1996 BTL 101 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK (PRÆMIERINGSORDNING, PULJEJOB, OMLÆGNING AF KOMMUNAL JOBTRÆNING M.V.) NR L 101 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til
de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Lovforslagets bestemmelse om en præmieringsordning på 25.000 kr. for at
fastansætte en person, som kommer fra puljejob eller jobtræning i et ordinært
kommunalt job, er med til at trække arbejdsmarkedet i den forkerte retning
med flere offentligt ansatte.
Mindretallet er ligeledes imod omlægningen af den nuværende
finansieringsordning, så finansieringen indgår under de økonomiske rammer for
den aktive arbejdsmarkedspolitik. Det vil medføre yderligere træk på og nye
udgifter for dagpengefondene, hvorved bruttoskatten fortsat vil stige.
Lovforslaget koncentrerer sig om offentlig beskæftigelse på trods af, at
regeringen gentagne gange har fokuseret på, at privat jobtræning giver de
bedste resultater.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
ÆndringsforslagAf arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal
(S, SF, RV, EL og CD):
Til § 1 1) Nr. 2 affattes således:
»2. § 14, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Løntilskuddet efter stk. 1 udgør 43 kr. pr. time (1.
januar 1994) og fastsættes for et år ad gangen regnet fra den 1. januar. Ved
Læs alt
ansættelse af ledige dagpengemodtagere i jobtræning hos offentlige
arbejdsgivere udgør løntilskuddet efter stk. 1 dog 81 kr. pr. time (1. januar
1994) tillagt feriepenge. Dette løntilskud reguleres procentuelt i
overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige
lønskalaer. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om reguleringen af
løntilskuddet.«»
Til § 3 2) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
lediges muligheder for at få tilbud om puljejob efter de før den 1. januar
1997 gældende regler.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Der er tale om en redaktionel ændring, således at bestemmelsen
bringes i overensstemmelse med de persongrupper, som efter § 37, stk. 1, i
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik har mulighed for at få tilbud om
jobtræning.
Til nr. 2 Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan fastsættes en
overgangsordning for ledige, der inden lovens ikrafttræden den 1. januar 1997
enten er påbegyndt eller har fået et konkret tilbud om puljejob.
Jan Petersen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)
Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd.
Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Addi Andersen (CD) Helge Sander
(V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt
Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Tom Behnke (FP) Dansk
Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har
herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har
besvaret skriftligt. 4 af udvalgets spørgsmål og arbejdsministerens
svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse,
hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Mindretallet ser gerne, at udmøntningen af den nye hjemmel til
arbejdsministeren i lovforslagets § 1, nr. 1, sker på en så tilpas fleksibel
måde, at personer ikke afskæres fra tilskud i forbindelse med jobskifte
p.g.a. af rene bureaukratiske formkrav. Mindretallet har i den forbindelse
noteret sig, at ministeren ikke er helt afvisende over for at gøre brug af
hjemmelen til at gennemføre en lempelse af betingelserne om, at den
arbejdssøgende skal være tilmeldt arbejdsformidlingen og den ledige stilling
anmeldt til arbejdsformidlingen.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse.
Jan Petersen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)
Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd.
Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Addi Andersen (CD) Helge Sander
(V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt
Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Tom Behnke (FP) Dansk
Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål nr. 1:
»Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig om brugen af den nye
hjemmel i § 1, nr. 1, til at lempe betingelserne for modtagelse af
fleksibilitetsfremmende ydelser?»
Svar:
Med den ny bekendtgørelse, som er omtalt i lovforslagets bemærkninger til
§ 1, nr. 1, gennemføres der administrativt en række lempelser, som gør
ordningen mere attraktiv og dermed også et bedre instrument i
flaskehalsindsatsen.
Betingelsen om varig ansættelse og pligt for arbejdsgiveren til at betale
løn for mindst 3 måneder ændres til, at der skal være tale om en ansættelse,
som ikke på forhånd er bestemt til at være under 12 måneders varighed.
Lempelsen betyder bl.a., at visse tidsbegrænsede stillinger, f.eks.
vikarstillinger, kan komme ind under ordningen, når blot varigheden er
rimelig.
Dimittendreglen - dvs. reglen om, at ledige, der i forbindelse med
afslutning af en uddannelse overtager arbejde uden for uddannelsessystemet,
ikke kan få flyttehjælp før efter 6 måneders ledighed - ophæves. Der kan for
denne gruppe af personer også være behov for at dække flytteomkostninger,
idet nyuddannede typisk er økonomisk sårbare bl.a. som følge af, at de er på
dimittensats, hvilket ikke giver mulighed for de store økonomiske udgifter,
som en flytning kan kræve.
I dag skal ansøgning være indgivet, inden arbejdet overtages, dvs. inden
ansøgeren har truffet bindende aftale om overtagelse af arbejdet, og inden
flytning sker. Efter ændringen knyttes ansøgningen til selve flytningen,
således at ansøgning skal være indgivet senest 1 måned efter den faktiske
flytning og senest 6 måneder efter tiltrædelsen af stillingen. Folk får så
1/2 år til at gøre op med sig selv, om de vil blive boende eller flytte hen
til deres nye arbejdsplads.
Endelig forhøjes den økonomiske ramme fra i dag 50.000 til 65.000 kr.
Landsarbejdsrådet har nu tiltrådt de ændringer, som jeg her har nævnt, og
en ny bekendtgørelse om den fleksibilitetsfremmende ydelse vil blive sat i
kraft pr. 1. januar 1997.
Jeg vil nøje følge virkningen af de nye regler med henblik på en eventuel
fortsat tilpasning af ordningen.
Med den ny hjemmel i § 1, nr. 1, tilvejebringes der mulighed for
eventuelle mere vidtgående ændringer, hvis en lempelse af betingelserne om,
at den arbejdssøgende skal være tilmeldt til AF og den ledige stilling
anmeldt til AF, bliver aktuel. Jeg har ikke på nuværende tidspunkt taget
endelig stilling til, om den ene eller begge disse betingelser bør fjernes.
Spørgsmål nr. 3:
»Hvorledes kan man løse det problem, som blev rejst under
lovforslagets 2. behandling vedrørende fleksibilitetsfremmende ydelser til
arbejdssøgende, der flytter for at få et job, der ikke har været anmeldt til
arbejdsformidlingen?»
Spørgsmål nr. 4:
»I tilfælde, hvor der sker en lempelse af betingelsen om, at det
ledige job skal være anmeldt til AF, hvorledes kan det da sikres, at ikke
alle ledige, der flytter for at få et nyt job, skal have flyttetilskud?»
Spørgsmål nr. 5:
»Hvilke nærmere overvejelser har ministeren gjort sig med hensyn til
at lempe betingelserne?»
Svar:
Under lovforslagets 2. behandling blev der nævnt et eksempel på
overtagelse af arbejde på Samsø, hvor en arbejdssøgende, som bor uden for
Samsø, får kendskab til den ledige stilling gennem et fagblad, uden at
stillingen er anmeldt til AF. Der blev spurgt, om den arbejdssøgende vil
kunne få flyttehjælp i den situation.
Jeg vil gerne hertil sige, at det også efter de administrative lempelser
pr. 1. januar 1997 vil være en betingelse for at få flyttehjælp, at den
arbejdssøgende er tilmeldt AF, og at den ledige stilling er anmeldt AF.
Med gennemførelsen af L 101 bliver der tilvejebragt lovhjemmel til
administrativt at fravige den ene eller begge disse betingelser, og
lovgrundlaget vil således være på plads for mere vidtgående ændringer, hvis
det skulle blive aktuelt. Jeg har ikke på nuværende tidspunkt taget stilling
til, om der bør ske yderligere lempelser end de, der allerede er besluttet,
og som gennemføres pr. 1. januar 1997. Der bruges offentlige midler, og der
må udvises påpasselighed med brugen af ordningen.
Hvis en arbejdsgiver forventer, at det er svært at få kvalificeret
arbejdskraft på stedet, og arbejdsgiveren forgæves har søgt efter
arbejdskraft i et afgrænset arbejdsmarked som f.eks. Samsø, mener jeg, at man
med rimelighed kan forvente, at arbejdsgiveren tager kontakt til det lokale
AF-kontor om bistand. Hvis AF får kendskab til en ledig stilling gennem
henvendelse fra en arbejdssøgende, vil AF kunne kontakte vedkommende
arbejdsgiver og spørge, om arbejdsgiveren ønsker AF's bistand ved
stillingsbesættelsen, eventuelt ved optagelse af annoncen i AF's åbne
formidling. Hvis arbejdsgiveren ønsker AF's medvirken, kan AF samtidig
behandle ansøgningen om fleksibilitetsfremmende ydelse fra en ansøger, der er
tilmeldt AF. Hvis arbejdsgiveren ikke ønsker AF's medvirken, vil dette ikke
være muligt.
AF, som har et landsdækkende billede af arbejdssituationen, kan
systematisk afsøge mulige emner til stillingen. Hvis AF ikke kan henvise
arbejdskraft fra det afgrænsede arbejdsmarked, som AF-kontoret betjener, så
kan AF-kontoret søge uden for lokalområdet. Det kan være AF-kontoret i Århus,
som finder den efterspurgte arbejdskraft, og hvis den pågældende opfylder
betingelserne for at få støtte i forbindelse med et bopælsskift til Samsø,
vil AF kunne udbetale flyttehjælp.
Til spørgsmålet om, hvilke nærmere overvejelser jeg har gjort mig med
hensyn til at lempe betingelserne, vil jeg gerne henvise til mit svar på
udvalgets spørgsmål nr. 1.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BTL 15 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK (FORSTÆRKET UNGDOMSINDSATS, FREMRYKNING AF AKTIVPERIODEN, PULJEJOB M.V.) NR L 15 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 17. januar 1996
- 1996 LSF 101 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK (PRÆMIERINGSORDNING, PULJEJOB, OMLÆGNING AF KOMMUNAL JOBTRÆNING M.V.) Retsinformation · 27. december 1996
- 1997 BTL 20 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK (FORHØJELSE AF PRÆMIEN I PRÆMIERINGSORDNINGEN FOR OFFENTLIGE ARBEJDSGIVERE) NR L 20 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 19. maj 1998
- 1997 LSF 6 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL AKTIVERING OG LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK (FORHØJELSE AF PRÆMIEN I PRÆMIERINGSORDNINGEN FOR OFFENTLIGE ARBEJDSGIVERE) Retsinformation · 17. juni 1998
- 1997 LSF 148 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL AKTIVERING OG LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK (FORHØJELSE AF PRÆMIEN I PRÆMIERINGSORDNINGEN FOR OFFENTLIGE ARBEJDSGIVERE) Retsinformation · 18. december 1997
- 1995 BTL 16 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ORLOV OG LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER (SAMORDNING AF GODTGØRELSER I FORBINDELSE MED VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE M.V.) NR L 16 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 2. januar 1996