende kontrolvirksomhed, der med hjemmel i lovgivningen giver
myndighederne mulighed for indgreb af f.eks. ransagningslignende karakter.
De mange love, der uden nærmere betingelser f.eks. giver kontrollerende
myndigheder adgang til private hjem, er en udhulning af grundlovens
bestemmelse om husfredens ukrænkelighed.
Myndigheder kan f.eks., uden at ransagningsbetingelserne er opfyldt,
trænge ind i borgernes boliger og uden at rejse sigtelse
»kontrollere«. Myndighederne foretager afhøringer uden at gøre
opmærksom på, at udtalelserne kan blive anvendt ved en senere straffesag.
Finder myndighederne beviser for strafbart forhold, gælder hverken regler om
tilkaldelse af politi eller advokat, ligesom myndighederne ikke er uddannet
til og ikke har forskrifter for indsamling af beviser og afvejning af disse.
I den senere tid har bevisbyrderegler i strafferetsplejen i forbindelse
med fund af store økonomiske midler hos rockere været diskuteret.
Der er meget strenge regler for politiets muligheder for at anvende de
såkaldte tilfældighedsfund.
Hvad andre myndigheder, der under kontrol finder beviser for strafbart
forhold, skal foretage sig, er ikke reguleret. Borgeren befinder sig i en
gråzone, hvor myndigheden kommer for at kontrollere, men hvor sagen kan ende
som en straffesag, uden at borgeren har de retssikkerhedsgarantier, der
gælder inden for strafferetsplejen.
Dette område er kun i ringe omfang diskuteret i teorien og udgør et
væsentligt retssikkerhedsproblem.
Myndighedskontrol indebærer en farlig sammenblanding af myndighedernes
vejledning, kontrol og indsamling af materiale til straffesager. Der bør
derfor fastsættes regler, der nøje sikrer, at den enkelte myndighedsperson
ikke blander funktionerne sammen.
Det må antages, at domstolenes beviskrav for forsætlige miljøovertrædelser
efter straffeloven vil være af samme karakter som for øvrige forsætlige
lovovertrædelser, og at domstolene i disse sager vil foretage samme prøvelse
af efterforskningen som i andre straffesager.
Kort sagt, med miljøovertrædelsernes optagelse i straffeloven og kravet om
forsæt vil domstolene kræve de samme retssikkerhedsgarantier som i
strafferetsplejen. Dette vil betyde en væsentlig forbedring af
retssikkerheden.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) finder,
at overførslen af den grove miljøkriminalitet til straffeloven især vil kunne
øge den præventive effekt.
Socialistisk Folkeparti finder imidlertid, at hvis lovforslaget skal få
nogen som helst betydning, er det afgørende, at anklagemyndigheden styrkes på
dette område, ressource- såvel som uddannelsesmæssigt. Dette blev allerede
anbefalet af Retsplejerådet i 1990 og er siden blevet gentaget af bl.a.
professor Gorm Toftegaard Nielsen og lederen af Rigspolitiets rejseholds
afdeling for miljøkriminalitet, Kurt Pedersen.
Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) ønsker at
tilkendegive, at Enhedslisten generelt er skeptisk over for regeringens lov
og orden-pakke på miljøområdet, fordi pakken går uden om de reelle problemer
med hele den danske miljøbeskyttelse og nøjes med at fokusere på et enkelt
delproblem med en lille gruppe lovbrydere. Man går alene efter de deciderede
kriminelle inden for det private erhvervsliv, og Enhedslisten tvivler på, at
det har nogen væsentlig effekt i forhold til de reelle problemer med hele den
danske miljøbeskyttelse.
Så længe kontrolsystemet omkring miljølovgivningen alene er forankret i
kommuner og amter med Miljøstyrelsen i toppen, ses der alt for ofte gennem
fingre med overtrædelser, eller der gås meget lempeligt til værks over for
den enkelte virksomhed.
Der er således ofte modstrid mellem de politisk fastsatte miljøregler og
deres faktiske overholdelse for ikke at tale om sanktionerne for
overtrædelsen, og her ønsker Enhedslisten, at der gås mere grundlæggende til
værks i form af en folkelig kontrol med miljøtilsynet.
Derfor ønsker Enhedslisten oprettet lokale, direkte valgte økologiske råd
med selvstændig kompetence til bl.a. at se de lokale miljømyndigheder i
kortene.
Sådanne råd skal bl.a. have ret og pligt til at få indsigt i lokale
miljøsager, hvor borgerne eller lokale miljøforeninger mener, gældende regler
er overtrådt.
Rådet skal således ikke erstatte de lokale miljømyndigeder, men fungere
som borgernes vogter i forhold til de lokale myndigheders beslutninger i
bl.a. miljøtilsynssager.
Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per
Kaalund (S) Helen Jørgensen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist
(RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Arne Melchior (CD) Birthe Rønn
Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Pia Kjærsgaard (DF) Erling Oxdam (V)
Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Tom Behnke (FP)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 BTL 83 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE (FASTSÆTTELSE AF SÆRLIGE VILKÅR, NÆGTELSE OG TILBAGEKALDELSE AF MILJØGODKENDELSE, TILSYN, KONFISKATION, RETTIGHEDSFRAKENDELSE M.V.) NR L 83 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 23. juni 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Ændring af klagenævn og klagebestemmelser i en række love på miljøområdet) Retsinformation · 15. maj 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktindsigt i miljøoplysninger (Gennemførelse af direktiv om Århuskonventionen) Retsinformation · 26. januar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Gennemførelse af direktiv om Århuskonventionen) Retsinformation · 8. december 2004
- 1996 LSF 151 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (GROV MILJØKRIMINALITET) Retsinformation · 13. juni 1997
- 1995 BTL 177 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TANDPLEJERE NR L 177 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 29. maj 1996