Spring til indhold

Retsinformation

1996 BTL 151 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (GROV MILJØKRIMINALITET) NR L 151 1996-97, 1. SAMLING

1996/1 BTL 151Betænkning over lovforslagFolketinget6. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt og mundtligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Danmarks Sportsfiskerforbund,

Foreningen af Danske Kemiske Industrier og

Pagh, Peter, Københavns Universitet.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) henviser til, at nærværende lovforslag er en del af regeringens lov

og orden-pakke på miljøområdet. (Lovforslag nr. L 82 og L 83).

Mindretallet har bemærket sig, at regeringen, når det drejer sig om

miljøforbrydelser, er af den opfattelse, at meget strenge straffe virker.

Venstre og Det Konservative Folkeparti udtrykker forventning om, at den

iver, hvormed regeringen på miljøets vegne har gjort sig til tilhænger af lov

og orden, i fremtiden vil få en afsmittende effekt, når det drejer sig om den

enkelte borgers sikkerhed, f.eks. mod overfald.

Mindretallet er af den opfattelse, at forsætlige miljøovertrædelser, der

forvolder betydelig skade, bør optages i straffeloven.

Straffeloven er grundlæggende for samfundets strafferetlige

selvforståelse.

De grundlæggende grænser for den enkeltes udfoldelse, for at et fælleskab

kan fungere, er nedfældet i straffeloven.

Efterhånden som fællesskabet har overtaget flere opgaver, er det også

naturligt, at straffeloven ændres for at markere, at fundamentale

fællesskabsgoder skal beskyttes, og at krænkelse af fælles goder straffes.

Fællesskabet består af enkelte individer, og fællesskabet er ikke noget i

sig selv. Individet er ikke til for fællesskabets skyld, men fællesskabet er

til for det enkelte menneskes skyld.

Læs alt

Der må være lighed for loven, og miljøproblemer løses ikke ved at

kriminalisere enkelte grupper.

Ingen bør kunne undslå sig for miljøansvaret, heller ikke offentlige

myndigheder.

Mindretallet forventer, at lovforslaget vil betyde en forbedring i

sagsbehandlingen og dermed i retssikkerheden, idet sager vedrørende

overtrædelse af straffeloven vil kræve en betydelig indsats af de

miljømyndigheder, der ofte forbereder sagerne.

Retssikkerheden er i dag ofte helt utilstrækkelig og uforsvarlig i

miljøsager og er udtryk for en vilkårlighed i reguleringen, der er på kanten

af grundlovens beskyttelse af ejendomsretten og husfreden.

I dag er det ofte den samme myndighed, der kontrollerer, og som tilfældigt

bliver opmærksom på lovovertrædelser og behandler sagerne om

lovovertrædelserne.

Denne svækkede retsbeskyttelse bliver yderligere markant på grund af det

totale fravær af bestemmelser i retsplejeloven, der fastsætter spilleregler

for forvaltningsmyndigheder.

I kølvandet på den stigende regulering af borgernes adfærd er nemlig fulgt

en stadigt stigende kontrolvirksomhed, der med hjemmel i lovgivningen giver

myndighederne mulighed for indgreb af f.eks. ransagningslignende karakter.

De mange love, der uden nærmere betingelser f.eks. giver kontrollerende

myndigheder adgang til private hjem, er en udhulning af grundlovens

bestemmelse om husfredens ukrænkelighed.

Myndigheder kan f.eks., uden at ransagningsbetingelserne er opfyldt,

trænge ind i borgernes boliger og uden at rejse sigtelse

»kontrollere«. Myndighederne foretager afhøringer uden at gøre

opmærksom på, at udtalelserne kan blive anvendt ved en senere straffesag.

Finder myndighederne beviser for strafbart forhold, gælder hverken regler om

tilkaldelse af politi eller advokat, ligesom myndighederne ikke er uddannet

til og ikke har forskrifter for indsamling af beviser og afvejning af disse.

I den senere tid har bevisbyrderegler i strafferetsplejen i forbindelse

med fund af store økonomiske midler hos rockere været diskuteret.

Der er meget strenge regler for politiets muligheder for at anvende de

såkaldte tilfældighedsfund.

Hvad andre myndigheder, der under kontrol finder beviser for strafbart

forhold, skal foretage sig, er ikke reguleret. Borgeren befinder sig i en

gråzone, hvor myndigheden kommer for at kontrollere, men hvor sagen kan ende

som en straffesag, uden at borgeren har de retssikkerhedsgarantier, der

gælder inden for strafferetsplejen.

Dette område er kun i ringe omfang diskuteret i teorien og udgør et

væsentligt retssikkerhedsproblem.

Myndighedskontrol indebærer en farlig sammenblanding af myndighedernes

vejledning, kontrol og indsamling af materiale til straffesager. Der bør

derfor fastsættes regler, der nøje sikrer, at den enkelte myndighedsperson

ikke blander funktionerne sammen.

Det må antages, at domstolenes beviskrav for forsætlige miljøovertrædelser

efter straffeloven vil være af samme karakter som for øvrige forsætlige

lovovertrædelser, og at domstolene i disse sager vil foretage samme prøvelse

af efterforskningen som i andre straffesager.

Kort sagt, med miljøovertrædelsernes optagelse i straffeloven og kravet om

forsæt vil domstolene kræve de samme retssikkerhedsgarantier som i

strafferetsplejen. Dette vil betyde en væsentlig forbedring af

retssikkerheden.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) finder,

at overførslen af den grove miljøkriminalitet til straffeloven især vil kunne

øge den præventive effekt.

Socialistisk Folkeparti finder imidlertid, at hvis lovforslaget skal få

nogen som helst betydning, er det afgørende, at anklagemyndigheden styrkes på

dette område, ressource- såvel som uddannelsesmæssigt. Dette blev allerede

anbefalet af Retsplejerådet i 1990 og er siden blevet gentaget af bl.a.

professor Gorm Toftegaard Nielsen og lederen af Rigspolitiets rejseholds

afdeling for miljøkriminalitet, Kurt Pedersen.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) ønsker at

tilkendegive, at Enhedslisten generelt er skeptisk over for regeringens lov

og orden-pakke på miljøområdet, fordi pakken går uden om de reelle problemer

med hele den danske miljøbeskyttelse og nøjes med at fokusere på et enkelt

delproblem med en lille gruppe lovbrydere. Man går alene efter de deciderede

kriminelle inden for det private erhvervsliv, og Enhedslisten tvivler på, at

det har nogen væsentlig effekt i forhold til de reelle problemer med hele den

danske miljøbeskyttelse.

Så længe kontrolsystemet omkring miljølovgivningen alene er forankret i

kommuner og amter med Miljøstyrelsen i toppen, ses der alt for ofte gennem

fingre med overtrædelser, eller der gås meget lempeligt til værks over for

den enkelte virksomhed.

Der er således ofte modstrid mellem de politisk fastsatte miljøregler og

deres faktiske overholdelse for ikke at tale om sanktionerne for

overtrædelsen, og her ønsker Enhedslisten, at der gås mere grundlæggende til

værks i form af en folkelig kontrol med miljøtilsynet.

Derfor ønsker Enhedslisten oprettet lokale, direkte valgte økologiske råd

med selvstændig kompetence til bl.a. at se de lokale miljømyndigheder i

kortene.

Sådanne råd skal bl.a. have ret og pligt til at få indsigt i lokale

miljøsager, hvor borgerne eller lokale miljøforeninger mener, gældende regler

er overtrådt.

Rådet skal således ikke erstatte de lokale miljømyndigeder, men fungere

som borgernes vogter i forhold til de lokale myndigheders beslutninger i

bl.a. miljøtilsynssager.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per

Kaalund (S) Helen Jørgensen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist

(RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Arne Melchior (CD) Birthe Rønn

Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Pia Kjærsgaard (DF) Erling Oxdam (V)

Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Tom Behnke (FP)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter