Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 16 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ORLOV OG LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER (SAMORDNING AF GODTGØRELSER I FORBINDELSE MED VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE M.V.) NR L 16 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 16Betænkning over lovforslagFolketinget2. januar 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Dansk Håndværks Kvinder,

De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening og

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.

Der er af arbejdsministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det

Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af

arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede og

tiltrådte ændringsforslag. Mindretallet vil, såfremt de af mindretallet

stillede ændringsforslag ikke bliver vedtaget, dog stemme for alle de af

arbejdsministeren stillede ændringsforslag og ved 3. behandling stemme for

lovforslagets endelige vedtagelse.

Arbejdsministerens »finanslovspakke« rummer elementer, der peger

i den rigtige retning, men der er også grund til at påpege de punkter, som

burde have været gennemført i forbindelse med dette års finanslov.

Venstre arbejdede under forhandlingerne målrettet på at få gennemført

ændringer, som kunne have tilført arbejdsmarkedet en gennemgribende reform

som erstatning for de seneste års såkaldte reformer, eftersyn og justeringer

af arbejdsmarkedspolitikken.

Venstre finder, at der fortsat er utilfredsstillende regler i forbindelse

med indgangen til dagpengesystemet og den samlede dagpengeperiodes længde.

Sammenholdt med andre lande, som Danmark normalt sammenlignes med, og som

Læs alt

vi skal konkurrere med på de internationale markeder, er de danske regler

fortsat meget favorable.

Derfor foreslår Venstre, at to års arbejde og tre års medlemskab af en

arbejdsløshedskasse skal være »indgangsbilletten« til

dagpengesystemet, hvor længden maksimalt burde være fire år fordelt på et års

dagpengeperiode og tre års aktivperiode, herunder en hurtigere indfasning af

de nye regler vedrørende længden på dagpenge- og aktivperioden.

Venstre finder det også uhensigtsmæssigt, at ledige først kan anvises

arbejde uden for deres eget faglige område (rimeligt arbejde) efter 12

måneder. Denne periode burde højst være på seks måneder. Herefter skal de

ledige stå til rådighed for de job, som de rent faktisk kan bestride, uanset

hidtidig beskæftigelse og forudgående uddannelse.

Der har de seneste år været så mange fejl hos arbejdsformidlingen og i

a-kassesystemet, at tilsynet bør strammes op. Ministerens forslag om en

styrkelse af tilsynsvirksomheden er selvfølgelig udmærket, men Venstre har

lagt vægt på, at der blev et uafhængigt tilsyn, som ikke alene kan kigge

arbejdsløshedskasseadministrationen i kortene, men også arbejdsformidlingen i

relation til håndteringen af de ledige.

Venstre er bekymret for den projekt- og uddannelseskultur, der opstår i

kølvandet på en lovgivning, som i den grad prioriterer uddannelsesforløb frem

for pligten til jobtræning og udslusning til de private virksomheder.

Det samlede finanslovforslag øger ikke antallet af private jobåbninger

væsentligt, og derved er der en risiko for, at flere havner på passiv bistand

og færre i aktivitet.

Antallet af puljejob illustrerer problemstillingen meget tydeligt. Jobbene

bliver skabt inden for den offentlige sektor på nogle serviceområder, f.eks.

grønne job, hvor de vil konkurrere med private arbejdspladser. Alternativet

er jobtræning i den private sektor. Dette vil i større omfang føre til flere

varige job, mere tilfredsstillende arbejdsforhold, øget motivation og mindre

udgifter for det offentlige.

Venstre finder det meget vigtigt, at der sikres ligestilling mellem

selvstændige erhvervsdrivendes og lønmodtageres muligheder for at få bevilget

børnepasningsorlov.

Venstre finder imidlertid ikke, at finanslovforslaget er tilstrækkeligt.

Venstre mener bl.a., at lediges mulighed for at få orlov fra deres ledighed

skal afskaffes. Venstre finder det paradoksalt, at man med de nuværende

regler kan søge orlov fra ledighed.

For at sikre gennemskueligheden i de forskellige godtgørelser ønsker

Venstre at forenkle godtgørelsessystemet ved at indføre en generel, ensartet

godtgørelse svarende til 80 pct. af dagpengesatsen.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling. Mindretallet vil dog stemme for de af mindretallet stillede

ændringsforslag og kan tiltræde det under nr. 12 af arbejdsministeren

stillede ændringsforslag.

En del af mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) er,

som det fremgår af de af SF fremsatte beslutningsforslag nr. B 11 (om

indførelse af en ret for langtidsledige til at få et ordinært arbejde) og B

12 (om indførelse af en uddannelsesorienteret ungdomsgaranti), tilhænger af,

at arbejdsløse så tidligt som muligt i arbejdsløshedsperioden får tilbud om

et arbejde. Det gælder ikke mindst for unge, som skal have tilbud om

uddannelse eller arbejde.

Det er spild af samfundsressourcer og af menneskelige ressourcer, at der

er stor arbejdsløshed samtidig med, at der er meget arbejde, der ikke bliver

udført, f.eks. inden for omsorgsområdet og inden for det grønne område, og

samtidig med, at der er mange i arbejde, der knokler hårdt og har megen

overtid.

Der er masser af arbejde, der kunne udføres, som ikke bliver udført. De

vilkår, vi byder de gamle, de syge og børnene, er i mange tilfælde klart

utilfredsstillende. Derfor er der masser af job inden for omsorgsområdet.

Der er også masser af arbejde inden for det grønne område i form af natur-

og skovpleje, oprydning af lossepladser, renovering af kloakker m.v.

Der ville også være masser af job til arbejdsløse, hvis arbejdet blev

fordelt meget bedre. Overarbejde inden for områder, hvor der er en vis

arbejdsløshed, burde afspadseres. Der burde åbnes for muligheden for at bruge

skraldemandsmodellen til en frivillig arbejdsfordeling, hvor der er en vis

arbejdsløshed, jf. SF's forslag til folketingsbeslutning om fordeling af

arbejde og fri tid (skraldemandsmodellen) (B 10).

SF mener, at det er vigtigt, at unge får en uddannelse, men det er

vigtigt, at der skal være en valgmulighed mellem uddannelse og arbejde. Selv

om uddannelse er vigtig, er uddannelse ikke meget værd, hvis der er tale om

tvangsudddannelse, hvilket der i realiteten kan være tale om efter

regeringens lovforslag.

Efter SF's opfattelse drejer det sig om,

- at der bliver flere uddannelsespladser inden for de videregående

uddannelser, f.eks. som folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og inden for

humaniora og samfundsvidenskaberne. Det kræver, at der afsættes flere

ressourcer hertil,

- at der bliver flere praktikpladser, som bl.a. må fremskaffes ved, at

arbejdsgiverne presses yderligere på pengepungen i form af pisk (afgift) og

gulerod (tilskud),

- og at der bliver flere EGU-pladser, hvilket bl.a. må være op til

kommunerne at sikre. EGU skal sammen med den frie ungdomsuddannelse og

produktionsskolerne være med til at sikre, at vi ikke får en restgruppe af

unge helt uden uddannelse.

SF mener ikke, at der er brug for særlige 18 måneders uddannelsesforløb.

Det er discountuddannelser, som alene har til formål at fjerne unges

muligheder for at få dagpenge på normal vis.

Alle taler om, at nu må der gøres noget for at sikre, at alle unge kan få

en udddannelse og et job.

Det er heller ikke for tidligt, at denne erkendelse kommer. Vi har i mange

år haft en høj ungdomsarbejdsløshed, fordi der ikke har været arbejde til

unge, og fordi mange unge ikke har kunnet komme ind på en uddannelse eller

har kunnet få en praktikplads.

Det er derfor grotesk, at der fra forskellig side i længere tid nærmest er

kørt en hetz imod de unge, som om de ikke vil have arbejde eller uddannelse.

Dette er i modstrid med alle kendsgerninger.

Også i år blev mange unge afvist ved de videregående uddannelser. I alt

blev 14.000 unge afvist i første omgang. Dette tal er dog efterfølgende

blevet reduceret til ca. 11.000 efter nyt optag. Tallet af afviste var i

øvrigt lidt mindre end tidligere år, fordi ansøgertallet var faldet på grund

af, at kravene til bestemte fag er blevet øget. Så billedet af, hvor mange

der er afvist, ser værre ud i virkeligheden.

Hvorfor anvendes pengene til de ikkebrugte uddannelsespladser ikke til

oprettelse af uddannelsespladser på de områder, hvor der er stort pres på

uddannelsespladser? Der er jo brug for lærere, pædagoger, sygeplejersker osv.

For nogle år siden blev der talt meget om de store problemer med mangelen

på praktikpladser. Det tales der næsten ikke om nu. Men det er ikke, fordi

der ikke mangler praktikpladser. Pr. 1. oktober var der registreret 6.738

praktikpladssøgende; heraf følger, at 2.798 unge nu i mangel af en rigtig

praktikplads skolepraktik.

Vi oplever i øjeblikket den helt groteske situation, at der er

arbejdsgivere, der råber op om, at de ikke kan få faglært arbejdskraft,

samtidig med at de samme arbejdsgivere ikke påtog sig at uddanne den faglærte

arbejdskraft for 3-4 år siden og fortsat ikke tager praktikelever.

Det siges, at der bliver mangel på faglærte inden for jern og metal. Ikke

desto mindre er der mange unge inden for jern- og metalområdet, der fortsat

søger praktikplads.

I en tid, hvor der fremføres udokumenterede påstande om, at der er

arbejdsløse, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan det derimod

konstateres, at mange arbejdsgivere ikke står til rådighed med

uddannelsespladser til unge.

Den nuværende regering har gjort en del for at rette op på de

forsømmelser, som skete på uddannelsesområdet, mens de borgerlige var ved

magten. Men det er ikke nok.

Regeringen påstår at ville prioritere uddannelse højt. Der sker da også

forbedringer på uddannelsesområdet i anden lovgivning, f.eks. VUS-loven og

AMU-loven. Men det er uforståeligt, at man f.eks. ikke længere vil tillade

arbejdsløse at uddanne sig på dagpenge, f.eks. at læse til lærer på

aftenseminarium eller at gå på daghøjskole for dagpengene.

Begrundelsen fra regeringen for, at arbejdsløse ikke skal kunne læse til

lærer på et aftenseminarium, har været, at det er uholdbart, at der er

studerende, som er på SU, mens andre er på dagpenge. Man påstår, at

studerende skal behandles ens.

Det skal de også, hvis deres vilkår er ens. Men det er de ikke. De

studerende, der er dagpengeberettiget, har været på arbejdsmarkedet i nogle

år og har ofte forsørgerforpligtelser. Derfor er deres situation anderledes

end situationen for dem, der er helt unge, og som kun har været på SU.

At arbejdsløse over 25 år ikke må bruge deres dagpenge til et

daghøjskoleophold er helt uforståeligt. Det er, som om regeringen og de

konservative kun har tænkt på højskoler, da man lavede reglen om, at unge

under 25 år i det første halve år af deres arbejdsløshed godt må tage på

højskole og daghøjskole, fordi højskoleelever normalt er under 25 år, mens

daghøjskoleelever er over 25.

Efter SF's opfattelse er det fornuftigt, at alle skal kunne tage

uddannelse for deres dagpenge, så længe de står til rådighed for

arbejdsmarkedet. Det er da langt bedre, at arbejdsløse bruger deres

arbejdsløshedsperiode kreativt til f.eks. uddannelse, frem for at de ikke har

noget at tage sig til og er passive.

SF ønsker som sagt, at unge så hurtigt som muligt får tilbud om uddannelse

eller arbejde. SF har foreslået, at dette skal ske efter et halvt år, jf.

forslag til folketingsbeslutning om en uddannelsesorienteret ungdomsgaranti

(B 12).

For andre arbejdsløse mener SF, det er vigtigt, at man gradvis får

begrænset andelen af langtidsledige. SF har i beslutningsforslag nr. B 11

foreslået, at arbejdsløse med mere end 4 års arbejdsløshed får tilbud om

arbejde. Men også 3-4 års arbejdsløshed er uacceptabel. Derfor skal der

efterhånden også gives tilbud til arbejdsløse med 3, 2 og 1 års

arbejdsløshed. Men da problemet er så stort, må tilbudene til de

langtidsarbejdsløse ske gradvis.

Men det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvilke tilbud der er tale om,

ligesom det heller ikke er ligegyldigt, på hvilke vilkår tilbudene gives. SF

mener, at der er masser af rigtige job, som bør udføres. Derfor skal der være

tale om ordinært arbejde på overenskomstmæssige vilkår, løn efter

overenskomsterne og på fuld tid, uanset om det er arbejdsløse over eller

under 25 år.

Arbejdsløse skal have ordinært arbejde, ikke aktivering. Der er noget

uværdigt i, at voksne mennesker, der har været på arbejdsmarkedet i

adskillige år, skal aktiveres eller i jobtræning. De skal have arbejde -

måske kombineret med uddannelse.

Også de nye såkaldte jobpuljestillinger er mere end problematiske efter

SF's opfattelse, idet de er med til at cementere et B- og C-arbejdsmarked.

Der er tale om rigtige job, der bør aflønnes m.v. som rigtige job.

Regeringens lovforslag indebærer også, at dagpengeperioden bliver afkortet

til 5 år. Efter SF's opfattelse bør mennesker slet ikke være i

arbejdsløshedssystemet så længe. De skal have arbejde eller uddannelse. Men

så længe de ikke kan få arbejde, må samfundet garantere dem en indkomst i

form af dagpenge. Tvivlen om arbejdet vil være der, men må komme den

arbejdsløse til gode. Derfor er SF imod afkortningen af dagpenge.

SF tager også afstand fra regeringens aftale med de konservative om at

gøre det sværere at blive medlem af en a-kasse ved at indføre kravet om 1 års

arbejde inden for 3 år som betingelse for at kunne blive dagpengeberettiget.

Dette krav for at kunne blive dagpengeberettiget kombineret med

forringelserne af specielt unges muligheder for at kunne modtage dagpenge vil

afgjort svække unges interesse for at blive medlem af en a-kasse og

utvivlsomt deres også interesse for at blive medlem af en fagforening.

For borgerlige partier er det forståeligt, at de gerne vil have

fagbevægelsen svækket. Men det burde da ikke være i Socialdemokratiets

interesse.

Regeringens finanslov er ikke mindst grov over for de unge. Men den er

mindst lige så grov over for de 50-59-årige, der hidtil som en forsøgsordning

har kunnet vælge at gå på overgangsydelse. Det stoppes der nu for fra 1.

januar.

En 56-årig ufaglært, der har været på arbejdsmarkedet i over 40 år, og som

nu føler sig nedslidt, kan herefter ikke længere komme på overgangsydelse,

medmindre vedkommende pr. 1. januar har været arbejdsløs i et år. Alle troede

med rette, at ordningen skulle gælde, så længe forsøgsordningen løb. Derfor

kommer mange i klemme ved lovændringen og føler sig snydt af regeringen.

Da overgangsydelsen for de 50-59-årige blev indført, var det, både fordi

det var svært for de pågældende at få arbejde, og fordi en del af de

50-59-årige efter mange år på arbejdsmarkedet reelt var slidt ned.

Antallet af mennesker på overgangsydelse er steget ganske meget de seneste

år.

Regeringen mener, at beskæftigelsessituationen er blevet væsentlig bedre.

Derfor skulle der ikke være brug for overgangsydelsen. Det er rigtigt, at der

er kommet flere i arbejde. Men betyder det, at de ufaglærte arbejdsløse

kvinder mellem 50-59, der hidtil har benyttet sig af overgangsydelsen, let

kan få et arbejde? Svaret er nej. At der mangler smede og bygningshåndværkere

i Vestjylland hjælper ikke den 54-årige ufaglærte kvinde. Ej heller hjælper

mangelen på uddannede sygeplejersker og pædagoger den 54-årige ufaglærte

kvinde.

Regeringen har også sagt, at bedre arbejdsmiljø er svaret på nedslidningen

på arbejdsmarkedet. Sandt nok. Men det løser ikke problemet for den 54-årige

ufaglærte kvinde, som allerede er blevet nedslidt på arbejdsmarkedet.

Bedre arbejdsmiljø er en glimrende løsning til at undgå nedslidningen i

fremtiden. Men det hjælper ikke nu på de aktuelle problemer. Og hvad vil

regeringen så i øvrigt gøre for et bedre arbejdsmiljø? Vil regeringen f.eks.

være med til at forhøje arbejdsgivernes arbejdsskadeforsikringspræmie

klækkeligt som en præventiv foranstaltning? Det har SF i det mindste ikke

hidtil hørt noget om.

I stedet for at lukke for muligheden for, at 50-59-årige kan gå på

overgangsydelse, bør man give dem valgmuligheden mellem overgangsydelse og at

blive på arbejdsmarkedet med de rettigheder og pligter, det indebærer.

Det er langtfra lukrativt at gå på overgangsydelse, da ydelsen kun er på

82 pct. af maksimale dagpenge. Derfor er overgangsydelsen en nødløsning for

dem, der vælger den.

Dertil kommer, at det bliver mere end svært at få fremskaffet de mange

job, som regeringen lægger op til skal fremskaffes med fremrykningen af

tilbud, hvis ingen af de 50-59-årige kan vælge overgangsydelsen. Så skal også

alle 50-59-årige have et fremrykket tilbud. Endelig er det dyrere, at

50-59-årige er på dagpenge, frem for at nogle af dem frivilligt er på

overgangsydelse.

Mange mennesker, der er i 50'erne føler sig med rette snydt af regeringen,

fordi de havde regnet med, at de kunne vælge overgangsydelsen, hvis de

alligevel ikke kunne få job på arbejdsmarkedet. Ikke mindst føler de

50-59-årige sig snydt, hvis en længere arbejdsløshedsperiode i 1995 har været

afbrudt i kort tid af f.eks. sygdom, uddannelse, orlov, aktivering eller af

ferie holdt for egne optjente feriedagpenge.

Efter SF's opfattelse er regeringens lovforslag udtryk for en helt igennem

forkert arbejdsmarkedspolitik. Den rammer især de unge negativt. Den rammer

de 50-59-årige. Den rammer mange, der har disponeret i god tro. Den opbygger

et A-, B- og C-arbejdsmarked. Den løser ikke de reelle problemer på

arbejdsmarkedet med sine forslag. Derfor stemmer SF naturligvis imod

lovforslagene.

En anden del af mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget) finder, at

forslagene i lovforslag L 16, som er behandlet sammen med L 14 og L 15, er et

ensidigt angreb på de arbejdsløse.

Enhedslisten har eftersøgt saglige argumenter for de forslag, som

arbejdsministeren har fremsat, men uden held. Enhedslisten vender sig derfor

imod,

- at alle under 25 år, der ikke har nogen kompetencegivende uddannelse,

skal tvinges ind i uddannelse efter 6 måneders ledighed. Enhedslisten finder

ikke, at tvang er et godt pædagogisk princip,

- at ydelsen ved uddannelsen skal afhænge af uddannelsesvalget: SU,

elevløn m.v. Enhedslisten mener, at arbejdsløse under 25 år i lige så høj

grad som arbejdsløse over 25 år har udgifter,

- at dagpengeperioden kortes ned fra 9 til 5 år. Enhedslisten mener, at

arbejdsløsheden afskaffes ved at skabe nye job og ikke ved at afkorte

dagpengeperioden,

- at der efter 2 års ledighed bliver tvangsaktivering de sidste tre år af

dagpengeperioden uden overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Enhedslisten

finder det helt forkasteligt, at offentligt arbejde skal udføres for et beløb

svarende til de maksimale dagpenge,

- at længden af dagpengeperioden ikke kan forlænges ud over de 5 år,

uanset at de arbejdsløse ikke får det tilbud, som de har pligt til at

modtage,

- at ledige kun kan få et år med uddannelsesorlov, og at orloven ikke

forlænger dagpengeperioden,

- at ledige højst kan få 4 ugers uddannelsesorlov inden for de første 26

ugers ledighed,

- at 16-17-årige ikke kan blive medlem af en arbejdsløshedskasse, og at

man nu først kan få dagpenge, når man er 19 år,

- at det kun bliver muligt at deltage i selvvalgt uddannelse under 20

timer ugentligt samtidig med, at dagpengeretten bevares, og kun i

uddannelser, der ikke er SU-berettiget,

- at ledige under 25 år får mulighed for at deltage i højskole- og

daghøjskoleforløb i over 20 timer om ugen, men ». . . med en

dagpengesats på 50 pct. af de maksimale dagpenge for fuldtids-, henholdsvis

deltidsforsikrede ledige.« Enhedslisten mener, at de nævnte forslag

forhindrer arbejdsløse i at få den uddannelse, som de selv ønsker,

- at overgangsydelsen afskaffes,

- at arbejdskravet for at få dagpengeret og for at genoptjene dagpengeret

forhøjes til 52 uger,

- at der skal ske en forstærket overvågning af rådighedsreglerne gennem et

ekstra tilsyn. Enhedslisten mener, at de arbejdsløse faktisk står til

rådighed for arbejdsmarkedet, og at alle hidtidige undersøgelser underbygger

denne holdning,

- at der indføres tvangsomskoling, som ikke skal indgå i en handlingsplan,

hvorfor den arbejdsløse slet ingen indflydelse har derpå.

Mindretallet har stillet ændringsforslag til regeringens lovforslag. Men

Enhedslisten vil under alle omstændigheder stemme imod regeringens

lovforslag.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Uanset de

stillede ændringsforslag indeholder lovforslaget ti punkter med næsten

ubegrænsede beføjelser til ministeren. Det kan ikke være meningen med

lovgivning, at en minister gives frie tøjler til fortolkning uden mulighed

for parlamentarisk kontrol.

Ændringsforslag

Til § 1Af et mindretal (V):

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. § 2, stk. 1, nr. 2, udgår.«

Af et mindretal (SF og EL):

2) Nr. 1 udgår.

3) Nr. 2 udgår.

Af et mindretal (V):

4) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 6, stk. 1, indsættes efter »svarende

til« ordene: »80 pct. af«.'

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, RV

og CD):

5) I det under nr. 11 foreslåede § 12 b, stk. 1, 2.

pkt., ændres »26 uger« til: »52 uger«.

6) I nr. 16 indsættes efter den foreslåede § 18 a som ny

paragraf:

»§ 18 b. Orlov kan ikke bevilges til et dagpengeberettiget

medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, hvis den pågældende er

omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. § 61. Tilsvarende gælder for beskæftigede

lønmodtagere, som ikke er dagpengeberettigede.

Stk. 2. Orlovsydelsen må ikke udbetales til et dagpengeberettiget

medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, hvis den pågældende er

omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. § 61. Tilsvarende gælder for beskæftigede

lønmodtagere, som ikke er dagpengeberettigede.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis en

orlov er påbegyndt, inden konflikten bryder ud.«

7) I det under nr. 18 foreslåede § 19, stk. 11,

udgår »til ikkeforsikrede lønmodtagere og ikkeforsikrede selvstændige

erhvervsdrivende«.

8) I det under nr. 20 foreslåede § 21, stk. 5,

indsættes efter »administration,»: »forskud,».

Til § 2

Af et mindretal (SF og EL):

9) Nr. 1 udgår.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, RV

og CD):

10) I det under nr. 1 foreslåede § 38, stk. 5, 2.

pkt., ændres »§ 10, stk. 1« til: »§ 10, stk. 1, 1.

pkt.«

11) I det under nr. 2 forslåede § 40 a, stk. 1,

indsættes efter »arbejdsmulighed«: »og elevstøtte«.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, SF, RV,

EL og CD):

12) I det under nr. 2 foreslåede § 40 a, stk. 2,

indsættes efter »rådighed«: », og at unge under 25 år, som

deltager i aktivering, ikke skal stå til rådighed for formidlet

arbejde«.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, RV

og CD):

13) I den under nr. 2 foreslåede § 40 b indsættes

efter »arbejdsmulighed«: »og elevstøtte«.

14) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:

»01. I § 47, nr. 2, ændres »og 40« til:

», 40 og 40 a«.

02. I § 47, nr. 3, indsættes efter »39«: »og

40 a«.'

Til § 3

Af et mindretal (V):

15) Paragraffen affattes således:

»§ 3 Loven træder i kraft den 1. januar 1996.«

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, RV og

CD):

16) I stk. 3 ændres »§ 5« til: »§ 5 a«,

og »§ 1, nr. 4,» ændres til: »§ 1, nr. 5,».

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget indebærer, at ledige ikke længere vil have ret

til at opnå orlov til uddannelse. Såfremt ændringsforslagene vedtages, skal

der stilles yderligere ændringsforslag, der indebærer, at ledige heller ikke

kan opnå andre typer orlov.

Til nr. 2 og 3 Med ændringerne opretholdes lediges ret til

uddannelsesorlov i de første 26 ugers ledighed. Hermed får ledige mulighed

for hurtig selvaktivering gennem selvvalgt uddannelse.

Samtidig sikres det med den foreslåede § 5 b (jf. L 16, § 1, nr. 5),

hvorefter den ledige også skal stå til rådighed for arbejde formidlet af AF

eller A-kassen under uddannelsesorloven, at orloven ikke kan give årsag til

et ufleksibelt arbejdsmarked.

Til nr. 4 Ændringsforslaget indebærer, at orlovsydelsen til

uddannelsesorlov nedsættes til 80 pct. Såfremt ændringsforslaget vedtages,

skal der stilles yderligere ændringsforslag, der gennemfører en

godtgørelsesform på 80 pct. af dagpengesatsen, der erstatter de hidtidige

godtgørelser på voksen- og efteruddannelsesområdet, f.eks. AMU-godtgørelse,

uddannelsesydelse, dagpenge til ledige under uddannelse, VUS,

revalideringshjælp til uddannelse m.v.

Til nr. 5 I overensstemmelse med aftalen af 29. november 1995 om finanslov

1996 mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne og

Det Konservative Folkeparti ændres bestemmelsen, således at selvstændige

bevarer retten til 1 års børnepasningsorlov.

Til nr. 6 Den nye bestemmelse om strejke og lockout ønskes indsat i

orlovsloven, fordi det i praksis har vist sig, at der hersker usikkerhed om

retstilstanden på området.

Det følger dels af bestemmelsen i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. §

61, dels af ansættelsesretlige principper, at orlov ikke kan påbegyndes,

efter at en konflikt er brudt ud, mens en allerede påbegyndt orlov kan

fortsættes.

Den forslåede § 18 b fastslår blot disse allerede gældende regler, dels

for forsikrede, dagpengeberettigede medlemmer af en statsanerkendt

arbejdsløshedskasse, dels for ikkeforsikrede beskæftigede lønmodtagere.

Bestemmelsen tager sigte på lønmodtagere og ledige dagpengeberettigede,

men ikke på kontanthjælpsmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, som

ikke kan være omfattet af en arbejdskonflikt.

Til nr. 7 Med ændringen præciseres, at bemyndigelsen omfatter hele den

gruppe, som kommunerne udbetaler orlovsydelse til, herunder

kontanthjælpsmodtagere.

Til nr. 8 Med ændringen præciseres, at bemyndigelsen også omfatter nærmere

regler om forskud til arbejdsløshedskasserne.

Til nr. 9 Ændringsforslaget betyder, at de foreslåede særregler for unge

udgår.

Til nr. 10 Der er tale om en teknisk ændring.

Til nr. 11 og 13 Med ændringerne præciseres, at kravet om rådighed for

formidlet arbejde og indvirkningen på dagpengeperioden gælder såvel

godtgørelse som elevstøtte.

Til nr. 12 Ændringen præciserer, at unge, som deltager i AMU-kurser som

led i ungeindsatsen, ikke skal stå til rådighed for formidlet arbejde. Hermed

skabes der overensstemmelse med reglerne på uddannelsesgodtgørelsesområdet.

Til nr. 14 Der er tale om en konsekvensændring af klagereglerne.

Til nr. 15 Loven foreslås i sin helhed at træde i kraft den 1. januar

1996.

Til nr. 16 Der er tale om en teknisk ændring.

Børge Bakholt (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)

Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd.

Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Peter Duetoft (CD) Helge Sander

(V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt

Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Just (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse,

hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets og

Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

forkastelse.

Børge Bakholt (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)

Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd.

Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Peter Duetoft (CD) Helge Sander

(V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt

Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Just (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter